K A M I L L I A N E R G A A R D E N S H O S P I C E Å R S B E R E T N I N G

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "K A M I L L I A N E R G A A R D E N S H O S P I C E Å R S B E R E T N I N G 2 0 1 0"

Transkript

1 K A M I L L I A N E R G A A R D E N S H O S P I C E Å R S B E R E T N I N G

2 KAMILLIANERGAARDENS HOSPICE PÅ CENTER FOR LINDRENDE BEHANDLING ÅRSBERETNING 2010 Redaktion Hospicechef Anette Agerbæk, udviklingsleder Kirsten Ribberholt Justesen, sekretær Jette Bjørn Bjørnes Forside Solnedgang fra Bulbjerg Fotos Kirsten Ribberholt Justesen, Sietske Vlieger Møller m. fl. Korrektur Charlotte Bjørnes Grafisk design Jens Justesen Produktion Bornerups Bogtryk- og Offset AS Copyright 2011 KamillianerGaardens Hospice, forfatterne og fotograferne Flere oplysninger Miljømærkning Årsberetningen er printet på OptiImage 120 gram, som er tildelt EU s miljømærke, Blomsten. Plastomslaget er fremstillet af polypropylen.

3 INDHOLD Forord 4 Om samarbejde 6 Kvantitative data 8 Har jeg sørget rigtigt? 12 Ingen skal forhindre mig i at være glad 14 Ny sygeplejerske på Hospice 16 At bevæge sig rundt i det palliative felt 18 At følge maden til dørs 20 Den frivillige indsats i Tværfaglig konference i London 26 Jeg troede ikke, der skulle ske mere for mig 30 Plejeorlov i Nordjylland 32 Ensomhed og lykke 35 Sidste frivilligopgave i år Arbejdsmiljø på Hospice 38 Erfaren sygeplejerske søger nye udfordringer 40 Dannelse 41 Mål for Tak 44 Bilag 47 ff

4 FORORD Af Anette Agerbæk, hospicechef 4 I maj måned 2010 kom en ældre dame ind på Hospice, gående ved sit gangstativ og med hjælp fra en yngre veninde. Hun medbragte kr. til blomster til patienterne. Damen, som ønsker at være anonym, havde allerede villet herover med penge året før, men fik indbrud hjemme og pengene blev stjålet. Senere blev hun syg og flyttede på plejehjem. Nu havde hun genvundet så mange kræfter at hun ville glæde patienterne på Hospice. I 2010 har vi haft 217 patienter på Hospice med en gennemsnitlig indlæggelsestid på 17 dage. 40 af disse patienter blev udskrevet fra Hospice: 38 til eget hjem, en til plejehjem og en til sygehus. En undersøgelse viser, at 33 % af de patienter som vi udskriver genindlægges på Hospice når deres liv afsluttes. Pårørende Jørgen Halskov skriver, i sin artikel i årsberetningen, at Kunsten er at være levende, lige til man dør. Han skildrer på gribende vis sine oplevelser fra plejeorloven, hvor han har plejet sin mor. Det at være levende, lige til man dør, er netop en vigtig del i hospicefilosofien, som vi alle arbejder efter på Hospice. Derfor er det af stor betydning for både patienterne og deres pårørende, at de, hvis de ønsker det, har mulighed for at være sammen ved livets afslutning. I 2010 har 232 pårørende overnattet på Hospice i 722 døgn i alt. I september holdt vi reception for bestyrelsesformand Erik Schou i forbindelse med hans 70 års fødselsdag. Erik Schou deltog i sin tid i den arbejdsgruppe, der sikrede, at KamillianerGaarden, Center for Lindrende Behandling, blev en realitet, og han har været formand for bestyrelsen i alle årene siden. Det store antal af deltagere, taler og gaver ved receptionen vidner om den store respekt, der står om Erik Schous indsats. Irvin D. Yalom har skrevet, at "Bevidstheden om døden er den katalysator, som kan bringe én fra en optagethed af, hvordan livet er, til en betagelse over, at livet er. Det er måske netop denne betagelse, der ligger til grund for at mange patienter, pårørende, frivillige og professionelle på Hospice har et stort overskud til at glæde andre. Det ser vi blandt andet ved de frivilliges antal timer på Hospice. I 2010 har de frivilliges indsats på Hospice været på 5000 timer, hvilket kan læses i frivilligkoordinator Sietske Vlieger Møllers indlæg til årsberetningen. I en anden artikel beskriver frivillige Hanne og Poul Klingberg deres nytårsaften på Hospice. Der er sket en rivende udvikling i antallet af hospicepladser i Danmark siden det første hospice blev indviet i I Region Nordjylland er vi godt med, og vi er glade for at Hospice Vendsyssel bliver udvidet med tre ekstra hospicepladser i Vi håber samtidig, at der inden længe bevilges yderligere tre pladser, idet vores erfaringer med at drive hospice viser, at en størrelse på 12 pladser er passende. Målene for 2011 viser, at vi er i fortsat udvikling. Som Hospice og som en del af KamillianerGaarden. Såvel som ved at være en del af den specialiserede palliative indsats regionalt og nationalt. I 2011 har vi valgt at satse meget tid på at arbejde med interne projekter. Huset, vagtplanen og vores kliniske retningslinjer skal fornys. Det sker for at

5 fremtidssikre Hospice og for at gøre os klar til at tage fat på kommende regionale og nationale udviklingsprojekter. Projekter, der vil opstå som resultat af arbejdet i regionens udviklingsgruppe, af regeringens nye finanslov og af Kræftplan III. Inger Persson, vores første koordinator for det frivillige arbejde, døde i Inger Persson har haft stor betydning for udviklingen af det frivillige arbejde på Hospice, hvor hun i starten samarbejdede med hospiceleder Knud Ole Pedersen. Æret være Ingers minde. Mange tak for samarbejdet i 2010 til alle, både interne og eksterne samarbejdspartnere. Det er spændende at samarbejde med så mange kompetente og kreative mennesker.

6 OM SAMARBEJDE Af Erik Schou, bestyrelsesformand 6 Denne gang vil jeg fremhæve det forbilledlige samarbejde, der er på alle leder og kanter til glæde for patienterne og deres pårørende på KamillianerGaardens Hospice. Først vil jeg nævne de nærværende, omsorgsfulde og åbne medarbejdere, der med en professionel tilgang møder de udfordringer og hurtige omstillinger, som præger hverdagen. De har fokus på at udvikle specialistniveauet og fastholde kvaliteten, der afspejler sig i de kollegiale fora. Det nære samspil mellem ansatte og ledelse betyder, at der er en kontinuerlig sammenhæng mellem erfaringer, indsamling af viden, dialog og beslutninger ud fra de økonomiske rammer, der er til rådighed. Der er tillid til bestyrelsen, når budgetter skal beskæres, ved driftsvilkår der gør det nødvendigt. Det viser den enkelte ved at være aktive, byde ind og deltage med kvalificerede forslag. Tak for den tillid. En anden central gruppe i det professionelle palliative arbejde er Det Palliative Team, der har base på KamillianerGaarden. Det er en af livsnerverne i det specialiserede miljø et hospice skal være. Den rådgivning, som Det Palliative Team yder, er til stor inspiration, og vi sætter stor pris på samarbejdet. Med baggrund i min erfaring mener jeg, at det er nødvendigt for et hospice, at begge parter bor på samme adresse. Tak fordi samarbejdet er så velfungerende og inspirerende. Den tredje gruppe, der skal nævnes her, og som er en lige så uundværlig del for det indre liv på Hospice, er de frivillige. De stiller deres tid til rådighed for patienter og pårørende i mange forskellige sammenhænge. De frivillige er der med deres bagage af livserfaring, deres dagligdag og deres lyst til nærvær for dem, der ønsker det. De frivillige kommer med et overskud, der kan mærkes overalt. Tak for jeres uundværlige bidrag. I fortjener den anerkendelse, I møder. Jeg vil også nævne det nyetablerede Palliative Videncenter, PAVI. Centret samler viden på det palliative område med det formål at sikre udviklingen inden for specialet ikke alene baseret på klinisk erfaring, men i høj grad også på forskningsbaseret viden. Der udarbejdes fælles nationale kliniske retningslinjer i regi af DMCG-pal, som er en tværfaglig organisation, hvor bl.a. PAVI s leder er med i bestyrelsen. KamillianerGaardens Hospice er med i dette fælles nationale arbejde, blandt andet i kraft af at institutionens udviklingsleder er med i koordinationsgruppen, formand for DMCG-pal s pårørendegruppe og bestyrelsesmedlem i Dansk Palliativ Database. Viden om palliation bliver formidlet internt i begge nordjyske hospicer og eksternt på palliationskurser for personale på sygehuse og i primær sektor. Tak for den indsats, der ydes her. En sidste gruppe, der fortjener at blive nævnt, er bestyrelsen, som har det endelige ansvar for driftsoverenskomsten altså udviklingen af rammerne og indholdet i institutionens målsætning, og ansvaret for budgetter. Dette kan kun varetages gennem bestyrelsesmedlemmernes tillidsfulde samarbejde med Hospice ledelsen og ved løbende inspirerende faglige indlæg på bestyrelsesmøder. Samarbejdets styrke viser sig, når stramninger i økonomien er en nødvendighed, og når de midler, der stilles til rådighed, skal prioriteres. Tak for det gode og åbne samarbejde i årets løb.

7 Hospice Vendsyssel i Frederikshavn står over for nye udfordringer. Der skal planlægges og bygges, så rammerne for dette hospice bliver så gode som muligt. Kvaliteten hos ledelse, ansatte og frivillige er fuldt på højde med KamillianerGaardens Hospice. Og det var netop det, Region Nordjylland udtrykte ønske om ved Hospice Vendsyssels start: At KamillianerGaardens Hospice skulle være retningsgivende, således at det nye hospice ville nå samme specialiserede niveau. Det er lykkedes. Tak for dette samarbejde, og held og lykke med de udfordringer og den inspiration, der ligger i at udforme de nye rammer. Bestyrelsesformanden har ordet. Billedet er taget under fejringen af Erik Schou s 70 års fødselsdag på KamillianerGaarden.

8 I 2010 blev Maria-statuen i hospicehaven renoveret. KVANTITATIVE DATA Af Jette B. Bjørnes, sekretær 8 KamillianerGaardens Hospice har i perioden modtaget i alt 325 lægehenvisninger angående borgere med en uhelbredelig sygdom og med forventet kort levetid. Kommentar Antallet af lægehenviste patienter afspejler ikke nødvendigvis behovet for hospicepladser. På KamillianerGaarden får vi en del henvendelser vedrørende patienter, der har behov for at blive indlagt. Hvis ventetiden skønnes lang, bliver patienterne ikke altid henvist. Dette af hensyn til patientens og de pårørendes forventninger. Vi oplever, i stigende grad, at den enkelte patient søger indlæggelse på flere hospicer. Henvist- og indlagt 217 patienter blev indlagt på Hospice heraf er: 168 patienter afgået ved døden ~ 77,4 % 38 patienter blev udskrevet til eget hjem ~ 17,5 % 1 patient blev udskrevet til plejehjem ~ 0,5 % 1 patient blev overflyttet til sygehus ~ 0,5 % 9 patienter var fortsat indlagt ~ 4,1 % 2001: 18,9 døgn 2002: 21,0 døgn 2003: 18,8 døgn 2004: 21,8 døgn 2005: 18,5 døgn 2006: 17,6 døgn 2007: 16,7 døgn 2008: 16,7 døgn 2009: 17,6 døgn 2010: 17,0 døgn Indlæggelsestiden dage: 84 patienter ~ 38,7 % dage: 46 patienter ~ 21,2 % dage: 35 patienter ~ 16,2 % dage: 17 patienter ~ 7,8 % dage: 25 patienter ~ 11,5 % > 56 dage: 10 patienter ~ 4,6 % Kommentar 59,9 % af patienterne var indlagt i mindre end 15 dage. De 217 patienter var indlagt fra 2 til 98 døgn, sammenlagt 3688 døgn. Dette svarer til en gennemsnitlig indlæggelsestid på 17 døgn og en belægningsprocent på 84,2 % Kommentar Gennemsnitlig indlæggelsestid: 1999: 20,7 døgn 2000: 19,7 døgn Kønsfordeling Af de 217 patienter var: 113 kvinder ~ 52,1 % 104 mænd ~ 47,9 % Kommentar I 1999: 59,8 % kvinder og 40,2 % mænd

9 I 2000: 52,4 % kvinder og 47,6 % mænd De 97 indlæggelser fra sygehus fordelte sig således: I 2001: 55,7 % kvinder og 44,3 % mænd I 2002: 60,8 % kvinder og 39,2 % mænd I 2003: 53,4 % kvinder og 46,6 % mænd I 2004: 50,6 % kvinder og 49,4 % mænd I 2005: 54,0 % kvinder og 46,0 % mænd I 2006: 57,6 % kvinder og 42,4 % mænd 70 patienter fra Aalborg Sygehus 10 patienter fra Sygehus Vendsyssel, Hjørring 7 patienter fra Dronninglund Sygehus 5 patienter fra Sygehus Himmerland, Hobro 5 patienter fra Sygehus Himmerland, Farsø I 2007: 54,5 % kvinder og 45,5 % mænd I 2008: 57,0 % kvinder og 43,0 % mænd I 2009: 47,1 % kvinder og 52,9 % mænd I 2010: 52,1 % kvinder og 47,9 % mænd Civilstatus 131 patienter gift/samboende ~ 60,4 % 86 patienter aleneboende ~ 39,6 % Alder Gennemsnitsalderen var 66 år. Aldersspredning fra 31 til 95 år, og med følgende aldersgrupperinger: år: 5 patienter ~ 2,3 % år: 17 patienter ~ 7,8 % år: 42 patienter ~ 19,4 % år: 54 patienter ~ 24,9 % år: 73 patienter ~ 33,6 % år: 22 patienter ~ 10,1 % år: 4 patienter ~ 1,9 % Kommentar Gennemsnitsalderen har ligget stabilt omkring 65 i flere år. Visiteret fra Af de 217 patienter, der blev indlagt var: 103 fra eget hjem ~ 47,5 % 17 fra plejehjem ~ 7,8 % 97 fra sygehus ~ 44,7 % Geografisk fordeling I 2010 kom patienterne fra følgende kommuner/regioner: Brønderslev Kommune: 14 patienter Frederikshavn Kommune: 8 patienter Hjørring Kommune: 7 patienter Jammerbugt Kommune: 14 patienter Mariagerfjord Kommune: 11 patienter Rebild Kommune: 12 patienter Thisted Kommune: 1 patient Vesthimmerlands Kommune: 10 patienter Aalborg Kommune: 138 patienter Region Hovedstaden: 1 patient Region Midtjylland: 1 patient Kommentar KamillianerGaardens Hospice er omfattet af Sundhedslovens 86 og kan derfor modtage patienter fra alle regioner. Visiteret til Patienterne blev visiteret til: 138 patienter til livets afslutning ~ 63,6 % 63 patienter til symptomlindring ~ 29,0 % 10 patienter til aflastning ~ 4,6 % 6 patienter til rehabilitering ~ 2,8 % Diagnose Af de 217 patienter havde 209 cancer som hoveddiagnose: 9

10 10 7 patienter med cancer i hoved/hals ~ 3,2 % 39 patienter med cancer i mave/tarm ~ 18,0 % 50 patienter med cancer i lunge/lungehinde ~ 23,0 % 21 patienter med cancer i brystet ~ 9,7 % 17 patienter med cancer i bugspytkirtel ~ 7,8 % 19 patienter med cancer i livmoder/æggestokke ~ 8,8 % 10 patienter med cancer i hjerne ~ 4,6 % 6 patienter med cancer i huden/bindevæv ~ 2,8 % 12 patienter med cancer i prostata ~ 5,5 % 12 patienter med cancer i nyre/urinveje ~ 5,5 % 4 patienter med cancer i lever/galdeveje ~ 1,8 % 7 patienter med cancer i blod/lymfe ~ 3,2 % Patienter med anden diagnose: 4 patienter med KOL ~ 1,8 % 1 patient med HIV ~ 0,5 % 1 patient med polyneuropati ~ 0,5 % 2 patienter med ALS ~ 0,9 % Symptomer Hyppigste gener/symptomer ved indlæggelsen: Udtalt træthed Smerter Appetitløshed Åndedrætsbesvær Meget afkræftet Dårlig almen tilstand Kvalme Angst Ødemer Obstipation Vægttab Manglende søvn og hvile Forstyrret virkelighedsopfattelse Depression Sorg Infektion Blødninger Kommentar Nævnte gener/symptomer er opstillet i den rækkefølge de hyppigst er forekommet. Overnattende pårørende I 2010 har 232 pårørende (og otte hunde) overnattet på Hospice, hvilket udgør 722 døgn. 205 personer i 1-7 døgn 17 personer i 8-14 døgn 3 personer i døgn 5 personer i døgn 2 personer i > 29 døgn Kommentar Antallet af overnattende pårørende: 1999: 87 pårørende i 412 døgn 2000: 140 pårørende i 693 døgn 2001: 227 pårørende i 937 døgn 2002: 175 pårørende i 975 døgn 2003: 217 pårørende i 968 døgn 2004: 258 pårørende i 963 døgn 2005: 183 pårørende i 842 døgn 2006: 259 pårørende i 1174 døgn 2007: 248 pårørende i 1395 døgn 2008: 239 pårørende i 972 døgn 2009: 230 pårørende i 954 døgn 2010: 232 pårørende i 722 døgn Til stede ved dødsfald I forbindelse med dødsfald var der pårørende og personale tilstede ved 129 patienter, ved 22 dødsfald var der personale til stede og ved 17 dødsfald var der ingen til stede.

11 Under mindegudstjenesten på Allehelgensdag i november blev der tændt et lys for hver af de patienter, som døde på Kamillianer- Gaardens Hospice fra august 2009 til august Her tænder hospicesygeplejerske Jonna Melgaard endnu et lys. 11 Højtidelighed på Hospice I forbindelse med dødsfald var der i 2010 højtidelighed hos 118 patienter (70,2 %). Hos 50 patienter var der ikke højtidelighed (29,8 %). Opfølgning til de efterladte pårørende Pårørende til 146 patienter har ønsket opfølgning halvanden måned efter patientens død (86,9 %). Pårørende til 22 patienter har ikke ønsket opfølgning efter patientens død (13,1 %). Cirka 250 pårørende deltog i mindegudstjeneste på Allehelgensdag den 6. november Der blev holdt pårørendeaftener den 10. maj og den 6. oktober med deltagelse af i alt 90 pårørende. Kommentar Ofte er der tale om flere pårørende til en afdød patient, der ønsker opfølgning, f.eks. ægtefællen, en voksen datter og en teenagersøn. Aktører Udover plejepersonalet og lægerne har følgende medarbejdere været involveret under patienternes indlæggelse: Hospicepræsten: 69 patienter ~ 31,8 % Socialrådgiveren: 5 patienter ~ 2,3 % Psykologen: 2 patienter ~ 0,9 % Fysioterapeuten: 42 patienter ~ 19,4 % Musikterapeuten: 100 patienter ~ 46,1 % Zoneterapeuten: 12 patienter ~ 5,5 % Økonomaen/diætisten: 217 patienter ~ 100 %

12 HAR JEG SØRGET RIGTIGT? Af Ole Raakjær, hospicepræst 12 Overskriften er titlen på den projektopgave ved uddannelsen MHP (Master i Humanistisk Palliation), som undertegnede, sammen min kollega, hospitalspræst Birgitte Bjørn Stimpel, har afleveret som afslutning på studiets 2. semester. Opgaven tog udgangspunkt i en undren over, hvorfor der tilsyneladende, hos mange mennesker, findes bestemte forestillinger om, hvordan man skal sørge, hvis man skal sørge rigtigt. En kvinde, der havde mistet sin mand, var i tvivl om, hvorvidt hun havde været tilstrækkelig ked af det. På spørgsmålet om, hvad der gjorde hende usikker, svarede hun, at hun vidste, man skulle græde, og tvivlede på, hun havde grædt nok! En anden efterladt mente ikke, hun havde været vred nok. Det blev et problem, sagde hun, fordi vreden jo var en af sorgens faser, som hun frygtede ikke at komme ordentligt igennem. En kvinde, hvis mand var døende, bekymrede sig, fordi han ikke ville tale om det. Hun mente, han havde behov for, at nogen hjalp ham med at åbne op, så følelserne kunne få frit løb. Det synes særligt provokerende for mange også professionelle når nogen afviser at tale om sorg, død og tab. Ofte mistænkeliggøres disse personer som fortrængende eller med en mangel, der bør afhjælpes. De ved ikke helt, hvad der tjener deres eget bedste! Der synes altså at være det, som en har kaldt en normalitetsdommer, ud fra hvem vi bedømmer både vores egen og andres sorg, og henholdsvis dømmer sorgen ude eller inde. Hvad viser forskningen om sorg? Kigger man på, hvad forskningen viser om sorg og det at sørge, er der sket en markant ændring de sidste år. Hvor man tidligere mente, at der var bestemte måder, der var rigtige og sunde for alle uanset køn eller alder, så understreges det i dag, at der er mange måder at sørge på. Der foretages ikke længere en opdeling af sorgreaktioner i sunde og usunde, og der er opmærksomhed på, at mænd og kvinder ofte har forskellige reaktionsmønstre. Det er kun personen selv, der kan afgøre, hvilken vej gennem sorgen, der giver mening. Hvor man før var af den overbevisning, at smerten var nødvendig man skulle konfronteres med de vanskelige følelser, for at komme frelst igennem, virker denne strategi krænkende i dag. I forhold til tidligere, hvor det vigtigste var at komme ud med sorgen, ved at sætte ord på den, tales der nu om en accept af undertrykkelsen af negative og tunge følelser. Det handler ikke længere om at give slip på den afdøde, men snarere om at holde fast og blive klar over, hvad man ikke har mistet, når man har mistet. Sorgen går ikke over. Den er en livslang proces. Den er ikke en livsfase, der gennemleves, men derimod noget man lever med. Der synes altså at være en modsætning mellem det mange både sorgramte og professionelle tror, de ved om sorg og det at sørge, og så det både forskningen og menneskers umiddelbare erfaringer fortæller. Analyse af brochurer til efterladte På den baggrund satte vi os for at undersøge, hvilket billede

13 13 Pia Rosenbaum på frivilligseminaret 2010, der blandt andet handlede om sorg. af sorg og det at sørge, der tegner sig, hvis man kigger dels på de brochurer, der udleveres til efterladte på hospicer og fra palliative teams i Danmark, dels på de instrukser til hospice- og palliationssygeplejersker, der skal lave opfølgningssamtaler i forhold til efterladte. Resultatet er overordnet set ret nedslående. Det ser ud til, at der på det specialiserede palliative niveau (hospicer og palliative teams) i det oven for omtalte skriftlige materiale tales om sorg på måder, som er gammeldags. Dvs. bestemt af tankegange, der ikke er evidens for, og som for længst er afkræftet på det forskningsmæssige niveau. Det materiale, vi udleverer på KamillianerGaarden, hører ikke til det værste, men der er plads til forbedringer. På Hospice har vi en målsætning om at acceptere det andet menneske ubetinget. Skal vi tage den målsætning alvorligt må vi være påpasselige med hvilke signaler vi udsender. Der skal være lige så meget plads til kvinden, for hvem det er hjælpsomt at tale om det svære, som til manden, der bare får det værre, hvis han skal helt ind i sindet. Med denne viden i baghovedet, vil vi, på KamillianerGaarden, i den kommende tid revidere såvel det skriftlige materiale, vi udleverer til pårørende, som opfølgning til efterladte.

14 INGEN SKAL FORHINDRE MIG I AT VÆRE GLAD Af Grete Schärfe, sygeplejerske 14 Jeg har fået lov til at interviewe et usædvanligt menneske. Hun er berømt for sit bagværk. Hun har siden 2001 arbejdet som køkkenmedhjælper på KamillianerGaarden. Hun er som den eneste i huset ansat i skånejob i et fast, ulønnet beskæftigelsesforhold. Hun har taget kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelseskursus i almen fødevarehygiejne. Og så har hun klæbehjerne. Dorthe Christensen, 38 år, har gjort en bakke med te og småkager parat til jeg skal komme. Og da hun bliver klar over, at jeg ikke har fået frokost, gør hun noget, som efter sigende er typisk for hende: Hun deler uden tøven sin sandwich med mig. Da vi har tygget af munden, fortæller hun: I starten tænkte jeg: Det holder jeg ikke ud. Syge mennesker. Døden. Rustvognen. Det hele. Frygteligt. Uha! Jeg kan huske, at jeg ikke turde gå op på afdelingen. Der gik to år, inden jeg gjorde det! Jeg har svært ved at forestille mig, at den frittalende kvinde på den anden side af bordet har været så skræmt over at være på et hospice. Det er tydeligt, at der er sket en forandring. Hvordan er det gået til? Ingen pressede mig Det lykkedes kun, forklarer hun, fordi jeg var omgivet af rare mennesker. Aldrig er jeg blevet taget så godt imod. Jeg fik den fred og ro, jeg havde brug for. Ingen pressede mig. Og jeg ville ikke give op. Jeg vidste, at jeg ikke fik sådan et tilbud igen. Nu kan jeg ikke undvære at komme herind! Det er et fantastisk sted at være. Mary (køkkenlederen, red.) lavede en liste til mig over opgaver, jeg kunne gå i gang med. Det er der aldrig nogen, der har gjort før. Så vidste jeg, hvad jeg skulle i stedet for at gå rundt og spekulere på, hvor jeg skulle gøre af mig selv. Dorthe fortæller videre, at hun møder kl. 8 om morgenen og starter med at lave kaffe og dække bord til personalet. Desuden ordner hun grønsager, laver salat, vasker op og gør rent. Sammen med de frivillige hjælper hun med at arrangere den årlige Skt. Hans-fest i haven. Og med lys i øjnene kommer det: Og jeg elsker at bage! Det gælder skærekager, birkes, småkager, kransekage og konfekt. Vi bager rigtig meget her i huset, og jeg bager kun en lille del af det, understreger hun beskedent. På jagt En anden af Dorthes yndlingsopgaver er at gå på jagt. Vel at mærke, efter specialiteter, som patienter måtte ønske. Jeg har fundet ud af, at mad betyder meget for patienterne her. Det troede jeg ikke før. Og det, vi ikke har, kan jeg hente til dem, beretter hun med begejstring i stemmen. Det kan være de mærkeligste ting lige fra klipfisk til guldøl, cigaretter og ged. Det sidste måtte jeg dog opgive, tilføjer hun leende. Jeg bliver bidt af det. En gang skulle jeg finde en speciel is, som en patient ønskede. Jeg cyklede rundt til mange forskellige forretninger i flere timer uden at finde den. Til sidst fandt jeg den hos en købmand. Det kan også være svært at finde sodavandsis midt om vinteren. Jeg jagter rundt, og når jeg finder det, bliver jeg så glad.

15 Stolt af mig selv Efter at Dorthe begyndte at komme op på afdelingen, har hun skabt gode relationer til plejepersonalet. Og ikke nok med det. Hun har efterhånden også været i kontakt med flere patienter og pårørende. Hun husker især en patient, der sad ved siden af hende ved en Skt. Hans-fest. Jeg spurgte, om han ikke ville have noget at spise. Det ville han ikke. Noget at drikke? Det ville han heller ikke. Da han havde siddet og set mig spise et stykke tid, spurgte han: Skal vi ikke dele en pølse? Og da han havde fået den ene halvdel, ville han også have den anden! griner Dorthe. En anden gang havde en kontakt med en pårørende en mere alvorlig karakter. Hans kone var indlagt her i lang tid og Dorthe faldt ofte i snak med manden, når han luftede hund i haven. En dag mødte hun ham på parkeringspladsen, hvor han gik rundt og var helt ude af sig selv. Hans kone var død. Dorthe overvandt sig selv og gik hen til ham, rakte ham sin hånd og viste ham sin deltagelse. Jeg var helt stolt af mig selv fortæller hun glædestrålende. Og to-tre måneder senere kom han på besøg. Jeg blev så glad. Sådan noget rører mig. Det giver mig lyst til at fortsætte. Kunne de bare få fred I årenes løb har Dorthe ændret sit syn på hospicepatienter. Før tænkte jeg: Kunne de bare få fred hurtigst muligt. Nu tænker jeg mere på, at de skal have det rigtig godt til sidst. Jeg går ikke ind for aktiv dødshjælp. Det er jeg stærk modstander af. Men vi skulle have nogle flere hospicepladser! I februar 2011 kan Dorthe fejre 10 års jubilæum som ansat på Hospice. Og hun har ikke tænkt sig at forlade huset lige med det samme. Hun læner sig over bordet, ser mig i øjnene og siger med lav stemme: Jeg har bestemt mig for, at den dag, jeg holder op med at arbejde, så vil jeg være frivillig, hvis der stadig er hospice her til den tid. Og mens hun retter sig op i stolen, fastslår hun med en stille kluklatter: Det er rigtigt. Jeg melder mig! Altid glad? Jeg har sjældent mødt et så positivt menneske som Dorthe. Og jeg begynder at blive bekymret for, om artiklen her kommer til at ligne et glansbillede. Så jeg fisker efter, om hun altid er så glad? Jeg har selvfølgelig også mit at slås med indrømmer hun. Men jeg skiller tingene ad privatliv og arbejde. Og du kan tro, jeg kan blive irriteret! Men det går hurtigt over. Jeg prøver at få snakket om det. Og ingen skal forhindre mig i at være glad. Dorthe Christensen:... man kan lige så godt møde folk med et smil. Man kan lige så godt se mulighederne i stedet for begrænsningerne. Og man kan lige så godt møde folk med et smil, lyder de vise ord fra den tilfredse kvinde. Interviewet er slut, og Dorthe bærer bakken ud. Sandelig. Jeg har talt med et usædvanligt menneske Jeg mærker en underlig munterhed indeni Jeg tror, jeg er blevet smittet. 15

16 N Y SYGEPLEJERSKE PÅ H OSPICE Af Stig Abrahamsen, sygeplejerske I en alder af 55 år fik jeg for et par år siden mulighed for at opfylde en gammel drøm. Jeg startede som sygeplejerskevikar på KamillianerGaardens Hospice. Min hustru, der også er sygeplejerske, og jeg havde siden vi hørte om begrebet Hospice for godt 30 år siden jævnligt talt om det som et spændende arbejdsområde. Nu kunne jeg gøre mig mine egne erfaringer. Forud for og i starten af min midlertidige ansættelse, var det min klare indstilling, at her ville jeg være. Jeg blev fastansat. Heldigvis, for min opfattelse havde udviklet 16 sig til at her skulle jeg være. Hvorfor nu det? Jo, for mig (og for mine kollegaer, tror jeg) handler det meget om at gøre en forskel. I dag er det et standardønske for næsten alle jobsøgende og i alle job. Forståeligt nok, for hvor er det dog livsbekræftende og energiskabende at opleve, når det lykkes. Og det gør det ofte på et sted som Hospice, hvor man har en fælles defineret målsætning, faglig kunnen, tværfaglig vilje og ikke mindst tid til både patient og pårørende. Det var overraskende at erfare, hvor ofte patienter faktisk udskrives til eget hjem, efter en kortere eller længere indlæggelse på Hospice. Utroligt at opleve, hvad en fælles tværfaglig indsats kan betyde for et alvorligt sygt menneskes livskvalitet, for en døendes sidste tid eller for en pårørendes mulighed for at tackle en uoverskuelig situation. KamillianerGaarden er et sted, hvor både patienter, pårørende og personale ofte må erkende at kontrollen over livet glimrer ved sit fravær, og et sted hvor meningsløshe-

17 den kan blive en væsentlig aktør. Men især er det et sted, hvor næstekærligheden, udtrykt i tanke og handling, altid er til stede og nok ofte er den afgørende ingrediens i behandlingen. Kærligheden kender ingen grænser er ord, som har fået ny betydning for mig på denne dejlige arbejdsplads. Jeg oplever, at alle mine kollegaer fra de frivillige til overlægerne har samme fokus: Medmennesket bag ved sygdommen. Jeg er blevet bekræftet i, at selv om der er forskel på social status, etnisk baggrund, religiøs overbevisning osv. hos patienter og pårørende, så minimeres disse forskelle ved forekomsten af alvorlig sygdom. Det stiller høje krav til samværet. Som sygeplejerske her på Hospice er der mange udfordrende opgaver. Både plejemæssige, medicinske og koordinerende. Vi er ofte tovholdere i det tværfaglige samarbejde. Oftest er vores væsentligste opgave dog at være dér hos patienten og deres nære. Det er et både givende og krævende job, hvor vi heldigvis også er gode til at passe på hinanden. Det er et godt job! Når jeg kommer hjem fra arbejde? ja, så er jeg træt. Dejlig træt. Hospicepersonalet og de frivillige på sommerudflugt i Rebild for det kollegiale samværs skyld. 17

18 AT BEVÆGE SIG RUNDT I DET PALLIATIVE FELT Af Karen Marie Dalgaard, ledende specialeansvarlig sygeplejerske i Det Palliative Team på KamillianerGaarden 18 Jeg har den store glæde at arbejde i det palliative felt nu på tolvte år. Jeg har haft mulighed for at bevæge mig rundt i feltet og har arbejdet med såvel kliniske, ledelsesmæssige som pædagogiske aspekter, foruden udvikling og forskning. I maj 2010 fik jeg mulighed for at bevæge mig igen nu til en stilling som ledende sygeplejerske i Det Palliative Team. Her håber jeg at få mulighed for at arbejde med de samlede kompetencer, som jeg har erhvervet i årenes løb. Hvordan det vil ske, vil jeg ikke uddybe her. Jeg vil i stedet berette om, hvad jeg har bedrevet og erfaret i de syv år, der er gået siden jeg fratrådte min stilling som souschef på KamillianerGaardens Hospice og hvad jeg mener at bringe tilbage af erfaring til hele huset her på Kastetvej 3. Som det vil være nogen bekendt, har jeg de sidste syv år arbejdet med forskning. Det har givet mig mulighed for at rejse rundt i verden og opleve hospicer andre steder. Jeg har besøgt hospice i Taiwan i hovedstaden Taipei, i Durban, Sydafrika og Denver, Colorado. Det er blevet tydeligt for mig, at hospicefilosofien virkelig er udbredt world-wide. Det var ret fantastisk at rejse om på den anden side af kloden og opleve hospicefilosofien omsat og tilpasset forholdene der. Det er måske en vigtig lære for det palliative felt, at den indsats, vi tilbyder, må ses i sammenhæng med det omgivende samfund og dets behov. På Taiwan var der mange med kroniske sygdomme, der havde behov for palliation og indsatsen for efterladte var omfattende. Også her var der smukke, kinesiske, og japanske haver. På grund af fugleinfluenzaen bar personalet masker. Jeg forestillede mig de negative konsekvenser, det måtte have for kommunikationen med de døende. Men var der noget alternativ? Næppe! I Sydafrika var hospice finansieret af private velgørere, rige indiske forretningsfolk, som boede i området. Der var kun ansat to professionelle, to sygeplejersker, men der arbejdede mange frivillige professionelle, for eksempel læger og socialrådgivere. De var gået på pension som 60- årige og havde lyst og overskud til frivilligt arbejde. En praktiserende læge kom forbi hospice på vej til og fra arbejde. Samme læge holdt et foredrag om smertebehandling og bortset fra, at de ikke kunne tilbyde depotmorfin til de døende, så var det faglige niveau højt. Mange var syge af AIDS i området så en sygeplejerske og en socialrådgiver rejste dagligt ud i bushen med helt basale ting som dyner, tæpper, mad og medicin og de informerede om mulighed for økonomisk bistand. I USA var jeg i et område, hvor hospice uden mure var udbredt. Hospice arrangerede forskellige kurser for syge og døende for at styrke dem i mødet med sygdom og død, og alternative behandlingsmuligheder var ret udbredte. Også her måtte hospice komme til patienterne. I Denver var der mange hjemløse, som døde ude under broerne i byen. Hver dag bragte hospicepersonale smertestillende medicin og mad ud til dem. Nogle kunne forledes til at tro, at arbejdet med forskning har betydet, at jeg har siddet bag en computer i syv år og tænkt tanker. Det har jeg gjort noget af tiden, men jeg har også som forsker været i hyppig kontakt med mennesker, der er uhelbredeligt syge, og deres pårørende. Det har været en gave at møde dem og lære af dem ved at høre om deres oplevelser og erfaringer. Jeg har ofte sagt til mig selv,

19 Kongres i Taipei, Taiwan. at havde jeg vidst det her for 10 år siden, så var der noget jeg ville have gjort anderledes. Det har fået mig til at tænke på, om vi som professionelle har tilstrækkelig viden om, hvordan patienter og pårørende oplever situationen og hvad der er vigtig for dem og hvis ikke, hvorfor? Via arbejdet med min ph.d. afhandling At leve med uhelbredelig sygdom fra 2007 og mit videre arbejde med forsøg på implementering af palliation på en travl, behandlingsintensiv medicinsk afdeling fik jeg udbygget mit kendskab til palliation i hospitalsregi med hospiceekspertens briller på. Jeg erfarede, at rigtig mange patienter og pårørende var tilfredse med indsatsen der. Min erfaring var, at de der havde ganske godt styr på døden. Når døden var erkendt og nærværende, blev der skabt gode rammer og forhold omkring de døende og deres familier. Skal jeg fremhæve et fremtidigt udviklingsområde, så er det snarere den del af et uhelbredeligt sygdomsforløb, hvor døden endnu ikke er nært forestående. Her dominerer behandlingslogikken den professionelle dagsorden. Det betyder, at behandling og rehabilitering er i fokus og der råder en undladelseslogik, som er udtryk for en tilgang, der fortæller os, hvad vi bør undlade at gøre, for eksempel undlade at give sondeernæring eller undlade genoplivning. Ikke uvæsentlige forhold at tage stilling til, og drøfte med patienten, men der er tale om en defensiv tilgang frem for en aktiv palliativ indsats. Den aktive palliative indsats, der i stedet har som formål at lindre og om muligt bibringe patienten og dennes familie livskvalitet. Sygeplejersker og læger, som dominerer den palliative indsats i hospitalsregi, har et stort hjerte og et stort ønske om at gøre det bedste for deres patienter. Så lad os, som specialister, møde dem med ydmyghed og respekt og tage afsæt i hvor de er. Jeg har ved en tidligere lejlighed beskrevet hospice som det lille familiefirma med de fordele det kan have i form af overskuelighed, pragmatiske holdninger, intimitet og nærhed. Men lad os samtidig bevare åbenheden overfor det omgivende samfund, overfor de patienter og pårørende, vi betjener og de professionelle vi samarbejder med, så vi ikke falder i selvtilstrækkelighedens og lukkethedens blindgyde. Det har jeg erfaret ved at bevæge mig rundt i det palliative felt. Det skal være mit ønske og bidrag til det fælles hus her på Kastetvej 3. 19

20 AT FØLGE MADEN TIL DØRS Af Grete Schärfe, sygeplejerske 20 På KamillianerGaardens Hospice, er det køkkenpersonalet, der går stuegang! Dette er en stående vits, men ingen skrøne. Hver dag går en køkkenmedarbejder rundt på stuerne for at høre om patienternes ønsker til mad. I dag er jeg på stuegang i køkkenet. Ikke for at høre om medarbejdernes kostønsker, men for at blive klogere på, hvordan det er at være ansat i et hospicekøkken. Mit kendskab hertil er begrænset, da jeg som aftensygeplejerske først møder på arbejde, når køkkenpersonalet er gået hjem. Hospicekøkkenet servicerer mange vidt forskellige grupper af mennesker: patienter, pårørende, hospicepersonale, personalet i Det Palliative Team samt kursister på palliative kurser og heldagsmøder. Desuden bages der til personalemøder, frivilligmøder, foredrag, udefrakommende foreninger og det årlige arrangement ved Allehelgen med over 300 deltagere. På den baggrund kan det undre, at køkkenstaben kun består af én fuldtidsansat køkkenleder, økonoma Mary Kathrine Larsen, to deltidsansatte ernæringsassistenter Pia Christensen og Lotte Bach Olsen samt én deltidsansat køkkenmedhjælper i skånejob, Dorthe Christensen. Dorthe er ikke med til samtalen i dag, da hun er blevet interviewet separat (se andetsteds i årsberetningen). Jeg kender Tove, som jeg koger suppe til Allerede fra samtalens start slår det mig, hvor meget stuegangen hos patienterne betyder for køkkenpersonalet. Lotte udtrykker det sådan: Det er dejligt at kunne følge maden til dørs. Du ser hvem det er, du står og steger denne her fiskefilet til. I stedet for, som det er mange steder, at stå og lave noget, der skal spises om tre dage. Det vil jeg ikke ret gerne. Det her taler til min faglige stolthed. Pia, som tidligere har arbejdet på et sygehus, siger: Dér så du ikke de patienter, du lavede maden til. Her kender jeg den Anni eller Tove, jeg koger suppe til. Og bagefter får jeg respons på det. At kombinere kogekunst med patientkontakt har været Marys vision fra begyndelsen. Hun fortæller: Det, jeg syntes var så spændende, var at man både skulle lave maden og gå ud til patienterne og snakke med dem hver dag. Blommer hjemmefra Alle tre husker patienter, som har gjort varige indtryk på dem. Pia nævner en patient, som hun gennem lang tid mødtes med i rygekabinen i haven. Han var en mand af få ord, og hun havde svært ved at holde en samtale i gang. Hun lærte noget om værdien af et samvær i stilhed, efter at en sygeplejerske havde sagt til hende: Du behøver ikke sige noget. Det er bare dejligt, at du sidder ved siden af ham. Lotte fortæller om en patient, som længe havde levet af sondemad. Han var så træt af smagen af (opstød fra) sondemaden, at han havde stillet som betingelse, at han fik almindelig mad under indlæggelsen. Ellers ville han ikke herind. Det fik mig til at tænke, hold da op! Vi stod og blendede, hakkede og siede, for der måtte ikke være klumper i, som kunne sætte sig fast. Hele resten af livet fik han

21 Pia har gang i frikadellerne, og koger frugtgrød. Og hvis nogen skulle være i tvivl, er det her, bestikket hører hjemme! dét. Han bliver ved med at poppe op hos mig en gang imellem. Mary mindes en patient, som hjemme i haven havde en masse blommer, som hendes mand ikke var vant til at tage sig af. Derfor spurgte hun, om vi ville have nogle af dem. Det ville vi gerne, og så lavede vi blommegrød med mere til hende. Og vi havde blommer i fryseren fra hendes have. Jeg husker, hun sagde: Hvis du vidste, hvor glad jeg er for at se det fad blommer, der står her ved min seng, når jeg vågner. Bare synet af blommerne hjemmefra! som kunne tænke sig jordbærgrød, så er det bare med at få det lavet. Det er vigtigt, at patienterne ikke kun kan spise klokken tolv men også på andre tider. Og det er vigtigt, at patienterne har noget at vælge imellem. På et sygehus kommer en bestemt menu op. Her kan vi lave 10 retter, hvis det skal være. Pia fortæller, at det gør indtryk på hende, når de har tilberedt et specielt måltid efter patientens ønske, og det så sker, at patienten dør kort efter. Så har vi været med til at opfylde et af patientens sidste ønsker, og det gør mig glad. Af sted efter ål Noget, som kendetegner arbejdet i hospicekøkkenet, er fleksibilitet. Der er ikke så mange restriktioner. Det er en stor fordel. Vi har en stor frihed, siger Mary. Lotte uddyber: Vi har muligheden, hvis der sidder en patient deroppe og siger: Jeg kunne bare så godt tænke mig noget stegt ål så er det bare af sted efter nogle ål og få dem stegt! Mary minder om, at vi som ansatte i huset får hospicetillæg. Det indebærer, at vi skal være fleksible. Hvis der kommer én 10 minutter i to (hvor køkkenpersonalet får fri), Dufte, syn og smag skal hænge sammen Ambitionerne fejler ikke noget. Ikke nok med, at patienterne gerne skal have, hvad de ønsker til den tid, de ønsker det. Det skal også helst være hjemmelavet. Vi laver næsten alting fra bunden af. Vi bager selv, koger supper og grød, fortæller Mary. Når vi kommer på messer, præsenteres der meget færdiglavet mad. Men vi vil gerne, det smager så hjemmelavet som muligt, så det vækker minder. Dufte, syn og smag skal hænge sammen! Og hvis der er børn involveret, så er vi på dupperne og tænker, hvad vi kan lave til dem.

22 Pia vasker op. Lotte skræller kartofler. Pia nævner, at det betyder meget for hende, at hun har mulighed for at udvikle sig fagligt gennem messer og kurser, for eksempel osteseminar, krydderikurser, undervisning om stress og samarbejde. De ambitiøse medarbejderes anstrengelser er ikke forgæves. Foruden den glæde, maden skaber hos patienter og pårørende, vækker den også begejstring hos kursister og gæster i huset. Der spørges ofte efter opskrifterne på for eksempel knækbrød, langtidshævet brød og kylling på risbund. Så ideerne er blevet spredt til hele Nordjylland. Mary Fra Lotte lyder det: Her har jeg virkelig lært, hvad det vil sige at vi står sammen. Alle grupper samarbejder om at gøre det bedste for patienten lige fra øverste chef og hele vejen ned i ja, jeg ved ikke, om man kan kalde det hierarkiet? Hierarkiet er fladt! indskyder Mary til alles morskab. Det er ikke alene i huset som helhed, at der er en flad ledelsesstruktur. Det er der også internt i køkkenet. Mary står for det administrative, men det er lige så tit ernæringsassistenterne som køkkenlederen, der sørger for den daglige produktionsplan og for indkøb. Det finder de selv ud af, deler ligeledes sin viden om og erfaringer med madlavning til hospicepatienter, når hun underviser i Kost til småtspisende og lignende emner på forskellige kurser. Fladt hierarki Det tværfaglige samarbejde bliver flere gange nævnt som noget særligt. Pia fortæller, at det sker, at køkkenpersonalet kommer ind på en stue, hvor de ser noget, der berører dem. Så er der altid en sygeplejerske, vi kan snakke med om det. siger Mary. Her har vi fladt hierarki! Kommer det igen efterfulgt af latterudbrud fra os andre. Jeg bemærker den muntre stemning, som altid synes at råde i køkkenet. Lotte trækker lidt på det: Vi kan nu også være noget trætte, hvis vi har meget at lave, indrømmer hun. Men det går nemmere med godt humør, mener køkkenlederen og indvier mig i et særligt ritual, som bruges i køkkenet, når Danmark har vundet en håndboldkamp. Så bliver der stukket et flag i en kartoffel med stanniol omkring.

23 Dorthe tjekker råvarer og bager kager. Og madmor, køkkenleder Mary leder og fordeler arbejdet og linder lidt på låget.. Og når det ikke går så godt, kommer kartoflen hurtigt væk igen. Så er der ingen grund til at have den stående fremme, beretter hun og fortsætter med at fortælle, at de i morges havde fjollet rundt, fordi Danmark havde vundet. Da Dorthe kom i morges, dansede og sang vi: Og det var Danmark og Vi er røde, vi er hvide. Vi skal somme tider være lidt skøre. Når cpr-nummeret er tæt på ens eget Ja, somme tider er de lidt skøre, de køkkenkvinder. Og i næste øjeblik kan de være alvorlige. Lotte fortæller, at det lang tid, som hun er kommet til at kende godt, dør. Eller hvis hun kender patienten på forhånd. Engang, da hun kørte fra arbejde, græd hun hele vejen hjem. Jeg kunne næsten ikke se vejen gennem tunnelen. Men så kom det også ud. Jeg glemmer det aldrig. Det var fordi det var én, jeg kendte Jeg bliver stille, når jeg ved, at en patient er død. Så tænker man over, om der er noget man kan gøre, eventuelt gå hen og give de pårørende en knuser uden at sige så meget. Stuegangen er forbi. Blev jeg så klogere? Jeg har besøgt nogle mennesker med helt andre faglige kompetencer end 23 påvirker hende, når der er indlagt unge patienter med små børn. Når cpr-nummeret er tæt på ens eget. Så er det hårdere, end hvis det er et ældre menneske, der har fået lov at leve livet. Selvfølgelig påvirker det. Det kan ikke undgås. Men jeg føler, det er et livsbekræftende og hun søger lidt efter ordet hjertevarmt hus, selv om det er sidste del af livsskalaen, vi er i. Også fordi vi så tit får en positiv feedback fra de pårørende, når de har haft en god oplevelse ved at være her. Mary bliver mest berørt, når nogen, der har været her i mine. Alligevel sidder jeg og tænker: Hvor har vi da meget til fælles! Glæden ved at kende patienten. Tilfredsstillelsen ved at følge omsorgen til dørs. Faglig stolthed. Godt teamwork. Humor. Alvor. Indlevelse. Alt dette, som betyder så meget i min egen faglige hverdag, er lige så vigtigt for mine arbejdsfæller i køkkenet. Og målet er det samme. Som Lotte udtrykte det: Alle grupper samarbejder om at gøre det bedste for patienten. Det er det, det handler om. Både for køkkenpersonalet og alle os andre.

24 DEN FRIVILLIGE INDSATS I 2010 Af Sietske Vlieger Møller, frivilligkoordinator 24 I løbet af året noterer de frivillige på Hospice, hvor mange timer de har været som frivillige på KamillianerGaarden. Men det er ikke som i arbejdslivet, at tallene bliver kontrolleret og evalueret for hver enkelt. I stedet indsamles oplysningerne for at se, hvor stor den samlede frivillige indsats på KamillianerGaardens Hospice er. Tallene anvendes ved ansøgning om midler fra bl.a. fonde og puljer. Derved kan Hospice støtteforening Kamillus Aalborg fortsat organisere og videreudvikle frivilligarbejdet. Tallene giver samtidig et godt billede af de forskellige opgaver, de frivillige påtager sig, og de er derfor interessante at bringe i en årsrapport. I løbet af 2010 har der i alt været 66 frivillige (11 mænd og 55 kvinder) tilknyttet Kamillus Aalborg. Mange af de frivillige har flere funktioner: 45 værter/værtinder, der hygger om gæsterne ved måltiderne eller sørger for frisk kaffe og hygger om patienterne og pårørende i løbet af eftermiddagene. 14 besøgsvenner i hjemmet eller på Hospice, hvor de også varetager vågeopgaver. 7 musikfrivillige ved den ugentlige aftensang og ved juli måneds Sommersang i hospicehaven. 6 caféfrivillige, der står for borddækning og kaffe, og hygger ved de åbne mandagsarrangementer i Kamillus lokaler eller efter aftengudstjenesten på Allehelgensdag. En frivillig (t.v.) og en ansat hjælper hinanden med at lægge linned på plads. 3-8 havefrivillige, der er med til at holde hospicehaven pæn. Lige nu planlægger de en helt ny rosenhave. 2 frivillige, der vander indendørs planter og blomster. 2 linnedmedhjælpere, der hver uge hjælper med at lægge de mange lagner, dynebetræk, håndklæder og så videre, på rette plads. 1 biblioteksfrivillig, der efter behov bytter musik og eventuelt bøger.

25 På frivilligseminaret 2010 talte hospicepræst Ole Raakjær om ny forståelse af sorg og tab. 1 frivillig, som hver anden måned finder en ny, spændende kunstner, der viser billeder i Kamillus lokaler. 2 frivillige der arbejder med støtteforeningens egen hjemmeside. 1 kasserer, der styrer støtteforeningens regnskab. 4 frivillige i frivilligrådet. 2 frivillige i støtteforeningens bestyrelse. 5-6 frivillige, der på skift deltager ved pårørendeaftener. 5-6 frivillige, der på skift deltager ved rundvisninger og besøg. Alt i alt har Kamillus frivillige i løbet af året været her i ca timer. De frivillige udfører udelukkede opgaver, som ligger ud over de professionelles arbejde. De frivilliges indsats er en gave. Heldigvis oplever de frivillige, at denne gave bliver højt værdsat. De frivillige og frivilligkoordinatoren mødes regelmæssigt, hvor der hen over en kop kaffe drøftes aktuelle spørgsmål. I løbet af året har der været afholdt seks af disse frivilligmøder, hvor også hospicechef Anette Agerbæk eller hendes stedfortræder var til stede for at informere om husets ve og vel siden sidst. Der har også været plads til faglige indslag, som da sygeplejerske Lise Winge Dagen fortalte om sygeplejerskernes arbejde i tiden lige før, under og efter et dødsfald på Hospice. I marts var der et stort frivilligseminar for alle frivillige fra Kamillus afdelinger i Aalborg, Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev i Nørre Uttrup Kirke. Hospicepræst Ole Raakjær talte om en ny forståelse af sorg og tab, og skuespiller Pia Rosenbaum opførte: Oscar og den lyserøde dame, en fortælling om at lytte, forstå og komme overens med de store spørgsmål om liv og død, tro og Gud. I oktober 2010 blev der tid til en studietur til Hospice Limfjord i Skive. Ved en fælles frokost mødtes frivillige fra Aalborg og Skive til erfaringsudveksling. 25

26 TVÆRFAGLIG KONFERENCE I LONDON Af Signe Marie Lindstrøm, musikterapeut 26 St. Christopher s Hospice i London dannede i november 2010 rammerne for en konference om kunstens betydning i hverdagslivet og ved livets afslutning: Why the Arts matter, in everyday life and end of life care. Det blev min første deltagelse i en konference i udlandet, og samtidig rammerne for mit første internationale oplæg. I mine 2½ års musikterapeutiske virke på Hospice, har jeg oplevet patienters og deres familiers forskellige anvendelse og udbytte af musikterapi. Jeg har således mødt mange nuancer af, hvordan kunst og musik kan have skelsættende betydning for menneskers livskvalitet, velvære og håndtering af svære eksistentielle livssituationer. Konferencen summede af kunst Vi var 68 deltagere til konferencen, en meget blandet skare bestående af bl.a. terapeuter inden for alverdens kreative kunstterapier, herunder en del musikterapeuter. Men også kunstnere, forskere, sociologer, fysioterapeuter, sygeplejersker og hospiceledere var til stede. Størstedelen var englændere, men få deltagere kom fra USA, Canada, Finland og Danmark. Konferencestedet vibrerede af kreativitet, både i form af udstillinger fra kunstterapiforløb og kunstprojekter, men også gennem de mange forskellige oplægsholdere, der formidlede cases og forskning fra deres felter inden for kunstterapi, danseterapi, musikterapi, musiksociologi, bioetik og antropologi. Mange smittede med deres glødende engagement i vores fælles sag: At lade det smukke, æstetikken, være medium for menneskers forbundenhed med sig selv krop, sind og sjæl og hinanden. Community art services St. Christopher s Hospice er et hospice med 48 sengeplad-

27 ser og 200 ambulante patienter og pårørende dagligt. Derudover er hospicet udvidet til også at være kunstgalleri og musikcenter, en service for hele lokalsamfundets 1,5 millioner borgere. Og dét at åbne dørene og byde alle velkomne, også for at bryde tabuer om døden og døende i samfundet er et væsentligt grundprincip for St. Christopher s Hospice. Tia De Nora, professor i musiksociologi, bidrog med spændende økologiske perspektiver på opfattelsen af sundhed og sygdom. Individets opfattelse af velvære blev redefineret som et socialt fænomen, hvor oplevelsen af velvære i øjeblikket kan øges for patienter gennem samvær omkring kunsten. Mange gange i løbet af de to dage blev jeg dybt berørt af, hvad jeg oplevede fra podiet. Særligt da en flok unge mennesker, fra The BRIT School, en anerkendt Londonkunstskole, med en enkel, men meget effektfuld performance formidlede eksistentielle temaer og fortællinger, opsamlet ved møder og interviews med patienter og pårørende på hospice. De unge fremførte patienternes fortællinger gennem dans, sang og ved synkron gengivelse af forskellige patienters kropssprog knyttet til fortællingernes emotionelle indhold. I løbet af konferencen kom der mange andre eksempler på etablering af kontakt mellem hospice og lokalsamfundet. Et eksempel er folkeskolekasser, der sammen med patienter på hospice deltog i et sangskrivnings- og kunstforløb, som blev afsluttet med koncerter for børn, patienter og familierne omkring. Dette inspirerede mange flere hospicer, men også plejehjem, til at skabe egne tilsvarende projekter. Musikterapeut Bob Heath beskrev en spændende proces med udgivelse af en cd med sange udelukkende skrevet af patienter på hospice. Dette mundede ud i en stor koncert, hvor kunstterapeuter stod for installationer og koreografier til at udtrykke de følelser sangene afspejlede visuelt. Dette perspektiv ud i samfundet, fandt jeg meget inspi-

28 rerende og meningsfuld. Måske vi i Danmark kunne lære lidt af intentionen om at lade det kreative og sunde være et fundament for gensidig forståelse af vores fællesmenneskelige egenskaber og værdier. 28 Hvorfor er kunsten vigtig? De mange facetter af kunst, der blev præsenteret på konferencen, supplerede hinanden godt. Selvom der var vidt forskellige indgangsvinkler, tydeliggjorde de alle vores fællesnævner: Hvordan kreativ aktivitet i samvær med andre kan øge livskvaliteten og understøtte den enkeltes udnyttelse af egne ressourcer og styrker. Nogle af de vigtigste pointer på konferencen var, at dét at beskæftige sig med kunst generelt kan øge selvfølelsen og fornemmelse af at være et helt menneske med en oplevelse af kontrol og frihed ved at udtrykke dét, der ellers ikke kan udtrykkes i ord. Der er en terapeutiske kraft i at bruge metaforer for det indre livs komplekse følelser, som kan bringe håb, mening og bevægelse. Ligeledes imødekommer kunsten vores behov for at være sociale. I mit oplæg tog jeg afsæt i en case om en 59-årig kvinde med en hjernetumor. Kvinden havde været i et længere musikterapeutisk forløb på Hospice. Hendes terapeutiske proces indeholdt, udover receptive metoder som afspænding og visualisering til levende musik, en stor variation af kunstneriske udtryk, bl.a. tegning, at synge kendte sange, stemmetræning og musikimprovisationer med stemme og instrumenter. Ofte deltog hendes pårørende aktivt i de nævnte aktiviteter. Mine pointer fra denne case var: At kunst i form af tegninger, digte og sangskrivning gav patienten udtryk for og indblik i indre følelser og kampe mellem håb og hjælpeløshed. En kunst, der samtidig kunne efterlade aftryk i verden til de pårørende. Ligeledes fasciliterede kunsten fornemmelsen af kontakt til noget højere end hende selv ved at kalde på spirituel hjælp og støtte.

29 Mit oplæg fik rigtig god feedback. Nogle deltagere oplevede, at casen bandt de andre oplæg sammen. Oplæg, som hver især havde præsenteret isolerede cases omkring terapeutisk anvendelse af eksempelvis visuel kunst, musik eller digtning. Jeg oplevede selv at formidlingen var vellykket, dels fordi casen i sig selv er stærk, men også fordi jeg har min stærke faglige og formidlingsmæssige fundering i den danske uddannelse: Fem års fuld musikterapitræning er privilegeret og ikke kutyme alle steder. Det særlige ved musikken Musik påvirker de fire dimensioner: krop, sind, det sociale og det eksistentielle, på samme tid. Alvorligt syge patienter, og særligt dem med hjernetumor, kan meget let få for mange indtryk. Derfor bruger jeg oftest musikimprovisation med enkel struktur, forudsigelighed og varsomhed. Ligeledes kan improviseret musik tilpasses den terminalt syge patient via f.eks. åndedrætsrytme og kropslyde. Dermed er det muligt at nå patienten selvom vedkommende ikke længere kommunikerer verbalt. Det betyder, at musikken, som et af de eneste kunstneriske medier, kan følge den døende langt. Det var spændende at opleve konferencens fortættede atmosfære og levende udveksling mellem så mange forskellige døre til det samme rum. Rummet hvor sjælen smiler. 29 Det er her, tonerne kommer fra... Et kig ind i et ældre Hornung & Møller-klaver.

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring blev det først og fremmest for de mennesker, der har været tilknyttet hospice eller

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

invitation til Palliationskurset 2015.

invitation til Palliationskurset 2015. Thisted den 20. maj 2015 invitation til Palliationskurset 2015. Kære samarbejdspartner Det Palliative Team i Thisted fremsender hermed invitation med program og tilmeldingsblanket for Palliationskurset

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev.

Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev. TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MARTS 2015 Kære alle, Med denne lille søde rapand med prikkede gummistøvler som jeg fik i fødselsdagsgave af en veninde vil jeg indlede denne måneds nyhedsbrev.

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

KamillianerGaarden Center for Lindrende Behandling. Hospice

KamillianerGaarden Center for Lindrende Behandling. Hospice KamillianerGaarden Center for Lindrende Behandling Hospice Årsberetning 2004 Indholdsfortegnelse: Forord... side 1 Refleksioner ved bestyrelsesformand... side 3 Kvantitative data vedr. patienter... side

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Indhold. Kamillianergaardens Hospice Årsberetning for 2005

Indhold. Kamillianergaardens Hospice Årsberetning for 2005 Å r s b e r e t n i n g 2005 1 2 Indhold Forord 4 Pas tiden - forpas den ikke 6 Kvantitative data vedr. indlagte patienter 7 Ord til dig 10 En smuk måde at mindes vore kære 11 Hvad synes de pårørende?

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015 TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015 Kære alle, Med disse smukke blomstrende grene plukket af Lena Løbner - vil jeg ønske jer en god maj måned. Så kan jeg fortælle jer, at jeg er blevet

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sted: Aalborg Kongres og Kulturcenter, Aalborg Hallen Dato: 28. oktober 2010 kl. 17.30 Ved indgangen Kontrol af medlemskab.

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21.

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. 50 Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. januar 2009 De ansattes evner kommer i spil til glæde for såvel

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet.

Bjørn Dean Petersen. TankeRevision 2015. Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet. Bjørn Dean Petersen TankeRevision 2015 Et gratis PC og Smartphone program, som kan forbedre din og dine omgivelsers livskvalitet. www.tankerevision.dk 1 TankeRevision 2015 Copyright 2015 ved Bjørn Dean

Læs mere

K A M I L L I A N E R G A A R D E N S H O S P I C E

K A M I L L I A N E R G A A R D E N S H O S P I C E K A M I L L I A N E R G A A R D E N S H O S P I C E Å R S B E R E T N I N G 2 0 07 INDHOLD Forord 4 Regional kvalitet på ekspertniveau 6 Kvantitative data 8 Intern undervisning 11 Hospice Vendsyssel 13

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

K A M I L L I A N E R G A A R D E N S H O S P I C E

K A M I L L I A N E R G A A R D E N S H O S P I C E K A M I L L I A N E R G A A R D E N S H O S P I C E Å R S B E R E T N I N G 2 0 0 9 Å R S B E R E T N I N G 2 0 07 INDHOLD Forord 1 Fyrtårn 3 Kvantitative data 5 At gøre en forskel 8 Når arbejdet bliver

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter

Læs mere

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Palliation DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Hvorfor står jeg her? Praktiserende læge, Grenaa Diplom fra Nordic Specialist Course in Palliative Medicine 2007 Formand for arbejdsgruppen, DSAM s vejledning

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang?

Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang? Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang? Af Birgitte Viftrup Mortensen Forord Hvert år dør mange helt alene i deres eget hjem eller på plejehjem i deres egen lejlighed. De ansatte forsøger at kigge ind så

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere