September Slutevaluering. Af projektet Når arbejdsdagen skal generobres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "September 2010. Slutevaluering. Af projektet Når arbejdsdagen skal generobres"

Transkript

1 September 2010 Slutevaluering Af projektet Når arbejdsdagen skal generobres

2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 4 2. OM PROJEKTET 4 3. SLUTEVALUERINGEN 5 Formålet... 5 Evalueringsdesign og metoder HOVEDKONKLUSIONER FRA SLUTEVALUERING 8 Projektets mål... 8 Målgruppe og profil... 8 Sammenfatning af projektets resultater og effekter... 9 Sammenfatning af projektets erfaringer MÅLGRUPPE OG PROFIL AF PROJEKTETS SYGEDAGPENGEMODTAGER E 15 Målgruppe og visitation Profil af sygedagpengemodtagere i projektet PROJEKTSAGERNE: RESULTATER OG EFFEKTER 20 Udgangspunktet - Sammenligning af Nord og Syd ved baselinegrupperne Projektsagernes varighed - sammenlignet med kontrolgruppe Kvaliteten af afsluttede sygedagpe ngeforløb kontrolgruppe og projektgruppe Delkonklusion på projektets resultater og effekter PROJEKTERFARINGER 27 Virkningen af en specialindsats for målgruppen Opkvalificering og nye metoders effekt Nye redskaber og fælles systematik Samarbejdspartnere og snitfladeproblematikker BRUGERUNDERSØGELSEN 38 Forventninger til sagens varighed og afslutning Forventninger til og oplevelser med sagsbehandlingen Samlet tilfredshed med sagsbehandlingen i projektet

3 9. ARBEJDSGIVERES ERFARI NGER MED MÅLGRUPPENS SYGEMELDINGER 46 Det problematiske sygefravær Tegn på, at sygemelding er undervejs Fastholdelse muligheder og redskaber Samarbejde med læger, jobcenter og faglige organisationer BILAG 1 BEGREBSDISKUSSION 49 BILAG 2 GUIDELINES TIL TELEFO NPRÆSENTATION 50 BILAG 3 - INDKALDELSESBREV

4 1. INDLEDNING Projekt Når arbejdsdagen skal generobres er gennemført i perioden 1. oktober 2008 til ultimo september 2010 af Jobcenter Århus. Projektet er finansieret af Det Lokale Beskæftigelsesråd for Århus og Samsø. DISCUS har som ekstern evaluator foretaget løbende erfaringsopsamling og analyser og har udarbejdet en midtvejsevaluering (november 2009) samt denne slutevalueringsrapport. Jobcenter Århus har med projektet Når arbejdsdagen skal generobres ønsket at gennemføre et metodeudviklingsprojekt med fokus på sygedagpengemodtagere med diffuse/komplekse lidelser med henblik på at sætte tidligere ind med det rigtige tilbud i nye sygedagpengesager og dermed afkorte sygeforløbene at hjælpe borgere med langvarige sygeforløb tilbage på arbejdsmarkedet at opbygge spidskompetencer i at arbejde med målgruppen samt introducere og afprøve coach-baserede metoder i dialogen med borgere med diffuse/komplekse lidelser. Denne slutevaluering samler op på projektets erfaringer og resultater, effekten for målgruppen og brugertilfredshed i projektet. Desuden gives der i evalueringen anbefalinger til, hvilke af projektets metoder, der med fordel kan implementeres i det øvrige jobcenter og evt. andre steder. 2. OM PROJEKTET Det overordnede formål med forsøgsprojektet er at udvikle nye metoder til at følge op på personer, som er sygemeldte på grund af diffuse/komplekse lidelser fx stress, depression, fysiske lidelser i kombination med psykiske og/eller sociale problemer. De nye metoder skal sikre, at kvaliteten i afklaringen udvikles, og andelen af langvarige sygedagpengesager nedbringes. Metoderne skal i første omgang afprøves i et specialteam i Jobcenter Århus Syd men ønskes i sidste del af projektperioden udvidet til også at omfatte jobcentrene Nord, Vest og Centrum. Specialteamet består af sagsbehandlere og en projektleder, der får opbygget særlige kompetencer til at håndtere sager, som skyldes diffuse og komplekse lidelser. Dette specialteam skal sammen med relevante videnspersoner udvikle og afprøve metoder, som egner sig specielt til disse typisk meget svære og langvarige sager. Målgruppen for indsatsen er sygedagpengemodtagere med diffuse og komplekse lidelser tilknyttet Jobcenter Syd

5 Delmålene i projektet er at op mod 80 sygedagpengemodtagere modtager indsats fra projektet i Jobcenter Århus Syd at opkvalificere sygedagpengesagsbehandlere og udvikle metoder til håndtering af vanskelige sygedagpengesager, som skyldes diffuse og komplekse lidelser at sygedagpengemodtagere oplever et kvalitetsløft i sagsbehandlingen (dvs. oplever en sagsbehandling, som er relevant, kompetent og løsningsorienteret samt oplever, at de bliver hørt og inddraget undervejs) at nogle af sagerne afsluttes tidligere og på en mere hensigtsmæssig måde i kraft af opkvalificeringen og de nye metoder at sagsbehandlerne opnår øget viden om sagsforløb forårsaget af diffuse lidelser at der oparbejdes viden om virkningen af at visitere sygedagpengemodtagere med diffuse lidelser til et specialteam. 3. SLUTEVALUERINGEN Formålet Det overordnede formål med evalueringen er at undersøge, om projektet lever op til de opstillede mål. Målet med evalueringen i øvrigt er at undersøge, om borgernes forventninger til sygedagpengesagsbehandlernes indsats bliver indfriet samt undersøge specialteamets og de øvrige sagsbehandleres (der har modtaget undervisning i metoderne) vurdering af opkvalificeringen og metodeudviklingsprojektet i øvrigt. Slutevalueringen samler derfor op på projektformål, indhold og omfang resultater set i forhold til projektets mål effekt for målgruppens sager sygedagpengesagsbehandleres erfaringer med de nye metoder brugertilfredshed og vurdering af forløbet arbejdsgiveres erfaringer med denne type sygemeldinger. Evalueringsdesign og metoder Der evalueres såvel kvantitativt som kvalitativt i evalueringen (registerdata, spørgeskemaer og interview). Registerdata Både i midtvejs- og slutevaluering inddrages beskæftigelsesafdelingens dokumentation på projektsagerne. Det omfatter registerdata for sagstal, sagstyper, sygemeldingsårsag, personkarakteristika, sagens varighed, foreløbig status på sagen mm. I forbindelse med slutevalueringen har beskæftigelsesforvaltningen desuden udarbejdet en kvantitativ analyse af projektsagernes varighed og afslutningsårsag sammenlignet med en kontrolgruppe fra Jobcenter Nord (en sammenlignelig gruppe sager, der har modtaget normalindsatsen). Beskæftigel

