Menneskeret i Europa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Menneskeret i Europa"

Transkript

1 Menneskeret i Europa Beskyttelsessystemet i Strasbourg

2 Henrik Døcker Menneskeret i Europa Beskyttelsessystemet i Strasbourg , 2. udgave Det Danske Center for Menneskerettigheder og forfatteren Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelser eller mangfoldiggørelse er kun tilladt ifølge gældende Copy-Dan aftaler Forlagsredaktion: Klaus Slavensky Plancher tegnet af: XX Forsidefoto: Europarådets Informationskontor Bibliographic information according to the HURIDOCS Standard Format: Title: Menneskeret i Europa: Beskyttelsessystemet i Strasbourg Personal autohor: Døcker, Henrik Corporate author: Danske Center for Menneskerettigheder Index terms: Human Rights / International laws / Case law / Family / Children/ Freedom of expression / Freedom of association / Right to life / Torture/ Inhuman treatment Omslag & grafisk tilrettelægning: Martin Scheuer/Unionen Tryk: Handy-Print A/S, Skive ISBN: EAN stregkode: Printed in Denmark, 2003

3 Henrik Døcker Menneskeret i Europa Beskyttelsessystemet i Strasbourg

4

5 Indhold Forord Forfatterens forord Optakt: Historien om en have og ytringsfriheden I Menneskerettighedsbegrebet i dag II Fra nationale til internationale menneskerettigheder III Statsret, folkeret og menneskeret IV Hvordan virker det europæiske beskyttelsessystem? V Andre beskyttelsesmekanismer for menneskerettighederne 42 VI Folkegruppernes fejder VII Det enkelte menneskes forhold til loven, samfundet og det politiske liv VIII Respekt for privat- og familieliv IX Børn har også menneskerettigheder men i beskedent omfang X Retten til det frie ord XI Retten til at danne foreninger og til at forsamle sig XII Retten til livet og friheden fra tortur og anden umenneskelig behandling

6 XIII Skygger fra fortiden XIV Staternes undladelsessynder XV Hvad er der kommet ud af Strasbourg-systemet? XVI Europarådet, menneskerettighederne og fremtiden Litteratur Konventionen i udvalg De enkelte sager Index Proceduren ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Oversigt over sager Nyttige internetadresser

7 Forord Som universitetslærer, som embedsmand, som politiker og i øvrigt aktiv i forskellige internationale organisationer har jeg beskæftiget mig med menneskerettigheder i over 30 år. Det har Henrik Døcker også som journalist. Hans bog adskiller sig fra mange af de værker der hidtil er udkommet om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, ved ikke at anlægge en strengt juridisk indfaldsvinkel. Hvad der desuden gør bogen spændende, er at forfatteren er sundt kritisk både over for Strasbourg-systemet og staterne ved udredning af enkeltsager. Den idealisme som lå til grund for konventionen, er desværre bevidst blevet tilsidesat i en del tilfælde hvor staterne mente at mere overordnede interesser vejede for tungt. Forsøgene på at beskytte menneskerettighederne i Europa genspejler mange små og store menneskelige dramaer. Denne bog vil forhåbentlig for en videre kreds af personer gøre det klart at selv trivielle og bagatelagtige konflikter kan sætte noget i skred og just på menneskeretsområdet føre til vigtige udbygninger af retssikkerheden. Og overtyde dem om at fortsatte bestræbelser på at beskytte disse rettigheder gennem den europæiske konvention og gennem diverse organisationer uden for Europarådet, er en vital og ædel opgave. Ole Espersen Professor, dr. jur. Østersørådets Kommissær for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder, herunder rettigheder for personer, tilhørende et mindretal

8 Forfatterens forord Denne bog handler om denne verdens mest omfattende og mest effektive beskyttelsessystem for menneskerettigheder: Det, som vesteuropæiske stater gennem Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fik oprettet kort efter den anden verdenskrig. Den beskriver nok mange menneskerettighedskrænkelser, men dens ærinde er først og fremmest at beskrive hvad man på internationalt plan kan stille op over for dem i form af retslige reguleringer og erstatninger. For at sætte konventionen, dens svagheder og styrke, i rette perspektiv gives tillige nogle historiske rids dels af menneskerettighedernes almindelige historie, dels af humanitærretten og andre folkeretlige begreber som så at sige fletter sig ind i emnet. I mindre omfang er henvist til FN's og andre relevante organers beskyttelsesmekanismer. Hovedsigtet har været at vise i hvilket omfang Den Europæiske Menneskerettighedskommission og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har virket i praksis med særlig vægt på sager hvor der er statueret brud på konventionen. Af stilistiske grunde tales der i teksten vekselvis om disse organer med deres fulde officielle navne og om kommissionen og menneskerettighedsdomstolen. Eftersom mange af de omtalte sager i denne bog vedrører flere forskellige regler i konventionen eller afspejler forskellige facetter af den, vil man ikke nødvendigvis finde alle sager om overskridelse af én bestemt konventionsregel i samme kapitel. Også for at tilgodese en bredere og ikke strengt juridisk synsvinkel i præsentation af de rettigheder konventionen beskytter, er kapitlernes emner valgt ud fra mere almentmenneskelige udgangspunkter. Stikordsregistret og registret over sager vil kunne benyttes til at få et overblik over hvor mange sager der er refereret om hver artikel i konventionen, og hvor i bogen de findes. Af hensyn til de mange problemer og den megen ufred visse europæiske mindretals langvarige kampagner og væbnede udfald har tilføjet ellers sunde samfundslegemer, er der også medtaget et kapitel om den særlige folkegruppe-problematik og Europarådets rammekonvention for europæisk mindretalsbeskyttelse, selv om der 2. 8

9 ved bogens udgivelse ikke fandtes noget fælles-europæisk beskyttelsessystem just for mindretallene. En del fagudtryk som særlig hører til den juridiske verden og især menneskerettighedernes emnekreds, har ikke kunnet undgås. De er søgt forklaret undervejs. Ordet retlig kan hele vejen igennem "oversættes" ved juridisk, mens ordet retslig betyder vedrørende domstolene. Når noget tages under retslig behandling, vil det altså sige at det behandles ved domstolene (i modsætning til f.eks. administrativt). København, december 1996 Henrik Døcker Forfatterens forord til anden, reviderede udgave Iden anden, reviderede og udvidede udgave er der tilføjet to kapitler dels ét som omhandler en række sager fra de tidligere kommunistiske diktaturlande, som viser at menneskerettighedskonventionen også kan spille en rolle i forhold til uret som blev begået for mange år siden, dels ét der påpeger at menneskeretsbrud godt kan udløses af statens passivitet alene. Fokus er fortsat på den konkrete beskyttelse som praktiseret i Strasbourg, hvorfor en række menneskeretsbrud og disses eventuelle sanktioner f.eks. i Jugoslavien og dets nabolande, i Tjetjenien og i Kaukasus, kun er omtalt kursorisk. Generelt er bogen blevet forøget med en lang række sager, fortrinsvis fra årene , som viser betydningen særlig af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 6 om de almindelige retsgarantier og art. 10 om ytringsfriheden. Tilgangen af nye sager i Strasbourg har været voldsom, og spektret for europæerens menneskeretlige beskyttelse udvides hele tiden. EU s befattelse med emnet, som oftest her kaldet grundrettighederne, er udvidet i forhold til 1. udgave. Reelt er emnet de euro- 9

10 pæiske menneskerettigheder grebet af et sådant vokseværk at eksperterne er blevet betænkelige. Nok varmer det at have succes, at have søgning, men man kan også blive kvalt i succes. Sagsmængden har antaget sådanne proportioner at en ny restrukturering af menneskerettighedskonventionen og dens institutioner trænger sig på. 2. København, juni 2003 Henrik Døcker Da Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i årenes løb er blevet forsynet med 13 tillægsprotokoller, er alle disse regler ikke gengivet i denne bog. Den læser, som måtte ønske at se selve teksten, kan henvende sig til Institut for Menneskerettigheder, Wilders Plads 8H, København K, Biblioteket (tlf ), eller på Europarådets hjemmeside: 10

11 Optakt: Historien om en have og ytringsfriheden En julidag i 1991 fik den daværende danske miljøminister Svend Auken uventet besøg. En snes mennesker bevæbnet med plasticskovle, trængte ind i hans have i Hellerup nord for København og begyndte at grave i den. De ville forsyne ministeren med hans helt egen "tilkørselsrampe" til den kommende Øresundsbro bare sådan at han kunne få en fornemmelse af hvad beboerne på Amager måtte døje med på grund af broarbejderne. Hvis det ikke lige var for formålet med aktionen, var dette blot en simpel sag om indtrængen på privat grund og hærværk. Sådan takserede Københavns Byret og Østre Landsret det da også, og aktivisterne hvoriblandt der også var en medarbejder ved fjernsynsstationen TV-Stop, blev idømt dagbøder. Så hun blev dømt som de andre og i overensstemmelse med et par tidligere danske retsafgørelser om journalisters ulovlige indtrængen: nemlig på Københavns overborgmester Egon Weidekamps kontor og i skibsreder Mærsk McKinney Møllers have. Men journalistens sag blev appelleret til Højesteret. Og her måtte "indtrængen" og "hærværk" vige for noget så vigtigt som ytringsfriheden. Det var samtidig én af de første afgørelser i en dansk ret hvor der direkte i dommen blev henvist til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Denne er godt nok en del af dansk retsorden, men kendskabet til dens enkelte bestemmelser har kun langsomt rodfæstet sig i dansk retsliv. Højesteret fastslog i 1994 at tv-medarbejderen en 28-årig kvinde "ikke uberettiget" befandt sig i haven. Højesteret fandt det vigtigt at medierne fik lejlighed til over for befolkningen at skildre "de begivenheder der angår emner af offentlig interesse". 11

12 Ganske vist indeholder den danske grundlov også en bestemmelse om ytringsfrihed, men den er ganske kortfattet og koncentrerer sig om at censur ikke må genindføres. I menneskeretskonventionens art. 10 tales der bl.a. om at ytringsfriheden omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker uden indblanding fra offentlig myndighed. Hvad der er endnu mere interessant, er at Højesteret henviser direkte til en dom der en måneds tid tidligere var faldet i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, nemlig i Jersild-sagen. Her vandt journalist Jens Olaf Jersild over Danmark der havde dømt ham for at have viderebragt racistiske ytringer i en fjernsynsudsendelse. I begge sager fandtes hensynet til ytringsfrihedens udfoldelse altså at veje tungere end de andre hensyn lovgivningen varetager for at beskytte privatlivets fred (værn mod indtrængen i en have) og mod racistiske ytringer. Den øverste danske anklager, rigsadvokaten, havde ønsket dommen over tv-medarbejderen stadfæstet, bl.a. fordi aktivisternes indtrængen i Aukens have måtte betegnes som en pseudobegivenhed. Men en sådan vurdering af hændelsesforløbet er det ikke op til retten at tage stilling til. Netop Jersild-dommen i Strasbourg fastslår journalisters ret til selv at redigere og prioritere deres stof. Dette hensyn, såvel som en række andre, vejede tungt i Højesterets frifindelse af tv-medarbejderen. Dommen gav mange dønninger i juristernes verden og medvirkede til at rejse en debat om hvorvidt alle afgørelserne i Strasbourg nu også slavisk bør følges af danske domstole. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, altså den om ytringsfriheden, har været emnet for en hel stribe afgørelser ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Altså fra de godt en snes lande der i en længere periode forud for den nævnte hændelse havde været bundet af denne konventions regler. Netop denne regel indtager en central stilling i hele menneskerettighedskomplekset. At kende sine menneskerettigheder og have frihed til løbende at benytte dem forudsætter udstrakt ytringsfrihed. De grænser der trods alt findes, sættes i sidste ende af domstolene. Denne bog vil i kapitel X beskrive nogle af de mere markante af disse sager fra forskellige lande i Vesteuropa

13 I Menneskerettighedsbegrebet i dag Menneskerettighedsbegrebet voksede i slutningen af det 20. århundrede til en betydelig størrelse i den internationale debat. Fra at være en luftig forestilling for snævrere idealistiske og/eller akademiske kredse har det vundet indpas i en lang række staters officielle politik. Det betyder at behovet for at få afklaret dets dækningsområde er steget. Men der eksisterer fortsat mange mytedannelser om menneskerettighedernes egentlige indhold, og der spores i den intense offentlige, nationale såvel som internationale meningsudveksling tendenser til at udvide begrebet til at omfatte mere og mere. Det er naturligt i en proces hvor de moralsk-prægede tanker slibes til som forskellige former for værktøj til brug for såvel regeringer som humanitære organisationer og fagforeninger. Sidstnævnte er i visse tilfælde tilmed blevet så mægtige at de ikke blot virker for øget beskyttelse af menneskerettigheder, men også undertiden selv medvirker til at krænke dem. Det kan man roligt både kalde godt og dårligt. Godt, fordi det humanitære budskab fortjener at gribe hele verden og derfor nærmest ikke kan få nok opbakning, dårligt, fordi det tjener til at vanskeliggøre hvad menneskerettigheder egentlig står for. I en internationalt præget verden hvor offentlige og private institutioner på det humanitære område ofte indgår i et parløb, er det derfor svært at opnå enighed om hvem der egentlig er berettiget til at sætte grænser snævre eller vide for hvad disse rettigheder omfatter. Men det står klart at det altså ikke udelukkende er stater der krænker dem. 13

14 Lad det da være fastslået med det samme at menneskerettighederne, hvis begrebsindhold kan spores tilbage til livtaget mellem kongemagt og adel i middelalderen, i Danmark anskueliggjort i håndfæstningerne, traditionelt har været betragtet som borgernes skranke over for statsmagten: Hertil og ikke længere. Et som regel i en grundlov eller forfatning indsat værn der skal sikre at staten i sin iver efter at regulere ikke krænker borgerens ret til at ytre sig, skrive breve, forsamle sig, danne foreninger osv. Dertil juridiske og politiske garantier som tilsigter retfærdig behandling ved domstolene, parlamentarisme på basis af frie valg samt en række løfter om undervisning m.v. Da kataloget over disse rettigheder undertiden kaldet borger-, friheds- eller grundrettighederne er så omfattende, er det selvsagt ikke nogen enkel opgave at trække grænsen for menneskerettighedernes område. Desuden findes der ret mange velmenende mennesker som ser en interesse i at gøre begrebet elastisk, dvs. presse på for at få det nationalt eller internationalt beskyttede område udvidet. Amnesty International har f.eks. i mange år ivret for at retten til militærnægtelse blev internationalt knæsat; andre kredse synes at mindretal bør have udvidede rettigheder; atter andre mener at også en person der handler i privat egenskab, kan krænke et andet individs menneskerettigheder osv. Det findes der altsammen mange gode argumenter for. En del sager viser at staten ved sin passivitet på en måde har accepteret at ikke-statslige organer har krænket menneskeretten. Denne fremstilling tager sit udgangspunkt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention af 1950 og inddrager i mindre omfang, hvad FN's to menneskeretskonventioner af 1966 opregner som rettigheder, og hvordan disse er blevet fortolket i de forløbne ca. 40 år. Hovedsigtet er at beskrive de krænkelser den europæiske konvention har dæmmet op for For fuldstændighedens skyld skal det nævnes at der også findes organer til beskyttelse af menneskerettighederne i Amerika (omfattende Nord- og Sydamerika) og Afrika. Asien er på vej med noget tilsvarende. Den Amerikanske Menneskerettighedskonvention trådte i kraft i 1978 og iklædes kød og blod gennem Den Interamerikanske Menneskerettighedskommission og -domstol som sorterer under Organisationen af Amerikanske Stater (OAS). Domstolen har sæde i Costa Ricas hovedstad, San José. Den afrikanske pagt om rettigheder for mennesker og folk, der trådte i kraft i 1986, overvåges af en kommission som stater og enkeltpersoner kan klage til. Kommissionen der sorterer under Den Afrikanske Union (AU), tidligere kaldet Den Afrikanske Enhedsorganisation (OAU), har sæde i Gambias hovedstad, Banjul. Der findes ikke nogen domstol, og kommissionen kan kun fremsætte en mening som ikke er bindende for regeringerne. 14

15 Når ordet menneskerettigheder nævnes, forbindes det hyppigt med noget internationalt. Man kan kalde 1950'erne, 60'erne og 70'erne de år hvor menneskerettighederne konsoliderede sig internationalt. I 1980'erne blev dette rettighedsområde en del af mange landes lovgivning (med dertil hørende ny lovgivning). Det var også i 80'erne at der kom skærpede krav til u-landshjælpens modtageres, den fattige verdens, overholdelse af disse rettigheder. 1990'erne blev det tiår hvor både FN's og Europas særlige mekanismer for menneskeretsbeskyttelse blev effektiviseret: Både verden (FN) og Europa (Europarådet) fik en højkommissær for menneskerettigheder, hvortil kom at Europarådet forenklede sit system således at alene Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol nu behandler og afgør klagerne. Det blev under disse processer klart at det vigtigste var at fastholde individets beskyttelsesbehov frem for udelukkende at fokusere på offentlige myndigheder som krænkeren af rettigheder. Man kan formulere det på den måde, at borgerne i kraft af love (eller grundlove) er tildelt visse rettigheder i samfundet som dels består i direkte krav til staten om ikke i at gribe ind i dem (altså rettighederne), dels består i at gribe ind hvis andre borgere krænker én (fysisk eller økonomisk). Et menneske kan godt udøve tortur mod en anden (f.eks. rockere og partisanbevægelser har gjort det), men private har ikke i den forbindelse et direkte ansvar over for menneskerettighederne; de eksisterer nemlig som en international forpligtelse for staten. Med andre ord kan den form for tvang som ikkestatslige organer eller private udøver, godt udløse en menneskerettighedskrænkelse, men det er kun hvis staten stiller sig passivt til krænkelsen. Når et stormagasin f.eks. ikke vil tillade kvindelige ansatte at bære hovedtørklæde, bliver det først en menneskerettighedskrænkelse hvis staten ikke vil retsbehandle en klage herover. Der er også eksempler på at fagforeninger, i kraft af den magt de har over deres medlemmer og potentielle medlemmer, gør indhug i foreningsfriheden, som staten så efterfølgende må rode bod på gennem retssag eller ved lovgivning. Hvis staten ikke gør det, lever den ikke op til sine generelle forpligtelser over for menneskerettighederne ligesom hvis den ikke efterforsker forbrydelser eller sikrer menneskerettighederne praktisk gennem lovgivningen. Begrebernes "tumlen rundt" er svær at holde rede på: I forbindelse med de 15

16 enkelte rettigheder skal der i de følgende kapitler blive redegjort herfor.vigtige internationale konferencer, nye organisationer samt aftaler har stimuleret forskningen hos akademikere og foretagsomheden hos politikere på dette felt. Lige som en enkelt flygtnings problem bedst løses ved at flygtningen kan vende hjem i sikkerhed, så løses en konflikt med et juridisk/menneskeretligt aspekt lettest i det hjemlige forum. Menneskerettigheder er med andre ord en samlebetegnelse for en del rettigheder som man når galt skal være kan gå videre med til visse internationale organer, men som i en del tilfælde vil kunne klares ved nationale retsorganer evt. ved henvisning til én eller flere af de nævnte internationale konventioner. Dette er blevet helt klart herhjemme efter at Danmark ved lov i 1992 gjorde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention til en bestanddel af dansk lovgivning. Er retssikkerheden eller retstilstanden ikke ændret på afgørende punkter, så er dog kendskabet til konventionen hos advokater, offentlige anklagere og dommere blevet meget større. I denne bog skal der kastes lys over nogle af de spektakulære sager Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har afgjort. Det er imidlertid svært at afgøre hvor stor betydning domstolen (og indtil 1998 tillige menneskeretskommissionen), har haft i de mange år de har virket. Alene eksistensen af konventionen og det maskineri der er opbygget til at gennemføre denne, har en forebyggende virkning, dvs. dæmper staternes eventuelle tendenser til overgreb. Men der kan gives nogle bestemte indtryk af hvilke typer sager der når så langt og hvor meget blod og sved og hvor mange tårer der i den anledning er medgået. Forhåbentlig vil læseren selv synes at det har været umagen værd at fordybe sig i det. Retfærdighed er under alle omstændigheder ikke et éntydigt begreb. Selv de lærde jurister i Strasbourg er ofte meget uenige. Formålet med denne bog er at skildre hovedprincipperne for at indkredse retfærdigheden i menneskeretssfæren på basis af den igennem godt 40 år indhøstede praksis

17 II Fra nationale til internationale menneskerettigheder Rødderne til det vi i dag kalder menneskerettigheder, fortaber sig og forgrener sig langt tilbage i tiden. Som med så mange begreber der både kan gives et teoretisk-moralsk og et praktisk indhold, varede det mange år før de fik deres nuværende navn. Den ofte moraliserende ønsketænkning som har omgærdet dem, står desværre milevidt fra den reelle, juridiske sikring af disse rettigheder. Også i dag bølger diskussionerne frem og tilbage, og mange menneskerettighedsforkæmpere vælger så at give deres egen definition der eventuelt er langt bredere end national og international lovgivning eller endog organisationer som Amnesty International strækker sig. Lad os foreløbig definere menneskerettigheder som de rettigheder et lands borgere som et minimum må insistere på over for en overmagt. Altså den samling rettigheder som i deres kerne er ukrænkelige. Den mere præcise formulering af det behov en større menneskegruppe kunne have for at dæmme op for magtmisbrug, er først i historien blevet sporet til England. Magna Carta det store frihedsbrev som kong John af England (hertillands ofte kaldet Johan uden land) i 1215 måtte underskrive over for sine stormænd og dermed garantere dem at de ikke blev fængslet, frataget gods, dømt fredløse eller landsforvist uden retsmæssig dom af deres overmænd, er verdenshistoriens første hentydning til den retssikkerhed som senere blev en klar bestanddel af menneskerettighedskomplekset. 17

18 Med et udgangspunkt i naturretlige betragtninger benyttedes de videre frem af et voksende borgerskab som havde brug for at stække vingerne på en feudal kongemagt. Det engelske parlament fik ved Petition of Rights af 1628 knæsat at kongen ikke kunne udskrive skatter uden parlamentets godkendelse, og at ingen kunne fængsles uden dom (sidstnævnte blev senere, i 1800-tallet, med inspiration i romerretten formuleret i grundsætningen "nulla poena sine lege"). Habeas Corpus af 1679 var de latin-glade englænderes udtryk for indførelse af hvad vi kalder reglen om grundlovsforhør, altså at en anholdt (hans corpus, dvs. krop) skal stilles for en dommer inden udløbet af 24 timer med henblik på en uvildig juridisk prøvelse af grundlaget for anholdelsen. Bill of Rights 1689, stadig i England, fastlagde en række af parlamentets rettigheder over for kongen, altså hvad man i dag kan kalde de politiske menneskerettigheder. De engelske ideer smittede af på folk som var udvandret til den nye verden i Amerika, og da det rev sig løs fra moderlandet i 1776, indbefattede de i den amerikanske uafhængighedserklæring de stolte ord: "Vi anser følgende sandheder for at være selvindlysende: At alle mennesker er født lige, at de af deres skaber er begavede med visse ufortabelige rettigheder, og at der til disse hører liv, frihed og stræben efter lykke...". Da så Amerika fik en forfatning i 1787, kom kun nogle af menneskerettighederne med, men senere kobledes flere til i de såkaldte forfatningstillæg (eng. amendment) der ligesom protokollerne til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (se herom nærmere side 32, 148, 177) har samme gyldighed som selve teksten. Den interessante følge af alt dette blev at menneskerettighederne i USA altså blev en del af forfatningen, mens de i det Storbritannien hvor ideerne oprindelig udklækkedes, fremdeles fandtes spredt i lovgivningen, indtil år Dette land er blandt de få stater i verden der ikke har nogen skreven forfatning. 2. Frankrig først med ordet "menneskerettighed" Skal vi nu se strikt på ordet menneskerettighed, ja så holdt det først sit indtog med den franske erklæring om menneske- og borgerrettighederne af Ordret: Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder ("droit de l'homme et du citoyen"). I det franske før-revolutionære samfund var det først og fremmest det brede folks ufrihed 18

19 som følge af overklassens mange og utålelige privilegier der var blevet en pestilens. Oprøret mod privilegiesamfundet, garneret med formuleringer fra oplysningstidens filosoffer, frembragte det arvegods som striber af europæiske forfatninger opsugede, og som i moderne tid er grundlaget for de internationale aftaler om menneskerettigheder. Franskmændene har alle dage været gode til teorier. De lærte os således at de pågældende friheder og rettigheder var umistelige, og at de var "iboende", altså tilkom mennesket alene fordi det var menneske. Ingen tvivl skal dog herske om at Frankrig, såvel som de øvrige stater i Europa, var længe om at skaffe realiteter bag de højt-svungne paroler. Når f.eks. valgretten skulle være "lige" og tilkomme "alle", tænkte man i første omgang ikke på besiddelsesløse eller kvinder. Det varede eksempelvis ca. 150 år inden franske kvinder fik stemmeret, og 50 år inden valghandlinger i Danmark blev hemmelige. Indtil omkring århundredskiftet skete de ved såkaldte "kåringer" (håndsoprækning på tingsteder)! Vi har hidtil fulgt den gradvise udformning af menneskerettighederne ad de nationale spor og set hvordan der har været en vis grænseoverskridende indflydelse i begrebsindholdet. Men netop ved tallets midte udvikles også til fulde hvad man kunne kalde den humanitære internationalisme. Altså den form for appel til internationalt samarbejde der ikke var led i en egentlig magtkamp, men alene tjente beskyttelsen af mennesket. Det skyldtes den usædvanlige omstændighed at en rig købmand på rejse uforvarende blev vidne til de forfærdende scener der udspillede sig bag fronterne i en krig hvor Frankrig og Italien kæmpede mod Østrig. Sårede forblødte, og syge bukkede under efter slaget ved Solferino i Norditalien i 1859 som det var sket ved så mange andre slag fordi der ikke fandtes noget tilstrækkeligt sanitetsvæsen. I dette tilfælde skønnes at måske soldater kunne have været reddet. Købmanden, Henri Dunant fra Geneve, tog til orde for dannelsen af et frivilligt hjælpekorps som skulle være tilknyttet lazaretter i felten og i det hele taget sørge for at få de ikke-krigsduelige bort fra fronten. Hans ideer gav stødet til dannelsen af Den Internationale Røde Kors Komité og til udformningen af den første humanitære Geneve-konvention i 1864; konventionen skulle give såvel syge og sårede, som ambulancer og militære sygehuse en international beskyttelse. 19

20 En af Jesu lignelser beskriver "den barmhjertige samaritan". Det var en mand fra området Samaria (ligger den dag i dag i Israel), som hjalp en fremmed, altså én uden for sin familie (stamme) der var kommet i nød. Når folk med opfattelsen af at de bør hjælpe andre som er blevet pludselig syge eller tilskadekomne, kalder sig samaritter, er det med rod i ordet samaritan. Hvad Dunant satte i værk, var en slags internationalisering af samaritter-tjenesten. Den humanitære folkeret Det medmenneskelige ansvar skal introduceres her selv om det ikke direkte vedrører udviklingen af menneskerettighederne. Det må nemlig fastholdes at de humanitære rettigheder som Henri Dunant skabte kimen til, i virkeligheden under krig i væsentligt omfang kommer til at erstatte det vi almindeligvis kalder menneskerettigheder i dag. Menneskerettighederne skrumper så at sige ind under krig. Regeringsmagt og retsvæsen vil være så optaget af krigen og dens førelse at de garantier der er nedlagt i aftaler om national og international menneskeretsbeskyttelse, ofte tilsidesættes. Det kan ikke udledes af nogen generel erklæring eller nogen bestemt international traktat, men muligheden for at sætte en del af menneskerettighederne ud af kraft findes både i staternes love og i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I sidstnævntes art. 15 henvises til krigs- og undtagelsestilstand. 2 Til gengæld er der behov for ekstra beskyttelsesregler for soldater og civilbefolkning i besatte områder under krig. Efter den anden verdenskrig blev de mange regler og normer der havde udviklet sig i løbet af knap tre kvart århundrede, i 1949 nedfældet i i alt fire såkaldte Røde Kors-Geneve-konventioner, dvs. bindende internationale aftaler som Den Internationale Røde Kors Komité blev sat til at vogte over. Vi har her rask forbigået den fransk-tyske krig og første verdenskrig som om de ikke havde nogen betydning for humanitærretten, altså det sæt af rettigheder som forskellig fra menneskerettighederne finder anvendelse i krig. Selvfølgelig bragte også disse krige nye erfaringer om situationer hvor regler 2. 2 Dog har staterne aldrig ret til at ophæve forbudet mod vilkårlig berøvelse af livet (henrettelse uden lov og dom), mod at udøve tortur, mod slaveri og mod at benytte sig af straffelove med tilbagevirkende kraft. 20

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE menneskerettigheds pas RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE SÆT VERDEN I BEVÆGELSE - BLIV MEDLEM AF AMNESTY: WWW.AMNESTY.DK/SUPPORT LÆS MERE OG BLIV AKTIV

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950)

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950) Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950) (Ændret ved 3., 5., 8. og 11. Tillægsprotokol) Under henvisning til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Sidste led i borgernes retssikkerhed

Sidste led i borgernes retssikkerhed Sidste led i borgernes retssikkerhed Af Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Den 1. februar i år tiltrådte jeg stillingen som Folketingets Ombudsmand og afløste samtidig Hans Gammeltoft-Hansen,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund

Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel. 1. Baggrund P R O F E S S O R, D R. J U R. M A D S B R Y D E A N D E R S E N Oversigt over de retlige problemer ved efterforskning af mistanke om forsikringssvindel 10. JUNI 2010 I 1. Baggrund Efter opdrag fra Forsikring

Læs mere

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Økonomi- og Indenrigsministeriet valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 3 3 M O B I L 9 1 3 2 5 7 3 3 M P E D @ H U M A N

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention P a g e 1 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Præambel De underskrivende regeringer, der er medlemmer af Europarådet; i betragtning af, at De forenede nationers Plenarforsamling den 10. december

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. oktober 2014 Sag 89/2013 (2. afdeling) A (advokat Carsten Lyngs) mod Advokatnævnet (advokat Dorthe Horstmann) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Holstebro

Læs mere

Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1)

Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1) Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1) Ved kgl. resolution af 24. november 1972 har Danmark ratificeret den i New York

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 Sag 131/2007 (2. afdeling) Digital Marketing Support ApS og Anani Voulé (advokat Michael Elkiær Andersen for begge) mod Ministeriet for Videnskab, Teknologi

Læs mere

Beskrivelse af overvejelser i forbindelse med beslutning om at indbringe kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet for domstolene

Beskrivelse af overvejelser i forbindelse med beslutning om at indbringe kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet for domstolene KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for HR NOTAT BILAG 1 Beskrivelse af overvejelser i forbindelse med beslutning om at indbringe kendelse afsagt af Tvistighedsnævnet for domstolene

Læs mere

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS ORGANER AFGØRELSE AF 10. februar 2000 OM EN ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ændret ved 11. og 14. tillægsprotokol med tillægsprotokollerne 1, 4, 6, 7, 12 og 13 Konventionsteksten omfatter de

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 Sag 136/2009 (1. afdeling) A og B (advokat Hans Boserup for begge) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 Sag 188/2009 (1. afdeling) Teru DK A/S (advokat Jens Lund Mosbek) mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A (kammeradvokaten ved advokat Kim Holst)

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

71, stk. 3? 5. juni 1849.

71, stk. 3? 5. juni 1849. Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 17. december 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Michael Kistrup, Thomas Lohse og Bo Østergaard). 10. afd. nr. B-2143-12: FTF som mandatar

Læs mere

Hr Sørensen lagde sag an mod FDB i Vestre Landsret under henvisning til, at den danske /RY RP

Hr Sørensen lagde sag an mod FDB i Vestre Landsret under henvisning til, at den danske /RY RP 3UHVVHPHGGHOHOVHIUD-XVWLWVVHNUHW UHQIRU! "! #$%&' ( ) * 6725.$00(5(76'20,6$*(1 6 5(16(1 5$60866(102''$10$5. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i dag under en offentlig høring i Storkammeret afsagt

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag STRAFFE SAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag STRAFFESAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 STRAFFESAGENS

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU 1.6.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 142/1 I (Lovgivningsmæssige retsakter) DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 103 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.:

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Carsten Willemoes Jørgensen Toldskyldens opståen og ophør Den EU-retlige regulering af pligten til at betale told Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Toldskyldens

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 Sag 208/2012 Konkursboet ebh-fonden (advokat Torben Byskov Petersen) mod Egon Korsbæk (advokat, dr. jur. Erik Werlauff) Jens Peter Egebjerg Hansen og

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 16. september 2008

Arbejdsrettens dom af 16. september 2008 Arbejdsrettens dom af 16. september 2008 i sag nr. A2005.220: Landsorganisationen i Danmark for Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (adv. Steven Vallik) mod Helge Rasmussen & Søn v/ Peter Rasmussen Anders

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE

DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE DIF-IDRÆTTENS HØJESTE APPELINSTANS KENDELSE afsagt den 18. juni 2014 i sag nr. 8/2014 [A] mod [Sejlklubben] Sagen er behandlet af Lis Hævdholm, Ole Borch, Birte Rasmussen, Ulla Ingerslev og Claus Juel

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 6. oktober 2015 Sag 56/2015 Advokat A kærer Østre Landsrets kendelse om rejseforbehold i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat A) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve)

Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) 1 Rettevejledning til AO 1, vintereksamen 2013 (omprøve) Sagsbehandlingsspørgsmål: 1) Manglende partshøring Efter fvl. 19, stk. 1, skal der foretages partshøring, hvis en myndighed lægger oplysninger til

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 Sag 356/2012 Ejendomsselskabet X-gade ApS (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Jesper Bang) og B (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands hjemmestyre

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere