Den Slovenske Ambassade

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Slovenske Ambassade"

Transkript

1

2 Bogen er udgivet med støtte fra Den Slovenske Ambassade i København i forbindelse med Sloveniens EU-formandskab 1. halvår Flere eksemplarer af denne bog kan bestilles på: 1

3 FREDE MORTENSEN SLOVENIEN - historie, samfund, kultur

4 Til Mart Vogel, f. Hepach for inspiration, støtte og livslangt venskab Copyright Frede Mortensen 2008 Kopiering af bogen eller større dele af den er kun tilladt med skriftlig tilladelse fra Frede Mortensen. Onlinepublicering eller omformning til elektronisk form er ikke tilladt. En overtrædelse af disse bestemmelser er strafbare og kan medføre et større erstatningskrav. ISBN

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning. 2. Lidt geografi. 3. Historie og selvstændighedsprocessen. 4. Det politiske system og den politiske udvikling frem til Statsborgerskab og mindretalsbeskyttelse 6. Økonomi og erhvervsliv Lokalt selvstyre Kulturlivet. 9. Medier Forholdet mellem stat og kirke 11. Skole- og uddannelsessystemet. 12. Sociale forhold Sundhedsvæsenet 14. Udenrigspolitik og EU-medlemskab Litteraturfortegnelse 16. Mere om Slovenien på internettet... 4

6 Indledning Ved udvidelsen af EU den 1. maj 2004 var otte af de nye medlemmer central- og østeuropæiske lande. Slovenien er det økonomisk og demokratisk bedst fungerende af disse, men ser paradoksalt nok ud til at være blandt de mindst kendte. Frem til selvstændigheden i 1991 udgjorde Slovenien den vestligste republik i det daværende Jugoslavien. Historisk og kulturelt har det altid været en del af Centraleuropa. Det var i et årtusinde først en del af Det Tysk-Romerske Rige og derefter af det habsburgske Østrig, før det i 1918 blev en del af Serbernes, Kroaternes og Slovenernes Kongerige. Bortset fra en kort periode i den tidlige middelalder har slovenerne aldrig haft deres egen stat. Alligevel har de formået at skabe og udvikle en slovensk kultur, der har sproget og litteraturen i centrum, og som har sit afsæt i en omfattende luthersk reformationsbevægelse i 1500-tallet. Det er karakteristisk for slovenerne, at de hæger om deres kultur. Men allerede længe før reformationen begyndte unge slovenere at tage uddannelse ved de kendte europæiske universiteter, derfor er den kulturelle udvikling i 5

7 Slovenien altid sket i et tæt og frugtbart samspil med kulturstrømningerne i Vest- og Centraleuropa. Løsrivelsen fra Jugoslavien var da heller ikke drevet frem af nationalisme og etniske modsætninger, men derimod af ønsket om demokrati. Slovenerne slap også med kun ti dages krig. Slovenien er langt det rigeste af de central- og østeuropæiske lande. Dets BNP/indb. er 60 % større end det polske og svarer til 80 % af gennemsnittet i EU. Allerede længe før selvstændigheden eksporterede slovenske virksomheder kvalitetsprodukter som hårde hvidevarer og farmaceutiske produkter til verdensmarkedet. Slovenien er forblevet et land med en rimelig social balance uden ekstreme forskelle mellem rig og fattig og er derfor også forblevet et uvoldeligt samfund. Det er mit håb at denne bog vil bidrage til at øge kendskabet til Slovenien og slovenerne. Landet er nu blevet en af vore partnere i EU, og det er trods sin beskedne størrelse en væsentlig brik i den europæiske mosaik. Slovenien har en stor samhandel med EU, men endnu kun i ringe grad med Danmark. Slovenernes relative velstand og landets politiske stabilitet burde gøre det til et interessant marked for danske eksportvirksomheder. Det er da også mange år siden, at Danfoss åbnede sin første fabrik i Slovenien. Landets smukke natur og den imødekommende befolkning gør det også til et interessant 6

8 turistland. Der er særdeles gode muligheder for besøgende, der ønsker at få et indtryk af landet og dets befolkning. Alle byer har en overkommelig størrelse, der giver gode muligheder for at møde slovenerne. Jeg har beskæftiget mig med Jugoslavien og Slovenien i over 30 år. Siden mit første besøg i Slovenien i 1972 har jeg været der mindst en snes gange. Jeg underviser om landet, har arrangeret kurser og ledet studiebesøg dertil. Nærværende bog bygger på omfattende litteraturstudier. De vigtigste titler er opført i litteraturfortegnelsen bag i bogen. Men som baggrund for bogen ligger naturligvis også de mange besøg og samtaler med slovenere. I 1993 havde jeg mulighed for at interviewe en række slovenske politikere og opinionsdannere. Gennem årene har jeg haft lejlighed til at møde universitetsfolk og folk fra kulturlivet, ligesom jeg har haft drøftelser med ledelse og arbejderråd i virksomheder. Jeg har gået i stald og mark hos den lille landmand i bjergene og bagefter nydt familiens gæstfrihed med te og kage i køkkenet. Disse indtryk har naturligvis også på forskellig måde præget bogens vurderinger. Det er umuligt her at nævne alle, der direkte eller indirekte har haft betydning for denne bogs tilblivelse. Men enkelte vil jeg gerne rette en særlig tak til. Det gælder mine mangeårige slovenske venner pens. museumsdirektør Jurij Bavdaž, Idrija og docent Bojan Hvala, Maribor Universitet, som hver på deres måde har haft uvurderlig betydning for mit førstehåndskendskab til Slovenien. Dels gennem mange samtaler og dels ved at give mig mulighed for at 7

9 møde et utal af slovenere og stifte bekendtskab med mange sider af det slovenske samfund. Dertil har en anden gammel ven og mangeårig kender af Slovenien pens. gymnasielærer Wolfgang Martin, Villingen, Tyskland også bidraget. Vi har over en årrække sammen besøgt alle mulige afkroge af Slovenien. Den, der har ydet det største bidrag i forbindelse med skriveprocessen, er en anden mangeårig ven, forfatteren Hørđur Bergmann, Reykjavik, der har gennemlæst hele manuskriptet, stillet mange kritiske spørgsmål og bidraget med mange konstruktive forslag til forbedringer. Hørđur har med sin store erfaring og sit indgående kendskab til det danske sprog haft meget stor betydning for bogens sproglige udformning. Jeg vil også gerne takke ambassadør Lars Møller, Bern (tidl. Ljubljana) for værdifulde samtaler, opmuntring og konkrete oplysninger. Tak skal også lyde til Frau Marion Jacobsen, Deutsche Bücherei Hadersleben for uvurderlig hjælp med fremskaffelse af litteratur fra tyske biblioteker. Højskolen Østersøen, Aabenraa har givet mig mulighed for gennem mange år at undervise om Slovenien og østeuropæiske forhold generelt. Tak til højskolen og de mange elever, der har deltaget i undervisningen med engagement og mange kritiske spørgsmål, som har tvunget mig til hele tiden at gennemtænke stoffet på ny. Til slut skal der lyde en tak til ambassadør Rudolf Gabrovec og presseattaché Peter Altus (Lange), Den 8

10 Slovenske Ambassade i København for godt, smidigt og behageligt samarbejde i forbindelse med bogens udgivelse. 9

11 Lidt geografi Areal: km2 Befolkning: Hovedstad: Ljubljana Sprog: Slovensk (slavisk sprogstamme) samt italiensk og ungarsk i mindretalsområder Kun halvt så stort som Danmark er Slovenien et af Europas mindste lande, men trods sin ringe størrelse rummer det alligevel nogle meget forskellige landskaber. Det meste af landet er højland, idet op mod halvdelen af landet ligger mere end 500 m over havet. Kun godt 7 % ligger mindre end 200 m over havet. Geografisk kan man inddele Slovenien i fire dele: 1. Alpeområdet i nordvest og nord, 2. De Dinariske Alper mod syd og sydøst, 3. Middelhavsområdet mod sydvest og 4. Den Pannoniske Slette mod øst. Alpeområdet udgør hele den nordvestlige og nordlige del af Slovenien og dækker godt 40 % af hele landets areal. Bjergene i dette område, der er de sydlige udløbere af Alperne, er ret høje. I de Juliske Alper helt mod nordvest ligger landets højeste punkt, Triglav, der når en højde på m. Stort set hele dette område indgår i den 840 km2 store Triglav Nationalpark, der blev etableret allerede i Der bor kun 2000 mennesker i hele parkens område, der er underlagt en lang række meget strenge restriktioner for at beskytte den sårbare natur. Det er i øvrigt Triglavs tre tinder, der pryder det slovenske flag og våbenskjold. Geografisk strækker Alpeområdet sig så lang mod syd at både Ljubljana- og Celje-områderne regnes med. Store strækninger af bjergområderne er dækket af skov. Det andet store bjergområde udgøres af de nordlige udløbere af De Dinariske Alper. Området strækker sig i et bredt bælte fra den kroatiske 10