6 sesafdelingen tilvejebringer således dokumentationen for konkrete effekter af de nye metoder i projektet, som er indarbejdet i denne evalueringsrapport. Spørgeskemadata Som en del af evalueringen er der gennemført en brugerundersøgelse, der bygger på de sygemeldtes besvarelser af i alt to typer spørgeskemaer. Der er således udviklet to typer spørgeskemaer, der er blevet udfyldt af sygedagpengemodtagere, som er visiteret til projektet. Det første spørgeskema er udfyldt ved sagens begyndelse i forbindelse med det første møde med sagsbehandleren og afdækker sygedagpengemodtagerens forventninger til indsatsen fra kommunen. Det andet skema er udfyldt, når borgerens sag er afsluttet eller senest 1. maj 2010 og afdækker de faktiske oplevelser med sagsbehandlingen under sygedagpengesagen. De samlede resultater af første og anden spørgeskemaundersøgelse behandles her i slutevalueringen. Der er desuden gennemført 14 kvalitative interview med borgere fra projektet. Af de samlede 87 sygemeldte borgere i projektet, har 51 udfyldt spørgeskema 1 og 42 har udfyldt skema 2. På trods af, at ikke alle har udfyldt skemaet er det en svarprocent som må betragtes som helt god. Det varierer imidlertid meget fra spørgeskema til spørgeskema, hvor konsekvent den sygemeldte har været med at få svaret på alle spørgsmål i skemaet. Dette er et almindeligt problem ved brug af spørgeskemaer, som udfyldes i en papirversion af borgeren selv, da der ikke er nogen mulighed for at sikre, at respondenten ikke springer over eller glemmer at besvare spørgsmål. Derfor er der ikke på alle spørgsmål i brugerundersøgelsen opnået et fuldt antal besvarelser. Interviews I slutevalueringen er der gennemført en række interview med involverede medarbejdere og ledere fra jobcentret. Som del af brugerundersøgelsen er der som nævnt ovenfor gennemført 14 borgerinterview. Desuden er der lavet en mindre interviewundersøgelse blandt arbejdsgivere, hvor en medarbejder har haft en sygedagpengesag i projektet. De forskellige interview i evalueringen er således: Fokusgruppeinterview med specialteamet (sagsbehandlerne i projektet) Fokusgruppeinterview med virksomhedskonsulenter og sygedagpengesagsbehandlere fra de øvrige centre, som har deltaget i samme opkvalificeringskursus som specialteamet Interview med afdelingsleder og projektleder fra Jobcenter Århus Syd Interview med sociallæge og psykolog fra centerteamet 14 individuelle borgerinterview med sygemeldte som har haft en sygedagpengesag i projektet 12 individuelle telefoninterview med arbejdsgivere, hvor en medarbejder har haft en sygedagpengesag i projektet. Interviewet med specialteamet samler op på sagsbehandlernes erfaringer med opkvalificeringen, implementeringen af nye metoder i sagsbehandlingen, det øgede samarbejde med - 6 -

7 sociallæge og psykolog (herefter kaldet centerteam) og virksomhedskonsulenter samt de samlede erfaringer med projektet. I slutevalueringen er der også gennemført interview med centerteamet på Jobcenter Syd, som omfatter en sociallæge og en psykolog. Centerteamet udgør et rådgivende team for sagsbehandlerne, når det drejer sig om læge- og psykologfaglige aspekter i en sag. Der er, som del af brugerundersøgelsen, i evalueringen gennemført 14 kvalitative interview med sygemeldte borgere, som har deltaget i projektet. Alle 14 borgere er indledningsvist kontaktet per telefon og har takket ja til at være med i evalueringen. Interviewene er efter borgerens eget ønske gennemført enten i borgerens eget hjem eller hos DISCUS. Interviewene har fokuseret på optakten til sygemeldingen, arbejdsgivers rolle under sygemeldingen, oplevelser med sygedagpengesagsbehandlingen og sagens udfald. Der er lavet 12 korte telefoninterview med arbejdsgivere, hvor en medarbejder i projektperioden har haft en sygedagpengesag i projektet. Fokus i interviewene har været på arbejdsgiverens generelle erfaringer med håndtering af langtidssygemeldinger, især når det gælder sygemeldinger, hvor årsagen er psykiske (fx stress og depression) eller komplekse lidelser

8 4. HOVEDKONKLUSIONER FRA SLUTEVALUERING Projektets mål Projektets hovedformål har været at udvikle og afprøve metoder til at følge op på personer, som er sygemeldt på grund af diffuse/komplekse lidelser. De to hovedformål i projektet er 1. at kvaliteten i afklaringen udvikles 2. at andelen af langvarige sygedagpengesager nedbringes Herunder har delmålene været at op mod 80 sygedagpengemodtagere modtager indsats fra projektet i Jobcenter Århus Syd at opkvalificere sygedagpengesagsbehandlere og udvikle metoder til håndtering af vanskelige sygedagpengesager, som skyldes diffuse og komplekse lidelser at sygedagpengemodtagere oplever et kvalitetsløft i sagsbehandlingen (dvs. oplever en sagsbehandling, som er relevant, kompetent og løsningsorienteret og oplever, at de bliver hørt og inddraget undervejs) at nogle af sagerne afsluttes tidligere og på en mere hensigtsmæssig måde i kraft af opkvalificeringen og de nye metoder at sagsbehandlerne opnår øget viden om sagsforløb forårsaget af diffuse lidelser at der oparbejdes viden om virkningen af at visitere sygedagpengemodtagere med diffuse lidelser til et specialteam Målgruppe og profil Målgruppe Målgruppen for projektet er sygemeldte borgere med diffuse/komplekse lidelser. Definitionen af disse to begreber er blevet præciseret undervejs i projektet: Diffuse lidelser er en tilstand, hvor det ikke, trods grundige undersøgelser, er muligt at tilskrive symptomerne nogen medicinsk/kirurgisk eller organisk forklaring, og hvor der derfor ikke kan stilles en diagnose. Det er derfor først muligt efter et længere forløb at afgøre om en sygemelding skyldes en diffus lidelse. Komplekse lidelser dækker over et sygdomsbillede sammensat af flere forskellige lidelser og problemstillinger, som kræver forskelligartet behandling fx flere fysiske lidelser eller fysiske lidelser i kombination med psykiske og/eller sociale problemer. I den optik er komplekse lidelser ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der også er tale om diffuse lidelser. Dog vil tilfælde, hvor der viser sig at være tale om diffuse lidelser, ofte kunne betegnes som komplekse sygdomsforløb

9 Diffus lidelse er en sygdomskarakteristik, der ikke er præcise kvantitative markører for. Det er ikke muligt for evaluator med de tilgængelige data at dokumentere, hvorvidt og hvor mange af projektdeltagerne der udover en kompleks lidelse også har en diffus lidelse. Derfor bør forventningen til evalueringen være, at indsatsens effekt snarere vurderes for den gruppe projektdeltagere, der har modtaget indsatsen. Se nedenstående profil af de sygemeldte i projektet. Profil 87 sygemeldte borgere har været med i projektet. Målet om at 80 sygedagpengemodtagere skulle deltage i projektet er dermed opnået. Den typiske sygedagpengemodtager, der har deltaget i projektet, er en kvinde med en god uddannelsesbaggrund, som er sygemeldt fra et ordinært job med stress eller depression ofte i kombination med fysisk besvær eller lidelse. 84 % er kvinder 75 % har en kompetencegivende uddannelse 89 % var ansat i et ordinært job (77 % i fuldtidsjob, 12 % i deltidsjob) 30 % var sygemeldt med stress, 20 % med depression 42 % var sygemeldt med både en psykisk og fysisk lidelse Aldersmæssigt er der en del flere unge blandt deltagerne, end man kunne forvente. Op mod halvdelen er under 40 år. Sagens udfald er derfor også ekstra vigtig at holde fokus på. 13 er år (15 %) 23 er år (28 %) 28 er år (34 %) 19 er over 50 år (23 %) Se 2 cases om sygemeldte fra projektet side Sammenfatning af projektets resultater og effekter Beskæftigelsesforvaltningen har lavet en analyse af de kvantitative effekter og resultater i projektet. Analysen bygger på registerdata fra 87 projektsager fra Jobcenter Syd 44 kontrolgruppesager fra Jobcenter Nord 1 baselinegruppe på alle sygedagpengesager fra 4. kvartal 2008 i Jobcenter Nord (574 sager) og syd (516 sager) 1 baselinegruppe på sager med diagnoser tilsvarende projektsagerne fra 4. kvartal 2008 i Jobcenter Nord (204 sager) og Jobcenter Syd (183 sager)

10 Varighed 52 sager ud af 87 er afsluttet. Op mod halvdelen af disse har varet mellem et halvt og et helt år. Næsten en tredjedel har varet mere end et år. 35 (40 %) af sagerne er uafsluttet 52 (60 %) sager er afsluttet o 13 sager (25 %) har varet fra 0 og op til 26 uger o 23 sager (44 %) har varet fra 26 og op til 52 uger o 16 sager (31 %) har varet mere end 52 uger Projektsagerne er ca. 30 dage længere end sammenlignelige sager. Målet om at nedbringe varigheden af sagerne i projektet er dermed ikke opnået. Projektsagerne er i gennemsnit ca. 2 måneder længere end 44 sager fra en kontrolgruppe i Jobcenter Nord, som har modtaget en normalindsats. Korrigeres for den forskel i varighed, der normalt er mellem sygedagpengesager i Nord og Syd, er projektsagerne fortsat ca. 30 dage længere. NB: Pga. de små udtræksgrupper er der en del usikkerhed omkring resultatet, og man kan derfor ikke sige, at projektgruppen har signifikant længere sygedagpengevarigheder. Kvalitet Projektet havde en målsætning om at afslutte sagerne på en mere hensigtsmæssig måde og at udvikle kvaliteten i afklaringen. Det mål ser ud til at være nået. Projektsagerne er hyppigere afsluttet med raskmelding, arbejde eller uddannelse end sammenlignelige sager. Ser man på kvaliteten af de afsluttede sygedagpengesager, klarer projektdeltagerne klarer sig bedre ved sagens afslutning end sygedagpengemodtagere fra kontrolgruppen. 47 % af de 52 afsluttede projektsager er afsluttet med raskmelding, arbejde eller uddannelse. For kontrolgruppen er det kun gældende for 34 % af de 28 afsluttede sager. I stedet er der blandt kontrolgruppen en større andel, der visiteres til fleksjob og tilkendes førtidspension samt en større andel, der har udvist manglende medvirken ved opfølgningen. Selvforsørgelsesgraden er, set over længere tid, bedre hos projektgruppen end i lignende sager. Udfaldet i projektsagerne har derfor også en holdbarhed, der er bedre end sammenlignelige sager. Set over længere tid er selvforsørgelsesgraden hos sygemeldte fra projektet bedre end hos kontrolgruppen. 18 uger efter endt sygedagpengesag er selvforsørgelsesgraden hos projektgruppen 15 %-point højere end hos kontrolgruppen. NB: Det skal igen pointeres, at beregningsgrundlaget for kontrolgruppen er meget lille, idet kun 28 forløb er afsluttet. Der er derfor en del usikkerhed om resultatet

11 Sammenfatning af projektets erfaringer Projekterfaringer med specialindsats, opkvalificering og nye metoder Projekterfaringerne er undersøgt i en række interview med ledere og medarbejdere i jobcentret, som har været involveret i projektet. Der er gennemført interview med Specialteamet (sagsbehandlerne) i projektet projektledelse og afdelingsledelse for specialteamet 5 sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter, der har deltaget i samme kursusrække som specialteamet Centerteamet (læge og psykolog fra sociallægeinstitutionen) Sagsbehandlerne har ikke som planlagt haft mærkbart mere tid til projektsagerne. Projektets resultater kan derfor ikke tilskrives en lavere sagsnormering. Planen var, at hver sagsbehandler i projektet skulle have 35 normalsager og 5 projektsager. Reelt har sagsmængden hos hver sagsbehandler været tilsvarende den almindelige sagsnormering i sygedagpengeafdelingen ca sager. Målet om at oparbejde en øget viden om målgruppen i specialteamet er til dels opnået. Sagsbehandlerne i specialteamet har haft løbende hver 5 projektsager og har dermed oparbejdet særlig erfaring med sagstyper som projektsagerne. Hvorvidt og hvor mange af projektsagerne der kan karakteriseres som sygemeldte med diffuse lidelser, er der som nævnt ikke nogen sikker dokumentation for. Supervision, opkvalificering og tæt samarbejde med centerteam har også medvirket til en specialiseret viden om indsats i sagstyper som projektsagerne. Sagsbehandlerne i projektet har, som målet var, gennemført et opkvalificeringsforløb med fokus på metoder til håndtering af sygedagpengesager, som skyldes diffuse og komplekse lidelser. Opkvalificeringsforløbet blev afsluttet 1.september Derfor har ikke alle 87 projektsager fået det fulde udbytte af opkvalificeringen. 76 af 87 projektsager er påbegyndt før af disse 76 sager var også afsluttet inden den , mens 51 først blev afsluttet senere. Opkvalificering i kommunikations redskaber har været en central del af metodeudviklingen og har sandsynligvis haft betydning for sagernes udfald (dog var 25 af 87 sager afsluttet, før opkvalificeringen var helt gennemført). Andre undersøgelser bekræfter, at det kan give positive effekter i en sag, at have fokus på, hvordan der kommunikeres med borgeren i sagsopfølgningen. Der er ikke tegn på, at projektindsatsen har medført kortere varighed i sagerne, derimod er der indikationer på, at kvaliteten i projektsagerne er bedre end i sammenlignelige sager. Denne kvalitative forskel kan meget vel hænge sammen med det skærpede fokus på kommunikation, men kan også skyldes de øvrige elementer i pro

12 jektindsatsen; fx de obligatoriske møder med centerteam og obligatorisk sparring med virksomhedskonsulent. De positive effekter af opmærksomheden på kommunikationen med borgeren kan fx være at sandsynligheden for konflikter mellem borger og sagsbehandler minimeres at muligheden for at lave gode handleplaner, som den sygemeldte er indstillet på at følge, øges. Viden om sygdomsforløb ud fra en transitionsmodel giver sagsbehandleren et værktøj til at sætte ind med de rigtige indsatser på det rigtige tidspunkt. Viden om sygdomsforløb har ifølge sagsbehandlerne skærpet opmærksomheden på, om borgeren er klar til en indsats, eller om der skal gives lidt mere tid. Det kan i bedste fald betyde, at tilbagefald undgås. Der opstår dog tidligt i sagsforløbet det dilemma, at refusionsregler på sygedagpengeområdet gør, at der skal være tungtvejende grunde til at fritage en sygemeldt fra aktivitet. Tættere og tidligere samarbejde med centerteam (sociallægeinstitutionen) i projektsagerne har givet læge- og psykologfagligt input til vurdering af funktionsevnen. De obligatoriske møder mellem sagsbehandler, borger og centerteam har ifølge sagsbehandlerne i projektet været medvirkende til, at sygemeldtes funktionsevne er blevet belyst ud fra en læge- og psykologfaglig vinkel. Samtidig har centerteamet kunnet vurdere, om der ligger de relevante lægelige oplysninger på sagen, eller om der er uafprøvede behandlingsmuligheder. I projektet som helhed har oplevelsen været, at den vurdering har været vigtigt (i projektsagerne) for at lave handleplaner med aktiviteter og indsatser svarende til funktionsevnen. Tidlig sagssparring med virksomhedskonsulenter har sandsynligvis haft betydning for projektsagernes positive udfald. Med ønske om i alle projektsager at øge fokus på muligheder for fastholdelse, brancheskift og/eller virksomhedsrettede aktiviteter som del af en afklaring blev obligatorisk sagssparring med virksomhedskonsulenterne indført halvvejs i projektperioden. Det er uden tvivl relevant at have dette fokus tidligt i sagen og opsøge den ekspertise, virksomhedskonsulenterne har. Indførelse af obligatoriske indsatser skal dog altid overvejes nøje, da det kan medføre et unødigt tidsforbrug, som ikke står mål med udbyttet. Sagsbehandlerne påpeger, at der allerede er flaskehalsproblemer ved visitation til virksomhedskonsulenterne. Projektets tilpassede indkaldelsesbrev med dagorden er allerede implementeret i den almindelige sygedagpengesagsbehandling i hele Jobcenter Århus. Teksten i brevet er forenklet og omformuleret, så oplysninger om rettigheder og pligter formidles i et mere blødt og neutralt sprog. Dagsordenen beskriver i punktform, hvad der skal drøftes på mødet og giver den sygemeldte mulighed for at overveje sin situation og forberede sig på mødet. Dagsordenen er samtidig en hjælp til tidsstyringen i samtalen

13 Erfaringer med eksterne samarbejdspartnere Ventetider i behandlingssystemet er en væsentlig faktor i et sygedagpengeforløbs varighed, også i projektsagerne. Det vilkår gælder i alle sygedagpengesager. Projektet har tilmed forsøgt at opfange de sager, der erfaringsmæssigt bliver langvarige, netop fordi den lægelige udredning/behandling er vanskelig eller kompleks. Derfor har ventetider i behandlingssystemet også været en væsentlig udfordring i projektet. Det er en snitfladeproblematik, som ikke kan påvirkes med beskæftigelsespolitiske værktøjer, og som ligger uden for en sygedagpengesagsbehandlers handleramme. Dette vilkår har uden tvivl også spillet ind på varigheden i projektsagerne. Jobcentrets dialog med sygemeldtes arbejdsgiver kan åbne op for fastholdelsesmuligheder, arbejdsgiver og sygemeldte ikke kendte til. I en målgruppe hvor arbejdsmarkedstilknytningen før sygemelding er så høj (89 % var ansat i ordinært job), er der al mulig grund til så tidligt som muligt at forsøge at få en dialog med arbejdsgiveren med henblik på en plan for fastholdelse. Samarbejdet med arbejdsgiverne i projektet adskiller sig dog ikke fra normalindsatsen. For undervejs i projektperioden kom lovkravet til jobcentrene om at gå i dialog med arbejdsgivere i sygedagpengesager. I Århus kommune praktiseres det ved et standardiseret dialogbrev, der sendes til alle sygedagpengemodtageres arbejdsgivere. Med 8 ugers sygemelding før jobcentret kommer på banen, er det vigtigt så tidligt som muligt at få en dialog med arbejdspladsen om fastholdelse. Mange arbejdspladser er hårdt trængte på personaleressourcer og kan have svært ved at undvære en arbejdskraft i længere tid. Fra interview med arbejdsgivere til sygemeldte i projektet ved vi, at smertegrænsen kan gå helt ned til 3 måneders sygemelding, før der overvejes afskedigelse, især hvis der ikke er tegn på, at medarbejderen kan komme tilbage. Tid, økonomi og manglede prognoser for raskmelding kan stå i vejen for selv de bedste intentioner og fastholdelsesforsøg. Brugertilfredshed Brugertilfredsheden er målt i 2 spørgeskemaundersøgelser. Den første i et spørgeskema ved sagens start om sygemeldtes forventninger til deres tid på sygedagpenge. Den anden i et spørgeskema ved sagens afslutning om sygemeldtes oplevelser i tiden på sygedagpenge. Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med 14 kvalitative interview med sygemeldte fra projektet. Der findes ikke tilsvarende målinger for den almindelige sygedagpengeindsats. Der kan derfor ikke sammenlignes med brugertilfredshed i jobcentret i øvrigt. Målet om at sygedagpengemodtagere i projektet skulle opleve et kvalitetsløft i sagsbehandlingen er i store træk opnået. De sygemeldte oplever at være blevet hørt og inddraget og har overvejende fået indfriet forventningerne til sagsbehandlerens støtte til afklaring

14 De sygemeldte er overvejende tilfredse med sagsbehandlingen i projektet. Trods forskelle mellem forventninger til jobcentret og de faktiske oplevelser er der blandt de 52 sygemeldte, hvis sag er afsluttet, overvejende tilfredshed med jobcentrets sagsbehandling. 71 % er tilfreds eller meget tilfreds med sagsbehandlingen. De sygemeldte føler sig mødt med respekt og medmenneskelighed. Næsten alle de sygemeldte i projektet (93 %) mener, de er blevet mødt med respekt og medmenneskelighed af deres sygedagpengesagsbehandler. Det var også forventningen ved sagens start. De sygemeldte har haft indflydelse på forløbet i deres sag. Et overvejende antal af de sygemeldte i projektet (81 %) mener, de har haft indflydelse på, hvad der er sket i deres sygedagpengeforløb. Lidt flere (90 %) havde den forventning ved sagens start. De sygemeldte har delvis fået indfriet forventninger om sagsbehandlerens støtte til afklaring. Over halvdelen (67 %) af de sygemeldte i projektet har oplevet, at deres sygedagpengesagsbehandler har hjulpet dem til at tænke konstruktivt på en plan for fremtiden. Over halvdelen (61 %) mener tilsvarende, at sygedagpengesagsbehandleren har hjulpet til en afklaring af den fremtidige arbejdssituation. Dog havde en betydelig større andel (84 %) disse forventninger ved sagens start. De sygemeldte placerer andre end sagsbehandleren højere i vurdering af forskellige relationers betydning for afklaringen. Når de sygemeldte skal vurdere en række relationers betydning for afklaringen i deres sag, sætter de sig selv, deres private netværk, deres psykolog og læge højere end sygedagpengesagsbehandleren og deres arbejdsgiver

15 5. MÅLGRUPPE OG PROFIL AF PROJEKTETS SYGE- DAGPENGEMODTAGERE Målgruppe og visitation Målgruppe Projektets målgruppe er sygedagpengemodtagere med diffuse/komplekse lidelser. Undervejs i projektet har det været nødvendigt at blive mere præcis i anvendelsen af disse to begreber (se bilag med begrebsdiskussion fra midtvejsevalueringen). Definitionen af de to begreber for målgruppen blev således: Diffuse lidelser er en tilstand, hvor det ikke trods grundige undersøgelser er muligt at tilskrive symptomerne nogen medicinsk/kirurgisk eller organisk forklaring, og hvor der derfor ikke kan stilles en diagnose. Komplekse lidelser dækker over et sygdomsbillede sammensat af flere forskellige lidelser og problemstillinger, som kræver forskelligartet behandling på samme tid. Fx flere fysiske lidelser på samme tid eller fysiske lidelser i kombination med psykiske og/eller sociale problemstillinger. I den optik er komplekse lidelser ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der er tale om diffuse lidelser. Dog vil tilfælde, hvor der viser sig at være tale om diffuse lidelser, ofte kunne betegnes som komplekse sygdomsforløb. Begrebet diffus lidelse dækker over en sygdomsgruppe, hvor det først efter et længere forløb kan afgøres, om der er tale om en diffus lidelse, eller om smerteoplevelsen eller tilstanden kan tilskrives en medicinsk/kirurgisk/organisk forklaring. Det gør det samtidig i projektsammenhæng meget vanskeligt at udvælge en målgruppe, som man med sikkerhed kan sige har diffuse lidelser. De vanskeligheder har projektet været nødsaget til at håndtere på pragmatisk vis ved udvælgelsen af borgere til projektet. Visitationsmodel I projektet har man valgt en visitationsmodel, hvor sygedagpengemodtagerne visiteres til projektet allerede ved sygedagpengesagens oprettelse i jobcentret på baggrund af borgerens udfyldelse af oplysningsskemaet. Med projektets målsætning, om at sætte ind med specialindsatsen så tidligt som muligt i sagen, har det ikke været muligt i større omfang at rekruttere den primære målgruppe fra igangværende sager. For at operationalisere visitationen er der fra projektets begyndelse udvalgt og opstillet en række indikatorer, som udvælgelsen til projektet baserer sig på. Der er valgt en række indikatorer, som andre undersøgelser viser er kendetegnende ved sygdomsforløb, hvor der er tale om diffuse og komplekse lidelser. Disse indikatorer er blandt andet: Sygemeldingsårsager: sager hvor sygemeldte oplyser sygemeldingsårsager som stress, depression og forskellige smertetilstande fx smerter i ryg, led, skuldre o.a

16 Prognose for raskmelding: sager hvor borgerens egen prognose for genoptagelse af arbejdet er usikker Kombinationsproblematikker: sager hvor sygemeldte oplyser, at der er en kombination af fysiske, psykiske og/eller sociale problemstillinger Disse indikatorer afspejles tydeligt i projektsagerne. Man kan imidlertid vanskeligt - så tidligt i sygdomsforløbet og ud fra de oplysninger, som kan trækkes fra oplysningsskemaet - finde en præcis indikator for, hvorvidt det senere vil vise sig, om der kan stilles en medicinsk diagnose på sygemeldingsårsagen. Det gør udvælgelsen af borgere med diffuse lidelser vanskelig, ligesom det vanskeliggør muligheden for i evalueringssammenhæng at dokumentere, om de, der har modtaget indsatsen, har en diffus lidelse. Det er således ikke muligt for evaluator med de tilgængelige data at dokumentere, hvorvidt og hvor mange af projektdeltagerne, der udover at have en kompleks lidelse også har en diffus lidelse. Derfor bør forventningen til evalueringen være, at indsatsens effekt snarere kan vurderes for den gruppe projektdeltagere, der har modtaget indsatsen end for en sygdomsgruppe med betegnelsen diffuse lidelser. I afsnittet nedenfor gives en profil af de sygedagpengemodtagere, der har modtaget projektets indsats. Profil af sygedagpengemodtagere i projektet Det generelle billede af sygedagpengemodtagerne i projektet er, at det overvejende er kvinder med en god uddannelsesbaggrund, som før sygemeldingen var i ordinært job, og hvor sygemeldingsårsagen er stress eller depression. Nedenfor ses fordelingen på køn, alder, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og sygemeldingsårsag hos de sygemeldte i projektet. For også at formidle et mere samlet billede af hvordan et eksempel på en sygedagpengesag i projektet har forløbet, er der udarbejdet 2 anonymiserede cases på baggrund af de kvalitative interview med 14 sygemeldte, der har været med i projektet. De to cases beskriver sygemeldingen fra optakten, over forløbet på sygedagpenge og frem til raskmelding. Kønsfordeling (83 besvarelser) Langt størstedelen af deltagerne i projektet er kvinder: 70 er kvinder (84 %) 13 er mænd (16 %). Aldersfordeling (8 3 besva re lser) Der er en bred aldersspredning hos de sygemeldte i projektet, og op mod halvdelen er under 40 år. De sygemeldte i projektet er derfor relativt unge, og det må derfor anses for særlig vigtigt, at sikre at sagens udfald fører den sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet. 13 er år (15 %) 23 er år (28 %) 28 er år (34 %) 19 er over 50 år (23 %)

17 Uddannelsesniveau ( 54 bes varelser) 2/3 (41) af sygedagpengemodtagerne har en kompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig eller videregående uddannelse), mens 1/3 (14) ingen kompetencegivende uddannelse har: 21 har en erhvervsfaglig uddannelse som højest afsluttede uddannelse (39 %) 16 har en kort, videregående uddannelse (29 %) 4 har en lang videregående uddannelse (7 %) 10 har folkeskolen (18 %) 3 har gymnasial eksamen (6 %) 1 har ikke afsluttet folkeskolen (1 %) Arbejdsmarkedstilknytning før sygemelding (5 6 besva re ls er) Langt hovedparten af sygedagpengemodtagerne havde før sygemeldingen et ordinært job 43 (77 %) var ansat i et ordinært fuldtidsjob 7 (12 %) var ansat i et ordinært deltidsjob 1 (2 %) var ansat i fleksjob eller skånejob 5 (9 %) var andet (orlov, vikar, jobsøgende, under uddannelse) Jobfunktion før sygemelding De 51 sygedagpengemodtagere, der oplyser, at de var i job, kommer fra et bredt spektrum af jobtyper. For eksempel fra job som selvstændigt erhvervsdrivende fx frisør og blomsterdekoratør lederstillinger fx direktører, mellemledere og souschefer ufaglærte fx rengøringsassistent, billetkontrollør, montagemedarbejder, kantineassistent forskellige funktionærstillinger fx bogholder, marketingsassistent, revisorassistent, sagsbehandler lærere/undervisere og medarbejdere i omsorgserhverv fx dagplejere, pædagoger og sygehjælpere. Årsag til sygemelding (8 2 bes vare lser) Stress og depression, som også har været en af udvælgelseskriterierne for projektsagerne, er langt de hyppigste sygemeldingsårsager. 25 stress 16 depression 12 andre mentale og psykiske problemer 10 ryg, hofte el. nakke 9 skulder, arme el. hænder 2 ben el. fødder 2 fibromyalgi 2 andre helbredsproblemer el. handicap

18 2 ikke oplyst 1 mave, lever, nyre el. fordøjelse 1 hjerte, blodtryk, kredsløb Case: Maria sygemeldt med depression i 1 år og 7 måneder Maria på 27 år blev fuldtidssygemeldt op til julen Maria er kontoruddannet og var et år forinden startet i et nyt job. Hun var startet i jobbet uden introduktion til arbejdsopgaverne og uden oplæring. Der var meget travlt på arbejdspladen, og kollegerne havde ikke tid til at hjælpe hende. Maria oplevede en dårlig stemning på arbejdspladsen og irritation fra kolleger, når hun stillede spørgsmål. Hun talte med sin leder om problemet, og der blev lavet aftaler om oplæring hos forskellige kolleger, men aftalerne blev ikke overholdt, og lederen fulgte ikke op på aftalerne. I en længere periode op til sygemeldingen havde Maria tiltagende drypvis fravær pga. influenza, sår på benene, problemer med fødderne, forværring af astma og allergi og cyster i underlivet. Hun havde også tiltagende problemer med at sove om natten. Maria beder i starten af december selv om en samtale med sin leder om det voksende fravær. Aftalen bliver, at hun via arbejdspladsens sundhedsforsikring får operation af cysterne på privathospital, og hun får også tilbudt psykologhjælp, fordi Maria selv mener, at nogle af hendes problemer skyldes faderens alkoholmisbrug. Kort efter kontakter Maria sin egen læge, fordi hun stadig har problemer med at sove, og hun fortæller, at hun har det rigtig dårligt psykisk. Lægen indkalder hende straks til en samtale og anbefaler derefter en fuldtidssygemelding og sætter hende i medicinsk behandling for depression. I marts måned er Maria til den første opfølgningssamtale med sygedagpengesagsbehandleren. Hun husker ikke meget fra indkaldelsen til mødet, men hun husker, at der på mødet var en god dialog med sagsbehandleren og lydhørhed over for hendes ønsker og ideer til en plan for hendes tid på sygedagpenge. Sagsbehandleren foreslog et forløb specielt rettet mod sygemeldte med depression Depression og arbejde med en sammensætning af gruppeforløb og virksomhedspraktik. Maria takker ja til tilbuddet, men der er også enighed om, at hun først skal starte om nogle uger, da hun stadig har svært ved at være sammen med andre mennesker og vil få mere udbytte af forløbet senere. I mellemtiden fortsætter hun med medicinsk behandling, og den psykologhjælp hun stadig får gennem sin arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring. Henover sommeren er Maria tilknyttet forløbet Depression og arbejde med ugentlige gruppemøder med en psykolog. En virksomhedskonsulent tilknyttet forløbet hjælper deltagerne med at finde praktikpladser, og Maria starter i september i praktik 12 timer om ugen på en lille cafe, hvor hun har en kombination af opgaver på kontoret og i cafeen. Praktikken kører sideløbende med gruppeforløbet i projektet. Der er ikke mulighed for fastansættelse på cafeen, så Maria stopper i praktikken et halvt år efter (marts 2010). Hun bliver i stedet tilmeldt et jobsøgningskursus, fordi hun gerne ville have noget hjælp og inspiration til jobsøgningen og mulighed for at komme ud af sin lejlighed og se andre mennesker. Hun er i mellemtiden faldet for 52 ugers fristen, men får forlænget sygedagpengene et halvt år. Mens hun i foråret 2010 søger andre virksomhedspraktikker, får hun et jobtilbud fra den arbejdsplads, hvor hun er udlært om et deltids barselsvikariat på 30 timer om ugen med start 1. august. Maria raskmeldes 30. juli og føler sig godt rustet til at starte i jobbet

19 Case: Lisbeth sygemeldt med stress i 8 måneder Lisbeth er 50 år og gymnasielærer. For seks år tilbage havde Lisbeth en kortere sygemelding pga. stress, som ikke blev behandlet. Set i bakspejlet tror hun selv, at hun aldrig kom rigtigt over det. 1. december 2009 fuldtidssygemeldes hun med stress fra sin arbejdsplads. Hun har i tiden forinden haft et stort arbejdspres og har oplevet problemer med manglende ledelsesopbakning i en svær situation med en klasse. Op til sygemeldingen har hun haft søvnproblemer og følt sig helt ved siden af sig selv og let til tårer. Lisbeth sygemelder sig bevidst ikke til sin rektor, men til sin vicerektor, som hun har et bedre forhold til. Hun møder forståelse og empati. Lisbeth er til det første opfølgningsmøde med sygedagpengesagsbehandleren knap 8 uger efter første sygedag, men hun husker ikke, hvordan indkaldelsen foregik. Lisbeth er meget nervøs for at skulle til samtale med sagsbehandleren og er derfor positivt overrasket over at møde en meget forstående sagsbehandler, der på ingen måde presser på for en raskmelding. Lisbeth er allerede i medicinsk behandling ordineret af egen læge og betaler selv for timer hos en psykolog. Lisbeth har det rigtig dårligt med at være sygemeldt fra arbejde og føler det som et nederlag at skulle indrømme egen sygdom og begrænsninger. Senere i sygemeldingen foreslår sagsbehandleren Lisbeth at deltage i et forløb for stressramte på Daghøjskolen Gimle, men Lisbeth er på det tidspunkt selv mest indstillet på at vende gradvis tilbage til arbejdet. På et møde med centerteamet bliver Lisbeth gjort opmærksom på risikoen ved at starte for tidligt op. Selvom Lisbeth er delvis enig i centerteamets vurdering, vælger hun alligevel at takke nej til stresskurset hos Gimle og blive delvis raskmeldt. Lisbets egen læge bakker op om den beslutning. 1. april bliver Lisbeth delvis raskmeldt til arbejdet og starter med nogle få timer om ugen. Hun synes selv, det er godt for hende at komme i gang igen og få prøvet af, hvad hun kan holde til. Især er hun også glad for at undgå at gå en hel sommer derhjemme og være sygemeldt. 1. august raskmelder Lisbeth sig til sit arbejde på nedsat tid og nedsat løn. Det går nogenlunde på jobbet efter raskmeldingen. Hun er meget opmærksom på stress symptomerne og håber, hun ikke får tilbagefald. Hun tør dog ikke gå op på fuld tid, selvom det koster hende mange penge at være på deltid

20 6. PROJEKTSAGERNE: RESULTATER OG EFFEKTER Man har fra projektets start ønsket, at evalueringen af projekt Når Arbejdsdagen skal Generobres også skulle indeholde en kvantitativ analyse, der måler varigheden af sygedagpengeforløbet og den efterfølgende beskæftigelsesgrad. Blandt andet for at kunne vurdere om projektet har nået målsætningerne om 1. at op mod 80 sygedagpengemodtagere modtager indsats fra projektet i jobcenter Århus syd 2. at sætte tidligere ind med det rigtige tilbud i nye sygedagpengesager og dermed afkorte sygeforløbene 3. at hjælpe borgere med langvarige sygeforløb tilbage på arbejdsmarkedet Datagrundlag I alt har der været 87 projektsager i Når arbejdsdagen skal generobres, og målet om at optage mindst 80 sager i projektet er dermed opnået. Til den kvantitative evaluering har Beskæftigelsesforvaltningen desuden udtrukket en kontrolgruppe og to baselinegrupper blandt øvrige sygedagpengesager til sammenligning af effekterne. Dette kapitel bygger dermed på Beskæftigelsesforvaltningens registerdata over 87 projektsager 44 kontrolgruppesager 1 baselinegruppe på alle sygedagpengesager fra 4. kvartal 2008: Jobcenter Nord (574) og Jobcenter Syd (516) 1 baselinegruppe på sager med diagnoser tilsvarende projektsagerne fra 4. kvartal 2008: Jobcenter Nord (204) og Jobcenter Syd (183). Kontrolgruppe Som sammenligningsgrundlag er der etableret en kontrolgruppe på 44 sygedagpengesager på Jobcenter Nord. Den relativt lille gruppe betyder, at konklusionerne må tages med visse forbehold. Dagpengemodtagelsen (DPM) i Jobcenter Nord er fra starten af projektet blevet instrueret i at visitere/udtrække sygemeldte borgere med komplekse og diffuse lidelser til denne kontrolgruppe. Kontrolgruppen har ikke modtaget anden indsats end den Jobcenter Nord normalt yder til sygemeldte borgere. Selvom Jobcenter Nord påtog sig opgaven med udvælgelse af en sammenlignelig kontrolgruppe, er der ingen tvivl om, at man her ikke har haft samme fokus på udvælgelse, som man har haft på Jobcenter Syd, hvilket har resulteret i, at ikke alle borgere, der burde have indgået i kontrolgruppen er kommet med. Således består kontrolgruppen af kun 44 borgere, mens projektgruppen består af 87 borgere, selvom borgergrundlaget er nogenlunde det samme for de to jobcentre. Det tyder dog på, at den manglende udvælgelse til kontrolgruppen er tilfældigt og ikke et udslag af forskelle i udvælgelseskriterierne. Både kontrol- og projektgruppen er udvalgt på visitationstidspunktet, hvilket betyder, at selv hvis diagnosen og dermed udtrækskriteriet er ændret undervejs i sagen, så vil borgeren stadig indgå i én af de to grupper. Fx kan en borger, der i første omgang så ud til at have en kompleks lidelse vise sig at være helt ukompliceret. Baselinegrupper Den direkte sammenligning mellem kontrol- og projektgruppen skal ses i forhold til den

november 2009 Midtvejsevaluering af projektet Når arbejdsdagen skal generobres

november 2009 Midtvejsevaluering af projektet Når arbejdsdagen skal generobres november 2009 Midtvejsevaluering af projektet Når arbejdsdagen skal generobres Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 2. OM PROJEKTET 3 3. MIDTVEJSEVALUERINGEN 5 Formålet... 5 Evalueringsdesign og metoder...

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats

Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Ålborg den 18. september 1 opstartsseminar om sygedagpengereformen Den tidlige virksomhedsrettede indsats primære udfordringer Opfange de, som sygemelder

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse

Læs mere

Statusnotat på sygedagpengemodtagere og borgere i jobafklaringsforløb

Statusnotat på sygedagpengemodtagere og borgere i jobafklaringsforløb Styring og Politik Jobcentret Sagsbehandler: Mathilde Kragh Jensen Sagsnr. 5.00.00-A00-3-7 Dato:2.4.207 Statusnotat på sygedagpengemodtagere og borgere i jobafklaringsforløb i Kommune En af de brændende

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015

Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015 Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015 10.00-10.30 Velkomst v. AMK Øst Program 10.30-11.40 Teamleder sparring - Forlængelsesreglerne / Jobafklaringsforløb/ressourceforløb - Fastholde

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet

Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Notat vedr. reform af sygedagpengesystemet Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har den 18. december 2013 indgået aftale om en reform af sygedagpengesystemet

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering 08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven

Læs mere

Aktivitetsopfølgning. Udvikling i Rebild Kommune

Aktivitetsopfølgning. Udvikling i Rebild Kommune Aktivitetsopfølgning Der er i den kvartalsvise aktivitetsopfølgning fokus på ressourceforløb. Nedenfor gives en kort status i forhold til historik og udvikling på området. Udvikling i Rebild Kommune Herunder

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 3. kvartal Beskæftigelsesplan 2015 indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og tre mål, der er specifikke for Hvidovre

Læs mere

Forslag til anlægsønsker 2017

Forslag til anlægsønsker 2017 Budgetforslag, Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget Forslag til budgetreduktioner 2017 Forslag til driftsønsker 2017 Forslag til anlægsønsker 2017-136.000 kr. 680.000 kr. 0 kr. Forslag til budgetreduktioner:

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold

Sygefraværspolitik for Koncernservice December Indhold Sygefraværspolitik for Koncernservice December 2009 Indhold Kapitel 1 1. Indledning... 2 Kapitel 2 2. Formål med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel 3 3. Intentionen med sygefraværspolitikken... 2 Kapitel

Læs mere

Aktiveringsstrategi 2011

Aktiveringsstrategi 2011 sstrategi 2011 Som konsekvens af aftalerne om finansloven for 2011, ændredes refusionssystemet således, at incitamentet til at oprette virksomhedsrettede aktiveringstilbud øgedes, samtidig med at vejlednings-

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Evaluering. 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 30.11.2010. Starttidspunkt 15.3.

Evaluering. 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 30.11.2010. Starttidspunkt 15.3. Evaluering Job & Helbred 1. februar 2011 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 1.b Projektperiode: Starttidspunkt 15.3.2010 Sluttidspunkt 30.11.2010 Evaluering

Læs mere

Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb.

Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. N O T A T Sygedagpengereformen Status november 2016 18. november 2016 J.nr. IMP/UPE AFA/CFR VOA/RGR Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk

Læs mere

Politiske budgetmål for Beskæftigelsesudvalget Regnskab 2011

Politiske budgetmål for Beskæftigelsesudvalget Regnskab 2011 Politiske budgetmål for Beskæftigelsesudvalget Regnskab 2011 Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Unge Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde. Antallet af unge ledige under 25 år

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Tilbagevenden til arbejde efter sygemelding lovgivning og arbejdspladsens håndtering Sygefravær og tilbagevenden - Eksempler på lovgivningens muligheder Anette Larsen

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 4 Tilbud... 4

Læs mere

Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt

Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt Bilag 1 Opfølgning for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget mål fastsat i kommunens kvalitetskontrakt På Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets område er der i alt opstillet tre kvantificerbare mål

Læs mere

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen

Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Sygedagpengeområdet - supplerende oplysninger til udvalgsbehandlingen Punktet om nedbringelse af sagsbehandlingstider blev behandlet på Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets møde den 6. februar

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.

Læs mere

Beskæftigelsesregion Midtjylland. Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesregion Midtjylland. Resume.

Beskæftigelsesregion Midtjylland. Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere. Beskæftigelsesregion Midtjylland. Resume. Beskæftigelsesregion Midtjylland Benchmark af indsatsen over for sygedagpengemodtagere i kommunerne i Beskæftigelsesregion Midtjylland Resume Februar 2008 Indholdsfortegnelse 1 Formål med benchmarkmodellen

Læs mere

Aktive hurtigere tilbage

Aktive hurtigere tilbage Baggrund og formål: Lovgivningen giver i dag kun jobcentrene mulighed for at sætte s beskæftigelsesrettet indsats i gang for: Syge modtagere af kontanthjælp og starthjælp Det hæmmer h kommunernes mulighed

Læs mere

Sygedagpengesager 2010. Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010

Sygedagpengesager 2010. Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010 Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 B 95 Bilag 1 Offentligt HK/Danmark Arbejdsliv og analyseafdelingen 9. februar 2010 Sygedagpengesager 2010 Ophør pga. af varighedsbegrænsning i 2009 og 2010 Sagerne illustrerer

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2010-11 Fremsat den 26. januar 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og

Læs mere

Sygedagpengeanalyse. Jobcenterchefseminar 13. marts JOBCENTERCHEFSEMINAR

Sygedagpengeanalyse. Jobcenterchefseminar 13. marts JOBCENTERCHEFSEMINAR Sygedagpengeanalyse Jobcenterchefseminar 13. marts 2012 14-03-2012 1 Baggrund for projektet Jobcentrene i Danmark kan konstatere: At sygedagpengeområdet er et område med stadige udfordringer At antallet

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge 3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge som er målrettet arbejdsgiveren www.regionmidtjylland.dk Intentioner i ændringerne i Lov om sygedagpenge Fokus på at den sygemeldte bevarer tilknytningen

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track. Signe Schertiger STAR

Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track. Signe Schertiger STAR Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track Signe Schertiger STAR Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice

Læs mere

Notatet danner grundlag for udvalgets temadrøftelse af sygedagpengeområdet og redegør for følgende elementer:

Notatet danner grundlag for udvalgets temadrøftelse af sygedagpengeområdet og redegør for følgende elementer: Notat: Udvikling af og nye aktiviteter på sygedagpengeområdet Notatet danner grundlag for udvalgets temadrøftelse af sygedagpengeområdet og redegør for følgende elementer: Afslutning af Falck samarbejdet

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Kommune 1. februar 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i Kommune. I oversigten

Læs mere

Vigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version

Vigtige fokuspunkter. LÆ 281 og LÆ 285 KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV. Blanket til sygedagpengeopfølgning. Version Vigtige fokuspunkter KOMBINER MED OPFØLGNINGSBREV LÆ 281 og Blanket til sygedagpengeopfølgning Version 111115 Fokus på arbejdsfastholdelse Fra 1. januar 2015 skal den praktiserende læge inddrages i alle

Læs mere

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune

Læs mere

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats) 20. december 2010 Fremsat den af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats) 1 I lov nr. 563 af 9.

Læs mere

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Evaluering af investeringsmodellen på sygedagpengeområdet. Til Regnskabet 2011. Sociale Forhold og Beskæftigelse

Notat. Aarhus Kommune. Emne Evaluering af investeringsmodellen på sygedagpengeområdet. Til Regnskabet 2011. Sociale Forhold og Beskæftigelse Notat Emne Evaluering af investeringsmodellen på Til Regnskabet 2011 Den 27. april 2012 Aarhus Kommune 1. Baggrund I forbindelse med budgetforliget for 2009 blev det besluttet at bevillige Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild. Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb

Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild. Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb Metodeudviklingsprojekt for langtidsledige dagpengemodtagere i Rebild Supplerende DREAM-dataanalyse, 3 mdr. efter endt forløb 1. Analyse af jobeffekter efter 3 måneder Dette notat skal ses som supplement

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed

Sygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt

Læs mere

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER

Undersøgelse af kommuners og regioners sygdomspolitik og praksis DISCUS A/S HOVEDKONKLUSIONER HOVEDKONKLUSIONER Om sygefraværspolitikker Følgende konklusioner bygger på undersøgelsens kvalitative data fra dobbeltinterviews med 12 centrale personalechefer og 12 næstformænd i hovedmed: Alle 10 kommuner

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 1. Halvår 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 3 Køn... 4 Alder... 4 Tilbud...

Læs mere

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen

Læs mere

Der anmodes om tillægsbevilling på ½ årsværk, dvs. ½ x kr. (Årsløn for medarbejder) i alt kr.

Der anmodes om tillægsbevilling på ½ årsværk, dvs. ½ x kr. (Årsløn for medarbejder) i alt kr. Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-22- 12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen - Hedensted 22.10.2013 Projekt Job og Virksomhed - ansøgning om forlængelse af projekt Med baggrund i styregruppemøde for projektet

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder

Læs mere

Sygedagpengereformen Opstartsevaluering

Sygedagpengereformen Opstartsevaluering Sygedagpengereformen Opstartsevaluering 12. april 2016 Evalueringsrapport Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Sygedagpengereformen 1 1.2 Evalueringstemaer 2 1.3 Datagrundlag for evalueringen 4 2. Resumé

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. R-501 X Generel driftsreduktion af Ungdommens Uddannelsesvejledning Politikområde 502 Arbejdsmarkedsindsats Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

v. Gerda Jakobsen, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

v. Gerda Jakobsen, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Punkt 5. Status på tilbud til borgere med smerter i ryggen finansieret gennem de statslige kronikermidler - en udmøntning af sygdomsspecifik sundhedsaftale vedr. muskel skelet sygdomme. 2010-28362. Orientering:

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere