Her er han! DJH s rektor gør ikke meget væsen af sig til hverdag. Men han gør meget. Find ham bag kulissen og i privaten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Her er han! DJH s rektor gør ikke meget væsen af sig til hverdag. Men han gør meget. Find ham bag kulissen og i privaten"

Transkript

1 urimeligt 3 TILFÆLDIG FRAVÆRS-STRAF Regler skyld i forskelsbehandling reportage 6 KAJ-FEST FOR LÆKRE Kamp om dansegulvet til klokken 4 portræt 19 HUTTE-LI-HUT! Flemming kommenterer sig selv Her er han! DJH s rektor gør ikke meget væsen af sig til hverdag. Men han gør meget. Find ham bag kulissen og i privaten 9 Tekst Peter Eggert Vesterlund KAJ KaJ s regnskab forsvundet KaJ s halvårlige regnskab er blevet stjålet. Regneark, backup, bilag alt er væk. Bestyrelsen kan nu ikke redegøre for af medlemmernes kontingentkroner Det var ikke videre muntert at være kasserer eller formand for den sags skyld for Kredsen af Journaliststuderende (KaJ), da medlemmerne 11. marts var samlet til den halvårlige generalforsamling. Det, der bare ikke måtte ske, var nemlig sket. Et mareridt blev til virkelighed for kasserer Brian Mogensen, da en ukendt gerningsmand på en kold decemberaften smadrede en rude i hans BMW og stjal den bærbare computer med foreningens regnskab. Derfor kunne KaJ s bestyrelse ikke fremvise et gyldigt regnskab til generalforsamlingen. En ærgerlig kasserer måtte trække sig fra bestyrelsen. Jeg er pissefrustreret over det det er mit navn og rygte, det går ud over, siger Brian Mogensen. Jeg stillede op som kasserer for at hjælpe KaJ, og når jeg fejler i at levere et regnskab, har jeg ikke udfyldt min funktion. Lod mappen ligge i bilen Skæbnen ville, at netop den dag computeren blev hugget, lå den sammen med både USB-backup en og regnskabsmappen med de originale papirer, der normalt bliver opbevaret på Danmarks Journalisthøjskole. Brian Mogensen var nemlig på vej hjem for at opdatere regnskabet, da han gjorde holdt ved Ekstra Bladets redaktion for at ordne et ærinde. Da han ti minutter senere kom tilbage, var bilens rude smadret og alt væk. Mappen havde vokset sig så stor, at jeg simpelthen ikke gad at slæbe den med op, fortæller Brian Mogensen. I sidste ende er det min skyld, og derfor har jeg valgt at tage konsekvensen ved at trække mig. Ukendte udgifter for Det er ubehageligt at stå som formand til en generalforsamling med ansvar for medlemmernes penge, og så ikke kunne vise præcist, hvad vi har brugt dem til, beklager KaJ s formand, Peter Hammer. fortsættes 4 Illustreret Bunker mar årgang nr. 2

2 2 ILLUSTRERET BUNKER MARTS 2006 Afskaf mødepligten LEDER Tekst & foto Uffe Weng SHORT STORY I gymnasiet må man ikke blive væk for mange gange. Så tror lærerne nemlig, at man er dum eller doven, og så skal man op i fuldt pensum for at bevise det modsatte. Sådan er det også på DJH. På videregående uddannelser er overvågning af eleverne et afsluttet kapitel. Eftersom det er voksne, intelligente mennesker, det handler om, har man en tiltro til, at de selv kan finde ud af at tage ansvar for deres uddannelse. Bare ikke på Journalisthøjskolen. På DJH registreres fravær, ganske som var det et gymnasialt lærer-elev-forhold og ikke en institution, hvor både studerende og undervisere er flyttet hjemmefra. Argumentet er, at de studerende ikke eksamineres i alle forløb. Mødepligt er derfor nødvendig, for at de studerende ikke kan slippe af sted med pjæk og oven i købet gøre arbejdsbyrden større for eventuelle gruppemedlemmer. Men kan det ikke gøres med andre midler? Det mener underviser Jens Nørlem, der for nylig bragte emnet på banen på et lærerkollegiemøde (se side 4). Det er på tide, at ledelsen følger trop og også tager den diskussion op. Uden mødepligten ville der være mere fravær det er næsten uundgåeligt. Men det giver ikke nødvendigvis en ringere skole eller dårligere journalister. Ud over det principielt prisværdige i at behandle de studerende, som om man i det mindste tror, de har hørt om selvdisciplin og ansvar, er der klare fordele ved at afskaffe mødepligten. Man undgår vage regler om fravær, der let fører til forskelsbehandling. Som det er nu, er det den enkelte underviser, der skal tage stilling til, om en omgang influenza skal føre til en erstatningsopgave, udvidet eksamen eller koste hele semestret. En 2. semesterstuderende blev bedt om at gå et semester om, fordi vedkommende havde valgt at udskifte en uges undervisning med en skiferie. En anden tog på en uges ferie sydpå, uden at det fik konsekvenser overhovedet. Redaktionen er bekendt med flere eksempler på åbenlys forskelsbehandling i forbindelse med fravær (se næste side). Det kunne man blive kvit ved at kvitte mødepligten. Ungdomsafdelingen. Rasmus Talbro Bastholm er 19 år og har kræft. Han opdager kræften, da han til en fest kaster en øldåse over en hæk. Armen brækker, og Rasmus får konstateret kræft i sin højre overarm. I dag er han under kemobehandling på Århus Kommunehospital. Han skal igennem to behandlingsperioder. For lægerne er der tre muligheder: Enten gør behandlingen Rasmus rask. Eller også må lægerne amputere Rasmus arm. Worst-case, så kan han miste livet. I Rasmus verden er der kun én. Håb. Hvis jeg ikke tror på det, kan jeg ligeså godt lægge mig til at dø, fortæller Rasmus. Han vil bestå sin sproglige studentereksamen til sommer og skal til den sidste undersøgelse i starten af maj. Men hvordan undgår man så, at dovne studerende bare får lov at slænge sig igennem studiet? Skolen kunne stille større krav til kvaliteten af de opgaver, de studerende afleverer, for eksempel ved at tilrettelægge dem sådan, at man med mindre man er et sandt naturtalent får svært ved at lave dem, hvis man ikke har været til undervisningen. Det ville resultere i bedre opgaver, og måske ville de studerende opdage, at de ikke er på et walk-in-the-park studium, inden førsteårsprøven trækker deres tænder ud. Så ville underviserne også slippe for den kedsommelige fraværsregistrering og kunne bruge hundrede procent af tiden på det, de er ansat til at undervise i journalistik. Det ville være komplet tåbeligt at eksaminere DJH-studerende i alle deres forløb. Så ville der være eksamen hver måned. Men mødepligten er en formynderisk og uelegant metode til at sikre, at de studerende alligevel lærer noget. Det er på tide, at skolen skifter den ud med noget mere konstruktivt. illustreret bunker danmarks journalisthøjskole olof palmes allé 11, 8200 århus n mobil redaktionen peter eggert vesterlund (ansv.) jakob m. volf pia damsgaard bach casper j. høygård kasserer peter eggert vesterlund annoncer pia damsgaard bach billedredaktører uffe weng thomas larsen bagsiden eskil jefsen david neerup mandel illustrationer stine spedtsberg tjelle vejrup forsidefoto sigrid nygaard oplag 1700 eksemplarer 9 gange årligt. illustreret bunker uddeles til studerende og ansatte ved djh, til danske redaktioner og deres praktikanter samt til journaliststuderende på sdu og ruc. citater, billeder og andet materiale fra bladet må kun bringes med udførlig kildeangivelse tryk otm avistryk herning-ikast udgivelse 23. marts årgang nr oplag næste udgave idéudvikling tirsdag d. 28. marts kl illustreret bunker udkommer næste gang d. 20. april. deadline for artikler, annoncer og debatindlæg er den 14. april.

3 ILLUSTRERET BUNKER MARTS INDENFOR N Tekst Julie Rode Nygaard og Andreas Marckamm Andreassen FORSKELSBEHANDLING Rouletteregler for fravær Det er op til den enkelte underviser at fortolke fraværsreglerne. To ens episoder kan have vidt forskellige konsekvenser, og det fører til tvivl og forskelsbehandling Jeg tænkte, det kan bare ikke være rigtigt. Tankerne er Anna Maria Kristensens. Hun var fraværende i fire dage på grund af sygdom. Hendes underviser vurderede, at hun var gået glip af for meget. Derfor skulle hun op i udvidet pensum til førsteårsprøven på trods af, at hun havde en lægeerklæring. Men Anna var ikke tilfreds med den vurdering og snakkede med både underviseren og forløbets koordinator. Hendes stædighed lønnede sig, for det endte med, at hun kunne nøjes med at lave en erstatningsopgave. Hvorfor ikke bare starte med at give de fraværende studerende en erstatningsopgave, for så kan man jo tjekke, om den studerende har lært det, vedkommende skal kunne? Det er vel det, der er hele ideen i at straffe fravær, siger hun spørgende. I de studerendes fagforbund, KaJ, er man helt enig i den betragtning. Det, synes jeg, er helt oplagt. Det burde bare indføres i morgen, mener formand Peter Hammer. Hvis man kan lave en erstatningsopgave, så den afspejler det, man skal have lært på et forløb, så er der ingen grund til, at man skal straffes yderligere. Det ville gøre det ens for alle og samtidig være resursesparende for DJH. Solveig Schmidt, studieleder og formand for studienævnet, mener ikke, det er muligt at lave faste regler, når det gælder fravær. Fire dage er ikke bare fire dage. Det hele kommer an på, hvad der sker, mens man er væk. Der findes ikke en facitliste, som underviserne kan følge. Det er et skøn hver gang. Men skønnene varierer kraftigt afhængigt af, hvilken underviser man har. Uklare regler Maria Faarvangs historie er et eksempel på, hvor uklare reglerne er. Hun var syg og derfor fraværende i én ud af de to uger hendes forløb varede. Også hun havde lægeerklæring men den blev ikke nødvendig. Uden videre gav underviseren hende en erstatningsopgave. Jeg fik en håndsrækning. Han coachede mig til, hvordan jeg kunne lave en opgave, så jeg ville komme på niveau med de andre. Marias underviser fortolkede altså reglerne helt anderledes og hjalp hende på sporet igen på trods af, at hun havde været væk det halve af forløbet. Jeg var meget syg og følte, at jeg fik en fair behandling, forklarer hun. Det, at reglerne er så ukonkrete og bøjelige, gør det svært for de studerende at danne sig et præcist billede af, hvor grænsen går. Men skolens fraværsregler er overskuelige nok, mener Solveig Schmidt: Det er elevernes eget problem, hvis de ikke kender reglerne. Man kan bare gå ind på studieadministrationens hjemmeside. Men det er ikke helt så let, som det lyder. Via studienævnets hjemmeside kan skolens regelsæt findes i studieordningen. Reglerne her er dog ikke klare. Den afgørende faktor er stadig den enkelte undervisers skøn. Og sygdom er ikke nødvendigvis en undskyldning. Man kan jo bare gå om Grundlaget for skolens beslutning er, hvor meget undervisning den studerende er gået glip af. Hvis man er væk på et tidspunkt, hvor der sker noget vigtigt på et forløb, og noget som man ikke kan undvære, så er det en om er, forklarer Solveig Schmidt. Som reglerne er, giver de ikke meget plads til sygdom. Det har ledelsen forsøgt at gøre noget ved med den nye førstedelsreform. Forløbene her er ikke så korte som på den tidligere ordning. På den måde vil der være flere tilfælde, hvor den studerende kan nå at komme tilbage igen efter at have været syg. Solveig Schmidt mener også stadig, det er muligt at ligge syg med influenza på et tidspunkt med vigtig undervisning: Det kan man godt. Man kan jo bare gå om. Men det system er ikke i orden, mener Maria Faarvang. I stedet burde der være en sondring imellem, om den studerende er fraværende på grund af pjæk, eller om der faktisk er tale om sygdom. Havde jeg pjækket, ville det være okay, hvis jeg skulle gå om. Men når det på ingen måde er dovenskab, synes jeg, det er fint, hvis man kan finde en løsning med underviseren. Solveig Schmidt mener dog, at dette også tit er måden, fraværssituationer løses på som en aftale imellem studerende og underviser. Ikke desto mindre er de eneste regler, som de studerende egentlig har at gå ud fra på området, meget forvirrende. Efter tre dages fravær afhænger konsekvenserne af underviserens vurdering. SKAL FRAVÆR MELDES? Der er mødepligt til alle skemalagte aktiviteter. Fravær på grund af sygdom meldes omgående til informationen eller læreren. Uden rettidig sygemelding betragtes fraværet som udgangspunkt som ulovligt. Ved sygdom i mere end tre undervisningsdage kan læreren kræve dokumentation fra læge. Ved sygdom på prøve- og eksamensdage kræves altid dokumentation fra læge. Studerende skal selv betale for udstedelse af lægeerklæring. Andet fravær skal på forhånd tillades af læreren for at være lovligt. Kilde: Studieordningen Tekst Kathrine Ejdum Foto Uffe Weng TILFÆLDIG STRAF Erstatningsopgave ja tak På grund af sygdom måtte Anna Maria Kristensen igennem frygten for at skulle til udvidet førsteårsprøve I efteråret blev Anna Maria Kristensen, der på det tidspunkt var 2. semester studerende, syg. Hun lå i sengen med høj feber og missede derfor fire dage af et to-ugers researchforløb. Det betød, at hun skulle gå op i udvidet pensum til førsteårsprøven. Eksamensskræk blev forstærket Det var frygteligt, da jeg troede, at jeg skulle op i udvidet pensum til førsteårsprøven, fortæller Anna Maria Kristensen, der, på lægens ordre, måtte tilbringe fire dage under dynen. Jeg var rigtig frustreret over at noget som sygdom, der var ude af min kontrol, skulle styre, hvordan jeg skulle gå til eksamen. Anna Maria Kristensen er i forvejen nervøs for at gå til eksamen, og udsigten til at sidde endnu længere tid ved den grønne filt med et udvidet pensum i bagagen gjorde ikke eksamensfrygten bedre. Jeg var så nervøs for at dumpe, husker Anna Maria Kristensen. Udvidet pensum er en straf Anna Maria Kristensen regnede ikke med, at hun sagtens kunne være væk fra undervisningen uden, at det fik konsekvenser. Jeg kan godt forstå den tanke, at jeg ikke har lært alt det, jeg skal, fordi jeg var væk. Men jeg ser det som en straf at skulle op i udvidet pensum til førsteårsprøven, fortæller Anna Maria Kristensen. Anna Maria Kristensen mener, at det er en bedre ide at give de studerende erstatningsopgaver. En erstatningsopgave er ikke en straf, men bare en kontrol af, om jeg har lært det hele, fortæller hun og fortsætter: Jeg kan sagtens forstå, at jeg ikke bare kan være syg i fire dage uden, at der sker noget ved det. Det er jo alligevel 40 procent af forløbet, så en erstatningsopgave er helt sikkert rimelig. Alle bliver syge Anna Maria Kristensen havde sat sig ind i reglerne, inden hun blev syg. Hun synes, det er vigtigt, at man som studerende kender reglerne på skolen Det er helt sikkert de studerendes eget ansvar at sætte sig ind i reglerne, mener hun. På trods af kendskab til regler om eksempelvis lægeerklæring mener hun, at det er problematisk, at man som studerende ikke ved, hvordan man er stillet, hvis man er væk i fire dage på grund STRAF? Annas feber gav udvidet pensum. af sygdom. Så vidt jeg ved, står det ikke noget sted i studieordningen, at man skal op i udvidet pensum efter så og så meget fravær, tøver hun. Det er første gang, at Anna har været fraværende flere dage på grund af sygdom i sin studietid At være syg i fire dage i løbet af en vinter det er altså noget, der kan ske for alle, mener Anna Maria Kristensen. Anna talte senere med sin underviser og koordinatoren for researchforløbet, og hun fik efterfølgende af vide, at hun alligevel ikke skulle op i udvidet pensum til førsteopgaven, men kunne nøjes med en erstatningsopgave. Hun fik en uge til at løse erstatningsopgaven.

