RADIKAL 9 POLITIK. 10. sept Det Radikale Venstre kritiserer at regeringens finanslovsforslag vil øge priserne på kollektiv trafik.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RADIKAL 9 POLITIK. 10. sept. 2003. Det Radikale Venstre kritiserer at regeringens finanslovsforslag vil øge priserne på kollektiv trafik."

Transkript

1 RADIKAL 9 POLITIK 10. sept Det Radikale Venstre kritiserer at regeringens finanslovsforslag vil øge priserne på kollektiv trafik Læs side 13

2 INDHOLD DET MENER JEG Af landsformand Søren Bald, Det Radikale Venstre DET MENER JEG DET MENER JEG Det mener jeg 2 Udspil fra sommergruppemødet 3 Danskere i Sverige 4 Bog om tvangsægteskaber 5 Tænk stort tænk frem Interview med landsformanden 6 Mariannes klumme 7 Hvem vil være kandidat 8 11 RUs side 12 Kritik af finansloven 13 Landet Rundt Resolutioner til landsmødet 16 REDAKTION: Johannes Sørensen (ansvarshavende), Hans-Jacob Randskov, Lars Nielsen og Birgit Voigt. ABONNEMENT: Kr. 100 (14 numre). Gratis for Det Radikale Venstres medlemmer. LAYOUT: Helle Bøye Christensen. FOTOS: Forside Ørestadsselskabet/René Strandbygaard. TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: ISSN: X Det Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K tlf fax girokontonr NÅR LANDSMØDET SLUTTER søndag den 14. september, ligger den største opgave stadig foran os. Landsmødet er vigtigt, men det vigtigste bliver hverdagenes politiske arbejde frem mod næste folketingsvalg. Hverdagene er som altid virkelighedens reelle prøve! Sidste års landsmøde var flot både i form og indhold. Vi mødtes i fælles glæde over valgsejren i 2001, men også med en smertelig oplevelse af, at VK-regeringen ville alt for lidt. Og det, den ville, var for sølle. Den opfattelse er desværre siden blevet bekræftet. Det er f.eks. grotesk at opleve heroiseringen af regeringens Irak-krig sammenkoblet med en tolkning af besættelsestiden, der hører hjemme i kulørte hæfter. Igen tolkes en kompleks virkelighed demagogisk. Samtidig er perspektiverne i den hjemlige politik især den økonomiske og velfærdsmæssige så sølle, at man skal have strudsehovedet langt nede i hullet for at se dem! DET KAN LANDSMØDET IKKE lave om på fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 15 trods 11 timers redegørelser, forhandlinger og afstemninger. Derfor skal vi alle erkende opgavens enorme karakter og aktivt virke for at målrette landsmødets arbejde mod fremtiden. Der er igen i år mange resolutioner mere end 80. Der kan være filigran-arbejde tilbage med den endelige udformning, men hvis vi ikke bruger landsmødet konstruktivt, men lader tuerne køre læsset på afveje, så har vi misforstået vores opgave. Derfor skal de radikale anstrengelser rettes mod de fem afgørende mål: Regeringen og dens flertal skal have kamp helt frem til valgdagen. Den uundgåelige debat om prioriteringerne af vores velfærd skal gentages som Cato talte om Kartago. Vi gemmer os ikke i en kommission! Vi ønsker et globalt perspektiv i en europæisk ramme båret af demokrati og helt uden forbehold. Vi fastholder humanismens værdier. Danmark må ikke gemme sig bag en barrikade af verdensblind selvtilstrækkelighed. Vi vil integration med lige dele rettigheder og pligter. Den økonomiske linje skal tilbage til Jelvedsporet, hvis der overhovedet skal blive råd til at opfylde fremtidens enorme krav. OG ER DER DAGE, hvor vi er i tvivl om prioriteringen af disse opgaver, kan vi altid prøve at stoppe miljøministerens strandhugst på den danske natur! Landsmødet skal have et fremadrettet forløb med debat og meningsudvekslinger i centrum og med særlig fokus på 3 konkrete opgaver: Landsmødet skal vælge en god radikal spidskandidat til den radikale EP-liste i juni Kandidater haves! Landsmødet skal turde vedtage de vedtægtsændringer, der åbner for en reel styrkelse af det politiske arbejde i landsforbundet. Landsmødet skal vedtage resolutioner, der kan tegne en radikal profil og virke som brændstof ikke mindst i folketingsgruppens arbejde. Landsmødet har nok at tage fat på incl. en fest lørdag aften, men kan vi ikke løfte vores egne arbejdsopgaver målrettet og gennemtænkt, kan det skabe tvivl om Det Radikale Venstres evne til at være med til at løse landets problemer. Det må ikke ske! Der er vigtige dage efter landsmødet. Det er vores pligt at forberede dem så godt som muligt! Landsmødet 2003 er første station på en krævende rejse. Derfor: Tænk stort og tænk frem! FOTO: NICOLAS LUND-LARSEN

3 NYT UDSPIL FRA FOLKETINGSGRUPPEN: 42% i skat og alle i a-kasser FOTO: MICHAEL TOFT SCHMIDT Af Lars L. Nielsen DET RADIKALE VENSTRE ØNSKER at prioritere sikringen af velfærden i fremtiden. I et nyt udspil fra sommergruppemødet lægger partiet op til en markant sænking af skatten på arbejde mod obligatorisk medlemskab af a-kasse og indførelse af en central barselsfond. Velfærdssystemer skal indrettes, så de er holdbare, sikrer solidariteten, letter presset på velfærdsydelserne, bekæmper arbejdsløshed og sætter mennesket før systemerne. Derfor foreslår folketingsgruppen en større reform af landets skattesystem med det mål, at ingen betaler mere end 42% i skat af arbejdsindkomst. Det vil ifølge gruppen bidrage til et højere arbejdsudbud og gøre Danmark mere konkurrencedygtigt. Derudover vil det mindske sort arbejde og dermed åbne for et stort antal nye jobmuligheder og således kunne sænke arbejdsløsheden. ET ANDET PUNKT I reformpakken er et forslag om obligatorisk medlemskab af en a-kasse. Enhver arbejdsduelig bør have pligt til at forsikre sig mod ledighed, så samfundet ikke står alene med byrden. I dag forsikrer 80% sig mod ledighed gennem medlemskab af en a-kasse, men tallet er faldende. Folketingsgruppen mener ikke, at det er rimeligt, at de 80%, der tager ansvar for sig selv, både skal forsikre sig selv og over skatten skal betale for, at andre arbejdsdygtige benytter vores kontanthjælpssystem som forsikring. Kontanthjælpen skal derfor fremover være forbeholdt dem, der ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet i en periode. Ekstraindtægten ved obligatorisk medlemskab skal reserveres til at sætte skatten på arbejde ned, og Det Radikale Venstre vil arbejde for en bedre balance mellem skattefinansiering og forsikringsfinansiering af velfærden. SAMTIDIG MED INDFØRELSEN af det obligatoriske medlemskab ønsker Det Radikale Venstre en øget konkurrence mellem a-kasserne og at understøtte en skarpere adskillelse af fagforeninger og a-kasserne, så fagforeningsmedlemmer ikke bliver presset til at være medlem af en bestemt a- kasse. I den sammenhæng hilser Det Radikale Venstre private initiativer til tillægsforsikringer velkomne. Princippet er, at der gives skattefradrag for indbetalinger, og at udbetalinger indkomstbeskattes. Disse tillægsforsikringer foregår på helt privat basis, og bør efter gruppens opfattelse ikke koste offentlige midler. Det tredje punkt i reformpakken er en forenkling af dagpengereg- lerne. I dag er beregningen af dagpenge indviklet og kræver store administrative ressourcer i a- kasserne. Der er derfor brug for en massiv forenkling, der kan lette a-kassernes administrative byrder. Det Radikale Venstre foreslår, at dagpengene fremover beregnes på baggrund af sidste års arbejdsindkomst. Til gengæld skal dagpengene starte på et højere niveau mod til gengæld at lade ydelsen falde med 10% om året efterfølgende. Omlægningen er et forslag til forenkling. Ikke et forslag til besparelser. Det fjerde punkt i pakken er indførelse af en barselsfond. Det Radikale Venstre ønsker størst mulig ligestilling mellem kønnene, og det er urimeligt, at fagområder med mange kvinder skal bære hovedparten af omkostningerne ved barsel, mens de mandsdominerede fag slipper nemmere. I dag betaler frisørerne eksempelvis 15 gange så meget til deres barselsfond som industrien. Det er ifølge gruppen ikke rimeligt. Der skal være solidaritet mellem kønnene. Det Radikale Venstre ønsker derfor, at der etableres en central barselsfond. Det Radikale Venstre foreslår en model, hvor den centrale barselsfond dækker 90% af lønnen (dog max kr.) i de første 6 måneder. Derudover skal sikres, at der indbetales pensionsbidrag i barselsperioden. 3

4 Sverigesmodellen er ikke lykken FOTOS: LAURA FRIBERG NIELSEN Det seneste år er over 3000 danskere flyttet til Sverige og langt fra alle på grund af den svagere krone eller de billigere boliger. En stor del har søgt tilflugt hinsidan, fordi de ikke kan bo i Danmark med deres udenlandske ægtefæller. Faktisk flyttede der i hele 2001 kun 1459 mennesker fra Danmark til Sverige. Men selvom Sverige er et skandinavisk land med et sprog og en kultur som minder om vores, så er det ikke lykken at skulle bo der i et ufrivilligt eksil Af Laura Friberg Nielsen FOR MARIE BEGYNDTE det hele med en ferie i Mexico, hvor hun mødte Emanuel, som hun hurtigt forelskede sig hovedkulds i og følelserne var gengældt. Men selvom kærligheden var stærk og de hurtigt flyttede sammen hos Emanuel, så lurede onde magter i kulissen. Mens Marie var væk havde den danske regering nemlig iværksat den store stramning af udlændingeloven og gjort det uendeligt meget sværere for danskere at bo i deres eget fædreland, hvis de altså begik den synd at forelske sig i de forkerte. Marie og Emanuel tog til Danmark i midten af april 2002, med Emanuel på et 3-måneders turistvisum (som det vel at mærke tog udlændingestyrelsen 7 uger at godkende, til trods for at Marie havde en rimelig indtægt og havde skrevet under på at ville forsørge Emanuel). I maj søgte Marie om optagelse på medicinstudiet i Århus med studiestart i februar 2003, fordi det ville give parret tid til at etablere sig i Danmark først. Det stod snart klart, at de hellere måtte gifte sig hurtigst muligt for at forbedre deres chancer for at kunne blive i Danmark. Dette til trods for at de knapt havde kendt hinanden et år, og at Emanuel kun var 21 og Marie 22. Det var i midten af juni 2002, en halv måned før de nye udlændingeregler herunder 24 årsreglen trådte i kraft. Det skulle gå stærkt. Men det gjorde det ikke KOMMUNEN NÆGTEDE at give tilladelse til vielsen, primært med henvisning til at man ikke kan blive gift med blot en kopi af et pas. Emanuels pas lå hos Udlændingestyrelsen, hvilket er normal procedure for udlændinge, som søger at blive i Danmark på turistvisum i længere tid. Der blev diskuteret frem og tilbage, og Marie og Emanuel fik ikke tilladelse til at gifte sig før d. 13. juli. Brylluppet blev afholdt på rådhuset med enkelte venner og ingen familie, da Maries familie på dette tidspunkt var på ferie og Emanuels ikke havde mulighed for at flyve over fra Mexico....fortsættes side 11 4

5 Når kærlighed bliver tvang Når kærlighed bliver til tvang er den første danske bog om tvangsægteskaber. Bogen er skrevet af Manu Sareen, der er radikalt medlem af BR i København og som til dagligt arbejder blandt unge i et københavnsk krise- og rådgivningscenter. Radikal Politik har bedt forfatteren selv præsentere bogen. JEG HAR SKREVET en bog og har været igennem en pragtfuld og til tider hård proces under skriveforløbet. Der går mange tanker igennem hovedet, og én af disse tanker har været, at jeg har glædet mig specielt til, at anmeldere og forskellige medier skulle forholde sig til kapitlet omhandlende skammen og æren. Her mange dage efter udgivelsen, har jeg ikke set en eneste kommentar omkring skammen og æren, som efter min mening er noget af det vigtigste, som alle bør forholde sig til, både når der tales integration og socialt arbejde med etniske minoriteter. Skammen og æren er hinanden tro ledsagere. Men skammen er alligevel den diamentrale modsætning til æren. Ære er forbundet med noget positivt, man bliver hyldet og bringer ære over sin familie sin slægt. Skammen ligger som en tung dyne. Den er skadelig og kan have forfærdende konsekvenser. Skammen har mange ansigter lige fra det seksuelt krænkede barns dybtliggende skam til den overfladiske skam. Når jeg taler om skam, skal der derfor skelnes mellem den umiddelbare skam, hvor man bliver taget i en løgn, tyveri eller andre lignende episoder, der afstedkommer en skamfølelse. Det er i de fleste tilfælde en umiddelbar og forbigående følelse. Den skam, der refereres til i min bog, er anderledes. Den er dybere og mere ødelæggende. Den skaber foragt og isolation. Det er en socialt betinget skam, der har en helt anden funktion end den umiddelbare forbigående skam. Der er i bogen tale om en skam, der gennemsyrer hele det samfund, hvor de etniske familier oprindeligt kommer fra. Man kan ligefrem tale om en skamkultur, hvor den kollektivistiske livsanskuelse og ære og skam går hånd i hånd. Skammen kommer udefra, før den så at sige internaliseres i det enkelte individ. Den bliver plantet som et lille frø, klar til at blive aktiveret og næres via opdragelse, kultur og normer i de enkelte familier og samfund. Efter den skamudløsende hændelse kan det være onde blikke eller en anden form for hån fra familien, venner eller fra personens eget etniske miljø, der aktiverer skammen. Eller alene en trussel om udstødelse fra familien og det etniske miljø er nok. Den subjektive fornemmelse af skammen bliver bl.a., at man får en følelse af, at man ikke er værd at blive elsket. Og hvilket menneske kan overleve det? Skammen kan i yderste konsekvens være skyld i, at den nærmeste familie forlader personen. Og hvad stiller man op med forladtheden? Pointen er, at når vi indeholder alle andre følelser: kærlighed, skyld, vrede, forelskelse osv. er vi stand til at handle på baggrund af disse følelser. Vi kan endog kanalisere disse følelser ud til den eller dem, vi er vrede på eller elsker og savner. Problemet med skammen er, at den ikke vil eller kan komme ud. Der er ingen steder at rette den hen, og hvis vi kunne rette den udad, ville vi opleve paradokset i at afsløre vores egen skammelighed til gengæld for håbet om forløsning. JEG HAR SET SKAMMEN ramme nådesløst utallige gange, og resultatet er altid det samme. Skammen ødelægger frie, uafhængige og glade mennesker. Den efterlader de mest ramte med en indslumrende sjæl og en kronisk dårlig samvittighed, som de konstant vil prøve at vikle sig ud af, men forgæves. For nogle er skammen og angsten for dens konsekvenser så store, at de vælger at holde den skam- udløsende hændelse for sig selv, hvis de har mulighed for det. For skammen rammer dobbelt. Ikke nok med at det er en MANU SAREEN: Når kærlighed bliver til tvang om generationskonflikter og tvangsægteskaber i Danmark. 240 sider. Kr. 268,- ubehagelig selvfølelse, men skammen medfører også, at andre mennesker holder sig væk fra personen. De unge mennesker, der opdrages i en kultur, hvor æresbegreber og skammen udgør en væsentlig bestanddel i opdragelsen, har med andre ord denne følelse af skam siddende i rygraden som et lille spirende frø. Når den unge træder ved siden af de gængse normer, der hersker, træder skammens autopilot i værk, og den unge vil opleve følelsen af skam. I visse tilfælde er den kollektive skamkontrol så stærk, at alene tanken om at bryde med familien eller tanken om at søge hjælp hos de sociale myndigheder kan nære skammens frø og tilvejebringe følelsen af skam. Bevidstliggørelsen af skammen og dens konsekvenser fra barndommen og hele livet igennem er effektfuldt og kan ikke kun aktiveres ved tanken om at træde ved siden af. Den kan også aktiveres som en påmindelse fra de unges forældre eller andre autoriteter om, hvis du ikke gifter dig med den eller den, så bringer du skam over familien. 5

6 Hvis man vækker en radikal FOTOS: JOHANNES SØRENSEN Den radikale stemme i det demokratiske kor er blevet vigtigere Søren Bald opstiller for tredje gang til posten som landsformand. Radikal Politik har talt med ham om partiets eksistensberettigelse, medlemsfremgangen og partiets principper Af Stine Meldgaard Madsen TIDEN EFTER folketingsvalget i 2001 har på dramatisk vis understreget vores eksistensberettigelse, mener Søren Bald. Vi er i en helt uvant situation. Vores stemmer er ikke nødvendige, men den radikale stemme i det demokratiske kor er blevet endnu vigtigere. Jeg synes, at folketingsgruppen klarer det godt. Nogle synes, at man skulle markere sig mere, men jeg tror, at man ville havne i en»narkolignende«situation, hvor mere kræver mere. En usund cocktail af Søvndal, Skaarup og Søren Søndergaard! Når det gælder det almindelige, gedigne parlamentariske arbejde, skal man ikke holde sig tilbage, men det er ikke et mål i sig selv at komme i medierne hver dag, understreger Søren Bald. Det Radikale Venstre står ifølge Søren Bald for en eftertænksom, human og socialt ansvarlig linie med kompromiset som værktøj. Sådan et parti vil der forhåbentlig altid være brug for. Det skal også med i billedet, at andre partier har været svært udygtige. Det giver os en lettere baggrund at brillere på. Til gengæld stiller det endnu større krav til os, når vi igen får indflydelse. Og vi kan anstændigvis ikke satse på de andres udygtighed. Det ville også være synd for landet. Det er synd nok nu. Og set med landsformandens briller, kan han undre sig over, at regeringen kan undvære Det Radikale Venstre. Resultaterne bliver også derefter, konstaterer Søren Bald. MEDLEMSFREMGANGEN er det vigtigste faktum, som kan overføres til flere mandater. Det vil øge sandsynligheden for radikal indflydelse, og som en sidegevinst vil det kunne stabilisere partiets økonomi. Flere mandater vil også styrke folketingsgruppens gennemslagskraft, fordi det vil nedsætte arbejdspresset på den enkelte radikale MF er. Hvis man arbejder, som Det Radikale Venstre gør, med et krav om lødighed i hver eneste sag stiller det meget store krav til det enkelte folketingsmedlem, mener Søren Bald. Indflydelsen, mener han, skal bruges til at skabe et bedre Danmark i et bedre Europa. Men hvad enten Det Radikale Venstre har 9, 12 eller 15 mandater, er det jo ikke os, der suverænt kan bestemme. Hvis vi næste gang får 15 mandater, er der stadigvæk 164 andre mandater, siger han. AT MELDE SIG IND i et parti er at tage sit ansvar som borger alvorligt. Fordelene er et højere informationsniveau og muligheden for at påvirke partiets politiske linie og dets kandidater. Det Radikale Venstre har en lang tradition for at være et parti, hvor det er let og hurtigt at komme med i det aktive arbejde. Til gengæld foregår tingene ikke altid strømlinet og effektivt. Man kompromisser sig frem, og et kompromis tager tid. Nogle kommer måske med den opfattelse, at demokrati betyder, at de straks får deres vilje. De glemmer, at der også er alle de andre med den samme ret. Andre forventer, at når de kommer til det første møde og foreslår noget, så vil alle klappe og sige: Det gør vi!, men sådan spiller klaveret sjældent. Og ligeså vel som et kompromis tager tid, så gør demokrati det også. GRUNDLÆGGENDE HAR Det Radikale Venstre en arbejdsform og nogle politiske grundprincipper, der får nogle til at kalde os for tvivlere. Men forklaringen er, at vi faktisk tænker os om. Det er det, der giver os en særlig eksistensberettigelse. Søren Bald mener, at Det Radikale Venstre har en god tradition for at være i konstant diskussion om, hvordan man forandrer synspunkterne på en foranderlig verden med udgangspunkt i nogle fundamentale principper. F.eks. menneskerettighederne, social ansvarlighed og den demokratiske samtale. Vi har tidligere ændret vores konkrete synspunkter, når en ny tid skabte nye vilkår. Det er ikke principperne, vi udskifter, men en ny virkelighed stiller nye krav til os, hævder Søren Bald og fortsætter Vi er gode til at være i dialog med os selv og forhåbentlig også med befolkningen om, hvad virkeligheden nu kræver af 6

7 midt om natten... os, og så prøver vi at få vores principper omsat til nutidens krav. Tvivl og eftertænksomhed udgør det radikale brændstof ikke fordomme og slagord, påstår Søren Bald. HVIS DU VÆKKER en socialdemokrat midt om natten og spørger, Hvad skal der gøres?, vil hun sige Det må det offentlige klare. Vækker du en venstre- mand, vil han sige: Frit valg. Frit valg. Hvis du vækker en radikal midt om natten med det samme spørgsmål, vil den pågældende sige Lad os vente til i morgen, så skal jeg nok være der, og så må vi debattere os frem til en fornuftig løsning på problemet, mener Søren Bald. På de spørgsmål, som han forventede at få, nemlig om hvorvidt alt er perfekt og om noget kunne blive bedre, er svarene henholdsvis nej og ja. Selvfølgelig kan vi alle blive dygtigere, men det er op til medlemmerne f.eks. ved landsmøderne at bestemme, hvad der især skal satses på og derpå i den konkrete hverdag sikre, at det så også bliver bedre. Den debat slutter aldrig, og den må vi hele tiden være indstillet på at tage. afslutter Søren Bald....forklaringen er, at vi faktisk tænker os om MARIANNES KLUMME Den stærkeres uret Af Marianne Jelved STATSMINISTER ANDERS Fogh Rasmussen brugte 60-årsdagen for samarbejdspolitikkens ophør til at skamme datidens politikere ud for naivitet og tilpasningspolitik. Ikke nok med det. Statsministeren kunne også bruge denne holdningstilkendegivelse til at forsvare dansk deltagelse i krigen i Irak. Det er simpelt at stille krigsindsatsen og besættelsen af Irak op som kampen for frihed, demokrati og menneskerettigheder og imod diktatur og undertrykkelse. Hvis vi mener noget med frihed og demokrati, så må vi også selv bidrage. Er du ikke med os, så er du imod os. Som det lyder fra statsministeren. Igen ser vi et eksempel på en statsministeriel forsimpling. Hvem kan være uenig i målene: kampen for demokrati og imod diktatur? Ingen. Men midlerne til kampen skal altid diskuteres, fordi målet aldrig helliger midlet, når også freden og demokratiet skal vindes. Før 1939 var der ingen alliancer, der kunne skabe en balance mod de stærkeste rå kræfter. Da Tyskland besatte Danmark, var Danmark overladt til sig selv og oppe imod en knusende overmagt. For at bevare så meget civil magt på danske hænder som muligt, overtalte de daværende partier med Christian X i spidsen Erik Scavenius til at blive udenrigsminister. Det tog tre måneder at overtale ham. Danmark gik i forhandlinger med besættelsesmagten. Der skete meget i de år, der kan kritiseres. Men der var bred folkelig opbakning til forhandlingspolitikken. Det viste bl.a. de såkaldte fredsvalg i LÆREN AF 2. VERDENSKRIG var og er, at det ikke igen må ske, at jungleloven hersker. Derfor har det internationale samfund etableret mange internationale alliancer og organisationer med regler for, hvordan vi lever sammen på demokratisk vis. Det er et ufuldkomment internationalt retssamfund, som vi fortsat må gøre stærkere. Det har bl.a. udmøntet sig i det europæiske samarbejde, EU. Et helt og samarbejdende Europa, hvor EU skal sikre det enkelte medlemslands egen kultur og social stabilitet i en verden, der ændrer sig og åbenbarer nye farer. Den statsløse terrorrisme er en ny fare. Den skal bekæmpes gennem et tæt internationalt samarbejde, og militær indgriben kan være en nødvendig indsats. Men det må ske på baggrund af det internationale retssamfunds beslutninger. USA opleves af store dele af verden som en imperialistisk magt, der vil forme andre lande i sit eget billede. Derfor må en vellykket kamp mod diktatur og for demokratisering principielt involvere legitime internationale organisationer som FN. Og derfor kan læren af Irak-krigen formentlig blive, at USA sin militære overlegenhed til trods må indse, at et er et land at slå, et andet er et land at styre. USA, England og Danmark må som krigsførende koalition i dag sande, at planlægningen af freden, tiden efter et slag, er mindst lige så vigtig som planlægningen af krigen. Det burde den danske regering have insisteret på, da den valgte at slutte op bag verdens stærkeste militærmagt. Og valgte at se stort på årtiers møjsommelig opbygning af et internationalt retssamfund. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at verden ikke har hørt Venstres formand, den nuværende statsminister højt og tydeligt tale for at vælte diktatorens rædselsregime med militære midler, før USA og England satte processen i gang. Men det er da også stort, når man som Anders Fogh betingelsesløst følger i hælene på den stærkeste. 7

8 RADIKALE EP-KANDIDATER 8 Uffe Elbæk OPSTILLET AF ÅRHUS AMT STILLER OP TIL SPIDSKANDIDATVALGET Hvis vi Det Radikale Venstre ikke er i stand til at sætte (nye) ord og billeder på det europæiske projekt, så det fremstår både menneskeligt meningsfyldt og kulturelt tiltrækkende, er der en stor risiko for, at danskerne (endnu engang) falder i den EU-skeptiske grøft. Dels ved en lav valgdeltagelse i forbindelse med parlamentsvalget. Og derefter ved at stemme den nye EU-forfatning ned. Derfor er der et seriøst behov for, at partiet tager følgende formulering alvorligt: Hvis du gør det, som du altid har gjort, vil du få det, du allerede har. Hvilket i forbindelse med EU-valgene næste år, ganske enkelt ikke er godt nok (for nu at sige det på underdrejet jysk). Men at situationen er, som den er, er ikke vælgernes skyld. Det er vores Det Radikale Venstres (plus de andre pro-europæiske partier). For hvis vi som parti ikke er i stand til at formulere en mere politisk troværdig, demokratisk og menneskelig Europaudgave end den nuværende bureaukrati-sterile og økonomiorenterede, har vi et problem. Et stort problem. Hvad der er brug for er, at partiet formulerer en helt ny og frisk vision om Europa. Præget af ambitionen om at vi skal være det 21. århundredes mest kreative, dynamiske og humanistiske videnssamfund. Et selvbevidst og vågent Europa, hvor netop regionens kulturelle mangfoldighed, menneskelige tolerance og vidensmæssige tyngde er fællesskabets styrke. Hvor de bedste demokratiske værdier og traditioner fra Skandinavien er afbalanceret med den tyske grundighed og vedholdenhed. Suppleret med de tidligere østeuropæiske landes iværksætterånd og Sydeuropas intellektuelle format (for nu at gøre det meget kulturelt firkantet). Et Europa præget af både en stærk konkurrencekraft, social sammenhængskraft og kreativ skaber kraft. På en og samme tid. Kort sagt: Et Europa du er stolt af at blive identificeret med. Camilla Hersom OPSTILLET AF KBH./FREDERIKSBERG STILLER OP TIL SPIDSKANDIDATVALGET Den vigtigste udfordring i valgkampen op til Europa-Parlamentsvalget er at fastholde fokus. Et helt overordnet tema bliver udkastet til forfatningstraktaten. Her skal vi insistere på at diskutere det reelle indhold fremfor EU s indblanding i folkepensionens størrelse, antallet af indvandrere eller andre påstande, vi utvivlsomt vil blive præsenteret for undervejs. Forfatningen stadfæster borgernes grundlæggende rettigheder. Den klargør kompetencefordelingen mellem institutionerne. Den medfører mere åbenhed, flere flertalsbeslutninger og større indflydelse til Europa-Parlamentet. Den giver os en fælles formand og skaber rammerne for en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Og så er den skrevet i et sprog, der kan læses af almindelige mennesker. Der er vedtagelser i udkastet, som jeg kunne ønske var anderledes. Nogle af bestemmelserne er for mudrede som f.eks. den uklare kompetencefordeling mellem formanden og udenrigsministeren om udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Andre steder går forfatningsudkastet ikke langt nok f.eks. kunne jeg ønske flertalsafgørelser på endnu flere områder. Men grundlæggende viser forfatningen, hvad der er muligt, når det politiske engagement er til stede. Det er et flot dokument. Vi skal kunne oversætte forfatningens muligheder til konkret politik. Hvad vil Det Radikale Venstre arbejde for og imod i EP? Hvor adskiller vi os fra de andre partiers repræsentanter og hvorfor? Hvilken forskel gør EU for den enkelte borger og dennes familie? Den opgave kræver, at det europæiske samarbejde bliver meget bedre integreret i den nationale politik, end tilfældet er i dag. Det skal ske gennem tæt koordination mellem folketingsgruppen og repræsentanterne i EP også efter valget. Det vil jeg gerne medvirke til. Jeg har været EP-kandidat for København og Frederiksberg siden 2002 og radikal siden Jeg er født i 1971, uddannet i statskundskab og europæiske studier og ansat som fuldmægtig i Finansministeriet. I øjeblikket er jeg på barselsorlov med mit første barn. Johannes Lebech OPSTILLET AF VIBORG AMT STILLER OP TIL SPIDSKANDIDATVALGET Et stærkt demokratisk fællesskab, der bygger på værdier som menneskerettigheder, demokrati og åbenhed, er min vision af Europa som et fredeligt samlet kontinent og en aktiv del af det globale fællesskab. Gennem mange år har jeg været med til at arbejde for et sådant Europa. Siden 1989 har jeg været kandidat til Europa-Parlamentet og aktiv ved de danske folkeafstemninger. Jeg blev sidste år valgt til vicepræsident i det europæiske liberale parti ELDR efter flere års arbejde i partiet. I 1994 organiserede jeg Det europæiske ungdomsparlament. Fagligt har jeg deltaget i europæiske historielærerprojekter og udgivet bogen Moderne europæisk nationalisme. I 1996 supplerede jeg min uddannelse med Europastudier ved Aarhus Universitet og er nu censor ved studiet. Den kommende forfatningstraktat vil repræsentere et stort fremskridt. Det er mit håb, at det med denne traktat vil lykkes at engagere den europæiske befolkning mere i samarbejdet. Det europæiske samarbejde bliver ofte opfattet som fjernt og elitært. Mange af de sager, som unionen arbejder med virker tekniske og fremmede. Den manglende folkelige opbakning skyldes givetvis også, at mange europæiske borgere ikke identificerer sig med det europæiske projekt. Der er en nervøsitet for, at det europæiske er en trussel mod demokratiet i deres egne nationalstater og mod den nationale identitet. Arbejdet i Europa-Parlamentet skal sigte på den folkeliggørelse af det europæiske projekt, der er så vigtig for den demokratiske legitimitet. Parlamentets opgave som medlovgiver og kontrolinstans skal præges af radikale værdier og mærkesager specielt på miljø-, forbruger- og ligestillingsområdet. Men sideløbende med det konkrete lovgivningsarbejde skal parlamentet arbejde for, at det bliver Europas folkelige politiske værksted. Diskussionen om, hvordan det europæiske samarbejde skal opfattes i forhold til det nationale demokrati og om kombinationen af national og europæisk identitet, ser jeg også som en vigtig opgave for et radikalt medlem af Europa-Parlamentet. Tomas Bech Madsen OPSTILLET AF FYNS AMT STILLER OP TIL SPIDSKANDIDATVALGET Styrk det europæiske demokrati! Hvordan går det med demokratiet i EU? Det går godt, hvis man sammenligner med tidligere tiders mere traditionelle mellemstatslige samarbejde. Men et gammelt problem er fortsat, at medlemslandenes regeringer ikke vil dele magten med Europa-Parlamentet, selv om dette er valgt direkte af Europas borgere. Vi skal derfor arbejde for en mere overstatslig union, hvor stats- og regeringschefernes magt begrænses, bl.a. gennem fjernelse af vetoretten. Vi skal sikre, at magten i Europa udgår fra Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Konventets forfatningsforslag er i øvrigt et skridt i den rigtige retning. Det står nemlig med forfatningsteksten klart, at demokrati og menneskerettigheder er fundamentet for Den Europæiske Union. For Det Radikale Venstre er Europa-Parlamentet ikke mindre vigtigt end Folketinget. EU skal ikke blot være et mellemstatsligt samarbejde med et alibi-parlament. Jeg ønsker, at Det Radikale Venstre ved EP-valget i juni 2004 markerer sig som det konsekvent mest integrationsivrige, ærlige, modige og positive parti. Det Radikale Venstres EP-kampagne bør hvile på radikale, socialliberale grundholdninger og på troen, på at den demokratiske parlamentarisme naturligvis skal gennemføres på europæisk plan. Denne føderalistiske tilgang er den rette for vort parti og vi vil kunne få udbredt vælgeropbakning hertil. Jeg tror faktisk, at % af de danske vælgere ønsker at få mere union. De kedelige erfaringer fra Irak-krigen har sat fornyet fokus på behovet for en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i Europa. Så i en situation, hvor de øvrige partier af mere eller mindre taktiske grunde forsøger at appellere til gruppen af EU-skeptiske vælgere, ligger den pro-europæiske bane åben for os radikale. Jeg er 32 år, uddannet samtidshistoriker og arbejder som fuldmægtig på Syddansk Universitet og bor sammen med jordanskungarsk hustru Sylvia i Sorø. Læs mere på

9 Ole Olsen OPSTILLET AF KØBENHAVNS AMT STILLER OP TIL SPIDSKANDIDATVALGET Velkommen til 40 millioner polakker og 35 millioner andre medborgere fra Østog Centraleuropa. Jeg kipper med flaget over, at udvidelsen ser ud til at give fuldt hus. Opgaven, også som EU-parlamentariker, bliver at få det til at fungere i dagligdagen, sådan at forventningerne i de nye lande ikke afløses af skuffelse. EU-Parlamentet er et vigtigt parlament. Det bidrager som medspiller til Kommission og Ministerråd til åbenhed og debat om den politik, der skal gøre det europæiske hus til en god bolig for dets borgere. Og EU-parlamentarikerne er det naturlige og nødvendige bindeled til det politiske arbejde i medlemsstaterne. Beslutninger i fællesskab er ikke en erstatning for beslutninger truffet lokalt og nationalt. De er et supplement, som i en række spørgsmål kan sikre at den demokratiske vilje ikke bliver tilsidesat af f.eks. de økonomiske kræfter. EU-parlamentarikere og kandidater til at blive det skal skabe opmærksomhed om EU-spørgsmål. De/vi kan pege på behov for fælles politikker eller behov for at lave de fælles politikker om. Der er behov for minimumsbeskatning af virksomheder og mere retligt samarbejde. Og der er altid behov for en bombe under landbrugspolitikken varig bistand er usundt. Det er en opgave at blande sig med sine politiske holdninger i bagagen også i vilkår uden for landegrænser og EU-traktat men det er også en pligt at respektere nærhedsprincipper og decentralisering. Det er andre samfunds ret at træffe beslutninger jeg er uenige i medmindre vedtagelserne er i strid med menneskerettighederne. Det er i dette spændingsfelt jeg agter at deltage i valgkamp og debat. Også om de særlige danske forhold til EU og om de valg, vi gennem folkeafstemning måtte foretage efter regeringskonferencen. Jeg har i 10 år været med til at formulere radikal EU-politik, og jeg har været med til at repræsentere den i det europæiske partisamarbejde. Det er jeg også parat til som EU-parlamentariker! Anders Samuelsen OPSTILLER PÅ LANDSMØDET STILLER OP TIL SPIDSKANDIDATVALGET Jeg stiller op som spidskandidat, fordi jeg tror jeg kan skabe begejstring for det europæiske projekt og være med til at bygge bro mellem EU og indenrigspolitikken. Hvis jeg bliver valgt til Europaparlamentet vil jeg arbejde for enkle og praktiske løsninger, der virker i hverdagen (som jeg har gjort det med skatte- og arbejdsmarkedspolitikken i Folketinget). Og jeg vil arbejde for, at den store positive forskel som EU allerede gør herhjemme og internationalt bliver mere synlig. Vi kender som radikale EU's rolle som sikkerhedsfællesskab og politisk modspil til (vilde) markedskræfter. Men historien skal fortælles igen og igen, så vi som EU-tilhængere ikke begynder enhver debat i defensiven. Mine mærkesager er: Et tættere udenrigspolitik samarbejde i EU. EU skal være et stærkt og konstruktivt modspil til USA. Verdens problemer er for vigtige og store til, at vi kan lade USA være alene om at definere løsningerne. Europa har for længe været en økonomisk kæmpe, men en politisk dværg. Afskaffelse af forbeholdene. Værst har jeg det med forsvarsforbeholdet (der forhindrer os i at hjælpe mennesker i ulykkelige konflikter) og det retlige forbehold (der forhindrer solidariske løsninger i udlændingepolitikken). Et EU der giver plads til forskellighed. Jeg blev ved et debatmøde spurgt om jeg var jubeleuropæer. Og det er jeg i den forstand, at jeg mener EU er det mest perspektivrige politiske samarbejde i historien. Et samarbejde som vi skal engagere os fuldt og helt i. Men ikke i den forstand, at jeg mener at mere EU altid er bedre. Jeg er tilhænger af et styrket Europaparlament som foreslået i konventets forfatningsudkast men jeg er ikke føderalist. Baggrund: 36 år, cand.scient.pol., gift med Lajla (pædagog) og far til 2 drenge (Mikkel og Emil), skatte- og arbejdsmarkedsordfører og medlem af Folketinget siden 1998, tidligere leder af jobformidling på højskole for døve og hørehæmmede. Simon Emil Ammitzbøl OPSTILLET AF STORSTRØMS AMT Et godt bud som nr. 2! Jeg er en ung europæer, som gerne vil gøre min indflydelse gældende i Europa- Parlamentet. Jeg en tænksom tilhænger, der går ind for at styrke Europa-Parlamentet og dermed befolkningens indflydelse på det europæiske projekt. Jeg mener, at EU er et redskab til at svare på de udfordringer, som landene ikke kan løse enkeltvist. Den grænseoverskridende økonomi, forurening og kriminalitet kræver alle et grænseoverskridende svar. EU-landene kan sammen løse problemer fra terrorbekæmpelse til kvindehandel, hvis vi vil. Det vil jeg! Jeg har været landsformand for Radikal Ungdom siden år 2000, medlem af partiet siden 1996 og af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget siden I virkeligheden er jeg er den, jobannoncerne søger efter; ung og erfaren! Husk: Der mange af kandidaterne, der mener, at de er den bedste. Jeg er beskeden nok til at erkende, at jeg kun er den næstbedste. Gør mig til nummer to på den radikale liste. Per Kleis Bønnelycke OPSTILLET AF SØNDERJYLLANDS AMT Tysk korrespondent. Amtsformand for Sønderjyllands Radikale Venstre. Medl. af Europabevægelsen i Sønderjylland. Registreret partnerskab med Per i EU: Øget grænseoverskridende samarbejde i EU gavner landenes udkantområder med vækstproblemer. En fælles opgaveløsning kan løfte Europa omkring naturbeskyttelse, miljø og forureningsbekæmpelse.. Støtteordninger til lande og brancher skal afvikles snarest. EU skal være åben for nye ansøgerlande med ordnede og især demokratiske tilstande. Fritid: Musik og teater. Elev på Musikschule Flensburg. Beskæftigelse edb-salgschef og afdelingschef i SAS DATA Programmør og projektleder i olibranchen, SAS og Datacentralen (CSC) edb-operatør hos Unilever Deutschland i Hamburg Kontorelev i SAS. Bøssekamp: Formand for Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske Medlem af Justitsministeriets Kommission til belysning af homoseksuelles vilkår. Radikale hverv: Formand for Det Radikale Venstres Kommunalpolitiske Udvalg samt medlem af Forretningsudvalget. Politiske hverv: Medlem af Københavns Amtsråd Miljøudvalgsformand i Københavns Amt Medlem af Den Videnskabsetiske Komité Medlem af Tårnby kommunalbestyrelse. Keld Kollerup Kvist OPSTILLET AF NORDJYLLANDS AMT Min vision for Europa fri og fair trade et bæredygtigt miljø og en mangfoldig natur arbejde til alle og sunde arbejdspladser sunde fødevarer en fælles asyl- og indvandrerpolitik, hvor opgaven løses solidarisk. Overordnet skal vi satse på at forebygge flygtningestrømme ved øget freds- og konfliktforskning samt rettidig omhu med indgreb og hjælp et Europa, der kan stå på egne ben en sund politisk og økoniomisk udvikling i de nye medlemslande og i vore nærområder: Modellen er: Marshall-hjælpen til Tyskland og Eruropa efter 2. verdenskrig gennem regionalfonden en væsentligt øget forskning og teknologisk satsning, et moderne velfærdssamfund med et fælles socialt sikkerhedsnet. Skat på servicearbejde skal reduceres til fordel for øget skat på ressourcer og miljøbelastning Jeg er villig til at kæmpe for denne vision om fremtidens Europa og Europas plads i Verden. Jeg har brug for din stemme og din støtte i kampen. Sammen kan vi skabe et bedre Europa. 9

10 10 Bjarke Larsen OPSTILLER PÅ LANDSMØDET Frem med glæden og visionerne! Hvem vil i dag undvære de fleste af de ting, EU-modstanderne har bekæmpet gennem årene: det indre marked eller mulighederne for at studere, arbejde eller bo i et andet EU-land? Hvem ønsker at vende tilbage til den tid, hvor de europæiske lande konstant rivaliserede eller bekrigede hinanden? Det er altid de små, der har mest ud af, at det ikke er rå magt men demokratiske forhandlinger, der afgør udfaldet af en sag. Derfor: jo mere og jo tættere samarbejde, jo bedre for et lille land som Danmark. Trods den positive udvikling af EU-samarbejdet, er det ikke glæden, begejstringen og fremtidstroen, der præger den danske EU-debat. Det vil jeg arbejde for at få frem. Ud med diskussionerne om de krumme agurker og størrelsen af de toldfrie rationer og ind i centrum af den politiske debat med den radikale tyrkertro på værdien af det internationale samarbejde og menneskers ligeværd på tværs af race, religion og nationalitet. Per Fibæk Laursen OPSTILLET AF ROSKILDE AMT Danmark skal spille en mere aktiv rolle i den fortsatte europæiske integration, der på lang sigt bør omfatte alle Europas demokratiske lande. EU skal især arbejde med grænseoverskridende problemer: miljø, indvandring, overordnet økonomisk politik, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal spille en stærkere global rolle med sigte på at udvikle international lov og orden, og EU skal blive mere handledygtigt, også militært, som modvægt til amerikansk unilateralisme. For at nå disse mål skal EU s beslutningsproces effektiviseres, forenkles og gøres mere gennemskuelig og demokratisk. Danmark skal tilslutte sig den nye EU-forfatning, og vores forbehold skal afskaffes ved en folkeafstemning. Danmark skal arbejde for, at EU støtter den tredje verdens økonomiske udvikling gennem frihandel og ulandshjælp. EU s landbrugsstøtte skal afvikles hurtigst muligt. Jeg er medlem af partiets uddannelsesudvalg, tidligere folketingskandidat i Roskilde og arbejder som professor på Danmarks Pædagogiske Universitet. Adam Lebech OPSTILLET AF RINGKØBING AMT Jeg stiller op til Europa-Parlamentet, fordi jeg brænder for visionen om et forpligtende samarbejde mellem alle europæiske lande. Det nye udkast til en EU-forfatningstraktat er et stort skridt i den rigtige retning. Det vigtigste i den kommende valgkamp bliver at komme ud og møde vælgerne og skabe en levende og vedkommende debat. Jeg er 30 år, uddannet i statskundskab ved Århus Universitet og arbejder til daglig som fuldmægtig i Finansministeriet i en særlig enhed kaldet Den Digitale Taskforce, der beskæftiger sig med digitalisering af den offentlige sektor. Jeg har været aktiv i Det Radikale Venstre og Radikal Ungdom siden Siden 1998 har jeg været Ringkjøbing Amts kandidat til Europa-Parlamentet og blev ved valget i 1999 nummer seks på den radikale liste. Jeg er opstillet som folketingskandidat i Holstebro-kredsen og har tidligere bl.a. været suppleant til amtsrådet i Århus Amt og formand for RU i Århus. Thorben Lundø OPSTILLET AF VEJLE AMT 51 år. Naturvejleder. Pædagog- og læreruddannet. Forfatterskab.Kulturelt udøvende (kunst, fotografi, teater). Natur- og miljøproblematikker er kerneområder. Den globale tænkning er afgørende for en gennembrydning i miljødebatten. Selvom opgaverne løses ovenfra gennem EU s muligheder, må regionale erfaringer drages ind. Indstillingen nå ændres, så mindste fællesnævner ikke længere er parameteren, hvorefter beslutningerne tages. Danske normer må lægge niveauet de økonomiske konsekvenser og konkurrencesituationen bliver jo ens for alle. EU s centrale styrke er netop at kunne beskytte borgerne mod f.eks. miljømæssige overgreb, men nærdemokratiets muligheder må ikke undergraves af bureaukratisk stivhed. EU skal opfattes som det værktøj, der skaber rammerne for udfoldelserne, hvor egenforvaltningen i lokalsamfundet står højst. Tiden er moden til afskaffelse af de danske forbehold, der netop beskriver fælles opgaver og ikke berører de lokale beslutningsprocesser i Danmark. Der skal prioriteres særlig indsats for fællesskabets nye medlemmer, så gamle erfaringer bliver vidensbanken for den udvikling, vi ellers risikerer at forcere igennem. Kristian Kirk Mailand OPSTILLET AF BORNHOLMS AMT Det er afgørende at demokratisere Europa. Og dét er betydeligt mere relevant end at stille sig stejlt i diskussionen om nationalstater vs. føderation. Europas demokrati må udspringe af et parlament, der kan engagere folk og gøre samarbejdet meningsfyldt for alle. Konventets arbejde peger i den rigtige retning. Men der er en faldgrube. Europa-Parlamentets øgede indflydelse på blandt andet landbrugs- og fiskeripolitik kræver en tilsvarende øget regional bevågenhed. Europas små samfund vil kunne komme til at lide under et Europa- Parlament der har tendens til at være en slags hovedstædernes diskussionsklub. Det er vigtigt, at demokratiet når alle europæere og ikke bare er en besværlig arbejdsform mellem nationalstaternes/føderationens forvaltninger og bureaukratier. Jeg mener forbeholdene skal afskaffes. Og jeg tror på, at Danmark er bedst tjent ved at gå forrest i den europæiske udvikling, vel vidende at det giver mere opmærksomhed at fokusere på, hvor meget den europæiske lovgivning præger den danske end omvendt. Gunner Nielsen OPSTILLET AF VESTSJÆLLANDS AMT Jeg blev vakt politisk som aktiv i Folkebevægelsen mod EF i 1972 og kom via RU ind i Det Radikale Venstre i Undervejs har jeg bl.a. i 12 år været amtsformand i Vestsjællands Amt. Siden 1972 er der sket meget med Danmark, EF, verden og mig. Så nu er jeg EU-tilhænger ikke en lalleglad jasiger, der bare nikker til alt fra Bruxelles, men en tilhænger af, at EU udvikler sig til gavn for den europæiske befolkning, så freden sikres, og der skabes grobund for en god økonomisk udvikling. Men det skal ske i respekt for de enkelte nationer og deres selvstændighed. Jeg betragter alle forslag om ændringer i EU s institutioner og ændringer i balancen mellem institutionerne ud fra en bedømmelse af, om de kan være med til at forankre EU folkeligt. Gør de det, vil jeg støtte dem. Gør de det ikke, burde de hellere droppes.

11 Hanne Roed OPSTILLET AF RIBE AMT Et EU for alle! Jeg er mest optaget af, at EU bliver andet end elitens. Samarbejdet skal være så godt og gennemsigtigt, at befolkningerne kan se det fornuftige i det. Efter vedtagelsen af forfatningstraktaten i december er der brug for en periode, hvor EU konsoliderer sig og får integreret de nye medlemslande mod øst på en ordentlig måde. Det Indre Marked skal realiseres og støtteordninger trimmes, så de går til projekter med fremtid i. Europa-Parlamentet har store muligheder for at påpege, hvor det halter, da medlemmerne kommer fra alle egne af EU og bør sikre den folkelige kontakt. Jeg er 34 år og indfødt jyde. Uddannet cand.scient.pol. Snart sidefagsstuderende, for at blive gymnasielærer efter min barsel. Aktiv i Århus Radikale Vælgerforening, medlem af HB og sekretær i UD. Bor i Risskov ved Århus med mand (Johan) og børn (Sofie, 6 år og Sander, 3 mdr.) Se mere på: Stefan Seidler OPSTILLER PÅ LANDSMØDET Et nyt Europa i den nye virkelighed. Vi må have det politiske grundlag for EU i orden. Disse grundlag er rodfæstet i den demokratiske nationalstat. Effektivitet uden demokrati ville være tyranni. Danmark har besluttet, at EU er den mest effektive vej til at opnå, hvad vi ønsker: Velstand, sikkerhed og styrke. Vi er ved at bygge et Europa af ligeværdige partnere, der betjenes af institutioner, som skal være uafhængige, men lydhøre og ansvarlige. Jeg ønsker et Europa, hvor der er nationale forskelle, ikke nationale barrierer, hvor vi har fælles politik på mange områder, men beholder vore særegne, separate identiteter. Danmarks opgave er at forme en EU i berøring med folket, gennemsigtig og lettere at forstå. Et fredeligt og civiliseret kontinent forenet i bestræbelsen på at besejre brutalitet og vold. Et velstående kontinent forenet i bestræbelsen på at udvide mulighederne for alle. Et kontinent forenet i troen på social retfærdighed. En supermagt, men ikke en superstat. Peter Sørensen OPSTILLET AF FREDERIKSBORG AMT Gilleleje i Frederiksborg Amt, 58 år, lektor på HF og underviser i matematik og datalogi. Formand for det radikale miljøudvalg, lokalforeningsformand samt folketings- og EUkandidat. Livskvalitet er nøgleordet for mig. Der skal være mulighed for at udfolde sig og nyde livet. Jeg vil især arbejde for fred et sundere miljø, mere forskning, bedre uddannelser, et ægte demokrati og menneskerettigheder. Siden Amsterdamtraktaten har EU i stadig højere grad været en medspiller på disse områder. Efter at Verden har ændret sig til kun at have én supermagt, er det blevet ekstra vigtigt, at Europa bliver en ligeværdig partner til USA. EU bør styrkes gennem forskning og sammenhold med en fælles udenrigspolitik og fuldt medlemskab til Danmark uden forbehold. Ja til en traktat, der tilgodeser disse ting og samtidig forenkler den nuværende alt for kryptiske opbygning. SVERIGES-MODELLEN ER IKKE LYKKEN fortsat fra side 4 Umiddelbart før brylluppet fik Marie svar om, at hun var blevet optaget på medicin til februar. Men efter samtaler med forskellige advokater, retshjælpen og Udlændingestyrelsen begyndte det at gå op for Marie og Emanuel, at de pga. deres alder ikke havde nogen chance for at kunne bo sammen i Danmark. De blev kraftigt frarådet af advokater overhovedet at besøge Mexico, da de så på længere sigt risikerede at blive nægtet familiesammenføring i Danmark med henvisning til tilknytningskravet. Turen gik derfor til Sverige, men ikke til Malmø. Marie kommer fra Århus, og de kiggede derfor på Varberg, hvorfra man kan sejle til Grenå. Det virkede ikke så langt væk hjemmefra. MARIE OG EMANUEL havde hørt om de mange, som flyttede til Malmø, hvor man kan søge om opholdstilladelse om formiddagen og ofte have en afgørelse om eftermiddagen. De regnede derfor med at få et hurtigt svar. Der gik imidlertid måneder, og Marie rykkede for svar flere gange. Først da Marie kontaktede EU-kommissionens repræsentation i Sverige, og fik deres ord for, at Marie som EU-borger med arbejde i Sverige har ret til at bosætte sig i Sverige og få sin ægtefælles ansøgning om opholdstilladelse behandlet efter de gængse svenske regler, kom der en afgørelse. Mens Marie hurtigt fik arbejde, var det umuligt for Emanuel, selvom han hurtigt lærte svensk og fik papir på det fra skoleverkets svenskkursus. Problemerne fortsatte. De havde problemer med at få svenske identifikationskort, hvilket betød, at Emanuel ikke kunne indløse checks. Marie søgte om optagelse på medicin i Göteborg, men blev ikke optaget, da de svenske optagelseskrav stemmer meget dårligt overens med en dansk studentereksamen. På arbejdet fandt de ud af, at de fik langt mindre i løn end deres svenske kolleger, og når de spurgte hvorfor, var svaret blot: du er udlændning. NU ER MARIE og Emanuel ved at undersøge, om de kan vende tilbage til Danmark, for det er simpelthen for svært at blive i Sverige. De håber, at EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed vil kunne hjælpe dem, da Marie ifølge disse har ret til at flytte fra et EU-land til et andet af hensyn til arbejdet, og hun har ret til at blive ledsaget af sin ægtefælle. Det er dog tvivlsomt, eftersom ingen har endnu afprøvet dem ift. den danske 24-års regel. Det er nu over 1 måned siden, at de har søgt om tilladelse til at vende tilbage til Danmark, men Udlændingestyrelsen overvejer stadig, om de overhovedet vil behandle ansøgningen, som er indgivet i Danmark, men burde være indgivet ved den danske ambassade i Sverige. Marie forstår ikke, når integrationsminister Bertel Haarder siger, at sager som hendes er en lille pris at betale for at undgå tvangsægteskaber. For Marie føles det, som om hun er blevet kriminaliseret i sit eget land, fordi hun forelskede sig i en ikke-eu-borger. Marie og Emanuel hører heller ikke til blandt nogle få, men højtråbende danskere, som integrationsministeren hævder. Marie og Emanuel har aldrig før optrådt i nogen medier, og de optræder ikke i nogen statistikker, da de forlod Danmark, inden de havde fået et endeligt afslag fra Udlændingestyrelsen. Samtidig understreger Marie, at tallene over, hvor mange danskere der er flyttet til Malmø, siden den nye udlændingelov trådte i kraft 1. juli 2002, kun afslører toppen af isbjerget, for medmindre man kommer fra København, er Malmø ikke nødvendigvis nogen oplagt destination. Marie kender par, der er flyttet til f.eks. Nordtyskland og Vestsverige, netop fordi det herfra er lettere at komme på besøg hjemme hos familien i Jylland. Endelig er der mange, som helt opgiver at komme tilbage til Danmark eller Europa og i stedet accepterer at måtte opbygge en tilværelse i ægtefællens hjemland, da de ikke har noget alternativ. Hvis ikke Marie og Emanuel kan komme hjem til Danmark ved hjælp af EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed, må de vente til Emanuel fylder 24 år. På det tidspunkt er der gået 2 1 /2 år, siden Marie skulle begynde på medicinstudiet i Århus; hun vil så være 25 år, før hun begynder studierne, og mindst 32 før hun kan begynde at praktisere som læge. Udover de store menneskelige ofre, Marie og Emanuel har måtte betale, betaler alle vi andre altså også for vi mangler læger i Danmark som aldrig før. 11

12 RADIKAL UNGDOM Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør, Jon Gaarsmand, Borups Allé 215A 1.tv, 2400 København NV, tlf , deadline for næste nummer er: mandag den 15. september Adskil kirke og stat RU-landsformand vil i Europa-Parlamentet Af Jon Gaarsmand, medl. af RUs forretningsudvalg RADIKAL UNGDOMS landsformand, Simon Emil Ammitzbøll, er blevet kandidat til Europa-Parlamentet, og han satser på at få en god placering på den radikale liste. I modsætning til den efterhånden store håndfuld, der mener, at de vil være den bedste til at stå i spidsen, har jeg mere ydmygt valgt at gå efter andenpladsen. Jeg mener, at jeg vil være velkvalificeret både politisk og kommunikationsmæssigt, siger den 25-årige RU-formand. POLITISK VIL SIMON Emil Ammitzbøll gerne være med til at styrke befolkningens indflydelse på EUsamarbejdet. Den folkelige indflydelse skal styrkes, og det sker bedst ved at styrke Europa-Parlamentet. En af de vigtigste opgaver, vi står over for, er at få involveret folk i det europæiske projekt. Vi skulle jo gerne have stemmeprocenten til at stige denne gang, siger Ammitzbøll og fortsætter: Sammen kan de europæiske folk løse grænseoverskridende problemer. Det gælder blandt andet miljøproblemer, terrorisme, international kriminalitet og kvindehandel. Her skal vi som radikale længere frem på banen. Debatten op til parlamentsvalget skulle nødigt ende i ja eller nej. Det handler om forskellige syn på, hvilken politisk linie EU skal have. Simon Emil Ammitzbøll, der er valgt som europaparlamentskandidat af Det Radikale Venstre i Storstrøms Amt, håber på en god placering på den radikale liste. Til oktober går han af som RU-landsformand, og kan dermed prioritere en energisk valgkamp. Simon Emil Ammitzbøll går efter at blive nummer 2 på den radikale liste til Europa-Parlamentsvalget. GODT DET IKKE ER MIG DER ER PIA KJÆRSGAARDS SKØDEHUND... Denne meget lidt flatterende overskrift har sommeren over prydet et postkort, lavet af Radikal Ungdom, der har været at finde i de populære Go-Card-holdere på landets caféer. Det er ikke uden grund, Radikal Ungdom har valgt denne skarpe udmelding. Sommeren over er det blevet stadigt tydeligere, hvordan regeringens politik ligger under for Dansk Folkepartis (DF) indflydelse. Selv Venstres skrappe dame, Birthe Rønn Hornbech har langet ud efter statsministeren for at være mere markant over for DFs udmeldinger om Højesteret. DFs indflydelse betyder, at Danmark har fået en uanstændig flygtningepolitik, uambitiøs skatte- og velfærdspolitik, kortsigtet miljøpolitik og fatale nedskæringer af ulandsbistanden. Senest ses DF s indflydelse på regeringes finanslov, der allerede fra starten er målrettet mod en accept fra Pia Kjærsgaard og Co. Men det er ikke nok allerede da forslaget blev fremlagt meldte DF ud, at de har vidtgående krav til finansloven. Og det skal nok ende med, at de får gennemført en stor portion af kravene 2 mia. årligt er den omtrentlige pris, danskerne må betale for at have DF med ved regeringens finanslovsbord. Regeringen gør sig mange anstrengelser for at tækkes Dansk Folkeparti. Det er absolut ikke længere en overdrivelse at kalde statsministeren for Pia Kjærsgaards skødehund. Radikal Ungdom vil gerne takke de mange bidragydere der har gjort denne postkort-kampagne mulig. Af Simon Emil Ammitzbøll, landsformand for Radikal Ungdom I DANMARK HAR VI grundlovssikret religionsfrihed, men ægte religionsfrihed kræver også religionslighed, og her er sagerne ikke i orden. Hvis vi vil fremme reel religionsfrihed, må vi derfor adskille kirke og stat, så den luthersk-evangeliske kirke fremover bliver en privat institution med samme rettigheder som andre trossamfund. Ikke alene kan vi skabe lighed mellem de forskellige religioner, vi kan også sætte folkekirken fri. I det hele taget kan jeg slet ikke forstå, at staten skal blande sig i religion. Religion er og bliver en privatsag. Den nuværende ordning er utilfredsstillende, og det er utidigt, at personer med en anden religiøs baggrund er nødt til at bruge folkekirkens præster ved registrering af eksempelvis fødsler. Omvendt må man inden for folkekirken finde sig i, at staten blander sig i alt, lige fra salmerne i salmebogen til om homoseksuelle skal have ret til kirkelig vielse. Denne indblandingsret vil staten miste, hvis vi adskiller stat og kirke, men indtil da må folkekirken finde sig i, at alle skatteborgere er med til at finansiere landets største trossamfund, og dermed har lov til at have en mening om stort og småt. DER ER SELVFØLGELIG en lang række spørgsmål, der melder sig, når man vil adskille kirke og stat. Hvad skal der ske med registreringsopgaverne og hvad med de historiske bygninger, spørger mange. Men løsningen ligger lige for. Alle registreringsopgaver af fødsler, dødsfald, ægteskaber, navngivninger og lignende, som i øjeblikket løses af folkekirken, kan klares af det offentlige. Må jeg henlede opmærksomheden på, at det danske system ikke praktiseres på samme måde i Sønderjylland. Og naturligvis skal man bevare de fredede kirker, fordi de er en væsentlig del af dansk kulturhistorie, men derudover skal folkekirken ikke behandles anderledes end andre trosretninger. NU ER VI ENDDA SÅ HELDIGE, at der er indtil flere resolutionsforslag på partiets landsmøde i september, der lægger op til et radikalt kursskifte i dette spørgsmål. I Radikal Ungdom har vi for længst gjort vores stilling op. Et moderne samfund bør ikke blande stat og kirke på den måde, som vi gør det i Danmark. Og et moderne parti kan vel næppe forsvare denne utidige blanding af stat og religion. I årevis har debatten om dette spørgsmål lidt under, at partiet har besiddet kirkeministerposten. Sådan forholder det sig ikke længere, og vi kan derfor tage en fordomsfri diskussion på landsmødet. Min entydige anbefaling vil være, at Det Radikale Venstre fremover bør arbejde for en adskillelse af stat og kirke. 12 RU Ny Kongensgade 18 5.tv 1557 København V tlf fax radikalungdom.dk

13 1,0 mia. 0,4 mia. 0,2 mia. Pengene fosser ud af statskassen 0,5 mia. 0,3 mia. 0,8 mia. Af Morten Helveg Petersen, finanspolitisk ordfører (R) REGERINGENS FORSLAG til finanslov for 2003 er ikke rar læsning. Regeringen har halveret overskuddet på statsfinanserne. Da Regeringen overtog magten havde de offentlige overskud i en årrække ligget på mia. kr. I år og til næste år forventes et overskud på mia. kr. Statsgælden bliver ikke længere tilbagebetalt, som det ellers har været målsætningen. Regeringen forsøger sig med bortforklaringer om engangsforhold og konjunkturer, men faktum er, at regeringen har givet ufinansierede skattelettelser og heller ikke har finansieret velfærdsløfterne til Dansk Folkeparti. Enhver dansker under 40 år burde protestere højlydt mod regeringen, for det er dem der kommer til at betale gælden tilbage med renter og renters rente. PROBLEMERNE BLIVER IKKE løst men udskudt. Det er, som om regeringen tror, at tiden kan sættes i stå. Eller at vi klarer fremtiden ved mere af det samme. Et uforståeligt synspunkt, som den må have lært af Dansk Folkeparti. Men vi advarer: Ingen har haft succes med at kæmpe mod tiden. Selv den mægtige Thor var ikke stærk nok til at besejre tiden, da han i den nordiske mytologi besøgte Udgård. FOTO: NICOLAS LUND-LARSEN Nyhederne i finansloven fordeler sig på følgende måde: STRAMNINGER Dagpenge ,8 mia. Byfornyelse ,2 mia. Salg af statsaktiver ,0 mia. Ændret regulering af SU, børnecheck og boligstøtte....0,2 mia. Portotilskud ,2 mia. Kollektiv transport 0,3 mia. Hjemmeservice ,2 mia. I ALT ,8 mia. Det Radikale Venstre opfordrer regeringen til at vågne af sin reformdvale. Vi står parat til at reformere det danske velfærdssystem, så Danmark også i fremtiden bliver et stadigt bedre sted at leve. Det alvorlige ved dette års finanslov er, at der ikke tages hånd om de store udfordringer. Det kunne dog heller dårligt være anderledes, da det er en ren bogholderilov. Hvis man ser bort fra grænse-handelspakke, skattepakke og kommuneaftaler, som for længst er vedtaget, er der kun nye initiativer for 2,7 mia. kr. og stramninger for 2,8 mia. kr. NYE INITIATIVER Det alvorlige er, at de 6,8 mia. kr. til skattelettelser og grænsehandel ikke finansieres. I stedet tæres på overskuddet. (Se tabel). Et par stramninger stikker særligt i øjnene. Det virker mærkeligt, at der skal findes penge fra de ledige i en situation med stigende ledighed. Derimod er det helt tydeligt, at den kollektive trafik bliver udsat for et markant prishop med stigninger på op til 18%. Det Radikale Venstre tager kraftigt afstand fra den prioritering, der typisk rammer lavindkomstgrupperne, som ikke har bil. Dertil kommer fortsat grønthøsternedskæring af miljø- og naturområdet samt den stadigt faldende bistandsprocent til verdens fattigste lande. Det Radikale Venstre arbejder på et udspil til finanslov. Et udspil der bliver fuldt finansieret og fyldt med konkrete forslag til, hvordan der kan tages fat på fremtidens udfordringer. Det er vores ambition at vise regeringen at der er en anden vej. At det kan lade sig gøre at byde konkret på fremtidens udfordringer. Men det kræver politisk vilje og mod. Det har regeringen ikke haft, da den lavede sit forslag til finanslov. Politi og fængsler ,5 mia. Ældrecheck igen ,5 mia. IT i folkeskolen ,4 mia. Anlægsinvesteringer ,5 mia. Fradrag for biludstyr, pendlerfradrag, mv ,8 mia I ALT ,7 mia. 1,0 mia. 0,3 mia 0,8 mi 0,4 13

14 LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT Det næste nummer udkommer torsdag den 2. oktober Sidste frist for indlevering af meddelelser til Landet Rundt er fredag den 19. september kl Meddelelser til Landet Rundt skal være amtsredaktørerne i hænde senest onsdag den 17. september. Redaktion Landet Rundt/annoncer: Helle Bøye Christensen København/Frederiksberg Frederik Berling Vælgerforen. for København/Frederiksberg Ny Kongensgade 18 5tv 1557 København V tlf.: Træffetider: Tirs. kl og tors. kl Debatmøde om den negative sociale arv hvis den findes Tirsdag den 23. september fra i beboerhuset på Halmtorvet, lokale 3, sal (ved indførelsen til Øksnehallen). Arr.: Bydelsforeningen Vesterbro/Valby/Kgs. Enghave. Oplæg ved: Niels Ploug, forskningsleder ved Social Forskningsinstituttet, repr. fra Spydspidsen, Manu Sareen (R), medlem af BR. Alle medlemmer er velkomne. Københavns amt Henrik H. Lund Borrelyngen Kastrup tlf.: Åbent debatmøde Torsdag den 2. oktober kl , Fuglevad Mølle, Møllevej 4, Kgs Lyngby. Emne: EU-Konventet og traktatforhandlingerne. Indleder: Lykke Friis, DI. Kom og diskuter den nyeste udvikling med Lykke Friis i lyset af bl.a. den svenske ØMU-afstemning. Arr.: Søllerød Lokalforening i samarbejde med Lyngby-kredsen. Frederiksværkkredsen: Møde om Kultur- og socialpolitik Onsdag den 8. oktober kl i Kulturhuset, Skolegade 43, i Helsinge. Indlæg ved Naser Khader. Der bydes på ost og rødvin (gratis!). Se i øvrigt kalenderen på amtsforeningens hjemmeside: Roskilde amt Aksel Appel Alfarvejen 33 Osted 4000 Roskilde tlf.: Lejre-Hvalsø-Bramsnæs lokalforening: Åbent bestyrelsesmøde Tirsdag den 16. september kl på Lejre Rådhus. Medbring selv kaffe/te. Storstrøms amt Jan von Deyen Engvej Nykøbing F tlf.: arb.: Møde i Amtspolitisk udvalg Mandag den 15. september. Emne: Udvalgte sager på Amtsrådsmødet 17. september. Møde i Amtspolitisk udvalg Mandag den 6. oktober. Emne: Udvalgte sager på Amtsrådsmødet 8. oktober. Gyden ved GADs boghandel. Blandt deltagerne er Niels Helveg og Bentt Løwe Nielsen, formand for FRV. Alle nyindmeldte er velkomne. Nyborg Radikale Venstre: byvandring Torsdag den 18. september kl afholdes byvandring med byrådsmedlem Ulrik Nielsen (K). Det skorter ikke på gode og spændende idéer til forskønnelse af bymidten. Debatten om visionerne er vigtig, omend de økonomiske realiteter sætter begrænsninger. Men lad os se på det! Vi mødes på Torvet foran Rådhuset. Middelfartkredsen: Møde med Jelved Onsdag den 1. oktober kl vil Marianne Jelved, MF, fortælle om kommunesammenlægninger og strukturkommissionens arbejde. Sted: Lillebælthallens cafeteria. Odense Radikale Venstre (ORV): Klubaften Torsdag den 25. september kl afholdes klubaften om Børn og Unge i Vollsmose. Kis Stentoft leder af Odense Kommunes Børn og Unge i Center Øst kommer og lægger op til en uformel rundbordsdiskussion om forholdene for disse grupper i Vollsmose. Åbent for medlemmer af ORV. Sted: Lokalet, Vestergade ORV:Debatmøde om velfærdsstaten Mandag den 6. oktober kl Mød Morten Helveg Petersen og venstreborgmesteren Søren Pind! Sted: Syddansk Universitet. Arrangør: Radikale Studerende. ORV: Mandagsmøde om genteknologi Mandag den 6. oktober kl på Musikbiblioteket, Pantheonsgade/Brandts. Deltagere: Professor Peter Sandøe, folketingsmedlem Jørn Jespersen (S) og folketingskandidat Gitte Krasilnikoff, ORV. Arrangør ORV og FO. 14 Åbent amtsbestyrelsesmøde Tirsdag den 23. september kl Sted: Pejsestuen, Taastrup Kulturcenter, Poppel Alle 12, 2630 Taastrup. Tema: Præsentation af amtets folketingskandidater og hvad de står for, hvordan organiserer vi næste FT-valgkamp; diskussion af idéer og temaer for næste valgkamp. Cafémøde med Marianne Jelved Onsdag den 17. september kl i Viftens Café, Rødovre Parkvej 130, Rødovre. Marianne Jelved indleder over emnet: Hvilket land vil vi, at Danmark skal være? Derefter er der fri debat. Alle er velkomne. Arr.: Rødovre RV. Frederiksborg amt Peer Tidemand-Petersson Skovvænget Hørsholm tlf.: , Åbent amtsbestyrelsesmøde Onsdag den 24. september kl på Allerød Bibliotek. Vi vil bl.a. evaluere Landsmøde 2003 og diskutere aktuel politik. Møde i Amtsbestyrelsen Mandag den 3. november. Møde i Amtspolitisk udvalg Mandag den 24. november. Emne: Udvalgte sager på Amtsrådmødet 26. november. Møde i Amtspolitisk udvalg Mandag den 15. december. Udvalgte sager på Amtsrådsmødet 17. december. Alle møder starter kl og afholdes hvis ikke andet er anført på Amtsrådhuset, Parkvej 37 i Nykøbing F. Alle møder er åbne for alle medlemmer. Fyns amt Jesper Olesen Agnetevej Odense C tlf.: Fyns RV: Intromøde for nye medlemmer Tirsdag den 30. september kl Sted: Lokalet i Odense, Vestergade 37 39, indgang fra Ribe amt Niels Kristian Refstrup Fyrrevænget Billund tlf.: Hovborgmøde Det traditionelle Hovborgmøde i Ribe Amts RV afholdes søndag den 28. september kl Den tidligere radikale landsformand Johannes Lebech, Holstebro, taler om EU s fremtid. Mød også amtets nye EP-kandidat Hanne Roed, Århus. Sønderjyllands amt N. A. Nielsen Hedebyvej Padborg tlf./fax: Motorvej til Sønderborg? Onsdag den 17. september kl på Højskolen Østersøen i Aabenraa. Amtsrådsmedlem Bjarke Larsen gennemgår de tre forslag til vejløsninger og lægger op til debat om, hvilken model Det Radikale Venstre skal anbefale.

15 LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT LANDET RUNDT Marianne Jelved besøger Haderslevkredsen Mandag den 29. september. Kl : på Dragen en lille skole i Haderslev. Kl : på seminariet. Kl : Christiansfeld. Haderslevkredsen: Torsdag den 11. september kl på Bispen er der fællesmøde mellem Slesvigsk Parti, Kristeligt Folkeparti, Centrum Demokraterne og Det Radikale Venstre. Oplægsholder Henning Lausten, Dansk Cyklist Forbund. Emne: Hvilke positive elementer indeholder trafikplanen? Hennings udgangspunkt bliver en positiv fremlæggelse i første del men han får naturligvis lov til også, at komme med de mindre heldige dele! Høring: Kommune- og amtsammenlægninger? Torsdag den 2. oktober kl Sted: Månen på Bispen biblioteket. Borgmestrene fra Vojens, Christiansfeld, Haderslev: Nis Mikkelsen, Jørgen From og Jens Chr. Gjesing, Jens Steffensen (Kr.F), byrådsmedl. i Haderslev, Jes Jepsen, næstfmd. for Slevsigsk Parti og formand for deres interne arbejdsgruppe vedr. kommunesammenlægning og strukturdebat, Peter B. Nissen, næstformand i CD og folketingskandidat i Tønder kredsen og Per Kleis Bønnelycke, amtsfmd. DRV i Sønderjylland. Vejle amt Anne Flindt Prytz-Madsen Nørregade Kolding tlf.: DRV i Vejle amt: Formøde på amtsgården Møde sammen med vores valgforbund (Kristeligt Folkeparti, CD, Lokallisten) torsdag den 2. oktober kl , hvor vi bl.a. drøfter amtsrådets dagsorden. Kontakt: amtsrådsmedl. Dorte Rørbye, telefon /mobil Viborg amt Skivekredsen: Duelmøde Duelmøde med Jens Rohde (V) og Johannes Lebech (RV) afholdes tirsdag den 30. september kl i kantinen på Skive Gymnasium. Alle er velkomne. Kaffe kan købes. ÅRSREGNSKAB 2002 RESULTATOPGØRELSE 1. JAN. 31. DEC. INDTÆGTER Offentlig partistøtte Kontingentindtægter fra medlemmer Private bidrag Bidrag fra erhvervsvirksomheder, fonde og foreninger Informationsvirksomhed Internationale aktiviteter Andre indtægter Indtægter i alt: UDGIFTER Aktivitets- og projektomkostninger: Informationsvirksomhed Rejse- og mødeaktivitet Internationale aktiviteter Lokalpolitiske aktiviteter Valgudgifter (netto) Diverse Aktivitets- og proj.omk. i alt: BRUTTORESULTAT: Kapacitetsomkostninger: Lønomkostninger m.m Lokaleomkostninger Kontorhold Møde- og repræsentation Afskrivninger Kapacitetsomkostninger i alt: RESULTAT FØR FINANSIERING: Finansiering: Finansieringsindtægter Finansieringsudgifter (36.337) (21.361) Finansiering i alt: ÅRETS RESULTAT (overskud): OVERSKUDSDISPONERING Årets resultat Med tillæg af overførsel fra forrige år Herefter til disposition Som foreslåes anvendt således: Henlæggelse til valgfond Jubilæum Overføres til næste år BALANCE PR. 31. DECEMBER AKTIVER ANLÆGSAKTIVER Immaterielle anlægsaktiver: Depositum Materielle anlægsaktiver Driftsmidler og inventar 0 0 Edb-software Finansielle anlægsaktiver: Værdipapirer aktier i div. aviser Anlægsaktiver i alt: OMSÆTNINGSAKTIVER Varebeholdninger: Bøger, kampagne- og info.mat. 0 0 Tilgodehavender: Tilgodehav. fra salg/tjenesteydelser Mel.regn. m. folketingsgruppen Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Likvide beholdninger: Omsætningsaktiver i alt: AKTIVER I ALT BALANCE PR. 31. DECEMBER PASSIVER EGENKAPITAL Overført overskud Egenkapital i alt: HENLÆGGELSER Valgfond Jubilæum Henlæggelser i alt: Egenkapital og henlæg. i alt: GÆLD Kortfristet gæld: Kreditorer og skyldige omkostn EU-nævnet ikke forbrugt bevilling Feriepengeforpligtelse Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Gæld i alt: PASSIVER I ALT Ledelsens årsregnskabspåtegning: Forretningsudvalget har dags dato behandlet og vedtaget årsrapporten. Årsrapporten er aflagt efter gældende regnskabsbestemmelser. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede. Årsrapporten for Det Radikale Venstres landsforbund indstilles til Landsmødets godkendelse. København, den 25. aug. Søren Bald Cristina Lage 2003 Landsformand Sekretariatsleder Ledelsens erklæring I henhold til 4, stk. 2 i lov nr. 404 af 13. juni 1990, Lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber, som ændret ved Lov nr. 394 af 14. juni 1995 og Lov nr. 464 af 7. juni 2001, erklæres det hermed af ledelsen for Det Radikale Venstre, at partiet ikke har haft andre indtægter end de i årsrapporten 2002 anførte. København, den 25. aug. Søren Bald 2003 Landsformand Revisionspåtegning Vi har revideret årsrapporten for Det Radikale Venstres landsforbund for regnskabsåret 1. jan. 31. dec Forretningsudvalget har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på grundlag af vor revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Revisionsstandarderne kræver at vi tilrettelægger og udfører revisionen mhp. at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Vi skal bekræfte, at i overensstemmelse med hovedbestyrelsens retningslinier er der i regnskabsåret ikke modtaget beløb fra erhvervsøkonomiske organisationer. KONKLUSION: Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Det Radikale Venstres landsforbunds aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. dec samt af resultatet af landsforbundets aktiviteter regnskabsåret 1. jan. 31. dec i overensstemmelse med årsregnskabsloven og lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen. København, den 25. aug. Lise Foss Nielsen 2003 Statsaut. revisor (RSM plus) 15

16 RADIKAL POLITIK UDGIVELSESPLAN FOR DE NÆSTE NUMRE: NR. UDKOMMER DEADLINE /14* * Udvidet nummer! Den anførte deadline gælder stof til Landet Rundt og annoncer. Forslag til redaktionelt stof bedes sendt til: RADIKAL POLITIK: POSTBESØRGET BLAD (0900 KHC) BAGSIDEN Af Erling Pedersen, Århus BAGSIDEN BAGSIDEN BAGSIDEN BAGSIDEN BAGSIDEN Stor Spændvidde i resolutionsforslagene 16 Hvad rører sig i det politiske bagland? For at besvare dette spørgsmål kunne man selvfølgelig tage en tur rundt i landet og spørge samtlige medlemmer. En enklere løsning er dog at nærlæse de ikke mindre end 89 resolutionsforslag, der bliver fremsat på landsmødet RADIKALE KAN IKKE beskyldes for at være dovne, endsige fattige på ord eller meninger. Derfor er man jo altid lidt spændt på at se, hvad der kommer til at præge det politiske billede til årets landsmøde. Og lad det være sagt med det samme: Emnerne spænder som sædvanlig vidt, med en ikke overraskende vægt på de emner, hvor medlemmerne måske føler, at den nuværende regering har svigtet. Velfærd (Læs: efterløn/pension), kultur, miljø, skat, trafik, undervisning og selvfølgelig det internationale aspekt (EU m.m). Kort sagt næsten alt. Dog er det en smule overraskende, så lidt der er om Integration og indvandrere. Skyldes det virkelig, at medlemmerne er godt tilfredse med den politik, der føres nu, eller har man bare lagt sig tilbage i chokeret afmagt? En slags politisk granat-chok? Ligeledes kan det undre så få resolutioner, der forholder sig til den danske krigsdeltagelse i Irak. Et snævert flertal stemte krigen hjem, men en stort set samlet opposition + FN var kritisk i større eller mindre grad. Endnu et politisk granatchok? Lad det endelig ikke blive sådan, at vi bare ryster chokeret på hovedet, når et flertal uden om os bestemmer noget, vi dybt i vor radikale sjæl ikke bryder os om! TIL GENGÆLD UNDRER det ikke, at emner som velfærd, det internationale, trafik og miljø er godt repræsenteret. Disse områder har både været meget medieomtalte, og regeringens håndtering af disse emner har samtidig påkaldt sig megen (berettiget) kritik fra oppositionen. Jeg har søgt i de indsendte resolutioner for at finde forslag, som kan vise spændvidden i de aktuelle radikale tanker: FORSLAG 1: Aktiv seniorpolitik...det Radikale Venstre vil arbejde for at forhøje tilbagetrækningsalderen på arbejdsmarkedet ved at gøre det mere attraktivt for seniorer at blive i job som alternativ til efterløn eller førtidspension... FORSLAG 17: Trafiksikkerheden er kørt galt...det Radikale Venstre modsætter sig forhøjede fartgrænser, og vi vil fokusere på bedre uddannelse af kørelærerne, mere omfattende køreprøver, øgede midler til trafikkampagner og højere bøder for trafikforseelser... FORSLAG 20: Dansk militær indsats...det Radikale Venstre vil arbejde for, at der fremover kræves et kvalificeret flertal på mindst 2/3 i Folketinget for vedtagelse af beslutning om dansk militær deltagelse i offensiv krigsførelse uden for Danmarks grænser... FORSLAG 26: Børnekultur...Det Radikale Venstre vil arbejde for at optimere og sikre vilkårene for børnekulturen både i kommunalt og statsligt regi, herunder at børnekulturkonsulentordningen gøres permanent og landsdækkende... FORSLAG 32: Fremtidssikring af velfærdssamfundet...det Radikale Venstre ønsker gennem reformer at fremtidssikre et bæredygtigt velfærdssamfund, der imødegår to store udfordringer i de kommende tiår... FORSLAG 35: Et Føderalt Europa...Det Radikale Venstre ønsker at fremme opbygningen af et decentralt, føderalt Europa efter tysk forbundsstatsmodel, hvor kommissionen vælges af Europaparlamentet efter parlamentariske principper... FORSLAG 49: Anerkendelse af USA som en slyngelstat.da USA nægter at underkaste sig Den Internationale Straffedomstol, holder andre landes statsborgere indespærret uden retsgrundlag og trodser sine forpligtelser over for FN, føler Det Radikale Venstre sig forpligtet til at anerkende USA som en slyngelstat. FORSLAG 62: Udnyt motorvejskapaciteten Landsmødet ønsker, at motorvejene ind til større byer ændres, således at man skal være mindst 2 personer med køretøjet for at have lov til i myldretiderne at køre i banen nærmest midterrabatten. FORSLAG 79: Adskil kirke og stat...det Radikale Venstre vil arbejde for at adskille kirke og stat... MAN KUNNE BLIVE VED. Men pladsen tillader det ikke. Til sidst vil jeg bare komme med en opfordring til, at vi alle sammen læser resolutionerne grundigt inden landsmødet. Der står mere, end man lige tror, og hvem kan i øvrigt også læse søndag morgen på landsmødet.

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast

EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre. Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast EUX-GRUPPEN Det Radikale Venstre Program til Europa-Parlamentsvalg 2004 Udkast 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 Det Radikale Venstre

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

I dette nummer af nyhedsbrevet har vi tilbudt alle folketingskandidater at fortælle lidt om deres valgforberedelser.

I dette nummer af nyhedsbrevet har vi tilbudt alle folketingskandidater at fortælle lidt om deres valgforberedelser. 1. marts 2011 I dette nummer af nyhedsbrevet har vi tilbudt alle folketingskandidater at fortælle lidt om deres valgforberedelser. Længere nede kan du derfor møde nogle af Radikale Venstres jyske, fynske

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne.

Læs mere. Folketingets åbning var også dagen for afslutningen af partiets store Tag ansvarkampagne. 1. november 2010 Folketingets traditionsrige åbning fandt sted tirsdag den 5. oktober. Hele Christiansborg emmede af højtidelig stemning, nysgerrighed og en altoverskyggende forventningsglæde. Omdrejningspunktet

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest.

Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Denne weekend har bekræftet, hvad vi allerede vidste: Det er dejligt at være liberal! Det har været et godt landsmøde - med nogle herlige taler og en god fest. Men det vigtigste ved dette landsmøde er

Læs mere

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet

Se eller gense Margrethe Vestagers tale på landsmødet 1.oktober 2013 En solbeskinnet septemberweekend holdt Radikale Venstre sit årlige landsmøde. Afstemninger, taler, comeback til en Helveg og overraskelsesvisit fra en Price var blot nogle af højdepunkterne.

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Radikale Venstres grundlovstaler 2011. 1. juni 2011

Radikale Venstres grundlovstaler 2011. 1. juni 2011 1. juni 2011 Radikale Venstre var et af de første partier, der lavede en 2020-plan. Nu er der sket så meget. Der er efterlønsforlig, dagpengereform og nulvækst i kommunerne. Derfor har partiet lavet en

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Valget i tal. 30.

Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Valget i tal. 30. 30. september 2011 Radikale Venstre fik det bedste valg i mere end 30 år og står nu med en gruppe på 17 folketingsmedlemmer. Men hvem er de egentlig, disse nye radikale, hvoraf kun fem har siddet i Folketinget

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Der er gået ret lang tid siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev, og derfor er der da også sket en del i mellemtiden. Først og fremmest har vi fået en ny regering. Hvad det betyder

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved ægtefællesammenføring

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved ægtefællesammenføring 28. november 2013 Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved ægtefællesammenføring I Ægteskab Uden Grænser har vi med stor interesse fuldt debatten om familien Iversens familiesammenføringssag, som har

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober

Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Ellen Trane Nørby, MF(V), Politisk ordfører ordførertale til åbningsdebatten 2011 torsdag den 6. oktober Klausuleret til torsdag den 6. oktober kl. 10.05. -------------------- DET TALTE ORD GÆLDER ----------------------

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder ***

Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Lars Løkke Rasmussen Venstres formand Landsmødetale lørdag den 19. november 2011 Det talte ord gælder *** Venstre havde et historisk godt valg. 947.725 danskere satte deres kryds ved Venstre og gav os

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Indledning Folkebevægelsen er den konsekvente EU-modstand. Det gør, at vi har blikket rettet mod vores endemål, der er

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle

Et historisk skridt for både folkekirke og homoseksuelle 1. december 2011 Radikale Venstres politiske leder Margrethe Vestager er nyslået minister og allerede i fuld gang med at tage ansvar i Danmark og Europa. Radikal Politik interviewer økonomi- og indenrigsminister

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Nytårshilsen fra formanden

Nytårshilsen fra formanden december 2014 Nytårshilsen fra formanden Kære socialdemokrater Vi forlader snart 2014, og jeg vil derfor gerne sige jer alle tak for et godt år. Det har været et år, hvor en desværre decimeret S- gruppe

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

INDLÆG TIL. FAGBEVÆGELSEN MOD UNIONENs KONFERENCE DEN 30-11-2000 VED HANS JENSEN, FORMAND LO ***********************************

INDLÆG TIL. FAGBEVÆGELSEN MOD UNIONENs KONFERENCE DEN 30-11-2000 VED HANS JENSEN, FORMAND LO *********************************** Den 29. november 2000 INDLÆG TIL FAGBEVÆGELSEN MOD UNIONENs KONFERENCE DEN 30-11-2000 VED HANS JENSEN, FORMAND LO *********************************** I LO s love har vi en formålsparagraf. Den siger bl.a.,

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere