Menneskeret i Europa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Menneskeret i Europa"

Transkript

1 Menneskeret i Europa Beskyttelsessystemet i Strasbourg

2 Henrik Døcker Menneskeret i Europa Beskyttelsessystemet i Strasbourg , 2. udgave Det Danske Center for Menneskerettigheder og forfatteren Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelser eller mangfoldiggørelse er kun tilladt ifølge gældende Copy-Dan aftaler Forlagsredaktion: Klaus Slavensky Plancher tegnet af: XX Forsidefoto: Europarådets Informationskontor Bibliographic information according to the HURIDOCS Standard Format: Title: Menneskeret i Europa: Beskyttelsessystemet i Strasbourg Personal autohor: Døcker, Henrik Corporate author: Danske Center for Menneskerettigheder Index terms: Human Rights / International laws / Case law / Family / Children/ Freedom of expression / Freedom of association / Right to life / Torture/ Inhuman treatment Omslag & grafisk tilrettelægning: Martin Scheuer/Unionen Tryk: Handy-Print A/S, Skive ISBN: EAN stregkode: Printed in Denmark, 2003

3 Henrik Døcker Menneskeret i Europa Beskyttelsessystemet i Strasbourg

4

5 Indhold Forord Forfatterens forord Optakt: Historien om en have og ytringsfriheden I Menneskerettighedsbegrebet i dag II Fra nationale til internationale menneskerettigheder III Statsret, folkeret og menneskeret IV Hvordan virker det europæiske beskyttelsessystem? V Andre beskyttelsesmekanismer for menneskerettighederne 42 VI Folkegruppernes fejder VII Det enkelte menneskes forhold til loven, samfundet og det politiske liv VIII Respekt for privat- og familieliv IX Børn har også menneskerettigheder men i beskedent omfang X Retten til det frie ord XI Retten til at danne foreninger og til at forsamle sig XII Retten til livet og friheden fra tortur og anden umenneskelig behandling

6 XIII Skygger fra fortiden XIV Staternes undladelsessynder XV Hvad er der kommet ud af Strasbourg-systemet? XVI Europarådet, menneskerettighederne og fremtiden Litteratur Konventionen i udvalg De enkelte sager Index Proceduren ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Oversigt over sager Nyttige internetadresser

7 Forord Som universitetslærer, som embedsmand, som politiker og i øvrigt aktiv i forskellige internationale organisationer har jeg beskæftiget mig med menneskerettigheder i over 30 år. Det har Henrik Døcker også som journalist. Hans bog adskiller sig fra mange af de værker der hidtil er udkommet om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, ved ikke at anlægge en strengt juridisk indfaldsvinkel. Hvad der desuden gør bogen spændende, er at forfatteren er sundt kritisk både over for Strasbourg-systemet og staterne ved udredning af enkeltsager. Den idealisme som lå til grund for konventionen, er desværre bevidst blevet tilsidesat i en del tilfælde hvor staterne mente at mere overordnede interesser vejede for tungt. Forsøgene på at beskytte menneskerettighederne i Europa genspejler mange små og store menneskelige dramaer. Denne bog vil forhåbentlig for en videre kreds af personer gøre det klart at selv trivielle og bagatelagtige konflikter kan sætte noget i skred og just på menneskeretsområdet føre til vigtige udbygninger af retssikkerheden. Og overtyde dem om at fortsatte bestræbelser på at beskytte disse rettigheder gennem den europæiske konvention og gennem diverse organisationer uden for Europarådet, er en vital og ædel opgave. Ole Espersen Professor, dr. jur. Østersørådets Kommissær for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder, herunder rettigheder for personer, tilhørende et mindretal

8 Forfatterens forord Denne bog handler om denne verdens mest omfattende og mest effektive beskyttelsessystem for menneskerettigheder: Det, som vesteuropæiske stater gennem Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fik oprettet kort efter den anden verdenskrig. Den beskriver nok mange menneskerettighedskrænkelser, men dens ærinde er først og fremmest at beskrive hvad man på internationalt plan kan stille op over for dem i form af retslige reguleringer og erstatninger. For at sætte konventionen, dens svagheder og styrke, i rette perspektiv gives tillige nogle historiske rids dels af menneskerettighedernes almindelige historie, dels af humanitærretten og andre folkeretlige begreber som så at sige fletter sig ind i emnet. I mindre omfang er henvist til FN's og andre relevante organers beskyttelsesmekanismer. Hovedsigtet har været at vise i hvilket omfang Den Europæiske Menneskerettighedskommission og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har virket i praksis med særlig vægt på sager hvor der er statueret brud på konventionen. Af stilistiske grunde tales der i teksten vekselvis om disse organer med deres fulde officielle navne og om kommissionen og menneskerettighedsdomstolen. Eftersom mange af de omtalte sager i denne bog vedrører flere forskellige regler i konventionen eller afspejler forskellige facetter af den, vil man ikke nødvendigvis finde alle sager om overskridelse af én bestemt konventionsregel i samme kapitel. Også for at tilgodese en bredere og ikke strengt juridisk synsvinkel i præsentation af de rettigheder konventionen beskytter, er kapitlernes emner valgt ud fra mere almentmenneskelige udgangspunkter. Stikordsregistret og registret over sager vil kunne benyttes til at få et overblik over hvor mange sager der er refereret om hver artikel i konventionen, og hvor i bogen de findes. Af hensyn til de mange problemer og den megen ufred visse europæiske mindretals langvarige kampagner og væbnede udfald har tilføjet ellers sunde samfundslegemer, er der også medtaget et kapitel om den særlige folkegruppe-problematik og Europarådets rammekonvention for europæisk mindretalsbeskyttelse, selv om der 2. 8

9 ved bogens udgivelse ikke fandtes noget fælles-europæisk beskyttelsessystem just for mindretallene. En del fagudtryk som særlig hører til den juridiske verden og især menneskerettighedernes emnekreds, har ikke kunnet undgås. De er søgt forklaret undervejs. Ordet retlig kan hele vejen igennem "oversættes" ved juridisk, mens ordet retslig betyder vedrørende domstolene. Når noget tages under retslig behandling, vil det altså sige at det behandles ved domstolene (i modsætning til f.eks. administrativt). København, december 1996 Henrik Døcker Forfatterens forord til anden, reviderede udgave Iden anden, reviderede og udvidede udgave er der tilføjet to kapitler dels ét som omhandler en række sager fra de tidligere kommunistiske diktaturlande, som viser at menneskerettighedskonventionen også kan spille en rolle i forhold til uret som blev begået for mange år siden, dels ét der påpeger at menneskeretsbrud godt kan udløses af statens passivitet alene. Fokus er fortsat på den konkrete beskyttelse som praktiseret i Strasbourg, hvorfor en række menneskeretsbrud og disses eventuelle sanktioner f.eks. i Jugoslavien og dets nabolande, i Tjetjenien og i Kaukasus, kun er omtalt kursorisk. Generelt er bogen blevet forøget med en lang række sager, fortrinsvis fra årene , som viser betydningen særlig af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 6 om de almindelige retsgarantier og art. 10 om ytringsfriheden. Tilgangen af nye sager i Strasbourg har været voldsom, og spektret for europæerens menneskeretlige beskyttelse udvides hele tiden. EU s befattelse med emnet, som oftest her kaldet grundrettighederne, er udvidet i forhold til 1. udgave. Reelt er emnet de euro- 9

10 pæiske menneskerettigheder grebet af et sådant vokseværk at eksperterne er blevet betænkelige. Nok varmer det at have succes, at have søgning, men man kan også blive kvalt i succes. Sagsmængden har antaget sådanne proportioner at en ny restrukturering af menneskerettighedskonventionen og dens institutioner trænger sig på. 2. København, juni 2003 Henrik Døcker Da Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i årenes løb er blevet forsynet med 13 tillægsprotokoller, er alle disse regler ikke gengivet i denne bog. Den læser, som måtte ønske at se selve teksten, kan henvende sig til Institut for Menneskerettigheder, Wilders Plads 8H, København K, Biblioteket (tlf ), eller på Europarådets hjemmeside: 10

11 Optakt: Historien om en have og ytringsfriheden En julidag i 1991 fik den daværende danske miljøminister Svend Auken uventet besøg. En snes mennesker bevæbnet med plasticskovle, trængte ind i hans have i Hellerup nord for København og begyndte at grave i den. De ville forsyne ministeren med hans helt egen "tilkørselsrampe" til den kommende Øresundsbro bare sådan at han kunne få en fornemmelse af hvad beboerne på Amager måtte døje med på grund af broarbejderne. Hvis det ikke lige var for formålet med aktionen, var dette blot en simpel sag om indtrængen på privat grund og hærværk. Sådan takserede Københavns Byret og Østre Landsret det da også, og aktivisterne hvoriblandt der også var en medarbejder ved fjernsynsstationen TV-Stop, blev idømt dagbøder. Så hun blev dømt som de andre og i overensstemmelse med et par tidligere danske retsafgørelser om journalisters ulovlige indtrængen: nemlig på Københavns overborgmester Egon Weidekamps kontor og i skibsreder Mærsk McKinney Møllers have. Men journalistens sag blev appelleret til Højesteret. Og her måtte "indtrængen" og "hærværk" vige for noget så vigtigt som ytringsfriheden. Det var samtidig én af de første afgørelser i en dansk ret hvor der direkte i dommen blev henvist til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Denne er godt nok en del af dansk retsorden, men kendskabet til dens enkelte bestemmelser har kun langsomt rodfæstet sig i dansk retsliv. Højesteret fastslog i 1994 at tv-medarbejderen en 28-årig kvinde "ikke uberettiget" befandt sig i haven. Højesteret fandt det vigtigt at medierne fik lejlighed til over for befolkningen at skildre "de begivenheder der angår emner af offentlig interesse". 11

12 Ganske vist indeholder den danske grundlov også en bestemmelse om ytringsfrihed, men den er ganske kortfattet og koncentrerer sig om at censur ikke må genindføres. I menneskeretskonventionens art. 10 tales der bl.a. om at ytringsfriheden omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker uden indblanding fra offentlig myndighed. Hvad der er endnu mere interessant, er at Højesteret henviser direkte til en dom der en måneds tid tidligere var faldet i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, nemlig i Jersild-sagen. Her vandt journalist Jens Olaf Jersild over Danmark der havde dømt ham for at have viderebragt racistiske ytringer i en fjernsynsudsendelse. I begge sager fandtes hensynet til ytringsfrihedens udfoldelse altså at veje tungere end de andre hensyn lovgivningen varetager for at beskytte privatlivets fred (værn mod indtrængen i en have) og mod racistiske ytringer. Den øverste danske anklager, rigsadvokaten, havde ønsket dommen over tv-medarbejderen stadfæstet, bl.a. fordi aktivisternes indtrængen i Aukens have måtte betegnes som en pseudobegivenhed. Men en sådan vurdering af hændelsesforløbet er det ikke op til retten at tage stilling til. Netop Jersild-dommen i Strasbourg fastslår journalisters ret til selv at redigere og prioritere deres stof. Dette hensyn, såvel som en række andre, vejede tungt i Højesterets frifindelse af tv-medarbejderen. Dommen gav mange dønninger i juristernes verden og medvirkede til at rejse en debat om hvorvidt alle afgørelserne i Strasbourg nu også slavisk bør følges af danske domstole. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, altså den om ytringsfriheden, har været emnet for en hel stribe afgørelser ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Altså fra de godt en snes lande der i en længere periode forud for den nævnte hændelse havde været bundet af denne konventions regler. Netop denne regel indtager en central stilling i hele menneskerettighedskomplekset. At kende sine menneskerettigheder og have frihed til løbende at benytte dem forudsætter udstrakt ytringsfrihed. De grænser der trods alt findes, sættes i sidste ende af domstolene. Denne bog vil i kapitel X beskrive nogle af de mere markante af disse sager fra forskellige lande i Vesteuropa

13 I Menneskerettighedsbegrebet i dag Menneskerettighedsbegrebet voksede i slutningen af det 20. århundrede til en betydelig størrelse i den internationale debat. Fra at være en luftig forestilling for snævrere idealistiske og/eller akademiske kredse har det vundet indpas i en lang række staters officielle politik. Det betyder at behovet for at få afklaret dets dækningsområde er steget. Men der eksisterer fortsat mange mytedannelser om menneskerettighedernes egentlige indhold, og der spores i den intense offentlige, nationale såvel som internationale meningsudveksling tendenser til at udvide begrebet til at omfatte mere og mere. Det er naturligt i en proces hvor de moralsk-prægede tanker slibes til som forskellige former for værktøj til brug for såvel regeringer som humanitære organisationer og fagforeninger. Sidstnævnte er i visse tilfælde tilmed blevet så mægtige at de ikke blot virker for øget beskyttelse af menneskerettigheder, men også undertiden selv medvirker til at krænke dem. Det kan man roligt både kalde godt og dårligt. Godt, fordi det humanitære budskab fortjener at gribe hele verden og derfor nærmest ikke kan få nok opbakning, dårligt, fordi det tjener til at vanskeliggøre hvad menneskerettigheder egentlig står for. I en internationalt præget verden hvor offentlige og private institutioner på det humanitære område ofte indgår i et parløb, er det derfor svært at opnå enighed om hvem der egentlig er berettiget til at sætte grænser snævre eller vide for hvad disse rettigheder omfatter. Men det står klart at det altså ikke udelukkende er stater der krænker dem. 13

14 Lad det da være fastslået med det samme at menneskerettighederne, hvis begrebsindhold kan spores tilbage til livtaget mellem kongemagt og adel i middelalderen, i Danmark anskueliggjort i håndfæstningerne, traditionelt har været betragtet som borgernes skranke over for statsmagten: Hertil og ikke længere. Et som regel i en grundlov eller forfatning indsat værn der skal sikre at staten i sin iver efter at regulere ikke krænker borgerens ret til at ytre sig, skrive breve, forsamle sig, danne foreninger osv. Dertil juridiske og politiske garantier som tilsigter retfærdig behandling ved domstolene, parlamentarisme på basis af frie valg samt en række løfter om undervisning m.v. Da kataloget over disse rettigheder undertiden kaldet borger-, friheds- eller grundrettighederne er så omfattende, er det selvsagt ikke nogen enkel opgave at trække grænsen for menneskerettighedernes område. Desuden findes der ret mange velmenende mennesker som ser en interesse i at gøre begrebet elastisk, dvs. presse på for at få det nationalt eller internationalt beskyttede område udvidet. Amnesty International har f.eks. i mange år ivret for at retten til militærnægtelse blev internationalt knæsat; andre kredse synes at mindretal bør have udvidede rettigheder; atter andre mener at også en person der handler i privat egenskab, kan krænke et andet individs menneskerettigheder osv. Det findes der altsammen mange gode argumenter for. En del sager viser at staten ved sin passivitet på en måde har accepteret at ikke-statslige organer har krænket menneskeretten. Denne fremstilling tager sit udgangspunkt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention af 1950 og inddrager i mindre omfang, hvad FN's to menneskeretskonventioner af 1966 opregner som rettigheder, og hvordan disse er blevet fortolket i de forløbne ca. 40 år. Hovedsigtet er at beskrive de krænkelser den europæiske konvention har dæmmet op for For fuldstændighedens skyld skal det nævnes at der også findes organer til beskyttelse af menneskerettighederne i Amerika (omfattende Nord- og Sydamerika) og Afrika. Asien er på vej med noget tilsvarende. Den Amerikanske Menneskerettighedskonvention trådte i kraft i 1978 og iklædes kød og blod gennem Den Interamerikanske Menneskerettighedskommission og -domstol som sorterer under Organisationen af Amerikanske Stater (OAS). Domstolen har sæde i Costa Ricas hovedstad, San José. Den afrikanske pagt om rettigheder for mennesker og folk, der trådte i kraft i 1986, overvåges af en kommission som stater og enkeltpersoner kan klage til. Kommissionen der sorterer under Den Afrikanske Union (AU), tidligere kaldet Den Afrikanske Enhedsorganisation (OAU), har sæde i Gambias hovedstad, Banjul. Der findes ikke nogen domstol, og kommissionen kan kun fremsætte en mening som ikke er bindende for regeringerne. 14

15 Når ordet menneskerettigheder nævnes, forbindes det hyppigt med noget internationalt. Man kan kalde 1950'erne, 60'erne og 70'erne de år hvor menneskerettighederne konsoliderede sig internationalt. I 1980'erne blev dette rettighedsområde en del af mange landes lovgivning (med dertil hørende ny lovgivning). Det var også i 80'erne at der kom skærpede krav til u-landshjælpens modtageres, den fattige verdens, overholdelse af disse rettigheder. 1990'erne blev det tiår hvor både FN's og Europas særlige mekanismer for menneskeretsbeskyttelse blev effektiviseret: Både verden (FN) og Europa (Europarådet) fik en højkommissær for menneskerettigheder, hvortil kom at Europarådet forenklede sit system således at alene Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol nu behandler og afgør klagerne. Det blev under disse processer klart at det vigtigste var at fastholde individets beskyttelsesbehov frem for udelukkende at fokusere på offentlige myndigheder som krænkeren af rettigheder. Man kan formulere det på den måde, at borgerne i kraft af love (eller grundlove) er tildelt visse rettigheder i samfundet som dels består i direkte krav til staten om ikke i at gribe ind i dem (altså rettighederne), dels består i at gribe ind hvis andre borgere krænker én (fysisk eller økonomisk). Et menneske kan godt udøve tortur mod en anden (f.eks. rockere og partisanbevægelser har gjort det), men private har ikke i den forbindelse et direkte ansvar over for menneskerettighederne; de eksisterer nemlig som en international forpligtelse for staten. Med andre ord kan den form for tvang som ikkestatslige organer eller private udøver, godt udløse en menneskerettighedskrænkelse, men det er kun hvis staten stiller sig passivt til krænkelsen. Når et stormagasin f.eks. ikke vil tillade kvindelige ansatte at bære hovedtørklæde, bliver det først en menneskerettighedskrænkelse hvis staten ikke vil retsbehandle en klage herover. Der er også eksempler på at fagforeninger, i kraft af den magt de har over deres medlemmer og potentielle medlemmer, gør indhug i foreningsfriheden, som staten så efterfølgende må rode bod på gennem retssag eller ved lovgivning. Hvis staten ikke gør det, lever den ikke op til sine generelle forpligtelser over for menneskerettighederne ligesom hvis den ikke efterforsker forbrydelser eller sikrer menneskerettighederne praktisk gennem lovgivningen. Begrebernes "tumlen rundt" er svær at holde rede på: I forbindelse med de 15

16 enkelte rettigheder skal der i de følgende kapitler blive redegjort herfor.vigtige internationale konferencer, nye organisationer samt aftaler har stimuleret forskningen hos akademikere og foretagsomheden hos politikere på dette felt. Lige som en enkelt flygtnings problem bedst løses ved at flygtningen kan vende hjem i sikkerhed, så løses en konflikt med et juridisk/menneskeretligt aspekt lettest i det hjemlige forum. Menneskerettigheder er med andre ord en samlebetegnelse for en del rettigheder som man når galt skal være kan gå videre med til visse internationale organer, men som i en del tilfælde vil kunne klares ved nationale retsorganer evt. ved henvisning til én eller flere af de nævnte internationale konventioner. Dette er blevet helt klart herhjemme efter at Danmark ved lov i 1992 gjorde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention til en bestanddel af dansk lovgivning. Er retssikkerheden eller retstilstanden ikke ændret på afgørende punkter, så er dog kendskabet til konventionen hos advokater, offentlige anklagere og dommere blevet meget større. I denne bog skal der kastes lys over nogle af de spektakulære sager Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har afgjort. Det er imidlertid svært at afgøre hvor stor betydning domstolen (og indtil 1998 tillige menneskeretskommissionen), har haft i de mange år de har virket. Alene eksistensen af konventionen og det maskineri der er opbygget til at gennemføre denne, har en forebyggende virkning, dvs. dæmper staternes eventuelle tendenser til overgreb. Men der kan gives nogle bestemte indtryk af hvilke typer sager der når så langt og hvor meget blod og sved og hvor mange tårer der i den anledning er medgået. Forhåbentlig vil læseren selv synes at det har været umagen værd at fordybe sig i det. Retfærdighed er under alle omstændigheder ikke et éntydigt begreb. Selv de lærde jurister i Strasbourg er ofte meget uenige. Formålet med denne bog er at skildre hovedprincipperne for at indkredse retfærdigheden i menneskeretssfæren på basis af den igennem godt 40 år indhøstede praksis

17 II Fra nationale til internationale menneskerettigheder Rødderne til det vi i dag kalder menneskerettigheder, fortaber sig og forgrener sig langt tilbage i tiden. Som med så mange begreber der både kan gives et teoretisk-moralsk og et praktisk indhold, varede det mange år før de fik deres nuværende navn. Den ofte moraliserende ønsketænkning som har omgærdet dem, står desværre milevidt fra den reelle, juridiske sikring af disse rettigheder. Også i dag bølger diskussionerne frem og tilbage, og mange menneskerettighedsforkæmpere vælger så at give deres egen definition der eventuelt er langt bredere end national og international lovgivning eller endog organisationer som Amnesty International strækker sig. Lad os foreløbig definere menneskerettigheder som de rettigheder et lands borgere som et minimum må insistere på over for en overmagt. Altså den samling rettigheder som i deres kerne er ukrænkelige. Den mere præcise formulering af det behov en større menneskegruppe kunne have for at dæmme op for magtmisbrug, er først i historien blevet sporet til England. Magna Carta det store frihedsbrev som kong John af England (hertillands ofte kaldet Johan uden land) i 1215 måtte underskrive over for sine stormænd og dermed garantere dem at de ikke blev fængslet, frataget gods, dømt fredløse eller landsforvist uden retsmæssig dom af deres overmænd, er verdenshistoriens første hentydning til den retssikkerhed som senere blev en klar bestanddel af menneskerettighedskomplekset. 17

18 Med et udgangspunkt i naturretlige betragtninger benyttedes de videre frem af et voksende borgerskab som havde brug for at stække vingerne på en feudal kongemagt. Det engelske parlament fik ved Petition of Rights af 1628 knæsat at kongen ikke kunne udskrive skatter uden parlamentets godkendelse, og at ingen kunne fængsles uden dom (sidstnævnte blev senere, i 1800-tallet, med inspiration i romerretten formuleret i grundsætningen "nulla poena sine lege"). Habeas Corpus af 1679 var de latin-glade englænderes udtryk for indførelse af hvad vi kalder reglen om grundlovsforhør, altså at en anholdt (hans corpus, dvs. krop) skal stilles for en dommer inden udløbet af 24 timer med henblik på en uvildig juridisk prøvelse af grundlaget for anholdelsen. Bill of Rights 1689, stadig i England, fastlagde en række af parlamentets rettigheder over for kongen, altså hvad man i dag kan kalde de politiske menneskerettigheder. De engelske ideer smittede af på folk som var udvandret til den nye verden i Amerika, og da det rev sig løs fra moderlandet i 1776, indbefattede de i den amerikanske uafhængighedserklæring de stolte ord: "Vi anser følgende sandheder for at være selvindlysende: At alle mennesker er født lige, at de af deres skaber er begavede med visse ufortabelige rettigheder, og at der til disse hører liv, frihed og stræben efter lykke...". Da så Amerika fik en forfatning i 1787, kom kun nogle af menneskerettighederne med, men senere kobledes flere til i de såkaldte forfatningstillæg (eng. amendment) der ligesom protokollerne til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (se herom nærmere side 32, 148, 177) har samme gyldighed som selve teksten. Den interessante følge af alt dette blev at menneskerettighederne i USA altså blev en del af forfatningen, mens de i det Storbritannien hvor ideerne oprindelig udklækkedes, fremdeles fandtes spredt i lovgivningen, indtil år Dette land er blandt de få stater i verden der ikke har nogen skreven forfatning. 2. Frankrig først med ordet "menneskerettighed" Skal vi nu se strikt på ordet menneskerettighed, ja så holdt det først sit indtog med den franske erklæring om menneske- og borgerrettighederne af Ordret: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder ("droit de l'homme et du citoyen"). I det franske før-revolutionære samfund var det først og fremmest det brede folks ufrihed 18

19 som følge af overklassens mange og utålelige privilegier der var blevet en pestilens. Oprøret mod privilegiesamfundet, garneret med formuleringer fra oplysningstidens filosoffer, frembragte det arvegods som striber af europæiske forfatninger opsugede, og som i moderne tid er grundlaget for de internationale aftaler om menneskerettigheder. Franskmændene har alle dage været gode til teorier. De lærte os således at de pågældende friheder og rettigheder var umistelige, og at de var "iboende", altså tilkom mennesket alene fordi det var menneske. Ingen tvivl skal dog herske om at Frankrig, såvel som de øvrige stater i Europa, var længe om at skaffe realiteter bag de højt-svungne paroler. Når f.eks. valgretten skulle være "lige" og tilkomme "alle", tænkte man i første omgang ikke på besiddelsesløse eller kvinder. Det varede eksempelvis ca. 150 år inden franske kvinder fik stemmeret, og 50 år inden valghandlinger i Danmark blev hemmelige. Indtil omkring århundredskiftet skete de ved såkaldte "kåringer" (håndsoprækning på tingsteder)! Vi har hidtil fulgt den gradvise udformning af menneskerettighederne ad de nationale spor og set hvordan der har været en vis grænseoverskridende indflydelse i begrebsindholdet. Men netop ved tallets midte udvikles også til fulde hvad man kunne kalde den humanitære internationalisme. Altså den form for appel til internationalt samarbejde der ikke var led i en egentlig magtkamp, men alene tjente beskyttelsen af mennesket. Det skyldtes den usædvanlige omstændighed at en rig købmand på rejse uforvarende blev vidne til de forfærdende scener der udspillede sig bag fronterne i en krig hvor Frankrig og Italien kæmpede mod Østrig. Sårede forblødte, og syge bukkede under efter slaget ved Solferino i Norditalien i 1859 som det var sket ved så mange andre slag fordi der ikke fandtes noget tilstrækkeligt sanitetsvæsen. I dette tilfælde skønnes at måske soldater kunne have været reddet. Købmanden, Henri Dunant fra Geneve, tog til orde for dannelsen af et frivilligt hjælpekorps som skulle være tilknyttet lazaretter i felten og i det hele taget sørge for at få de ikke-krigsduelige bort fra fronten. Hans ideer gav stødet til dannelsen af Den Internationale Røde Kors Komité og til udformningen af den første humanitære Geneve-konvention i 1864; konventionen skulle give såvel syge og sårede, som ambulancer og militære sygehuse en international beskyttelse. 19

20 En af Jesu lignelser beskriver "den barmhjertige samaritan". Det var en mand fra området Samaria (ligger den dag i dag i Israel), som hjalp en fremmed, altså én uden for sin familie (stamme) der var kommet i nød. Når folk med opfattelsen af at de bør hjælpe andre som er blevet pludselig syge eller tilskadekomne, kalder sig samaritter, er det med rod i ordet samaritan. Hvad Dunant satte i værk, var en slags internationalisering af samaritter-tjenesten. Den humanitære folkeret Det medmenneskelige ansvar skal introduceres her selv om det ikke direkte vedrører udviklingen af menneskerettighederne. Det må nemlig fastholdes at de humanitære rettigheder som Henri Dunant skabte kimen til, i virkeligheden under krig i væsentligt omfang kommer til at erstatte det vi almindeligvis kalder menneskerettigheder i dag. Menneskerettighederne skrumper så at sige ind under krig. Regeringsmagt og retsvæsen vil være så optaget af krigen og dens førelse at de garantier der er nedlagt i aftaler om national og international menneskeretsbeskyttelse, ofte tilsidesættes. Det kan ikke udledes af nogen generel erklæring eller nogen bestemt international traktat, men muligheden for at sætte en del af menneskerettighederne ud af kraft findes både i staternes love og i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I sidstnævntes art. 15 henvises til krigs- og undtagelsestilstand. 2 Til gengæld er der behov for ekstra beskyttelsesregler for soldater og civilbefolkning i besatte områder under krig. Efter den anden verdenskrig blev de mange regler og normer der havde udviklet sig i løbet af knap tre kvart århundrede, i 1949 nedfældet i i alt fire såkaldte Røde Kors-Geneve-konventioner, dvs. bindende internationale aftaler som Den Internationale Røde Kors Komité blev sat til at vogte over. Vi har her rask forbigået den fransk-tyske krig og første verdenskrig som om de ikke havde nogen betydning for humanitærretten, altså det sæt af rettigheder som forskellig fra menneskerettighederne finder anvendelse i krig. Selvfølgelig bragte også disse krige nye erfaringer om situationer hvor regler 2. 2 Dog har staterne aldrig ret til at ophæve forbudet mod vilkårlig berøvelse af livet (henrettelse uden lov og dom), mod at udøve tortur, mod slaveri og mod at benytte sig af straffelove med tilbagevirkende kraft. 20

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra:

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra: RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 11. marts 2014 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 141 Offentligt (01) Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Peter Bartholin Sagsnr.: 2014-733-0113 Dok.: 1043439 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Vedrørende Kommissionens

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE Vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling INDLEDNING Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed

Læs mere

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a.

1. Indledning Grundloven er basis for udøvelse af al offentlig virksomhed i Danmark. Grundloven beskriver bl.a. OFFENTLIG RET I. DEN OFFENTLIGE SEKTOR 1. Indledning Det offentlige, dvs. staten, regionerne og kommunerne, udfører et hav af opgaver. Det kan være konkrete arbejdsopgaver som pasning af børn eller gamle,

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig)

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Genoptrykt Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24. juli 2002 12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) EF-Domstolens dom om opholdstilladelse

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Source: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105699&exp=1

Source: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105699&exp=1 OVERSÆTTELSE Source: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105699&exp=1 European Treaty Series - No. 126 (Strasbourg, 26.XI.1987) EUROPÆISK KONVENTION TIL FOREBYGGELSE AF TORTUR OG UMENNESKELIG

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 (Lukkede døre) HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 Sag 139/2012 Anklagemyndigheden mod T I tidligere instanser er afsagt kendelse af. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Børge Dahl,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave

EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave EU-retningslinjer vedrørende dødsstraf: revideret og ajourført udgave I. INDLEDNING i) De Forenede Nationer har opstillet strenge betingelser for anvendelse af dødsstraf, bl.a. i den internationale konvention

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 188/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Casper Andreasen, beskikket) og T2 (advokat Hanne Rahbæk, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 15.6.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (50/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Den Italienske Republiks Senat om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg,

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

RETS HEDS GUIDE SIKKER

RETS HEDS GUIDE SIKKER RETS SIKKER HEDS GUIDE 1 FORORD Guiden er udarbejdet af Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder, som led i drøftelserne i Advokatsamfundets Center for Lov og Ret. Center for Lov og Ret har

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 Sag 257/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hillerød den 4. maj

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken

Læs mere

MENNESKERETTIGHEDER, DEMOKRATI OG MAGTFORDELING

MENNESKERETTIGHEDER, DEMOKRATI OG MAGTFORDELING KAPITEL 1 MENNESKERETTIGHEDER, DEMOKRATI OG MAGTFORDELING BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING I forbindelse med inkorporeringen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) i 1992 stod det centralt i

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov P7_TA(2011)0315 Ændret ungarsk forfatning Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov Europa-Parlamentet, - der henviser til artikel 2, 3, 4, 6 og 7 i traktaten om Den

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

2. december 2016 HSH/LMM

2. december 2016 HSH/LMM Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K ADVOKATFIRMA WWW.PLESNER.COM AMERIKA PLADS 37 2100 KØBENHAVN Ø TLF +45 33 12 11 33 FAX +45 33 12 00 14 HSH@PLESNER.COM 9144119V4 2. december

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 14. januar 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 14. januar 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 14. januar 2011 Sag 82/2010 Foranstaltning under efterforskning i straffesag (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M B116800A - AJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 31. maj 2016 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Ole Græsbøll Olesen, Peter Mørk Thomsen og Peter Rostgaard Ahleson (kst.)).

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 31. august 2015 Kontor:

Læs mere

Enhver sundhedsmæssig intervention, herunder forskning, skal foretages i overensstemmelse med gældende faglige forpligtelser og standarder.

Enhver sundhedsmæssig intervention, herunder forskning, skal foretages i overensstemmelse med gældende faglige forpligtelser og standarder. Viðgerð á fólkatingi KONVENTION OM BESKYTTELSE AF MENNESKERETTIGHEDER OG MENNESKELIG VÆRDIGHED I FORBINDELSE MED ANVENDELSE AF BIOLOGI OG LÆGEVIDENSKAB: KONVENTION OM MENNESKERETTIGHEDER OG BIOMEDICIN

Læs mere

RETTENS DOM (Tredje Afdeling) 17. oktober 1991 *

RETTENS DOM (Tredje Afdeling) 17. oktober 1991 * fremsætte en afvisningspåstand og langt mindre fritage Retten fra at påse, at vedtægtens frister er overholdt. 2. Den udtrykkelige afvisning af en ansøgning, der finder sted efter den stiltiende afvisning

Læs mere

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa

der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa CHARTA CHARTER der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa Bautzen / Budyšin / Budysin 2006 Charter for de autoktone

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. marts 2011 Sag 319/2010 A (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) mod Rigspolitichefen (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 24. marts 2011 har Klager ApS klaget over de registrerede revisorer R1 og R2.

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 24. marts 2011 har Klager ApS klaget over de registrerede revisorer R1 og R2. Den 20. februar 2012 blev i sag nr. 30/2011 Klager ApS (advokat [Klagers advokat]) mod 1. Registreret revisor R1 (advokat [R1 s advokat]) og 2. Registreret revisor R2 (advokat [R2 s advokat]) afsagt følgende

Læs mere

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.:

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.: Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark Att.: valg@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 91 32 57

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 9. januar 2014 Sag 233/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 10. januar

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(96)43 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 1: BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG INTOLERANCE VEDTAGET

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

BEHANDLING AF PERSONDATA

BEHANDLING AF PERSONDATA PETER BLUME BEHANDLING AF PERSONDATA en kritisk kommentar JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG BEHANDLING AF PERSONDATA en kritisk kommentar I Behandling af persondata sættes lov om behandling af personoplysninger

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION

DEN EUROPÆISKE UNION Europaudvalget 2010 COD (2010) 0801 Offentligt DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET Bruxelles, den 22. januar 2010 (OR. en) 2010/0801 (COD) PE-CONS 1/10 DROIPEN 6 COPEN 22 CODEC 41 RETSAKTER OG

Læs mere

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ Regeringen mener... ikke, at der er behov for at fortsætte dialogen med Kommissionen om... en eventuel parallelaftale Daværende

Læs mere

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 TALEPAPIR 13. J A N U A R 2 0 1 6 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 DOK. NR. 15/00408-7 REF. 1 FAMILIESAMMENFØRING Vi vurderer, at der et meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 29.11.2013 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0079/2012 af foreningen "Victoria Revoluției din decembrie '89", og otte andre foreninger, om

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. februar 2008 (OR. en) 5598/08 COPEN 11 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske

Læs mere

EU-note E 12 Offentligt

EU-note E 12 Offentligt 2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 12.02.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0596/2006 af Odysseas Poimenidis, græsk statsborger, om de græske myndigheders beslaglæggelse

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.1.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0006/2009 af Jean Marie Taga Fosso, fransk statsborger, om den forskelsbehandling på grundlag af

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *»Socialpolitik information og høring af arbejdstagere direktiv 2002/14/EF gennemførelse af direktivet ved lov og ved kollektiv overenskomst den kollektive

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.8.2016 COM(2016) 508 final 2016/0248 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages af Unionen med hensyn til ændringerne af

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 25.11.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0653/2005 af Marion Locker, tysk statsborger, for den østrigske dyrevelfærdsorganisation, om ændringer

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Nr. 30 28. november 2002 Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter 1) 2) Efter indhentelse af Folketingets

Læs mere

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE Nyt Juridisk Forlag Menneskerettigheder i socialt arbejde Nell Rasmussen Menneskerettigheder i socialt arbejde Nyt Juridisk Forlag 2013

Læs mere

Retten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed?

Retten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed? DEBATARTIKEL Trine Schultz Retten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed? Om grundlovens 75, stk. 2»Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt Lovafdelingen Dato: 17. april 2007 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Jakob Kamby Sagsnr.: 2006-748/21-0259 Dok.: JKA40459 Høringssvar fra den danske

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 Sag 152/2016 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 23. afdeling den 14.

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Lissabon-sagen og grundlovens 20

Lissabon-sagen og grundlovens 20 Lissabon-sagen og grundlovens 20 den 10. april 2013 RETSSAGENS FORLØB I HOVEDTRÆK v/ Partner Peter Biering/Kammeradvokaten og Advokat Susanne Lehrer/Kammeradvokaten Retssagens forløb i hovedtræk Side 2

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Forslag til RÅDETS FORORDNING Bruxelles, 13.8.2008 KOM(2008) 514 endelig VOL.I 2008/0167 (CNS) 2008/0168 (CNS) om ændring af forordning (EF) nr. 2182/2004 om

Læs mere