Medborger i Danmark. En håndbog for nye borgere om det danske samfund

Transkript

1 Medborger i Danmark En håndbog for nye borgere om det danske samfund

2 Medborger i Danmark udgives på 18 sprog: Dansk Engelsk Polsk Russisk Kinesisk Fransk Arabisk Spansk Thai Tyrkisk Farsi Serbo-kroatisk Urdu Litauisk Burmesisk Swahili Tysk Filippinsk Publikationen kan købes hos: Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon: Telefax: E-post: schultz@ schultz.dk Hjemmeside: Eller hos din boghandler. Pris: 40 kr. inkl. moms. Forsendelsesomkostningerne er ikke inkluderet i prisen. Bogen er tilgængelig elektronisk på Integrations ministeriets hjemmeside: hvor bogen også er lydindtalt på udvalgte sprog. 2 Medborger_indmad_tryk.indd 2 24/06/07 23:55:46

3 Hvordan bruges denne bog? Denne bog indeholder information om det danske samfund og giver dig praktiske oplysninger, du kan få brug for som ny borger i Danmark. For at flest mulige kan få nytte af bogen, udgives den både på dansk og på en række andre sprog. Medborger i Danmark er en håndbog, du kan slå op i, når du har behov for at vide noget om et bestemt emne. Men du kan også vælge at læse bogen fra ende til anden. Du kan fi nde rundt i bogen dels ved at bruge indholdsfortegnelsen, dels ved at bruge stikordene bagest i bogen. En række ord i bogen er markeret med en stjerne*. Det betyder, at du kan fi nde en nærmere forklaring på ordet omme bag i bogen. Håndbogen giver ikke svar på alt. Til gengæld finder du undervejs i teksten henvisninger til hjemme sider, hvor myndigheder og andre fortæller mere og giver dig hjælp til at komme videre. Bag i bogen kan du læse en række praktiske oplysninger, som du kan få brug for i hverdagen. Endelig har bogen en liste over institutioner og organisationer, som kan have særlig interesse for dig som ny i Danmark. Der sker løbende ændringer af love og regler. Derfor er de ikke gengivet i deres fulde ordlyd, men blot beskrevet i generelle vendinger eller med henvisning til den gældende lov. Det betyder, at du ikke i alle tilfælde kan bruge bogen til at finde ud af, hvilke rettigheder og pligter du har. Afhængigt af hvad sagen drejer sig om, kan det være nødvendigt for dig at søge yderligere oplysninger. På kan du finde håndbogen i en elektronisk version. Her er bogen også indtalt på udvalgte sprog. Hvis du har kommentarer til denne bog, kan du sende dem til medborgeridanmark@inm.dk. Vi vil se på alle kommentarer og forslag, når bogen efter nogle år skal opdateres. 3 Medborger_indmad_tryk.indd 3 24/06/07 23:55:46

4 Indhold Velkommen som ny borger i Danmark I Geografi og befolkning Flest bor i byer Sådan styres landet Repræsentativt demokrati Retssamfundet Danmark og verden Indrejse og ophold i Danmark Arbejde Studieophold Asyl Familiesammenføring Opholdstilladelsens varighed Ny borger i Danmark Dit nye liv Tolkebistand Dansk- og samfundsundervisning for voksne.. 34 Introduktionsprogram og integrationskontrakt. 37 Dansk statsborger At finde et sted at bo Leje eller eje Lejebolig Andelsbolig Fremleje og bytte lejlighed Ejerbolig El, varme og vand Fælles udgifter Beboerdemokrati Beboerhuse og fællesrum Regler for boliger og boligområder Forsikringer Flytning Familie Familie og samfund Familieliv og parforhold At få barn Barn og ung Børn og voksne med handicap Livet som ældre Når livet slutter Skole og uddannelse Lære hele livet Det danske uddannelsessystem Grundskolen Uden for skoletid Efter grundskolen Videregående uddannelser Særlige tilbud for voksne Anerkendelse af udenlandske uddannelser Arbejdslivet De fleste har arbejde At finde et arbejde Hvis du bliver ledig Det danske arbejdsmarked Livet på arbejdspladsen At starte egen virksomhed Medborger_indmad_tryk.indd 4 24/06/07 23:55:46

5 9 Økonomi og forbrug Styr på privatøkonomien Leje og køb på kredit Forsikringer Forbrugerrettigheder Det danske skattesystem Kultur og fritid Rige muligheder Medierne og den offentlige debat Aktiv i fritiden Foreningslivet Religion Fester og socialt samvær Praktiske oplysninger Her kan du få mere at vide Organisationer og institutioner af særlig betydning for nye borgere Politiske partier Ordforklaringer Stikord Sundhed og sygdom Sundhedsvæsenet Hos lægen Psykiske problemer Lægevagt Alarm Børneundersøgelser og vaccinationer På sygehuset Tandpleje Medicin Sund mad og motion Gode råd om sundhed Helligdage og højtider Skikke og mærkedage At vende tilbage til sit hjemland Råd og økonomisk støtte Medborger_indmad_tryk.indd 5 24/06/07 23:55:46

6 Velkommen som ny medborger i Danmark Kære nye medborger At begynde et nyt liv i et nyt land kan indebære store omvæltninger. Du møder nye mennesker og nye måder at gøre tingene på. Især den første tid vil rumme mange udfordringer og kan opleves som uoverskuelig. Denne bog er skrevet for at hjælpe dig i gang med tilværelsen i Danmark og gøre din hverdag lidt lettere. Bogen fortæller om det danske samfund og giver dig praktiske oplysninger, du kan få brug for som ny borger her i landet. Der kan naturligvis ikke tegnes et entydigt billede af det danske samfund. Danmark er som de fleste andre lande et mangfoldigt samfund, som rummer mange forskellige kulturer og livsopfattelser. Samtidig er det en forudsætning for den enkelte borgers muligheder for at udfolde sig, at alle er fælles om nogle helt grundlæggende værdier og spilleregler, som gælder i samfundet. Danmark er et demokratisk samfund med frihed, ansvar og muligheder for alle uanset køn, hudfarve, kulturbaggrund og livsopfattelse. Alle kan tænke, tale og skrive frit, danne foreninger og dyrke en religion eller et andet livssyn. Den enkeltes personlige frihed og ligeværd er grundlæggende i det danske samfund kun begrænset af ansvaret for at respektere andres tilsvarende krav på frihed og ligeværd. 6 Medborger_indmad_tryk.indd 6 24/06/07 23:55:46

7 Dialog og medbestemmelse er vigtige på alle niveauer i samfundet. Du opfordres derfor til at deltage i demokratiske processer for eksempel i din kommune, i et politisk parti, i dit boligområde, i en fritidsforening eller i dine børns skole eller børnehave. I Danmark har alle pligt til efter bedste evne at forsørge sig selv og yde et bidrag til fællesskabet ved at uddanne sig, arbejde og betale skat. Via skattesystemet kan samfundet løse en række nødvendige opgaver, og den enkelte borger kan nyde godt af mange muligheder og tilbud. Alle borgere kan få gratis uddannelse og i de fl este tilfælde også økonomisk støtte til at uddanne sig. Alle har ret til gratis læge- og hospitalshjælp, og ældre og handicappede har ret til særlig støtte i hverdagen. Borgere, der har arbejdsevne, men ikke kan finde arbejde, kan få hjælp til selvhjælp, så de hurtigst muligt kan komme i gang med en aktiv tilværelse. Danmark har en moderne, veludviklet økonomi og er blandt de førende inden for miljø- og bioteknologi, design og andre områder, hvor viden og dygtighed er afgørende. Her er mange muligheder for enhver, der vil yde en indsats. Det er en udfordring for alle både nye og oprindelige danskere at fastholde og udvikle et godt samfund med frihed, fremskridt og muligheder. Den mangfoldighed, som du og andre bringer med udefra, kan give yderligere fornyelse og dynamik. Med ønsket om at du vil involvere dig aktivt i det samfund, du nu er en del af, byder vi dig velkommen i Danmark. Held og lykke med din nye tilværelse. 7 Medborger_indmad_tryk.indd 7 24/06/07 23:55:47

8 1 GEOGRAFI OG BEFOLKNING 8 Medborger_indmad_tryk.indd 8 24/06/07 23:55:47

9 Flest bor i byer Fem millioner mennesker Der bor lidt over 5,4 millioner mennesker i Danmark. 85 procent af dem bor i byer. I hovedstaden, København, og i hovedstadsområdet bor knap 1,6 millioner. Den næststørste by er Århus med cirka indbyggere. Sproget er dansk i hele landet. Cirka personer, fem procent af befolkningen, er udenlandske statsborgere navnlig fra Norden og det øvrige Europa, Nordamerika, Mellemøsten, Sydasien og Afrika. Mange øer Danmark består af halvøen Jylland og 406 øer. De største er Sjælland og Fyn. Mange af de øvrige øer er små med få indbyggere. En del af Norden Grønland og Færøerne er med i det danske rigsfællesskab*, men har selvstyre. Det betyder, at befolkningerne er danske statsborgere og vælger repræsentanter til Folketinget* i Danmark, samtidig med at de to områder har egne demokratiske forsamlinger. Danmark er en del af Norden. De fem nordiske lande er Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island, herunder selvstyreområderne Grønland, Færøerne og Åland. Danmark er medlem af den Europæiske Union (EU*). GEOGRAFI OG BEFOLKNING Hovedstaden København er den største by i landet og ligger på Sjælland. I Jylland er de største byer Århus, Aalborg og Esbjerg. På Fyn er Odense den største by. De fl este steder i Danmark er der kort afstand til kysten. Landet har en kyststrækning på omkring km. Danmark har ingen bjerge, det højeste punkt er 173 meter over havet. Langt det meste af landet er dyrket. Danmark har mange veje og jernbaner. Man kan komme rundt i landet med tog og bus på de fleste tidspunkter. Til mange øer er der færger. Mellem Jylland, Fyn og Sjælland er der broer. Og der er en bro fra København til Malmø i Sverige. 9 Medborger_indmad_tryk.indd 9 24/06/07 23:56:00

10 GEOGRAFI OG BEFOLKNING Cyklisternes land Danmark er blandt de lande i verden, hvor der er flest cyklister. I myldretiden i byerne kan man se rækker af cyklister mange med børn bagpå på vej til og fra arbejde, vuggestuer og børnehaver. 10 Medborger_indmad_tryk.indd 10 24/06/07 23:56:01

11 11 Kilometer 0 50 JYLLAND FYN SJÆLLAND BORNHOLM København Roskilde Odense Nyborg Rødbyhavn Nakskov Maribo Næstved Haslev Ringsted Køge Slagelse Korsør Rønne Århus Hammel Ebeltoft Hadsten Nykøbing Randers Bjerringbro Nykøbing M Silkeborg Kolding Ringkøbing Svendborg Skælskør Haderslev Vejen Bramming Varde Grindsted Nordborg Sønderborg Kerteminde Sorø Fåborg Vojens Assens Åbenrå Fredericia Horsens Odder Ikast Skanderborg Aalborg Nørresundby Støvring Hirtshals Hjørring Brønderslev Års Frederikshavn Sæby Skagen Grenaa Herning Holstebro Struer Skive Thisted Hanstholm Lemvig Viborg Vejle Billund Brande Skjern Holbæk Kalundborg Helsingør Hundested Hillerød Frederikssund Frederiksværk SVERIGE TYSKLAND Esbjerg Middelfart Ribe Tønder GEOGRAFI OG BEFOLKNING Medborger_indmad_tryk.indd 11 Medborger_indmad_tryk.indd 11 24/06/07 23:56:08 24/06/07 23:56:08

12 2 SÅDAN STYRES LANDET 12 Medborger_indmad_tryk.indd 12 24/06/07 23:56:19

13 Repræsentativt demokrati Danmark er et repræsentativt demokrati*. De vigtigste beslutninger bliver truffet af folkevalgte politikere i Folketinget*, regionsråd* og kommunalbestyrelser*. Den lovgivende, udøvende og dømmende magt I Danmark er magten tredelt. Folketinget vedtager lovene. Regeringen fører lovene ud i livet sammen med den offentlige forvaltning. Domstolene det vil sige byretter, landsretter og Højesteret dømmer og udmåler straffe. Ytringsfriheden betyder, at man i Danmark frit kan offentliggøre, hvad man mener og tænker. Dog under ansvar over for domstolene og lovgivningen i øvrigt. Man kan straffes for at krænke andres ære eller omtale nogen truende eller nedværdigende på grund af for eksempel etnisk oprindelse eller tro. SÅDAN STYRES LANDET Demokratiet blev indført i 1849 Grundlaget for det danske demokrati er Grund loven fra Den er blevet ændret gennem årene, blandt andet i 1915, da kvinderne fik stemmeret. Den nuværende grundlov er fra 1953, men mange af principperne er stadig de samme som i den oprindelige grundlov. Grundlovssikrede rettigheder Grundloven indeholder de grundlæggende regler for, hvordan staten skal styres, og den sikrer befolkningen en række rettigheder og friheder. Grundloven beskytter den private ejendomsret, friheden til at dyrke enhver religion, retten til at samles i foreninger og til at demonstrere og friheden til at ytre sig i skrift, tale og på anden måde. Margrethe II Dronning Margrethe II har været Danmarks dronning siden Det danske kongehus er meget populært i befolkningen. Mange lytter til dronningens nytårstale, som hvert år sendes i radio og tv den 31. december kl Medborger_indmad_tryk.indd 13 24/06/07 23:56:21

14 SÅDAN STYRES LANDET Kongehuset Verdens ældste monarki Det danske monarki er det ældste i verden. I over 1000 år har der været konger og dronninger, prinser og prinsesser i Danmark. Kongehuset har ikke nogen politisk magt, men deltager i det offentlige liv på forskellige måder og repræsenterer Danmark i udlandet. Den lovgivende magt Folketinget behandler og vedtager den lovgivning, som gælder i Danmark. Folketinget har 179 medlemmer fra mange forskellige politiske partier. Medlemmerne af Folketinget vælges for fire år ad gangen. Statsministeren kan dog opløse Folketinget og udskrive valg, inden de fi re år er gået. To af Folketingets medlemmer er valgt i Grønland og to på Færøerne. Åbent for offentligheden Alle debatter i Folketinget er åbne for offentlig heden, og enhver kan kontakte politikerne. De politiske beslutninger bliver fulgt og diskuteret i medierne. Den udøvende magt Den offentlige forvaltning Regeringen består af ministre fra et eller flere partier. Den ledes af en statsminister. Ministrene har hver deres ansvarsområde. Ministerierne og deres tilhørende institutioner udgør tilsammen staten. Staten udgør sammen med regioner og kommuner den udøvende magt, som kaldes den offentlige forvaltning. Regeringen og den offentlige forvaltning forbereder og gennemfører lovene. Den dømmende magt Uafhængige domstole De danske domstole er uafhængige. Hverken regering eller Folketing kan konkret bestemme, hvordan domstolene skal dømme i en enkelt sag. Der er en Højesteret, to landsretter og 24 byretter. Desuden tager særlige domstole sig af bestemte sagsområder. Det gælder for eksempel Arbejdsretten* og Sø- og Handelsretten*. Byret* og Landsret Som hovedregel bliver sager i første omgang behandlet i byretten. Byrettens afgørelse kan ankes til landsretten. 14 Medborger_indmad_tryk.indd 14 24/06/07 23:56:22

15 SÅDAN STYRES LANDET Højesteret Højesteret er landets øverste domstol. Det er en appelret. Det betyder, at den først og fremmest behandler sager, der er blevet anket fra en af landsretterne. Højesterets domme kan ikke ankes. Den Særlige Klageret Man kan klage til Den Særlige Klageret, hvis man vil have en straffesag genoptaget. Det kan være, fordi der er kommet nye oplysninger frem i en afsluttet sag. Integrationsråd Kommunerne kan oprette et integrationsråd. Det har til opgave at give kommunalbestyrelsen råd om, hvordan nye borgere og etniske minoriteter kan blive aktive deltagere i lokalsamfundet. Du kan i din kommune få at vide, om den har et integrationsråd. Du kan også være med til at opfordre kommunen til at oprette et. De lokale integrationsråd vælger repræsentanter til det landsdækkende Rådet for Etniske Minoriteter, som rådgiver regeringen. Læs mere på 15 Medborger_indmad_tryk.indd 15 24/06/07 23:56:23

16 Jeg synes faktisk, man som indvandrer har pligt til at være aktiv på det niveau, man kan, og bidrage med sine egne erfaringer. Der er meget store muligheder for at få indflydelse i nærmiljøet; det gælder bare om at bruge dem. Selv blev jeg aktiv i 1980 erne, fordi jeg ville sige min mening om det, der blev sagt om indvandrere i fjernsynet. Det lærte jeg meget af og mødte rigtig mange forskellige mennesker, og i dag har jeg mange danske venner. Ved at deltage aktivt i diskussionen har jeg fået indflydelse på danskeres opfattelse af indvandrere og på integrationsindsatsen i Albertslund Kommune. Jeg synes, man har pligt til at blande sig Perwez Iqbal kom til Danmark fra Pakistan i Han er medstifter af en lang række foreninger for indvandrere. Desuden har han været medlem af integrationsrådet og kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune. 16 Medborger_indmad_tryk.indd 16 24/06/07 23:56:27

17 Kommuner og regioner Tæt på borgerne Danmark er inddelt i 98 kommuner med hver sin folkevalgte kommunalbestyrelse og en borgmester. Der er valg til kommunalbestyrelserne hvert fjerde år. Kommunerne tager sig af en række opgaver i de lokale områder inden for de rammer, som Folketinget sætter. Kommunerne sørger for eksempel for daginstitutioner, skoler, ældrepleje, anlæg af veje og rammerne for kulturlivet i de lokale områder. Det er også kommunerne, der hjælper udlændinge, der bosætter sig i Danmark, i gang med deres tilværelse her i landet blandt andet ved at tilbyde undervisning i dansk sprog og om det danske samfund. Læs mere om undervisning for nye borgere i kapitel 4, Ny borger i Danmark. Regioner Danmark er inddelt i fem regioner*. De styres af folkevalgte regionsråd*, som vælges hvert fjerde år. Regionerne tager sig blandt andet af sygehuse, kollektiv trafi k og regionale udviklingsopgaver. Valg og politisk deltagelse Valgret Alle, der er fyldt 18 år, har ret til at stemme ved og opstille til kommunalvalg. Hvis du er statsborger i et land uden for den Europæiske Union og Norden, gælder det dog kun, hvis du har haft fast bopæl i Danmark i de sidste tre år før valget. For at kunne deltage i folketingsvalg og folkeafstemninger* skal du have dansk statsborgerskab. EU-borgere bosat i Danmark kan deltage i valg til Europa-Parlamentet*, enten her i landet eller i hjemlandet. Valgkort Ved valg og folkeafstemninger modtager alle med stemmeret et valgkort. Det oplyser, hvor og hvornår, man kan stemme. Ved at bruge din stemmeret får du indflydelse på, hvordan vi skal indrette vores samfund og vores fælles hverdag i Danmark. Der er tradition for, at de fleste af vælgerne i Danmark deltager i valg. De politiske partier I Danmark findes en lang række politiske partier, som opstiller kandidater til de politiske valg. Hvis du ønsker indflydelse på, hvem der bliver opstillet til valgene, skal du melde dig ind i et politisk parti. Til regions- og kommunalvalg kan også tværpolitiske lister og særlige borgerlister* opstille kandidater. SÅDAN STYRES LANDET 17 Medborger_indmad_tryk.indd 17 24/06/07 23:56:32

18 Retssamfundet SÅDAN STYRES LANDET Danmark er et demokratisk retssamfund. Det vil sige, at regeringen og den offentlige forvaltning, herunder politiet, er under demokratisk kontrol, og at domstolene fungerer uafhængigt af regeringen. Alle borgere har nogle grundlæggende rettigheder og friheder og pligt til at overholde lovgivningen. Alle borgere har krav på at blive behandlet rimeligt og efter loven af administrative myndigheder og domstole. Tavshedspligt Ansatte i en offentlig myndighed har tavshedspligt. Det vil som hovedregel sige, at oplysninger om dine private forhold kun kan gives videre til for eksempel din arbejdsgiver eller din læge, hvis du har givet dit samtykke til det. have prøvet alle andre muligheder for at klage. Det er gratis at henvende sig til Ombudsmanden. Din ret og muligheder for at klage i forhold til det offentlige Forvaltningsloven indeholder regler om, hvordan de offentlige myndigheder skal behandle borgerne. Loven bestemmer blandt andet, at et afslag på en anmodning skal være begrundet. Og den siger, at det offentlige skal vejlede dig, hvis der er mulighed for at klage til en anden myndighed. Aktindsigt* Du har ret til at få aktindsigt i dine egne sager. Hvis du søger om det, kan du som regel få at vide, hvad der står i sagens dokumenter. Folketingets Ombudsmand Folketingets Ombudsmand vælges af Folketinget og behandler spørgsmål om fejl eller forsømmelser i den offentlige forvaltning. Ombudsmanden er uafhængig af regeringen og kan selv tage initiativ til en undersøgelse. Alle kan henvende sig til Ombudsmanden, hvis de mener, at en myndighed har overtrådt regler eller begået fejl i sagsbehandlingen. Men først efter at 18 Medborger_indmad_tryk.indd 18 24/06/07 23:56:33

19 Forbrydelse og straf Hvis en person mistænkes for at have begået en forbrydelse, er det politiet, der efterforsker sagen. Det er anklagemyndigheden, der rejser tiltale. Domstolene tager stilling til, om personen skal straffes. For en dommer inden 24 timer Hvis du bliver anholdt og sigtet for en forbrydelse, har du ret til at blive stillet for en dommer inden 24 timer. Dommeren skal tage stilling til, om du skal varetægtsfængsles*, mens politiet efterforsker sagen. Som sigtet i en straffesag har du ikke pligt til at sige noget under en afhøring. Og du har ret til at få hjælp af en advokat. Bøde, fængsel og andre sanktioner Der er to former for straf: bøde og fængsel. Endvidere kan blandt andre unge under 18 år og sindssyge dømmes til behandling. Ubetingede og betingede domme Fængselsdomme kan enten være betingede eller ubetingede. Hvis du får en betinget dom, kommer du kun i fængsel, hvis du begår ny kriminalitet. Der kan dog følge andre krav med en betinget dom, for eksempel at den dømte lader sig behandle. Livstid er den hårdeste straf Fængselsstraf på livstid er den hårdeste straf, domstolene kan benytte. Der er ikke dødsstraf i Danmark. Unge under 15 år Unge under 15 år kan ikke straffes. Men mistænkte under 18 år kan tilbageholdes af politiet. Selv om unge under 15 år ikke kan straffes, kan de sociale myndigheder beslutte, at den unge skal følge nogle bestemte kurser eller anbringes på en lukket døgninstitution. Straffeattest Arbejdsgivere kan kræve at se en straffeattest, før de beslutter, om de vil ansætte dig. En straffeattest er et dokument, der oplyser, om en person er straffet, hvad personen er dømt for, og hvilken straf vedkommende har fået. Hvis du har brug for en straffeattest, skal du henvende dig på en politistation. SÅDAN STYRES LANDET 19 Medborger_indmad_tryk.indd 19 24/06/07 23:56:33

20 SÅDAN STYRES LANDET Fri proces Hjælp fra det offentlige Hvis du er part i en sag og har en lav indkomst, kan du søge om at få fri proces. Hvis du får fri proces, får du hjælp fra det offentlige til at betale advokat og sagsomkostninger. Retshjælp Har du et juridisk problem, kan du henvende dig til en retshjælp eller Advokatvagten. Her giver jurister anonym rådgivning. Det er gratis eller koster meget lidt. Du kan læse mere om retshjælp og Advokatvagten på Politiet Enhver kan henvende sig til politiet Politiet har som opgave at sikre ro og orden og forhindre, efterforske og opklare kriminalitet. Enhver kan henvende sig til politiet for at få hjælp og anmelde overtrædelser af loven. Du kan for eksempel gå til politiet, hvis du har været udsat for tyveri eller vold, eller hvis du er vidne til en forbrydelse. Du kan også ringe til 112. SSP-samarbejdet* Politiet arbejder mange steder sammen med skoler og sociale myndigheder i det såkaldte SSP-samarbejde. De samarbejder om at forebygge kriminalitet blandt unge. 20 Medborger_indmad_tryk.indd 20 24/06/07 23:56:33

21 Danmark og verden Regler for politiet Politiet er underlagt en række regler, som de skal følge, når de anholder eller afhører en person. De må ikke bruge eller true med vold. Og de skal informere den anholdte om hans eller hendes rettigheder. Stor tillid til politiet Generelt har befolkningen stor tillid til politiet. Hvis man er utilfreds med den måde, man er blevet behandlet på af politiet, kan man klage til statsadvokaten*, som blandt andet tager sig af klager over politibetjentes adfærd. Der fi ndes seks regionale statsadvokatkontorer. Se Selvtægt forbudt Det er forbudt at tage loven i sin egen hånd ved for eksempel at slå på nogen, fordi de har generet én. Det kaldes selvtægt, og det er strafbart. Mange internationale forbindelser Danmark har mange internationale forbindelser. Danmark er medlem af den Europæiske Union (EU*), Europarådet, de Forenede Nationer (FN), den Nord Atlantiske Traktats Organisation (NATO*), Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD*) og World Health Organisation (WHO*). Internationale konventioner Danmark har underskrevet en række internationale konventioner om beskyttelse af menneskerettigheder. For eksempel FN s konvention mod tortur, FN s konvention til bekæmpelse af alle former for racediskrimination, FN s konvention til bekæmpelse af alle former for diskrimination mod kvinder og FN s konvention om børns rettigheder. Som medlem af Europarådet* har Danmark tilsluttet sig den Europæiske Menneskerettighedskonvention og gjort den til en del af dansk ret. SÅDAN STYRES LANDET EU* Danmark har været medlem af den Europæiske Union siden Siden Danmark blev medlem, har EU fået indflydelse på flere og flere områder og på store dele af lovgivningen i medlemslandene. Medlemslandene samarbejder blandt andet om miljø, forbrugerspørgsmål og fri handel på det indre marked. Nogle har fælles mønt, Euro. Danmark er ikke med i samarbejdet om den fælles mønt. 21 Medborger_indmad_tryk.indd 21 24/06/07 23:56:35

22 SÅDAN STYRES LANDET FN* Som medlem af de Forenede Nationer (FN) bidrager Danmark til at hjælpe nødstedte, skabe fred og udvikling i verden og fremme respekten for menneskerettigheder. NATO* og OECD* I den militære alliance NATO og den økonomiske organisation OECD arbejder Danmark tæt sammen med USA, Canada og en lang række andre lande. Internationalt udviklings samarbejde Danmark giver 0,8 procent af bruttonationalindkomsten til udviklingssamarbejde med fattige lande i Afrika, Asien og Latinamerika. Hjælp til flygtninge Danmark arbejder for at hjælpe verdens flygtninge. For eksempel gennem internationalt fredsbevarende samarbejde, støtte til genopbygning af krigshærgede områder, genbosætning af fl ygtninge og hjælp til flygtninges tilbagevenden til hjemlandet, når forholdene tillader det. Genbosætning af flygtninge sker både i nærområderne til konflikter og i Danmark. Blandt andet tilbydes 500 flygtninge hvert år beskyttelse i Danmark efter aftale med FN s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR). Hertil kommer et skiftende antal personer, som kommer spontant til Danmark og anerkendes som flygtninge. Den økonomiske bistand ydes både gennem FN og andre internationale organisationer og direkte fra Danmark til modtagerlandet. Bistanden er baseret på et tæt samarbejde med de lande, der modtager hjælpen, så de selv kan tage ansvaret for udviklingen af deres samfund. Nøgleord i den danske ulandsbistand er hjælp til de fattigste, ligestilling mellem kønnene, god regeringsførelse, demokrati, menneskerettigheder, miljøhensyn og bæredygtighed. 22 Medborger_indmad_tryk.indd 22 24/06/07 23:56:35

23 Medborger_indmad_tryk.indd 23 24/06/07 23:56:35 23

24 3 INDREJSE OG OPHOLD I DANMARK 24 Medborger_indmad_tryk.indd 24 24/06/07 23:56:35

25 Nordisk pasfrihed Hvis du er statsborger i Norge, Sverige, Finland eller Island, kan du rejse ind og opholde dig i Danmark, så længe du vil. Det skyldes, at Danmark har et særligt samarbejde med de øvrige nordiske lande. Schengensamarbejdet De fleste medlemslande i EU er med i Schengensamarbejdet*. Det betyder, at borgere bosat i Schengenlandene kan rejse mellem landene uden grænsekontrol. Registreringsbevis til EU-borgere Er du statsborger i Schweiz eller i et land, der er medlem af EU eller EØS*, kan du få et særligt registreringsbevis hos de danske statsforvaltninger. Danmark er medlem af EU og følger derfor unionens regler om fri bevægelighed. Du kan for eksempel rejse ind i Danmark og søge arbejde. Også andre personer, f.eks. personer med tilstrækkelige midler og pensionister, har mulighed for at få registreringsbevis og ophold i Danmark. Visum Hvis du kommer fra et land uden for Europa og skal deltage i en kulturel begivenhed eller besøge Danmark som turist, eller fordi du har familie eller skal på forretningsbesøg i Danmark, skal du måske søge om visum. På findes en liste over de lande, hvis statsborgere skal have visum for at besøge Danmark. Du skal søge visum, inden du rejser til Danmark. Det foregår ved den danske repræsentation i dit hjemland. Et visum kan gælde op til tre måneder og giver dig ikke ret til at arbejde i Danmark. Et visum gælder normalt i hele Schengenområdet. INDREJSE OG OPHOLD I DANMARK Som en midlertidig ordning gælder der særlige regler for borgere fra visse EU-lande, hvis de søger lønarbejde i Danmark. Se afsnittet om Arbejde. 25 Medborger_indmad_tryk.indd 25 26/06/07 13:31:58