4 4 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR MARTS 2006 Tekst Jesper Langhoff, Frederik Pedersen og Martin Justesen COMPUTER-TILBUD Falsk reklame for studiecomputere Da skolen i januar reklamerede for studiecompuere med % rabat, lovede den noget, den ikke kunne holde. Besparelsen forsvinder i udgifter til opsætning af computeren. Det er en fejl, erkender skolens it-ansvarlige, Niels Mørk Reelt er der næsten ingen besparelse at hente på de bærbare computere, skolen tilbyder i samarbejde med it-firmaet Office line. Det viser en prissammenligning, Illustreret Bunker har lavet. Problemet opstod, fordi skolen udsendte reklamen, inden aftalen med Office line var i hus: Vi havde valget mellem at give de 1. semesterstuderende besked eller ej. Det værste, der kunne ske, var, at folk ventede med at købe deres computer, fortæller Niels Mørk, der er itansvarlig på DJH. Vi lovede noget, som vi ikke helt kunne holde. Set i bakspejlet er formuleringen i brevet ikke rigtig kr. til opsætning Niels Mørk forklarer, at Office line tager 500 kr. for at gøre computere klar til brug, og at en ordbog på computeren også koster 500 kr. Besparelsen bliver dermed spist op af udgifterne ved at gøre computeren klar. Men det har de studerende ingen chance for at vide. Ud fra tilbuddet kan man nemlig ikke læse, hvad computeren koster, og hvad Office lines fortjeneste er. Vi har bedt Office line om at lægge økonomien frem, så man som studerende kan se præcist, hvad de enkelte dele koster, siger Niels Mørk, der nu vil tjekke op på, hvorfor det ikke er sket. Niels Mørk erkender, at det er en fejl, at skolen endnu ikke har informeret om, at der ikke er nogen besparelse at hente ved at vælge tilbuddet fra Office line. Fremover vil man nøjes med at henvise til web-adressen, hvor det er udspecificeret. Halvdelen førstegangskøbere Når skolen overhovedet er begyndt at formidle tilbud til studerende, skyldes det, at en undersøgelse for halvandet år siden viste, at stort set alle studerende på DJH har bærbare computere. Heraf var cirka halvdelen førstegangskøbere. Med den i forvejen store satsning på Medianet ville skolen give de studerende gode vilkår for at arbejde på det nye netværk. Derfor undersøgte it-afdelingen muligheden for at tilbyde de studerende såkaldte prækonfigurerede computere. Altså maskiner som ved leveringen er klar til brug. Tilbuddet kører minimum de næste to semestre. Indtil videre har 7-8 studerende benyttet sig af det. It-afdelingen satser på, at man fremover kan supplere det med rabat på køb af ipods uafhængigt af køb af computere. Tekst Peter Eggert Vesterlund Foto Uffe Weng KAJ Tekst Peter Eggert Vesterlund MØDEPLIGT Underviser: Afskaf mødepligten på DJH Mødepligten er umulig at administrere og hører fortiden til, mener underviser PINLIGT KaJ s kasserer måtte præsentere et nødregnskab med manglende kroner. -FORTSAT FRA FORSIDEN-...I månederne efter indbruddet havde formanden og kassereren forsøgt at genskabe foreningens regnskab bedst muligt. Men da der skulle gøres status overfor medlemmerne, manglede der altså stadig at blive redegjort for kroner, svarende til en femtedel af det samlede regnskab. Alligevel blev det amputerede regnskab godkendt, og der blev ikke stillet mistillidsvotum til bestyrelsen. Til gengæld blev det tilføjet i vedtægterne, at regnskabet for fremtiden altid skal opbevares forsvarligt, så den ulykkelige hændelse ikke gentager sig. Selvom folk godt ved, at det er en frivillig forening, er det jo et kedeligt signal at sende. Regnskabet er jo afgørende for enhver forenings troværdighed. Lige præcis posten som kasserer kræver mere professionalisme end andre poster og det krav har Brian ikke levet op til. Det tager han nu konsekvensen af, siger Peter Hammer. Fredsvalg Hos KaJ s storebror, Dansk Journalistforbund, tror man ikke, at det forsvundne regnskab vil få alvorlige konsekvenser hverken med hensyn til troværdighed eller medlemstal. Det er en ulykkelig situation, når et regnskab bliver stjålet. Som jeg forstår det, har kassereren forsøgt at være forsvarlig, så jeg vil ikke lange ud efter nogen. Der er taget hånd om det det synes jeg er det vigtigste og lad os så se fremad, siger formand Mogens Blicher Bjerregård. Han understreger dog, at det samme aldrig ville kunne ske i Dansk Journalistforbund, hvor sikkerhedsforanstaltningerne er langt mere omfattende. Ifølge KaJ s nu tidligere kasserer er de kroner blevet brugt på en lang række mindre udgifter som rejserefusioner og mad til bestyrelsesmøder. Anders Lai fra 4. semester blev på generalforsamlingen valgt som ny kasserer. Han var den eneste, der stillede op. Hvorfor er DJH en af de eneste videregående uddannelser i Danmark, der hårdnakket håndhæver mødepligten? Det spørgsmål har mange stillet og nu også Jens Nørlem, leder af Kurser og Åben Uddannelse på DJH. Han mener, at mødepligten er et forældet begreb. Det er en måde at måle arbejdstid på, som hører industrisamfundet til. Det er ikke almindeligt på de job, man skal ud at bestride, siger Jens Nørlem. Strengt taget kan man møde op og sidde fuldstændig apatisk hen. Så har man jo opfyldt sin mødepligt, men man har ikke deltaget aktivt. Derfor valgte han at sætte mødepligten til debat, da lærerkollegiet holdt møde 7. marts. TA BUSSEN - LINIE 888 ÅRHUS ROSKILDE KØBENHAVN Virtuelt gruppearbejde Formand for lærerkollegiet, underviser Asbjørn Slot Jørgensen, er enig i, at mødepligten i sig selv er spild af tid og kræfter. Men at fjerne den er problematisk, fordi det vil kræve en fundamental omlægning af undervisningsformen på DJH. Det at deltage lægger sig meget tæt op af vores pædagogik på Journalisthøjskolen. Det bliver vanskeligt, hvis nogle studerende er væk. Det er et problem for alle, fordi det simpelthen sænker niveauet. Enten må man sikre, at de studerende er tilstede, eller også må man ændre på undervisningsformen, mener Asbjørn Slot Jørgensen. Han er dog ikke afvisende overfor at diskutere mulige alternativer til mødepligten. Jens Nørlem mener derimod, at man allerede nu kan undvære mødepligten ved at flytte større dele af undervisningen over i et virtuelt rum. Det giver skolens nye web-system, Medianet, mulighed for. Der kan vi tilbyde grupperum det kan vi jo ikke i fysisk forstand, siger han og henviser til, at gruppearbejde på DJH oftest er forvist til biblioteket eller kantinen. I et virtuelt fællesskab kan der sidde én på toppen af skibakken i Østrig. En anden kan sidde i Norge. Og så kan der sidde to på hver deres studerekammer i Århus. KUN 120 KR. For studerende og seniorer fra mandag til torsdag Rejsetid ca. 3 timer Afgang fra Århus rutebilstation Tlf Online booking:

5 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR MARTS Tekst Niels Søndergaard OPTAGELSESPRØVE Nordiske venner mister hjælpende hånd Færinger og islændinge må nu konkurrere på lige kår med danske ansøgere, når de sveder ved tasterne til optagelsesprøven Er hierarki stavet rigtigt? Hvad er CEPOS? Islændinge og færinger er under ekstra pres til årets optagelsesprøve, når de hamrer i tasterne i takt med urets tikken. Reglen, der hjalp vores nordiske venner, er væk. Nu konkurrerer de på lige kår med danske kandidater. En skriveglad færing kunne indtil i år få plads på skolen, hvis han eller hun formulerede de danske gloser til et sekstal eller bedre i alle opgaverne. Også selvom de fleste danske ansøgere fik højere karakterer. En regel sikrede uddannelse i knivskarpe vinkler og kritiske spørgsmål til de to bedste ansøgere fra henholdsvis Island og Færøerne. Det danske mindretal i Sydslesvig havde på samme præmisser lagt billet ind på to pladser. De seks reserverede sæder forsvinder nu, fordi Undervisningsministeriet har ophævet reglen. Færøske redaktører er utilfredse Ændringen af reglen møder modstand hos ansvarshavende redaktør på den færøske avis, Dimmalætting, Ingi Samuelsen. Han mener, at reglen var en vigtig håndsrækning. Når en færing består prøven, men ikke kommer ind på grund af den store efterspørgsel, betyder det jo ikke nødvendigvis, at han ikke er kvalificeret, siger Ingi Samuelsen Hvorfor er det lige præcis dem, der skal have særbehandling? - Erik Farmann Redaktør for den anden store færøske avis, Sosialurin, Jan Müller, bakker ham op. Han mener, det er meget væsentligt for færinger at kunne blive uddannet i Danmark. Forskellen er, at vi ikke har en skole for journalister på Færøerne. Det er jo blevet en selvfølge, at færinger har denne ret. Jeg forstår ikke, hvordan man nu pludselig kan lave det om, siger Jan Müller. En af fortalerne for afskaffelse af reglen er leder af optagelsesteamet på Danmarks Journalisthøjskole, Erik Farmann. Han mener, at tiden er løbet fra den gamle lov. Nu taler vi så meget om ligestilling blandt etniske minoriteter. Hvorfor er det lige præcis dem, der skal have særbehandling. Hvorfor ikke kurdere og pakistanere? Erik Farmann peger på, at ansøgere fra de nordlige øer også kan tage andre steder hen. For eksempel USA. Tvivl om talentet Erik Farmann mener, at særreglen giver bagslag for færinger og islændinge undervejs i uddannelsen. Så har de simpelthen ikke det beredskab, der skal til for at klare sig. Færøske Ella Poulsen, 23, fra tredje semester kom ind via særreglen. Hun husker de første uger i den grå bunker som ret hårde. På den anden side tror jeg ikke, jeg havde det sværere end mine danske klassekammerater, siger Ella Poulsen, der efter et år på skolen scorede et ottetal ved førsteårsprøven. Hun mener, at det kun er rimeligt med et færøsk handicap til prøven. Når hun er færdig på Journalisthøjskolen, går turen over Nordsøen hjem til Færøerne. Her vil Dimmalættings redaktør, Ingi Samuelsen, sikkert byde hende velkommen. Han tror, at færøske medier får problemer på grund af de skrappere krav. Redaktionerne på de færøske aviser ansætter i stigende grad folk med andre uddannelser. Der er simpelthen ikke nok kvalificerede journalister. Jeg er meget ked af, at den regel forsvinder. Jeg er bange for hele den færøske stand af journalister. For vi har i den grad brug for uddannede folk. DJH til hest 40 studerende fra 7. semester på DJH var i marts på pletten, da Danmarks bedste hingste skulle kåres i Herning. De studerende dækkede begivenheden i døgndrift, hvilket førte til omkring 100 produktioner fordelt på forskellige medier. Gå ind på dvhingst2006 og læs blandt andet om Superhingsten og hestebøffer eller se video fra det store dressurshow. Nyt DJH-blad: 180 grader I frustration over forpligtelsen til at lave proper journalistik har en flok 2. semesterstuderende startet deres eget blad, 180 grader, som kun skal bringe den halve sandhed. Ifølge bladets manifest skal humor, satire, hvide løgne og løse rygter i højsædet, og man vil i det første nummer blandt andet kunne læse om Kim Minkes hemmelige søn. Man kan komme på mailinglisten ved at sende en tom mail til Tekst Karina Svensgaard DIREKTØRTID Til timerne til tiden Kom til tiden, lyder bønnen fra både undervisere og studerende på DJH. Lær det nu eller drop faget, lyder det ude fra den virkelige verden Stille smøler de sig forbi underviseren, skyder genvej mellem bordene, skubber stolen ud, smider overtøjet og slæber de syv mest nødvendige ting op af tasken for til slut at smække deres bærbare op, som starter med den karakteristiske Windows-jingle. De forstyrrer, irriterer og stjæler opmærksomheden. Studerende, der kommer for sent. Appel fra og til studerende Hos de nye 1. semesterstuderende er det et problem, at enkelte af deres medstuderende ikke kan finde ud af at møde til tiden. På opfordring fra de studerende selv har underviserne på 1. semester rundsendt en mail med appel til hele semesteret om at stramme op på det punkt. Malene Koops Grønborg fra hold fem evaluerede i sidste uge første forløb sammen med sine holdkammerater og underviser Søren Boy Skjold. Vi er enige om, at det simpelthen ikke kan passe, at så mange kommer så meget for sent, særligt i Frøberts. Det er vildt forstyrrende, siger Malene Koops Grønborg. Hun håber, at de studerende vil tage det op til efterretning. Udover en opfordring til de studerende om at vise hensyn har studieleder Solveig Schmidt ikke noget bud på forbedringer. Det er svært med overordnede retningslinjer. Det er jo en del af skolens politik, at man kommer til tiden. Så spørgsmålet er, hvor meget socialpædagogisk arbejde vi skal lave som undervisere, siger Solveig Schmidt. Låse døren kunne være et bud, men det er ikke tilladt af hensyn til brandsikkerheden. Intet hjælper At låse folk ude har han prøvet. Thorkild Ellerbæk er radiounderviser og har været på DJH siden Jeg har forsøgt stort set alt. At ignorere dem, at nidstirre dem og stoppe med at tale, når de kommer ind. Jeg har låst døren, men så står de bare og hamrer og vil ind, fortæller Thorkild Ellerbæk og tilføjer, at han også har forsøgt at begynde timen klokken 9.15 i håb om at få de sidste med. På hans sidste radioforløb lød det ofte således: Skal vi ikke lige vente på de sidste? Og det selvom klokken for længst havde passeret ni. Men det er ikke fordi, Thorkild Ellerbæk er ligeglad med mødetider. Det sker i erkendelse af, at intet andet fungerer. Det er irriterende, umodent og mangel på respekt, siger Thorkild Ellerbæk om de sene studerende. Lær det eller drop faget I bliver halshugget, lyder det faretruende og grinende fra journalist Miki Mistrati, der er medejer af Bastard Film, på spørgsmålet om, hvad der sker, hvis en praktikant kommer for sent. Ifølge Miki Mistrati handler det om ændring af indstilling, og det skal sidde på rygraden, siger han. Det lyder banalt, men kilder skal behandles med meget stor respekt. Vi beder kilder om deres tid, så kan vi ikke bare piske ud af døren i sidste øjeblik. Vi skal møde op i ordentlig tid og se ordentlige ud, forklarer han. At komme for sent kalder han respektløst, uprofessionelt og spild af folks tid. Det hedder frihed under ansvar, men det drejer sig om meget lidt frihed og rigtig meget ansvar. Journalister skal komme til tiden, det er en del af at holde en aftale. Kan de ikke det, så kan de godt finde noget andet at lave, siger Miki Mistrati. Hård konkurrence om optagelse 988 unge har i år meldt sig til optagelsesprøven i håbet om at komme ind på DJH s journalistlinie. Det er en stigning på ti procent i forhold til sidste år. Ca svarende til en fjerdedel - vil blive optaget. 174 har søgt om at komme til optagelsesprøve for fotojournalister, hvor der kun er 8 pladser at slås om. Det hele løber af stablen lørdag den 6. maj. CFJE samarbejder med The Poynter Institute Center for Journalistik og Efteruddannelse har indgået en aftale om samarbejde med den amerikanske journalistskole The Poynter Institute. Aftalen indebærer blandt andet en Poynter sommerskole i Danmark og særlige forløb for skandinaviske journalister i hovedkvarteret i Florida. Aftalen er et led i den internationalisering, CFJE er i gang med i øjeblikket.

6 6 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR MARTS 2006 Tekst Louise Gade Sig Foto Uffe Weng KAJ-FEST En for lækker lækker fest Vær dig selv vær lækker var temaet til KaJ-festen lørdag den 11. marts. Godt nok havde de journaliststuderende maver som tørretumblere og alt for mange blodårer, men lækre det var de! "DET ER LØGN. Knaldede I?" Spændte som jomfruer på bryllupsnatten står tre piger på dametoilettet og afventer svar på det meget lidt indirekte spørgsmål. En fjerde pige slænger sig op ad håndvasken. Hun slår blikket ned i klinkegulvet og får rødmossede kinder. Der er pludselig bomstille. Så ser hun op og sender et skævt, lummert smil til de tre andre piger. "DET VAR SÅ PISSE- GODT," hviner hun med ét og vifter forfjamsket med hænderne. De andre piger hyler som grise og gør staldkåde krumspring i stiletterne for at vise deres begejstring. "Og seriøst, han var simpelthen så lækker," galer hun endnu højere. Perlekæder, bryster og hårkursbehandlede slangekrøller hopper og danser nu over det hele. "Han var så lækker!" skriger hun igen. Mave som en tørretumbler Baren er som altid festens pulserende hjerte. Det højre og venstre hjertekammer er proppet med pumpende journaliststuderende, der åbenbart er så tørstige, at de ville kunne patte en død vandrotte for armsved. I hvert fald mosler de sig febrilske frem i mylderet for at hamstre en skummende fadøl eller den uhyre eftertragtede tøsedrink White Russian - inklusiv en eksklusiv stjernekaster. To af de ventende skikkelser i hoben er KaJ-folkene Brian Mogensen og Petter Ettrup. Brian skotter løjerligt til Petter, og hans øjne stopper ved Petters t-shirt. Med åben mund og polypper stirrer Brian på mavsen, og efter en mindre menneskealder rækker han gelinde hånden ud og kører den engageret op og ned af Petters mave. LÆKRE Bagen på en uidentificeret festdeltager, formentlig af hunkøn, lyser op på dansegulvet. "Nøøj, du har et vaskebræt," konstaterer Brian Mogensen overrasket og fører i samme øjeblik Petters hænder over på sin egen lille vom. Et splitsekund skulle man tro, at de var et vordende forældrepar, der nysgerrigt mærker efter babyens spjæt, og at Brian når som helst kunne kaste rogn. "Prøv lige at mærke her," siger Brian med en kluklatter. "Jeg har en mave som en tørretumbler." Creme de la creme for ørerne På scenen har Retro Band efterhånden fået spændt guitarstrengene og smurt stemmen tilstrækkeligt til at gå i krig med alt godt fra 80 erne. Folk vågner op til dåd, da forsangeren, Ulrik Holm, med en sprød "på-den-lækremåde" stemme affyrer Vågner i natten. Creme de la creme for øregangene. Folk tuller hånd i hånd ud på dansegulvet og vrikker med hver en lækker tomme på deres kroppe. Trommeslageren leverer en så mastodontisk og hårdtslående rytme, at hans slagkraft bombesikkert kan levere energi til Olof Palmes Allé og omegn i mindst en uges tid. To piger på dansegulvet vikler sig ind i nogle forladte sølvserpentiner, der ligger på det klistrede flisegulv. De rokker i én uendelighed med popoerne og skaber en vaskeægte hormonkoger. Den ene pige har så stramme bukser på, at selv Nik og Jay må undres: "Hvordan fik hun sin røv i de pants?!" Retro Band bliver efter ungefähr fem fadøl afløst af diskotek Spacemoon. Bag DJ-pulten står Kasper Borg. Han er trukket i en sort og hvidstribet skjorte samt et skrigende lyserødt slips. "Det var lige det, der hang forrest i skabet," klukker Kasper og knuger slipseknuden i sin ru hånd. "Jeg er elektriker til hverdag, så jeg er ikke en ørn til at matche farver." ABC s 'look of love' tordner ud af højttalerne. "3-2-1-sluk!" brøler Kasper Borg pludselig, og musikken stopper. "Det var aftenens sidste sang." Fanget i for mange blodårer Som ved et trylleslag fra Mystiske Mr. Mox er garderoben spækket med en skudefuld overrislede journaliststuderende. Hvileløst venter de på at få deres jakker. Den hule klang af trætte grin og løssluppen bodegafilosofi svæver som en velpolstret dyne over massen. Thomas Nørdam Andersen fra 1. semester læner sig nonchalant op ad muren og strækker armene over hovedet, så den løse nålestribede skjorte glider et stykke ned og afslører knøsens arme. Et væld af blodfyldte og til en hver tid sprængfarlige blodårer kommer til syne. Thomas arme minder mest af alt om et labyrintisk krakkort med utallige blå blindgyder. "Jeg ved godt, det ser vildt ud sommetider," udbryder Thomas med et snert af snøvl i stemmen. "Det er bare, fordi jeg er et alt for kraftigt skelet fanget i alt for mange blodårer." En lyshåret fyr klemmer sig ud af menneskemængden og afleverer en sort filtjakke og et kindkys til en smilende pige. Han tager kælent fat om hendes hofter. Velvilligt hælder hun ansigtet til side, så hendes lille glinsende hestehale glider ned på skulderen, mens de kysser hinanden helt ind i himmelen. Sikke en erobring! Fyren fjerner forsigtigt munden og hvisker "Du for lækker." Hvad har du gjort for at være lækker i aften? Anita Steffensen, SDU Jeg har købt nyt undertøj. Det er hothips med sølvfarvede sommerfugle på. Derudover har jeg haft en hård kamp med mit hår. Jeg valgte så Nena/ retro 90 er/jeg kommer og ta r dig - håret. Brian Mogensen, 6. sem. I torsdags blev jeg klippet ved min frisør i Vestergade, kun fordi jeg skulle til KAJ-fest i aften. Og så har jeg taget mine raketunderbukser på. Raketterne symboliserer noget på mig, som peger opad og ryger af sted med et brag. Peder Grønfeldt, 8. sem. Jeg har taget tøj på, som er nemt at tage af igen. Knapperne flyver jo nærmest op, bare man kigger på dem. Så hvis der er nogen, der er klar, så er jeg klar Signe Markvard, 4. sem. Jeg har sgu været i bad. Jeg brugte wash-and-go. Der stod, at det pepper hårbunden op, og at man bliver frisk af det. Det passer! Mads Plougheld, 3. sem. Jeg har sat håret vildt. Og mine solbriller udgør også en stor del af lækkerheden. Mit look er gennemført: hvide sko, hvide bukser og hvid habitjakke. Det var 70% off i H&M. Sidst jeg havde det på var til et bryllup. Se, jeg har stadig noget slør i lommen.

7 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR MARTS Tekst Hanne Damgaard og Solveig Willum Foto Uffe Weng og Gregers Tycho Axelsen RUSTUR SVIMMEL Fredsduerne drak fad og tacklede tyskere for at vinde Den Gyldne Phustage - som straks efter blev stjålet fra dem. SVEDIG-GLAT Rusturens dansegulv lagde træ til salsa, ølsøer og utallige væltede kroppe under russernes udskejelser. Stive stormer Stendis Februars rustur var et inferno af tyveri, druk og heftige nedlæggelser Hundredevis af intetanende BILKA-kunder får fredag d. 24. februar et chok af dimensioner, da 130 DJH-russere i sikker kapgang indtager geschæften for at tanke dåse-harboe og smøger i læssevis. Mens dopingkontrollører fra Hold 3 spreder skræk og rædsel mellem BILKA-hylderne, får DDR-holdet hvervet deres første rekrut, da en lille pige erklærer til sin forfærdede mor og Anna Boel (aka Janni fra Hold 6): Mor, jeg vil være østtysker til fastelavn. Før BILKA-folket finder ud af, hvad der er hændt, sætter russerne atter kursen mod Stendis et stille paradis i landlige omgivelser og lugt. Fredsduer på krigsstien Aftenens events står på hyldest til det bedst udklædte hold, druk og heftige nedlæggelser. Det er ikke blot det ølindsmurte dansegulv, der formår at lægge folk ned på stribe, også ølstafetten kræver sine ofre. Scenen er sat. Det er en mørk februarnat. Stemningen er intens. De fugleinfluenzaramte fredsduer og DDR-folket har bællet sig til finalen. Da startskuddet lyder, forvandler fredsduerne sig til glubske gribbe, der nådesløst slår ned på de regelrette tyske steroidevrag. Første offer er den uskyldige DDR-Mie, der brutalt bliver slagtet af Christian fra Hold 5. Jeg tror, vi begge prøvede at undvige. Skridt for skridt bredte panikken sig mere og mere i hans ansigt, siger en chokeret Mie efter overfaldet. Gerningsmanden kan på grund af hukommelsessvigt desværre ikke udtale sig. Men massakren ender ikke her, og de falske duer kræver endnu et offer. Uden at tænke over det sænkede jeg skuldrene og lagde an til en rugby-tackling, siger den ellers sympatiske Mikkel, BILKA-STORM Hold 1's løsslupne blinde har opsnuset ølpallerne i BILKA Tilst. der nedlægger Maz fra Hold 6 på sin vej mod Den Gyldne Phustage. Holdkammeraterne hævder hårdnakket, at Mikkels deltagelse i ølstafetten ikke bunder i hans femårige rugbykarriere, men hans sublime talent for at tylle øl. Fra Hold 6 siger en slemt såret Maz: Det var, som når en flue bliver mast på forruden af en SEJR Sisse fra Hold 5 jubler med Phustagen. Volvo. Uskyldig Phustage bortført Trods heftige protester fra rusvært Stine løber Hold 5 af med sejren. Sejrsrusen varer dog ikke længe, og det er med bøjede næb, at duerne indser, de har mistet deres trofæ. Den Gyldne Phustage er bortført! Det vides ikke, hvor den befinder sig, men kidnapperne har på Mailport lagt beviser på, at Phustagen endnu består. Hvor længe den bliver holdt i live, afhænger tilsyneladende af Hold 5. Vi ved ikke noget, det er bare gisninger, men man kunne jo forestille sig, at Phustagen var blevet transporteret til Århus i en hvid Opel, af én der skulle til en Depeche Mode-koncert. Men det er jo ikke noget, vi ved noget om. Det er bare gisninger, spekulerer en gådefuld Steffen fra Hold 3. Løsesum og gerningsmænd er endnu ukendte. De forbudte trin Nærmest ugenkendelige er de spæde DJH-aspiranter, da de lørdag aften indtager balsalen i det stiveste puds. Stive bliver de også senere på aftenen, men det er en helt anden historie. Aftenen byder på delikat middag, dans og druk. Heftige vrik og voldsomme styrt præger salsadysten. Det lumske dansegulv, der endnu en gang har forvandlet sig til en nådesløs skøjtebane, blander sig i russernes forbudte trin. Dansegulvet er dog ikke den eneste udfordring også musikken spiller deltagerne et puds under konkurrencen. En forurettet Johanna fra Hold 6 begrunder sin og makkerens diskvalificering fra salsakapløbet med, at: Musikken var så usalsa, at vi slet ikke vidste, at konkurrencen var gået i gang. Vi stod bare og øvede. Ligesom Johanna får mange andre dansedrømmene knust den skæbnesvangre aften af et prik på skulderen fra en af de hjerteløse dommere. Blærestop Søndag vinker russerne sørgmodigt farvel til Stendislejren, og bussen sætter kursen mod Århus. Knap er de sidste bagstive pjalter klatret ind i bussen, før klageskrigene lyder. Tårerne i Toke fra Hold 6's øjne skyldes ikke blot hans store sorg over, at et brag af en rustur er forbi, men også en tissetrang af dimensioner. Det skaber et særligt bånd mellem Toke og buschaufføren. Sidstnævnte er heller ikke afvisende overfor forhandlinger om et stop i vejkanten: Hvor meget vil du give? siger han til Toke, der høfligt kommer med et mere konkret forslag til chaufføren: Vil du stoppe, eller vil du hellere have, at jeg tisser i din bus? Efter indtrængende bønner og trusler om tis bliver der gjort holdt, så Tokes og andres spændte blærer kan tømmes. Da busserne sent søndag eftermiddag triller ind på DJH s parkeringsplads, er det en flok hærgede russere, der slæber sig ud. Alle drager de nu hjem for at pleje deres tømmermænd; den smertefulde, men garanterede, sidegevinst fra turen. BLÆRET Det ser altid godt ud, når nitten mænd pisser på en mark med dilleren frit fremme i februar.

8 8 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR MARTS 2006 Tekst Jakob M. Volf DEMOKRATIUNDERSKUD DJH mangler lovpligtigt råd Ifølge loven skal der være et De Studerendes Råd til at varetage de studerendes interesser på DJH. Men rådet er komplet inaktivt, fordi der sidder alt for få medlemmer i det De Studerendes Råd (DSR) er et slags elevråd, der skal være det direkte led mellem de studerende og ledelsen på DJH. Rådet har endda magt til at vælge et af skolens bestyrelsesmedlemmer. Men på Journalisthøjskolen er der slet ikke noget fungerende råd. Petter Ettrup læser på andet semester og er medlem af DSR, men det har han aldrig kunnet mærke. Da jeg blev valgt ind for snart et halvt år siden, fik jeg en , hvor der stod Velkommen til De Studerendes Råd, og så har jeg ellers ikke hørt noget siden. Jeg ved ikke engang, hvem de andre medlemmer er, siger han. Tre valg var ikke nok De forskellige uddannelsesinstitutioner er forpligtede til at have et DSR det står i loven. Derfor skal Journalisthøjskolen sørge for, at der bliver afholdt valg til rådet. Valgudvalgsformand Hans-Henrik Holm udskrev valg til rådet i oktober, men uden det store held. Sidste gang var der den underlige situation, at der ikke var nok, der stillede op. Jeg udskrev valg tre gange og måtte til sidst konstatere, at vi kun fik de seks medlemmer, eller hvad det nu er. Jeg kan jo ikke blive ved, siger han. Der skal være 13 medlemmer af DSR. Derfor skal der formelt være syv medlemmer til stede, før rådet er beslutningsdygtigt, men det er reelt umuligt, fordi de ikke findes. Klart behov DSR skulle varetage de studerendes interesser omkring alle forhold på skolen. I dag ender en del af arbejdet hos KaJ, men de har hverken tid eller lyst til at tage sig af det. KaJ har så mange sager, at de skoleperifære ting let drukner. Der er helt klart brug for De Studerendes Råd, siger Petter Ettrup, der også er med i KaJ, og uddyber: Folk har en holdning til, om der skal være rygeforbud, om der skal være flere stikkontakter Der er helt klart brug for De Studerendes Råd. - Petter Ettrup, KaJ i kantinen og så videre. De har bare ikke nogen direkte kommunikation mellem de studerende og ledelsen. Og så længe rådet ikke duer, er der slet ingen tvivl om, at de studerende står svagere. Ingen grænser for DSR Uden DSR mangler DJH en lovpligtig organisation, som varetager elevernes interesser. Hans-Henrik Holm undrer sig over, at ingen stiller op. Man kan sige, at der nu er et demokratisk underskud på Journalisthøjskolen, og det er jo lidt ironisk, at demokratiets vogtere ikke kan finde ud af at deltage. Skolen er ifølge ham mere end parat til at forhandle med de studerende, hvis de kunne tage sig sammen og være med. Vi er da helt klart villige til at køre snart sagt alt igennem DSR, hvis det ellers kommer i gang. Lige fra snerydning til forbedring af skolens bygninger. Det kunne faktisk være alt muligt the sky is the limit. Nyvalg på vej Der er kun valg til DSR én gang om året, så egentlig kan det handicappede råd ikke suppleres før til næste semester. Men Hans- Henrik Holm mener godt, at han vil kunne lave et suppleringsvalg, hvis de nuværende medlemmer beder ham om det. Det vil Petter Ettrup gerne. Der er ingen, der har fortalt mig om den mulighed. Det bliver svært, for jeg kender jo ikke de andre medlemmer. Men nu vil jeg finde ud af det og få lavet et valg, for skolen har brug for det råd, siger han. DE STUDERENDES RÅD Der er kun fi re medlemmer af DSR på Journalisthøjskolen: Ole Hall er i praktik og har netop meldt sig ud af KaJ s bestyrelse, fordi han har for travlt Rune Eltard-Sørensen og Sebastian Charham er på orlov Petter Ettrup er dermed det eneste medlem af DSR, der reelt kan engagere sig i arbejdet Lovbekendtgørelsen om DSR på DJH kan læses på: http: //www.retsinfo.dk/_getdocm_/ ACCN/B REGL Tekst Lise Soelberg Pedersen Foto Studienævnet STUDIENÆVNET DJH s ukendte magtfaktor Én gang hver anden onsdag mødes en lille gruppe studerende på DJH. Meget få ved, hvem de er, men ikke desto mindre er det dem, der bestemmer det meste Det er en helt almindelig onsdag eftermiddag i DJH s kantine. Kantinemutter nusser rundt bag disken, mens småklynger af journaliststuderende sidder ved de runde borde. De sludrer og slubrer i kaffekopperne. Ved ét af bordene sidder seks skikkelser, der laver noget lidt andet. Man kan ikke umiddelbart se det, men de er ikke helt ligesom de andre. Langt fra faktisk. Der er to fyre og fire piger. Taktfast bladrer de i hver sin stak papirer, mens myndige gloser fylder luftrummet mellem dem. Godkendt! Det dér kan vi bare ikke gå med til. Hvor mange ECTS skal der til her? Det er de studerendes repræsentanter i studienævnet, der sidder her. De er mødtes for at gennemgå dagens dagsorden. Snart skal de nemlig mødes med en anden del af institutionens sværvægtere. Nåleøjet Studienævnet. Du har sikkert hørt det et væld af gange uden at overveje, hvad det egentlig er for en størrelse. Når du udfylder evalueringen efter dit sidste undervisningsforløb, står der, at den skal godkendes af studienævnet. Når du får lyst til at flytte dit 8. semester til udlandet, skal du have studienævnets samtykke. Når underviserne laver undervisningsforløb om, skal studienævnet se det efter i sømmene. Alt sådan noget går gennem det nåleøje, der hedder studienævnet. En lille halv times tid senere et andet sted på skolen lægger de samme seks rutineret papirstakkene foran sig på et andet bord. Punkt et er godkendelse af dagsorden. Er der nogen, der har noget til det? Stemmen tilhører DJH s studieleder Solveig Schmidt. Hun kigger rundt ved bordet. Her har de seks studerende sammen med fire undervisere slået sig ned. Tilsammen udgør de studienævnet. Studielederens blik rammer hvert enkelt medlem uden undtagelse. Her er en arena, hvor det daglige lærer-elev-forhold viskes bort, og studerende og undervisere er på lige fod. Sammen våger de over, om undervisningen på stedet lever op til de studerendes og skolens egne krav. Det næste er godkendelse af 1. semesters undervisningsplan. En studerende har en indvending: Én af de bøger, der er med i litteraturlisten, fik nogle hårde ord med på vejen fra det seneste 1. semester. Skal vi ikke tage den ud denne gang? De andre løfter øjenbrynene, gumler lidt på idéen. Man kunne jo også Tjo, jeg synes Argumenterne svæver over dampende kaffekopper, og snart bliver forsamlingen enige om at skåne 1. semesters pengepung for en bog, der tidligere viste sig ubrugelig. Nogenlunde sådan foregår hvert eneste punkt på studienævnets dagsorden. Det bliver vejet og målt af undervisere og studerende, som gør det bedste, de kan. Men hvis sandheden skal frem, så kan det blive meget bedre. I dag består halvdelen af studienævnet af seks studerende, heraf er fem 2. semesterstuderende og en fra 1 semester. Resten er undervisere. Vi har en god fornemmelse af, hvad der er godt og skidt i vores egne undervisningsforløb. For eksempel vil det nye 1. semester få en anderledes god behandling i forbindelse med kommatesten, end det foregående 1. semester fik. Vores problem er imidlertid, at vi ikke på samme måde er klar over, hvad der rører sig på de andre semestre. Har 7. semester pladsmangel? Er 3. semesters undervisere dovne? Er 8. semester kørt sur i Medianet? Vi hører ikke noget fra jer, men er det, fordi det hele er okay? Det er vi ikke sikre på, og derfor har vi skriblet denne historie for at fortælle, hvad der generelt foregår på studienævnsmøderne. Nu ved I, hvem vi er, og hvad vi kan gøre. Så er det op til jer. - Brug os! Studienævnet Fra venstre: Lise Soelberg, Ria Pedersen, Lea Laursen Pasgaard og Morten Nystrup. Fraværende: Bjørn Kock og Pia Buhl

9 INDENFOR 9 ILLUSTRERET BUNKER MARTS 2006 Tekst Magnus Bjerg og Kristoffer Miles Foto Kristian Sæderup REKTOR Vi fandt ham! Efter den senere tids debat om rektor Kim Minkes usynlighed på DJH s gange har Illustreret Bunker taget en snak med førstemanden om speeddating, irriterende klagesager og ikke mindst hans fremtid i rektorstolen Pas på hunden, står der på døren til Kim Minkes lyse etplansvilla. Der er nu ikke nogen grund til at blive bange. Ingen frådende kamphund kommer springende, da hoveddøren går op. Hunden er opdigtet, og skiltet hænger der kun på grund af de mange indbrud i kvarteret omkring Arendalsvej, hvor Journalisthøjskolens rektor bor. Advarslen har tilsyneladende haft den ønskede effekt. Vi har i hvert fald ikke haft indbrud, efter vi satte det op, siger Kim Minke smilende. Ifølge læserbrevsskribenter og tegnere i Illustreret Bunker har Kim Minke som rektor været ligeså usynlig som hans fiktive vagthund. Selv siger han, at dette bunder i en naiv forståelse af begrebet synlig ledelse. Han mener, at ledelsen skal være synlig i kraft af sine resultater ikke i kraft af sin fysiske tilstedeværelse på skolens gange eller i kantinen. Derfor tog Kim Minke i sidste uge turen til Handels- og IngeniørHøjskolen i Herning for at samle erfaringer, der kan forberede DJH på en uddannelsesverden, der inden for den nærmeste fremtid vil gennemgå kraftige forandringer. Minke på frierfødder Meget af Kim Minkes tid bliver i disse dage brugt på diskret speeddating med mulige, fremtidige partnere. Hjemme i villaen har konen Conny dog ingen grund til at føle sig usikker. De mulige bejlere, der alle flirter som gæster til et enkebal, er i virkeligheden universiteter, seminarier og andre uddannelsessteder. Dette dating-marked for højere læreanstalter er et resultat af regeringens udspil om en sammenlægning af de videregående uddannelser i kæmpecentre. Ligesom ved kommunesammenlægningerne sidste år har institutionerne nu mulighed for selv at vælge partnere. Kan de ikke finde ud af det, vil de blive tvunget sammen. Men Kim Minke er skeptisk overfor tvangsægteskaber mellem for forskellige uddannelser: Jeg har svært ved at se, hvilken synergi eller fagligt fællesskab det vil give at samle sygeplejersker, lærere og radiografer under et tag. Selv om Kim Minke tvivler på de fremtidige centres fordele, har han haft gang i flere stævnemøder. Men hvilke mulige partnere hans DJH-hjerte er brændt varm på, tilbageholder han med et glimt i øjet. Det er dog ingen hemmelighed, at DJH og Den Grafiske KIM MINKE DJH s rektor synes, det er sjovt at være på DJH, men behandling af klagesager er en sur pligt. Højskole i København har ringforlovet sig og nu blot venter på accept fra undervisningsminister Bertel Haarder. Forklædt som tysker Tilbage i dagligstuen sidder Kim Minke med benet ungdommeligt henslængt over lænestolens armlæn og blotter to skinnende spejder-accessories under de praktiske lædersko, han går med. Et par metalmodhager gemmer sig under sålen og kan slås ud, hvis en gletsjer skulle komme i vejen. Men de er nu nok mest til schweiziske villaejere, der ikke vil glide de sidste meter ned ad deres stejle indkørsel, som Kim Minke siger. Pigsko til trods er det ikke Alperne, der udgør hans foretrukne feriemål. Rektoren tager derimod tit med sin Conny, der er gymnasielærer i engelsk, til London. Og i vinterferien besøgte de Sri Lanka, hvor Kim Minke på egen krop mærkede Muhammed-krisens globale konsekvenser. På grund af den truende stemning flagede Kim Minke ikke med sin nationalitet han udgav sig for at være tysk turist. Det er kun syv procent af befolkningen, som er muslimer på Sri Lanka, men de gjorde sig meget kraftigt bemærket, fortæller han. Ærgerlig tidsrøver Hjemme fra ferie venter dagligdagen og de sure pligter, der også hører med til rektoratet. Den mest ærgerlige tidsrøver er klagesagerne, og på sidste postmøde var der seks af slagsen. Studerendes klager kan prøves ved fire instanser, hvor rektor er nummer to i rækken. Kim Minkes holdning til de studerendes mange ankemuligheder er krystalklar: Systemet for klager i Danmark er helt hysterisk. Det ville være fint, hvis man kunne klage én gang, men fire gange. Det er jo vanvittigt. Kim Minke mener, det danske klagesystem er så omfattende, at selv kollegerne i forbuds-sverige ser måbende til. Han kan heller ikke se det fornuftige i, at studerende ikke længere risikerer at få deres karakter sat ned, når de klager over den. Han ser det som et usundt system, at man kun kan vinde på at klage. Ikke tid til bio Anderledes positive oplevelser har Kim Minkes magistergrad i film og tv-videnskab givet ham i biografens mørke. Jeg har oprindeligt en uddannelse i at være god til at gå i biografen. Det betyder, at jeg kan få en masse ud af det værste lort, griner han. Det er dog sparsomt, hvad rektoren bruger sin filmuddannelse til i disse år. Den sidste film han så i biografen var Goodbye Lenin, der tog de danske biografer med storm tilbage i sommeren Prisvindende tyske spillefilm er der ikke meget tid til at fornøje sig med som styrmand på DJH, men Kim Minke mener, det er det hele værd. Det er sjovt at være rektor på DJH, fordi det forener de to mest betydningsfulde sektorer i den moderne verden: uddannelse og medier, siger Kim Minke smilende og fortsætter: Det er uddannelsen, vi alle skal leve af, og aldrig har medierne haft så stor en indflydelse som nu. Rektors varme sæde Alt godt har som bekendt en ende, og til efteråret bliver rektorstillingen genopslået. Direkte adspurgt om han vil søge sin egen stilling igen, svarer Kim Minke med en alvorlig mine: Det kommer an på institutionsreformerne. Udfaldet af dem er helt afgørende for, om jeg søger igen. Til spørgsmålet, om det i den kommende reform er mere selvstændighed for DJH, der skal få Kim Minke til at genansøge rektoratet, svarer han med et hemmelighedsfuldt smil: Når I nu spørger så konkret, bliver jeg nødt til at give jer et politikersvar: Der er rigtig mange faktorer, der spiller ind. BLÅ BOG : KIM MINKE 1950: Fødes af studerende forældre i Holbæk. Faderen bliver senere gymnasielærer og moderen gymnastiklærer : Rosenvangsskolen, Århus : Tager den lille piccolo-eksamen (sproglig studentereksamen red.) på Marselisborg Gymnasium, Århus : Fjumreår på kunsthistorie og engelsk : Mag.art i fi lm og tvvidenskab. 1975: Ansættes som underviser og forsker ved Institut for Presseforskning, der opsluges af DJH i : Afdelingsleder ved DJH. 1992: Prorektor ved DJH. 1994: Rektor ved DJH. Oktober 2006:???

10 10 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR MARTS 2006 Tekst Janni Møller Thomsen Foto Uffe Weng FODBOLD Åben Modus tilbage på træningsbanen Der er tårnhøje forventninger om oprykning hos fodboldklubben FC Åben Modus Fodboldklubbens præsident, den 22-årige Casper Jernholm Høygård, er ikke tvivl om, hvad klubben skal opnå i foråret. Ambitionerne for Serie 6-holdet er høje, og oprykning er et must. Han bebuder sin frivillige afgang, hvis denne målsætning ikke opfyldes. Sådan gør man nemlig i storklubber. Samtidig giver han udtryk for et brændende ønske om et tocifret antal tilskuere til forårets kampe. Mere opbakning fra lægterne. Han lover angrebsfodbold, og at FC Åben Modus som favoritter skal frem over stepperne og vinde hver gang. Forårets profil På grusbanerne ved Christiansbjerg træner holdets spillere under hårde og kontante ord fra Claus Kierkegaard alias Generalen, der er klubbens træner. Tidligt på sæsonen er det endnu kun en omgang let træning og lidt leg med bolden. Der skal finjusteres sparketeknik og opbygges kondition hos flere spillere. Der er dog én, træneren vælger at fremhæve som en mulig profil til foråret. Han var imponeret af den 26-årige veteran Nis R. Poulsen. Han står for de første to mål under træningen, og de bliver solidt banket ind. Åben Modus skal i superligaen indenfor fem år. siger han tørt, mens han tømmer sin velfortjente pilsner. Mens han rejser sig, vurderer han sin egen indsats til dagens træning. Det er altid den sidste aflevering, der går galt! KOLDE DRENGE Årets første træning foregik på en iskold og snedækket bane Tekst Anna Askov KVINDER OG FODBOLD Forårskåde ponyer Skiundertøjet blev luftet, da FC Åben Modus i kvinders nærvær sparkede sæsonens første træning i gang Tekst Jens Schabel FC Åben Modus. Sæsonstart. Lækre mandeben og et solstrejf på en svedig overkrop. Dette var min indre opskrift på fodboldtræningens første dag. Som lettere retarderet pige, når det kommer til fodbold, skulle jeg hurtig sande, at midtbanedynamoen Sigurd, slet ikke var en lygte, men bare en almindelig spiller. Ligeledes var cheftræneren, Claus Kierkegaard aka Generalen, slet ikke fodboldhandicappet på den Down s syndrom-agtige måde. De lækre mandeben, som havde lokket min journalistiske sans, blev erstattet af skiunderbukser og ét par blege, men utilgiveligt hurtigløbende, dog vinterelskende ben. Ingen overkroppe VIP-logen var et væltet skur og anførerbindet var, rent fysisk, noget helt andet end jeg havde forestillet mig. Eksamensresultater lækket på nettet Men disse drenge og deres røde kinder var det hele værd. De mindede mest om forårskåde ponyer på en varm græseng, mest af alt Dennis Bjerregaard som jeg i samme åndedrag kårede til træningens bedste ben. Intet kan beskrive den følelse, jeg har indeni. Næste stop bliver udlandet, udtalte han i sin glædesrus. Men til alle pigerne vil jeg pointere, at de svedige overkroppe må vente på sig, medmindre man sniger sig med ind i omklædningsrummet. Bonusinfo Når FC Åben Modus bliver sommerhede, er det godt at lade som om, man ved noget om fodbold. Her er lidt nyttig viden om offside-reglen: Når en fodboldspiller scorer mål, og der ikke er nogen medspillere i nærheden af ham, bliver målet annulleret. Dette gælder dog ikke målmanden, han må gerne være i nærheden af den omtalte spiller. Han skal jo blive stående i sin netboks. Hver gang der dømmes offside, får spilleren et grimt flag i nogle hæslige farver, der på ingen måde matcher hans tøj eller sko. Der er så meget kvinder ikke forstår DATALÆK For et hold på 2. semester er eksamensresultaterne ikke længere fortrolige. Deres underviser lagde nemlig en holdliste med både navne og studienumre ud på internettet. Med den kan de se hinandens eksamensresultater Hvordan ville du have det, hvis enhver på dit hold kunne se alle dine eksamensresultater både nu og fremover? Studienumrene bruges, når der udsendes lister med eksamensresultater. Ud for sit studienummer kan den studerende finde sin karakter. Det er smart, fordi navne kan udelades, og studienumrene er fortrolige. For 27 studerende på 2. semesterhold tre er det formål dog blevet noget omsonst. For da de begyndte på Indsamlings- og Analyse-forløbet, lagde underviser Nils Mulvad en holdliste ud på Medianet med både navne og studienumre. Med den liste kan de studerende snage i alle tidligere og fremtidige resultater for andre på holdet i resten af deres tid på DJH. Udveksler alligevel karakterer Studieleder Solveig Schmidt indrømmer, at der er sket en fejl og vurderer, at der må være sket et kommunikationsbrist, fordi Nils Mulvad ikke er fast underviser på skolen. Hun mener, at man må finde fejlen og oplyse bedre blandt lærerne fremover. Solveig Schmidt synes imidlertid ikke, at det er et alvorligt problem, at de studerende nu har fået kendskab til hinandens karakterer, og hun vil ikke gøre mere ved sagen. Jeg anser det ikke, som det mest private der findes, siger hun om karaktererne. I arbejder sammen i grupper. I står i klynger til eksamen og følger med i, hvad hinanden får i karakterer, siger hun om de studerende. Ingen bør udlevere lister Nils Mulvad har også selv svært ved at se, at situationen skulle udgøre noget stort problem. Jeg beklager, hvis jeg har begået en fejl, siger han og forklarer, at han ikke anede, at studienumrene ikke måtte viderebringes. Han afviser ikke, at han måske er blevet oplyst om reglerne, men forklarer at den information må være druknet i de mængder af s, han har modtaget forud for forløbet. I studieadministrationen synes Heidi Nielsen og Karin Degn- Andersen derimod, at det er både problematisk og et klart brud på reglerne, hvis anonymiteten omkring eksamen på den måde bliver brudt. De bliver bakket op af administrationschef Kirsten Jensen, der mener, at man bør omgås studienumrene omhyggeligt. Ingen medarbejdere på DJH bør udlevere en liste med studienumre og navne. Det ved alle medarbejdere, og alle bestræber sig på, at det ikke sker. Men der kan selvfølgelig ske en svipser, siger hun. Principielt forkert Stemningen på hold tre er lidt blandet, efter det kom frem, at studienumrene var sluppet ud. Flere siger, at selv om de ikke har noget videre imod, at andre kender til deres eksamensresultater, så mener de alligevel, at det er principielt forkert og at det dermed ikke længere er deres egen afgørelse, om andre får kendskab til deres karakter og bedømmelser ved eksamen.

11 ILLUSTRERET BUNKER INDENFOR MARTS Tekst Hanne Herborg Arnold Foto Uffe Weng KRAVLING PRISVINDER Rørende historier om afrikanske flygtninges vej til Europa gav Fikré El-Gourfti Kravlingprisen. Historierne brændte sig fast på nethinden Årets Kravling gik til Fikré El-Gourfti, som er praktikant på Politiken Fikré El-Gourfti befandt sig ved en grænsepost mellem Libanon og Syrien, da Miki Mistrati til KaJ-festen kunne udnævne ham som årets Kravling-vinder. En sms fra en ven informerede ham om, at han nu var 5000 kroner rigere. Og indehaver af den spritnye Kravling-statuette, som forestiller en cirka seksårig udgave af Henrik Cavling. Historierne fra det nordlige Afrika efterlod billeder på vores nethinder, som sidder der endnu, og som sandsynligvis vil blive siddende en rum tid, sagde Miki Mistrati, formand for Kravlingkomiteen, i sin tale. Brændte for det 28-årige Fikré El-Gourfti går på 6. semester og er praktikant på Politiken. Han vandt for en række artikler, han har skrevet i oktober om afrikanske flygtninge, der forsøger at komme over grænsen til Europa. I mere end et år boede de i de nordmarokkanske skove tæt ved det hegn, der udgør grænsen til den spanske enklave Ceuta og dermed EU. Problemet tiltrak sig pludselig offentlighedens opmærksomhed i oktober sidste år, da flere hundrede afrikanere stormede hegnet til Europa, og de marokkanske sikkerhedsstyrker åbnede ild og dræbte mindst seks. Jeg havde længe kendt til problematikken og gerne villet lave historier om emigranterne. Jeg synes, det er meget interessant og væsentligt. Og så blev det aktuelt, da de stormede hegnet. Jeg vidste, jeg ville kunne lave nogle gode historier derfra, fortæller Fikré El-Gourfti. Han fik uden problemer lov til at rejse derned sammen med fotografen Martin Lehman. Fikré El-Gourfti kender både området og det marokkanske samfund indgående. Hans forældre er fra Marokko og har et sommerhus kun tyve kilometer fra skovene, hvor flygtningene skjulte sig. Hans historier handler om de enkelte menneskeskæbner i området. Både dem, der ikke kom med over og skjuler sig for myndighederne i skovene udenfor hegnet, dem det lykkedes for og dem, der blev holdt fanget af den marokkanske hær, skjult for pressen. Det var virkelig noget, jeg brændte for. At tage derned og fortælle deres historier, understreger Fikré El-Gourfti. Den gode, modige historie Sidste år blev Kravlingprisen ikke uddelt. Kommiteen modtog kun fem indstillinger og mente ikke, at noget af det levede op til Kravling-standard. I år modtog de 17 indstillinger. Generelt set var der mange gode bud. De seks nominerede kunne principielt alle have vundet. Men hans havde især prentet sig fast, forklarer Miki Mistrati. Fikré El-Gourftis historie rummede efter komitéens opfattelse alle de gængse elementer i en god historie, som væsentlighed, identifikation, konflikt og aktualitet. Men komiteen peger på, at de kriterier ikke er absolutter: Forskellige mennesker har forskellige holdninger til, hvad den gode historie er. Og så alligevel. Der var altså en enkelt kandidat, som brændte igennem hos alle komitéens medlemmer - uagtet at vi har vidt forskellige baggrunde og kommer fra vidt forskellige dele af branchen, lød det i komiteens begrundelse. Den påpegede også, at historierne er velfortalte, blevet til under vanskelige forhold og afspejler et stort personligt mod. Spionage i teltlejr Militæret og myndighederne i Marokko var meget afvisende overfor pressen. På et tidspunkt havde Fikré El-Gourfti og hans kollega fundet frem til en lejr, hvor myndighederne skjulte tilfangetagne flygtninge. De sneg sig tæt på teltlejren og fandt en mand, der havde sneget sig væk fra teltene for at bede. Fikré El-Gourfti er ikke i tvivl om, at de ville have haft alvorlige problemer, hvis de var blevet set af militæret: Vi var bange for at blive opdaget af vagterne. Så var vi blevet anholdt for spionage, det er helt sikkert. Og jeg vidste også, at Danmark ikke ville kunne gøre noget, fordi jeg er marokkansk statsborger. Men vi skulle jo prøve. Fikré El-Gourfti har nok haft en fordel i sit kendskab til Marokko. Til gengæld ærgrer han sig over, at han ikke taler fransk, da mange af flygtningene ikke taler engelsk. Manden, de fandt udenfor lejren, blev interviewet ved hjælp af få franske gloser og tegnsprog. Fikré El-Gourfti forstod ikke et ord, men optog mandens fortælling på sin diktafon. Han begyndte bare at fortælle. Han havde noget på hjerte, han ville jo gerne have sin historie ud. Senere fik han båndet oversat over telefonen af en franskkyndig kollega. Artiklen blev skrevet i en bumpende bil på en 500 kilometer lang køretur til lufthavnen, med deadline pustende i nakken. Det giver stress. Det er på ingen måde sjovt at sidde og skrive i en bil, og man rammer hele tiden ved siden af. Vi blev også stoppet flere gange af politiet, som udspurgte os om alt muligt, så jeg næsten skulle redegøre for hele min livshistorie. Det var nogle meget specielle arbejdsvilkår, fortæller han. Overraskelse Tilbage på Politiken blev Fikré El-Gourfti modtaget med stor ros. Det overraskede ham, at det var gået så godt, trods omstændighederne. Det var svært at se selv, fordi jeg havde været så pessimistisk. Jeg troede, det var blevet noget værre volapyk. Jeg blev meget overrasket over resultatet, at det lykkedes at skrive og aflevere noget, der kom i avisen. Han blev også overrasket over at vinde Kravlingprisen. Og glad, selvom han ikke har nået at tænke meget over det, da han har haft travlt i Mellemøsten de sidste dage. Torsdag den 15. marts var Fikré El-Gourfti tilbage i Danmark og kunne endelig få overrakt sin pris af KaJ-formand Peter Hammer. Jeg er selvfølgelig glad. Jeg er meget beæret over, at de har valgt mine artikler.

12 12 ILLUSTRERET BUNKER MIDTERSIDERNE MARTS 2006 Tekst Uffe Weng På Paolo Pellegrins hold skulle vi alle lave en reportage. Jeg lavede en serie om udstødte i et af verdens rigeste lande. Jane - pigen på billedet - fandt jeg dér, hvor mange af de over 7000 narkomaner i Oslo tager deres junk. Døden i Ardoyne. Der var pludseligt en bølge af selvmord, der skyllede ind over en mindre katolsk by i det nordvestlige Belfast. Jeg stødte på historien i april Jeg researchede på den, men min praktikplads ville ikke have historien, så i halvandet år lå den bare som en note i den mentale kinabog. Udsigten til at fotografere den største folkelige begivenhed I Europas historie fi k mig til at bruge nogle undervisningsfri dage på at rejse til pavens begravelse. Jeg havde længe gået med ideen om, at når Paven døde, ville det blive noget helt specielt. Noget jeg bare måtte opleve med mit kamera. Årets Portræt, 2. pris. Foto: Rune Feldt-Rasmussen Visuel Journalistik På Internettet, 1. pris. Fotos: Henrik Kastenskov & Poul Madsen DJH ere høster priser på Årets Pressefoto Det er første gang, så mange elever fra DJH er blevet hædret på Årets Pressefoto. Syv fotojournalister og en lektor blev på åbningen den 3. marts hædret for deres arbejde. I følge Søren Pagter, leder af fotojournalistlinjen på Danmarks Journalisthøjskole, har det altid været de unge fotografer, der har været mest produktive og bedst til at fortælle deres historier. Også inden der var noget, der hed fotojournalist på DJH. Grunden til det skal findes i den ekstra tid, man har som studerende, der giver mulighed for at fordybe sig i sit arbejde med en historie. Vores elever er med tiden blevet langt bedre til at finde de væsentlige historier. Tidligere var det sådan, at eleverne løste en opgave ud fra devisen, at det skulle de for at bestå forløbet. Den tendens har nu fortaget sig og er skiftet ud med et større engagement og lyst til at fortælle en god historie. Når fotografen brænder for sin historie, giver det også en helt anden tilgang til måden at fortælle den på. En måde der giver et bedre færdigt resultat, og det er fedt at se som underviser! Alsidighed blandt fotograferne Jeg er igennem de cirka otte år jeg har været på DJH blevet spurgt om, hvorvidt der er en vis stil blandt vores studerende og deres fortællestil i fotografierne. Det er der ikke. Hvis der var, ville det være så enkelt! griner Søren. Han mener, at hvis det var så enkelt, ville han som underviser bare skulle stikke en skabelon ud til eleverne på 2. semester. Sådan fungerer verden ikke. Hvis der absolut skal være en speciel stil på skolen, ville den hedde alsidighed. Søren Pagter mener, at det, der bedst kendetegner fotojournalisterne på DJH, er deres alsidighed i fortælleteknik og indgangsvinkler til de meget forskellige, men væsentlige historier der bliver fortalt. Historier der bevæger sig lige fra hverdagslivet på Lars Tyndskids marker til den større politiske historie ude i verden. Der findes en masse virkemidler, som vil kunne anvendes i fortællingerne, men det er forskelligt fra historie til historie, hvad der virker. De forskellige virkemidler kan være, hvorvidt en serie skal være i farve eller sort/hvid, fortalt symbolsk eller direkte, følsomt eller råt. Man bliver trukket lidt rundt i manegen, man bliver overrasket og udfordret, hver gang en elev afleverer billeder. Det er fedt! smiler Søren Pagter. Sikker stil Foruden sine nuværende studerende fremhæver Søren Pagter også valget af sin tidligere elev Peter Hove Olesen fra Politiken som Årets Pressefotograf, som et bevis på den alsidighed der er den stærke side af dansk fotojournalistik. Som underviser er det fedt at se sine elever fra både 2.-, 3.- og højere semestre være med helt fremme til konkurrencer som blandt andet Årets Pressefoto. Det og så, at Mads Greve som underviser vinder, virker som en gulerod og giver én lyst til at fortsætte fastslår Søren Pagter, mens han hurtigt tilføjer, at det også må have en positiv virkning på eleverne selv. Årets Nyhedsbillede - Udland, 1. pris. Foto: Mads Greve, lektor på DJH

13 ILLUSTRERET BUNKER MIDTERSIDERNE MARTS REKORDHØST PÅ ÅRETS PRESSEFOTO FOR DJH ERE Årets Danske Hverdagsbillede, 2. pris. Foto: Joachim Adrian Mikkelsen Ved en tilfældighed faldt jeg over, at fem ud af ti på verdensranglisten for kvindelige tennisspillere var fra Rusland. Jeg så det som en mulighed for at fortælle historien, om familiers vej ud af Ruslands slum, via noget alle kender, tennis. Årets Sportsbillede - Feature, 2. pris. Foto: Christian Als Mia Jørgensen er 33 år og er taget til Poznan i Polen for at få foretaget en fedtsugning på Klinika Kolasinski. En klinik der har specialiseret sig i kosmetisk plastikkirurgi. Udgangspunktet var at lave nogle parportrætter. Jeg fandt på et lille koncept; Må jeg vække jer med mit kamera? Hos nogle par jeg kendte, aftalte jeg, at jeg en morgen bare ville låse mig ind, gå direkte ind i deres soveværelse og begynde at fotografere, indtil de var vågne og ville stå op. Åben Klasse, 2. pris. Foto: Martin Bubandt Jensen ÅRETS PRESSEFOTO Jan Enevoldsen også kaldet Buller er 42 år og på førtidspension på grund af overvægt. Han bor alene i et 80 kvadratmeter stort hus i Birket på Lolland, som han har købt for kr. Årets Pressefoto åbnede d. 3.marts i Odense. Udstillingen vil herefter være at fi nde i forskellige større danske byer. Syv elever og en underviser fra DJH blev hædret for deres billeder og historier. Årets Feature, 2. pris. Foto: David Bering

14 14 ILLUSTRERET BUNKER MARTS 2006 FOKUS: NYE JOURNALISTER R Tekst Casper Høygård PRAKTIK & JOB Nyuddannede vender tilbage til reden En tredjedel af alle nye journalister får job på deres gamle praktiksted På DR Syd er det et princip, at man ikke ansætter tidligere praktikanter. Men sådan er det langt fra i alle tilfælde. Omkring en tredjedel af de nyuddannede journalister får nemlig deres første kontrakt, samme sted som de var i praktik. Det viser en undersøgelse, som Dansk Journalistforbund foretog i efteråret. Tallene overrasker ikke formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregaard. Samtidig henstiller han til, at arbejdsgiverne bør gå efter at ansætte de bedste og ikke kun kigge på det praktiksted, som ansøgeren har skrevet på sit cv. Der skal være en klar og fair Tekst Peter Korsgaard Journalister får bedre jobmuligheder Arbejdsløsheden for journalister er under 9 procent for første gang i fire år. Mange nye stillinger gør, at det i øjeblikket er let for nyuddannede at få arbejde Der er gang i den på det danske arbejdsmarked. Arbejdsløsheden er historisk lav, og hos Dansk Journalistforbund kan man nikke genkendende til denne udvikling. Flere og flere stillinger bliver slået op, og faktisk var der i januar i år 50 procent flere stillinger end samme måned sidste år. De nyuddannede journalister har dermed meget lettere ved at få job end tidligere. Arbejdsløshedsprocenten for journalister i december nåede således ned på 8,7, hvilket er det laveste i fire år. Jonas Thing Bech, som er konsulent hos Dansk Journalistforbund, siger: Generelt kan man sige, at det går godt for de nyuddannede journalister. Tidligere tog det to til tre år, før deres ledighedsbillede lignede resten af vores medlemmers. I dag har de samme beskæftigelsesfrekvens som andre medlemmer af Dansk Journalistforbund efter kun halvandet år. Slut med McDonalds Vincent Byakika, som blev færdig som journalist i januar, kan bekræfte udviklingen. Han blev færdig et semester senere end beregnet, og journalisterne fra hans gamle hold har stort set alle fået arbejde. For få år siden kunne man finde de nyuddannede journalister bag disken ved McDonalds. Men sådan er det ikke i dag. Det er faktisk ikke svært at få arbejde i øjeblikket, fortæller han. konkurrence, uanset om man har været der før eller ej, siger han. Talentskole Det er også det udgangspunkt, man har på Jyllands-Posten, forklarer chefredaktør Henrik Thomsen. Men der er alligevel stort fokus på praktikanterne. Sidst i praktikforløbet kan avisens praktikanter blive inviteret til at komme i Jyllands-Postens talentskole. Henrik Thomsen fortæller, at formålet med talentskolen er, at Jyllands-Posten får en meget kvalificeret base at rekruttere fra. Vi vil hjælpe disse meget Han var samlet med en række af de netop uddannede journalister i weekenden den marts, og her lyder den samme historie. De fleste er enten i job eller har fundet vikariater. Dorrit Kampmann, som er personalechef hos Berlingske Tidende, fortæller, at vikarstillinger er en god måde at komme i arbejde på. Hun oplever tit, at de nyuddannede journalister bruger vikariatet som et springbræt til fuldtidsansættelse. Hun tilføjer, at man i ansættelsesprocessen ofte kigger efter, om det er et navn, man kender for noget godt, eller om man har gode erfaringer med ansøgeren, for eksempel fra praktikperioden. dygtige praktikanter til at blive endnu dygtigere. Det kan være ved at finansiere et uddannelsesophold i udlandet eller noget tilsvarende. Og det, vi forventer til gengæld, er, at de ikke søger arbejde andre steder, før de har talt med os, siger han. Det betyder, at praktikanterne laver en mundtlig gentlemanaftale allerede i slutningen af praktiktiden om, at de taler med Jyllands-Posten, før de kontakter andre arbejdspladser. På den måde får Jyllands-Posten en slags forkøbsret på sine tidligere praktikanter. Mogens Blicher Bjerregaard er ikke tilhænger af talentskolen. JOBMULIGHEDER Flere kommunikationsstillinger Selv har Vincent Byakika ikke fundet arbejde endnu, men han er ikke urolig. Han har nemlig kun søgt jobs i Århus-området. Muligheden for at få job bliver naturligvis mindre, alt efter hvor mange krav man stiller. Er man villig til at arbejde med alle medier uden krav til geografisk beliggenhed, er mulighederne for at komme i arbejde gode, fortæller han. Vincent Byakika tror, at det stigende antal kommunikationsstillinger er en del af grunden til de forbedrede jobmuligheder. Det bekræfter Jonas Ting Bach fra Dansk Journalistforbund: Antallet af kommunikationsstillinger har været stødt stigende i de senere år, faktisk er det den arbejdsgruppe under os, for hvem antallet af stillinger stiger hurtigst, siger han. Han vurderer, at der hos firmaer er en tendens til at opruste på kommunikationsområdet, når det går godt. Modsat siger han, at kommunikationsmedarbejderne er de første, der får kniven, når det går skidt. Han understreger dog, at det opsving, som hele landet oplever i øjeblikket, har største del af æren for de lave ledighedsprocenter hos alle journalistgrupperne. Fald over hele linjen Tal fra Dansk Journalistforbund afslører et årligt fald i ledighed hos stort set alle afdelinger af branchen. Vildest er det gået for sig hos freelancerne, hvor arbejdsløshedsprocenten er faldet fra 14,6 til 9,9. Tallene viser desuden, at pressefotografer er blandt dem med lavest ledighed. Her ligger ledighedsprocenten på 5,5, hvilket er et lille fald i forhold til året før. Generelt må man sige, at der er gang i den i øjeblikket. Men det går op og ned hele tiden, så det gælder om at hoppe med på vognen nu, siger Jonas Thing Bech. Det er jo en uddannelsessituation, praktikanterne er i. Jeg synes, at man skal lade dem være i fred, så de ikke er bundet til det ene og det andet. For der kan ske så meget det sidste år, siger han og henviser til det år, som journaliststuderende tilbringer på skolen efter praktiktiden. På Jyllands-Posten gør man en ekstra indsats for at få gode praktikanter, for hvem fastansættelse senere kan komme på tale. Allerede i udvælgelsen af praktikanter er vi meget omhyggelige med at forsøge at få de bedste. Vi har på panikdagenet stort læsekorps til at læse ansøgningerne, så vi kan komme hurtigt i gang med samtalerne. Høj kreativitet På DR Syd skal praktikanterne, i modsætning til på Jyllands-Posten, ikke gå og håbe på at blive prikket på skulderen. Her er der nemlig et princip om ikke at Kilde: Dansk Journalistforbund ansætte de tidligere praktikanter direkte efter endt uddannelse. Chefen for DR Syd, Tharben Hansen, mener, at det er nødvendigt at holde en kreativitet i faget, og med princippet om ikke at tage tidligere praktikanter ind sørger man for ikke at gå i stampe. Jeg har svært ved at se, at man skulle være dårligere kvalificeret, fordi man har været der før, siger Formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregaard. Men ideologien er en anden på DR Syd, hvor man i praktiktiden gerne vil vise og lære praktikanterne noget nyt. Men så er det gjort med det. Det, vi føler, vi kan hjælpe de nye journalister med, er at give dem et skub til at opleve mere end én arbejdsplads, at få en ny inspiration og at få lejligheden til at etablere sig på en ny arbejdsplads, siger Tharben Hansen.

15 FOKUS: NYE JOURNALISTER 15 ILLUSTRERET BUNKER MARTS 2006 Tekst Peter Sorgenfrei DAGLEJERE Tvinges ud i dagleje Flere og flere nyuddannede journalister tvinges ud som daglejere, hvis de vil have arbejde. Det viser en rundspørge, Illustreret Bunker har foretaget blandt flere danske dagblade Det er ikke længere kun tvbranchen, der ansætter unge journalister som løsarbejdere. Nu melder de skrevne medier sig også i kampen om ekstra fleksibel arbejdskraft. Både Berlingske Tidende, Urban og BT erkender over for Illustreret Bunker, at de stadig oftere ansætter unge journalister som tilkaldevikarer. Således har både BT og Berlingske Tidende nu hver fem unge daglejere tilknyttet og Urban tre. For mange nyuddannede er det eneste jobmulighed og derfor må de arbejde uden de fastansattes sikkerhed. Unge journalister pressede Næstformand for Dansk Journalistforbund Fred Jacobsen ser den usikre arbejdsform som psykisk hård for de unge journalister: Det er en enormt stor belastning at have den usikkerhed hængende over sig. At skulle tænke på indtægten fra dag til dag trækker enormt meget fokus fra journalisternes arbejde. Derved forringes kvaliteten også, mener han. Ledende redaktionschef på BT, Kim Henningsen, erkender problemet, men ser det som en økonomisk nødvendighed at bruge tilkaldevikarer: Det er problematisk. Vi har ansættelsesstop i koncernen, som gør, at jeg ikke bare kan gå ud og ansætte folk. Der er intet jeg hellere ville end at fastansætte nye journalister, men lige i øjeblikket er der ikke økonomisk mulighed for det, forklarer han. Medier tænker kortsigtet Igennem sparerunder i 90 erne har de fleste medier måttet skære drastisk ned, og det kan mærkes nu, påpeger Fred Jacobsen: Det er sket en forskydning. Tidligere brugte man i højere grad egne medarbejdere til at dække sygdom. Det er mit indtryk at mange af medierne ikke ved, hvordan økonomien ser ud i morgen og derfor ikke ønsker at fastansætte for mange medarbejdere. Men det kan faktisk være dyrere at betale en vikar for det, fortæller han. Kim Henningsen mener dog også, at andre overvejelser spiller ind: For os er der ingen reel besparelse pr. arbejdstime ved at hyre vikarer. Vi hyrer vikarer på samme lønmæssige vilkår som de fastansatte. Men omvendt ville det jo også være forkert at fastansætte en person, hvis man kort tid efter måtte afskedige vedkommende igen, forklarer Kim Henningsen og fortsætter: Før havde vi en slags overkapacitet. Nu må vi altså trække på vikarerne, for vi har ikke længere råd til at have denne buffer i baghånden. Fred Jakobsen mener dog ikke, at bladhusene har råd til at lade være med at fastansætte flere: Hvis man ansatte flere journalister fast på redaktionerne, ville det både være til gavn for vores medlemmer og samtidig også være med til at forbedre kvaliteten af journalistens arbejde. Og det må da være i deres interesse, mener han. Tekst Peter Sorgenfrei Foto Kristian Sæderup FAST JOB ØNSKES Daglejerjob dikterer mit liv Morten Terp blev færdig som journalist i sommer, og må ligesom stadig flere nyuddannede tage til takke med et dag til dag -job. Et job der kræver privatlivet nedprioriteret Jeg kan ikke planlægge, hvad der skal ske i morgen. Jeg kan selvfølgelig godt lave aftaler med mine venner om aftenen, men hvis avisen ringer, så bliver jeg nødt til at vælge arbejdet frem for vennerne. Jeg har ikke råd til at lade være, forklarer Morten om sit løsarbejde. Heldigvis har jeg nogle gode venner, der forstår, at der skal smør på brødet, forklarer Morten. Morten Terp har været færdiguddannet i knap otte måneder og har været ansat flere forskellige steder. I øjeblikket er han tilkaldevikar i redaktionssekretariatet hos BT, der jævnligt ringer og beder ham tage en vagt. Morten har i snit to til tre vagter om ugen. Cirka halvdelen af vagterne planlægges på forhånd, mens resten kommer med meget kort varsel: Nogle gange ringer de en time Det er ganske utilfredsstillende, men der er jo ikke rigtig noget valg for mange af os nyuddannede - Morten Terp før og spørger, om jeg kan komme på arbejde samme dag. Det er klart, det er ganske utilfredsstillende, men der er jo ikke rigtigt noget valg for mange af os nyuddannede. Kunne jeg vælge, ville jeg klart foretrække at blive fastansat, men lige nu er det et spørgsmål om at tage, hvad der byder sig. Man lever lidt fra den ene dag til den anden med den her stressfaktor hængende over hovedet. Daglejerjournalistik er ikke det bedste arbejde i verden, og Morten Terp vil gerne videre. Heldigvis har jeg lige fået et vikariat på Berlingeren, som jeg glæder mig til. Jo mere fastansat jeg er, jo bedre flow og kvalitet kommer der også ind i mit arbejde. Og så er det jo rart at vide, at der en sikkerhed. Omend kun for få uger, men så har man en fod indenfor endnu et sted, forklarer han. FANGET Morten Terp og andre nyuddannede ved ikke, om de skal på arbejde i morgen.

16 16 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR MARTS 2006 Tekst Filip Kirkegaard Foto Line Simonsen HØJSKOLER Få alt betalt - fagbevægelsen gi r LO investerer i unge journalisthåb, der får højskoleophold og lommepenge betalt af fagbevægelsen STØTTE Fagbevægelsen støtter kommende journalister med titusindvis af kroner. Reggea gynger ud af højttalerne, og 21-årige Carina Johansen står med baren i ryggen. Hvis hun vil, kan hun sagtens slå sig løs i de våde varer. Fagbevægelsen sørger nemlig godt for hende. Denne nat er Carina Johansen i byen i Århus sammen med studerende fra Danmarks Journalisthøjskole, men selv går hun på arbejderbevægelsens mediehøjskole i Esbjerg. Der går 27 elever på Carina Johansens hold, og hun vurderer, at det kun er 2-3 af eleverne, der ikke får opholdet betalt af fagbevægelsen. "De betaler opholdet, 900 kr. i lommepenge om måneden og så 10 hjemrejser," fortæller Carina Johansen, som er glad for de betalte hjemrejser, da hun bor i Helsingør nord for København. I alt får hun næsten kr. i tilskud fra sin fagforening, HK. Det er dog forskelligt, hvor meget eleverne får i støtte. For eksempel får medlemmer af Dansk Socialdemokratisk Ungdom kr. i støtte til opholdet. For mange af de unge på medielinien er målet en af de attraktive pladser på et journaliststudium. "Jeg skal ikke være journalist, men det er der mange andre, der skal. Jeg tror, at 24 ud af 27 på holdet vil være journalister," fortæller Carina Johansen. Eleverne på Esbjerg Højskoles medielinie har grund til at være optimistiske. På højskolens hjemmeside reklameres der med, at 8 ud af 10 af højskolens elever, der søger ind på et journaliststudie, har heldet med sig til at blive optaget. LO investerer i de unge Men den gavmilde støtte skal dog ikke kun glæde de unge. "Vi giver støtte, for at de unge kan få indblik i arbejderbevægelsen og fagbevægelsen," siger sekretariatschef for LO, Finn Larsen, som fortsætter: "Vi regner da med, at det er en investering, der på længere sigt giver udslag i, at de på den ene eller anden måde bliver aktive mennesker til fordel for fagbevægelsen." Uetisk? Finn Larsen mener ikke, at der er noget uetisk i, at fagbevægelsen giver tilskud til kommende journalister, da de også giver tilskud til andre højskoleophold. "Det er ikke noget, vi specielt retter mod journalister. Det er noget, vi generelt tror på vil skabe aktive og engagerede unge mennesker." Ifølge Finn Larsen forventer fagbevægelsen ikke, at journaliststuderende, der har fået støtte af fagbevægelsen, vil behandle fagbevægelsen anderledes end andre journalister. "Vi skriver ikke kontrakter med nogen, der går på vores to arbejderhøjskoler. Så er den ikke længere," siger han. Pengene har effekt Finn Larsen håber dog, at flere af de unge senere vil blive aktive i fagbevægelsen for eksempel som tillidsfolk eller udvalgsmedlemmer. Den store støtte har dog også gjort indtryk på Carina Johansen. "I og med at man har fået den mulighed, så er det jo klart, at man på et eller andet punkt ønsker at være mere aktiv," svarer Carina Johansen. Hun har dog ikke før haft stor interesse for fagbevægelsen, og hun vil have svært ved at se sig selv som tillidskvinde. Tekst Jonas Nielsen NY UDDANNELSE Håndværkere fra DJH kan komme på Uni Århus Universitet og DJH har søgt om at udbyde en ny journalistisk kandidatuddannelse Der er håb forude for de fremtidige skriverkarle, som har et ønske om, i uddannelsesmæssig forstand, at udfordre netop denne titulatur. Dette bliver i højere grad muligt med en ny kandidatuddannelse komponeret af DJH og Århus Universitet i skøn forening. En premieredato for denne såkaldte cand. public. er dog endnu ikke fastsat, da man stadig afventer godkendelse fra Videnskabsministeriet. Alt afhængig af denne vil de første studerende kunne starte allerede til september i år. Der eksisterer allerede en kandidatuddannelse i journalistik på Syddansk Universitet (SDU), men som Hans-Henrik Holm, afdelingsforstander for verdenspolitik på DJH, siger det: Både de studerende og mediebranchen vil nyde godt af, at også journalister fra DJH får lettere adgang til relevant videreuddannelse. Bedre journalister Visionen bag kandidatuddannelsen er at opkvalificere fremtidens journalister. Vi vil uddanne bedre journalister. Ikke flere, fastslår lektor Per Mouritzen fra statskundskab på Århus Universitet, som er udpeget til leder af Center for Journalistiske Universitetsuddannelser (CFJU). Det er målet, at de kommende kandidater skal kunne kombinere de akademiske kundskaber med journalistisk formidlingsevne, men på et mere refleksivt og innovativt niveau. Det er derfor heller ikke meningen, at de efter den to-årige uddannelse skal ansættes som traditionelle dagbladsjournalister, men eksempelvis som fagjournalister, i organisatoriske sammenhænge eller som kommunikationsrådgivere. Mediebranchen har et stadigt stigende behov for journalister med dybere indsigt i deres stofområde, vurderer Per Mouritzen. Samarbejde med SDU En tidligere ansøgning blev afvist af Videnskabsminister Helge Sander, og han har nu udbedt sig flere oplysninger. Blandt andet lød et krav, at Århus Universitet og DJH skal samarbejde med SDU for at undgå en underminering af det odenseanske forskningsmiljø. Budskabet har lydt, at de forskellige uddannelser ikke skal konkurrere med hinanden og resultere i en overflod af akademiske journalister, men derimod supplere hinanden. Vi vil uddanne bedre journalister. Ikke flere. Per Mouritzen De to uddannelser kommer da også til at være forskellige både i opbygning og indhold. Hvor SDU har tradition for en mere valgfri sammensætning, en faglig gryderet som det populært betegnes, vil uddannelsen i Århus være mere traditionel i sin opbygning med faste faglinjer. Yderligere er der lagt op til forskudt optagelse med start i efterårssemestret i Århus og i forårssemestret i Odense. Dette interregionale samarbejde er indledt, og en ny ansøgning er sendt af sted. Nu venter man bare på svar. Men hvor døren før stod på klem, er den nu halvt åben, siger Hans-Henrik Holm. Vi har gjort alt, hvad vi er blevet bedt om, så Videnskabsministeren får svært ved at argumentere imod en godkendelse, tilføjer han. CAND. PUBLIC Der vil, i tilfælde af en ministeriel velsignelse, blive udbudt to forskellige kandidatuddannelser. Der vil være A-linjen, som er målrettet ansøgere fra DJH. Her vil man kunne vælge mellem fagene samfund og medier og kulturjournalistik. En yderligere linje for videnskabsjournalistik er også på tegnebrættet. Den anden, B-linjen, er en journalistisk linje, som henvender sig til universitetsbachelorer i samfundsfag og humaniora.

17 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR MARTS Tekst Sandra Samuelsen Foto Uffe Weng KØN I KAJ KaJ vil have kvinder KaJ ønsker flere kvinder i bestyrelsen, og det lykkedes efter den seneste generalforsamling. Et af midlerne var et lyserødt opslag på mailport. Farven er blevet kritiseret, men opslaget var en succes ifølge bestyrelsesformand, Peter Hammer Tekst Petrine Elgaard Dialekternes mediedød Landsdækkende nyhedsflader frasorterer københavnerflade a er og syngende jysk. Det betyder, at journalister med studieværtsdrømme og regionalt farvet sprog må nøjes med lokale redaktioner eller konsultere en talepædagog De traditionelle danske dialekter har gennem mange år været erklæret døde af landets sprogforskere. Jysk, fynsk og bornholmsk sprogtone ligger langt tættere på københavnsk end de lokale dialekter, der blev talt et par generationer tilbage. I stedet har Danmark fået regionalsprog. Lokale udgaver af standarddansk, der primært afviger fra rigsmålet på tryk, stød og tonegang. Vores sprog er blevet ensrettet. Nyhedsoplæsere præsenterer landsdækkende nyheder med polerede stemmer, der ikke afslører, hvor i landet de spillede miniputfodbold og tegnede hinkeruder. Bornholmsk mandag Tore Kristiansen, lektor på Afdeling for Dialektforskning på Københavns Universitet, mener, at medierne har spillet en væsentlig rolle i den danske sprogudvikling. Radio- og tv-værter kan indimellem have en smule jysk dialekt, når de præsenterer vejret eller sporten. Men ikke de, der 11 pladser. Tre kvinder og otte mænd. De udgør KaJ s bestyrelse. Der er nu en kvinde mere i forhold til før generalforsamlingen den 11. marts. Formand Peter Hammer glæder sig specielt over, at der denne gang var flere kvinder blandt kandidaterne. Han er ikke i tvivl om, at kvinder har andet at byde på end mænd. Han refererer til undersøgelser, som viser, at mænd ofte sidder i bestyrelser på grund af deres behov for magt. Derfor vil de i højere grad fokusere på maskuline og hårde emner, hvor kvinder vil fokusere på bløde. Et eksempel kunne være overenstkomstområdet: Her vil mænd have mere i løn og kvinder flere udviklende samtaler og kurser, forklarer han og tilføjer, at der selvfølgelig også er mænd, som ønsker flere kurser og omvendt. Ifølge Peter Hammer er det ikke diskriminerende, at KaJ nu målrettet går efter kvinder til bestyrelsen. KaJ er for alle, men vi opfordrer lige nu kvinder til at stille op, fordi de er underrepræsenterede. Men det er jo medlemmerne, der gennem generalforsamlingerne, bestemmer i sidste ende. LYSERØDT? Flere kvinder end normalt stillede op til KaJ s bestyrelse. Vægt bag ordene Sisse Sejr-Nørgaard er i praktik på Ekstra Bladet. Hun er netop blevet valgt ind i KaJ s bestyrelse og vil arbejde for, at KaJ bliver bedre til at hjælpe praktikanter i knibe. Ifølge Sisse Sejr-Nørgaard ville det være godt med flere præsenterer Radio- eller Tv-Avisen. Så længe det er sådan, vokser vi op med en ensrettet holdning omkring sproglige variationer. På den måde spiller medierne en stor rolle i forhold til det holdningshierarki, der findes omkring sproglig variation. Tore Kristiansen foreslår, at medierne skal være med til at rykke på det sproglige snæversyn. Medierne er helt oplagt et vigtigt middel. De kunne ansætte folk, så lyttere og seere mandag fik nyheder med bornholmsk tonegang, tirsdag med langelandsk og onsdag med jysk. kvinder i bestyrelsen, men hun mener ikke, at køn må overskygge kompetencer og lyst. Her tænker hun på sidste valg, hvor en kvinde stillede op, udelukkende fordi hun var kvinde. Det er også fint, hvis vi ikke har nogle kvinder i bestyrelsen. Man skal kun stille op, hvis man har lyst, siger hun og synes, at kvinder, som kunne have lyst til at sidde i bestyrelsen, skal springe ud i det. Radio til folket Men fravalget af skæve sprogtoner skyldes ifølge Ole Damgaard, P4-redaktør fra Danmark Radios chefredaktion, at regionalt farvet sprog forvandler studieværten til en fremmed for lytterne. Radio er et baggrundsmedie, som vi har med os, når vi arbejder, slapper af, og er sammen med familie og venner. Derfor er det vigtigt, at den indgår naturligt i hverdagen. Hvis en vært henvender sig i et sprog, som lytteren ikke forstår, forsvinder nærværet. Og uden nærværende studieværter på skærmen og i æteren bliver medieapparaterne i de danske hjem slukket. Derfor er markante regionalpræg ikke, hvad Danmarks Radio leder efter, når en stilling som studievært skal besættes. Som et medie med public service forpligtelser har Danmarks Radio dog til mål at spejle det danske lands forskelligheder. Også de sproglige. Det, mener Ole Damgaard, lykkes. Vi har en del indfødte bornholmere, der taler dialekt i Bornholms Radio. Og tilsvarende i andre distrikter hvor der stadig er en velfungerende dialekt. Den sprogtone, der florerer i det danske land, kan vi sagtens repræsentere i landsprogrammer. Jeg vil give samme råd som til mænd. At der skal være vægt bag ens ord, og så skal man have noget at bidrage med. Sisse Sejr-Nørgaard havde besluttet sig for at stille op til bestyrelsen længe inden KaJ s lyserøde opslag viste sig på hendes mailport. Det er irriterende med lyserøde opslag, for engagement har ingen farve. Det var lidt at gøre grin med kvinder, mener hun. Farve skulle provokere Peter Hammer forklarer, at opslaget var ment som en joke, og han håbede på, at det ville provokere nogle til at stille op. Jeg valgte det denne gang, og det har været en succes. Men det betyder ikke, at vi nødvendigvis vil benytte lyserøde opslag i fremtiden. Han fortæller, at KaJ tidligere har opfordret kvinder til at stille op, men at neutrale opslag ikke har gjort nogen væsentlig forskel. DIALEKTER Den lækre oplæsning Ole Meisner har gennem mange år været nyhedsoplæser på Radioavisen og har modtaget Danmarks Radios sprogpris. Hans opskrift på en god nyhedsoplæser er andet og mere end korrekt standarddansk. Den gode nyhedsoplæser skal artikulere ordentligt. Fraseringen, tempoet og pauseringen skal være rigtig. Stemmens styrke har betydning ligesom melodigang, højde og toneleje. Og så skal man kunne lægge trykkene, hvor de skal være. Han mener ikke, at journalister med bløde d er og nordjysk svaj har dårligere ansættelsesmuligheder. Det er ingen hemmelighed, at især visse jyder og bornholmere har svært ved at forstå hinanden, og den slags problemer må en nyhedsoplæser ikke så gerne give anledning til. Men alt i alt betyder variationer i mediesproget bare, at lyttere og seere kan høre, at der kan tales dansk på lidt andre måder, end det lyder i hovedstadsområdet. DR jagter kollegianere Hvis du bor på kollegium og ikke betaler licens, kan du godt forvente at få besøg. DR vil de nassende sortseere til livs, og da andelen af disse er højest i aldersgruppen år, vil DR sende flere licensopkrævere ud på kollegierne. Undersøgelser viser, at hver anden person mellem 20 og 30 år ikke betaler licens. Ny kanal kun for kvinder Den 30. april dør TV Danmark og Kanal 4 bliver til. Programfladen på den nye kanal bliver rettet specielt mod kvinder. Kanalen bliver fri for sportsprogrammer og andet tidsspilde. SBS TV, der står bag den nye satsning, har lavet forskellige analyser, der viser et klart behov for en kanal målrettet mod kvinder. DJH s mediejura-ekspert i russisk presse Oluf Jørgensens ros af Muhammedtegningerne, som blev bragt i sidste nummer af Illustreret Bunker, er nu nået russisk presse. Det russiske dagblad The St. Petersburg Times har citeret juristen for at kalde tegningerne for et pragteksempel på dansk kultur og avistradition. Artiklen er skrevet af Martin Burlund fra DJH, der er praktikant på avisen. Den kan læses på Åben Modus i København FC Åben Modus har fået en datter. FC Åben Modus København, FCÅMKBH. Der er tale om et syvmandshold bestående af DJH ere, der er i praktik i København. Holdet er stadig i gang med at opruste, så alle positioner på banen kan besættes, og der bliver skabt et solidt fundament for fremtiden. Klubben oplyser, at man er i gang med at sikre sig spilletrøjer i farverne lilla, hvid og orange.

18 18 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR MARTS 2006 Tekst Rasmus B. Thomsen Foto Cape Argus PRAKTIK I UDLANDET Tekst David Neerup Mandel RADIO DAYS I radioens tegn CLIFFHANGER Rasmus B. Thomsen på vej ud over Taffelbjerget ved Cape Town. Han skulle skrive om en mand, der rappellede, selvom han var blind Journalist i Afrika DJH s udsendte praktikant fortæller om livet som journalistspire i Sydafrika Nyhedsjournalistik i Sydafrika, et land med mange negere og uden bogstaverne æ, ø og å, er en udfordrende fornøjelse, hvor der ikke er langt imellem de gode historier. Den tidligere vicepræsident er anklaget for voldtægt og korruption, landet har verdens højeste mordrate, gennemsnitslevealderen er lige faldet til 43 år og 10 procent af befolkningen har aids. Der er nok at tage fat på som journalist i Sydafrika. Det kræver blot, at man stikker snotten ud i virkeligheden. Learning by fucking doing Med SU i baglommen og Oxfords den tykke i tasken ankom jeg til Cape Town den 24. januar, og siden da har jeg arbejdet som journalist på Cape Argus, byens største lokalavis med omkring læsere. Lad mig først fortælle, at det ikke er nemt at starte sin journalistiske karriere på en fremmedsproget avis, i et land man ikke kender, med en kultur man ikke forstår. Nyhedstrekanten er stadig den samme, og grundredskaberne har man fået banket ind i knolden på DJH, men selve nyhedsindsamlingen er meget problematisk. Det forventes på avisens morgenmøder, som i et hvert andet newsroom, at man dagligt har en idé til en historie. Men hvor får man den fra, når man er ny i landet, og bekendtskabskredsen består af den lokale pizzamand og de trofaste tiggere, man møder på sin vej til og fra arbejde? Man er derfor i den grad kilde-handicappet i forhold til sine lokale kollegaer, og det er learning by fucking doing, for der er ingen kære mor eller forbarmende praktikantvejleder, der hjælper, når sproget driller og kilderne mangler. Men derfor er det også yderst tilfredsstillende at se sin byline i avisen og vide, at man trækker sin del af læsset på trods af sprogvanskeligheder, manglende erfaring og at jeg i bund og grund bare er en lille hvid dreng, i et land jeg ikke forstår. Hvor sidder opleveren? Inden jeg tog af sted, fik jeg gentagne gange at vide, at jeg ikke skulle gøre det for at få en på opleveren. Mens det er en lille sandhed, så er det faktum, at man ikke skal tage af sted til udlandet, hvis man IKKE har lyst til at få sit oplevelses-barometer sparket op i det røde felt. For et udlandsophold kræver, at man har lyst til at lære landet, befolkningen og kulturen at kende, og det gøres nu engang bedst gennem oplevelser. Og oplevelser hænger på træerne i Sydafrika, det er kun én selv, måske bortset fra ens gnavne nyhedsredaktør, der sætter grænsen for, hvor mange oplevelser, på godt og ondt, man tager med sig hjem. Omgivet af muslimer De daglige opgaver for avisen bringer mig vidt omkring, men det var en opgave for Jyllands- Posten, der indtil videre har været den fedeste historie. Mens muslimer over hele verden rasede over Muhammed-tegningerne, besluttede Cape Towns omkring muslimer, at de også ville vise deres utilfredshed gennem en stor demonstration i byens gader. Det var en syret oplevelse at være omgivet af titusindvis af vrede og frustrerede muslimer, og det krævede mod at fortælle dem, at man arbejdede for JP. Men jeg overlevede og havde min debut i Jyllands-Posten dagen efter. Når klatten skal afleveres Den største forskel på at skrive hernede i forhold til derhjemme er, at journalisterne ikke selv finder på rubrikker og underrubrikker. Faktisk bruger de slet ikke underrubrikker, så det er i artiklens første sætning, klatten skal afleveres for at holde læseren fanget. Og mens vi i Danmark klager over computerne, lige så snart de brummer lidt før browseren logger på pol.dk, så har computerne på Cape Argus slet ikke Internet. Omkring 25 journalister må deles om to computere med netadgang. Til de læsere, der overvejer at tage et semester i udlandet, kan det varmt anbefales. Det er hårdt arbejde, og DJH s beskyttende beton forsvinder som et gulvtæppe pludseligt trukket væk, når man ankommer i en fremmed lufthavn og indser, at det er alvor. Det er dog et krav til dine engelskkundskaber, at du skriver et flydende og nogenlunde fejlfrit engelsk, inden du tager af sted. Har du lyst til at vide mere om livet som udlandspraktikant, så skriv en mail. 600 mennesker var fra den marts samlet for at indånde den luft, som radiomediet i øjeblikket bevæger sig rundt i Radiohuset ligger badet i tidlig forårssol. Det er her, i den gamle bygning på Rosenørns Allé på Frederiksberg, at en 3-dages radiofestival skal sættes i vandet og sejle de 600 radioentusiaster gennem et væld af workshops, debatoplæg og alskens andre herligheder med forbindelse til radiomediet. Brian Mikkelsen holder åbningstale. Det er tydeligt, at han ikke er blandt sine mest klippefaste Interesseret i gode historier og PR? Ungdommens Røde Kors i Århus søger frivillige til pr-udvalget og skribenter til medlemsbladet. Hos os får du erfaring med pr-arbejde og journalistik. Lige til at skrive på dit cv. Vil du hjælpe sårbare børn og unge i Århus på denne måde, så mød op: Tirsdag den 4. april klokken Katrinebjergvej 95, Århus N støtter, men man skal jo som bekendt ikke kaste med sten efter folk, der vil give en bedre betingelser ved næste medieforlig. Og det lover Brian Mikkelsen. Folk klasker deres hænder rytmisk sammen. Radiodays er officielt skudt afsted. Det viste sig, at det lytterne ville have, var balalajkamusik Balalajka til folket Alle radiohjørner bliver rundet i disse dage. Oplæg, nedlæg, indlæg og udlæg. Fra mediepolitisk topmøde til radiosatire på svensk. Brugen af musikresearch bliver diskuteret af et kyndigt panel. Her kommer det frem, at Danmarks Radio lavede sin første brugerundersøgelse i Det viste sig, at det lytterne ville have, var balalajkamusik. De lyttede ikke til dem dengang, og ifølge P3 s musikansvarlige, Lars Trillingegaard, burde man heller ikke gøre det i så høj grad i dag. Lørdag aften bliver der disket op med tapas, tuborg og chillout. Se mere på Brugerundersøgelse fra 1924 Festen slutter allerede 23.30, da der er endnu en dag med faglighed tilbage. Det er ikke alle, der går direkte hjem. Søndag morgen er der en del svømmende øjne og overbærende smil, der fortæller våde historier. Heldigvis er det radio, folk har med at gøre. Lytterne kan ikke se naturens egen mascara under de trætte øjne. I den store vandrehal forsyner folk sig med croissanter, frugt og masser af kaffe. De sidste inspirerende indtryk skal ikke trynes af for meget øl dagen før. En gigant takker af Arrangementets sidste foredrag er om brug af lydeffekter i radioen. En tilpas sprød agurk kan hurtigt blive til et brækket skinneben. Så er det på plads. Herefter stimler folk sammen i vandrehallen, hvor DR s radiochef Leif Lønsmann takker og bakker. Næste års arrangement bliver i Europas mest moderne studier i Ørestaden. Radiohuset på Rosenørns Allé har nået pensionsalderen. Folk strømmer ud i forhallen, lyner deres jakker, trækker kraven op om ørerne og spejder efter det forsinkede forår. I radioens verden er foråret allerede kommet til, sparket i gang af tre dages intensiv udforskning af alt godt fra det hav, hvor radiobølgerne går højt.

19 ILLUSTRERET BUNKER UDENFOR MARTS Tekst Casper Høygård Foto Uffe Weng PORTRÆT Hutte-li-hut! Flemming Toft har siden drengeårene været vild med sport og fodbold i særdeleshed. Som kommentator har hans stemme de seneste 20 år brændt sig fast hos alle sportselskere ved at håndtere. Det blev så meget for ham, at jeg en overgang var hans personlige pressechef. Dressur med nerve Arbejdet i FCK var spændende, men hurtigt fik Flemming Toft behov for at komme væk fra skrivebordet. Derfor vendte han tilbage til TV2, hvor der ikke kun var fodbold på programmet. Dressurridning var rigtig sejt at komme igennem. Jeg brugte ti timer på at forberede mig til en halv times udsendelse. Men når først man er i det, er næsten alting sjovt, fordi sport er så fascinerende. Der er så meget nerve i det. UDSIGT Når sommeren kommer forlader Flemming Toft kontorerne ved Sortedamssøen til fordel for U21-EM, VM og Wimledon Sortedamssøen i København er på trods af det kolde forår omgivet af motionsløbere. Søen er stadig lidt frossen og med fugle, der vinterbader. Samme udsigt har man fra TV2 s københavnerredaktion få meter derfra. Her sidder en mand, der oftest er til stede ved større sportsbegivenheder end denne torsdag formiddags motionsløbere kan byde på. Han har været vidne til utallige målscoringer. Vidne til sejre og nederlag. Jubelstunder og sammenbrud. Han er bidt af sport. Flemming Toft er TV2 s mest rutinerede sportskommentator. Siden tv-stationens fødsel i 1988 har han talt til billederne af EMtriumfen i 1992, håndboldpigernes OL-gevinster og Kenneth Carlsens mange første runde-nederlag i Wimbledon. Og meget mere. Det ender med sport Flemming Toft voksede op på Frederiksberg i efterkrigstidens København. Vi var en sportsglad familie. Fra jeg var helt lille, blev jeg slæbt rundt og det var bestemt ikke noget minus til alle mulige sportsbegivenheder. Det kunne jeg godt lide. Familien Tofts hjem lå lige ved siden af Københavns Boldklub, KB. Så efter skole, så var det bare over på banerne og blive der hele dagen, fortæller han. Flemming Toft havde talentet til at begå sig på fodboldklubbens bedste ungdomshold, men da journalistikken begyndte at tage over, hørte den aktive karriere op. Han var i mesterlære på Frederiksborg Amtsavis og havde udenrigsjournalistik som hovedfag på Journalisthøjskolen. Men jeg vidste hele tiden, at jeg nok ville ende med at arbejde med sport, siger han. Det faktuelle skal på plads Og sådan blev det. Først på Berlingske Tidende, siden på Politiken før han i 1986 blev ansat på Danmarks Radio. Her var Svend Gehrs stemmen på fjernsynet, mens Flemming Toft transmitterede gennem radioen. Han lærte mig, hvor vigtigt det er at være hundrede procent forberedt. Og at man samtidig skal være indstillet på, at man kun skal bruge ti procent, af alt det man har forberedt, fortæller Flemming Toft. For en sportskommentator gælder det om at give seeren en oplevelse, udover det man kan se fra sofaen. Det er i første omgang alt det faktuelle. Det er bare om at gå i gang med få det programmeret i hovedet. Selvfølgelig har jeg det skrevet ned på papir, men det meste Det kom bare. Jeg havde aldrig brugt det før og har aldrig brugt det siden. -Flemming Toft sidder altså oppe i knolden. Til gengæld er det væk lige bagefter. Jeg ville ikke kunne gå til quiz i det dagen efter. Han forklarer, at han naturligvis bruger mere tid på at forberede langrend og Formel 1 end fodbold og håndbold, da det ligger ham nærmere at følge med i fodbold og håndbold i hverdagen. Som at være der med gutterne Det gælder også om at have musik i sproget, prøve at lege lidt med det. Han er en slags entertainer. Det gælder om at iscenesætte kampen som tv-begivenhed og give seeren det, han har brug for. Det vigtigste for mig er, at seerne skal fornemme, at de er med mig inde på stadion. I princippet kunne jeg lige så godt sidde ved siden af nogle af gutterne. Faktisk lyder det nogenlunde lige sådan. Bortset fra at jeg snakker lidt mere på tv. Laudrups rådgiver Den medlevende sportskommentator har haft en enkelt afstikker i sine snart 20 år på TV2. I 1999 tilbød Flemming Østergaard ham jobbet som informationschef i FC København og Parken. Flemming Toft fik en meget turbulent start i sin nye stilling. Først var der et slagsmål mellem Divisionsforeningen og FCK om et Carlsberg-sponsorat. Så træner Christian Andersen, der blev fyret efter kun én kamp. Sidst men ikke mindst tegnede FCK kontrakt med Brian Laudrup. Det var tre hårde nysere at starte med. Især det med Brian Laudrup var stort. Det var den største spiller nogensinde, der var vendt hjem til dansk fodbold. Der var en kæmpe interesse fra omverdenen. Det havde FCK, men også Brian Laudrup, svært Hutte-li-hut EM-triumfen i Sverige står som den største oplevelse i sportskommentatorens karriere. Danmark kom på grund af borgerkrigen i Jugoslavien pludselig med til EM. Jeg blev kaldt hjem fra ferie i Grækenland. Det var meget sjovt, at Danmark nu var med til EM, men vi forventede jo ikke noget. Som turneringen skred frem bredte optimismen sig dog både i kommentatorboksen og i det danske fodboldland. Og lige pludselig førte Danmark 1-0 i finalen mod storfavoritterne fra Tyskland. Da Kim Vilfort gjorde det til 2-0, var der simpelthen ikke længere ord, der kunne beskrive, hvor stort det var. Så en begejstret Flemming Toft fandt på et nyt. Hutte-li-hut! Jeg ved ikke, hvor det kom fra. Det kom bare. Jeg havde aldrig brugt det før og har aldrig brugt det siden, fortæller han. Et bilfirma ville senere have Flemming Toft til at ytre de bevingede ord i en reklamefilm. Men det var jo ikke noget, jeg havde skrevet ned. Det var noget, der fløj ud af munden på mig. Og så synes jeg ikke, at det skulle misbruges. Det ville være for plat. Til sommer er det det danske U21-landshold, der skal fremkalde begejstringen hos Flemming Toft. Herefter venter VM-slutrunden i Tyskland og til sidst den traditionsrige tennisturnering Wimbledon. En otte ugers sommerturné. Jeg har det, som jeg vil have det. Så kan man jo ikke nå ret meget mere, siger han.

20

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 15. december

JULEPOSTHUSET. 15. december JULEPOSTHUSET afs.15 - side 1 JULEPOSTHUSET 15. december LYD: CLS POSTHUS KLIK FRA EL-KONTAKT STOL VÆLTER BRAG (NOGET FALDER PÅ GULVET) MIAUV FRA KAT BORNHOLMERUR TIKKER KNIRKENDE DØR POSTHUSDØR KLEMTER

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Brug bolden 3. Idéer på spil

Brug bolden 3. Idéer på spil Brug bolden 3 Idéer på spil Indhold i dette hæfte: Bordtennis.............................. 3 Tennis................................... 7 Fodbold................................. 12 Håndbold................................

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Referat fra den ekstraordinære generalforsamling den 29. Maj 2010.

Referat fra den ekstraordinære generalforsamling den 29. Maj 2010. Referat fra den ekstraordinære generalforsamling den 29. Maj 2010. Der var mødt 32 stemmeberettede medlemmer op til generalforsamlingen. Tilstede er Keld Løvqvist fra Singlerock.dk. 2 & 3 valg af dirigent,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Tilstede: Martin, Anders, Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja, Ditte, Peter, Laura, Merete, Emilie, Ronja, Rose Fraværende: Mathilde

Tilstede: Martin, Anders, Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja, Ditte, Peter, Laura, Merete, Emilie, Ronja, Rose Fraværende: Mathilde Referat for bestyrelsesmøde KaJ, medie- og journaliststuderende Dato: Søndag d. 16/11 2014 klokken 12-15. Sted: DJ s lokaler på Gammel Strand 42, 1202 København K Tilstede: Martin, Anders, Mie, Philip,

Læs mere

Skriv med afsæt i tekstuddraget et essay om at turde flytte sig.

Skriv med afsæt i tekstuddraget et essay om at turde flytte sig. At turde flytte sig Skriv med afsæt i tekstuddraget et essay om at turde flytte sig. "Heldet følger de dumme/' trøstede min mor altid, hvis tingene ikke lige flaskede sig for mig. Det er løgn. Jeg håber,

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend.

Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. Et af de andre børn på anbringelsesstedet fortæller, at Heidi på 13 år bliver slået, når hun er hjemme på weekend. 1 Under samtale med Selmas mor observerer du, at Selmas mor har et tydeligt blåt mærke

Læs mere

8. klasse, Søborg Privatskole. FIANL gennemskrivning, januar 2008.

8. klasse, Søborg Privatskole. FIANL gennemskrivning, januar 2008. 8. klasse, Søborg Privatskole. FIANL gennemskrivning, januar 2008. 1. EXT. SKOLEGÅRDEN. DAG/FRIKVARTER Maria(14), Anna(14) går hånd i hånd hen ad skolegården, og snakker om lækre drenge. De ser den super

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne Forholdsord fortæller os, hvor noget er i forhold til en anden ting. Fx: Bogen lå på bordet Haven var foran huset Forholdsord kan være: I, under, over, ved siden af, foran, ved, bagved, fra, på, igennem

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning Forvandlingen Af Herningsholmskolen 8.B Louise, Katrine & Linea 3. gennemskrivning "FORVANDLINGEN" MANUS 1. INT. S VÆRELSE MORGEN (15) vågner ved lyden af sit vækkeur. Hun har ikke lyst til at stå op,

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere Oversigt over arrangementer i resten af 2015 mm. Torsdag den 25. juni 2015 tur til Vestkysten Den 13. 20 august 2015. Tur til Skotland Fredag den 2. oktober 2015.

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere