Diskussionslysten duo. Peter Lund Madsen om dumme dyr, drifter og humor. pimp dit CV. H.K.H. Prinsesse Marie samarbejder med SDU

Transkript

1 RUSTSEPTEMBER 2010 Diskussionslysten duo Peter Lund Madsen om dumme dyr, drifter og humor pimp dit CV H.K.H. Prinsesse Marie samarbejder med SDU RUST - studentermagasinet for Syddansk universitet

2 (INDHOLD) PUBLIK 5 SDU I TAL Aldrig før har så mange nye studerende modtaget et brev med besked om, at de er blevet optaget på SDU. RUST vender, drejer og undersøger tallene bag dette års rekordstore optag. 8 HISTORY SLAM! Den grønne dug var skiftet ud med kaffe og croissanter, da historiestuderende fra SDU gik til eksamen i formidling - på en café. 10 Diskussionslysten duo Folketingskandidaterne Mai Henriksen (K) og Pernille Rosenkratnz-Theil (S) diskuterer samarbejde, studietid og studenterpolitik og hvordan man i det hele taget diskuterer det. 16 STUDERENDE OG SOCIALE MEDIER BRANDER SDU SDU satser hårdt på nye platforme for at få sit brand ud i verden. Flyers og brochurer er afløst af ambassadører og Facebook. 18 BØGER FOR ALLE PENGENE? Studiestart betyder nye studiebøger. RUST guider dig gennem bogmarkedet og giver forslag til, hvordan du får alle titler på pensumlisten i hus. 20 FORDOBLING I AT BOOKE EN BIBLIOTEKAR Biblioteksservice hitter blandt studerende på SDU. 24 CURRICULUM VITAL Få gode råd til, hvordan du pimper dit CV. PARNAS 26 TÅBELIGE HJERNE Peter Lund Madsen fortæller om dyr, dumme drifter og humor. 32 HOKUS FOKUS H.K.H. Prinsesse Marie fortæller om sit samarbejde med SDU, og hvordan hun vil skabe opmærksomhed om universitetet. PLENUM Hung tien vu Agnete Scheel Agnete Scheel annonce_213x158.indd Få 1 en fantastisk Fritid 03/02/10 17:30:22 spinning Vi har også dks stærkeste afdeling med spinning på alle niveauer fra begynder til elite. Boxing & aerobic m.m. Vi har hold til alle. Styrke, kondition, balance og koreografi. >_gå nye veje. Sæt dine spor. fitness & styrketræning - og vi har et bredt udvalg i kredsløbsog styrketræningsmaskiner. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde. >_læs mere på priser fra squash Få en helt gratis startinstruktion til dks sjoveste spil - i dks størstesquashcenter 145,- pr/md. 34 KRONIK: FIND DIG SELV MED KIERKEGAARD Skrot life coach og lykkepiller, og konsulter i stedet Kierkegaard som middel mod angst og stress. Sådan lyder anbefalingen til ungdommen fra denne måneds kronikør. Find det, der passer dig på Vi har de dygtigste instruktører og byens bedste miljø - også efter træning. Vi glæder os til at se dig vi er på Ejbygade 4 og på tlf RUST / september / 2010 RUST / september /

3 (LEDER) (PUBLIK) Før dig frem Mens politikerne gør, hvad de kan for at jage studerende igennem uddannelsessystemet hurtigst muligt, så tyder meget på, at det ikke er fartrekorder i studietid, som arbejdsgiverne søger i øjeblikket. Relevante studiejobs hitter derimod. Der er senest blevet bekræftet af en rapport fra Akademikernes Centralorganisation, som undersøgte overgangen fra studie til job. Men resultatet kommer næppe som den store overraskelse på mange studier, hvor CV-ryttere for længst har luret, at den korteste vej til drømmejobbet går over erhvervsmæssige meritter, der står mål med Alpe d huez. Arbejdsgiverne vil have dimittender med relevante studiejobs i skoletasken snarere end høje karakterer. Man kan frygte, at den vilde jagt på fyld til CV et går ud over studiet. Eller omvendt glæde sig over udviklingen, som kan sikre, at universitetsstuderende bevarer jordforbindelsen til den praktiske virkelighed. På side 24 i dette måneds magasin giver vi en guide til, hvordan du præsenterer dig bedst med et pimpet CV. Månedens tema er branding: Vi ser nærmere på SDUs fremtoning udadtil, og så har RUST royalt besøg af HKH Prinsesse Marie, som vil bruge sin profil til at skabe opmærksomhed om universitetet. Du kan læse om samarbejdet mellem SDU og prinsessen på side 32. På side 8 bringer vi historien om historie, der er begyndt med alternative eksaminationsformer i faget formidling. Her bliver den grønne dug lagt på et cafébord, hvor de studerende præsenterer deres opgave for censor og interesserende cafégæster. Et fantastisk projekt, som man kun kan håbe på, at andre studier specielt fag, der uddanner gymnasielærere adopterer. Vi vil samtidig benytte det glinsende papir til at byde alle nye studerende velkommen til Syddansk Universitet! I er rekord-mange, og vi glæder os til, at I falder ind i Gydehuttens fortravlede, kaffe-jonglerende, småsludrende og taktløse summen. Vi håber også, at alle gengangere i forelæsningssalene har haft en god og lang sommerferie. Andreas Dohn Agnete Scheel ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Agnete scheel CHEFREDAKTØR andreas dohn REDAKTØR karine kirkebæk REDAKTØR kitt kristensen REDAKTØR nikolaj albrectsen De nye studerende i tal Syddansk Universitet har optaget det største antal studerende i universitetets 12 år gamle historie Og hele 74,3 procent har haft SDU som førsteprioritet på deres ansøgningsskema. RUST har vendt, drejet, lagt sammen og undersøgt tallene bag dette års optagelsesstatistik, for tallene fortæller sjove historier, og bag hvert tal er der mennesker - dine nye medstuderende. TEKST KARINE KIRKEBÆK // FOTO AGNETE SCHEEL Campusser Mens Syddansk Universitet i alt har fået 515 flere studerende end sidste år, så er der et par af campusserne, som ikke har formået at forøge bestanden af studerende. Sønderborg er den campus, der har oplevet den største fremgang med hele 27,1 procent flere studerende. For eksempel skal uddannelsen i sprog og formidling gøre plads til hele 485,7 procent flere hoveder i forelæsningssalene. Men det hele er langt fra lyserødt, og campus i Kolding får ni færre studerende end sidste år. Imens er Teknik i Sønderborg det fakultet, der har størst fremgang på ikke mindre end 73,3 procent. Køn Et af sommerens store emner i medierne har været de såkaldt stærke kvinders stormen frem i samfundet. Kvindekollektiver, enlige økomødre og kvinder på uddannelserne. Alle temaer har været berørt, og kvinderne har ikke tøvet med at klappe hinanden på skuldrene - de (vi) kan selv. Og det kan de også på Syddansk Universitet. På 10 ud af Syddansk Universitets 15 fakulteter er kvinderne i overtal. Og 51,7 procent af alle de studerende på SDU har to X-kromosomer. Det minder efterhånden om de sproglige klasser på landets universiteter, hvor det ikke er uset, at drengene bliver trynet af en flok kaglende piger. De mest grelle eksempler er det sundhedsvidenskabelige fakultet i Esbjerg, hvor 87,5 % af de studerende på folkesundhedsvidenskab er piger. Det er dog en fremgang fra sidste år, hvor der ikke var en eneste dreng. Omvendt er der kun 15,4 % kvinder på det tekniske fakultet i Sønderborg. Alder Vi bliver alle ældre og ældre, men på SDU er gennemsnitsalderen den samme som sidste år. De universitetsstuderende i Syddanmark er stadig 22,6 år, når de starter på en uddannelse. De ældste er de historiestuderende i Kolding, som har en gennemsnitsalder på 31,8 år. Samme alder som det har taget en Dalmore single malt REDAKTØR razan el-nakieb Forsidefoto Agnete Scheel Layout Monica Brix Annonceansvarlig Amin Baram, rustannonce@sdu.dk Udgiver Serviceområdet Oplag gange årligt Tryk one2one Distribution Alle afdelinger af SDU Kontakt rust@sdu.dk Web Adresse RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M ISSN Faste skribenter: Stine Greve Signe Haahr Pedersen Kasper Marker Pedersen Korrektur: Mikkel Cramon 4 RUST / september / 2010 RUST / september /

4 BLIV GRATIS* MEDLEM AF IDA (PUBLIK) Rum at få sin smag af mokka, tobak og rød. Campus i Kolding har da også i snit de ældste studerende sammenlignet med de andre campusser. It og datamanagement er det eneste studie på SDU, hvor den gennemsnitlige studerende stadig er teen ager. Her er gennemsnitsalderen 19,6 år. Adgangsgrundlag Langt størstedelen af de nye studerende på SDU kommer med den klassiske bor deauxfarvede hue og et STX-studenterbevis i attachemappen. 53,8 procent har denne eksamen som adgangsgrundlag for at søge ind på Syddansk Universitet. Samtidig bruger kun 8,8 procent af de studerende et afgangsbevis fra HTX til at tage en videregående uddannelse på landets tredjestørste universitet. Bopæl og nationalitet Det største af Syddansk Universitets campusser ligger i Odense, og af alle de studerende på SDU er der da også en klar overvægt af fynboer. 40,6 procent har bopæl på Fyn, før de starter på SDU. Omvendt er SDU mindst tiltræk kende for midt- og nordjyder, hvor kun 7,4 procent af de studerende har bopæl. Faktisk er der større chance for at støde på en udlænding end på både nord- og midtjyder og syd- og vestsjællændere på de fem campusser. I alt har 10,9 procent af de nye studerende en anden nationalitet end dansk. Den næstmest udbredte nationalitet er den omfangsrige beteg nelse Vesteuropa, hvorfra 3,4 procent af de studerende kommer. Og 0,3 procent af de studerende er fra ukendte lande. Professionsbacheloren i Economics and Information Technology er den uddannelse på SDU, som trækker flest asiater til. Her er 26 pro cent af uddannelsens studerende fra Asien. Og det er en ret stor andel, hvis man tager i betragtning, at kun 0,4 procent af alle de studerende på SDU stammer fra kontinentet mod øst. HELE STUDIETIDEN OG NYD FORDELENE: ET ENESTÅENDE NETVÆRK ARRANGEMENTER PÅ DIT STUDIESTED FAGLIGE NYHEDER LEVERET TIL DØREN FAGLIG STUDIEHJÆLP BILLIGE STUDIEFORSIKRINGER...OG MEGET MERE *for visse uddannelsesretninger og -steder kræver det gratis IDA-medlemskab medlemskab af en studenterorganisation. VIND EN TUR TIL NEW YORK FOR 2 PERSONER (PUBLIK) Læs konkurrencebetingelserne på ida.dk/studerende Kilde: optagelsesstatistik KOT-optag 1. runde pr. 30. juli 2010 ved Kristian Kvist. IDA er med flere end medlemmer Danmarks største fagforening og interesseorganisation for tekniske og naturvidenskabelige akademikere. 6 RUST / september / 2010 Læs mere på ida.dk/sdu, ida.dk/sdutek eller ida.dk/alsion RUST / september /

5 (PUBLIK) (PUBLIK) History Slam! Café latte, hyggesnak og croissanter er normalt ikke det første, man forbinder med eksamen i historie og formidling. Men på SDU i Odense var den hyggelige afslappede caféstemning for en stund afløser for neglebidning om det grønne bord, i noget man kan kalde en anderledes del af en eksamen. TEKST KITT KRISTENSEN // FOTO ANDERS BOE Anna Back Larsen under sit foredrag på Café Matisse. Midt i eksamenshøjtiden, nærmere bestemt maj måned, havde historiestudiet ved SDU premiere på History Slam!. History Slam! er en del af et kursus i formidling, hvor de studerende bedømmes på deres evne til at formidle historiefaglige problemstillinger til den almindelige offentlighed frem for til en lærer og en censor omkring det grønne bord. Det er adjunkt Thomas Wegener Friis, der sammen med en kollega fik ideen til, at de historiestuderende ikke kun skulle undervises og testes i viden om historie, men ligeledes skulle lære at formidle det, de har lært:»da jeg selv læste på universitetet, kunne jeg godt tænke mig, at nogle af de ting, jeg lærte, og nogle af de ting, jeg blev testet i, var nogle af de ting, jeg rent faktisk havnede i, når jeg var færdig. At der blev taget højde for, at jeg en eller anden dag skulle være historiker og ikke bare historiestuderende,«forklarer Thomas Friis. Grænseoverskridende foredrag En del af prøven gik blandt andet ud på, at de studerende skulle holde et foredrag for Idémanden bag: Thomas Wegener Friis byder velkommen til History Slam! et bredt sammensat publikum. Hver studerende fik en halv time til at slamme historie og forhåbentligt gøre en masse mennesker klogere på Café Matisse i Kerteminde. Ifølge Thomas Friis vakte foredraget stor interesse både blandt publikum og presse, som var mødt op for at høre de studerende. SDU havde på forhånd lavet en aftale med en lokal tv-station i Kerteminde om at forevige foredragene, men derudover kom både regionale TV2 og DR forbi med deres kameraer for at dække det bemærkelsesværdige projekt. Så de studerende fik i den grad prøvet grænser af:»det var enormt grænseoverskridende, fordi det var noget, som vi ikke rigtigt havde prøvet før, og man blev skubbet lidt ud over kanten. Men jeg synes virkelig, at det var en god oplevelse, når jeg kigger tilbage på den,«fortæller Anna Back Larsen, der er historiestuderende på femte og sidste år, og en af history-slammerne. Et beskyttet værksted Ifølge ildsjælen bag projektet var udgangspunktet for formidlingskurset at kigge nærmere på den færdige historiker, og så se hvilke værktøjer de studerende endnu manglede i skoletasken.»formålet er, at de kan få lov til at lave deres første fejl i et beskyttet værksted herude ved os, i stedet for at de laver deres første fejl den dag, de er ansat i deres første job. Pointen er, at de skal få lov til at afprøve de helt grundlæggende ting omkring formidling,«siger Thomas Friis. Frivillig formidling Kurset, der blev lanceret sidste år, er frivilligt, men det var første gang i år, at de studerende blev smidt ud på dybt vand og skulle holde foredrag for et helt fremmed publikum. De studerende kan selv vælge, om de ønsker at tage kurset eller foretrækker undervisning i nogle af de mere traditionelle fag. I år valgte 8 ud af 11 studerende at tage formidlingskurset, og ifølge Anna Back Larsen var det en stor succes:»det var rart at kunne fokusere på et meget veldefineret publikum, finde ud af hvad der kunne vække deres interesse, frem for at det bare var lærer og censor, som man på en eller anden måde skulle fedte for. Her var det et ægte publikum, og så trådte eksamensdelen pludselig lidt i baggrunden.«meget mere end blot et foredrag Formidlingskurset er dog andet end blot History Slam!. Vælger man et semester med formidling, skal man lave fire ud af fem opgaver, forklarer Thomas Friis. Formidling er ikke kun mundtlig, den er i ligeså høj grad skriftlig, derfor skal man vælge en kombination af de to ting:»man kan vælge at lave et foredrag som en podcast, en pressestrategi og pressemeddelelse, skrive en populærvidenskabelig artikel, lave en rapport eller holde et live-foredrag foran et ægte publikum,«lyder det fra adjunkten, som fortsætter:»de studerende skal vælge stof, de er fagligt hjemme i. På kurset bliver man ikke bedømt ud fra indholdet det går vi ud fra, at de kan men man bliver bedømt på evnen til at formidle,«forklarer han. Fast del af pensum Det anderledes formidlingskursus er netop blevet lagt ind som en fast del af pensum på historiestudiet. Thomas Friis er derfor en meget glad mand:»det er jo helt fantastisk. Tidligere kunne man jo dybest set komme igennem et helt studie og være fuldstændig komplet umulig til at give det videre, man havde lært. I et fag, der har så meget formidling i sig, er det jo en skam ikke at træne de studerende i det,«siger han. Det er dog ikke Thomas Friis selv, der kommer til at undervise fremtidens historikere i formidling, og det bliver derfor op til den enkelte underviser, hvordan semestret skal bygges op, men de overordnede rammer er sat.»man er ikke født til at kunne holde et foredrag eller født til at kunne skrive en embedsmandsrapport eller født til at optræde på tv. Der skal træning til, og det vil vi give dem,«siger Thomas Friis. Kort om History Slam! : History Slam! handler om at holde et foredrag, hvor man er en god formidler, der er både skarp, interessant og underholdende. History Slam! blev holdt første gang i maj i år. History Slam! var i år én opgave ud af fem mulige på et formidlingskursus, som er udbudt på SDU. Formidlingskurset er åbent for alle studerende, ikke kun historiestuderende. Fra efterårssemestret 2010 er formidlingskurset blevet en obligatorisk del af pensum for de historiestuderende. Det er op til den enkelte underviser i formidling, om History Slam! fortsat skal være en del af kurset. 8 RUST / september / 2010 RUST / september /

6 (PUBLIK) (PUBLIK) Diskussionslysten duo Studenterpolitik kæntrer i kantinemad, og statskundskabere støber luftkasteller på Christiansborg. Det mener folketingskandidaterne Mai Henriksen (K) og Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der tørner ud som fast debat-duo på Fyn frem mod næste valg. RUST har mødt de to politiske modstandere, som diskuterer samarbejdet, studietiden og studenterpolitikken og hvordan man i det hele taget diskuterer dét. TEKST AGNETE SCHEEL & ANDREAS DOHN // FOTO AGNETE SCHEEL Mai Henriksen ser på uret, før hun skynder sig over Campustorvet og videre mod hovedindgangen til Syddansk Universitet:»Socialdemokrater der venter,«advarer hun og vender kort efter tilbage med Pernille Rosenkrantz- Theil ved sin side og TV2 Fyn i hælene. Det er dagen, hvor de to politiske modstandere offentliggør deres uortodokse parløb mod næste folketingsvalg. Begge kandidater er opstillet på Fyn. Og de er tilpas uenige til at være enige om, at de kan drage fordel af hinandens modspil, mens de varmer op til valgkamp.»det her er ikke sådan noget imagepleje. Jeg synes, det er vigtigt for demokratiet, at man får lavet nogle konstellationer, der gør det let for folk at få taget en samfundsdebat. Og det synes jeg, at vi gør her,«siger Pernille Rosenkrantz-Theil om samarbejdet, der skal bringe de to politikere i kontakt med fynboerne. Mai Henriksen supplerer:»en del af det her projekt handler også om at komme ud og vise, at vi bare er almindelige mennesker, som gerne vil tage en politisk diskussion og måske også i den forbindelse kunne få reduceret noget af den politikerlede, der er. Sådan så folk de siger: Nå, men nu mødte vi Mai, og vi mødte Pernille, og de var egentlig meget nede på jorden.«private relationer giver god debat Det er langt fra to gamle hjerteveninder, som mødes for at lufte livet over en latte mellem sludrende studenter på Campustorvet. Faktisk kender folketingskandidaterne knap nok hinanden:»men det kommer vi jo til,«siger Mai Henriksen begejstret:»noget af det, som jeg synes er vigtigt i politik, det er de personlige relationer.«ifølge de to politikere er det netop transporten til og fra, debat om dit og dat og kaffepauser hist og her, der i sidste ende gør den politiske diskussion skarpere og bedre.»når man lærer hinanden at kende, så fatter man jo sympati for hinanden, og det betyder også, at man bliver ydermere irriteret over, at de for helvede ikke kan se, at det er sådan her, tingene skal være,«siger Pernille Rosenkrantz-Theil. Statskundskabere Og de ligner måske et umage par - ryg mod ryg. Konservative Mai Henriksen kommer fra kommunalpolitik, hun er medlem af Odense Byråd og har boet på Fyn det meste af sit liv. Socialdemokraten Pernille Rosenkrantz-Theil er landskendt debattør, har Folketingserfaring fra sin tid i Enhedslisten og bor på Frederiksberg. Men én ting har folketingskandidaterne i hvert fald til fælles - en uddannelse i statskundskab. Selvom de i Lige pludselig kommer man ind i den der lille osteklokke inde på statskundskab, hvor der render en eller anden elite rundt, helt løsrevet fra resten af samfundet. Det synes jeg var en lille smule fantastagtigt, og det bar debatterne præg af. - Pernille Rosenkrantz-Theil sin tid satte sig til rette i forelæsningssalene af forskellige årsager.»jeg begyndte jo at være politisk aktiv længe før, jeg begyndte at læse på universitetet. Så grunden til, at jeg valgte at læse statskundskab, var faktisk for at lære noget mere om det, jeg beskæftigede mig med til hverdag. Praktikken kom ligesom inden teorien for mit vedkommende,«siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der blev politisk aktiv i gymnasiet. Hun mener selv, at hendes bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet har gjort hende til en dygtigere politiker:»man får eksempelvis større indsigt i, hvad de der konservative laver, og hvad det kommer af.«for Mai Henriksen blev det studiet på Syddansk Universitet, der for alvor satte skub i den politiske karriere:»jeg oplevede, at min lyst til at diskutere blev utrolig stimuleret i det her statskundskabsmiljø. Der var virkelig nogen, som også synes, at det var spændende at debattere og studiemiljøet lagde op til, at man havde de her diskussioner. Det fik mig til at tænke over hvilken retning, jeg gerne ville gå i.«osteklokken der blev trængt»men hvis vi lige vender den rundt,«indvender Pernille Pernille Rosenkrantz-Theil:»Så synes jeg, at der manglede noget helt fundamentalt på statskundskab - nemlig at folk kom fra nogle forskellige miljøer.«socialdemokraten var den ene af to studerende på holdet, der ikke havde forældre med akademisk baggrund, og hun oplevede studiestarten som lidt af et kulturchok:»lige pludselig kommer man ind i den der lille osteklokke inde på statskundskab, hvor der render en eller anden elite rundt, helt løsrevet fra resten af samfundet. Det synes jeg var en lille smule fantastagtigt, og det bar debatterne præg af. Hold kæft hvor bliver det studentikost og kompromisløst.men det er jo også vilkårene,«siger Mai Henriksen:»Jeg synes jo, det var fantastisk at være med i studiemiljøet. Man havde jo masser af foredrag og diskussioner. Og ja, det blev mega teoretisk og havde ikke særlig meget med virkeligheden at gøre. Men på det tidspunkt var jeg aktiv i Konservativ Ungdom, hvor det handlede meget om at bygge kæmpe store teoretiske luftkasteller: Hvis vi bare kunne fjerne alle former for offentlige ydelser, hvordan ville verden så se ud? Og hele det her tankeeksperiment, syntes jeg, var fantastisk interessant.«teoretikere på gangene Luften er lun mellem de to politiske modstandere. Og selvom de afviser, at debat-samarbejdet kan omsættes til politisk forsoning i Folketingssalen, bliver de hurtigt enige om, at statskundskaberne fylder for meget på Christiansborg:»Det handler om, at der sidder en række partiforeninger, 10 RUST / september / 2010 RUST / september /

7 (PUBLIK) (PUBLIK) som ved gud finder den eneste i forsamlingen, som sidder med slips og skjorte, og Jeg kan da godt forstå, hvis de studerende herude ikke gider være med i studenterpolitik. For man ender med at sidde og diskutere kantinemad, når man er med i de her organisationer, som ikke er politiske. Altså, som ikke er funderet i en grundholdning. - Mai Henriksen som har gået på statskundskab, og så tænker de, at det må da være det klogeste menneske at sætte ind på Christiansborg. Her må man tage sig til hovedet og tænke: Øh, nej. Det var så den dummeste at sætte ind på Christiansborg. Det er jo ikke fordi, at man ikke skal være der som statskundskaber. Det er et spørgsmål om, at det ikke kun skal være statskundskabere,«siger Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun tror ligesom Mai Henriksen, at det ville gå grueligt galt, hvis Christiansborg var besat af lutter teoretikere.»en af de ting, der ville ske, det var, at der ville blive lavet reformer hver 3. måned. Og så ville alt blive målt og vejet i endnu højere grad end det gør i dag. For det er jo det, som vi synes er sjovt som statskundskabere. Hallå! Vi vil gerne bygge nogle modeller og så bygge dem om igen bagefter for at måle om det virkede,«siger Pernille Rosenkratz-Theil med en karakteristisk dialekt, som klinger fjernt fra fynsk. Kedelig kantinemad Det er ikke første gang, Mai Henriken klæder sig på til valgkamp på Gydehuttens gulv. Mens hun læste statskundskab på SDU, var hun flere gange opstillet til studentervalg. Derimod var Pernille Rosenkrantz-Theil særdeles aktiv i elevbevægelsen i gymnasiet, men gik aldrig for alvor ind i studenterpolitik på universitetet, hvor hun mener, den har svære vilkår:»det falder bare fra hinanden på universiteterne efter min mening. Det var også derfor, at jeg ikke gad være aktiv i det. Når det eneste man har at være fælles om er kantinen, fordi man har så forskellige fag. I gymnasiet havde man jo det hele at være fælles om,«siger hun. De to debattører er enige om at debatterer men ikke nødvendigvis enige om, hvad der skal debatteres: Mai Henriksen:»Nej, man kan da sagtens tage debatterne om, hvordan uddannelsessystemet skal skrues sammen!«pernille Rosenkrantz-Theil:»Jo, men så er du henne ved statskundskaberne igen.«mai Henriksen:»Nej, det er jeg netop ikke. Borgerlige Studerende her på SDU tager netop den debat, og Frit Forum, skulle jeg hilse og sige, tager i høj grad også den debat.«pernille Rosenkrantz-Theil:»Jamen, hvor mange får de engagerede i det ud over statskundskab? Mai Henriksen:»De er jo opstillede på alle fakulteter og har repræsentanter rundt omkring, så «Pernille Rosenkrantz-Theil:»Jo, jo. Det er ikke fordi, jeg siger, de ikke er opstillede. Det er mere det der med, at jeg godt kunne tænke mig en situation, hvor man fik rigtig mange unge engagerede.ja, men så er du nødt til at dreje debatten væk fra kantinemaden til at handle om det større perspektiv,«siger Mai Henriksen, der ærgrer sig over, at Syddanske Studerende som er uafhængige af partipolitik - har taget teten på SDU. Det kan være en del af forklaringen på, at der mangler opbakning til studenterpolitik på universitetet, mener hun:»jeg kan da godt forstå, hvis de studerende herude ikke gider være med i studenterpolitik. For man ender med at sidde og diskutere kantinemad, når man er med i de her organisationer, som ikke er politiske. Altså, som ikke er funderet i en grundholdning.«debatten fortsætter Det kræver ikke mange sekunder i selskab med de to debattører, før man fornemmer en ilter debat, som ville fortære mange nætter, hvis privatlivet ellers tillod det. Forhåbentlig går dampen stadig højt, når Mai Henriksen og Pernille Rosenkrantz-Theil debatterer på Syddansk Universitet. I samarbejde med Samfundsblik debatterer de på SDU sidst i november. Mai Henriksen (født den 20. august 1980) er politiker og medlem af Odense Byråd, hvor hun er 2. viceborgmester og politisk ordfører for den Konservative gruppe. Hun er opstillet til Folketinget i Faaborg- Midtfyn og Ærø kredsen. En kreds som traditionelt har givet valg siden starten af 1990 erne. Mai Henriksen har tidligere været formand for Konservativ Ungdom i Odense og har været opstillet til Bestyrelsen på SDU i 2004 for Borgerlige Studerende. I 2008 blev hun cand.scient.pol fra Syddansk Universitet. Pernille Rosenkrantz-Theil (født d. 17. januar i 1977 i Skælskør) er socialdemokratisk politiker og debattør. Hun er opstillet til Folketinget i Odenses Østkreds. Pernille Rosenkrantz-Theil har tidligere været valgt til Folketinget for Enhedslisten, som hun forlod i Hun blev student fra Vester Borgerdyd Studenterkursus og Gymnaisum i 1995, har en BA i statskundskab fra Københavns Universitet og har læst på SOAS i London. I dag arbejder Pernille Rosenkrantz- Theil som ledelseskonsulent hos 3F. Ved siden af byrådsarbejdet arbejder Mai Henriksen som konsulent hos Energinet.dk, som er en enhed under Klima- og Energiministeriet 12 RUST / september / 2010 RUST / september /

8 (PUBLIK) skæve studier Mekanik + elektronik STUDIERABAT MANDAG - TORSDAG TANDLÆGE = mekatronik SDU i Sønderborg er klar til fremtiden. Den sønderjyske campus tilbyder en civilingeniøruddannelse i mekatronik. De studerende lærer at udvikle og fremstille intelligente produkter som computere og mobiltelefoner, og det gør dem ifølge viceinstitutlederen eftertragtede i erhvervslivet. TEKST KASPER MARKER PEDERSEN * Mod forevisning af gyldigt studiekort. Vi giver 10 kr. i studierabat på alle ordinære forestillinger* Har du lommesmerter...?...vi gir bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende... Bestil billetter på eller tlf mod forevisning af gyldigt studiekort. CentrumTandlægerne Tre mænd fik for over ti år siden en idé. En idé, der førte en helt ny civilingeniøruddannelse med sig. Man kunne pludselig fra september 2000 læse til civilingeniør i mekatronik ved Syddansk Universitet. Mekatronik er en blanding af mekanik og elektronik, og ifølge Arne Bilberg, viceinstitutleder ved Mads Clausen Instituttet i Sønderborg, der er en del af Syddansk Universitets Tekniske Fakultet, sikrer uddannelsen, at SDU erne bliver klargjort til de kommende årtier.»vi underviser de studerende i at produktudvikle, produktionsmodne og fremstille fremtidens produkter, der er intelligente, ved at de både indeholder mekanik og elektronik. Det kendetegner alt lige fra biler til harddiske, computere og mobiltelefoner,«siger viceinstitutlederen. Arne Bilberg fortæller, at mekatronik er ved at blive en integreret del af mange virksomheder. Hvor mekanikdelen og elektronikdelen tidligere var opdelte, så tænker man nu de to elementer ind i samme arbejdsgang. Unik mekatronik Viceinstitutlederen er én af de tre mænd, som fik idéen til en civilingeniøruddannelse i mekatronik for over ti år siden. Han har undervejs oplevet en stor ændring i erhvervsledernes holdning til de studerende og færdiguddannede i mekatronik.»i starten var virksomhederne lidt afvisende. De ville hellere have en maskiningeniør eller en elektroingeniør, men efterhånden er SDU erne kommet ud i erhvervslivet og har fået succes. Så det har været en lidt sej fødsel, men nu begynder virksomhederne virkelig at få øjnene op for, at mekatronikingeniørerne er en moderne type af ingeniører, som kan noget, man ikke tidligere har set,«siger Arne Bilberg. Den sønderborgensiske virksomhed PAJ Systemteknik har tilknyttet både studerende og færdiguddannede mekatronikingeniørerne fra SDU. Virksomheden udvikler blandt andet sikkerhedssystemer til toge, og direktør Poul Jessen er glad for at have de mere bredt uddannede ingeniører til rådighed.»mekatronikingeniørerne har en baggrundsviden, som gør, at de starter hurtigere ud, end hvis man havde en ren hardware-, en ren software- eller en ren mekanikuddannet ingeniør. Så de har en bred viden og forstår, hvad der bliver kommunikeret på tværs af afdelinger,«siger direktøren. Poul Jessen understreger, at PAJ systemteknik fortsat vil kigge mod Syddansk Universitets afdeling i Sønderborg, når der frem over skal findes kompetent arbejdskraft. Værdifuld karrierestart Netop de mange jobtilbud og den store interesse for de studerende i mekatronik fra erhvervslivet er en af de vigtigste grunde til, at Arne Bilberg anbefaler uddannelsen.»du får en bred kompetence, og du får en forståelse af de forskellige fagområder, som kan være utrolig værdifuld for dig i dit senere karriereforløb. Samtidig åbner uddannelsen mange døre og giver mange jobmuligheder,«lyder det fra viceinstitutlederen, inden han slår fast, at man ikke skal lade sig afskrække af udsigten til et studieliv i Sønderborg.»Det er en fantastisk by.«odense Banegård Center MANDAG Odense City Grønnegade 16 tlf.: Middelfart Teglgårdsparken 100 tlf.: så hør dog efter!! 14 RUST / september / 2010 RUST / september /

