Konsekvenserne af længere levetid og udskudt helbredsmæssig aldring for behovet for offentlig ældreomsorg
|
|
- Nora Carlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Axel Mossin Maj 2013 Konsekvenserne af længere levetid og udskudt helbredsmæssig aldring for behovet for offentlig ældreomsorg 1. Faldende dødelighed og ændret befolkningssammensætning I debatten om ældreomsorgens fremtid spiller forventninger om fortsat bedre helbred og længere levetid en stor rolle. Bedre helbred ved samme alder gør de ældre mere selvhjulpne. Længere levetid forventes at forøge det relative antal ældre. Dødeligheden har været faldende over lang tid og forventes fortsat at falde. De ældste nulevende borgeres livshistorie begynder før Første Verdenskrig. På den følgende figur viser den nederste kurve overlevelseshyppigheden fra fødslen i overensstemmelse med dødelighedserfaringerne i en femårsperiode op til De to næste kurver viser tilsvarende overlevelseshyppigheden fra fødslen i overensstemmelse med dødelighedserfaringerne i femårsperioder op til henholdsvis 1980 og Overlevende i procent fra fødslen til anført alder efter dødeligheden 1910, 1980 og Gennemsnit af mænd og kvinder Overlevende i procent, 1980 dødelighed Overlevende i procent, 1910 dødelighed Overlevende i procent, 2011 dødelighed Figur 1. Grundlag: tabel HISB9 1
2 Før Første Verdenskrig døde 14 % af de nyfødte før de fyldte fem år. I 1980 var det faldet til én procent og i 2011 til praktisk talt nul procent. Denne mirakuløse udvikling skyldes primært bedre hygiejne, vaccinationer, penicillin og andre antibiotika samt de generelt bedre levevilkår. Før Første Verdenskrig blev praktisk talt ingen over 90 år. Efter 1980 forholdene bliver én procent af en fødselsårgang 99+ år og efter 2011 forholdene bliver to procent af en fødselsårgang 99+ år. Alderssammensætningen af befolkningen afhænger af flere forhold end dødeligheden. Fødselshyppigheden og fødselsårgangene generelt varierer og der er ind- og udvandring. Alderssammensætningen i de enkelte kommuner er stærkt påvirket af tilflytning til nye boligområder og senere beboerudskiftningen i de modne boligområder. Overlevelseskurverne i figur 1 viser, hvordan dødeligheden isoleret fra de andre forhold former befolkningssammensætningen. Arealerne under de tre kurver svarer til den samlede befolkning forudsat ens, konstante fødselsårgange. For hver af de tre overlevelseskurver kan man blandt andet beregne nøgletal som gennemsnitsalder og befolkningsandel over 65 år. Se tabel 1. Når dødeligheden falder, er der både flere unge, der overlever til en noget højere alder, og flere ældre, der overlever til en høj alder. Derfor vokser gennemsnitsalderen og ældreandelen ikke helt så meget, som man måske umiddelbart kunne forvente Befolkningssammensætningen, som den følger af de tre overlevelseskurver Gennemsnitsalder i år 35,1 38,7 40,4 Andel af 65 til 99+ årige i procent af befolkningen Tabel 1. Beregnet på grundlag af figur 1. 12,2 17,1 20,2 2. Udviklingen af middelrestlevetiden for mænd og kvinder Udviklingen fra 1980 til 2011 af mænds middelrestlevetid, antal år fra opnået alder 0 år 71,2 71,9 73,8 76,3 76,6 65 år 13,7 14,1 14,8 16,5 16,7 75 år 8,3 8,5 8,9 9,8 10,0 85 år 4,6 4,8 4,8 5,1 5,2 95 år 2,4 2,5 2,4 2,5 2,5 Udviklingen fra 1980 til 2011 af kvinders middelrestlevetid, antal år fra opnået alder 0 år 77,2 77,7 78,7 80,7 81,0 65 år 17,5 17,9 18,0 19,2 19,4 75 år 10,5 11,0 11,3 11,9 12,0 85 år 5,4 5,8 6,0 6,3 6,3 95 år 2,7 2,8 2,8 2,9 2,9 Tabel 2. Kilde: tabel HISB9 2
3 Forlængelse af den beregnede middelrestlevetid for personer, der har opnået en bestemt alder, følger af, at personer over denne alder efter erfaringerne fra 1980 til 2011 har oplevet en mindre dødelighed. Dette kan tilskrives, at den generelle helbredstilstand ved en bestemt alder, sammenlignet med helbredstilstanden ved samme alder et antal år tidligere, er blevet fortsat bedre. Den generelle helbredstilstand afhænger - af genetiske forudsætninger, - af livshistorien helt fra fødslen og før, og - af de aktuelle levebetingelser. Med tiden er de historiske og aktuelle levebetingelser blev bedre som følge af velstandsudviklingen og udviklingen af velfærdsstaten. Kvaliteten af sundhedssystemet er en væsentlig komponent i de aktuelle levebetingelser. Tilfældige hændelser for den enkelte, f.eks. i form af trafik- og arbejdsulykker, samt mulige krigsbegivenheder er en del af de generelle levebetingelser. Som det fremgår af tabel 2 lever kvinder markant længere end mænd. Derimod er mænds middelrestlevetid fra 1980 til 2011 gennemgående vokset mere end kvinders, dog ikke fra opnået 85 og 95 års alder. Det er en nærliggende hypotese, at kvinder genetisk er disponerede til en længere levetid end mænd. Men da mænd og kvinder gennemgående har ret forskellige historiske og aktuelle levebetingelser, vil ændringer i disse kunne forlænge de to køns middelrestlevetid forskelligt. Fra fødslen er der lidt færre kvinder end mænd. Da kvinder lever længere end mænd vokser kvindekvoten med alderen. Som det fremgår af figur 2 er der fra 70 års alderen en voksende overvægt af kvinder. For de allerældste er over 80 % af en årgang kvinder, dvs. der er over fire kvinder for hver mand. De ældre borgere, der modtager offentlig ældreomsorg vil derfor typisk være kvinder Kvindekvote i procent af mænd og kvinder 2013 efter alder 0 til 99+ år Figur 2. Grundlag: tabel FOLK2 3
4 3. Civilstandsstatus, behov for offentlig omsorg og betydningen af forlænget levetid Betydelig forskel i civilstandsstatus mellem fem hovedstadskommuner Ældre ægtepar og samlevende/samboende par støtter og passer forventeligt hinanden og bliver, fordi de kan hjælpe hinanden, gennemgående visiteret til mindre offentlig omsorg end enlige. I tabel 3 og 4 er der vist tal for antal personer over 65 år, henholdsvis 75 år, der lever i to familietyper: enlige og gifte/samlevende/samboende. De få ældre over 65 år, som har hjemmeboende børn under 18 år, er ikke med i tallene. Samlevende er defineret som ugifte personer af forskelligt køn, der bor sammen og har fællesbørn (uanset alder). Samboende er ugifte personer af forskelligt køn, der bor sammen uden at have fælles børn. Personer af samme køn, der lever sammen på samme adresse uden at være registrerede partnere eller gift, registreres som enlige. Med hensyn til kvoten af personer, der lever i par, er den markant højere i Gentofte, Gladsakse og Lyngby-Taarbæk end i København og på Frederiksberg. Denne forskel i familiestruktur mellem kommunerne bidrager til et større behov for offentlig ældreomsorg på Frederiksberg og navnlig i København end i de øvrige kommuner Enlige årige, der lever i familier på én person Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Gifte/samlevende/samboende årige, der lever i familier på to personer Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Kvoten af personer, der lever i par, i procent af alle personer årige. Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Tabel 3. Grundlag: www. statistikbanken.dk, tabel FAM100N 4
5 Enlige 75+ årige, der lever i familier på én person Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Gifte/samlevende/samboende 75+ årige, der lever i familier på to personer Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Kvoten af personer, der lever i par, i procent af alle personer. 75+ årige. Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Tabel 4. Grundlag: www. statistikbanken.dk, tabel FAM100N Komplekse demografiske bevægelser bag udviklingen Af tabel 3 og 4 fremgår, at der har været meget store ændringer i antallet af personer over 65 år, henholdsvis 75 år, i de fem kommuner. Bag ændringerne ligger flere forskellige befolkningsbevægelser: - Den største enkeltpåvirkning af de fem kommuners befolkning over 65 år er dødsfald samtidig med at nye årgange gradvis passerer 65 år. Dødsfald påvirker civilstandsstatus, fordi den efterlevende skifter status fra at have levet i par til at være enlig. I 2012 var det samlede antal dødsfald i de fem kommuner af personer over 65 år En stor, men dog mindre påvirkning er flytninger til og fra kommunen af personer over 65 år ofte fra og til en af de andre kommuner i gruppen på fem. I 2012 var det samlede antal tilflytninger af personer over 65 år 1356 og det samlede antal fraflytninger var Hvis kvoten af personer, der lever i par, i tilflytningen eller fraflytningen afviger fra den eksisterende kvote i kommunen, ændres kvoten af personer, der lever i par. - Alderssammensætningen af de over 65 årige i kommunen påvirkes både af de dødes aldersfordeling sammen med størrelsen af de årgange, der gradvis passerer 65 år, og af aldersfordelingen af tilflytningen og fraflytningen. - Vielser og skilsmisser samt det forhold, at også ældre personer uden større formaliteter flytter sammen og fra hinanden igen, påvirker direkte civilstandsstatus. Antallet af vielser og skilsmisser i aldersklassen over 65 år er dog meget beskedent og der er i øvrigt i nogenlunde balance mellem vielser og skilsmisser. Det samlede antal vielser i de fem kommuner i 2012, hvor bruden var over 65 år, var 64 og det samlede antal skilsmisser, hvor kvinden var over 65 år, var I følge Alderens muligheder, Ældre Sagens Fremtidsstudie, marts 2013, side 29, har % af de ældre og ældste enlige et fast forhold, men således at de to parter bevarer hver sin egen bolig. Denne samlivsform er efter studiet endnu mere udbredt blandt de 50 årige og derfor antagelig på vej til at blive mere udbredt blandt de ældre og ældste. Det vil over tiden kunne trække i retning af en lavere kvote af personer, der registreres som levende i par. De følgende to rammer indeholder modeltekniske analyser af betydningen af overlevelsessandsynlighed og forlænget levetid for kvoterne af personer, der lever i par. 5
6 Alderens betydning for den kvote af en årgang, der lever i par Vi følger en årgang, som består af A personer. En kvote på g lever i par. Forenklet i forhold til virkeligheden, antager vi at alle partnere er jævnaldrende, og at alle uanset køn har samme sandsynlighed s for at overleve et år. Det samlede antal personer, der overlever et år bliver s*a. For at overleve som par, skal begge partnere overleve. Det antal personer, der overlever sammen med sine partnere bliver derfor s 2 *g*a. Efter et år reduceres kvoten af personer, der lever i par, derfor til s 2 *g*a/(s*a) = s*g Den kvote af en årgang, der lever i par, falder med alderen. Dette bekræftes tydeligt af en sammenligning mellem kvoterne for henholdsvis årige og 75+ årige i de to tabeller 3 og 4. Betydning af forlænget levetid for den samlede kvote af personer over en vis alder, der lever i par Middelrestlevetiden voksede fra 1990 til Overlevelsessandsynligheden fra år til år voksede. Personer, der lever i par, mistede gennemsnitligt deres partner i en højere alder. Umiddelbart vil man forvente, at den samlede kvote af personer, f.eks årige og 75+ årige, der lever i par, var vokset. Billedet sløres imidlertid af, at de efterlevende partnere lever længere som enlige. Jo flere årgange, man tager i betragtning, jo større vægt får de efterlevende enlige. Der er ikke i tabel 3 og 4 nogen tendens til, at kvoterne af personer, der lever i par, generelt skulle være vokset. De andre store demografiske forskydninger i de fem kommuner kan have bidraget til at sløringen af billedet. Men der ses ikke i tabel 3 og 4 tegn på en voksende kvote af personer, der lever i par, som følge af den forlængede levetid fra 1990 til 2012, hvilket i givet fald ville have aflastet den offentlige ældreomsorg. Vi ser på summen af alle årgange over en vis alder, f.eks. 65 år. Den yngste årgang består af A personer, hvoraf g*a lever i par. Forenklet i forhold til virkeligheden forudsætter vi, at alle følgende årgange har samme udgangsstørrelse og er blevet et år ældre med overlevelsessandsynligheden s. Det sidste er stærkt forenklet. En 65-årig overlever et år med sandsynligheden 99 %. En 95-årig overlever et år med en meget mindre sandsynlighed 74 %. Det samlede antal personer bliver A + s*a + s 2 *A + + = A/(1-s) Det samlede antal personer, der lever i par, bliver g*a + s 2 *g*a + s 4 *g*a + + = g*a/(1-s 2 ) Kvoten, der lever i par, bliver g*a/(1-s 2 )/( A/(1-s)) = g/(1+s) Mellemregningerne er baseret på, at de to summer i den praktiske sammenhæng antages at være uendelige kvotientrækker samt at (1-s 2 ) = (1+s)*(1-s) Når overlevelsessandsynligheden s vokser sammenhængende med at levetiden vokser, er s i den beregnede kvote g/(1+s) blevet større. Det vil sige, at den samlede kvote af personer over en vis alder, der lever i par, falder med længere levetid. Dette umiddelbart overraskende resultat er begrænset af, at der skal inddrager så mange årgange, at virkningen af, at de efterlevende partnere lever længere, slår igennem. Men resultatet svarer til, at der ikke i tabel 3 og 4 ses tegn på en voksende kvote af personer, der lever i par, hvilket er den umiddelbare forventning som følge af den forlængede levetid gennem perioden 1990 til
7 4. Middelrestlevetid og socialøkonomisk ulighed De beregnede middelrestlevetider i afsnit 2 vedrører hele landet og er baseret på dødelighedserfaringerne i femårsperioder, der slutter med de anførte årstal. Danmarks Statistik offentliggør også kommunefordelte middellevetider baseret på dødelighedserfaringerne i femårsperioder, men kun fra 0 år for mænd og kvinder samlet, og kun fra I tabel 5 nedenfor er 2005 brugt som udgangsår. I tabel 5 er antallet af kommuner udvidet til syv for at få Hørsholm og Rudersdal med Udviklingen fra 2005 til 2011 af middellevetiden fra 0 år, antal år. Gennemsnit af mænd og kvinder Københavns Kommune 74,9 76,2 76,5 Frederiksberg Kommune 77,2 78,5 78,7 Gentofte Kommune 78,9 80,9 81,0 Gladsaxe Kommune 77,2 78,0 78,0 Lyngby-Taarbæk Kommune 78,8 80,8 81,0 Hørsholm Kommune 80,1 81,0 81,2 Rudersdal Kommune 79,4 80,4 80,8 Region Hovedstaden 77,5 78,8 79,0 Hele landet 77,3 78,6 78,8 Tabel 5. Kilde: www. statistikbanken.dk, tabel HISBK Der er store forskelle på middellevetiden de syv hovedstadskommuner imellem. Middellevetiden i Gentofte og Hørsholm er fire et halvt år længere end i København. Denne forskel afspejler den gennemsnitlige sammenhæng, at de, der har gode forudsætninger, og som klarer sig godt helbredsmæssigt, økonomisk og på anden måde, vælger at bosætte sig i de attraktive boligområder nord for København. Den sociale selektion, der viser sig i forskellene på middellevetid mellem kommunerne, giver sig tilsvarende til kende i de gennemsnitlige indkomster i kommunerne. I dansk sammenhæng lever borgerne ikke længere, fordi de har flere penge, eller fordi de bor i Hørsholm eller Gentofte. Meget gennemsnitligt lever de længere og har flere penge og bor, hvor de bor, fordi de har haft bedre forudsætninger for at klare sig godt. Selv i et, i international sammenligning, relativt lige samfund som det danske er der fundamentale uligheder mellem borgerne, som blandt andet synliggøres af kommuneforskellene. 7
8 Tabel 6 viser den betydelige forskel i gennemsnitsindtægter mellem de syv kommuner. Gennemsnitligt set har Gentoftes, Hørsholms og Rudersdals borgere indtægter væsentligt over de øvrige kommuners borgere Udskrivningsgrundlag for kommuneskatten, kr. pr. indbygger Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Region Hovedstaden Hele landet Tabel 6. Kilde: Figur 3 viser den tydelig sammenhæng mellem udskrivningsgrundlaget i kommunerne og middellevetiden i kommunerne. Det er ikke de højere gennemsnitsindtægter, der er årsag til de længere middellevetider. Der er bagved liggende faktorer, der resulterer i både høje gennemsnitsindtægter og lange middellevetider. 85,0 Syv hovedstadskommuner 2011 Udskrivningsgrundlag i kr. og middellevetid i år 80,0 75, Figur 3. Grundlag: tabel 5 og tabel 6. Kommunerne er i rækkefølge fra venstre mod højre København, Gladsaxe, Frederiksberg, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal, Hørsholm og Gentofte. 8
9 5. Middelrestlevetid som indikator for den helbredsmæssige aldring Man kan skelne mellem: - Kronologisk aldring. - Helbredsmæssig aldring. Med en voksende ældrebefolkning bliver det af stor betydning, om og hvor meget den helbredsmæssige aldring kan ventes at blive udskudt i forhold til den kronologiske alder. - Social aldring. Med voksende kronologisk og helbredsmæssig alder bliver borgerne dels pålagt ændrede leveformer, dels vælger borgerne ændrede leveformer og adfærd. Den pålagte sociale aldring omfatter pensionering i forbindelse med aldersgrænser og ikke-frivillig tilbagetræden fra arbejdsmarkedet. Den individuelle adfærd i form af sociale og kulturelle aktiviteter samt forventninger til egen og andres formåen udvikles sammen med generationen uden snæver sammenhæng med kronologisk alder. Alt i alt kan der over en årrække ske en udskydning af den sociale aldring, som kan være større end udskydningen af den helbredsmæssige aldring. Middelrestlevetiden som en objektiv indikator for de ældre årganges helbredsmæssige aldring De ældre årganges helbredsmæssige status kan kortlægges med forskellige metoder. Ved survey undersøgelser kan man bede respondenterne oplyse, hvordan de selv vurderer deres generelle helbred, samt hvilke begrænsninger deres helbred sætter. Ud fra de omfattende registerdata, der findes, kender man den aldersrelaterede forekomst af forskellige diagnoser. Til forskel herfra er middelrestlevetiden en enkelt og objektiv indikator Middelrestlevetid fra alder år samt udskydning af aldring 1980 til Gennemsnit af mænd og kvinder Middelrestlevetid 1980 Middelrestlevetid 2011 Udskydning af helbredsmæssig aldring fra 1980 til 2011 (Antal år afrundet) Figur 4. Grundlag: tabel HISB9 9
10 Middelrestlevetiden fremkommer som resultat af overlevelsessandsynlighederne fra år til år. Som tidligere omtalt (på side 3) kan overlevelsessandsynlighederne antages primært at afhænge af den generelle helbredstilstand, som bestemmes af genetiske forudsætninger, af livshistorien helt fra fødslen og før og af de aktuelle levebetingelser. Kvaliteten af sundhedssystemet er en væsentlig komponent i de aktuelle levebetingelser. Ny og bedre medicinsk behandling forbedrer den generelle helbredstilstand og kan forøge overlevelsessandsynlighederne væsentligt. Det forudsættes, at der kan sættes lighedstegn mellem den generelle helbredstilstand og den helbredsmæssige alder. Der må tages forbehold for, at tilfældige hændelser for den enkelte, f.eks. i form af trafik- og arbejdsulykker, påvirker overlevelsessandsynlighederne sekundært uden at være direkte relateret til den generelle helbredstilstand. Med dette forbehold er middelrestlevetiden en indikator for den helbredsmæssige aldring. Figur 4 viser middelrestlevetid efter dødelighedserfaringerne i henholdsvis 1980 og Den lodrette afstand mellem de to kurver viser forlængelsen af middelrestlevetiden ved forskellige aldre fra 65 år til 99 år. Den vandrette afstand mellem de to kurver viser udskydningen af den helbredsmæssige aldring under den forudsætning, at to personer henholdsvis i 1980 og 2011 med samme middelrestlevetid har samme helbredsmæssige alder. En 70 årig i 2011 har samme middelrestlevetid som en 67 årig havde i Den helbredsmæssige aldring er således udskudt tre år for en 70 årig i løbet af 31 år. Den nederste kurve viser udskydelsen af den helbredsmæssige aldring for personer med forskellige aldre i For de under 80 årige er udskydelsen ca. tre år. For de over 95 årige er udskydelsen ca. et år. 6. Befolkningsfremskrivning , udskudt helbredsmæssig aldring og behovet for offentlig ældreomsorg I følge Danmarks Statistiks fremskrivninger vokser ældrebefolkningen afgrænset af kronologisk alder frem mod 2040 stærkt. For landet som helhed forventes antallet af årige at vokse med 38 % til over en million. Se tabel 7. Antallet af over 80 årige forventes at vokse med 115 % til næsten en halv million. Se tabel 8. Den samlede danske befolkning forventes til sammenligning kun at vokse med 9 % frem til De over 80 årige er gennemsnitligt meget mere omsorgskrævende end de årige. Man kan skønne, at de over 80 årige gennemsnitligt har behov for næsten otte gange så megen hjælp, som de årige gennemsnitligt har behov for. Dette skøn er baseret på visiterede timers praktisk og personlig hjælp til over 65 årige i såvel i eget hjem som i plejebolig. Grundlag: tabel AED022 og tabel AED03. Der er brugt tal for 2011 for hele landet. For de fem hovedstadskommuners vedkommende forventes antallet af årige at vokse mere end landsgennemsnittet, mest for København og lidt under landsgennemsnittet for Frederiksberg. Antallet af de mere omsorgskrævende over 80 årige vokser derimod en del mindre i de fem hovedstadskommuner end i landet som helhed, men stadig stærkt. Målt efter kronologisk alder er der tale om en meget stor ændring af befolkningens sammensætning med potentielt store konsekvenser. At landets kommuner bliver ramt forskelligt får sin egen betydning. 10
11 Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning Indeks = 100 De mindre omsorgskrævende årgange. København år år Frederiksberg år år Gentofte år år Gladsaxe år år Lyngby-Taarbæk år år Hele landet år år Tabel 7. Grundlag: tabel FRKM Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning Indeks = 100 De mere omsorgskrævende årgange. København år år Frederiksberg år år Gentofte år år Gladsaxe år år Lyngby-Taarbæk år år Hele landet år år Tabel 8. Grundlag: tabel FRKM112 Udskudt helbredsmæssig aldring dæmper væksten i antallet af omsorgskrævende ældre Konsekvenserne bliver afbødet i det omfang, den helbredsmæssige aldring udskydes i forhold til den kronologiske alder, jævnfør sondringen mellem kronologisk, helbredsmæssig og social aldring. Tabel 7 og 8 indeholder beregninger, der viser størrelsesordenen af den dæmpning i antallet at omsorgkrævende ældre, udskudt helbredsmæssig aldring medfører. I tabel 7 er udgangspunktet årgangene år. Forudsættes, at den helbredsmæssige aldring for disse årgange udskydes tre år frem til 2040, kan disse årgange i 2012 med hensyn til helbred og omsorgsbehov sammenlignes med årige i Med hensyn til stigningen i omsorgsbehovet kan antallet af årige i 2040 sættes i forhold til antallet af årige i Det fremgår af tabel 7, at stigningen i antallet af omsorgskrævende ældre reduceres en hel del. For landet som helhed en reduktion fra indeks 138 til indeks 129. Der er dog både for de fem kommuner og 11
12 for hele landet tale om en betydelig stigning i antallet af ældre, der kan forventes i mindre eller større grad at få behov for personlig og praktisk omsorg. I tabel 8 er udgangspunktet årgangene over 80 år. For disse årgange er det mere realistisk, at den helbredsmæssige aldring kun kan udskydes to år frem til 2040, jævnfør figur 4. Det betyder, at de over 80 årige i 2012 med hensyn til helbred og omsorgsbehov kan sammenlignes med de over 82 årige i Med hensyn til stigningen i omsorgsbehovet kan antallet af over 82 årige i 2040 sættes i forhold til antallet af over 80 årige i Det fremgår af tabel 8, at stigningen i antallet af omsorgskrævende ældste ældre derved reduceres ganske meget. For landet som helhed en reduktion fra indeks 215 til indeks 171. Både for de fem kommuner og for hele landet viser beregningerne i tabel 8 en mærkbar dæmpning i antallet af de ældste ældre, der kan forventes i mindre eller større grad at få behov for personlig og praktisk omsorg. Trods den mærkbare dæmpning må antallet af de mere omsorgskrævende ældre (med enkelte kommuner som undtagelser), som det fremgår af tabel 8 forventes at stige stærkt. Forventet omsorgsbehov i 2040 og kravene til en kompenserende årlig effektivisering Tabel 9 indeholder indeks for det forventede omsorgsbehov i 2040 sat i forhold til 2012, forudsat den forventede demografiske udvikling og forudsat den ovenfor forventede udskydning af den helbredsmæssige aldring. Tabellens værdier for det forventede omsorgsbehov er sammenvejet over hele aldersgruppen af over 65 årige i Ved sammenvejningen er antaget, at det gennemsnitlige omsorgsbehov for de over 80 årige kan skønnes at være ca. otte gange det gennemsnitlige omsorgsbehov for de årige. ( Ved sammenvejningen sat til 7,84 gange det gennemsnitlige omsorgsbehov for de årige.) Forventet omsorgsbehov, vægtet 2040 indeks med 2012 som basis København 134 1,1 Frederiksberg 124 0,8 Gentofte 138 1,2 Gladsaxe 132 1,0 Lyngby-Taarbæk 102 0,1 Hele landet 159 1,7 Kompenserende årlig effektivisering i % Tabel 9. Grundlag: tabel 7 og tabel 8 Disse års overordnede velfærdspolitiske målsætning er at fastholde det af borgerne oplevede serviceniveau, helst samtidig med at den offentlige sektor i det store hele begrænses til sin nuværende størrelse. Det vil være i tråd med denne målsætning at undersøge mulighederne for, om det forventede omsorgsbehov hos det stigende antal ældre frem til 2040 kan dækkes af en uændret samlet arbejdsstyrke beskæftiget med offentligt visiteret ældreomsorg. Den nævnte overordnede velfærdspolitiske målsætning er mere eller mindre præcist forankret i en teoretisk og ideologisk samfundsforståelse, som for tiden deles meget bredt af ledende embedsmænd og politikere. Som de økonomiske idéers historieviser, kan en sådan samfundsforståelse dog ændre sig fundamentalt i løbet af nogle få tiår. 12
13 Beregningerne, hvis resultatet fremgår af tabel 9, viser for hver af de fem kommuner og for hele landet det årlige effektiviseringskrav i den nævnte definerede betydning. Specielt for de fem hovedstadskommuner forekommer effektiviseringskravene ikke umulige at opfylde. Mulighederne for at behovet for ældreomsorg til det voksende antal ældre kan dækkes af en uændret samlet arbejdsstyrke beskæftiget med offentligt visiteret ældreomsorg Det er en væsentlig forudsætning, at ældreomsorgen leveres af et samlet system, hvoraf den offentlige visiterede ældreomsorg kun er en del. Det samlede system, der leverer ældreomsorg omfatter: - Borgeren selv; egenomsorg. - Familien; ægtefælle, børn og anden nær familie. - Civilsamfundet; naboer, venner, velgørende organisationer, kirker, organiserede frivillige. - Markedet; køb af ydelser for penge. - Staten/kommunerne; visiterede ydelser. Balancen i dette system er forskellig fra nord til syd i Europa og mellem Europa og USA. Det er et særkende ved de nordiske velfærdsstater, at staten/kommunerne har overtaget en væsentlig del af ældreomsorgen (og børneomsorgen). Det er resultatet af en udvikling, der er sket over kun godt 50 år. Udviklingen var forudsætning for den nordiske kvindefrigørelse efter Anden Verdenskrig, fordi døtrene i modsætning til f.eks. Sydeuropa (og Japan) blev frigjort for byrden med ældreomsorg (og for børnepasning i arbejdstiden). En flytning af ældreomsorg fra staten/kommunerne tilbage til familien er ikke nærliggende i Norden og ikke ønskelig. Derimod kan ny teknologi, mere velegnede boliger og nye holdninger muliggøre, at ældreomsorgen i voksende omfang bliver egenomsorg også i et omfang ud over hvad udskudt helbredsmæssig aldring fører til. Civilsamfundet navnlig i form af ligestillede ældre naboer og venner vil kunne løse flere opgaver. Ældreboliger med kollektivfaciliteter vil kunne skabe et naturligt grundlag for indbyrdes støtte og hjælp. Målrettede investeringer i ældreegnede boliger og ny teknologi er en forudsætning for disse muligheder. Der er bestemt også muligheder for højere arbejdsproduktivitet med hensyn til produktionen af staten/kommunernes visiterede ydelser. Det kan ske ved bedre arbejdstilrettelæggelse understøttet af ny teknologi. Det er igen en forudsætning, at der investeres i egnede bygninger og ny teknologi samt i uddannelse. Det største perspektiv er, at markedet (køb af ydelser for penge) efterhånden får en meget større rolle i kraft af, ar et voksende antal ældre får pæne arbejdsmarkedspensioner og pæne formuer. Det kan forventes, at den ret store andel bedre stillede ældre i voksende omfang vil foretrække at købe de mere elementære serviceydelser på markedet. De ældre, der har råd, vil fravælge at være klient og tilvælge at være kunde. Denne udvikling vil gå hurtigere, hvis det indføres brugerbetaling for de visiterede ydelser. Den negative side er voksende ulighed og markerede klasseskel. Alt i alt er der gode muligheder for, ældreomsorgen til det voksende antal ældre kan dækkes af en uændret samlet arbejdsstyrke beskæftiget med offentligt visiteret ældreomsorg. Men i udviklingen ligger kimen til en radikal tilbagerulning af de nordiske velfærdsstater. 13
Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling
Axel Mossin. Januar 2013. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Antal Ældre - 2018 Ældre Sagen Maj 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2015
GENTOFTE KOMMUNE 4. marts LEAD NOTAT FORRETNINGSUDVIKLING OG DIGITALISERING BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningstallet stiger fortsat: Den 1. januar var der 74.932 borgere i Gentofte Kommune, og væksten fortsætter.
Læs mereAxel Mossin November 2013 (2) Ældreomsorg i tre hovedstadskommuner
Axel Mossin November 2013 (2) Ældreomsorg i tre hovedstadskommuner Ældreomsorgen har været under et stærkt effektiviseringspres de seneste år. De følgende tabeller indeholder oplysninger om de tre hovedstadskommuner,
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereRudersdal Kommunes indbyggertal for 2014
Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2014 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.034 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2014. Det er en stigning
Læs mereÆldre Sagen November 2014
ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereBefolkningsprognose 2018
1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2025 2027 2029 GENTOFTE KOMMUNE 9. marts STRATEGI OG ANALYSE Befolkningsprognose Om befolkningsprognosen Hvert forår udarbejder Gentofte Kommune
Læs mereBefolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning
Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereNøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling
Axel Mossin. December 2012. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års
Læs merePlejeboliger til de ældre
Plejeboliger til de ældre Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Hvor mange ældre har behov for en plejebolig eller en plads på et plejehjem, når de store årgange nærmer sig 80-års alderen? Det er et af de
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereBefolkningsprognose. Vallensbæk Kommune 2014-2026
Befolkningsprognose Vallensbæk Kommune 214-226 223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 1975 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1971-5 5-1 1-15 15-2 2-25 25-3 3-35 35-4 Prognosen
Læs mereBefolkningsprognose for Rudersdal Kommune
Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune 2011-23 Økonomi Budget og regnskab Med udgangspunkt i det officielle indbyggertal for Rudersdal Kommune den 1. januar 2011 er der udarbejdet en prognose for udviklingen
Læs mereHvor lang tid bor man alene efter partnerens
Hvor lang tid bor man alene efter partnerens død? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk E-mail: NCA@kl.dk Side 1 af 10 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvor lang tid de ældre bor alene efter
Læs mereBefolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune
Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik
Læs mereÆldre Sagen December 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Efterløn - 2016 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereBefolkningsprognose 2017
GENTOFTE KOMMUNE 7. marts 2017 STRATEGI OG ANALYSE Befolkningsprognose 2017 Om befolkningsprognosen Hvert forår udarbejder Gentofte Kommune en befolkningsprognose for de kommende tolv år. Prognosemodellen
Læs mereBefolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Læs merePrognosen er udarbejdet i februar 2017 og der anvendes Cowi Demografixs til modelleringen.
Befolkningsprognose 2017 Befolkningsprognosen bliver udarbejdet på baggrund af de samlede påvirkninger fra forhold som fødsler, levealder, døde, til- og fraflytning, udbygningsplaner og hvor mange borgere
Læs mereBaggrundsnotat om Befolkningsprognose
Økonomi Budget og Regnskab Baggrundsnotat om Befolkningsprognose 2016 2028 Tlf. 46 11 20 15 lone@rudersdal.dk Sagsnr.: 16/27 Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks indbyggertal for Rudersdal Kommune pr.
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2018 Befolkningsudvikling - 2018 Ældre Sagen Juni 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereBefolkningsprognose 2019
GENTOFTE KOMMUNE 28. marts 2019 STRATEGI OG ANALYSE Udvikling i 2018: Væksten er slut I løbet af 2017 oplevede vi for første gang i 10 år, at befolkningstallet ikke voksede, og heller ikke i 2018 blev
Læs mereRevision af demografimodellen ældreområdet
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen
Læs mereBolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri
Bolig- og befolkningsudvikling Historisk og planlagt boligbyggeri Boligbyggeriet i Holstebro Kommune har i 2009-2014 varieret fra 138 til 114 boliger pr. år et gennemsnit på 123 boliger pr. år. I prognoseårene
Læs mereÆldre Sagen Marts 2017
ÆLDRE I TAL 2016 Efterløn - 2015 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereBefolkningsprognose 2014
Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2015-2027
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2015-2027 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 1971 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog Befolkningen 1. Størrelse og vækst Størrelse og vækst Der bor 56.370 personer i Grønland (pr 1. januar 2013), hvilket har været befolkningens samlede størrelse +/ 1000 personer igennem
Læs mereRudersdal Kommunes indbyggertal for 2013
Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 54.827 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2013. Det er 197 flere
Læs mereDemografi og boligbehov frem mod 2040
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget
Læs mereBefolkning. Regionale fremskrivninger (40)
Befolkning Regionale fremskrivninger 2015-2030(40) Befolkningsfremskrivningen for hele landet viser at Grønland befolkning samlede størrelse over de næste 25 år kan forventes at falde, således at der i
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2017 Befolkningsudvikling - 2017 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereden danske befolkningsudvikling siden 1953
Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen
Læs mereRudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015
Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal pr. 1. januar 2015 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 55.441 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2015. Det
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE
BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015-2026 Befolkningspyramide 2015 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2026 set i forhold til 2015? 95-99 årige 143 46 90-94 årige 489 180 85-89 årige 843 393
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereBefolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave
Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereIndledning. Tidligere demografimodel. Gennemgang af forudsætninger og beregninger i ny demografimodel på ældreområdet. Notat 1.
Notat 1. juni 2016 Forklaring af demografimodel Gennemgang af forudsætninger og beregninger i ny demografimodel på ældreområdet. Indledning Formålet med dette notat er at forklare detaljerne i den nye
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereNotat om plejeboligbehov i plejedistrikt Ry
Sag: 15/7551 Budget & Analyse / Staben Økonomi, Innovation & IT Skanderborg Kommune Sagsbehandler Leif Haarbo Nielsen Tlf 87947082 23. februar 2015 Notat om plejeboligbehov i plejedistrikt Ry 2014-2025
Læs mereÆldre Sagen December 2014
ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mereNOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I 2013
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE 2014-2028 Økonomi og Stabsforvaltningen Økonomiafdelingen Sagsbehandler: Poul Ebbesen-Jensen 02.04.2014/pej Dette notat beskriver befolkningsudviklingen
Læs mereEmne: Befolkningsprognose bilag 1
Emne: Befolkningsprognose 218-232 bilag 1 Dato 13. marts 218 Sagsbehandler Jan Buch Henriksen Direkte telefonnr. 2937 734 Journalnr..1.-P1-1-18 Resume Der forventes en samlet befolkningstilvækst i Vejle
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepension - 2018 Ældre Sagen Juli 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mere2. Børn i befolkningen
23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt
Læs mereBaggrundsnotat om Befolkningsprognose
Økonomi Budget og Regnskab Baggrundsnotat om Befolkningsprognose 2017 2029 Tlf. 46 11 20 15 lone@rudersdal.dk Sagsnr.: 16/25038 Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks indbyggertal for Rudersdal Kommune
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 2016-2028 2025 2019 2013 2007 2001 1995 1989 1983 1977 1971 0 6 12 18 24 30 36 42 48 54 60 66 72 78 84 90 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-600 600-700 700-800
Læs mereBilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen
4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul
Læs mereBehovsanalyse af plejeboligområdet
Behovsanalyse af plejeboligområdet Et naturligt afsæt for en behovsanalyse af plejeboligområdet er udvikling i ældrebefolkningen. Alt andet lige er det naturligt at forvente at med flere ældre og særligt
Læs mereBEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE
i:\marts-2001\vel-b-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ BEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE Forskydninger i befolkningens alderssammensætning medfører i sig selv ændringer i
Læs mereI forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.
Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års
Læs mereVelfærdens Danmarkskort - Ældrepleje
1 Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje Det er efterhånden et velkendt faktum, at der over tid kommer flere ældre i Danmark. I den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik anslås det, at
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereReduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000
Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000 Af chefkonsulent Jens Sand Kirk, JSKI@kl.dk Side 1 af 11 Formålet med analysen er at undersøge hvorvidt de kommunale serviceudgifter
Læs mereNOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE 2016-2030 Økonomi og Stabsforvaltningen Økonomi Sagsbehandler: Poul Ebbesen-Jensen Sag nr. 16-2046 30.03.2016/pej Dette notat beskriver
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2015 Befolkningsudvikling - 2015 Ældre Sagen December 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereNøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2012 Faxe Kommune
Nøgletalsrapport Forebyggende hjemmebesøg 2012 Faxe Kommune Centersekretariatet for Sundhed og Pleje 1 Denne rapport giver et indblik i antallet af forbyggende hjemmebesøg fordelt på aldersgrupper og civilstand
Læs mereBefolkningsprognose for Ballerup Kommune
ØKONOMI OG STYRING Dato: 15. februar 2017 ØKONOMIBILAG NR. 2 2017 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.01.00-P10-2-16 Befolkningsprognose 2017-2030 for Ballerup
Læs mereBefolkningsprognose
Befolkningsprognose 2016-2028 Marts 2016 Dette er befolkningsprognosen 2016-2028 for Glostrup Kommune. Prognosen er udarbejdet af Center for It og Udvikling. Prognosen er udarbejdet med anvendelse af ProPlan
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereBefolkningsprognose 2017
Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Rebecca Dahlgaard Ulrik Lejre Larsen Staben for Økonomi & Indkøb Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk.
Læs mereBefolkningsudviklingen siden 1960
Befolkningsudviklingen siden 196 Af Anita Lange Indledning Befolkningens størrelse og fordeling på alder har på den ene side afgørende betydning for, hvor meget der kan produceres i et samfund, da folketallet
Læs mereBefolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?
Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere
Læs mereBefolkningsprognose 2018
Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Ulrik Lejre Larsen Center for Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose
Læs mereÅrlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015
Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...
Læs mereStorbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet
Storbymentalitet og flere ældre i samfundet øger boligbehovet En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne fortsat
Læs mereBilag 2. Følsomhedsanalyse
Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereFordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.
GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten
Læs mereKalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.
Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store
Læs mereDen permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018
Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018 Notat om rapporten UDVIKLING I KOMMUNAL MEDFINANSIERING I REGION HO- VEDSTADEN OG KOMMUNER FRA 2013 TIL 2015 Baggrund og
Læs mereLivskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm
18. maj 2016 PET Privatøkonomi og Velfærd Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm I september 2016 offentliggør Danmarks Statistik en lang række indikatorer, som måler livskvaliteten i de danske
Læs mereBefolkningsudvikling - 2013
Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide
Læs mereNøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - November 2013
Nøgletalsrapport for Hjemmen Faxe Kommune - November 2013 Centerstaben for Sundhed og Pleje Centerstaben har udarbejdet en analyse af visiterede ydelser til personlig og praktisk på udekørende grupper.
Læs mere1. Ældregruppens omfang
1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark
Læs mereGreve Kommune Befolkningsprognose 2013
Greve Kommune Center for Økonomi & It Indhold Indhold... 2 1. Baggrund... 3 2. Resume af befolkningsprognosen... 6 3. Boliger... 7 4. Befolkningsudvikling i Greve Kommune... 9 5. Befolkningsudvikling fordelt
Læs mereDemografi giver kommuner pusterum i
Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE
BEFOLKNINGSPROGNOSE 2014-2025 Befolkningspyramide 2014 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2025 set i forhold til 2014? 95-99 årige 90-94 årige 117 485 34 190 95-99 årige 90-94
Læs mereAntal Ældre Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2015 Antal Ældre Tabeller og figurer Ældre Sagen Maj 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereTabel 1. Den forventede udvikling i antal 67+-årige i Furesø Kommune år
Notat om resultaterne af plejeboliganalyse (august 2018) Index100 har i samarbejde med Furesø Kommune foretaget en fremskrivning af behovet for plejeboliger i Furesø Kommune. I det følgende skitseres resultaterne
Læs mereBefolkningsprognose
Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE. APRIL 2019 vordingborg.dk
BEFOLKNINGSPROGNOSE 2019-2032 FOR VORDINGBORG KOMMUNE APRIL 2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Befolkningsprognose 2019-2032 for Vordingborg Kommune Udgivet af Vordingborg
Læs mereTilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet
Tilfredse ældre Danskerne på 65 år og derover har en højere oplevet livskvalitet end resten af befolkningen. Særligt ældre med børn og et godt helbred er tilfredse med deres tilværelse. Ældre på 65 år
Læs mereBilag 1. Forudsætninger
4. Bilagsdel 50 Bilag 1 Forudsætninger 51 Forudsætninger for resultatet af befolkningsprognosen Næstved Kommunes befolkningsprognose er bygget på den model, man kalder den boligforsyningsafhængige model.
Læs mereBaggrundsnotat om Befolkningsprognose
14. februar 2019 Baggrundsnotat om Befolkningsprognose 2019-2031 Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks indbyggertal for Rudersdal Kommune pr. 1. januar 2019 er der udarbejdet en prognose for udviklingen
Læs mereBefolkningsprognose 2019
Befolkningsprognose 2019 Befolkningsprognosen er et vigtigt parameter i forhold til udarbejdelsen af budgetter for de kommende år. Befolkningsprognosen bygger hovedsageligt på forventninger til antallet
Læs mereKarrierekvinder og -mænd
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir
Læs mereHistorisk mulighed for at effektivisere i kommunerne
Organisation for erhvervslivet 1. december 2008 Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK I 2015 har kommunerne behov for fem en halv mia.
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE
UDKAST BEFOLKNINGSPROGNOSE 2016-2027 Befolkningspyramide 2016 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2027 set i forhold til 2016? 95-99 årige 157 37 90-94 årige 468 184 85-89 årige
Læs mere