12 grænse i sydøst og næsten til den italienske grænse nord for Nova Gorica og dækker næsten 30 % af landets areal. Bjergene i dette område er knapt så høje som i Alpeområdet, men når dog på det højeste sted op på ca m. Betydelige dele af området er dækket af skove, som rummer mange vilde dyr, bl.a. den brune bjørn, der findes i skovene omkring byen Kočevje. En særlig landskabstype, karst, er meget udbredt i dette område. Karstlandskaber opstår i bjergområder, der består af bestemte typer kalksten, hvor regnvandet kan sive ned gennem sprækker eller porøse områder. I undergrunden opløser det efterhånden de blødere dele af kalken, og der dannes husrum, hvorefter det overliggende materiale på et tidspunkt styrter ned, og der dannes på den måde et meget særpræget landskab fyldt med disse karakteristiske gryder. Andre steder i karstlandskabet opstår der periodisk optrædende søer, hvor regnvandet fra større områder samles, indtil det i løbet af måneder langsomt siver ned i undergrunden. Den største af disse søer er Cerknica-søen, der i våde perioder når en udstrækning af ca. 25 km2 og er Sloveniens største sø. Middelhavsområdet længst mod sydvest optager ca. 10 % af landets areal. Det ligger lavere end De Dinariske Alper, men er i endnu højere grad præget af karstlandskab, som her især er karakteriseret ved de mange underjordiske grotter. I Middelhavsområdet er der sine steder 1-2 grotter pr. km2. Der er i hele Slovenien registreret over 7000 grotter. De opstår, hvor de letopløselige kalklag findes dybt under overfladen. De største og mest kendte er Postojna-grotterne, der ligger i De Dinariske Alper, men de mest imponerende er Škocjan-grotterne, der ligger i Middelhavsområdet, og som siden 1986 har været opført på UNESCO s liste over verdens naturarv. I disse grotter kan man foruden drypstenshuler opleve et andet karakteristisk karstfænomen, nemlig den underjordiske flod. 11

13 Længst mod øst ligger Den Pannoniske Slette, som udgør 1/5 af Sloveniens areal. Her findes landets mest velegnede landbrugsområder med store flade strækninger og frugtbar jord. Flere steder i området findes der varme kilder, der udnyttes til termalbade. Andre steder udvindes der store mængder naturligt mineralvand. Området gennemstrømmes af den vandrige flod Mura, der er omgivet af store engarealer med sjældne planter. Bortset fra Middelhavsområdet har Slovenien fastlandsklima med forholdsvis kolde vintre og varme somre. I det indre af landet er vintrene lidt koldere og sommeren lidt varmere end i Danmark. I Middelhavsområdet er middeltemperaturen i januar 6 grader højere og i juli 3 grader højere end i Ljubljana. De Dinariske Alper giver læ for nordenvinden og samtidig nyder området godt af de milde vinde fra Middelhavet. På grund af bjergenes forløb er klimaskiftet sine steder meget brat. Det slovenske bosætningsmønster er meget spredt. Af alle EU-lande har kun Portugal en mindre del af befolkningen, der bor i byen. Til trods for landets veludbyggede erhvervsliv bor kun halvdelen af slovenerne i byen. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at der i de seneste år næsten ikke er sket nogen ændring i fordelingen mellem by- og landbefolkningen. I 1980 boede 48 % af befolkningen i byen. Dette tal er i 2002 kun vokset til 50,8 %. Slovenerne lægger vægt på at bo i eget hus og have god plads, så selv om de får uddannelse og arbejde i byen, bygger mange af dem alligevel hus på deres hjemegn og pendler derfra til deres arbejdsplads. Slovenien har heller ingen storbyer og større koncentrationer af byer. Hovedstaden Ljubljana har kun indbyggere og den næststørste by, Maribor har Resten af bybefolkningen bor i godt 100 byer, hvoraf næsten 85 % har under indbyggere og kun to af de øvrige har tæt ved

14 Sloveniens historie Det område, der i dag udgøres af Slovenien, er et gammelt kulturområde, hvis historie strækker sig tilbage til Romerrigets tid. Kystområdet har lige siden dengang været præget af Middelhavskulturen, mens det indre af landet igennem et årtusinde var politisk og kulturelt tæt forbundet med Sydtyskland og Østrig. Gennem næsten hele deres historie har slovenerne været under fremmed herredømme. Men til trods for, at de kun har udgjort et lille mindretal på 1 2 mio. mennesker, har de undgået at blive sprogligt og kulturelt opslugt af deres langt overtallige naboer. Det skyldes ikke mindst den lutherske reformation, som var med til at gøre slovenerne til en kulturnation med eget skriftsprog. Men allerede tidligere begyndte unge slovenere at tage uddannelse på universiteter rundt om i Europa. Det var en tradition, der fortsatte. De intellektuelle, der fra omkring 1800 førte an i den nationale vækkelse blandt slovenerne, havde af den grund et bredt europæisk udsyn, og derfor slog slovenernes nationale vækkelse heller aldrig over i nationalisme. Det er bemærkelsesværdigt, at selv de mest nationalt bevidste slovenere altid har haft blikket rettet mod Central- og Vesteuropa. Deres bestræbelser er gået ud på at udvikle den slovenske kultur, så den kunne måle sig med kulturen i det øvrige Europa og vinde anerkendelse der. Op igennem 1980 erne var det også frem for alt ønsket om demokrati, der udløste en national bevidstgørelse og førte til løsrivelse. Ikke omvendt. I et område, der omfattede dele af vore dages Slovenien, skabte en keltisk folkegruppe en statslignende enhed, der betegnes som kongeriget Noricum. I år 10 f. Kr. lod Noricum sig indlemme i Romerriget, som området i de følgende år var en del af. Langs en vej, som romerne anlagde fra Triestområdet til den ungarske slette, byggede de 13

15 en række militære støttepunkter. Et af disse, Emona, lå der hvor hovedstaden Ljubljana senere opstod. Et andet lå, hvor Celje senere opstod. Ptuj, der blev grundlagt allerede i 69 e. Kr., har eksisteret lige siden og er områdets ældste by. I tallet, efter Romerrigets ophør, indvandrede slaviske folkeslag, som er forfædrene til vor tids slovenere. De slog sig ned i et område, der strakte sig fra Adriaterhavet til langt op i vore dages Østrig. Her grundlagde de fra slutningen af 600-tallet en stat, der blev kaldt Karantanien, og som havde sit centrum i nærheden af Klagenfurt i det nuværende Østrig. Karantanernes samfundsopbygning og styreform var bemærkelsesværdig. Samfundets øverste lag udgjordes af en ret stor gruppe af frie, selvejende bønder, Edlinger. Denne gruppe, der havde en særlig moralsk og politisk status i samfundet, valgte stammesamfundets hertug, som derefter blev indsat ved en særegen ceremoni, der fandt sted ved den såkaldte fyrstesten. På denne sten sad repræsentanten for de frie bønder og ledede ceremonien. Den kommende fyrste måtte i overværelse af de forsamlede frie bønder sværge på, at han ville respektere folkets vilje og forsvare dets rettigheder. Først efter at løftet var afgivet, overlod fribonden pladsen på fyrstestenen til den nye fyrste, som indtil da havde været klædt som en almindelig bonde. En sådan demokratisk ceremoni, hvor fyrsten modtager sin magt direkte fra de frie bønder, kendes på den tid ikke andre steder i Europa. Den vakte da også så stor opmærksomhed i samtiden, at den er blevet beskrevet af adskillige krønikeskrivere op gennem middelalderen. Via en fransk filosofs beskrivelse nåede den Thomas Jefferson, der var hovedmanden bag den amerikanske Uafhængighedserklæring. I det slovenske område fortsatte ceremonien, der udspillede sig på slavisk, i ca. 700 år og ophørte først i 1414, meget længe efter at Karantanien havde mistet sin selvstændighed. De sidste århundreder havde den udelukkende ceremoniel betydning, idet det nu var de fremmede herskere, der bestemte, hvem der skulle være hertug. 14

16 Karantaniens selvstændighed ophørte allerede i 745, da fyrsten anerkendte Bayerns overhøjhed til gengæld for, at bayerne hjalp landet med at forsvare sig imod bestandige angreb fra de nordøstlige naboer. Kort tid efter begyndte udbredelsen af kristendommen. De fleste af missionærerne kom fra det irske ærkebispedømme i Salzburg, mens en anden gruppe kom fra patriarkatet Aquileia vest for Triest. Sidstnævnte var på den tid et magtfuldt ærkebispedømme, som havde en selvstændig stilling i forhold til Rom. Allerede et halvt århundrede senere blev området i kirkelig henseende delt mellem disse to ærkebispedømmer. I tilbageblik er det ikke uinteressant, at delingslinien kom til at forløbe tæt ved den nuværende grænse mellem Østrig og Slovenien. I de følgende århundreder kom området i stigende grad under tysk herredømme og blev underlagt det tyske feudalsystem. Det medførte, at hele landet efterhånden fordeltes som len til forskellige tyske adelsslægter samt ikke mindst til en række bayerske og østrigske bispedømmer. De frie slaviske bønder blev efterhånden opslugt af dette system, men bevarede alligevel i flere århundreder en vis selvstændig stilling. Resten af landbefolkningen blev gjort til livegne under de forskellige feudalherrer. På grund af den skarpe sociale deling af samfundet forblev de livegne slavisktalende, selv om feudalherrernes sprog var tysk. Det var kirken opmærksom på og oversatte derfor forskellige bønnetekster til slavisk. Disse tekster, der er fra omkring år 1000, er bevarede i form af de såkaldte Freising-manuskripter og er de ældste kendte slaviske tekster skrevet med det latinske alfabet. Frem til sidste halvdel af 900-tallet var der en del forbindelse til slaverne i Böhmen og Mähren (Tjekkiet), men dette samspil ophørte efterhånden, da tyske kolonister i de følgende århundreder i stort tal bosatte sig i det nuværende Østrig. Denne kolonisering medførte også, at sproggrænsen 15

17 mellem tysk og slavisk gradvist rykkede mod syd, så den ved middelalderens slutning fulgte en linie fra Villach og lige nord om Klagenfurt. Her lå den til sidste halvdel af 1800-tallet. Afsondringen fra de nordlige slaviske naboer og sprogforskellene til de tyske feudalherrer betød, at det slovenske område fik en selvstændig sproglig og kulturel udvikling, der århundreder senere førte til en slovensk selvbevidsthed, og som spillede en betydelig rolle for den udvikling, der førte til selvstændigheden i Fra 962 blev det slovenske område en del af Det Tysk-romerske Rige og blev ad den vej knyttet politisk og kulturelt til Central- og Vesteuropa. Landet blev organiseret i forskellige markgrevskaber og udgjorde samlet et forsvarsområde mod ungarerne og kroaterne. Den sydøstlige grænse mellem Slovenien og Kroatien har i det væsentlige ligget fast siden da, altså i 1000 år. I de følgende århundreder hersker en række tyske bispedømmer og forskellige tyske adelige familier over størstedelen af området. Særlig dominante blev Habsburgerne, der i 1335 arvede det meste af det nuværende slovenske territorium. Bortset fra første halvdel af tallet, da Habsburgerne i en periode fik konkurrence fra de magtfulde grever fra Celje, forblev Slovenienområdet helt frem til 1918 en del af Det Habsburgske Rige med hovedstad i Wien. Dog kom kystbyerne og baglandet fra slutningen af 1200-tallet i 500 år under Venedig, der på den tid var en magtfuld stat. I 1100-tallet begyndte der så småt en byudvikling i det indre af landet. I løbet af 1200-tallet fik byer som Kranj, Kamnik, Ljubljana og Maribor købstadrettigheder. Indtil da havde Ptuj i et årtusinde været områdets vigtigste by. Byernes befolkning begyndte at udvikle håndværk og handel som selvstændige erhverv, og da de var forholdsvis frie i forhold til feudalsystemet, udviklede de sig til en ny social samfundsklasse, der adskilte sig markant fra både adelen og de livegne bønder. 16

18 Håndværkerne og købmændene var som i de sydtyske byer medbestemmende i byernes styre. Det gjaldt dog ikke for kystbyerne Koper og Piran. Disse byer, der har rødder helt tilbage til oldtiden, kom som nævnt under Venedig. Her var det kun gamle overklasseslægter, der var repræsenterede i bystyret Reformationen og den slovenske kulturs fødsel 1500-tallet var en begivenhedsrig tid i slovensk historie. Der foregik gennem landet en livlig handel fra de tjekkiske, østrigske og ungarske områder til Italien, og det fremvoksende handelsborgerskab i byerne nød godt af landets strategiske beliggenhed. Bønderne langs handelsruterne hentede sig også en fortjeneste ved at medvirke ved transporten af varerne. Det var også en kulturel blomstringstid. De livlige forbindelser med naboområderne bragte også humanismens og den lutherske reformations tanker til Slovenien. Men det var tillige en tid med voldsomme bondeoprør og frygtelige tyrkiske plyndringstogter. Det Tyrkiske (Osmanniske) Rige havde de foregående 150 år bredt sig op over Balkan, så vestgrænsen af deres besiddelser var der, hvor Bosniens vestgrænse er i dag. Derfra foretog militære enheder allerede fra sidste del af 1400-tallet jævnligt plyndringstogter så langt mod vest som til det nordøstlige Italien. Disse togter gik ikke mindst ud over bønderne, som var de mest forsvarsløse. Deres feudalherrer havde ganske vist pligt til at forsvare dem, men den pligt levede de kun i ringe grad op til. Nogle steder byggede bønderne derfor selv forsvarsværker i form af høje ringmure omkring kirker, der lå på bakketoppe, hvorfra det var muligt at forsvare sig mod de ridende tyrkiske plyndringsmænd. Flere af disse gamle forsvarsværker eksisterer stadig. Det var først efter, at Habsburgerne fra 1530 begyndte at opbygge et forsvarsbælte, den såkaldte Militærgrænse, langs Bosniens vestgrænse, at de tyrkiske plyndringstogter aftog. 17

19 Bøndernes vrede mod feudalherrerne kulminerede i forbindelse med indførelsen af nye skatter og nye hoveriforpligtelser. Der kom en lang række bondeoprør, der begyndte i 1470 erne og fortsatte i de følgende 250 år, indtil livegenskaben blev afskaffet. En af de voldsomste opstande fandt sted i 1515, da omkring bønder og andre undertrykte deltog. Denne og de andre bondeopstande blev slået ned med brutal militær magt, men flere af opstandene var så omfattende, at adelen ikke magtede at nedkæmpe dem alene og måtte have hjælp af en kejserlig hær. Ved borgen i Ljubljana står der en skulptur, der viser de forbitrede bønder bevæbnede med lange stænger, der i enden har monteret et kraftigt, krumt og spidst knivsblad. Men forholdene var ikke ens overalt, og ikke alle feudalherrer var primitive bondeplagere, og ikke alle livegne var totalt forarmede. Det er præsten og humanisten Primož Trubars ( ) livsforløb et tydeligt vidnesbyrd om. Trubar, der blev lederen af den protestantiske reformation i Slovenien, var søn af en livegen møller, men fik trods denne sociale baggrund mulighed for at studere teologi i Rijeka, Wien og Triest. Med støtte fra biskoppen i Triest blev Trubar drivkraften i en meget omfattende luthersk reformationsbevægelse, der strakte sig over de sidste tre fjerdedele af 1500-tallet. Denne protestantiske bevægelse fik ikke kun religiøs, men i meget høj grad også kulturel betydning. I overensstemmelse med Luther lagde Trubar vægt på, at mennesker skulle kunne læse om kristendommen på deres eget sprog. Men da et slovensk skriftsprog ikke fandtes, begyndte han at udforme et og anses af den grund for at være den slovenske nations fader. Indtil reformationstiden havde skriftsproget været tysk eller latin. I 1550 udgav Trubar de første bøger på slovensk, en ABC og en katekismus, og i det følgende halve århundrede udgav protestanterne i alt 50 bøger 18

20 på slovensk udkom hele Bibelen i slovensk oversættelse af Jurij Dalmatin. Foruden gudstjenestebøger blev der også udgivet skolebøger. Protestanterne lagde i det hele taget stor vægt på undervisning. I 1564 udarbejdede Trubar en plan for en ny luthersk kirkeorganisation, som bl.a. indeholdt et forslag om, at præsten i hvert sogn skulle undervise børnene i at læse og skrive slovensk. De aktive deltagere i den omfattende protestantiske bevægelse var ikke kun en lang række slovenske kirkefolk, men også andre lærde, som bidrog med at skrive skolebøger og oversætte udenlandske værker til slovensk. De slovenske protestanter havde hele tiden tætte forbindelser til trosfæller i Tyskland. Særlig nære var kontakterne til protestanterne i Würtemberg. Mange af de udgivne bøger blev trykt i Tyskland, hvor Trubar også i lange perioder opholdt sig, når han af katolske kræfter blev tvunget til at flygte fra det slovenske område. Når reformationsbevægelsen kunne få et så betydeligt omfang, som den fik, hang det sammen med, at ikke blot de førende borgere i byerne, men også en del af adelen var bevægelsens drivende kræfter og støttede den politisk og materielt. Det er absolut med rette, at de slovenske protestanters videnskabelige og humanistiske indsats betragtes som det slovenske folks kulturelle fødsel. Det, som de skabte, blev fundamentet for al senere slovensk kulturudvikling. Trods den hårde skæbne, der efterfølgende blev bevægelsen til del, anerkendes deres indsats i dag fra alle sider dør den habsburgske ærkehertug Karl, der havde tolereret de nye tanker. Men hans søn og efterfølger var en fanatisk katolik, som snart tog fat på at rulle den protestantiske reformation tilbage ved at forbyde protestantiske gudstjenester og skoler, hvorefter han med militær magt fordrev de protestantiske præster og brændte deres bøger. Man kan på den baggrund godt hævde, at modreformationen tog sin begyndelse i 19

21 det slovenske område allerede et kvart århundrede før 30-årskrigens udbrud. Næste runde i bekæmpelsen af protestantismen kom i slutningen af 1620 erne, da Habsburgerne havde nedkæmpet de tjekkiske protestanter og havde fået magt nok til at konfrontere adelen i Slovenien, som man i første omgang var gået uden om. Efter 1628 måtte alle adelige i Slovenienområdet, som ikke ville overgå til den katolske tro, udvandre. I løbet af to år udvandrede rent faktisk år tidligere var der udvandret en række intellektuelle. Det var derfor ikke blot den protestantiske bevægelse, der blev kvalt. Undertrykkelsen satte også en stopper for den slovenske sproglige og kulturelle udvikling i de følgende par århundreder. Dog udkom der i 1689 et bemærkelsesværdigt bogværk, som var på 3000 sider og rummede hele datidens viden om det slovenske områdes natur, topografi, etnografi og historie. Die Ehre des Herzugtums Krain var skrevet på tysk af den berejste og lærde adelsmand Janez Vajkard Valvasor ( ), som brugte store dele af sin formue på at få værket trykt. Reformperiode og bondefrigørelse For alle andre end de livegne bønder blev 1700-tallet en økonomisk fremgangstid, hvor der foregik et omfattende byggeri. Mange byer ændrede udseende og overalt skød barokkirker og slotte op. Med Maria Theresias magtovertagelse i Wien i 1740 indledtes der en periode med gennemgribende reformer, der også kom Slovenienområdet til gode. Reformerne blev fortsat og udvidet under sønnen Josef II. Vi kender i Danmark slutningen af 1700-tallet som de store landboreformers tid med ophævelsen af stavnsbåndet i 1788 som en central begivenhed. I Det Habsburgske Rige var der en lignende udvikling i gang. Siden 1600-tallet var forholdene for de livegne bønder 20

22 blevet stadig værre. Derfor var Iivegenskabens afskaffelse i 1781 uden tvivl den mest afgørende reform for den videre udvikling. Den gav bønderne deres personlige frihed, som en del af dem udnyttede til at vandre til byerne for at tage arbejde i manufakturerne. Der foregik i den samme periode en omfattende udbygning af vejnettet gennem det slovenske område fra Wien til Triest, og flodtransporten blev forbedret. Der blev iværksat en række andre tiltag til fremme af erhvervslivet, bl.a. indførtes der nye metoder og afgrøder, som øgede landbrugsproduktionen. I sidste halvdel af 1700-tallet blev minen i Idrija verdens største producent af kviksølv. Ved århundredets slutning havde minen ca medarbejdere. Omkring 1750 begyndte tørlægningen af sumpene syd for Ljubljana, hvilket fik stor betydning for befolkningens sundhed. I slutningen af århundredet havde økonomien udviklet sig så meget, at den kunne bære en selvhjulpen slovensktalende middelklasse, hvis medlemmer selvbevidst gjorde sig til talsmænd for en national-kulturel bevægelse. En betydelig del af disse mennesker var veluddannede. De fulgte med i de europæiske politiske og kulturelle hovedstrømninger og sendte deres sønner til kendte universiteter i Göttingen, Tübingen, Wien og Paris indførtes et treårigt alment skolevæsen. Alle børn skulle lære at læse, skrive og regne så godt, at de kunne blive dygtige landmænd, fabriksarbejdere og soldater. Selv om skole- og administrationssproget i Østrig var tysk, fik skolerne i det slovensktalende område i et vist omfang lov til at undervise på slovensk. Skoleloven af 1774 blev derfor også begyndelsen til den slovenske grundskole. Selv om indførelsen gik langsomt, blev skolerne alligevel en af grundpillerne i den slovenske nationale genfødsel, der foregik i de følgende årtier. Dertil bidrog også, at der nu for første gang siden reformationen 200 år tidligere kom gang i udgivelsen af bøger på slovensk. En gruppe intellektuelle var parate til at udnytte den nye reformtids muligheder. I 1784 blev en ny oversættelse af Bibelen igangsat. Allerede 21

23 i 1768 var der udkommet en slovensk grammatik, der især var møntet på at udvikle slovensk til et litterært sprog og 1791 udkom i 2 bind den første slovenske historie udarbejdet på videnskabeligt grundlag. Den var skrevet på tysk, men ud fra en national, slovensk synsvinkel og lagde vægt på beskrivelsen af slovenernes civilisationshistorie og levevis. Forfatteren var en af de mest fremtrædende slovenske repræsentanter for oplysningens ideer Anton Tomaž Linhart ( ). Napoleonskrigene berørte også det slovenske område, som i blev en del af Napoleons Illyriske Provinser. Selv om det kun drejede sig om 4 år, blev der på det kulturelle område indført fornyelser, der fik varig betydning. I løbet af de fire år lykkedes det en fremtrædende slovensk intellektuel at få skrevet et sæt skolebøger til de slovensksprogede grundskoler, som Napoleon ønskede at fremme. Disse bøger, der dækkende mange forskellige fag, fik også på længere sigt stor betydning. Efter Napoleons fald kom det slovenske område igen under Habsburgerne. I marts 1848 udbrød der revolution i Wien ligesom mange andre steder i Europa. De revolutionære rejste krav om demokrati, national selvbestemmelse og ophævelse af feudalsystemet. Revolutionen tog slovenerne på sengen. De var totalt uforberedte på politisk handling. Men nyheden om oprøret i Wien bredte sig hurtigt, og i Wien, Graz og Ljubljana opstod der straks små organisationer af slovenske intellektuelle, der gik i gang med at udarbejde nationalpolitiske programmer. Det første blev udsendt af gruppen fra Wien, men alle koncentrerede sig om de samme tre krav: 1) De fire administrative enheder, hvor der boede slovenere, skulle sluttes sammen til et forenet Slovenien. 2) Her skulle skole- og forvaltningssproget være slovensk. 22

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5 Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

Oplæg om det tyske politiske system m.v.

Oplæg om det tyske politiske system m.v. Oplæg om det tyske politiske system m.v. Næstved Kommunes studietur til Nordrhein-Westfalen d. 5. til 9. september 2016 v/ direktør Per B. Christensen Introduktion til Tyskland Lidt baggrund og historie

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab.

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab. Indfødsretsudvalget IFU alm. del - Bilag 71 Offentligt Oversigt over løsning fra det statsborgerretlige tilhørsforhold til de tidligere jugoslaviske republikker ved ansøgning om dansk statsborgerskab (februar

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa

QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske

Læs mere

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL

DET FÆRØSKE AFHÆNGIGHEDS- SPØRGSMÅL DET FÆRØSKE SPØRGSMÅL AFHÆNGIGHEDS- ->G'-)ions;s77mN?z- IB'X >izhionai9siviisa3ainn Mannbjørn Jacobsen Indhold FORORD 13 ER FÆRØERNE EN NATION? 14 Forskellen skabt 14 Lille Danmark 15 Samband skubbes vestpå

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 5. - 6. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

BUDAPEST OPLEV DONAU, PARLAMENTET, VARME BADE, BUDA SLOT, M1 & HELTEPLADSEN

BUDAPEST OPLEV DONAU, PARLAMENTET, VARME BADE, BUDA SLOT, M1 & HELTEPLADSEN BUDAPEST OPLEV DONAU, PARLAMENTET, VARME BADE, BUDA SLOT, M1 & HELTEPLADSEN Explored by Stig Albeck Find din rejsedrøm på www.wannasii.com Velkommen Overblik Budapest er en af Donaus perler, og dens storslåede

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred

Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred Demokrati skaber ikke nødvendigvis fred Af Morten Rasmussen, Kristeligt Dagblad 25. juli 2006 -- Man kan ikke sige, at demokratiet er en mere fredselskende eller fredsskabende forfatning end alle andre,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere