Nr. 25 Marts årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 25 Marts 2004 7. årgang"

Transkript

1 Nr. 25 Marts årgang Et magasin for undervisningssektoren Undervisnings- og Kulturforvaltningen T EMA: FAG, FAGLIGHED OG PÆDAGOGISK UDVIKLING Viden og verden og fag i skolen Vi skal organisere og lede gymnasiet på nye måder Almen studieforberedelse VUC-profiler skal spille sammen Bliver hf et tilløbsstykke efter reformen? IT som katalysator i undervisningen At gøre kompetencer synlige - og fremtiden mulig

2 Undervisnings- og Kulturforvaltningen i Københavns Amt Nr. 25 Marts årgang Kraka udgives af Undervisnings- og Kulturforvaltningen i Københavns Amt Stationsparken Glostrup Tlf Fax Kraka kan downloades fra amtets hjemmeside. Redaktion: Udgiver og ansvarshavende: Amtsdirektør Jens Chr. Sørensen Redaktør: Informationsmedarbejder Pernille Søndergaard Tlf , Redaktionsgruppe: Thomas Worm Sygepleje- og Radiografskolen Tlf , Lisbet Lieberkind VUC Nord Tlf , Jakob Ottesen Skovmoseskolen Tlf , Leder 3 Viden og verden og fag i skolen 4 Vi skal organisere og lede gymnasiet på nye måder 6 Almen studieforberedelse 10 Hugin og Munin fortæller fra U&K 12 VUC-profiler skal spille sammen 14 Bliver hf et tilløbsstykke efter reformen? 16 IT som katalysator i undervisningen 18 At gøre kompetencer synlige - og fremtiden mulig 20 Nyt IT-supportcenter for amtets skolevæsen 22 Stort og småt fra undervisningsområdet 24 Ole Krogh Kongsholm Amtsgymnasium og Hf og Amtscentret for Undervisning Tlf , Indsendelse af artikler og indlæg til Kraka er meget velkomment. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte indlæg og artikler, hvis det skønnes nødvendigt. Næste deadline for indlæg, artikler og læserbreve er senest d. 19. april Artikler og indlæg i Kraka er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller Københavns Amts holdning. Eftertryk af artikler mv. i Kraka er meget velkomment, dog kun med nøjagtig kildeangivelse og efter orientering af redaktøren. Hos Pernille Søndergaard kan man få alle artiklerne på . Alle friserne viser originale illustrationer fra den nordiske mytologi. Kraka udsendes fire gange årligt. Kraka bedes afleveret/sendt til hver enkelt medarbejder og sendt til institutionens bestyrelse. Overskydende eksemplarer lægges frem i fælleslokalerne. Oplag: stk. Trykt på svanemærket papir Foto: Per Grubbe, BAM, DIG, Story Pix, skolerne Design: Bysted A/S Lay-out & Tryk: Paritas Grafik A/S ISSN nr Kraka Dette magasin er navngivet efter kvinden Kraka fra den nordiske mytologi. For at ville ægte Kraka forlangte Regnar Lodbrog, at hun kunne forene flere helt modsatrettede krav: Kraka skulle møde ham nøgen og dog påklædt, alene, men ledsaget, fastende og dog spisende. Kraka valgte at møde Regnar Lodbrog nøgen, dog omslynget af et fiskenet og sit lange hår, alene, men med en hund som ledsager, fastende, dog med et løg i munden, som om hun netop begyndte at spise.

3 Sæt panoramavindue i! Fag og faglighed er under udvikling og forandring - og der er mange måder at komme omkring faglighed på. For fag og faglighed er mange ting. Helt konkret bruges begrebet fag inden for byggeriets verden, hvor en husfacade som bekendt også deles i et antal vinduesfag, og et bindingsværkshus består af et større eller mindre antal fag, alt efter hvor mange lodrette bjælker, der indgår i den bærende konstruktion. Det illustrerer meget godt den traditionelle forestilling, skolesystemets organisering i (skole)fag bygger på - det vil sige fag, opfattet som afgrænsede rum, eller områder, som verden anskues ud fra. I den første artikel i dette nummer af Kraka, som sætter fokus på fag, faglighed og pædagogisk udvikling, skriver Svend Erik Larsen, at fag er "institutionelt og historisk udviklede rammer for måder, hvorpå vi opnår viden". Disse institutionelle rammer bliver for øjeblikket rykket. For det er ikke længere nok at mestre et fag. Man skal også være i stand til at bruge fagets faglighed under forskellige omstændigheder, i samspil med andre fagligheder og nye faglige konstellationer. Inden for specialundervisningen er der blevet sat øget fokus på fagligheden via kompetencecenter-projektet, som man kan læse mere om her i bladet. Og på både gymnasier, VUC er og sundhedsuddannelser står undervisere over for en udfordring om både at skulle lægge vægt på fagligheden i sig selv og på eleverne og kursisternes evne til at sætte den i spil i samarbejde med andre. Med den nye gymnasie- og hf- reform stilles der krav om større sammenhæng mellem fagene og mere tværfaglig faglighed. Man taler endog om transfaglighed. De gymnasiale uddannelser opfattes ikke længere som sammensat af en række fag, som eleverne skal føres igennem. I stedet skal fag og undervisere betjene den enkelte elevs udvikling. Det overordnede mål er dels at danne eleverne i almen viden og almene holdninger, dels at gøre dem studieegnede. De skal ikke længere starte på jurastudiet, som om det var klasseundervisning i 4.g. De skal kunne studere individuelt, og de skal kunne organisere sig selv og andre i et effektivt samarbejde. Derfor bliver undervisere nødt til at arbejde sammen i team. Heri ligger en udfordring om at anskue sit fags grænser og muligheder på nye måder. Som underviser skal man billedlig talt se mere end sit eget faglige vinduesfag man skal være stor i slaget og sætte et panoramavindue i. For at favne mere end sin egen faglighed, er man nemlig nødt til at samarbejde på tværs - og ikke mindst at dele viden og deltage i debatten om, hvordan ens faglighed kan fastholdes og udvikles, samtidig med, at samspillet med andre fag sættes i værk. Derfor har vi valgt at sætte fag og faglighed på dagsordenen i dette nummer af Kraka. God fornøjelse! Venlig hilsen Redaktionen Lederen Fremover skrives lederen af medlemmerne af Krakas redaktion (se kolofon). / NR Å RGANG MARTS

4 af: Svend Erik Larsen Afdeling for Litteraturhistorie Aarhus Universitet Viden og verden og fag i skolen Viden er magt! Videnssamfundet er over os! Uddannelse er vejen til succes! Mere paratviden! Styrkelse af fagligheden! det er nogle af overskrifterne om ét af tidens vigtigste mantraer: viden. Det er guf for skolefolk, selv om vi godt ved, at vi får viden uden for skolen. Førskolebørn ved en masse, analfabeter ligeså. Det skyldes jo, at viden i udgangspunktet ikke har en pind med skolen at gøre, men med at skaffe sig forudsætninger for at gribe ind i omverdenen, så man kan leve og overleve i den. Så længe vores verden kan betragtes som stort set uforanderlig gennem et menneskeliv fra generation til generation, så kan praktisk erfaring, gentagelse og efterligning af andre klare det meste af vidensbehovet. En skole med fag har ikke den store betydning. Hér kan de få, der forholder sig til forandringer, lære noget mere og dele det ud til andre i passende og ofte meget små doser. Sådan var vores verden op til, almindelig skolegang indførtes rundt om i Europa i 1800-tallet. Viden i en verden af bevægelse Når vi taler om videnssamfundet, taler vi derfor ikke om et samfund, der bygger på viden til forskel fra andre samfund. Det har alle samfund jo gjort. Vi taler om et samfund, der stiller nye krav til den viden, det skal bygge på. Den verden, vi skal vide noget om i dag, forandrer sig for alle, ikke kun for nogle, og det sker helt ud i hjørnerne af de tre områder, der omspænder menneskers liv, ikke kun på nogle delområder, der mærkes af de få: 1) tradition, værdier og sprog 2) naturens processer 3) samfundets institutioner. Viden, indlæring og vidensanvendelse på disse felter er ikke det samme som før og angår alle. Viden består ikke af et fast sæt byggeklodser, der kan stables som paratviden. Førhen kunne man sige: Hvad man i barndommen nemmer, man ej i alderdommen glemmer. Men gid vi gjorde engang imellem! For viden i dag skal forholde sig til en verden i bevægelse med hensyn til kultur, natur og samfund. Derfor er det ikke nok, at vi forholder os til det faste indhold af denne viden. Hvis man ikke også får viden om, hvordan man har båret sig ad med at få den, så man kan justere den, ja så har den begrænset gyldighed. Hvis man ikke dertil får selvtillid til faktisk at genvurdere, hvilken viden der skal fastholdes, og hvilken der skal udskiftes uden at frygte, at verden falder sammen, så får den ingen virkning. Og hvis man ikke får udblik til den verden uden for Den danske Kolonihave, der sætter betingelserne for forandringer, så er den for snæver. Viden for alle Nogle vil hævde, at al den snak om viden, der primært er styret af vores evne til at bruge den til fornyelse, bare vedrører forskning og videregående uddannelser. Sådan var det måske indtil for 100 år siden. Indtil da lå den hverdagsverden stille, hvor de fleste mennesker skulle bruge deres viden, og det lokale og nationale liv kunne i 4 / NR Å RGANG MARTS 2004

5 Et fags grænser er altid grænsen til et andet fag. Derfor får fag kun deres særpræg i forhold til de fag, der er omkring dem. Fag udvikler sig i dialog med andre fag eller udvikler sig slet ikke høj grad definere sine egne stabile normer, senere tilsat lidt international eksotik som charterrejser og sydfrugter på dåse. Forandring var stadig for de få. Men det gælder ikke mere. Den viden, vi får, og den måde, vi bruger den på, følger derfor ikke længere bare praktisk erfaring, men kræver systematisk læring. Det er dét, vi har skolen og fagene til. Ikke kun for bestemte og avancerede vidensformer og vidensniveauer, men i forhold til almene og aktuelle samfundskrav til viden i verden. Det er vanskeligt at omsætte denne kendsgerning til didaktik for fag på alle niveauer. Det er en proces, der først er ved at komme i gang. En af forudsætningerne er, at vi ændrer den gængse opfattelse af forholdet mellem fag og viden. Fag er ikke viden Når vi arbejder med viden, tilegner vi os det, der ligger ud over den individuelle oplevelse og erfaring. Vi forholder os til nogle kendsgerninger, der ikke kan vælges af den enkelte lærer eller elev. Dansk grammatik er den, som den er. Celledelinger ligeså. Fag er noget helt andet. De er institutionelt og historisk udviklede rammer for måder, hvorpå vi opnår viden. Sådanne rammer kan ikke undgå at ændres, i og med vi bruger dem som praktiske rammer for at opnå viden. Den fagspecialisering, vi kender i dag, er jo af relativ ny dato. Fagenes grænser afspejler ikke virkelighedens grænser, men kun grænserne for menneskelig organisationsevne og fantasi. Eller mangel på samme. Fag er ikke et billede af viden og verden, men en delvis bagudskuende reaktion på et kulturelt bestemt vidensbehov. Det er derfor, ny viden opnås ved, at fag udfordrer sig selv og deres grænser. Det er helt afgørende, at elever lærer denne proces, når de lærer fag. Viden er derfor ikke primært inde i fagene. Tværtimod: viden forholder sig ikke til fag, men til en virkelighed, der flytter sig, og fagene er kun et net, hvormed vi for en tid prøver at gribe denne virkelighed. Vi skal derfor tage udgangspunkt i vidensbehovet og ikke i fagrækken, når vi skal forstå faglighed i skolen, især i en verden i forandring. Fag findes kun i flertal Konsekvensen er, at forestillingen om autonome fag, hver med deres vidensreservoir, metoder, procedurer, resultater, er falsk. I og med, fag er institutionelle dannelser, indgår de altid i en struktur af flere fag og kan kun opfattes og fungere i en sådan struktur. Derfor er det forkert at tale om fags grænser som grænser for fag; et fags grænser er altid grænsen til et andet fag. Derfor får fag kun deres særpræg i forhold til de fag, der er omkring dem. Fag udvikler sig i dialog med andre fag eller udvikler sig slet ikke. Fagligt samarbejde Selv om videnstilegnelse er organiseret i fag, betyder det ikke nødvendigvis, at nye vidensbehov svarer til nye fag. Der er snarere brug for nye arbejdsformer, nye didaktiske principper og samarbejdsformer, nye pædagogiske landvindinger for de fag, der allerede er der. Da holdindsats og vidensdeling i dag er normen, skal videnstilegnelse gennem fagligt samarbejde være en grundlæggende erfaring, alle elever skal have med sig, ikke kun de højt uddannede. Oftest har tværfaglighed ytret sig som et samarbejde om problemer, der lå i randen af de enkelte fag. Ingen brændte rigtigt for sagen, men ingen havde rigtig heller noget imod den. Faginddelingen blev derfor en brugbar arbejdsdeling. Hvert fag lavede det, de nu synes bedst om inden for deres rammer, måske med ét fag, der satte sig på det meste. Og det hele endte som en treretters børnemenu: pasta, pasta, pasta. Og fagligt samarbejde blev bragt i miskredit som udvandet tværfaglighed. Det skyldes, at fagstrukturen har domineret over vidensbehovet. Uanset hvor aktuelt emnet måtte være, spiller fagene den bagudskuende og konserverende rolle, som ligger i alle institutionelle strukturer. Det er ikke fagligt samarbejde, men en slags væbnet neutralitet. Fagligt samarbejde består i et samarbejde om emner, fagene brænder for, og som dækker et reelt vidensbehov i en verden i forandring. Samarbejdet skal bygge på noget, der er væsentligt for alle involverede fag og mere omfattende end dem selv. Der skal for alle fag være spørgsmål, som de ikke selv kan klare, men skal have svar på fra de andre for selv at kunne mobilisere fagets ressourcer i forhold til emnet. Men at formulere disse ting, så andre fag synes, det, de andre har at byde på, er væsentligt for dem, er svært, og at opfatte det, andre beder om og levere forståelige svar, er også svært. Der skal en lang udvikling til for at få traditionelle fag og fagligt uddannede til at arbejde på den måde. Men det er nødvendigt for, at viden bliver brugbar. Der er ikke tale om et effektiviserings- eller rationaliseringsprojekt. Forstår eleverne ikke nødvendigheden af at kombinere faglige indsigter i forhold til et væsentligt emne eller stof, mangler de kompetencer til at arbejde med viden i forhold til de krav, verden stiller. 5

6 af: Rektor Allan Kjær Andersen Borupgaard Amtsgymnasium Vi skal organisere og lede gymnasiet på nye måder Implementeringen af gymnasiereformen er både en faglig-pædagogisk proces og en organisationsudvikling. Og de er hinandens forudsætninger. Gymnasiereformen er en faglig og pædagogisk reform. Men hvis skolerne skal kunne realisere de ambitiøse faglige og pædagogiske målsætninger i reformen, bliver det samtidig nødvendigt at ændre skolernes organisering og skabe nye relationer mellem lærere og ledelse: Samspillet mellem fagene skal opprioriteres. Lærernes arbejde bliver et andet. Elevernes skoledag bliver anderledes. Skolerne skal ledes på nye måder. Gymnasiet er allerede i dag ikke, som det var. Det har i nogle år befundet sig mellem det kendte traditionelle gymnasium og fremtidens gymnasium. Den skoleudvikling, som skolerne nu skal gennemgå, bygger videre på alle de forsøgsaktiviteter og udviklingsprojekter, som har udfoldet sig i regi af Folketingets udviklingsprogram for ungdomsuddannelserne. Samspil med begrænset faglig værdi Også efter gymnasiereformen vil det almene gymnasium være en almendannende og studieforberedende skole. Men der sættes nye og forpligtende mål for, hvordan dette skal realiseres. Gymnasiet har hidtil været bygget op omkring undervisningen i det enkelte fag. Uddannelsen er almendannende og studieforberedende ved summen af enkeltfag. Udviklingen af eleverne fra elever til studerende foregår som en addition af enkeltfaglige bestræbelser, ikke som en planlagt og koordineret udvikling af elevernes samlede kompetencer. Det er den enkelte elevs opgave at omsætte de enkeltfaglige vidensområder til studierelevante kompetencer og til en sammenhængende tilgang til virkeligheden. Læreren er kun ansvarlig for sin enkeltfaglige delmængde af de samlede dannelses- og kompetencemål. Selv om der har været formuleringer i bekendtgørelsen om koordinering mellem fagene, har lærerne oplevet det som mindre forpligtende end målene i fagene, der jo bliver testet ved eksamen. Samspillet mellem fagene er foregået i særlige featuredage og projektforløb, som har været værdifulde, men ofte af lidt begrænset faglig værdi. Den manglende fokusering på elevernes samlede kompetenceudviklingsforløb er også kommet til udtryk i en ukoordineret anvendelse af undervisningsformer. Hver enkelt lærer har planlagt undervisningen alene på baggrund af det enkelte fags egne faglige mål. Det har betydet, at der har været tale om en ensidig anvendelse af bestemte undervisningsformer, i ganske særlig grad den lærerstyrede klassesamtale, og at der har været alt for lidt progression i undervisningen i det tre- 6 / NR Å RGANG MARTS 2004

7 De tre et-taller - en lærer, en klasse, et fag - er under forandring årige forløb (for meget af det samme). Udviklingen af eleverne fra elev til student har ikke været tilstrækkelig synlig i de anvendte undervisningsformer og i de krav, der på de forskellige niveauer har været stillet til eleverne. I 3.g er eleverne uden tvivl blev udfordret for lidt, især med hensyn til at arbejde selvstændigt og koncentreret om vanskelige faglige emner. Samspil og ledelse under forandring Gymnasiet har været organiseret omkring de tre et-taller: en lærer, en klasse, et fag. Skolen er et løst koblet system af enkeltlærere, der selvstændigt leder de pædagogiske processer i deres fag med deres klasser på grundlag af mål, som er formuleret af Undervisningsministeriet i gymnasiebekendtgørelsen og kontrolleret af ministeriet gennem eksamenssystemet. Opfylder læreren disse mål, er det lærerens egen afgørelse, hvilke relationer han vil udvikle i forhold til skolen som helhed og i forhold til fagkolleger og kolleger fra andre fag. Organisatorisk føler læreren sig ofte som medarbejder i sit fag mere end som medarbejder i skolen som organisation. Det traditionelle gymnasium er i praksis ledet af den enkelte lærer. Skolens formelle ledelse er relativt svag. Rektor er embedsmand, der skal sørge for, at love og regler overholdes (det centrale pædagogiske tilsyns decentrale repræsentant), og administrator, der skal sørge for gode rammer omkring lærernes afvikling af undervisning (skemalægning, ressourcefordeling, bygningsdrift etc.). Personaleledelse finder først og fremmest sted i forbindelse med konfliktløsning og behandling af klagesager. Der har været for lidt progression i undervisningen Det svage samspil mellem fagene og den strukturelt svage samlede ledelsesfunktion på gymnasierne har i de senere år været under forandring i forbindelse med, at der er blevet sat nye forsøg i gang med nye undervisningsformer og tværfaglige aktiviteter og i forbindelse med arbejdet med målsætninger og værdier på skolen. Faglighed er også at se sit fag i samspil med andre fag Faglighed på en ny måde Reformen vil styrke fagligheden og studiekompetencen, men den forstår faglighed på en ny måde. Eleverne skal ikke blot nå et højt fagligt niveau. De skal samtidig kunne anvende den faglige viden til at løse problemstillinger, der går på tværs af fagene. Faglighed består både i at beherske et fags metoder på et højt kvalificeret niveau og i at kunne se sit fag i dets samspil med andre fag, således at man kan anvende de relevante faglige metoder til at løse en problemstilling. Reformens faglighedsbegreb indebærer både, at lærerne i undervisningen kan afgrænse det enkelte fag i dets særegenhed fra de andre fag, og at de kan bringe deres fag i samspil med andre fag. Dette skal både ske i den nye konstruktion almen studieforberedelse, som er en ramme om samspil mellem fagene, og i samarbejdet mellem fagene inden for en studieretning og mellem studieretningsfagene og de øvrige fag. Ud over det faglige samspil skal lærerne planlægge undervisningen, så der sker en koordineret og progressiv anvendelse af undervisningsformer. Det skal bidrage til at fremme elevernes evne til i stigende grad at arbejde selvstændigt. Ambitionen om faglighed gennem samspil mellem fagene og progression i undervisningsformerne forudsætter en høj grad af forpligtende samarbejde mellem lærerne. Dermed kan man sige, at reformen markerer en udvikling fra den individuelle metodefrihed i undervisningen af en klasse i et fag til et fælles ansvar hos en gruppe af lærere for at strukturere kompetenceudviklingen hos en gruppe elever. Jeg ser umiddelbart følgende fælles opgaver for lærerne: Fælles planlægning - Samspil mellem fagene - Progressionen i undervisningsformer Fælles forberedelse - Faggruppers fælles produktion af undervisningsforløb og -materialer - Tværfaglig forberedelse af forløb med samspil mellem fagene og koordinering af undervisningsformer 7

8 Fælles evaluering - Af elevernes kompetencer - Af undervisningens kvalitet Fælles indsats i forhold til klassens læringsmiljø og trivsel Fra individuel metodefrihed til et fælles ansvar hos en gruppe af lærere Lærersamarbejde lærerteams Skolen må tænke implementering af reformen sammen med en organisering, der muliggør, at disse fælles opgaver kan varetages. Skolen må både organisere undervisningen, så eleverne oplever den som en sammenhængende helhed og organisere den faglige udvikling. Jeg forestiller mig to søjler i skolens organisering: den tværfaglige og faglige. Den grundlæggende organisering sker i tværfaglige studieretningsteams, der har til opgave at sikre, at eleverne oplever reelt og struktureret samspil mellem fagene og progression i arbejdsformerne. I et studieretningsteam skal lærerne i fællesskab planlægge undervisningen, forberede sig, evaluere og organisere og gennemføre den fælles indsats i forhold til klassens læringsmiljø og den enkeltes læring. I et studieretningsteam vil lærerne være sammen med lærere fra andre fag. Jeg forestiller mig, at et studieretningsteam vil være et selvstyrende team, der kan sikre, at så mange opgaver som muligt løses så tæt på eleverne som muligt. For at sikre den faglige kvalitet organiseres lærerne tillige i en faglig søjle: i faggrupper og fagfamilier ( fakulteter ). Her udvikler lærerne i fællesskab fagene, producerer fælles undervisningsmaterialer, her organiseres en fleksibel anvendelse af lærerne (f.eks. faglig vejledning og forelæsninger, undervisningsdifferentiering ved samlæsning mellem flere klasser), og her planlægges lærernes faglige kompetenceudvikling. For at sikre, at både studieretningsteams og fagfamilier organiseres stærkt og forpligtende, vil det være nødvendigt at give nogle lærere nye funktioner som koordinatorer og måske direkte som ledere af disse teams. Der vil således udvikles et decentralt lag af ledende lærere som på skift eller mere eller mindre permanent vil have ledelsesfunktioner sammen med læreropgaver. Reformgymnasiet kræver både tværfaglige og faglige lærerteams Samspil mellem lærerteams og ledelse Organiseringen i studieretningsteams, faggrupper og fagfamilier sikrer, at skolen er en decentraliseret struktur, ligesom den altid har været. Men hvor der før var selvstyrende enkeltlærere, er der nu selvstyrende teams. En decentraliseret skole med lærerteams forudsætter samspil med en tydelig rammesættende ledelse. Det vil kun 8 / NR Å RGANG MARTS 2004

9 Fra selvstyrende enkeltlærere til selvstyrende teams være muligt for et team at løse sine opgaver uden at opløses i indre stridigheder og stress, hvis ledelsen formulerer tydelige værdimæssige rammer, klare mål og forventninger til et lærerteam. Desuden er det en forudsætning, at ledelsen strukturerer et teams opgaver på en tydeligt forpligtende måde for alle lærere og allokerer de nødvendige økonomiske og andre ressourcer til et team. For at løse denne opgave skal der organiseres en tæt og hyppig kontakt mellem lærerne og ledelsen om kernen i lærernes arbejde, undervisningen og den måde, den enkelte lærer og et lærerteam fungerer på. Jeg forestiller mig, at den centrale ledelse organiserer kontakten med de forskellige teams således, at der er et egentligt personaleledelsesansvar i forhold til lærerne (alle lærere refererer ikke direkte til skolens rektor). Det bliver en væsentlig opgave at sikre, at de decentrale lærerteams ikke udvikler sig i hver sin retning, så skolen splittes i decentrale småskoler. Det er først og fremmest ledelsens opgave at organisere denne kontakt, f.eks. ved at nedsætte et kontaktudvalg, hvor repræsentanter for lærerteams og ledelsen mødes med jævne mellemrum for at planlægge, koordinere og evaluere. Det kan også ske ved, at lærerteams mødes bilateralt om forskellige emner (erfaringsudveksling, fælles projekter, kompetenceudvikling). En væsentlig forudsætning for, at organiseringen af skolen i selvstyrende lærerteams kan lykkes, er, at ledelse accepteres som funktion på skolen. Lærerteams kan kun arbejde på baggrund af stærk og tydelig ledelse. I accepten af ledelse som funktion ligger også, at det er nødvendigt at acceptere mellemledere med personaleansvar. Lige så vigtigt er det, at ledelsen finder balancen mellem accepten af de enkelte teams selvstyre og nødvendigheden af at være i tæt dialog med dem. Fra administration til professionaliseret ledelse Reformgymnasiets med dets bevidste strukturering af arbejdet med elevernes samlede kompetenceudvikling (fra elev til studerende) forudsætter, at ledelsen udvikler sig fra en overvejende administrativ og regelstyret måde at fungere på til en egentlig professionaliseret ledelsesfunktion. Der er netop ikke tale om, at der skal hentes skolefremmede ledelsesinstrumenter ind fra erhvervslivet, men om at skolen udvikler sig til en mindre løst koblet og mere sammenhængende organisation. Derfor er der behov for en anden form for ledelse. En professionaliseret ledelse skal kunne: formulere værdier, mål og strategier omsætte dem til konkrete og let forståelige planer og opgaver tegne skolens organisation, så det er klart for alle, hvor en opgave ligger, og hvem der skal løse den sørge for, at skolens økonomiske og andre ressourcer styres på en hensigtsmæssig måde lede såvel teams som den enkelte medarbejder sikre, at skolen udvikler sig fagligt, pædagogisk og organisatorisk planlægge og iværksætte den nødvendige kompetenceudvikling for skolen som helhed, for de forskellige teams og for den enkelte medarbejder udvikle kvalitetsstyringssystemer og gennemføre kvalitetskontrol (evaluering) strukturere en effektiv og relevant intern og ekstern kommunikation sikre, at skolen er arbejdsplads med stor medindflydelse for såvel personale som elever Hvad er ledelse? Jeg forstår ledelse som en nødvendig funktion på skolen, ikke som rektorvælde. Ledelsesfunktionen varetages såvel af det centrale ledelsesteam, teamkoordinatorer, fagkoordinatorer, MEDudvalg og andre udvalg og i en række sammenhænge af enhver medarbejder. Skolens ledelse har det imidlertid som sin særlige opgave at varetage skolens ledelsesfunktion. 9

10 af: Rektor Marianne Zibrandtsen Aurehøj Amtsgymnasium Almen studieforberedelse: Fra buffet-gymnasium til menu-gymnasium Med gymnasiereformen er formålsparagraffen for det almene gymnasium blevet kompleks, ambitiøs og forpligtende. Den nydefinerer gymnasieskolen, som fremover skal give eleverne både almendannelse og studieforberedelse. Åndssalat og fordybelsesgarniture. Imens gymnasiereformerne blev til, dukkede begrebet almen studieforberedelse oftere og oftere op. Det blev opfundet som et svar på, hvordan det almene gymnasium i fremtiden tydeligere ville kunne løfte sin dobbeltopgave: at give eleverne almendannelse og studieforberedelse; heraf det sammensatte navn. Det var faktisk anvisningen af en vej til at løfte både et fornyet og komplekst dannelsesbegreb og en moderniseret udlægning af, hvad det vil sige at være studieforberedt. Nu, hvor vi har lovteksten at læse på, kan vi se, hvad det gælder. Dannelsesbegrebet er nu udtrykkeligt sammensat af både humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige elementer; det er videnssamfundets samlede vidensmængder, hvis dannelseshistorie skal fortælles. Gymnasielovens tankegang er, at det ikke kan eller skal gøres af et enkelt fag eller fakultet alene - derfor forpligtes alle gymnasiets fag til at medvirke i den nye faglige ramme, der kaldes almen studieforberedelse. Studiekompetence efterlyses Kravet om studieforberedelse er også forandret og fornyet; der tales i lovteksten endda om studiekompetence, selvom kompetencebegrebet (endnu?) ikke rigtig har fundet vej ind i gymnasielærernes egetsprog! Talrige undersøgelser har vist, at gymnasiets elever ikke er studieforberedte nok (f.eks. Steen Beck/Birgitte Gottlieb: Elev/ student, DIG 2002). Tilbagemeldingerne fra de videregående uddannelser samler sig i én lang sukken over elevernes manglende studiefærdigheder, mangel på differentierede arbejdsmetoder, selvdisciplin osv osv. Manglerne er ikke bare et problem i sig selv, men menes også at være skyld i de ofte dramatisk store frafald, vi ser på de videregående studier. I tiden op til udmeldingen af lovforslaget om det nye gymnasium kom de forskellige elevorganisationer også på banen og råbte samstemmende om: tydelig progression i undervisningen igennem de tre år, øget selvstændighed, ansvar og planlægning. Og ikke så meget mere af det samme, som de vurderer, dominerer det nuværende gymnasium i al fald pædagogisk. Gymnasiets elever er ikke studieforberedte nok I grundforløbet skal 20% af elevens undervisningstid bruges på forløb inden for rammen almen studieforberedelse. Det er op til skolen at tilrettelægge, hvordan det realiseres. 10 / NR Å RGANG MARTS 2004

11 Den almene studieforberedelse skal bidrage til kvaliteten i den velkomponerede studieretningsmenu, opbygget af gymnasiets garvede mesterlærerkokke Der vil givet være forskellige måder at gribe dette an på. Ansvaret kan overlades til det lærerteam, der samarbejder om grundforløbet; der kan også opfindes samlede skoleløsninger. Der er mulighed for at inddrage andre lærere end dem, klassen har i de obligatoriske fag, hvilket både pædagogisk og personalepolitisk kan være opløftende. I sidste ende er det rektor, der fordeler den samlede uddannelsestid på de enkelte fag og de enkelte lærere. På studieretningerne skal 10% af tiden bruges på almen studieforberedelse. Her er opgaven lidt anderledes end i grundforløbet. Den toning, der sker med fagligheden i en studieretning, skal følges op af de forløb, eleverne har i almen studieforberedelse. Der er i forvejen et krav om, at fagene i studieretningen skal kunne spille sammen (derfor de mange bindinger mellem studieretningsfagene i loven), hvilket betyder, at lærerne skal arbejde mere og tættere sammen, end de gør i det nuværende gymnasium. I almen studieforberedelse kan alle de fag, eleverne har, indgå - altså både studieretningsfag, obligatoriske fag og frie valgfag. for studieretningens kernefag men også udfordre og provokere de vidensmængder og sandheder, man ellers kan forfalde til at bekræfte hinanden med i studieretningsfælleskabet. Eksempler på forløb i den almene studieforberedelse dukker op i denne tid, i de faglige foreningers blade, fra ministeriets og GLs møder og fra skoler, der allerede nu har forsøg med det nye. Det kan konstateres, at almen studieforberedelse er det nye gymnasiums timemæssigt største nyskabelse! Følgelig kan man sikkert vente en stor vækst i ideer og idérigdom, når alle landets gymnasier kommer i gang med det, så det kan løfte sig og også blive reformens pædagogisk set største nyskabelse! Mange skoler vil sikkert vælge at lægge ud med små-forsøg i det kommende skoleår, så man kan føle sig bedre rustet til 2005, hvor alting jo skal kunnes! Almen studieforberedelse er det nye gymnasiums timemæssigt største nyskabelse Lærerne skal arbejde mere og tættere sammen Åndssalat og fordybelsesgarniture Man har talt om, at det nye gymnasium er et menu-gymnasium i modsætning til det nuværende buffet-gymnasium. Den almene studieforberedelse skal i høj grad bidrage til kvaliteten i den samstemte, velkomponerede studieretningsmenu. Fortsætter man i dette billedsprog, er der jo egentlig tale om, at eleverne skal have en helhedsoplevelse, som omhyggeligt er opbygget af gymnasiets garvede mesterlærerkokke, der forstår at lægge ud på grundforløbet med en række små, lækre og letfordøjelige forretter, følge smagsoplevelsen og nysgerrigheden op i studieretningsforløbet med en velkomponeret hovedret med både åndssalat og fordybelsesgarniture, fulgt op af måske et mere selvstændigt og friere valg fra det udsøgte skolekøkkens ostevogn eller dessertkort i afslutningen af gymnasieforløbet. Der er, som det fremgår, tale om en restaurant af en vis kokkehue-kvalitet! Den almene studieforberedelse skal ikke bare samle og skabe refleksion inden Fra Greve Gymnasiums forsøgsordning kan nævnes, at der i 1.g især arbejdes med studie-, notatog rapportteknik, herefter definerer skolen, hvilke fag der skal indgå i forløbene men stiller krav om, at der skal inviteres gæstefag indenfor i alle forløb. Lærerteams og elever kan selv vælge temaer, men skolen inspirerer med nogle forslag (fx dansk, biologi, historie: Ønskebarnet designerbaby eller naturens muntre søn?). Naturligvis er det vigtigt med nogle inspirationer, men det er jo også den sjove del af arbejdet selv at finde på temaer, der giver fagene mulighed for både at vise deres kernefaglige værdier og deres metodefællesskaber og samspilsområder med andre implicerede fag. Det er vigtigt, at eleverne gennem den almene studieforberedelse udvikler sig til mere reflekterede studerende, end de gør i det nuværende gymnasium. De skal lære sig selv at kende som lærende individer, både i ensomhed og i fællesskaber og de skal bringes til at tænke over, hvordan viden produceres, formidles og forøges. Helt overordnet skal de det for at blive gode borgere i (verdens)samfundet, åbne, tolerante, demokratiske og engagerede. Det er ikke så lidt. Og det bliver ikke mindre i den fremtid, de skal se sig selv ind i i løbet af de tre gymnasieår. 11

12 Hugin og Munin fortæller fra U&K Hugin og Munin De sorte ravne, Hugin og Munin, var Odins meddelere om udviklingens retning. Fra deres pladser på gudens skuldre fløj Hugin og Munin på udflugter til fortiden og fremtiden. Når ravnene vendte tilbage til Odin, kunne de berette, hvorfra og hvorhen udviklingen var på vej. Hvem skal undervise de svært handicappede i fremtiden? Hvad sker der, hvis amtet bliver frataget sit sociale ansvar herunder ansvaret for den vidtgående specialundervisning? Dette spørgsmål var til debat på et borgermøde den 16. marts på amtsgården i Glostrup, hvor omkring 250 borgere, pårørende til handicappede beboere og elever på amtets specialinstitutioner deltog. På amtets hjemmeside, kan man downloade videocases med elever og brugere af amtets sociale tilbud og en opsamling af borgermødets debat på video. Nærum Amtsgymnasium indviet Tirsdag den 20. januar kunne lærere, elever og politikere fra Københavns Amt fejre den officielle indvielse af Nærum Amtsgymnasium. Da gymnasiet i sommer slog dørene op, var det landets første nybyggede gymnasium i mere end 20 år. Blandt gæsterne til indvielsen var undervisningsminister Ulla Tørnæs, som sammen med de andre gæster nød de musikalske indslag af lærere og elever på trappen i skolens store agora. Skræddersyet specialskole indviet Den 9. marts klippede amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen den røde snor for den officielle indvielse af Kirkebækskolen og fritidshjemmet Frihjulet. Og skolens leder Birgitte Amdisen kunne ved samme anledning lukke ånden fra Skolen på Taxvej ud af det syltetøjsglas, hvor den har boet, siden elever og lærere flyttede til den nye specialdesignede skole i Vallensbæk. Her har 51 elever med svære fysiske og mentale handicap en skolegang og fritid, som er fuldt ud tilpasset deres behov. 12 / NR Å RGANG MARTS 2004

13 Sygeplejerske- og radiografuddannelse med fokus på fleksibilitet og valgfrihed Den 1. februar 2004 blev der på Sygepleje- og Radiografskolen sat et projekt i gang, som skal revidere bacherloruddannelserne for radiografer og sygeplejersker. Formålet er at skabe større fleksibilitet og valgfrihed i uddannelserne i form af et modulopbygget studieforløb. Arbejdet sker i et samarbejde mellem repræsentanter for studerende, klinikken og undervisere på Sygepleje- og Radiografskolen. Resultaterne skulle gerne bidrage til at fastholde studerende gennem målrettede initiativer, der tilgodeser de studerendes forskelligartede behov for studietilrettelæggelse. Flere oplysninger hos projektleder Anne Bondesen, tlf , mail: Indvielse af VUC Erhverv Ny direktør Direktør Jørgen Getterman, som til daglig er direktør for Teknisk Forvaltning, har siden begyndelsen af februar varetaget ledelsen af Undervisnings- og Kulturområdet. Amtsdirektør Jens Chr. Sørensen varetager fortsat de direkte ledelsesopgaver i forbindelse med temaplanen for gymnasie/hf-området og gennemførelsen af besparelsen på gymnasielærernes tidsanvendelse. Torsdag den 29. januar 2004 kunne medarbejdere fra VUC erne i Københavns Amt sammen med samarbejdspartnere fra andre skoler og organisationer indvie det nye VUC Erhverv i Rødovre. VUC Erhverv skræddersyr kursusforløb til private og offentlige virksomheder og organisationer, rådgiver om uddannelsesmuligheder og planlægger enhver form for almen voksenuddannelse. Den konkrete undervisning kan finde sted på virksomheden, i fagforeningen eller på én af amtets seks VUC-afdelinger. 13

14 af: Lisbet Lieberkind Redaktionsgruppen VUC-profiler skal spille sammen Et nyt projekt skal skabe professionsrum, hvor VUC-lærere fra de tre nye VUC er i Københavns Amt kan dele viden og kompetencer på tværs. Som et led i strukturændringerne på voksenundervisningsområdet slog tre store VUC er dørene op i august De tre VUC er er nye institutioner med en ny ledelsesstruktur og med ansatte, fra samtlige af de tidligere seks VUC er. Derudover har hvert center fået tildelt en profil med hovedoverskrifterne: IT, FLEX og ERHVERV. Profilerne skal forstås ud fra den kendsgerning, at VUC erne siden begyndelsen af 90 erne har været og fortsat er udsat for et stort forandringspres. Dele af forandringspresset kendes også på andre uddannelsesinstitutioner, hvor fokus flyttes fra undervisning mod læring, fra klasseværelset mod skolen som en helhed og mod den enkelte elev. Det stiller krav om nye ledelses- og lærerroller, idet der både skal ske institutionsudvikling og en udvikling af nye arbejdsformer, herunder anvendelsen af IT i undervisningen. Nye målgrupper på VUC I disse år søger nye målgrupper til VUC, som ikke ligner den klassiske enkeltfagskursist: På den ene side har vi de unge voksne, som ikke gennemførte en gymnasial uddannelse eller fik papir på folkeskolens afgangseksaminer. På den anden side har vi voksne, som står midt i arbejdslivet, men som gerne vil tilegne sig nogle almene kompetencer og helst i en fart. Det stiller VUC erne over for et ekstra forandringspres med store krav om at udvikle mangfoldige tilrettelæggelser med hver sit pædagogiske indhold, der modsvarer målgruppernes vidt forskellige uddannelsesbehov. At dele udviklingsarbejdet De tildelte VUC-profiler kan derfor betragtes som en arbejdsdeling VUC erne imellem, fordi ét VUC alene ikke kan magte at udvikle sig på alle fronter. Hvert VUC har således fokus på sin profil. Men de forskellige målgruppers behov skal dog opfyldes på alle VUC erne. Derfor er kravet, at den viden og de kompetencer, der udvikles på ét VUC, skal overføres til de to andre VUC er. Og siden at dele viden Da viden og kompetencer ikke bare lader sig overføre, er der udviklet et vidensdelings- og kompetenceudviklingsprojekt, der som det lange navn antyder - har til hensigt at dele den viden og de kompetencer, som lige nu er under udvikling på de tre VUC er. Projektets omdrejningspunkt er således de profilaktiviteter, som lærerne i indeværende kursusår med stort engagement har sat sig som mål at udvikle. På VUC Nord arbejdes f.eks. med udvikling af IT: udvikling af fag, hvor e-learning indgår som et vægtigt element, udvikling af et hf-spor med fokus på IT og internationalisering og endelig udvikling af virtuel vejledning. På VUC Syd er man optaget af at udvikle forskellige modeller for fleksible tilrettelæggelser, hvor voksne har mulighed for løbende optagelse og fleksibel deltagelse. Det forudsætter udvikling af forskellige arbejdsformer, som også er en del af udviklingsprojekterne. På VUC Vestegnen udvikles forskellige vejledningsforløb, der retter sig mod voksne i beskæftigelse, her skal både indhold, materialer og pædagogiske tilrettelæggelser matche offentlige og private virksomheders særlige uddannelsesbehov. Tematiske fora afstemt efter profilerne Vidensdelingsprojektet har til formål at give lærere på tværs af VUC erne mulighed for at mødes i tematiske fora, hvor man sammen bear- 14 / NR Å RGANG MARTS 2004

15 bejder erfaringerne fra konkrete selvvalgte projekter. Her er det meningen, at lærerne sammen vil reflektere over de konkrete projekters muligheder og barrierer, og endelig at man sammen skaber en fælles begrebsliggørelse af de konkrete aktiviteter. Hensigten er at lade den konkrete pædagogiske praksis spille sammen med didaktiske og pædagogiske teorier. Lærerne får mulighed for at invitere ressourcepersoner, som kan bidrage med modspil, supervision, sparring og coaching. Ressourcepersonen kunne være en masterstuderende eller en master i gymnasiepædagogik. Hele ideen med projektet er at skabe professionsrum i Erling Lars Dales betydning. Han slår til lyd for nødvendigheden af læreres professionalisering, hvor lærere gives tid og rum til refleksion og til at kompetenceudvikle sig sammen. Spredning af viden og resultater Det videre perspektiv med vidensdelingsprojektet er, at den tilegnede viden og de nye kompetencer bringes ind i alle tre VUC er. Det skal ske ved at afholde seminardage om de afviklede aktiviteter på VUC erne for alle kolleger, således, at de lærere, der har lyst til at arbejde med tilsvarende problemstillinger kan fortsætte, hvor kollegerne slap, samtidig med at de ved, hvor de kan søge viden og hente assistance. Desuden vil samtlige aktiviteter under vidensdelingsprojektet blive lagt ud på oprettede fora på Netstudier, hvor alle vil kunne læse om de igangsatte aktiviteter. Med rod i lærernes pædagogiske praksis Projektet er skabt på baggrund af erfaringer fra to kompetenceudviklingsprojekter: Vejledning på VUC og Nye kursistgrupper, som blev afviklet i kursusåret Her evaluerede de deltagende lærere, at der havde været et frugtbart samspil mellem de teoretiske input og deres igangsatte projekter i den daglige praksis, ligesom dialogen med kolleger, der arbejdede med tilsvarende praktiske problemstillinger, gav ny viden. Det afgørende nye i forhold til de tidligere projekter bliver, at lærerne her får nogle rammer, som de selv skal udfylde. De overordnede fælles temaer er givet med profilerne. Hvert VUC skal udvikle ca. tre forskellige kompetence-projekter under profiltemaet. Profillærerne bliver så at sige værter for kollegerne fra de to andre VUC er, idet de har et forspring i udviklingen af egen profil. Profillærerne tilrettelægger et projektforløb, som over en afgrænset periode udvikles sammen med kolleger fra de to andre VUC er. Således mødes lærerne på tværs af VUC erne for at bearbejde og reflektere over de erfaringer, som udspringer af den konkrete pædagogiske praksis, som lærerne samtidig gennemfører. Det væsentligste er, at lærerne med opbakning fra ledelsen får mulighed for at udvikle netop den del af deres pædagogiske praksis, som de er engagerede i, samtidig med at VUC målrettet udvikles som voksenuddannelse. Facts om de tre profiler: Fælles tilbud VUC Nord VUC Syd VUC Vestegnen Center med stærk Center med blandet Center med stærk HF-profil AVU/HF-profil AVU-profil Enkeltfag AVU/HF Brobygning: daghøjskoler, sprogskoler og produktionsskoler AVU/HF flex: dag og aften i de centrale og mest søgte fag 2 3-årig HF: HF-pakker målrettet de årige Forkurser: sygepleje- og pædagoguddannelser IT: IT-baseret undervisning, e-training, e-learning, NETSTUDIER mv. De særlige profiler Fjernundervisning, herunder virtuelt båret undervisning Smalle HF-fag med begrænset søgning GSK (gymnasiale suppleringskurser) Turboforløb AVU/HF. Korte intensive forløb VUC Flex Udvikling af nye fleksible tilrettelæggelser Værkstedsorganiseret med løbende optag i smalle fag og begrænset timetal. Flex-undervisning er i høj grad støttet af / funderet på virtuelt båret undervisning Særlige fagpakker, fx forkursus til lærerseminar, politiskolen, socialrådgiveruddannelsen og datamatikeruddannelsen VUC ERHVERV. Udvikling, salg, service, uddannelsesplanlægning, opfølgnings- og evalueringsansvar Undervisningen kan forlægges til alle VUC er på virksomheder, i faglige organisationer m.v. og vil kunne afvikles som virtuelt båret undervisning Smalle AVU-fag med begrænset søgning Særligt fokus på tosprogede 15

16 af: Lektor E. Sanden Gentofte HF Bliver hf et tilløbsstykke efter reformen? Med den nye hf-reform får hf-uddannelsen et markant løft i timetal og en langt tydeligere profil i forhold til de øvrige ungdomsuddannelser. Samtidig understreges det, at hf-uddannelsen giver adgang til de videregående uddannelser på samme betingelser som de øvrige kompetencegivende ungdomsuddannelser. Med reformen får hf-uddannelsen tilført en række nye elementer som resultat af flere års forsøgsarbejde på hf, hvor man har kombineret faglig og pædagogisk udvikling. Dermed styrkes hf s profil samtidig med, at de særpræg, der hidtil har tegnet hf s profil, fastholdes: Eksamensskole uden årskarakterer, adgang efter 10. klasse med stor aldersspredning blandt eleverne samt kompetence opnået på to år. Timetal forøget En af de store ændringer er, at hf-uddannelsen får tilført flere timer. Det er et vigtigt argument for, at hf kan give eleverne den samme almene studiekompetence som de øvrige gymnasiale uddannelser. Specielt dansk får et timetal, som stort set svarer til det 3-årige gymnasium, og engelsk bliver et 2-årigt B-niveau med både mundtlig og skriftlig eksamen. På den måde sker der en kraftig styrkelse af det faglige niveau i dansk og engelsk. Tværfaglig fordybelse Som noget helt nyt er der etableret to store faggrupper: Kultur- og samfundsfagsfaggruppe, der består af fagene Historie, Religion og Samfundsfag, samt Den naturvidenskabelige faggruppe med fagene Biologi, Geografi og Kemi. I hver af disse faggrupper skal lærerne planlægge undervisningen, så fagene støtter hinanden mest muligt. I kraft af dette samarbejde og samspil mellem fagene vil eleverne kunne komme i dybden med de problemstillinger, der behandles i undervisningen, hvor de forskellige faglige tilgange til et område supplerer hinanden. Det kan give eleverne et større fagligt udbytte, da den tværfaglige fordybelse giver tid til at sætte fokus på forståelsen af sammenhænge mellem fagenes problemstillinger. Det er også et helt nyt element i ungdomsuddannelserne at gøre det tværfaglige samarbejde så forpligtende, at undervisningen i de tre fag i faggruppen afsluttes med én fælles eksamen. Praktisk tilgang Det er endvidere nyt, at alle fag på hf skal have et klart markeret anvendelsesorienteret aspekt. Det er med til at styrke hf s profil og understreger, at hf henvender sig til de elever, der ønsker at kombinere en teoretisk og en praktisk tilgang til stoffet. På den måde tilgodeser man bl.a. den store gruppe af elever, der søger hf flere år efter, de har forladt 10. klasse. Disse elever kommer med mange forskellige erfaringer fra erhvervsarbejde og andre uddannelsesforløb og vil kunne bruge disse erfaringer, når fagene også skal inddrage anvendelsesorienterede aspekter i undervisningen. 16 / NR Å RGANG MARTS 2004

17 Med den nye hf-reform bliver der indført værkstedsundervisning. Her får eleverne tid og støtte til at udvikle gode studie- og arbejdsvaner (modelbillede fra Kongsholm Amtsgymnasium og HF) Valg udskydes til 2. hf. Efter hf-reformen bliver 1. år på hf i meget høj grad præget af fællesfag. Eleverne skal ikke på forhånd binde sig til en række valg eller studieretninger, som de ikke kender konsekvensen af. I stedet kan eleverne i det første år bruge alle kræfter på at lære at lære at blive gode studerende og udvikle deres studieegnethed. Eleverne behøver kun at vælge et kreativt fag på ca. 3 timer pr. uge det første år resten er fællesfag. Hf bliver således en meget overskuelig ungdomsuddannelse, hvor der fra starten er fokus på det fælles grundlag, der sikrer en grundlæggende studiekompetence. Til gengæld kan eleverne frit vælge mellem en række tilvalgsfag i 2. hf, hvor der er store frihedsgrader uden bindinger. Eleverne har på dette tidspunkt bedre forudsætninger for at vælge og kan prioritere deres valg af fag i forhold til interesser, uddannelsesønsker og stærke sider, fordi de ved mere om, hvad det vil sige at arbejde med de forskellige fag på et gymnasialt niveau. Det enkelte hf-kursus kan vælge at koble to eller tre tilvalg sammen i fagpakker efter f.eks. tema som sundhedspakke og lignende. Hvor udbredte disse pakker vil blive, vil nok afhænge meget af, om eleverne ønsker at binde sig til bestemte valgfag. Disse valg skal eleverne dog først tage stilling til i løbet af 1.hf. Styrkelse af studiekompetence Lige fra starten af skoleåret bliver der lagt vægt på at styrke studiekompetencen med et 4-ugers introduktionskursus, hvor eleverne præsenteres for forskellige studiemetoder, så de bliver rustede til at gå i gang med hf-uddannelsen. Udviklingen af studiekompetencen følges op gennem hele det 2-årige hf-forløb i værkstedsundervisningen. Endnu et nyt element i hf er således indførelse af værkstedsundervisning, knyttet til den enkelte klasse. Her får eleverne tid og støtte til at udvikle gode studie- og arbejdsvaner samt tid til selvstændig fordybelse i stoffet. Sidste element i styrkelsen af studiekompetencen er en tutorordning, hvor nogle af en klasses lærere hver følger 6-8 elever personligt gennem hele det 2-årige forløb med det mål at styrke den enkelte elevs studiekompetence. I den forbindelse indføres der også en studiebog, hvor eleven skal formulere egne faglige mål og overvejelser over læreprocessen. Eksamensskole fastholdes Efter reformen bliver hf fortsat den eneste ungdomsuddannelse, hvor der ikke er årskarakterer, og hvor alle fag afsluttes med eksamen. Det har fra hf-uddannelsens begyndelse været et vigtigt kendetegn for hf, der på denne måde fungerer som de videregående uddannelser. Når eleverne kan opnå en kompetencegivende uddannelse på 2 år, skyldes det i høj grad dette, at eleverne vænner sig til at studere på de vilkår, der gælder på de videregående uddannelser. De er selv ansvarlige for hele årets arbejdsindsats og bliver vant til at repetere et stort pensum i mange fag i eksamensperioden. Hf s karakter af eksamensskole er på den måde med til at understrege hf s profil som et uddannelsestilbud til unge, der gerne vil vælge en anden vej end en af de traditionelle 3-årige studentereksamener. Mange unge vælger således hf, fordi de ønsker at undgå den daglige konkurrence, der kan udspille sig om at få gode årskarakterer. På hf bliver eleven til gengæld kun bedømt på den præstation, der ydes ved eksamensbordet som hf-elev skal man derfor ikke lide af eksamensskræk! Tysk og fransk bliver tilvalgsfag I forbindelse med reformen bliver det ikke længere obligatorisk at have 2. fremmedsprog (tysk eller fransk). Det har været et stort diskussionspunkt, og mange beklager netop denne ændring, som allerede er slået igennem i det tekniske gymnasium, htx. Til gengæld kan de elever, der ønsker at have tysk eller fransk på B- eller A-niveau, vælge det som et tilvalgsfag i 2. hf. Så 2. fremmedsprog er ikke helt afskaffet på hf. Overskuelig hf efter reformen Sammenligner man de forskellige ungdomsuddannelser efter reformen, springer det i øjnene, at hf er klart den mest overskuelige. Ultrakort kan man opsummere hf efter reformen således: Adgangsgivende eksamen på 2 år Mange fælles basisfag Fri kombination af 2-3 tilvalgsfag Eksamen i alle fag Det vil vise sig, om overskueligheden i hf-uddannelsen sammen med de nye elementer i hfprofilen vil tiltrække flere elever så hf bliver et tilløbsstykke! Det har tidligere vist sig, at nye uddannelseselementer først introduceres på hf, hvorefter de breder sig til de øvrige ungdomsuddannelser. Sådan gik det f.eks. med studievejlederfunktionen og den store skriftlige opgave. Det vil vise sig, om de nye elementer i hf-profilen med klassebaseret værkstedsundervisning og faggruppesamarbejde med mere også vil brede sig fra hf! 17

18 af: Ole Roemer Social- og På Social- og Sundhedsskolen bruges talesyntese-programmet Nana Sapi som en ny mulighed for at hjælpe ordblinde og svage læsere Sundhedsskolen IT som katalysator i undervisningen Hvordan skaber læreren en meningsfyldt pædagogisk og faglig platform i en tid, hvor IT vinder større og større indpas i undervisningen? Mange ressourcer afsættes i disse år til IT ud fra en forestilling om, at IT-anvendelsen har potentiale til at katalysere nogle ønskede forandringsprocesser i uddannelserne og i undervisningen. Det kan bl.a. ses både på nationalt plan med det virtuelle gymnasium, på amtsplan med Netstudier og lokalt hos os med Social- og Sundhedsskolens udviklingsprojekt med IT. Tre trin i udviklingen Inden for uddannelsessystemerne kan den øgede IT-anvendelse ses som en trinvis udviklingsproces. Første trin har drejet sig om at anskaffe computere, koble sig op på nettet og benytte især Officepakken til skriftligt arbejde. Først nu er mange uddannelsessteder ved at nærme sig det næste trin, hvor forsøgs- og udviklingsarbejde skal bidrage til at afgrænse en mere pædagogisk anvendelse af computerne i undervisningen. Tendensen i disse forsøg peger på, at lærere og elever skal have mulighed for at komme anderledes til orde i undervisningen. Det tredje trin i IT-udviklingen synes at dreje sig om at udvikle særlige digitale materialer, som i samspil med platforme som f.eks. Netstudier kan supplere eller endda på nogle områder udkonkurrere (fag)bogen. Dén IT-vision bygger på en forestilling om, at elever dermed kan modtage lige netop den rigtige undervisning eller det rigtige materiale der passer som fod i hose til deres nærmeste udviklingszone. Det digitaliserede materiale kan eleverne herefter enkeltvis eller i grupper arbejde med i eget tempo og sideløbende kan de bruge e-logbøger til at reflektere over egen læreproces. Som slutprodukt kan de i en e-portfolio præsentere hver deres forståelse af undervisningens temaer. En sådan udvikling med IT medfører, at lærerne skal forholde sig til mange nye opgaver og funktioner. For at dét kan blive meningsfuldt, bør lærerne kunne afgrænse, hvad der for dem er pædagogisk, didaktisk og fagligt relevant med IT. IT afhænger af øjnene, der ser Det pædagogiske system består samlet set af forskellige sociale systemer, der fungerer sammen ved hjælp af kommunikation. Hvert delsystem i det pædagogiske system ser imidlertid undervisningen ud fra sin egen optik ledelsen ser måske antallet af elever, og læreren ser f.eks. fagligt svage eller stærke elever. Når IT tages op som tema i det pædagogiske system, har hvert delsystem således sine forskellige kommunikative interesser at pleje: introducerer skolen f.eks. en ny hjemmeside som led i indsat- 18 / NR Å RGANG MARTS 2004

19 sen for at tiltrække nye elever, så kan samme hjemmeside også bruges til at præsentere elevernes gennemsnit ved eksamener, og endelig kan en klasse bruge hjemmesiden til at skabe sig et parallelt digitalt fællesskab ved siden af det fysiske i klasserummet. Kommunikationen ser altså forskellig ud, alt efter, hvilken optik eller budskab der vælges. Fra en kompleksitet til en anden I det pædagogiske system bør to temaer omkring IT spille en særlig rolle i den pædagogiske kommunikation om IT-anvendelse: Det første tema er at få reduceret den kompleksitet, som læreren oplever i form af alle de nye krav og opgaver, som skolen står overfor. Hvis IT opleves som ét af de nye krav, så bør IT-kompleksiteten kunne reduceres, så læreren eksempelvis arbejder med konkrete målsætninger, der kan nås. Det næste tema er, at reduktion af kompleksitet paradoksalt nok kun kan ske gennem etablering af en ny kompleksitet, nemlig udviklingen af en IT-pædagogik. Den nye kompleksitet vil derfor bestå af viden om IT, om pædagogik, og især om didaktik med særlig fokus på, hvordan IT meningsfuldt kan supplere eller indgå i undervisningen og planlægningen og organisering af undervisning og læreprocesser. At der er behov for en IT-pædagogik, er altså et lærer-relevant tema. Ikke kun én IT-pædagogik Allerførst skal det slås fast, at der ikke kan tales om én IT-pædagogik. IT-anvendelsen kan ses i forskellige udgaver. En mulighed er en meget lineær lærer-elev-relation med læreren som opgavestiller og eleven som opgavebesvarer. Her kunne det nye undervisningsrum i Netstudier se ud, som om det er bygget op efter den amerikanske skabelon: Read the text, do the assignments and take a test (- a total waste)! Anderledes muligheder for kommunikation og samarbejde på en ny måde mellem lærer og elev og elev og elev ser man i Projektrummet på Netstudier. Hvad er det da for en rolle, IT-pædagogikken skal spille? Den skal fokusere på at tilføre undervisningen og læreprocesserne merværdi det vil sige, at den skal kunne fungere som en katalysator for en nyorientering i undervisningen. Et tema for en sådan nyorientering kunne være computerens rige muligheder for at være et multifunktionelt redskab og et medie med flere muligheder, end når vi underviser i klasseværelset. Ved hjælp af Internet, video og foto mm. kan eleverne anvende computermediet til at indhente viden på andre måder end fra bogen og læreren, som jo er de traditionelle læringsmedier. Både lærere og elever kan eksperimentere med stoffet og eksempelvis opbygge nye analysemodeller, der egner sig til det ny computermedie. Pædagogikken vil så især have et medie-pædagogisk udgangspunkt og eksempelvis fokusere på, hvordan vi bruger unges store mediemæssige interesse og fascination i undervisningen. Herved kan det bestemt blive mere interessant at være lærer og elev! Et andet tema kunne handle om, hvordan IT kan være med til at differentiere undervisningen. Elektroniske uddannelsesplaner eller udvidet brug af e-logbog og e-portfolio gøre det lettere for læreren at få indsigt i, hvordan hver enkelt elev gennemløber netop sin uddannelse. På den måde får eleverne mulighed for at få det udbytte af undervisningen, som netop de har brug for. IT og undervisningen På Social- og Sundhedsskolen er vi på det trin i IT-udviklingen, hvor vi er i gang med at opbygge viden og erfaringer med mere pædagogisk ITanvendelse, og vi har derfor valgt at tematisere nogle udvalgte områder med IT-fokus. Et andet tema er udvikling af et digitalt materiale, en såkaldt Toolbook-produktion. Ved hjælp af IT udvikler vi et undervisningsforløb, hvor eleverne både skal arbejde med et virtuelt materiale og diskutere forskellige forståelser af dette materiale i klassesammenhæng. På den måde kan vi fastholde kvaliteterne ved to forskellige tilgange til undervisning: En virtuel tilgang, hvor eleverne (individuelt) animeres til både at eksperimentere og reflektere, kombineret med den traditionelle undervisnings styrkesider - nemlig muligheden for at diskutere og ytre sine holdninger i fællesskabet med de andre elever og læreren. Skal IT på denne måde bidrage til at håndtere komplekse opgaver og funktioner i uddannelse og undervisning, kræver det derfor, at læreren bliver i stand til både at tematisere det indhold, der skal arbejdes med, og beslutte, hvordan IT med fordel kan indgå i arbejdet. 19

20 af: Svend Bræstrup Psykolog- og Konsulentfunktionen Tine Buch Juhl Projektkoordinator At gøre kompetencer synlige - og fremtiden mulig Når viften af faglige kompetencer bredes ud og beskrives, bliver man klogere på både sig selv og sine kolleger og på arbejdets organisering for fremtiden. Et kompetenceprojekt giver undervisere i specialundervisningen mulighed for at dele erfaringer og viden med andre faggrupper og kolleger fra andre institutioner. Hvordan underviser man børn med svære handicap? Hvilke materialer kan man bruge? Hvordan udformer man en undervisningsplan, der tager hensyn til børnenes forskellige kompetencer, til funktionsnedsættelser og til et helhedssyn på barnet? Svarene på sådanne spørgsmål gives hver dag på børnespecialskolerne. Men eftersom disse svar gives som en del af det daglige arbejde, eksisterer de mange gange kun i relationen mellem lærer/ pædagog og barn. De kompetencer, der er i spil og som udvikles gennem arbejdet, er oftest knyttet til enkeltpersoner og kan være svære at videregive. Der er brug for at kunne formulere og videregive de mange helt specielle kompetencer, som personalet på amtets specialskoler besidder. At formulere egne faglige kompetencer er i første omgang en proces på individniveau. Men øvelsen med at formulere og tale med kolleger om egne kompetencer på det konkrete niveau kan danne grundlag for en styrket faglig bevidsthed på organisationsniveau. Der kan åbnes for en mere udadvendt proces med øgede muligheder for at udveksle erfaringer og dele viden med andre faggrupper og kolleger fra andre institutioner. Det er det, der er det langsigtede mål med skolevæsenets fælles projekt, som i daglig tale kaldes Kompetencecenterprojektet. En vifte af faglige kompetencer Børnespecialskoler er skoler, hvis kerneydelse er undervisning af børn med svære handicap, der har brug for særligt tilrettelagte undervisningsforløb og særlige undervisningsmiljøer. Men børnespecialskolerne i Københavns Amt er ikke kun skoler med målrettet undervisning af eleverne. De er også faglige netværk for de professionelle, hvor der gennem årene både er blevet skabt, indsamlet, formidlet og udviklet viden om de handicaps, eleverne har. Specialskoler som kompetencecentre er levende, arbejdende skoler, som i samarbejde med psykologer, fysio- og ergoterapeuter samt talepædagoger fra de tværgående funktioner kan tilbyde en hel vifte af tilbud, der spænder over undersøgelser, observationer, rådgivning, vejledning, kurser, supervision samt udarbejdelse af undervisningsmateriale. En udvikling i retning af at blive til kompetencecentre vil ændre medarbejdernes roller fra primært at være undervisere af børnene til også at være undervisere af fagpersoner, konsulenter, rådgivere og specialister. Et centralt udgangspunkt for projektet var en bred diskussion om begrebet faglige kompetencer. Definitioner, der syntes indlysende for nogen, var det slet ikke for andre. 20 / NR Å RGANG MARTS 2004

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC 2-årigt hf Hf-enkeltfag Gymnasial Supplering FLEX- og Fjernundervisning Undervisning for ordblinde Forberedende Voksenundervisning Undervisning på 8.-10. klasse + D-niveau Læs mere på www.vuctm.dk Uddannelse

Læs mere

Fleksibel uddannelse. Spændende studiemiljø. Hf-enkeltfag GSK. 2-årigt hf. Almen Voksenuddannelse. Flex- og fjernundervisning

Fleksibel uddannelse. Spændende studiemiljø. Hf-enkeltfag GSK. 2-årigt hf. Almen Voksenuddannelse. Flex- og fjernundervisning Almen Voksenuddannelse Flex- og fjernundervisning Forberedende Voksenundervisning Hf-enkeltfag GSK Spændende studiemiljø Undervisning for ordblinde 2-årigt hf Læs mere på www.vuctm.dk Fleksibel uddannelse

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

HF Enkeltfag. Fagpakker En hel HF

HF Enkeltfag. Fagpakker En hel HF HF Enkeltfag Fagpakker En hel HF Uddannelsesprogram 2015-2016 HF-enkeltfag, pakker eller en hel HF-eksamen på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Kursusstart er i uge 34 (17. -21. august 2015) eller

Læs mere

Thisted Gymnasium og HF-Kursus

Thisted Gymnasium og HF-Kursus Thisted Gymnasium og HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted, tlf. 97 92 34 88, e-mail: ugtly@vibamt.dk, skolenr. 787023, ean-nr. 5798003038605 Elev Undervisning Ny elev Studiecenter Tidligere elever Praktisk

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST

Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013. Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Svesken på disken NNS-ledelsesbootcamp, efteråret 2013 Trine Ladekarl Nellemann rektor hhx, htx, stx Ishøj, CPH WEST Hvorfor leder? Vi gør en forskel! Vi har stort ansvar og indflydelse! Vi kan blive ved

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden 5 Indhold Gymnasier til fremtiden... 7 Regeringens

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal

Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal Talent- og brobygningsarbejdet 2013-2014 (funktionsbeskrivelse) Projektets formål Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte 1 Forord Kære klasselærer. UURS ( UU Region Sjælland) har udarbejdet et materiale til dig og din klasse.

Læs mere

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g Velkommen til BG Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g STX og HF Skræddersyede studieretninger og hf-toninger Målrettet forberedelse til videre uddannelse

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Velkommen Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Hej Elevrådsformanden siger... Hjerteligt velkommen til Nykøbing Katedralskole! At gå fra folkeskolen til stx eller HF er

Læs mere

FORUMlOO% Program for Ledelse og udvikling af Skole-it-strategi

FORUMlOO% Program for Ledelse og udvikling af Skole-it-strategi 23. september 2014 Program for Ledelse og udvikling af Skole-it-strategi I løbet af februar og marts 2015 gennemfører foreningen Forum100% i samarbejde med Danske Erhvervsskoler, Lederne og Gymnasieskolernes

Læs mere

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk Velkommen til VUC Storstrøm Den 2-årige hf er en kompetencegivende ung doms - uddannelse, der giver adgang til de videregående

Læs mere

Forældremøde 9.kl. 2015

Forældremøde 9.kl. 2015 Forældremøde 9.kl. 2015 Program Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar) Almen information og nyttige links

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

KURSER PÅ VUC AARHUS 2014-2015.» Fag og uddannelser fra 9.-10. klasse til højeste gymnasiale niveau

KURSER PÅ VUC AARHUS 2014-2015.» Fag og uddannelser fra 9.-10. klasse til højeste gymnasiale niveau KURSER PÅ VUC AARHUS 2014-2015» Fag og uddannelser fra 9.-10. klasse til højeste gymnasiale niveau Faglighed og fleksible uddannelser DIN VEJ VIDERE På VUC Aarhus tilbyder vi enkeltfag og uddannelser til

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? 1 Lektieinkluderende undervisning Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? Af lektor Knud Rønn Lektieinkluderende undervisning er et led i en omfattende ændring af undervisningen på VUC

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010

Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Introduktionskursus toårigt hf Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

UDKAST AF 8. MAJ 2013. Bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf

UDKAST AF 8. MAJ 2013. Bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf UDKAST AF 8. MAJ 2013 Bekendtgørelse om uddannelsen til toårigt hf I medfør af 10, stk. 4, 11, stk. 2, 14, stk. 3, 15, stk. 2, 16, stk. 4, 17, 25, 35, stk. 1, 36, stk. 3, 37, stk. 3, 38, stk. 2, og 41,

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

3 årig STX uddannelse

3 årig STX uddannelse 3 årig STX uddannelse Forår 2010 Efter 9. klasse afgangsprøve i: OPTAGELSESKRAV til gymnasiet Fem bundne prøver dansk (mundtlig og skriftlig) matematik (skriftlig) engelsk (mundtlig) fysik (mundtlig) To

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer

Eux - behov for justeringer. Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer Eux - behov for justeringer Erfaringer og vurderinger af eux blandt medlemmer af IDA og GL September 2015 Indhold Eux - behov for justeringer... 3 Søgningen til eux er stærkt stigende... 4 Bekymring for

Læs mere

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012

Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Oplæg fra Næstved Gymnasium og hf 10. december 2012 Om NGH: 1400 elever fra 30 forskellige postnumre 180 ansatte Fra NGH s vision: Den enkelte elevs faglige og personlige potentiale bliver udviklet til

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk

vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk vucstor.dk Tag en 2-årig hf på VUC Storstrøm Tilmelding på www.optagelse.dk Velkommen til VUC Storstrøm Den 2-årige hf er en kompetencegivende ung doms uddannelse, der giver adgang til de videregående

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

FORUMlOO% Program for Ledelse og udvikling af Skole-it-strategi

FORUMlOO% Program for Ledelse og udvikling af Skole-it-strategi 11. august 2014 Program for Ledelse og udvikling af Skole-it-strategi I perioden oktober 2014 til februar 2015 gennemfører foreningen Forum100% i samarbejde med Danske Erhvervsskoler, Lederne og Gymnasieskolernes

Læs mere