9 (PUBLIK) (PUBLIK) Studerende og sociale medier brander SDU Syddansk Universitet bliver markedsført af egne studerende, sociale medier og en prinsesse. De gamle metoder med brochurer og flyers er afløst af mere effektive brandingvåben, fortæller chefkonsulent for markedskommunikation på SDU, Bo Kristiansen. TEKST NIKOLAJ ALBRECTSEN // FOTO AGNETE SCHEEL Syddansk Universitet er ikke bare støvet og en kedelig facade. SDU er nemlig både på Youtube og Facebook, klar til at få nye folk under de syddanske himmelstrøg. Velkommen indenfor. Hvad skulle det være? Vi har uddannelser på alle hylder, tag for dig. Sådan kunne en venlig ekspedient let tage imod en mulig kunde i butikken Syddansk Universitet. Men hvordan får SDU så kunderne til rent faktisk at tage for sig af retterne og vælge Syddansk Universitet som deres kommende uddannelsesinstitution? Bo Kristiansen er chefkonsulent for markedskommunikation på Syddansk Universitet, og han beskæftiger sig dagligt med at søge det bedste svar på spørgsmålet. Og han fastslår, at det først og fremmest, at det skal være de rigtige kunder, der handler i SDUbutikken:»Målet er, at vi får flere studerende, og især at vi får de rigtige studerende. Der findes ikke noget produkt, der er så serviceorienteret som en universitetsuddannelse. Du har kunden i din butik i 3-5 år, og vedkommende kan jo finde på at klage i hele perioden. Så det nytter ikke at få de forkerte ind,«siger han. Derfor for at undgå utilfredse kunder, der ikke kan lide deres valgte uddannelse er der specielt en måde, SDU forsøger at brande sig på: Igennem tilfredse kunder, der er i gang med deres uddannelse.»vi vil i vid udstrækning lade vores egne studerende markedsføre os. Det gør vi på forskellige platforme, blandt andet via events,«siger Bo Kristiansen og beskriver, hvordan SDU-studerende som ambassadører tager på fredagsbarer på gymnasier og står til rådighed, hvis nogle gymnasieelever vil høre om livet på et universitet. Også interaktivt er der svar at hente fra ambassadørerne, hvor interesserede kan spørge løs på Messenger, hvor spørgelystne kan chatte med ambassadører fra forskellige uddannelser. Flyers er forældede Når mulige kunder i butikken kan få kvalificerede svar på internettet via Messenger, er det et godt eksempel på SDUs nye brandingmetoder. Den klare strategi peger nemlig mod de sociale medier. Så nårdu.dk fortæller, at markedsføringsafdelingen arbejder med go cards, merchandise, brochurer, annoncer og flyers, er det ikke den fulde sandhed.»det arbejder vi stort set ikke med. Det hele er flyttet over i events og sociale medier. Vores annoncering, vores måde at kommunikere på over for målgruppen er meget lidt traditionelt i forhold til tidligere medier,«siger Bo Kristiansen. Det er to år siden, den nye strategi blev indført, og lige siden er interessen for Syddansk Universitet groet på de sociale medier. Således har SDU næsten fans på Facebook, som dagligt får universitetsopdateringer.»det er vores fremmeste kommunikationsplatform. Vi bruger den med hensyn til annoncering, vi sørger for dialog. For at man kan få et indtryk af, at SDU er et levende sted. Det er her vi dyrker vores måde at dyrke vores studie på.«udover sociale medier skruede SDU også op for sit fokus på events. Igennem disse bliver universitetet synliggjort i en grad, som flyers og andre små papirer slet ikke kan konkurrere med. En af de største succeser blev afholdt i Sønderborg, hvor 150 nysgerrige tyskere mødte op til Study-try-out-day. Næsten 40 frivillige studerende vejledte og informerede tyskerne, og det efterfølgende resultat var flot. 50 af de fremmødte var kun 2.g ere og kunne ikke søge ind, men af de resterende 100 valgte hele 25 procent at søge SDU, og det glæder Bo Kristiansen:»Det viser, det er en langt bedre måde at markedsføre os på end at bruge pengene på annoncer.«lummerhed? Nej tak Ønsker man at markedsføre sig, er målet at blive set. Og det blev SDU i særlig grad tidligere på året. Tilbage i februar måned fik et reklamefremstød for Studiebyen Esbjerg stor opmærksom i medierne. Men selvom omtalen var stor, var det ikke en reklame, som Syddansk Universitet støttede. Campus i Esbjerg blev indhyllet i seksuelle referencer, og det var ikke populært. Derfor skar ledelsen på Syddansk Universitet støttekronerne til det projekt.»vi vil ikke associeres med noget der er sexistisk eller taler ned til det ene eller andet køn. Man kan godt lave reklamer, hvor man spiller på det seksuelle, men man skal gøre det klogt, og det var ikke klogt. Det fremmede ikke, hvad vi gerne vil stå for,«forklarer Bo Kristiansen og fortsætter:»reklamebureauet syntes selv, de var geniale, men vi var nogle stykker, der syntes, de ikke var. Men vi er ikke blevet skræmte. Vi laver markedsføring, der har kant, men er intelligent. I dette tilfælde var det bare lummert.«prinsesseglad presse I stedet for sexikoner fokuserer Syddansk Universitet så på et royalt ikon. Universitet samarbejder med Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie, der blandt andet skal sætte SDU på verdenskortet. Og at pressen kan forbinde den royale familie med Syddansk Universitet, giver øget omtale. Prinsessens karakter passer nemlig perfekt ind i brandingen af Syddansk Universitet:»For det første bor hun strategisk rigtigt. Det er i den jyske del af vores region, at hun bor. Den anden grund er, at det er rigtig godt på det internationale område at få støtte fra kongehuset. Intet er så effektivt, som når man kan sætte sig i forbindelse med noget royalt. Hvis vi får muligheden for at lave et samarbejde med kongehuset, så gør vi det med stor glæde,«siger Bo Kristiansen. Dermed skal prinsessen passe butikken sammen med de medarbejdere, der har ambassadør stående på navneskiltet. Og netop de studerende er de helt rigtige til at tage imod de potentielle kunder, understreger Bo Kristiansen:»Det er den mest troværdige markedsføring. Det er knaldvigtigt for os, at vi gør det på den måde, i stedet for at vi selv skriver, at sild er godt.«16 RUST / september / 2010 RUST // september //

10 (PUBLIK) (PUBLIK) Bøger for alle pengene? En returbillet fra Korsør til Gjesing. 37,5 meter nervøs velour. 44 øl på Andersens Bodega i Odense. 60 cheeseburgere. Frimærker til 70 breve til Færøerne japanske yen. Eller bogen Medical Physiology til medicinstudiet. Man kan bruge 598 kroner på mange måder, men ved studiestart er det svært at komme uden om studiebøgerne. RUST giver hermed en guide til, hvordan du får alle titler på pensumlisten i hus. TEKST ELISA FRANCK // FOTO ZSUZSANNA KILIAN & ALEKSANDRA P Dette er selvfølgelig ikke en udtømmende guide til din studietid. Der er mange andre strategier, du kan benytte. For eksempel er Google Books og Google Scholar to forholdsvis nye tiltag, der kan give dig adgang til tusindvis af hele bøger eller dele af dem på nettet. Dette kræver dog, at der ikke er ophavsret på værket eller at forlaget har givet tilladelse, og det kan sætte en gevaldig stopper for dit bogsurferi. Du kan med fordel sætte dig blot minimalt ind i brugen af universitets databaser, hvor alverdens akademiske udgivelser og tidsskrifter kan opstøves med lidt snilde. Du kan selvfølgelig også bare droppe læsningen fuldstændigt. Ulempen ved netop denne løsning vil vi ikke afsløre her, men det skulle gerne fremgå tydeligt for dig omkring eksamenstid. God bogjagt! LÆKRE LINKS Studenterboghandlen er vores dovenskabs bedste ven, men et af SU ens værste mareridt. Det er en åbenlys fordel, at man kan valse ind med sin liste og finde alle bøgerne på et par minutter, og man er sikker på, at det er den rigtige udgave, at der hverken er noter eller overstregninger i og bøgerne kan byttes, hvis du fortryder. Bøgerne er nye og dufter lige præcis så fantastisk, som nye bøger skal. På den anden side kan man også ende med at komme af med et beløb, der svarer til et mindre centralasiatisk lands BNP. Når bøgerne er nye, er priserne også derefter. Service koster knaster. Internettet har givet os mange glæder. Ud over YouTube, Keyboard Cat og utallige ligegyldige modeblogs er markedet for brugte bøger udvidet markant med internettets udbredelse. På sider som pensum.dk og bogbasen.dk kan man søge efter de bøger, man har brug for og komme i kontakt med studerende, der har dem til salg i brugt udgave. Det gode er, at du ofte kan spare massevis af kroner. Der er for mange studiers vedkommende ikke så stor udskiftning på pensumlisterne fra år til år, så du løber ikke den store risiko ved at købe en brugt, ældre udgave af en bog. Da bøgerne er brugte, kan du risikere, at der er overstregninger i, hvilket kan vise sig at være en fordel og lette din egen læsning. Med mindre den tidligere ejer er mere eller mindre imbecil og har skrevet manuskriptet til en middelmådig romantisk komedie i marginen. Så er det, at idéen med brugte bøger går fra en god til en skidt idé. Ved studiestart kan du være godt fremme i skoene og lægge billet ind hos en af de ældre studerende. Ud over de nemme coolness-point, du opnår ved dette, kan du også låne vedkommendes bøger. At låne bøgerne er godt af åbenlyse, økonomiske årsager. Det hænder også, at en bog kun bliver brugt meget få gange på semestret, og så er det rart, at man ikke har brugt en formue på den, men blot kan levere den tilbage til dens rette ejermand. Når man låner ting, skal de leveres tilbage på et tidspunkt. Det betyder, at du umiddelbart ikke har mulighed for at bruge bogen senere i dit studieforløb, medmindre du så tyer til andre midler. Det er besværligt, og de fleste værker er på pensumlisten af en ret simpel grund: De er relevante! Desuden mister du også muligheden for at flashe din uendelige intellekt over for venner og familie, når du kun har Anders And-blade og Stieg Larsson-bøger tilbage i reolen. 18 RUST / september / 2010 RUST / september /

11 (PUBLIK) (PUBLIK) Dobbelt så mange booker bibliotekarer til hjælp Hvordan booker jeg en bibliotekar? Gå ind på Klik på bibliotek, dernæst biblioteket tilbyder. I kolonnen til venstre klikker du på book en bibliotekar, hvorefter du udfylder felterne og sender en mail af sted. Derefter bliver du kontaktet af hjælperne selv. Du kan også henvende dig personligt på biblioteket, eller ringe på Book en bibliotekar, hvis du har brug for litteraturhjælp eller -søgning til for eksempel din BA. Det er en succesfuld service på SDU, der har resulteret i en fordobling af studerende, der booker en bibliotekar. TEKST RAZAN EL-NAKIEB Skal man i gang med en opgave eller et projekt, så har biblioteket informationsspecialister inden for stort set alle fag, der kan yde starthjælp. Det er ret enkelt: Man booker en bibliotekar i en time til halvanden, som kan hjælpe en med at søge korrekt, hente litteratur og vejlede i at påbegynde ens opgave. Thomas Kaarsted er formidlings- og kommunikationschef på Syddansk Universitetsbibliotek. Han fortæller, at der er sket en fordobling af personer, der booker en bibliotekar til hjælp.»antallet af brugere er fordoblet fra cirka 250 i 2008 til over 500 i 2009, hvis vi tæller Videncentret på OUH med. I første kvartal i 2010 er der sket en yderligere stigning. Det er meget tilfredsstillende og skyldes til dels, at bibliotekets undervisningstilbud i samarbejde med studierne tilsvarende er fordoblet. Når vi møder de studerende i klasselokalet, er de mere tilbøjelige til at bruge vores andre services også,«fortæller han. Jens Dam er en af de bibliotekarer, som man kan booke. Hjælpen forgår både over mail og som en udvidet vejledning, hvor han mødes med de studerende.»det er en service, der fungerer rigtig godt, fordi den personlige kontakt er god,«forklarer han. Større succes, flere hjælpere Jens Dam bookes et par gange om ugen. Og selvom han synes, de er nok medarbejdere om arbejdet lige nu, er han klar over, at større succes kan kræve flere fremover.»vi er nok lige nu, men det kan ændre sig. Det kommer an på, hvor meget hjælp de studerende har brug for. Nogen gange kan vi nøjes med at sende en mail. Men det er klart, at vi kan risikere, at det bliver en endnu større succes, og så kan det være, vi skal være flere om det,«siger han og tilføjer, at han håber, succesen vokser. Thomas Kaarsted er også opmærksom på, at succesen kan vokse yderligere. Den efterspørgsel vil de imødekomme på to måder. Blandt andet via brugerundervisning, som er kurser i at få styrket ens informationskompetencer, så man kan søge rigtigt efter korrekt information.»samt via e-læringstiltag på hjemmesiden, så brugerne også får mulighed for at blive selvhjulpne. Vi prøver også at styrke dialogen med brugerne tidligt i starthjælpsforløbet. Af og til viser det sig, at fx studerende i begyndelsen af opgaveprocessen mere har brug for et skub i retning af de rigtige materialer og ressourcer, mere end de har brug for decideret specialistvejledning,«forklarer han. For at gøre mere opmærksom på servicen fortæller Thomas Kaarsted, at de blandt andet jævnligt kører starthjælpskampagner til introduktionskurser. Men hjælpen er ikke kun for universitetsstuderende. For da universitetsbiblioteket er et offentligt bibliotek, kan alle booke en bibliotekar. Men Thomas Kaarsted fortæller, at i praksis er cirka 75 procent af brugerne dog studerende fra SDU.»De er fordelt over alle fakulteter. Vi har stor søgning fra gymnasierne også«, afslutter han med. 20 RUST / september / 2010 RUST / september /

12 (PARNAS) (PARNAS) Rustogrammer TEKST KARINE KIRKEBÆK RUC slår ansøgerrekord Roskilde Universitet (RUC) har i år modtaget 1128 flere ansøgninger end sidste år. Der er tale om en stigning af ansøgere på alle universitetets fire basisstudier. Sådan skriv RUC på deres egen hjemmeside. I alt har 4879 ansøgt om en plads på enten det humanistiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige eller humanistiskteknologiske basisstudium. I 2009 lå ansøgertallet på Af det store antal har 1953 placeret RUC på den øverste linje i deres ansøgningsskema, som indikerer den studerendes største ønske nemlig førsteprioriteten. Og det glæder RUC s rektor, Ib Poulsen:»At 1953 unge mennesker har haft et studium på RUC som deres førstevalg, ser vi som en bekræftelse på, at RUC s uddannelsesmodel fortsat er meget attraktiv, at vores uddannelsestilbud følger med udviklingen og at RUC-kandidaters kvalifikationer er efterspurgte på arbejdsmarkedet,«siger han til RUC.dk. Det humanistiske basisstudium oplever endnu en gang det største antal ansøgere af de fire basisstudier, men der er også plads til begejstring hos de naturvidenskabelige, for her har de modtaget ca. 500 flere ansøgninger end sidste år. Download viden med itunes U Hvad kunne du tænke dig at vide noget om? Politisk filosofi, programmering, astronomi eller psykologi? Det har du faktisk let muligheden for med itunes U, som er Apples to år gamle funktion for vidensdeling. Her kan du finde introduktionskurser i videoformat i adskillige emner fra store internationale universiteter som Yale, UC Berkley og Stanford. De fleste er ganske gratis og lige til at gå til. Ideen er, at du kan se eller gense de forelæsninger, som enten kan trænge til en gentagelse, forelæsninger du simpelthen er gået glip af, eller hvis du bare gerne vil snuse til et andet studie. Over 600 universiteter verden over er tilknyttet itunes U, og over halvdelen af dem ligger deres itunes U-indhold frit tilgængeligt ud til offentligheden. Så selvom du ikke er Yale-studerende har du nu muligheden for at blive det i din fritid. Ifølge University News har The Open University, som er stor fortaler for langdistancelæring, sat rekorden i flest downloadede emner på itunes U. Sidst i juni rundede de mere end 20 millioner downloads. Så som Apple selv skriver på deres hjemmeside: Lad læringen begynde. Du finder itunes U på Apples itunes Store. Europæerne betvivler forskere Forskning er godt for vores samfund. Den kan helbrede sygdomme, bidrage med ny viden og løse samfundsmæssige problemer. Europas borgere er generelt enige om, at forskning kan forbedre vores liv, men de mener også, at forskerne er underlagt industrien. Det viser Europabarometerundersøgelsen Science and technology, skriver videnskab.dk. Undersøgelsen viser, at europæerne nærer tillid til videnskab og teknologi, men selvom vi er meget interesserede i emnet, så har vi betænkeligheder ved forskerne, som vi mener er farlige, i lommen på industrien, snæversynede og moralsk fordærvede. Undersøgelsen bygger på adspurgte europæere, hvoraf 1000 af dem er danske. Problemet er primært, at europæerne føler sig dårligt informeret om forskning, og det er i høj grad forskernes skyld, fordi de ikke er dygtige nok til at formidle. Og over 50 % af de adspurgte europæere mener ikke, at man kan stole på forskere, fordi de økonomisk er afhængige industrien. SDU opgraderer Blackboard Mens de studerende har holdt sommerferie, så har teknikkerne arbejdet på en ny og forbedret udgave af e-læringssystemet Blackboard, som hver måned benyttes af over 80 % af SDU s studerende. Det vil betyde mere fleksibilitet og større muligheder. De studerende kan nu selv lave grupperum på Blackboard, hvor de kan boltre sig med forskellige værktøjer og funktioner som f.eks. Wiki, blog og diskussionsforum.» Den nye e-læringsplatform understøtter i høj grad studie- og projektgrupper ved at tilbyde de studerende tidssvarende værktøjer, der gør det muligt at kommunikere uafhængigt af tid og sted. Det giver de studerende stor fleksibilitet,«siger kompetencechef ved SDU, Ambrosia Hansen, til sdu.dk. Sparekniven svinges over SU en Regeringen har tænkt sig at ændre SUsystemet til efteråret. Og ifølge Information tyder meget på, at en af de kommende ændringer vil være et års mindre SU. Det vil altså betyde at de studerende kan blive nødt til at tage lån på deres kandidatuddannelse. Formålet er at få de studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet. Og som RUST tidligere har erfaret, er de studerende i gennemsnit 6,5 år om at få en kandidatgrad, som der er afsat 5 år til. Forslaget, som bliver udarbejdet af embedsmænd i SU-Styrelsen, skal til afstemning i Folketinget til efteråret RUST / september / 2010 RUST / september /

13 (PUBLIK) (PUBLIK) Curriculum Vital Fem år med snuden i bøgerne, udlandsophold og højtflyvende karaktergennemsnit er ikke nok, når friskbagte cand.det.ene.og.det.andet banker på erhvervslivets døre. De skal have en liste af relevant og varieret erhvervserfaring med sig fra studietiden, men der er kamp om studenterstillingerne. Arbejdsgiverne modtager mange ansøgninger, og så er det essentielt, at ansøgningen har blikfang og et tjekket CV. CV et er nogle gange det første, de læser. RUST bringer her nogle gode råd til dit næste CV og viser, hvordan et dårligt CV kan se ud, og hvordan et godt kan se ud. tekst agnete scheel Det dårlige eksempel Målret dit CV mod arbejdspladsen. Læs op på deres værdisæt, arbejdsområder og nyheder, og prioriter dine kompetencer i forhold til jobbet. Punkter. En liste med tydelige punkter er langt lettere for arbejdsgiveren at forstå end en masse brødtekst. Når bunken af ansøgninger på arbejdsgiverens bord stadig er et par centimeter høj på en varm fredag eftermiddag, så er det vigtigt med en vis skimmevenlighed. Det første indtryk er det vigtigste. Uddyb kort de væsentligste ting med fokus på dine kompetencer og kvalifikationer. Man skal CV PERSONLIGE OPLYSNINGER Navn Adresse Telefon Fødselsdato Det gode eksempel dog ikke medsende dokumentation, medmindre arbejdsgiveren specifikt beder om det. Desuden vil de fleste arbejdspladser gerne have et billede af dig som menneske, og derfor er det en god idé at skrive lidt om dine fritidsinteresser. Hvis du vil sætte et billede på, skal det være præsentabelt og vellignende. Her kan du læse et eksempel på et godt CV og på et dårlig CV. De fiktive CV er er lavet med hjælp fra KarriereCentret, hvor du også kan få rådgivning og personlig hjælp til at finpudse sit CV. Hvorfor fungerer det dårlige CV ikke: - Det nyeste står til sidst - Afsnittet om kvalifikationer siger ikke noget, fordi det ikke bliver koblet på en konkret opgave eller erfaring - CV et indeholder informationer, der ikke (nødvendigvis) er relevante for jobbet - f.eks. ikke-ryger og kørekort kategori B Navn: Adresse: Telefon: Fødselsdato: Fødested: Silkeborg Nationalitet: DK CV Uddannelse Skovbakkeskolen klasse, Odder Vejstrup Efterskole Odder Gymnasium HA SDU Odense Erhverv Ekspedient i pizzaria, fritidsjob Opvaskerjob hos Café Saxild Strand, sommerferien, 2005 Ekspedient i Palmers i Wien, Østrig, juli-december 2006 Rengøringsassistent, Århus Congress Center, sommerferien 2007 Telemarketingmedarbejder hos Wilke Markedsanalyse, Odense, oktober 2007-maj 2009 Frivillig hos Ungdommens Røde Kors, februar-november 2009 Studiejob hos Institut for Serviceudvikling, august 2009-? Kvalifikationer Gode samarbejdsevner God til at arbejde selvstændigt Analytisk og grundig Effektiv og god til at overholde deadlines Andre oplysninger IT på brugerniveau Engelsk, tysk og spansk på brugerniveau Fritid Rejse Motion Ikke-ryger Kørekort kategori B Uddannelse Stud.merc. i international marketing, Syddansk Universitet, Odense Bachelor i Erhvervsøkonomi (HA), Syddansk Universitet, Odense Relevante fag: Markedsføring, marketing og forbrugeradfærd, organisation, regnskab, finansiering, statistik BA-projekt: Markedsanalyse for virksomhed XX omkring eksport at virksomhedens produkter til det tyske marked. Projektet blev efterfølgende brugt som en del af virksomhedens eksportstrategi (karaktér 10). Reference: NN, telefonnr Matematisk student, Odder Gymnasium erhvervserfaring Studentermedhjælp, Institut for Serviceudvikling Medansvarlig for udvikling og udførelse af projekter inden for bl.a. sundheds- og beskæftigelsesområdet Kvalitativ dataindsamling gennem uddybende telefoninterviews Transkriberingsopgaver Informationssøgning og etablering af databaser 2009 Frivillig hos Ungdommens Røde Kors Undervisning i dansk m.m. af en gruppe unge irakere Telemarketingmedarbejder, Wilke Markedsanalyse Opgraderet til supervisor efter ca. 1 år med ansvar for opgavefordeling og planlægning af vagter for de øvrige telemarketingsmedarbejdere Indsamling af kvalitative data gennem telefoninterviews, fokusgruppeinterviews, regulære personinterviews Øvrige jobs: Butikserfaring, rengøring, opvask, m.fl. UDLANDSOPHOLD 2006 Udlandsophold i Wien, Østrig (efterår) Ekspedient i den østrigske lingerikæde Palmers: kundekontakt, indsigt i østrigsk arbejdskultur Sommerkurser i tegning/maling og spansk 2007 Sprogrejse i Mellemamerika (forår) 2 måneders intensiv sprogundervisning og privat indkvartering, Costa Rica 3 måneders bagpacking i Mellemamerika, fra Costa Rica til Guatemala og Cuba Sprog- og IT-kundskaber Flydende tysk og engelsk, såvel mundtligt som skriftligt Spansk på middelniveau Forstår og kan begå mig mundtligt på skandinavisk Rutineret bruger af forskellige IT-værktøjer, herunder bl.a. hele MS Office-pakken (Word, Excel, Powerpoint) og statistikprogrammerne SAS og SPSS. Fritid I min fritid nyder jeg mine regelmæssige løbeture langs Odense Å og deltager jævnligt i arrangerede løb, både her og i andre byer. I maj gennemførte jeg min første halvmarathon. Hvad fungerer i det gode CV: Overskueligt - både opsætningsmæssigt og indholdsmæssigt Korte uddybelser af relevante opgaver CV et giver et billede af både de faglige og personlige kompetencer 24 RUST / september / 2010 Derudover holder jeg af at lave god mad, og især af den slags, der laves på gode og sunde råvarer. Bl.a. derfor fylder Camilla Plums kogebøger godt i min reol sammen med svenske krimiromaner og rejsebøger. RUST / september /

14 (PARNAS) (PARNAS) Tåbelige hjerne Sex, mad og magt. Det er det, vi vil have. I de sidste år har menneskets hjerne ikke udviklet sig. Vores drifter og motiver er stort set uændrede, og grundlæggende vil vi det samme som dyr. Vi vil parre os, vi vil æde og vi vil herske. Det betyder, at hjernen til tider passer ind i den moderne verden som en sulten sømand om et bord med supermodeller og tapas. tekst agnete scheel // Illustration Cornelia Maj Christensen - Peter Lund Madsen om dumme drifter, dyr og humor 26 RUST / september / 2010 FOTO NK Music»Der er intet, der tyder på, at hjernen har ændret sig i år. Det, der har ændret sig, er det liv, den bliver født til at leve.«sådan forklarer hjerneforsker Peter Lund Madsen det paradoks, som vi mennesker står i.»det betyder, at der er reaktioner, der er måder at opfatte virkeligheden på, som er fuldstændig utidssvarende. Eksempelvis det at folk kan hidse sig op på den duskal-eddermanme-ikkekomme-her-måde. Der er slet ikke brug for alt den aggressivitet. Det er sådan nogle aggressionsfølelser, som er enormt gode, hvis der kommer en moskusokse imod en. Alt, der har med fodbold at gøre, er jo en varetagelse af den der stammefølelse, magtkamp og slås-behovet. Det tilgodeser et behov for at gå ud og slås med nogen, der har en anden farve trøje på. Det er jo afvigende adfærd, for det er fuldstændig irrationelt I gamle dage skulle der være en stærk sultfølelse, for ellers kom man ikke ud af jordhulerne. Det var koldt, det regnede, og det var pissefarligt. at sidde og holde med et fodboldhold det gør jeg jo også Danmark selvfølgelig,«siger Peter Lund Madsen. Alt det vi ikke har brug for Menneskets hjerne er altså bygget til at leve i en tid med jordhuler, jagt og sabeltigre, langt før der fandtes saftige cheeseburgere, billigt tøj fra Kina og dybe tallerkener.»som eksempel har vi det at køre bil. Det er skide farligt. Hjernen er ikke skabt til at opfatte noget med mere end 25 kilometer i timen. Vi har jo en hjerne, der skal bruges til at være jæger. Hvis du går ud en forårsdag, så er du ekstremt god til at kigge på fugle. Du kan aflæse fugleflugt og skelne fuglene fra hinanden. Det kan alle mennesker. Vi er enormt gode til at afkode sådan nogle naturting, som vi slet ikke har brug for, og det er jo netop fordi, hjernen er skabt til at leve i en anden tid,«siger hjerneforskeren. Men selvom Peter Lund Madsen har forsket i hjerner det halve af sit liv, skrevet videnskabelige artikler og ved hvad, hvor og hvorfor, så mener han ikke, at det er muligt for mennesket at ignorere hjernens tåbeligheder:»hver eneste dag køber jeg ting, jeg ikke har brug for. Jeg er misundelig, og jeg bliver sur i situationer, hvor det ikke gavner. Jeg kunne remse op i timevis om ting, jeg Alt, der har med fodbold at gøre, er jo en varetagelse af den der stammefølelse, magtkamp og slås-behov gør, som er irrationelle. Jeg vil ofte købe de dyreste påskeliljer, selvom de billigere ser præcis lige sådan ud.«hjernens drifter driver os frem i alt, hvad vi gør. Og uanset hvor meget, man ønsker at underminere dem, så er det vanskeligt at lægge bånd på de instinkter, der leder forbrugsfester, fedmeepidemier og finanskriser. Basal motivation Disse dominerende instinkter er på mange måde de samme instinkter, som driver dyr. De ligger i den del af hjernen, som Peter Lund Madsen kalder krybdyrhjernen. Det er den del af hjernen, som minder mest om dyrs, og det er den del, der, på en hooliganagtig facon, hepper på sex, mad og magt. Det er dog kun et lille udsnit af hele menneskehjernen, men har en stor magt over mennesket. Men krybdyrhjernen har ifølge hjerneforskeren også en gavnlig funktion.»krybdyrhjerne betyder enormt meget, men det er ikke den, der hersker. For så sad vi ikke her så peb rotterne på gaden. Vi styrer den hver dag, men den er der, og det er den, der sørger for, at vi kommer ud af døren om morgnen. Der skal der være noget basal motivation, der driver dig af sted. Det har hajen den skal have børn, så den har en stærk seksualdrift,«forklarer han og bliver et øjeblik hængende ved den altopslugende seksualdrift.»jeg tror, at hvis man analyserer folks handlinger, så er det over halvdelen, der er er associeret med seksualdriften,«siger han.»jeg læste engang et interview med Gra RUST / september /

15 (PARNAS) (PARNAS) ham Greene (engelsk forfatter, red.), der sagde, at en af de gode ting ved at blive gammel, det var, at man mistede sin seksualdrift, og så var der mange ting, der pludseligt stod lysende klart og alle mulige ting, som man ikke behøvede at bruge sin tid på. Og når jeg tænker over det, så kan jeg godt forstå det, for så er hele agendaen ændret. Vi bruger jo enormt meget tid på sex, i forhold til hvad vi får,«funderer Peter Lund Madsen. En fedtemad med sukker Jagten er altså ikke forsvundet i vores søgen efter sex, men bue, pil og spyd er for længst brændt på bålet. Manden vender de indkøbte bøffer på grillen, og kvinden serverer dem på pænt service med be om og bordskik. Peter Lund Madsen forklarer, at menneskets hjerne har en helt ekstrem drift efter mad i forhold til den moderne vestlige overflod, hvor kummefrysere sprækker af samlebåndsproduceret fast-food.»hjernen er gammeldags. Overvej følelsen, du ville have i kroppen, hvis du ikke havde spist i to dage. I gamle dage skulle der være en stærk sultfølelse, for ellers kom man ikke ud af jordhulerne. Det var koldt, det regnede, og det var pissefarligt. Hvis hjernen skulle være indrettet hensigtsmæssigt til vore dage, så skulle det, vi elsker, være grøntsager, knoldselleri og så videre. Men i stenalderen skulle man selvfølgelig spise det, der gav mest næring, og derfor har vi fået en hjerne, der elsker fedt og sukker,«siger Peter Lund Madsen og tilbyder dermed både en forklaring og en undskyldning for den altid nærværende søde tand. Mennesket ved, at det er til stede Menneskehjernen spejler sig på mange måde i dyrenes hjerneaktivitet, og hjerneforskeren bruger ofte dyrebilleder og metaforer, når han skal forklare menneskehjernens instinkter dog uden at være lige begejstret for dem alle:»jeg kunne aldrig finde på at skælde ud på en krokodille. En krokodille har ikke noget at arbejde med. Jeg kunne godt finde på at skyde den for at få den væk. Jeg synes, krokodiller er irriterende den måde de spiser små kalve på det er meget ucharmerende. Det er et meget irriterende dyr,«siger Peter Lund Madsen. Til gen gæld sammenligner han gerne sin hjerne med en kongeboas. Han lægger stemmer til diverse dyreskikkelser og skælder ofte ud ikke på krokodiller men på sin brunstige dværgkurami-fisk i akvariet. Hannen jager hun-dværgkuramien, og det vil forskerne nu engang ikke finde sig i. Han forklarer, at der er m a n g e dele af dyrenes hjerner, som ligner menneskets de dele er dog ikke særlig udviklede ved dyrene. Men trods de mange ligheder, så har menneskehjernen ikke overraskende nogle altafgørende forskelle.»vi har noget, dyr ikke har. Vi har blandt andet en stor hukommelse, vi kan tænke flere ting på en gang, og så har vi empati medfølelse. Det udspringer dybest set af, at jeg kan sidde her og erkende, at jeg er mig, som ved, at jeg sidder her, jeg ved, at jeg er til stede Jeg tror, at hvis man analyserer folks handlinger, så er det over halvdelen, der er er associeret med seksualdriften Jeg har ikke været i stand til at forklare, hvorfor noget er sjovt. Jeg synes, at min bror er enorm sjov. Og jeg har stået bag ved ham på scenen og hørt ham sige de samme ting mange gange, men jeg synes stadig, det er sjovt. som en person, der ved, at jeg er til stede. Når jeg ved det, så ved jeg også, at du er til stede som en person, der ved, at du er til stede. Og så kan jeg så lave en forestilling om, hvad der ville foregå inde i mig, hvis jeg var dig. Og så kører den jo derfra. En gris ved jo ikke; jeg er grisen Grisse. De er mere i tilstande af glæde eller noget... jeg ved ikke, hvordan det er at være en gris,«konkluderer Peter Lund Madsen og holder sig til det, han ved mest om menneskehjernen. Dét, der hovedsagligt adskiller mennesket fra dyret, er evnen til at lære nye ting og så kommunikere dem videre til de næste generationer. Når vi griner... Men mennesket kommunikerer ikke alene ved retorisk snilde og sproglige kvababbelser i varieret volumen. Gennem grinet fremmer vi nemlig gruppefølelsen.»trangen til at etablere meningsfulde fællesskaber, den ligger dybt i os,«siger Peter Lund Madsen. Også dét kommer fra gammel tid, hvor det var farligt for mennesket at bevæge sig alene i naturen.»når vi sidder en hel dag med vores familie og venner og griner så er det en form for socialt samvær,«siger han. Peter Lund Madsen er også kendt som Hjernemadsen. Han har sammen med sin bror, Anders Lund Madsen, blandt andet lavet forestillingerne Mr. Nice Guy og Gæster fra Rødby.»Humor er en meget intuitiv kommunikationsform. Jeg har ikke været i stand til at forklare, hvorfor noget er sjovt. Jeg synes, at min bror er enorm sjov. Og jeg har stået bag ved ham på scenen og hørt ham sige de samme ting mange gange, men jeg synes stadig, det er sjovt. Og jeg har tænkt over det om det er den måde, han stritter med røven på, men det er umuligt for mig at forklare. Det er en forsegling og etablering af fællesskabet. Og det er åbenbart meget vigtigt for os, når vi tager i Tivoli bare for at grine,«siger Peter Lund Madsen og peger endnu engang på kløften mellem mennesket og dyret.»den evne har aber ikke. De har ikke evnen til at skabe god stemning i abeburet. De sidder ikke en fredag aften i abeburet og fortæller vitser og det er synd for dem.«peter Lund Madsen.. ville ubetinget tage det bedste stykke slik i slikskålen først... er gennemsnitlig i en bil. Han råber, men passer på ikke at være vred... vigtigste opdagelse er, at hjernens stofskifte falder markant under dyb søvn, og han har indset, at man kan få angsten til at miste sit tag ved at give efter for den... ville være en odder, hvis han skulle være et dyr den lader til at hygge sig... har læst medicin i tre år på SDU. 28 RUST / september / 2010 RUST / september /

16 (PARNAS) Kulturkalender ODENSE Studiestartsfest afterparty Torsdag d. 2. september kl Kulturmaskinen Dobbelt koncert Mew/Kashmir Lørdag d. 4. september kl Albani Bryggerierne Kulturnatten Lørdag d. 4. september Odense centrum Loppemarked Lørdag d. 4. september Nedergade Dodo &The Dodos Torsdag d. 23. september kl Franck A KOLDING The Mother Truckers Lørdag d. 18. september kl Godset Thomas Buttenschøn intim koncert Onsdag d. 22. september kl Mungo Park Rune Klan Det blå show Torsdag d. 23. september kl Kolding teater, kongres- og kulturhus SØNDERBORG The Dreams Lørdag d. 4.september kl Sønderborghus Mick Øgendahls propaganda Lørdag d. 18. september kl Koncertsalen Alsion Comedy Zoo on Tour Torsdag d. 23. september kl Nørherredhus, Nordborg ESBJERG Kræmmermarked Mandag d. 6. september hele dagen Torvet Comedy Zoo on Tour Fredag d. 10. september kl Musikhuset Rasmus Seebach Lørdag d. 18. september kl Tobakken SLAGELSE QUIZ Night Torsdag d. 9. september kl The Upper Hill Brian Mørk show MØRK Torsdag d. 16. september kl Badeanstalten Rasmus Nøhr Torsdag d. 30. september kl Badeanstalten 4. sept. kl Mew - Kashmir 9. sept. kl When Saints Go Machine 10. sept. kl Plekter 11. sept. kl Jonas & The Massive Attraction 15. sept. kl The Mother Truckers (US) 17. sept. kl Stoffer og Maskinen 1. sept. kl Songwriters Circle 3. sept. kl D.O.K. 4. sept. kl Dexter Jazz Dance 9. sept. kl Sinne Eeg 10. sept. kl Lorenzo Woodrose 14. sept. kl PublicJazzService Vol. I 15. sept. kl Shane Alexander (US) 16. sept. kl Adam Levy 17. sept. kl Tim Lothar & Peter Nande 18. sept. kl Carsten Dahl Experience (PARNAS) Sept. 18. sept. kl Headbangers Ball 23. sept. kl Mads Langer 24. sept. kl The Blue Van 25. sept. kl Sensation White Club Tour 30. sept. Walter Trout (US) kl okt. kl Fallulah 24. sept. kl New Jungle Orchestra 25. sept. kl Triometrik (SE) 28. sept. kl Melanie Dekker (CA) 29. sept. kl Uffe Steen Trio Southbound Train Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dk Se ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C RUST / september / 2010 RUST / september / (Solo) 11. sept. kl Turnip Greens 23. sept. kl sept. kl Kris Herman Hver mandag Jam

17 (PARNAS) (PARNAS) Hokus fokus - Prinsesse Marie vil skabe opmærksomhed om SDU Det royale stjernestøv falder over SDUs blå æbletræ. Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie indgik sidste år et samarbejde med universitet. Hun håber på at tiltrække mere opmærksomhed til universitetet og hjælpe med at sætte det på verdenskortet. tekst Agnete scheel // FOTO LENE esthave Alting er bare lidt sjovere og mere interessant, når der er prinser og prinsesser ved brønden, på ærten eller på universitetet. Derfor har Syddansk Universitet slået de akademiske pjalter sammen med den altid velklædte, unge Prinsesse Marie. Samarbejdet begyndte sidste år, og hun besøgte Campus Sønderborgs dimissionsfest i juni Prinsessen vil bruge sin kongelige profil til at skabe opmærksomhed omkring det syddanske universitet Hvad betyder samarbejdet med Syddansk Universitet for Dem?»Jeg holdt selv meget af at gå på et universitet og holdt også meget af selve studiemiljøet, og dette samarbejde gør det muligt at bevare båndet til universitetsmiljøet samt til ungdommen i den region, hvor jeg selv bor.«hvad kan De gøre for universitetet?»jeg ønsker at øge kendskabet til SDU både i regionen, i Danmark og naturligvis også i udlandet. Jeg er interesseret i unge mennesker på tværs af grænser og håber at kunne bidrage til at inspirere de studerende via mine egne erfaringer.«hvordan vil De øge kendskabet til Syddansk Universitet?»Jeg vil bringe opmærksomhed til SDU, hvor jeg kan, og bruge mine erfaringer som international studerende til at sætte fokus på vigtigheden af at få en god uddannelse - gerne kombineret med et studieophold i udlandet. Mit samarbejde med universitetet og min profil kan bruges både i ind- og udland til at skabe øget opmærksomhed på SDU.«Hvorfor har SDU brug for en stærkere profil i Region Syddanmark?»Her i regionen er der måske mange unge, der føler sig tiltrukket af hovedstaden, men som ligeså godt kunne studere lokalt i en af de byer, hvor SDU har hjemme, og resultatet kunne være en ligeså spændende karriere bagefter. Herudover har Region Syddanmark den laveste deltagelse på de videregående uddannelser i Danmark, så der er behov for opmærksomhed på dette område.«hvordan kan Deres internationale erfaring hjælpe med at øge kendskabet til regionen i udlandet?»jeg tror og håber, at jeg med min erfaring vil kunne være en slags ambassadør for regionen og SDU specielt. SDU skal jo ikke kun være for syddanske studerende, men også kunne tiltrække internationale unge - gerne fra hele verdenen.«hvordan kan de studerende få fordel af Deres erfaringer som international studerende?»når man én gang har studeret langt hjemmefra, har man fået en masse erfaringer. De udfordringer, jeg mødte, lærte mig meget. Jeg lærte at klare mig selv i fremmede lande og opdagede nye kulturer. Det har været med til at udvikle mig til den person, jeg er i dag. Jeg vil gerne dele ud af disse erfaringer for derigennem at kunne inspirere og motivere andre unge mennesker, der måtte stå i lignende situationer.«hvordan vil De samarbejde med forskningen på universitetet?»vi lever i en global verden, og det er vigtigt, at forskningen også er det. De store, velkendte universiteter ude i verdenen vil altid blive bemærket, mens de små kan have sværere ved at trænge igennem. Det er her, jeg vil hjælpe med at sætte SDU ikke bare på danmarkskortet, men også på verdenskortet og derved forhåbentlig tiltrække flere forskere udefra.«1. september 2010 byder Hendes Kongelig Højhed Prinsesse Marie de internationale studerende velkommen i Odense. 32 RUST / september / 2010 RUST / september /

18 (PLENUM) (PLENUM) Find dig selv med Kierkegaard Læg lykkepillerne i skuffen, send din life coach på orlov, og søg svar hos Søren Kierkegaard. Sådan lyder opfordringen fra månedens kronikør, som tager temperaturen på ungdommens etiske tilstand og anbefaler de gamle guldalderværker og tanker som socialpsykologisk vejviser. TESKT NIELS FLECKNER HANSEN, CIVILØKONOM OG KRONIKØR // FOTO MASONJAR Mennesket er ligesom ulven, hvis ikke vi har en folk at støtte os til, så ender vi med at få en depression og gå til grunde. I fortiden havde vi næsten udelukkende behov føde i dag for samfundets normer og accept. Som det jævnligt diskuteres i medierne, er befolkningens forbrug af medicin mod stress, nervøsitet, angst og søvnproblemer stærkt stigende. Hvad der måske især er problematisk, er den store stigning blandt unge. Øgede krav om effektivitet og fleksibilitet både på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet er nogle af de udfordringer, som mange står overfor. En større forandringshastighed og værdimæssig fragmentering giver færre faste holdepunkter i tilværelsen, hvilket kan gøre det sværere for flere at finde sig selv, og vanskeligere for de unge at finde den rette vej gennem tilværelsen. For nogle bliver svaret at ty til medicin for f.eks. at dæmpe stress, eller øge præstationsevnen. Andre allierer sig med en life coach, for bedre at kunne træffe de rigtige valg i sit liv. Både mht. angsten og problemet med at træffe de rigtige valg i livet, har vores egen Søren Kierkegaard gennem sine værker givet en række svar. Svar som er ligeså gyldige i dag som på hans egen tid i Guldalderen. Det sociale pres På grund af normer og forventninger til os er hvert enkelt menneske altid under et socialt pres. Derfor kan der opstå en konflikt, når vores personlighed i en given situation tilsiger os at forholde os på én måde, eller at handle på én bestemt måde, mens omgivelserne forventer en anden adfærd, og evt. vil fordømme os, hvis vi vælger efter eget hoved. Vi bliver derfor angste for både os selv og omgivelsernes reaktioner f.eks. afstandtagen til os. Det er angstprovokerende, og kræver meget mod, alene at sætte sig op mod gruppen. Hvad enten gruppen defineres som spidsborgerskabet, eller for nutidens unge typisk vennekredsen. Og det at stille sig alene op, vil derfor ofte være ledsaget af tvivl på, om man nu gør det rigtige; det er lettest at følge med strømmen. Outsideren vil som regel direkte eller indirekte opleve omgivelsernes pres så stærkt, at det kan være umuligt, blot at konstatere, at sådan er de, og sådan er jeg; vi er forskellige, men hver for sig gode nok. Outsideren må ofte i større eller mindre grad definere sig selv imod omgivelserne, samtidig med et behov for at hævde sig selv i kontrast til de-andre. Et velkendt eksempel er klassens tykke dreng, der hvis han har evnerne til det, kan hævde sig ved at blive den fagligt bedste i klassen og derved kompensere for drillerier. Flokdyret Angst er måske både at ængstes for sig selv og ængstelse for ensomhed. Instinktivt er mennesket ligesom ulve og heste som art skabt til at være et flokdyr eller rettere et socialt væsen. Mennesket kan ikke trives uden flokken eller fællesskabet og går til grunde uden dette. En parallel kan man finde i begrebet den ensomme ulv, som anvendes om en ulv, der er udstødt af flokken; ulven vil få stadigt sværere ved at skaffe sig føde, og til sidst ende med at gå til grunde. Formentlig rammes den af det, der i menneskelivet betegnes som depression. Det instinktive behov for at tilhøre flokken kan spores tilbage til vores forfædre - istidsmennesket og længere tilbage. For at kunne overleve i den barske natur, var det afgørende at tilhøre stammen eller flokken. I det moderne civiliserede samfund ytrer det instinktive behov sig på andre måder, som f.eks. at kunne leve op til borgerlige normer eller mainstreams konformitet; for unge mennesker ved ønsket om at kunne leve op til gruppens normer, og derved føle sig accepteret og ikke emne for udstødelse af gruppe eller samfund. Nogle gange er psykologiske teorier ikke blot en forklaring på menneskers adfærd i en given tidsperiode, men kan også være en afspejling af nogle tendenser, der viser sig i tiden. Ikke desto mindre tror jeg, at hvad man kunne kalde det sociale instinkt - eller rettere behov - bør betragtes på linje med andre basale behov, som føde og søvn eller Freuds libido og aggressionsdrifter. Som den franske aforisme forfatter La Rochefoucauld skrev: Mennesket kan undvære meget, undtagen mennesker. Unge egoer Spidsborgeren betragtes af Kierkegaard som det laveste stadie et menneske kan befinde sig på. Den enkelte er dårligt nok bevidst om sig selv, og handler, som han mener omgivelserne forventer det af ham. På det næste trin finder man æstetikeren, der lever i det sanselig, styret af lyster og tilbøjeligheder som Johannes Forføreren, der nyder at forføre damerne. Faktisk må man sige, at barnet lever meget i det æstetiske og sanselige, hos det spæde barn centreret omkring mors bryst og føde. Men også det unge menneske lever meget i det sanselige; ungdommen ligger jo tidsmæssigt i forlængelse af barndommen. Ungdommens subkulturer er derfor ofte centreret omkring sanselige fænomener som musik, påklædning frisurer osv. Kendetegnet for det æstetiske menneske er egoisme. Det er egoets tilfredsstillelse, den enkeltes lyster og tilbøjeligheder, der er styrende i den pågældendes liv. Andre mennesker bruges som objekter for ens bekræftelse, hvad enten det er forføreren, der bliver bekræftet, når forførelsen lykkes eller hos narcissisten, der bruger de andre som spejl. Fokus er på egoet i modsætning til det etiske stadie; her er fokus flyttet fra én selv til næsten eller dit medmenneske. Æstetikerne kommer Fra slutningen af tresserne begyndte samfundet og skolen på den bløde frie pædagogik. F.eks. holdt forældre og skolelærere op med korporlig afstraffelse af børnene og de unge. Før i tiden blev det i bogstavelig forstand banket ind i hovedet på de opvoksende generationer, at de måtte undertrykke egne behov og lyster af hensynet til de andre og samfundet. 70 pædagogikkens tiltrængte opgør med Den sorte skole byggede på en lidt naiv tro på det gode i mennesket. Vi lader børnene udfolde sig frit, og så får vi nok en generation af sociale og medmenneskelige individer. Selvom den moderne pædagogik førte meget godt med sig, skete der derfor også det, at de unge fik frirum til at udleve deres egoistiske behov og lyster. Ungdommelige subkulturer skød op med moderne musik, der skulle spilles højt, også selvom naboen derved fik ødelagt sin nattesøvn; der skulle ikke sættes hindringer op for den enkeltes muligheder for sanselig nydelse: sex, drugs and rock n roll. Sat lidt på spidsen, kan man sige, at der kom en generation af egoistiske æstetikere og narcissister. Det er denne generation, der i dag er blevet midaldrende, og kaldes en generation solidarisk med sig selv. Individualister, der ikke kun opponerer mod autoriteter, hvis disse står i vejen for den enkeltes interesser, men også gerne tramper svagere medmennesker ned, eller sladrer om kolleger til chefen, hvis dette kan tjene egne interesser. I en diskussion eller strid mellem folk er et almindeligt argument i dag blevet: Det kan jeg ikke bruge til noget. Et synspunkt begrundes med egne behov og ikke med, hvad der ud fra en overordnet synsvinkel er rimeligt eller retfærdigt under hensyntagen til begge parters behov. Det æstetiske/egoistiske syn og det etiske afspejler sig f.eks. i de største uroligheder i København i nyere tid; hhv. Verdensbank demonstrationerne i 1971 og urolighederne omkring Ungdomshuset i foråret Udgangspunktet for Verdensbank demonstrationerne var en indignation over civiles lidelser i Vietnamkrigen - et etisk udgangspunkt. Urolighederne omkring Ungdomshuset 35 år senere, havde imidlertid som udgangspunkt ikke en indignation på andres vegne, men en indignation på egne vegne. Man følte sig snydt af Københavns Kommune, fordi den havde frataget en gruppe unge deres værested, hvor de kunne udfolde sig med musik osv. Udgangspunktet var altså en egoistisk interesse, der lå i mulighederne for at kunne udfolde sig selv. Heri ligger ikke en moralsk stillingtagen til det muligvis berettigede i de unges vrede. Ovennævnte eksempler tjener til anskueliggørelse af, hvordan tidsånden har flyttet sig fra det spidsborgerlige/etiske niveau til det spidsborgerlige/æstetiske niveau. Spidsborgeren eller den som blot følger med mængden, mainstream mennesket, vil der pr. definition altid være flest af. 34 RUST / september / 2010 RUST / september /

19 VIND BILLETTER TIL ROSKILDE FESTIVAL (DEBAT) (PLENUM) e-learn.sdu.dk Skriv for RUST ikke så ringe endda... I sidste udgave af RUST gav en journaliststuderende SDUs e-læringsplatform, e-learn.sdu.dk (Blackboard), en hård medfart. Kritikken var rettet mod det bagvedliggende mailsystem Microsofts Outlook Web Access, der mildt sagt ikke helt levede op til den studerendes forventninger til et tidssvarende webbaseret mailsystem. Jeg vil mene, at det er i overkanten at kalde hele SDUs e-læringsplatform forældet og elendig blot på grund af nogle problemer med at søge og slette mails i det tilknyttede mailsystem, hvilket ofte kan løses ved brug af Microsofts egen browser Internet Explorer, der understøtter deres mailsystemer bedst. De studerende på SDU har tværtimod fået en mere brugervenlig og tidssvarende e-læringsplatform, da SDU netop med succes har opgraderet til systemet Blackboard Learn 9.1, der giver både undervisere og de studerende større fleksibilitet og nye muligheder i undervisningen. De studerende kan for eksempel nu selv oprette grupperum, hvor de kan tilknytte en række forskellige værktøjer, såsom blogs, wikier og diskussionsforums, hvilket kan være relevant for mange studie - og projektgrupper, der gerne vil samarbejde uafhængigt af tid og sted. Samtidig bliver det lettere at dokumentere både proces og resultat for vejledere og undervisere, der kan kigge med og guide de studerende undervejs. Med den nye e-læringsplatform er det også blevet nemmere for underviserne at supplere deres forelæsninger med online læringsaktiviteter, således de studerende aktivt kan diskutere og fordybe sig i stoffet mellem forelæsningerne. Det nye feedback-system, Grade Center, giver desuden underviserne bedre muligheder for at give de studerende kritik og feedback online på e-læringsaktiviteterne. Så lad os komme væk fra den kedelige tendens til, at e-læringsplatforme bliver betragtet som et simpelt mailsystem til envejskommunikation og kun anvendes at undervisere til distribution af materiale. Hvorfor ikke udnytte de mange muligheder i det nye e-learn.sdu.dk, så de studerende på SDU med e-læring får et optimalt studieog læringsmiljø, hvor de har mulighed for at erhverve efterspurgte og tidssvarende kompetencer. Pernille Stenkil Hansen, E-læringsenheden på SDU, pha@sdu.dk RUSTfeBRUaR 2010 Har du lyst til at skrive interessante artikler om studenterpolitik og studenterliv? Eller har du brug for at fremføre dine forargelser og frustrationer i fyndige fraser? - Så gør det dog i RUST Alex Rasmussen»Jeg vil det mere end andre«rustmarts 2010 Alle er velkomne til at skrive i universitetets studentermagasin. Kontakt os på rust@sdu.dk, også selvom du bare er nysgerrig, har en ide eller et problem, som du mener RUST bør tage sig af. RUSTmaj 2010 RUST Jørgen Leth Drømmen om den store helt APRIL 2010 ayoe angelica - med TÆeRne PÅ SengekanTen // eksamen er SPiLd af PaPiR // dennis knudsen - SeLvTiLLiden vokser med make-up // Tyvene LUReR PÅ SdU RUST - STUdenTeRmagaSineT for SyddanSk UniveRSiTeT SDU bekæmper terror RUST - STUdenTeRmagaSineT for SyddanSk UniveRSiTeT Tema: Tid alberte Winding - om Tiden efter det blå TelT // STUdieT TageR Tid - for lang Tid // klaus RiSkæR pedersen:»fængslet giver frihed«// vind billetter Til RoSkilde festival RUST - STUdenTeRmagaSineT for SyddanSk UniveRSiTeT RUST I LAG MED MAGTEN HANS GAMMELTOFT-HANSEN: DEN FLØJTENDE OMBUDSMAND 36 RUST / september / 2010 RUST / september / RUST - STUDENTERMAGASINET FOR

20 (KLUMME) (PSYKOSEN) Her er der liv Tekst Signe Haahr Pedersen P S Y KO S E N TEKST MIKKEL CRAMON, HANS REDDER & NIKOLAJ ALBRECTSEN // FOTO FLIKR.COM Psykose er en fællesbetegnelse for det der ofte kaldes alvorlige sindslidelser i modsætning til lettere sindslidelser eller nervøse forstyrrelser. I daglig tale anvendes ordene galskab og nervøsitet. I grove træk dækker de over psykose og neurose, men ordene er præget af så mange fordomme og fejlagtige opfattelser, at de er uheldige. Test din ven: HVAD VIL DU HELST? Tisse i sengen hver nat eller tisse i bukserne hver dag? Velkommen til Sdr. Vium her er der liv, siger byporten. Som for at forsikre omverdenen om, at der stadig bor nogen her. Landsbyen er ikke død. Endnu. Byporten er en vittighed i nabobyerne på grund af teksten, og fordi vi kalder det en byport. Jeg har altid været bange for at sidde fast, synke så langt ned i den vestjyske sandjord, at jeg ikke kunne slippe væk. Jeg mærkede, at jeg ikke hørte til, da Danni-Dynejakke ankom i en traktor til min 16-års fødselsdagsfest og parkerede den i mine forældres gårdsplads. Iført snavset kotøj og sikkerhedssko vadede han ind i huset, fandt sig en øl i køleskabet for at sætte sig i min sofa, som til lejligheden var pyntet med et hvidt stykke stof. Han sagde hverken hej eller tillykke, før jeg skældte ham ud. Han var ikke engang inviteret. Jeg følte mig malplaceret, da jeg spildte en hel nytårsaften på at overbevise en flok halvvoksne drenge om, at de ikke skulle springe børnehavens nye legehus i luften. Eller da præsten til min konfirmation slæbte en dørkarm ind i kirken, fordi den skulle symbolisere porten til Himmeriget. En port, sagde han, der er ligeså svær at komme igennem for et menneske, som det er for en kamel at komme igennem et nåleøje. Men heldigvis kom Jesus os til undsætning, da præsten til min lillebrors konfirmation med arbejdshandsker på tog en stor metalkæde i hænderne, for det kan godt være, vi alle sidder i grøften, men Jesus er Falck-manden, der trækker os op igen. Og ligesom Jesus er både byens skole og købmand døde og genopstået som henholdsvis friskole med børnehave og en butik, der på hverdage åbner kl. halv et. For hvis der er noget, der lever i Sdr. Vium, så er det frivillige sjæle, der nægter at lade landsbyen ånde ud. I stedet forsøger de at forstærke byens brand som et idyllisk sted med et aktivt lokalsamfund. Her er husmoderforening, løbe- og bageklub (ikke én og samme klub), spejderhus og en legeplads af træ. Men Sdr. Vium er også stedet, hvor man efter tre år i byen stadig er tilflytter, hvor man hellere vil sladre end spørge, og hvor en sniger er, når man fylder bunden af sin bil med sprut, som skal indtages, mens man kører. Jeg har veninder, der studerer nu, men som drømmer om at vende tilbage til landsbyen. Snart. Og først forstod jeg dem ikke. De kommer jo til at gro fast i traktortræk og snæversyn og får aldrig noget ud af livet, tænkte jeg. Folk siger, at det var modigt af mig at flytte til Fyn. Men det er nemt at flygte hjemmefra. Det er straks sværere at være dem, der bliver. Dem, der påtager sig at holde liv i Sdr. Vium. Jeg glædede mig til at forlade flækken, men alligevel synes jeg ikke, at byen fortjener at sygne hen og ende som et fredet hedelandskab. Jeg siger som alle andre, at det er synd for udkanten af Danmark, at alle de unge forsvinder. En underlig dobbeltmoral, for jeg gider ikke selv at gøre noget ved det. Derfor løfter jeg på hatten og sender min respekt til de modige unge, der kæmper for udkanten. Når alt kommer til alt, kan jeg jo godt lide tanken om, at lige meget hvor i verden, jeg ender, vil der altid være liv i Sdr. Vium Mange tænker f.eks. på den gale som en ubehersket og farlig person, som er utilgængelig for fornuft - en rest af fortidens opfattelse af at den gale var besat af onde ånder. Psykiatrien forklarede galskab med, at det drejede sig om sygdomme. Dette blev længe forstået således, at der var en fejl i centralnervesystemet - noget galt med hovedet. I dag er det mest almindelige at betragte de psykotiske tilstande som udtryk for et sammenbrud i et menneskes fornuftsmæssige eller følelsesmæssige mestring af sin situation. Kilde: leksikon.org A: Jakob Ejersbo Forfatter Født: 6. april 1968 Kendt fra: Forfatter til Nordkraft Månedens Efterlyste Daniel Bin Sørensen - Bedre kendt som Danni Kool I dag arbejder han med sit eget hiphop-band Yauzers, sammen med Jesper Vestergaard og storesøsteren Heidi. Bandet producer hiphop med elektroniske beats. Er de døde? B: Ricardo Møller Nielsen Fodboldtræner Født: 19. august 1937 Kendt fra: Træner da Danmark vandt EM i 1992 C: Jørn Utzon Arkitekt Født: 9. april 1918 Kendt fra: Værket Operahuset i Sydney Lugte som en ged eller lugte som en relativt lille shetlandspony? Ikke have knæ eller ikke have albuer? Drikke Joey Moes pis eller dronningens? Vågne op og indse, at du havde haft sex med en person af samme køn eller vågne op og indse, at du havde haft sex med en nært beslægtet? Være blind eller fra Udkantsdanmark? klippe vingerne af en gås, som lægger guldæg, eller tæve en lama til døde med en hat af messing? OG HUSK! Du skal vælge, ellers dør ALLE, du kender. Svar: A: Ja, 10. juli 2008 B: Nej C: Ja, 29. november RUST / september / 2010 RUST / september /