FORFATTEREN. Krimier taler til hjernen Ny bagside: Et liv med litteratur Svar på Lotte Garbers opsang

Transkript

1 FORFATTEREN Krimier taler til hjernen Ny bagside: Et liv med litteratur Svar på Lotte Garbers opsang

2 leder siden sidst Forfattere i forening Da en gruppe forfattere i 1894 stiftede Dansk Forfatterforening, var de fuldt ud klar over Vanskeligheden ved at samle blot et Flertal af Forfattere under een Hat, selv om det gjaldt fælles Interesser. I offentligheden taler forfattere sjældent i kor, men står frem som personligheder med hver deres stemme. Alligevel er der nu noget, der bedst kan gøres i forening. Det gælder fx, når ophavsretten kommer til diskussion. For de fleste er ophavsret noget abstrakt og fjernt, mens kopiering er noget konkret, som gør nytte nu og her. Forfatteren er jo ikke til stede, når læseren kopierer eller downloader, og derfor kan man nemt og bekvemt glemme tekstens autor, som det hedder. Men uden ophavsret ingen indtægt, hverken for forfatter eller forlag. Ophavsretten er en ret, ikke en pligt. Det står enhver frit for at lægge tekster ud på nettet under creative commons-licens e.l. og give andre lov til at bruge dem efter behag. Men hvis du er en af dem, der fik en udbetaling fra Copydan i januar eller royalties fra et forlag i december, så kunne det lade sig gøre, fordi du har ophavsret til dit værk. Der skal være nogen til at forsvare og forklare denne ret over for de mange, som ikke lige husker at tænke på dem, der skriver og illustrerer teksterne. Det er én af Forfatterforeningens opgaver. Biblioteksafgiften er et andet eksempel. Med ereolen.dk har vi fået en forsøgsordning, hvor læserne kvit og frit kan downloade e-bøger fra biblioteket en måned eller to. Det er et pilotprojekt, der indtil videre løber i højst ét år, og imens bliver både biblioteker, forlag og læsere klogere på (ud)lån af digitale bøger. Der mangler bare noget: Der er ikke indgået nogen tilsvarende forsøgsaftale om biblioteksafgift på e-bøgerne. Forfatterne har ellers lige så meget brug for at gøre sig erfaring med, hvordan en digital biblioteksafgift ville virke. I det daglige er Forfatterforeningens politiske arbejde måske ikke så synligt, men det gør det ikke mindre vigtigt. Det var i høj grad Forfatterforeningens fortjeneste, at Danmark blev det første land i verden, der indførte biblioteksafgift. E-bøgerne er så nye på bibliotekerne, at Danmark også kan nå at blive det første land, der indfører biblioteksafgift på digitale bøger. Men det kommer kun til at ske, hvis forfatterne selv presser på for det. Hver for sig og i forening. Citatet er fra bogen Dansk Forfatterforening , der for nylig er overdraget til foreningen af branchebladet Bogmarkedet. Jo Hermann, formand indhold Krimier virker Udgiv en e-bog Dagens dont: Søren Kristian Barsøe Formandens beretning 2011 Mening & debat Karsten Nielsen skriver Kæphesten Replik: Svar til Lotte Garbers Kalender Legater Kurser Bogpoesibogen: Mette Finderup Forsiden har Kirsten Raagaard stået for. Hun er født i Kastrup i 1947 og debuterede som illustrator i begyndelsen af 1970 erne. Siden 2000 har Kirsten Raagaard også skrevet flere billedbøger. Hun var i 2002 nomineret til Den Nordiske Børnebogspris. Intet nyt under forlagssolen Men hvad jeg husker bedst, var, at jeg, mens Ingeborg Andersen var borte, antog en usædvanlig novellesamling af en vis Villy Sørensen, som jeg havde hørt om på Wivels Forlag, hvor forlæggeren og konsulenten diskuterede, om Sørensen skulle ind i varmen. Det endte med, at de sagde nej, og derved oplevede jeg for første gang at få en succes udelukkende på grund af konkurrenter/kollegers betænkeligheder. Dog lod jeg mig desværre lokke af husets hovedkonsulent til at overtale forfatteren til at udelade den meget provokerende novelle Vidunderbarnet, der senere blev en klassiker og pensum på mange skoler. Det var også en lærestreg: Der er grænser for, hvor klog en forlægger/redaktør skal være i forhold til et kunstværk. Jeg vovede at lade trykke eksemplarer af Sære historier, og dette første oplag holdt i tolv år. Man lærer noget i forlagsvirksomhed, men heldigvis drager man ikke altid konsekvenserne. Otto B. Lindhardt i Var det ikke nemmere at købe Gyldendal? Historier fra et forlæggerliv. Gyldendals julebog x pengesnak Bøger, musik, computerspil, design og mode - alt det, man kalder oplevelsesøkonomi, er en milliardforretning for Danmark. Kulturen og oplevelsesøkonomien er 8 gange så meget værd for os end landbruget og udgør 12 procent af Danmarks indtjening om året. Jussi Adler Olsen har solgt mere end en million bøger bare i Danmark og måske dobbelt så meget i udlandet - omkring en mia. kroner har han omsat for - og skabt arbejdspladser både i Danmark og udlandet. Dr.dk, 3. november 2011 Ganske vist er bogsalget i 2011 faldet med fem procent i årets tre første kvartaler, men samtidig har forlagene sparet og vendt hver en femøre, så årets resultat generelt for forlagsbranchen er blevet mere end tredoblet over en treårig periode. Damian Arguimbau i Weekendavisen 6. januar 2012 Er forfatterne hævede over lønovervejelser, helbredsspørgsmål og refleksion over arbejdsforhold? Så burde det være en smal sag også at undvære fagforeninger, legater og statsfinansiering. Så de kan endelig blive fri for formynderisk indblanding i deres noble gesjæft. Søren Staal Balslev ironiserer over modstanden mod Politikens spørgeskema om forfatternes levevilkår i Weekendavisen 30. december 2011 Bøger på banen De historiske godsbanebygninger i Aarhus omdannes lige nu til et stort kulturcenter med centre for billedkunst, litteratur og scenekunst. 30. marts står bygningerne klar, og lederen af litteraturcentret bliver Jette Sunesen. Centret kommer bl.a. til at råde over ni gæsteboliger og 30 arbejdsstationer og bliver et oplagt sted til kurser og seminarer. Vi følger med i udviklingen. ab Debutant vinder hos Montana Det blev en debutant, der vandt æren og de kr., da møbelfirmaet Montana for sjette gang uddelte deres litteraturpris i samarbejde med Testrup Højskole og dagbladet Information. Prisen blev uddelt 13. januar og gik for første gang til en debutant, nemlig Bjørn Rasmussen for romanen Huden er det elastiske hylster, der omgiver hele legemet. Dommerkomiteen anfører i sin begrundelse, at Bjørn Rasmussen med suverænt anslag og maksimal stilistisk intensitet gennemskriver en kompleks historie om identitet og seksualitet, underkastelse og overlevelse, og gør det dels med imponerende sans for intertekstuel dialog, dels med reflekteret kritik af samfundsskabte normer. ab TILLYKKE til Helle Helle, som har vundet De Gyldne Laurbær, og til Peter Bastian, som har vundet Gyldendals faglitterære pris. 2 FORFATTEREN FORFATTEREN

3 artikel artikel En lineær fortælling vi rker Krimier sælger godt, fordi de virker. Ny kognitiv forskning viser, at hjernen bliver stærkt påvirket af at læse om mord og jagten på forbryderen. Og det er ikke blot følelserne og intellektet, men også vores instinkter, der aktiveres. Det kommer næppe som en overraskelse, men en lineær fortælling har en anden og mere effektiv indflydelse på læseren end den lyriske. Den græske dramatiker Aristoteles formulerede samme hypotese for et par tusinde år siden: En lineær fortælling med et dramatisk vendepunkt virker. Når en hændelse påvirker den næste i et sammenhængende forløb for derefter at nå et klimaks, må man blive hængende, til forløsningen indtræffer. Sådan var de bedste dramaer skruet sammen, og sådan holder man ifølge Aristoteles tilskueren og læseren fast. Nutidens poetik ser lidt anderledes ud. Nu handler det om kognitive teorier. Vi skal kigge ind i hjernens processer for at finde nøglen til, hvordan og hvorfor en tekst virker. Professor Torben Grodal var tidligere ansat på Institut for Litteraturvidenskab og har i de seneste mange år forsket i film og filmteorier på Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet. Han er forfatter til flere bøger om films fysiske og følelsesmæssige indvirkning på os: Blandt andre Moving Pictures, A New Theory of Film Genres, Feelings and Cognition, der udkom på Oxford University Press i 1997, Filmoplevelse en indføring i audiovisuel teori og analyse og Embodied Visions der udkom på Oxford University Press i I disse år er han ved at skrive en ny bog, der indkredser de kognitive processer, der bliver sat i gang, når vi ser eller læser en krimi. Fiktion og virkelighed Ifølge den kognitionsteoretiske forståelse af film og litteratur er der ikke forskel på, hvordan vi opfatter og sanser den virkelige verden og fiktionens verden. Ifølge den teori trykker fiktionen på de samme knapper, som når vi oplever noget lignende i det virkelige liv. Når vi læser om opklaringen af et mord, bliver det dopaminergiske system eller dopaminsystemet aktiveret. Dopamin er en form for et begærsstof. Når der udløses dopamin i hjernen, får vi det godt, og det motiverer os til at gøre de ting, der udløser dopamin. Tidligt i livet oplever vi tilfredshed ved at finde svar på problemer. Så når vi læser om Sherlock Holmes, der er ved at opklare en mordgåde, reaktiveres associationer til tidligere lystoplevelser. Vi oplever et begær efter at komme frem til løsningen. Vi er lidt som hunde: Når vi lugter noget bestemt, tror vi også følgende, at det samme kommer til at ske som sidste gang, vi lugtede til det. Det er et neurologisk system, der er opbygget, så dyr kan finde føde eller en mage. Når vi først har set et spor lagt ud, forfølger vi det og regner med at opnå noget bestemt, som sidst vi fulgte et lignende spor. Generelt kan man sige, at det også fungerer sådan, når vi følger et spor på film eller læser om det. Så forbinder vi det med et tegn på det og forfølger det, siger Torben Grodal, der baserer sin forskning i æstetiske processer på resultaterne fra flere neuropsykologer: Blandt mange andre den amerikanske professor Kent Berridge, den danske professor i psykiatri Morten Kringelbach og særligt den amerikanske psykolog Jaak Panksepp. Og netop på grund af aktiveringen af begærstoffet dopamin, fungerer krimier. Kriminalfiktion virker i særlig grad, fordi der bliver lagt en række spor ud. Når vi ser en kriminalfilm, er det i høj grad en simulering. Krimier aktiverer de tilbøjeligheder, vi i forvejen har, siger Grodahl med henvisning til den førnævnte trang til at finde løsninger: Mange kunstfilm aktiverer tilsvarende processer, men modsat kriminalfiktionen kommer de ikke med nogen løsning, siger Torben Grodal. Lyrik for drømmere Netop det med løsningen er afgørende for tilfredsstillelsen af læsningen. I sin tidligere forskning har Torben Grodal beskæftiget sig med, hvorfor en succesrig historie ser ud, som den gør. Hjernen er som en input-outputmaskine. Sanseindtrykkene er input og sættes i forbindelse med følelser dybt nede i hjernen. De følelser fremkalder behovet for handling det er outputtet. Hjernen er beregnet til at styre handlinger, såvel i bogstavelig forstand som i form af tanker. Kunstfilm og lyrik blokerer ofte handlingsaspektet, så hjernen så at sige oversvømmes af følelsesladet sansning. Det er input, der ikke kan udlades i handling. Sådanne oversvømmede oplevelser kalder vi lyriske og oplever dem ofte som drømmeagtige. Men de fleste tilskuere og læsere ønsker et stadigt episk flow mellem input og output. De kan ikke lide historier, der ikke har en klar, fremadskridende tidsstruktur. Følelserne skal gerne komme før de handlinger, de skal motivere. Ikke omvendt, siger Torben Grodal. Krimier tilfredsstiller sådan et inputoutput. Og genren har ændret sig. Nu bliver der læsset endnu mere på. For nu skal vi også føle med detektiven og følge med i hans eller hendes privatliv, siger Torben Grodal: De klassiske kriminalfiktioner fulgte mest sporhundene. Nu vægter mange nyere krimier en udpensling af offerrollen, sorgen hos de efterladte eller panikken hos de personer, der er blevet fanget af forbrydere. Krimierne aktiverer derfor både det dopaminergiske søgesystem og voldsomme grundfølelser som sorg, frygt, vrede og panik ved at blive skilt fra sine nærmeste. På den måde kommer krimierne næsten hele spektret rundt i menneskers fundamentale følelsessystemer. Det giver en tilsvarende bred tilfredsstillelse hos beskueren eller læseren. Nu er det hjernens skyld For 30 år siden kunne litteratur, kunst, religion og køn forklares med sociale konstruktioner. Det var samfundets skyld, hvis vi havde tilbøjeligheder i den ene eller anden retning. Nu skal forklaringen findes i hjernes indretning. Når man skal forklare en films eller en teksts indvirkning på den enkelte, skal man ikke kigge tilbage i den sociale historie. Det er vores fysiognomi ikke den sociale og historiske kontekst, der sætter rammerne for, hvorfor vi oplever, som vi gør. En af forklaringer på det paradigmeskift, der er opstået de seneste ti-femten år, er, at der nu findes finere måleinstrumenter, så man er i stand til at måle, hvilke dele af hjernen, der bliver aktiveret ved bestemte påvirkninger. Det har udløst en stigende interesse for hjerneforskning anvendt inden for også de humanistiske fag og altså også på litteratur- og filmstudierne. Det dopaminergiske system Stoffet dopamin er en neurotransmitter et signalstof og har mange funktioner i hjernen. Det spiller en vigtig rolle for vores adfærd, fordi det blandt andet styrer vores center for belønning. Dopaminsystemet motiverer os til at gøre de ting, der udløser dopamin. På den måde er dopamin grundstammen i et indlæringssystem i hjernen. Laura Engstrøm er freelance journalist med fokus på kunst, kultur og design. Hun skriver for en række dagblade og magasiner. 4 FORFATTEREN FORFATTEREN

4 artikel artikel Gør-det- selv- (e)-bøger E-bøger er fremtiden, og der er ikke altid grund til at lade de etablerede forlag stå for udgivelsen. To danske kvinder valgte at udgive og sælge deres egne elektroniske bøger med hjælp fra portalen Gopubli.sh. Men det er endnu ikke nogen guldrandet forretning at stå for sine egne e-bøger. Af Anna Bridgwater Gopubli.sh er startet i efteråret 2011 med nye udgivelser og en klassikerserie. Gopubli.sh formidler både salg og udgiver. Snart vil bøger udgivet gennem Gopubli.sh også kunne købes gennem de øvrige danske netboghandlere, hvis forfatterne vælger det til, men forfatterne kan ikke selv fastsætte prisen der. I fremtiden bliver det også muligt at købe bøger udgivet på Gopubli.sh gennem ibooks. Hvis du selv vil udgive dine egne e-bøger eller Print on Demand bøger, kan du vælge at gøre hele arbejdet selv. Du kan også henvende dig til fx Saxo eller Gopubli.sh, som mod betaling kan udføre en del af eller hele processen. Priser findes på firmaernes hjemmesider. Blandt distributører af e-bøger i Danmark findes: Publizon, Gopubli.sh og netbok (norsk). Danske e-bøger kan desuden købes hos blandt andre Saxo og Riidr. Der er for meget god litteratur, som bare ikke kan læses, fordi bøgerne bliver afvist af forlagene eller ikke bliver genoptrykt. Det føles som spild, siger Bolette Rud. Pallesen. Med en fortid som forlagschef, oversætter, redaktør og forfatterskoleelev er hun et garvet bogmenneske og kvinden bag selvudgiverportalen Gopubli.sh. Her kan nye og erfarne danske forfattere udgive deres bøger, enten elektronisk eller som Print On Demand. En af de bøger, som er kommet til verden takket være selvudgiverportalen, er skrevet af debutanten Mette Koors, som udgav ungdomsbogen Pigen, der forsvandt lige inden skolernes efterårsferie i Bogen er en spændingsbog til børn og unge, og Mette Koors valgte at gå direkte til Gopubli.sh: Fordi det var muligt. Mette har arbejdet som journalist i 26 år og er i dag selvstændig med en virksomhed, der tilbyder medietræning. Blåstemplingen fra de etablerede forlag er jeg ligeglad med. Det vigtigste for mig er at skrive. Fordi Mette har udgivet gennem Gopubli.sh, er hun som udgangspunkt selvudgiver og udelukket fra at melde sig ind i forfatterforeningerne eller bruge udgivelsen på sit cv, hvis hun vil søge kunststøtte. Men de spørgsmål har Mette slet ikke overvejet inden udgivelsen: Jeg har skrevet min bog af lyst, siger hun. Undervejs har hun haft et læserpanel bestående af børn, som har givet hende feedback. Desuden har hun betalt for redaktionel sparring og professionel korrekturlæsning, så hun føler ikke, at bogen mangler noget rent kvalitetsmæssigt. Og læsernes dom er det vigtigste for hende: Jeg håber bare, at der er mange, der synes, at historien er god. Der er nogle af de piger, der skriver bogblogs, der har givet bogen gode anmeldelser, og det er jeg kisteglad for. De har også skrevet ting, som jeg har taget til efterretning. Krævende udgivelser Jeg går i dialog med folk, så de ved, at de selv skal gøre en indsats for deres bog, hvis de vil være selvudgiver hos mig, siger Bolette Rud. Pallesen. Og Mette Koors erkender, at hun har arbejdet hårdt for at få sin bog ud: Der er et stort arbejde som selvudgiver. Man skal markedsføre og sælge sin egen bog. Det gik op for mig, at bøgerne skal finde læserne, det er ikke læserne, der skal lede efter bøgerne. Som led i den strategi har Mette valgt at forære alle eleverne i syvende klasse på Utterslev skole en gratis e-bog af Pigen, der forsvandt. Eleverne har fået udleveret ipads som led i et udviklingsforsøg, og nu fik de noget at læse på dem. Spørgsmålet er så, hvordan det går med indtægterne fra den elektroniske ungdomsbog? Mette Koors ved det ikke præcist: Der er rigtig mange, der har hentet min bog ned, gratis eller betalt. Men jeg kan se, at prisen skal længere ned, end jeg forestillede mig. Jeg troede, 100 kroner var en rimelig pris, men jeg har talt med Bolette, og vi har sat prisen ned til 48 kroner. Alligevel siger Mette Koors, at salget af Pigen, der forsvandt lever op til hendes forventninger. Hun ved, at hun er debutant og ukendt, at bogen har et rimelig smalt publikum, og at salget af elektroniske bøger stadig kun udgør to procent af alt bogsalg i Danmark. Men det tal kommer til at stige, så Mette Der er et stort arbejde som selvudgiver. Man skal markedsføre og sælge sin egen bog. Det gik op for mig, at bøgerne skal finde læserne. Mette Koors Koors er foreløbig tilfreds med at være forfatter og på forkant: Det er en prøveballon. Mette Koors mister ikke modet, hvis salget ikke går strygende. Hun er godt i gang med to eren. Som Bolette Rud. Pallesen siger, så ville mange af Gopubli.sh bøger ikke være udkommet, hvis ikke det var som e-bog: Et salg på 25 stykker om året er bedre end ingen. Og det er ikke hende, der bliver rig på forfatternes bekostning. På Gopubli. sh kan forfatteren selv fastsætte prisen, og når en bog bliver solgt, fordeles pengene med 70 % til forfatteren og 30 % til Gopubli.sh. Bolette regner med breakeven i 2013, altså to år efter opstarten. Elekronisk kogebog En anden af Gopubli.sh elektroniske titler er Smørrebrød - Danish Open, kogebogsforfatteren Katrine Klinkens engelske udgave af sin smørrebrødsbog. Katrine Klinken har en stribe bøger bag sig, og Thaning og Appel stod for den trykte udgave af Smørrebrød - Danish Open tilbage i Men de ville ikke udgive den på engelsk, så det gjorde hun selv på eget forlag. Nu er der ikke mange eksemplarer tilbage på lager, og det er dyrt at trykke flere og dyrt at sende en trykt bog til udlandet. Så Katrine Klinken valgte selv at udgive bogen som e-bog. Der er store muligheder med opskriftbøger på de digitale medier. For smalle bøger er de digitale medier rigtig fine. Jeg tror, e-bøger er fremtiden, og jeg er meget tilfreds med resultatet. Det er meget mere end en bog, det er noget andet og mere end at finde en internetopskrift, som hverken er redigeret eller indekseret. Der er ekstremt meget materiale, der kan få nyt liv som e-bog. Bogen kom ud på Gopubli.sh i efteråret 2011, og i december var der solgt omkring 20 stykker. Katrine Klinken forklarer: Bogen koster kun 35 kr., for jeg tænker, at folk får lyst til at købe den, hvis de lige står og skal lave en julefrokost eller en påskefrokost. Der går lang tid, inden mine e-bøger går i nul, men det har kostet noget at få lavet bogen om til en e-bog. Den proces må blive billigere med tiden. Katrine Klinken havde en trykklar fil, men måtte bruge penge på at få hjælp fra grafikeren, der havde lavet grafisk design til den trykte bog, for at få hende til at konvertere filerne til e-bogsformatet epub til ipads, SmartPhones og e-bogslæsere. Andre af Gopubli.sh titler findes også i formatet mobi til Kindles. Nye aftaler Oplevelsen med e-bogen betyder ikke, at Katrine Klinken er færdig med de traditionelle forlag. Jeg har på ingen måde skiftet forlag. Jeg er ved at lave min største bog nogensinde lige nu. Men jeg tror desværre ikke, at den kommer som e-bog samtidig. Det er der usikkerhed om. Bolette Rud. Pallesen tror, det bliver mere almindeligt, at forfattere bruger flere platforme til samme titel: Jeg tror, man kommer til at se mere un-bundling af rettigheder i kontrakter. (At forlagene ikke overtager samtlige udgiverrettigheder i en pakke, red.) Forfattere vil beholde nogle rettigheder, fx retten til at sælge e-bøger til biblioteker, mens de lader forlaget beholde fx udenlandske rettigheder. Hun er selv professionelt bogmenneske til fingerspidserne, men alligevel tror Bolette Rud. Pallesen, at der bliver flere amatører end professionelle forfattere på Gopubli.sh: Foreløbig har Gopubli.sh fået henvendelser fra en blandet skare. Nogle er totalt nybegyndere, andre er forfattere, som har dårlige erfaringer med de etablerede forlag og deres indsats for den traditionelle bog. Det ville være interessant, hvis flere etablerede forfattere begyndte at bruge Gopubli.sh som legeplads. Hvis de måske lagde gratis kapitler ud på siden, eller genudgav gamle titler. Men hvad med kopiering? Hvordan kan en forfatter være sikker på, at en e- bog ikke bare betyder gratis læsestof til alle med en Smartphone. Bolette Rud. Pallesen mener, at man skal slå koldt vand i blodet. Desuden er bøgerne fra Gopubli.sh digitalt vandmærket for at beskytte mod pirateri: Jeg tror nu ikke, man skal være så forskrækket, siger Bolette Rud. Pallesen. Man behøver ikke være så restriktiv. I gamle dage kopierede man fagbøger på kopimaskiner, og man har altid lånt bøger ud. Måske er piratkopiering bare den måde, vi låner bøger af hinanden i fremtiden. 6 FORFATTEREN FORFATTEREN

5 interview artikel dagens dont Oversætter Søren Kristian Barsøe blotter sin daglige rutine: Midt i december sendte en spørgeskemaundersøgelse blandt forfattere nogle skvulpende vandringe gennem mediesuppen, så det er med en vis bæven, jeg indfrier løftet om at skrive om mig og min hverdag som oversætter. Men da ingen af spørgsmålene kommer ind på alkoholvaner, socialt bedrageri og internetporno, så Jeg er født i 1947, cand. mag. i dansk og historie, arbejdede nogle år som altmuligmand på et forlag i firserne, har skrevet nogle få skønlitterære bøger selv, men holdt op efter den sidste i 2000, fordi vi kun var ganske få, der brød os om dem. Og ellers har jeg oversat. Næsten kun skønlitterær prosa; ganske mange spændingsbøger. Af Anna Bridgwater Hvornår går du i gang med dagens arbejde? Jeg har en meget fast dagsrytme at improvisere fra. Starter computeren ved ni-tiden alle ugens dage og går i reglen fløjtende fra bolig til arbejdsrum. Rummet er stille, indrettet kun til mig og derfor uforstyrret. Dæmpet instrumentalmusik - ikke ord! - kan trække stilheden yderligere sammen om mig. Hvad foretager du dig i løbet af dagen? Formiddagens eneste faste overspringshandlinger er læsning og evt. besvarelse af mails, og de fleste dage er det min eneste kontakt med omverdenens mennesker. (Husstanden består af mig selv, min kone, der er nybagt efterlønner, og min midlertidigt hjemmeboende søn). Efter frokost, der varer så længe, som det nu tager at læse det mest væsentlige i Information, er billedet mere blandet. Jeg bliver som regel ved til 18.30, men der skal være tid til både middagssøvn og en gåtur; afhængigt af vejr og lyst i øvrigt kan den være på mellem 10 min og et par timer. Hvilke overspringshandlinger kan du indimellem forfalde til? Hvis jeg så i øvrigt har brug for noget overspring, er der gerne et eller andet i huset eller (helst) haven, der råber på 8 FORFATTEREN min opmærksomhed. Fordi jeg i mange år har opereret med syvdagesarbejdsugen (min kone var ansat på en døgninstitution), dumper almindelige gøremål som indkøb, biblioteksbesøg osv. bare ind, som det nu passer bedst. Det lyder måske som alt for meget arbejde, men er det ikke. Hvis det er sommer og kajakvejr, er det ret privilegeret at kunne ro en time til halvanden, selv om det er onsdag. Alligevel har jeg nogle år nu med mellemrum lovet mig selv at eksperimentere med at lave andet end at oversætte bøger i løbet af dagen. Hvad gør dig glad ved dagens arbejde? Hvis jeg er i et godt forløb i oversættelsen typisk replikskifte halv syv, fortsætter jeg en halv times tid mere, og dermed har jeg også besvaret, hvad der gør mig glad i dagens arbejde. Hvilken del af en oversættelsesopgave er den bedste? Det bedste ved arbejdet: At fornemme, når jeg yder en velskrevet roman retfærdighed. Og det værste: Når en uduelig redaktør misforstår, mishandler og generelt bare miskmasker det hele. Sætter du mål for dagens arbejde, og opfylder du dem? Om jeg sætter mål for dagens arbejde og opfylder dem? Aldrig - og derfor altid. Jeg er så privilegeret, at jeg kun sjældent har deadlines. Jeg afleverer bare, når jeg er færdig med min egen papirkorrektur, og på det tidspunkt er jeg som regel et godt stykke inde i næste roman. Det kan lade sig gøre, fordi jeg i snart mange år har arbejdet for samme forlag og i de senere kun sjældent har taget opgaver for andre. Hvor meget kontakt har du til kolleger og andre i branchen? Ud over den cyberspacebårne lægger de århusianske oversætteres månedlige stambord en god bund for et netværk, men selvfølgelig og det kommer næppe bag på nogen af Forfatterens læsere er det en fordel at kunne udholde sit eget selskab i stort omfang, hvis man vælger vores erhverv som fuldtidsbeskæftigelse. FAKTA Søren Kristian Barsøe blev i 2011 tildelt DOF s ærespris. Han oversætter fra engelsk og amerikansk og blev hædret for sin omhyggelighed og mundrette replikker. Søren Kristian Barsøe har bl.a. oversat krimier af Michael Connelly, Ian Rankin og Jonathan Lethem og har fået stor ros for sin oversættelse af Lethems Ensomhedens fæstning Beretning 2011 Af Lotte Garbers, afgåede formand for Dansk Forfatterforening Måske vi skal til at kalde os fremsynede. Den første person, vi havde møde med i 2011, var nemlig Uffe Elbæk, på det tidspunkt menigt partimedlem hos De Radikale Venstre, men som gik og rodede med et kulturpolitisk program til partiet. Faktisk var det ham, der såede ideen til det arbejdsprogram, hvis udarbejdelse vil ramme alle medlemmer i løbet af Et arbejdsprogram, der gerne skulle inddrage alle medlemmer, og som en gang for alle og til vi laver det om gør det klart, hvad vi mener om emner som ophavsret, ytringsfrihed, det kommercielle bogmarked og litteraturstøtte. På det tidspunkt anede vi ikke, at Uffe ville ende som minister, men vi takker for ideen. Også 2011 blev aftalernes år, men de mindre De store aftalers tid er forbi, dels fordi Konkurrencestyrelsen ikke tillader, at vi indgår standardaftaler, og dels fordi vi allerede har knækket nogle af nødderne DR-aftale, UBVA-aftale, e-bogsaftale. Disse aftaler har dannet grobund for samarbejde med de større forlag som Google Books, en digital antologiaftale med Gyldendal, snart en aftale for oversætterne og gryende samtaler med større forlag om evt. at overgå til nettoafregning. Men det er svært! - og en helt ny aftale! Copydan Pakke II-aftalen er en pulje til betaling af genudsendelser af det, der hedder ikke præ-eksisterende værker. Midlerne vil, efter en vis frist, blive uddelt som legater. Det er nye midler, og det er jo skønt i et år, hvor Danske Bank uddelte Danmarks største litteraturpris for sidste gang. Og ikke mindst: Den manglende aftale 2011 blev året, hvor der ikke blev vedtaget biblioteksafgift på det digitale udlån. Tværtimod kunne vi alene afgive et teknisk høringssvar. Forhandlingerne her er presserende, ikke mindst efter tilblivelsen af ereolen.dk, som allerede er blevet en succes blandt lånerne. Vi har ikke forhandlet vilkårene for denne aftale, men vi udtrykker glæde ved, at nogen tager ansvar for, at udlån af dansksprogede e-bøger nu endelig er en realitet. Det burde gøre politikerne ganske overbeviste om, at det ikke duer, at man forskelsbehandler den trykte og den digitale bog på bibliotekerne. Kunststøtte igen igen Efter sommeren stod det kulturpolitiske arbejde i kunststøttens tegn. Naturligvis efter endnu en ophedet debat om støtten og dens modtagere i medierne, men mest fordi et udvalg nedsat af ministeren (det såkaldte Kunststøtteudvalg eller Liebstudvalget efter formand Lars Liebst) afleverede en rapport med forslag til revision af strukturen for hele kunststøtten. Vores kolleger i andre kunstnerorganisationer kritiserede rapporten, før den blev offentliggjort, og på et tidspunkt så det ud til at blive et spildt stykke arbejde, fordi offentliggørelsen faldt sammen med folketingsvalget. Men den nye minister sendte rapporten i høring til os alle, som den tidligere minister også havde villet. Under udarbejdelsen af høringen afholdt vi medlemsmøde med ekspertoplæg, og vi afleverede et i vores øjne meget seriøst forslag til et nyt kunststøttesystem i december. Vi var de eneste kunstnere, der gik ind på rapportens præmis om at oprette et uafhængigt institut. Samtidig forsøgte vi helt frem til jul at holde dialogen i gang med kulturpolitikerne for ikke at lægge ideen om at ændre på strukturen til det bedre på hylden. Database over de forkætrede midler Som adviseret på sidste generalforsamling er vores egen database nu i luften, litteraturtilskud.dk, og vi har faktisk høstet ros fra de professionelle (læs: Styrelsen for Bibliotek og Medier) for den. Sekretariatet sørger for, at den bliver opdateret løbende ved nye uddelinger. Jurasamarbejder For tiden er vi involveret i to jurasamarbejder: det helt nye ophavsret.dk, som er en frivillig sammenslutning af alle organisationer på begge sider af rettighedsbordet, der via Copydan betaler for, at advokat Peter Schønning går til konferencer, skriver høringssvar og laver pressearbejde alene omhandlende ophavsret. Det andet samarbejde er den tidligere antipiratgruppe, der har skiftet navn til Rettighedsalliancen. Vi er ikke formelt med, bl.a. fordi det kræver penge op af egen lomme, og dem har vi ikke, men foreningens jurist har deltaget som observatør. PlusOrd Vores nye kursusvirksomhed er kommet godt og langsomt fra start. Vi har etableret en hjemmeside med kursustilbud, plusord.dk. Over 300 virksomheder og organisationer er blevet ringet op, og de interesserede har modtaget nyhedsbreve med kursustilbud. Det bevilgede beløb er ikke brugt helt op, og det skal bruges i 2012, såfremt budgettet vedtages, til at styrke salgsindsatsen. Vi krydser fingre! Nye møbler Internt har vi haft glæden af at skifte 70 er-looket ud med diskrete klassikere, der gør indtrykket af de måske lidt tunge lokaler lettere. Vi takker endnu engang A.P. Møllers Fond, Jyllands-Postens fond og Modtryk. Et år med mange bevægelser, mest små. Men det er vel det, en interesseorganisation skal kunne: bevæge sig i små ryk. FORFATTEREN foto heidi maxmilling

6 mening & debat Forfattere i fribyer eller: Den babylonske forvirring er en velsignelse... Sally Altschuler, BU og formand for Internationalt udvalg i DFF, skriver om fribyforfatternes udsatte situation og vores allesammens behov for global mangfoldighed og dermed hinanden. 10 FORFATTEREN ill. bodil molich Idette land diskuterer vi med passende mellemrum vores ytringsfrihed. Hvor går grænserne, hvor meget skal man tage hensyn til rigets sikkerhed eller individets privatliv osv.? Det er en relevant og vigtig diskussion, og at den aldrig stopper er et sundhedstegn. Det er ikke nogen nyhed, at det ikke forholder sig på samme måde overalt på kloden. De fleste har sikkert også bemærket, at flere danske byer er blevet, eller er ved at blive, såkaldte fribyer-byer, som tilbyder sig som fristeder for skrivende, som har behov for beskyttelse, fordi myndighederne i deres hjemlande ikke bryder sig om det, de skriver. I øjeblikket er omkring 40 byer over hele verden fribyer, og antallet er voksende. Ideen er oprindelig fostret af Salman Rushdie, og den har udviklet sig til skabelsen af organisationen ICORN (International Cities Of Refuge Network) med hovedsæde i Stavanger. Det er de enkelte byer, altså ikke nationer, som tilknytter sig ICORN, men de må nødvendigvis arbejde inden for den nationale lovgivning. Det er den enkelte forfatter, som søger om at komme under ICORNs vinger, men vurderingen af ansøgningerne ligger hos PEN International i London, der har den nødvendige ekspertise. Dansk Forfatterforening har fundet det naturligt at involvere sig i arbejdet i det omfang, vi kan bidrage med noget fornuftigt, og i denne sammenhæng arbejder vi sammen med PEN Danmark. Foreløbig har bestyrelsen besluttet at tilbyde fribyforfattere i Danmark et gratis medlemskab af foreningen. I øjeblikket drejer det sig om tre personer i hhv. Århus, på Frederiksberg og på Fanø, som alle har modtaget tilbuddet. Desuden har Odense og København meldt sig og forventer at modtage en snart. At blive ICORN forfatter er ikke det samme som at få politisk asyl. Det er en tidsbegrænset ordning, som løber i to år. Det kan i sagens natur blive et problem for forfatterne, at der således er en vis usikkerhed omkring deres fremtid. Risikoen er ikke umiddelbart, at de hjemsendes til det regime, de flygtede fra, men hvis de fx vælger at søge om asyl efter de to år, så kan det betyde, at de fra at have egen lejlighed, mulighed for at arbejde og total bevægelsesfrihed i Schengen, kommer til at friste en tilværelse i Sandholmlejren på ubestemt tid. På den anden side er det faktisk de færreste af ICORN forfatterne, som ønsker et permanent asyl. Langt de fleste er i en situation, hvor de håber at kunne vende tilbage efter de to år, og man kan sige, at de derved skal balancere mellem en vis frihed og en høj grad af tryghed. Undertegnede har netop deltaget i en konference i Stockholm, hvor repræsentanter fra de involverede byer og organisationer i Norge, Sverige og Danmark udvekslede erfaringer og etablerede kontakter. Præsidenten for PEN International, John Ralston Saul, fremhævede i sit indlæg, at den teknologiske udvikling, internet, mobiltelefoner osv. ikke udelukkende er en positiv ting, som gør det lettere at kommunikere og dermed også sværere for undertrykkende regimer at undertrykke. Den samme teknologi er til stor nytte for de selvsamme regimer, når de fx skal opspore og aflytte dissidenter via deres telefoner. Han gav flere eksempler på, hvor alvorlige konsekvenser, det kan få, når disse regimer benytter teknologi, som de uden problemer køber af fx svenske Ericsson eller canadiske Blackberry. Han fastslog ligeledes, at en af de grundlæggende misforståelser i den jødisk-kristne kulturkreds er, at det babylonske kaos, som var konsekvensen af det mislykkede tårnbyggeri, var en katastrofe. Det var snarere et mirakel, for heraf udsprang den globale kulturelle mangfoldighed, og den skal vi beskytte og udvikle, alt det vi kan. Fribyerne er en af måderne, og i takt med at der kommer flere i Danmark, vil der samtidig opstå et behov for at skabe sociale netværk m.m. for forfatterne. Dansk Forfatterforenings internationale udvalg modtager meget gerne henvendelser fra forfattere, som vil bidrage til dette. Se mere på Den omtalte konference fandt sted 30. nov dec Til skræk og advarsel a jeg blev færdig med et nyt manuskript i 2011, tænkte jeg lidt over, om jeg skulle udgive på det samme forlag som sidst. På dette forlag skulle jeg lave alt det praktiske selv, men oplevelsen med forlaget var rigtig god. Imidlertid kunne det være godt at kunne koncentrere sig om at skrive og lade andre om det praktiske. Jeg debuterede som skønlitterær forfatter i 2010, så min erfaring med at udgive var stadig ret begrænset og mit kendskab til forlag det samme. Jeg erindrede fra sidst noget om et forlag, der hed Mellemgaard og fandt deres side frem på nettet. Huskede noget om overraskelse over forlangt medfinansiering dengang, men det skyldtes måske, at det var et lille forlag, så jeg så efter. Men på Mellemgaards hjemmeside fremgik ikke spor om medfinansiering. Til gengæld stod der meget om en bred udgivelsesprofil, mange udgivelser og stor ekspertise, og de syntes ikke at være uden stolthed over, at de havde mange debutanter i alle aldre. Der så ud til at ske noget på det forlag. Jeg surfede dog lige rundt en ekstra gang for at se, om noget væsentligt vedrørende medfinansiering lå gemt mellem de mange ord. Men nej! Resten af hjemmesiden så også godt ud. Med så mange titler og udgivelser måtte de da have en vis pondus, så jeg kontaktede forlagsredeaktøren og sendte mit materiale af sted. Svaret kom med rekordfart og megen imødekommenhed. Få timer efter faktisk. De ville rigtig gerne udgive mit manuskript. Bla bla bla og så kunne jeg i øvrigt nøjes med at slippe kr. mod sædvanlige kr., ved at de kr. skulle modregnes, inden der kunne udbetales royalty. Om de måtte sende mig en kontrakt? Bum! Der faldt jeg lige ud af drømmen om udgivelse til julegavetid. Jeg blev dog nysgerrig efter at se kontrakten. Jeg vedkender mig også gerne indre trang til fortrængning. For tænk nu? Tænk hvis jeg slap gennem nåleøjet uden mere pinagtig ventetid hos forlag, og det hele alligevel ikke var så galt? Ja, håbet er der jo. Selv for en uerfaren udgiver som jeg, så kontrakten dog uventet amatøragtig ud. Der var universer til den flot opsatte hjemmeside. Ud fra resonans om, at jeg ikke er klogere end de, der har mere erfaring end jeg, kontaktede jeg Nanna Hummelmose, vores jurist i DFF. Det kan varmt anbefales. Jeg modtog en meget grundig gennemgang af kontrakten påført forslag og advarsler. Således godt rustet vendte jeg tilbage til forlaget. I bedste diplomatstil fremsendte jeg ændringsforslagene til Mellemgaard. For af den oprindelige kontrakt fremgik det nemlig, at jeg skulle overdrage alle, og jeg mener alle, rettigheder til forlaget. De ville, såfremt jeg skrev under, kunne rette, overgive og endda helt lade være med at udgive, som det passede dem. Sådan meget forenklet mening & debat Britta Helbek fortæller her om sine dårlige oplevelser med et forlag, som kan ende med at blive et dyrt bekendtskab for forfattere. D ill. HELLE VIBEKE JENSEN Britta Helbek arbejdede indtil 2005 som leder i det offentlige. I 2005 begyndte hun at skrive skønlitteratur. Romanen Billedskabt udkom på forlaget Attika i 2005, og der en endnu en roman på vej sagt. Royalty ville jeg ud fra simpel hovedregning kunne kigge i Krak efter. Flere andre forhold var lige så graverende. Tilbagesvaret, med begrundelser for ikke at ville ændre på noget som helst i kontrakten fra forlagets side, var så fjollet, at jeg ikke vil gengive dem her. Kun at et ganske normalt royaltyforslag blev beskrevet som urimeligt, og at medarbejdere såvel som bestyrelse på Mellemgaard åbenbart ville blive ladt i stikken, såfremt forlaget indgik en aftale med mig. Nu skal man altså huske på, at jeg ikke i et anfald af storhedsvanvid havde forlangt ud i det blå. Så de er måske alligevel ikke så godt kørende, som de giver udtryk af på hjemmesiden. Eller også kører forlagsdirektøren en fuldstændig cool beregning på, at mange forfattere er så udmattede af at turnere rundt i en forlagsbranche med ubehøvlet ventetid, uvilje til satsning og standardiserede afslagsformularer, at de, når de endelig møder en veltalende imødekommenhed, bliver så overraskede, at de giver op, lader sig lulle ind i røgslør og frasiger sig alt for senere at erfare, at de kan vinke farvel til både rettigheder og indkomst. Efter selv at have erlagt en sum på kr. for at få lov til at udgive. Personligt ønsker jeg mig en forlags-smiley. En der fortæller om forlagets måde at behandle sine forfattere på. All inclusive. En der fortæller især nytilkomne, hvor man ikke bør spilde sin tid. FORFATTEREN

7 Kæphesten E-bogen: Forlæggernes mareridt og enhver forfatters våde drøm? Karsten Nielsen er forlægger på C&K Forlag og forholder sig her til den digitale fremtid og de forandringer den medfører for relationen mellem forlag og forfatter. En dolk i ryggen eller en kærlig opsang? Mange følte sig stødt på manchetterne, da den afgåede formand i Dansk Forfatterforening, Lotte Garbers, opsummerede sine indtryk efter tre år som formand. Det gjorde hun i Jyllands Posten d. 21. december. Her giver en række personer fra bogbranchen svar på tiltale. Af Anna Bridgwater mening & debat Det er en gammel, dårlig vittighed i forlagsbranchen, at Eget Forlag er verdens største. Forfattere har altid selvudgivet og organiseret sig i forfatterforlag. Men én ting er at trykke og udgive en bog, hvis man kan finansiere den side af sagen. Noget andet er at finde læserne, altså sikre distribution, både af den fysiske bog og det gode budskab. I den forbindelse er e-bogen intet mindre end en revolution, der vil omkalfatre hele branchen og forholdet mellem dens aktører. Det er nu ikke blot muligt, men dertil nemt og billigt, for en forfatter at publicere sit værk som e-bog via en selvudgivelses-platform som Saxo. I en pressemeddelelse efter jul fortalte internetboghandelen, at den 18. mest solgte e-bog mellem jul og nytår, hvor salget boomede, var den selvudgivne titel Anna Märklins familiekrønike af Dorte Hummelshøj Jakobsen en forfatter, der så vidt vides ikke er udgivet af noget dansk forlag. Der er dog stadig langt til amerikanske Amanda Hocking, der solgte 1,5 millioner af sine selvudgivne e-bøger, før et etableret forlag fik øje på hende. Og lad os bare være realistiske. I USA udgør e-bogssalget stadig ikke mere end 10 % af markedet. Dog forventer alle branchens sværvægtere ifølge Publisher s Weekly, at forholdet vil være fifty-fifty i I Danmark er der stadig lang vej til et e-bogssalg, der kan matche salget af den fysiske bog trods vækstrater, der formelig er eksploderet efter ipad ens lancering i Danmark. Saxo.com fortæller således også, at de efter jul for første gang solgte flere e- end fysiske bøger af en bestseller, nemlig Hanne Bech Hansens seneste krimi. Som forfatter er det kort sagt nemt og billigt at udgive sine egne e-bøger, men hvorfor så i alverden entrere med et forlag? Er forlagene ikke bare gatekeepers, som de kalder det i USA, der forhindrer folk i at udtrykke sig og dele deres budskaber og fortællinger med verden? Jo, på en måde. Der er ingen tvivl om, at e-bogen er en demokratisering af udgivelsesprocessen: Forfatterne kan nu for alvor selv, hvis de vil selv. Men stop lige en halv. Salget af e-bøger er i Danmark stadig en forsvindende lille del af branchens omsætning. Den fysiske bog er stadig i høj grad present, og dens udgivelse kræver stadig et forfinet apparat af specialiseret viden samt en ikke ubetydelig økonomisk investering den gammelkendte børsafdeling af forlagene. Og hvad så med katedralen? Der er heller ingen tvivl om, at hvis man ønsker at deltage i en form for litterær og kulturel offentlighed, har forlag og forfattere glæde af hinanden. Forlagene er gearet til og villige til at investere i markedsføring af deres produkter og har ligeledes en troværdighed i forhold til medierne og andre kulturelle institutioner, der kan lette bogens vej fra forfatter til læser. Desuden har langt de fleste forfattere også behov for en dialog omkring deres værkers indhold, og én af forlagenes spidskompetencer er stadig at tilføre manuskripter kvalitet, altså forfine produktet. Og her adskiller bogbranchen sig nok i høj grad fra fx musikbranchen, hvor den kreative proces ofte er kollektiv, og der dermed foregår en forfinelse af udtrykket, før så meget som et pladeselskab er involveret. Derfor er de nye muligheder for selvudgivelse som e-bogen giver, nok i første omgang interessant for forfattere, der har svært ved at finde et forlag, og for de etablerede forfattere, der i forvejen sælger så godt og er så erfarne, at de ikke behøver et forlag som udgivelsespartner. For det er vel det, vi i virkeligheden er, forfattere og forlag, et partnerskab omkring at formidle de bøger, som forfatterne bruger år på at skrive? Der er dog ingen tvivl om, at forlæggerens rolle vil ændre sig betydeligt, efterhånden som produktion, lagerføring og distribution bliver billigere. Måske hen imod en form for management for forfatterne. En blanding af kvalificeret sparringspartner, karriererådgiver, softwareekspert og sekretær. Drøm eller mareridtsvision for os forlæggere? Det må man afgøre med sig selv. Men én ting er sikker: Udviklingen kommer under alle omstændigheder. foto thomas a Karsten Nielsen (f. 1961). I forlagsbranchen siden Stiftede i 2009 C&K Forlag sammen med Charlotte Jørgensen. Forlaget udgiver bl.a. Lone Hørslev, Mikkel Birkegaard og Hans Schmidt Petersen. BAGGRUNDSFOTO HELLE VIBEKE JENSEN Lotte Garbers sagde: Forfattere er de mest ukollegiale mennesker, som jeg nogensinde har mødt. Inge Lise Hornemann, formand for de skønlitterære forfattere, svarer: Jeg opfatter ikke forfattere som decideret ukollegiale, det vil sige med tæft for benspænd. Men som gruppe er vi blottede for den kollegialitet, man finder i andre fag. Den fraværende solidaritet virker ret ulogisk i betragtning af, at så mange, jvf. Politikens forfatterundersøgelse, har civile jobs, hvor man jo altid kan sine overenskomster, krav og rettigheder på fingerspidserne. På den anden side er litteraturen kendetegnet ved individuelle præstationer, som anbringer os i vidt forskellige positioner. Bestsellerforfatteren har selv tilkæmpet sig sine kontraktvilkår og skylder ikke nogen noget, mens debutanten skal kæmpe med at skylde alle alt, i hvert fald mentalt. I mine øjne viste polemikken i december et skel mellem forfattere, som kom frem for år siden, mens medierne og samfundet stadig respekterede forfattere som en del af den intellektuelle klasse, og som er vant til at blive hørt, og derfor opfatter sig selv som repræsentative for standen, og i den anden ende forfattere fra de sidste par årtier, som aldrig har oplevet og aldrig kommer til at opleve samme muligheder og anerkendelse. Det skaber ikke alene en generationskløft, men også en forståelseskløft. Dét er dybest set problemet. Lotte Garbers sagde: Bogbranchen er noget af det mindst forandringsparate ( ) Parterne er direkte uprofessionelle i forhold til, at deres forretningsmodel er ved at forsvinde under dem. Tom Ahlberg, redaktør af kulturtidsskriften Søndag Aften, svarer: Man skal selvfølgelig lægge mærke til, hvem der ikke skældes på: nemlig egne medlemmer. Hvis medlemskredsen bare agerede en smule kollektivt og sagde til samarbejdspartnere: Vi vil gerne tage en større risiko og prøve noget nyt. Så tror jeg alle parter ville være mere forandringsparate. Man kan selvfølgelig godt forstå, at forfattere uden sikre indtægter går med livrem og seler. Jeg tror bare, at det bliver sjovere at være med, hvis man løsner lidt op. Der skal som bekendt to til en tango. Olaf Winsløw, direktør i Boghandlerforeningen, svarer på samme kritik: Vi har lært Lotte at kende en formand, der impulsivt, frygtløst og gerne tog nye udviklinger eller gamle fordomme op for at drive branchen fremad. Derfor er det ikke så mærkeligt, at hendes afskedssalut blev en kollektiv skideballe. Men hvordan gik det nu i skolen, når hele klassen blev skældt ud på en gang? Man dukkede sig i begyndelsen, men glædedes derefter over, at læreren nok i virkeligheden ikke vidste, hvad der var foregået ellers var man jo blevet hevet op til tavlen ved hårrødderne! Det havde bestemt ikke nogen langvarig virkning. Men Lotte har naturligvis fat i noget, selvom det ikke er specielt for en branche, som har kunnet tilpasse sig i over 600 år. Men hun har ganske ret i, at det nytter ikke at stikke hovedet i busken og være selvtilstrækkelig, når stormen raser. Og det gør den over bogmarkedet i dag. Lotte Garbers sagde: Hvis ikke branchen sadler om nu, så dør den stille og roligt, både forlag og boghandlere. Christine Bødtcher-Hansen, direktør i forlæggerforeningen, svarer: Forlagene er opmærksomme på, at der er et stigende behov for at finde nye formater og nye måder at sælge litteratur på. Branchen har jo set, hvordan musik, film og avisbranchen kæmper med at finde nye, bæredygtige forretningsmodeller. I forhold til de nye forretningsmodeller, som Lotte Garbers efterlyser, foregår der masser af strategi- og forberedelsesarbejde på forlagene. En helt afgørende præmis for digital udgivelse er fx, at de digitale rettigheder falder på plads, og her har nogle af de store forlag sikret, at arbejdet er foregået i tæt dialog med forfatterforeningerne. Hidtil har efterspørgslen på digital litteratur været meget begrænset i Danmark, og det er primært de store engelsksprogede markeder, der rykker digitalt. Men der vil være en stigende efterspørgsel, og jeg er sikker på, at vi vil se en tilsvarende stigning i udbuddet. Se bare på skole- og gymnasieområdet, hvor der i dag er masser af spændende digitale læremidler. 12 FORFATTEREN FORFATTEREN

8 mening & debat Nekrolog Dramatiker og forfatter Leif Petersen (S) skriver om den afdøde forfatter Bergit Forchhammer. Meddelelsen om Bergit Forchhammers død giver et gib, en af den slags reaktioner, som ikke ethvert dødsfald udløser. Medlemsskaren i Dansk Forfatterforenings Seniorgruppe mister selvfølgelig et navn engang imellem, men alt efter, hvor meget man kendte til vedkommende, sådan reagerer man osse. Der gik op til flere månedsmøder, før det sad fast i mig, at den lille, lidt duknakkede dame med de stærke øjne og den lette accent over det danske ikke hed Birgit, men BERGIT! Den lille forskel mellem dansk og tysk. Bergits fødeby var Frankfurt am 14 FORFATTEREN Bjarke Larsen, redaktøren af branchebladet Bogmarkedet, svarer på det samme: Boghandlere er en meget uhomogen gruppe. Samtidig er det meget svært at se, hvilken strategi man skal følge for at kunne overleve. Markedet er jo først ganske langsomt begyndt at ændre sig nu hidtil har der mest været talt om, at e-bogen er på vej. Men jeg er enig i, at lysten til at afprøve nye tiltag, lave brancheglidning og lignende er lav. Lotte Garbers sagde: Når man ikke har fået kunststøtte, siger man, hvem man skriver bedre end, og når de forkerte får penge, bliver de hånet og udstillet som dårlige forfattere. Main. Tilbage i slægtleddene var der jødisk blod og at opspore slægtninge i live fik hun gjort noget ved, da hun efter seks år i London under 2. verdenskrig vendte tilbage til sit fødeland, men i uniform fra US Army. Bergit tog sammen med et halvt hundrede andre unge job som brevcensor, og hun var ud over sit modersmål, tysk, stærk nok i engelsk og fransk til at klare opgaverne i en helt kaotisk tid, hvor der var vendt op og ned på vindere og tabere i Europa. Hvad hun oplevede er nu heldigvis sat på prent, heldigvis for os, som kender til verdenskrigens store linjer. Bergits første beretning om den tid hed Venligsindet fjende, tysk flygtning i London Bind 2, som hun lige nåede at udgive med dedikationer Litterær agent Lars Ringhof fra Lars Ringhof Agency svarer: Det er efter min mening stort set altid uheldig PR, når forfattere beklager sig over deres dårlige eller uretfærdige personlige økonomi og arbejdsvilkår via pressen. Det skyldes desværre, at avislæsere og bogkøbere ikke har ondt af forfattere. Eller andre kunstnere for den sags skyld. Måske snarere tværtimod. Publikums kærlighed til kunst og kunstnere er som regel baseret på respekt. Og det er svært, som de fleste af os ved af bitter erfaring, at få både respekt og medlidenhed fra samme kilde på samme tid. Og har man først bedt om medlidenhed, får man sjældent respekt. Mobning af andre forfattere er heller ingen god ide fra et PR-mæssigt synspunkt. Læserne får ikke lyst til at læse forfattere, de endnu ikke har læst, hvis disse forfattere rakker ned på andre forfattere, som læserne godt kan lide. Det er meget simpelt. Mine holdninger er baseret på et forretningsmæssigt syn på det individuelle forfatterarbejde. Der kan sagtens være undtagelser, og selvcensur er ikke altid den rette vej. Jeg mener også, at offentlige slagsmål mellem forfattere er en slags litterær tradition, som ikke bare går væk. Men i det store hele tror jeg, ligesom Lotte Garbers, at forfatteres individuelle og offentlige beklagelser over deres vilkår - og offentlig mobning baseret på økonomi og misundelse - er klart mere til skade end gavn. Især for den enkelte, men også for professionen som helhed. til sine rent danske kolleger i Seniorgruppen, blev Hjemad, men ikke hjem. Danmark blev hendes nye hjem i kraft af ægteskab med gymnasielærer Per Forchhammer, hvor hun sleb sit danske til som lærer, korrespondent, forfatter og foredragsholder. Hendes bøger er rige på detaljer fra kulisserne, læs dem og ha dem stående i reolen, men de velkendte romaner og film fra damals. Bergit Forchhammer skrev en lang række bøger om sine egne oplevelser, men også børnebøger inspireret af sin tid som udstationeret i Tanzania. Hun arbejdede blandt meget andet som lærer, som stewardesse på færgerne til Tyskland og som korrespondent. KALENDER februar 2. KURSUS: Ophavsret for forfattere kl Illustrator årsmøde kl Fyraftensmøde kl. 16 for BU, S og F. Mødet finder sted på Café Hos Sofies Forældre, Frederiksgade 74, 8000 Århus. 8. BU- fyraftensmøde kl Seniorgruppen kl KURSUS: BU+S: Skriv for drenge kl Bestyrelsesmøde kl. 12 andre arrangementer Hæder til en oversætter Fredag 2. marts 2012 kl. 16 Kunststyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2. Dansk Oversætterforbunds Ærespris 2011 er blevet tildelt Jytte Lollesgaard. Mød op til prisoverrækkelse og vær med til at fejre en kollega! Seniorgruppen Mandag 13. februar kl. 15 Programsekretær i DR Hans Skaarup fortæller om Titanic. Han lagde stemme til den elektroniskeguide, som man kunne lytte til på Titanicudstillingen i København i 2011 forliset. BU-gruppen Lørdag 3. marts kl. 14 Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Formandens beretning 3. Referat fra de udvalg, der har arbejdet siden sidste årsmøde 4. Forelæggelse af regnskab og budget til godkendelse, herunder fastsættelse af kontingent. marts 3. BU- årsmøde kl KURSUS: DOF kl L- årsmøde kl S- årsmøde kl F- årsmøde 20. BU- fyraftensmøde kl Bestyrelsesmøde kl Seniorgruppen kl DOF- årsmøde kl Haiku-årsmøde kl Haiku-arrangement fra foreningen OBS! Sekretariatet holder lukket i perioden 2. april til 9. april (begge dage inklusive). 5. Valg af formand og styrelsesmedlemmer i det omfang, de er på valg. 6. Indkomne forslag. 7. Eventuelt. L-gruppens årsmøde Fredag d. 9. marts kl. 17 Detaljeret dagsorden udsendes med L-gruppens Nyhedsnotater. Efter årsmødet er der debutantaften. S-gruppens årsmøde Lørdag 10. marts kl. 15 Middag efter mødet. Pris for middag inkl. drikkevarer: 100 kr. Tilmelding til møde og/eller middag senest 2. marts til: jakobvedelsby@hotmail.com F-gruppens årsmøde Fredag d. 16. marts kl. 16 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Beretning fra styrelsen 4. Beretning fra medlemmer der har varetaget særlige opgaver 5. Forelæggelse af regnskab 6. Budget og kontingent 7. Indkomne forslag 8. Valg af styrelsesmedlemmer, revisor og suppleanter 9. Eventuelt Forslag til dagsordenen skal sendes skriftligt og være formanden i hænde senest 10 dage før årsmødets afholdelse. Se i øvrigt F-gruppens vedtægter på dk Regnskab og budget vil være lagt frem fra kl. 15. Seniorgruppen Onsdag 2 kl. 15 Skuespilleren og musikeren Tom McEwan tager os med på en tur i musikkens verden. Mon ikke tiden med Klyderne vil blive omtalt? DOF s årsmøde Lørdag 24. marts kl Indkaldelse og dagsorden offentliggøres på foreningens hjemmeside ultimo februar, men sæt allerede nu kryds i kalenderen. april 14. KURSUS: ILL. Digital farvelægning. Kl Seniorgruppen årsmøde kl Bestyrelsesmøde kl Ordinær generalforsamling kl KURSUS: ILL. Digital farvelægning. Kl BU- fyraftensmøde kl KURSUS: Forfatteren træder op. Sted: Hald Hovedgård 28. Kvindelige forfattere kl. 13 Hvor intet andet er anført, er adressen, 1401 København K. Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. Haikugruppens årsmøde Søndag 25. marts kl. 13 Dagsorden i følge vedtægterne. Bagefter oplæsning af egne haiku ved deltagerne. Seniorgruppens årsmøde Mandag 16. april kl I den forbindelse får vi besøg af digteren Knud Sørensen, der kommer helt fra Mors for at fortælle om 50 års forfatterskab sit eget! Fyraftensmøder i Århus 16. april og 4. juni Café Hos Sofies Forældre, Frederiksgade 74, Århus C De forskellige grupper BU, S og F byder på kaffe og kage med plads til snak medlemmerne imellem. Tilmelding senest tre dage før hos initiativtager Kirsten Ahlburg k.ahlburg@mail1. stofanet.dk Generalforsamling 2012 Lørdag den 21. april 2012 kl i foreningens lokaler,, stuen, 1401 København K. FORFATTEREN

9 fra foreningen xxxxxxx LEGATER Legater forvaltet af Dansk Forfatterforening Generelt Ansøgningen skal være Dansk Forfatterforening i hænde senest mandag den 12. marts 2012 Ansøgningerne skal være påført ansøgers cpr.nr., navn, adresse, telefonnummer og evt. adresse. Ansøgninger kan sendes elektronisk til df@danskforfatterforening.dk Bilagsmateriale kan ikke eftersendes efter ansøgningsfristens udløb. Indsendte bilag vil kun blive returneret, såfremt frankeret svarkuvert er vedlagt ansøgningen. Ansøgninger, der modtages i Sekretariatet efter ansøgningsfristens udløb eller ansøgninger, der ikke indeholder de krævede oplysninger jvf. ovenfor, vil ikke blive behandlet. Der sendes kun svar til de ansøgere, der får tildelt legatmidler. Læsere af Forfatteren, der har kendskab til personer, som opfylder betingelserne, opfordres hermed til at rette henvendelse til de pågældende og oplyse dem om legaterne og ansøgningsfristen. Ellen og Nils Nilssons legat Legatet uddeles til en langvarigt syg og økonomisk trængende forfatter. Legatet kan uddeles til samme person flere år i træk. Legatnyderen skal i alle tilfælde kunne dokumentere sin sygdom ved at indsende lægeerklæring. Til uddeling i alt: kr. Legatet forventes uddelt primo juni Forfatteren Martin Jensen og hustru Manja Jensens legat Legatet tildeles en fortjenstfuld forfatter (lyriker eller romanforfatter), af skiftevis jødisk eller jysk oprindelse. Der uddeles i år til en forfatter af jysk oprindelse. Til uddeling: kr. Legatet forventes uddelt primo juni 2012 Aage Brodersen og hustru f. Erna A. Andersens Legat Legatet skal uddeles til en trængende, lovende skønlitterær forfatter, der skal være medlem af Dansk Forfatterforening. Ved lovende forstås både unge, lovende skønlitterære forfattere, samt i særlig grad forfattere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at vedkommende har placeret sig afgørende som kunstner. Ved udtrykket trængende forstås skønlitterære forfattere, der søger at skabe sig et økonomisk grundlag for helt eller delvist at kunne koncentrere sig om deres forfatter virksomhed. Legatet kan kun tildeles samme person én gang. Til uddeling i alt kr. Legatet forventes uddelt primo juni Direktør J.P. Lund og hustru, f. Bugges Legat Legatet anvendes som understøttelse til skønlitterære forfattere, der ikke er fyldt 35 år. Dansk Forfatterforenings legatudvalg indstiller til dette legat ultimo april, og en ekstern bestyrelse foretager den endelige uddeling i foråret Der sendes kun svar til de ansøgere, der får tildelt legatmidler. Legatportionen forventes at være på kr Legater fra kunststyrelse og kunstfond. Se mere og hent ansøgningsskema på Børnelitteraturpuljen Forfattere og illustratorer kan søge arbejdslegater og rejselegater til færdiggørelse af konkrete projekter inden for børne- og ungdomslitteratur, også faglitteratur og børnedramatik. Ordningen skal fremme produktionen af dansk børnelitteratur af høj kvalitet. Den faglitterære pulje Forfattere kan søge arbejdslegater til færdiggørelse af konkrete almenkulturelle faglitterære projekter og rejselegater i forbindelse med konkrete faglitterære projekter. Det er en forudsætning for at opnå legat, at ansøger har udgivet mindst et værk som eneforfatter, og at værket er udkommet på et af forfatteren uafhængigt forlag. Den skønlitterære pulje Forfattere kan søge arbejdslegater til færdiggørelse af konkrete projekter inden for alle skriftbårne skønlitterære genrer samt rejselegater i forbindelse med konkrete litterære projekter. Det er en forudsætning for at opnå legat, at ansøger har udgivet mindst et værk som eneforfatter, og at værket er udkommet på et af forfatteren uafhængigt forlag. Legater til mundtlig litteratur Udøvere af mundtlig fortælling, poetry slam o.a. samt montagen som litterært udtryk kan søge arbejdslegater og rejselegater til færdiggørelse af konkrete projekter. Det er en forudsætning for at opnå et legat, at ansøger kan dokumentere ophavsret til mindst ét værk som eneforfatter inden for Litteraturudvalgets støtteområde. Tegneserie- og illustrationspuljen Arbejdslegater og rejselegater til danske tegneserieskabere og til illustratorer af dansk litteratur. Det er en forudsætning for at opnå et legat, at ansøger har udgivet mindst et værk alene som tegneserieskaber eller illustrator, og at værket er udkommet på et af forfatteren uafhængigt forlag. Oversætterarbejdslegater Oversættere kan søge om arbejdslegat i forbindelse med omfattende og tidskrævende litterære oversættelsesarbejder til eller fra dansk. Det er en forudsætning, at ansøger har indgået kontrakt om udgivelse af oversættelsen med et forlag, og at oversætteren oversætter fra fuld, original kildetekst og fra tekstens originalsprog til oversætterens modersmål. De generelle midler litteratur 1. april Puljen yder støtte til udgivelse af dansk litteratur og til projekter, der formidler dansk litteratur. Forlag, der udgiver dansk litteratur i Danmark eller i udlandet, arrangører af festivaler, særlige begivenheder eller andet, der præsenterer og formidler dansk litteratur, kan søge. Formålet er at yde støtte til udbredelse og kendskab til dansk litteratur. Rejsestipendier for oversættere 1. april Rejsestipendier kan søges af professionelle oversættere til og fra dansk, dvs. oversættere, som har minimum ét oversat værk udgivet eller opført inden for den genre, hvor der aktuelt søges støtte. Markedsføringspulje 1. april Kulturministeren har besluttet, at en del af puljens midler skal anvendes til markedsføring af dansk litteratur i udlandet. Puljen kan kun søges af udenlandske forlag, der udgiver dansk litteratur uden for Danmark, arrangører og biblioteker. Debutantudgivelsespuljen 1. april Kulturministeren har i besluttet, at en del af puljens midler skal anvendes til udgivelsesstøtte til debutværker. Forlag kan forud for udgivelse af debutværker inden for alle genrer søge om udgivelsesstøtte. DIVA Danish International Visiting Artists Programme 30. marts Udenlandske kunstnere kan inviteres til et netværksskabende arbejdsophold i Danmark. Danske kunstneriske institutioner og professionelle aktører i dansk kunstliv kan søge støtte. Ansøger skal fungere som vært under opholdet. Udenlandske kunstnere kan ikke selv søge og der gives ikke støtte til studerende. DIVA er en artist in residence-ordning, som har det overordnede formål at udvikle den danske kunstscene gennem dialog. Mentorordning for oversættere til dansk Løbende ansøgningsfrist Oversættere til dansk, som har indgået kontrakt med et udgivende forlag om en given oversættelse, kan søge om støtte til dækning af maksimalt ti mentortimer à 600 kr. ved en meriteret oversætter inden for pågældende sprog og genre. Støtte kan søges i forbindelse med et oversættelsesarbejde, som adskiller sig fra, hvad oversætteren tidligere har beskæftiget sig med. Litteratur- og personudvekslingspuljen Løbende ansøgningsfrist Danske og udenlandske forfattere, danske og udenlandske institutioner kan søge støtte til forfatteres rejse- og hoteludgifter. Det er en forudsætning, at deltageren er inviteret af arrangøren forud for ansøgningen. Prøveoversættelser Løbende ansøgningsfrist Tilskud til kortere oversættelser for oversættere, forlag, udenlandske teatre, udenlandske tidsskrifter og mindre, litterære publikationer. 16 FORFATTEREN FORFATTEREN

10 fra foreningen KURSER Fagterminologi den hvide verden Primært for DOF 8. marts 2012 fra Underviser: Camilla Stina Carstens Hawaleschka Kursus: For oversætteren handler det om at finde et dækkende dansk udtryk, også når det handler om fagterminologier. Kurset her byder på en tur ind i sygehusets verden. Hvad sker der, når en patient henvender sig på skadestuen? Hvilke procedurer følger man, hvad hedder de forskellige afdelinger og personaler, hvor får man sine krykker udleveret, og hvem kan udskrive patienten? Via forskellige cases vil sygeplejerske Camilla Stina Carstens Hawaleschka guide os igennem mulige scenarier. Og der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål. Skriftlig tilmelding senest 15. februar 2012 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300 Sidste betalingsfrist 15. februar Ved afbud efter 15. februar refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Forfatteren træder op Primært for S-forfattere 27. april kl april kl. 13 Hald Hovedgård, Ravnsbjergvej 76, Viborg Undervisere: Lars Trudsø, Merete Nørgaard, Lotte Arnsbjerg og Christian Have Kursus En ting er at skrive sin bog, hjemme bag egne vægge, noget andet er, at præsentere den og sig selv ude i verden. Her er kurset, der sætter fokus på forfatterens performance. Målet er at give dig konkrete og direkte anvendelige redskaber, som gør dig i stand til at formidle dine værker på bedste vis til publikum og i medierne, så kunsten kommer ud over rampen og scenekanten. I løbet af de 3 dage får deltagerne indblik og træning i de udadvendte sider af det at være forfatter i en nutidig medievirkelighed. Det foregår via deltagerinddragende foredrag og workshops med fokus på bl.a. udfordringer, tips/tricks, faldgruber og promoveringsmuligheder. Lars Trudsø, medieretoriker fra DR kommer og fortæller om at optræde i medierne: hvordan strukturerer man sine budskaber og præsenterer dem klart? Merete Nørgaard, stemmetræner (www. livingvoice.dk) sætter gennem teori og øvelse fokus på din brug af stemmen. Bliv i stand til at løsne op, tale ubesværet og kunne improvisere, brug stemmen som et instrument, og glem nervøsiteten. Kroppen er i centrum i skuespiller Lotte Arnsbjergs workshop ( ). Kommunikerer du faktisk det, du tror, du gør? Kan du optimere din gennemslagskraft? Og endelig vil kommunikationsrådgiver Christian Have ( ) give dig inspiration til og nye vinkler på branding og PR. Skriftlig tilmelding senest 14. marts 2012 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 2230 kr. Sidste betalingsfrist 14.marts Ved afbud efter 14. marts refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Digital farvelægning Primært for ILL 14. april fra og 22. april fra Underviser: Ingo Milton Kursus Vores kunder ønsker i stigende grad at få tegninger og illustrationer leveret i digital form. Her er kurset, der kan åbne for nye arbejdsmetoder for dagens illustrator. Kurset er for dig, som har anskaffet dig eller nu anskaffer dig Adobe PhotoShop (det behøver ikke at være i den nyeste udgave, versioner fra PhotoShop 6.0 og fremefter kan bruges), og endnu ikke er kommet rigtigt igang med at bruge programmet til digital farvelægning. Den slags læres bedst ved selv at prøve i praksis, så medbring din egen bærbare PC eller Mac med tegneplade. Det anbefales også, at man i forvejen laver et par scanninger af nogle af sine egne tegninger, som man kunne tænke sig at arbejde på (300 dpi, grayscale). Undervejs vil vi på kurset komme rundt om emner som: klargøring af scannet billede til farvelægning, påkrævet opløsning til tryk/skærm, at arbejde i lag, valg og justering af pensler, farvepaletter / farvevælger / farveformater, at tilføje papirstruktur, konvertering mellem RGB og CMYK, farveprofiler, aflevering til tryk. Kurset foregår over to dage med en uges mellemrum, således at man derhjemme får mulighed for at arbejde med teknikkerne, inden man ses igen. Ingo Milton har siden 1970erne arbejdet med brugsgrafik, tegnefilm, tegneserier og illustration og har fulgt digitaliseringen af branchen. Se også: Skriftlig tilmelding senest 14. marts 2012 til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 800- Sidste betalingsfrist 14. marts Ved afbud efter 14. marts refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Ansøgning om manuskriptstøtte Som medlem af Dansk Forfatterforening har du mulighed for at ansøge kursusudvalget om manuskriptstøtte. Dvs. hjælp til at komme videre med et manuskript, som du har fået afslag på. Der bevilliges mellem 4-8 timer a 400 kr. til en konsulent (forfatter eller kritiker), som vil give dig mundtlig/skriftlig respons på dit manuskript. For at tilgodese ansøgningerne, både først og sidst på året, arbejder kursusudvalget i 2012 med fire ansøgningsfrister: 22. februar, 1. maj, 1. august og 1. november Din ansøgning skal indeholde en kortfattet beskrivelse af manus, omfang af manus, kontakt med forlag, konsulentudtalelser og afslag. Indkreds gerne, hvori problemerne består, og hvad du ønsker, at en konsulent skal hjælpe dig på vej med. NYE MEDLEMMER Peter Bang Simonsen Senest udgivne titel: Blomster, sne og muld, Gallo 2011 Birgitte Bank Jensen DOF Lyngbygårdsvej 123, 2. th Lyngby Tlf.: birgittebank@hotmail. com Senest udgivne titel: En brøkdel af helheden, Ordenes by 2011 Hanne Fabricius BU, F, K Istedgade 109, København V Tlf.: Web: Senest udgivne titel: Øgledronningens forbandelse, Torgard 2010 Anne Nielsen S Tordenskjoldsgade 14, 3.tv Kbh. K Tlf.: web: Senest udgivne titel: Snefald, EC Edition 2011 Maria Kjær-Madsen S Vindebyørevej 2, Tåsinge 5700 Svendborg Tlf.: maria@tales2tell.dk Senest udgivne titel: Sorgens Dæmoner, Valeta 2011 Benjamin Koppel F web: Senest udgivne titel: Ud af musikken sådan forklarer man musik for en kat, Gyldendal 2011 Dan Toft S, BU Tøtmosen Hjørring Tlf.: dan.toft@skolekom.dk web: Senest udgivne titel: Poes Sorte Ravne 1 Blodbrødre, Cadeau 2011 Charlotte Margaret Moshøj BU Lillevangsvej Veksø Uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur i 2010 Martine Noring Olsen BU, Ill. Tlf.: web: Senest udgivne titel: Bønder, bøg og bølgebrus kan du finde det?, Turbine 2010 Max Ulrich Klinker F Mille Fleurs 159 Chemin de la Souquée La Colle sur Loup Tlf.: max.klinker@wanadoo.fr Senest udgivne titel: SMAK, EC Edition 2011 Eva Egeskjold BU Egil Fischers Vej Ebeltoft Tlf.: eva@geskjold.com web: Senest udgivne titel: Næslandet legenden om Querqus Skjoldet, Mellemgaard 2011 Vibeke Toft Jørgensen F, DOF Senest udgivne titel: Hilkes dagbog, Broe 2011 Poul Riber Schacksen S Segaltvej Skødstrup Tlf.: schacksen@oncable.dk web: Senest udgivne titel: De Mærkelige Ord, Mellemgaard 2011 Pia Olsen BU, Ill. Tegnestuen Himmelske Hund Nørregade 45B, 4-5 sal 1165 Kbh. K Tlf.: web: Senest udgivne titel: Snak om angst og depression, Psykinfo Forlaget 2011 Delfina Christiansen S Venusvej Vejle Tlf.: delfina.christiansen@ gmail.com web: Senest udgivne titel: Det hemmelige manuskript, BoD 2011 Ole Rosenstand Svidt S Frederiks Allé 132, Århus C Tlf.: ole@gaffa.dk web: blogspot.com/ Senest udgivne titel: Indbrud, Nulpunkt 2011 Tine Bach F Filippavej Frederiksberg C Tlf.: tinebdk@yahoo.dk Senest udgivne titel: Exodus, Spring 2004 Indvarsling af Generalforsamling 2012 Dansk Forfatterforenings ordinære generalforsamling finder i år sted: Lørdag den 21. april 2012 kl i foreningens lokaler,, stuen, 1401 København K. Frister: Vedtægterne 8, stk. 8. Forslag til vedtægtsændring skal være foreningens sekretariat i hænde senest d. 10. januar. Stk. 9. Andre forslag skal være foreningens sekretariat i hænde senest d. 10. februar. Kontingentrestance: Vedtægterne 11, stk. 2. Medlemmer, der er i kontingentrestance, kan ikke deltage i generalforsamlingen og har ikke stemmeret ved urafstemningen. FORFATTEREN Forfatteren ISSN Nr , 71. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Ansvarshavende: Jo Hermann Redaktør: Anna Bridgwater tlf anna@bridgwater.dk Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Anna Grue (S), Morten Visby (DOF), Inge-Helene Fly (S), Egon Clausen (F), Erik Christiansen (BU), Niels Henningsen (BU), Bodil Molich (Ill.), Lene Møller Jørgensen (BU-supp), René Rasmussen (L), Svend Ranild (L-supp), Merlin P. Mann (BU), Sara Strand (webredaktør) Grafisk design: salomet grafik Forsideillustration: Kirsten Raagaard Tryk: PE-Offset Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt. Deadline til dette nummer var 18. januar. Udgivelsesdato 10. februar. Materiale til næste nummer, som udkommer 30. marts, skal være redaktionen i hænde senest 7. marts. Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr Deadlines Nr. 1 deadline 18. januar udgivelse 10.februar Nr. 2 deadline 7. marts udgivelse 30. marts Nr. 3 deadline 18. april udgivelse 11. maj Nr. 4 deadline 30. maj udgivelse 22. juni Nr. 5 deadline 15. august udgivelse 7. september Nr. 6 deadline 19. september udgivelse 12. oktober Nr. 7 deadline 24. oktober udgivelse 16. november Nr. 8 deadline 28. november udgivelse 21. december Dansk Forfatterforening, stuen, 1401 København K Telefon: Fax: Tlf.tid: Man-tors og Lukket fredag. danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk Formand: Jo Hermann formand@danskforfatterforening.dk tlf Jurist: Ved redaktionens deadline var der ikke fundet en ny advokat efter Nanna Hummelmose Bogholderi: Knud Finnerup bogholderi@danskforfatterforening.dk Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes Sekretariatsleder og webredaktør: Sara Strand ss@danskforfatterforening.dk Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf.tid: Tors og kursus@danskforfatterforening.dk fra foreningen Bestyrelsen Jo Hermann (fmd.), Morten Visby (næstform.), Lise Bidstrup (kasserer), Frank Egholm Andersen, Flemming Madsen Poulsen, Sally Altschuler, Egon Clausen, Lise Bostrup, Morten Visby, Jakob Vedelsby og Karsten Bjarnholt. Gruppernes styrelser S-gruppen Jakob Vedelsby (fmd.), mail@ jakobvedelsby.dk, Inge-Helene Fly, Anne Hjælmsø, Cecilie Rosdahl, Sanne Udsen, Kristian Himmelstrup, Lotte Petri. Suppleanter: Ide Hejlskov og Anne- Sophie Lunding-Sørensen. BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur) Lise Bidstrup (fmd.), lisebidstrup@stofanet.dk, Kåre Bluitgen, Annette Herzog, Birde Poulsen, Henrik Nilaus, Erik Christiansen, Nanna Gyldenkærne, Bodil Molich. Suppleanter: Merlin P. Mann og Lene Møller Jørgensen. L-gruppen (lyrik) Karsten Bjarnholt (fmd.), Cindy Lynn Brown (næstfmd.), Ole Bundgaard, René Rasmussen, Erik Trigger. Suppleanter: Bo Lillesøe, Narcisa Vucina, Svend Ranild, Pia Valentin Sørensen. F-gruppen (faglitteratur) Frank Egholm Andersen (fmd.), egholm@info-connect.dk, Egon Clausen (næstfmd.) , Birgit Knudsen (kasserer), Pia Deleuran (sekr.), Flemming Madsen Poulsen, Lene Marie Kjems, Kaare Øster. Suppleanter: Tommy Christensen og Lise Bostrup. DOF (Dansk Oversætterforbund) Ellen Boen (fmd.) , boen@webspeed.dk, Kim Lembek (næstfmd.), Kirsten Vesterager (kasserer), Morten Visby, Camilla Skjødt, Louise Ardenfelt Ravnild. Suppleant: Sanne Bertram. Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen) Lars Munck (fmd.), Kvindelige forfattere i DFF Birte Kont, tlf , birtekont@mail.tele.dk Seniorgruppen i DFF Hanne Bistrup (fmd.), tlf , hanne@bistrup. net, Henning Kirk (næstfmd.), , kirk@dadlnet.dk Haiku-gruppen Hanne Hansen, tlf , h.hanne@webspeed.dk 18 FORFATTEREN FORFATTEREN

11 bogpoesibogen Mette Finderup er født 1968 i Hvornum ved Hobro. Er i dag gift og har et uartigt barn og bor i Glostrup, men flytter om fem minutter. Hun er uddannet i litteraturhistorie ved Århus Universitet (ca. 1996), og har arbejdet med magasiner, på bogklubber og som journalist, spildesigner og forfatter, indtil hun blev fuldtidsforfatter i Har pt. udgivet 27 bøger for børn og unge og vandt DR s børnebogspris, Orlaprisen, i Foto rasmus rasmussen Min første forelskelse i en litterær figur var? Sir Gawain fra Hal Fosters tegneserie om Prins Valiant. En ridderlig levemand med rustning, heftig lanseføring, mørke slangekrøller og ulvesmil. Jeg var otte år og er aldrig helt kommet mig over det. Den fiktive litterære person, jeg minder om, er? Nok desværre Jane Austens Emma. En egentlig vittig og begavet person, der i ren og skær hjælpsomhed har det med at arrangere og blande sig i en hel masse ting, hun bare skulle have ladet andre rode med. Og som ender med ikke at se, hvad der er bedst for hende selv, fordi hun er meget mere i sit hoved, end i sin krop. That s me. Den fiktive litterære person, jeg helst gerne ville være, er? Jamen, jeg vil da meget hellere være Elisabeth Bennet end Emma!! Og hvis det ikke var for deres triste skæbne kom Smaug (hvem vil ikke gerne være almægtig og rulle sig i ædelsten?) og Audrey Niffeneggers Elspeth (dejligt ufin i alle kanter) ind på de næste pladser. Hvis jeg skulle forelske mig på afstand i en forfatter(inde), ville det være..? Det er svært ikke at fascineres af blandingen af kaos, eventyr og nerve, der strømmer ud fra Neil Gaimanns hjerne. Jeg har spist middag med ham en enkelt gang, og han er oven i al det andet også morsom, flink og nærværende. Det er jo næsten ikke til at bære. Den første bog, jeg købte for mine egne penge, er? Bøger er altid trillet ind i mit liv i en lind strøm. Jeg arvede min mors meget store bogssamling fra hendes barndom, jeg læste 80 % af bøgerne på skolebiblioteket, og efter uni fik jeg job først i en boghandel og senere i bogbranchen. Jeg har virkelig ingen anelse, men et bud kunne være Tugt og Utugt i Mellemtiden af Svend Aage Madsen. Den mest irriterende bog, jeg nogensinde har læst, er? Ulysses. Ingen over. Ingen ved siden af. Og jeg har jo faktisk aldrig læst den i sin fulde længde. Men jeg har virkelig prøvet... rigtig mange gange... Jeg tror, det pt. står 8-0 til Ulysses. Hvis jeg kun måtte beholde én bog, skulle det være? I sommer smed vi 800 bøger ud efter Syndfloden 2.0. Da chokket havde lagt sig, var ingen bøger hellige længere. En bogsamling skal være som en levende organisme, der ændrer sig med sin ejer Vis mig din bogsamling, og jeg skal sige dig, hvem du ER, er bedre end Vis mig din bogsamling, og jeg skal sige dig, hvem du VAR. 20 FORFATTEREN