Dansk: økonomi I Efterår 1996

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk: økonomi I Efterår 1996"

Transkript

1 I Dansk: økonomi I Efterår 1996 Konj unktur vur der ing Betalingsbalancen - fra underskud til overskud Indkomstulighed og indkomstmobilitet Danish Economy Autumn 1996 English Summary DET ØKONOMISKE RÅD F O R M A N D S K A B E T

2 Det økonomiske Råd Det økonomiske Råd er oprettet i 1962 og har til opgave "at følge landets økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver og samspillet mellem økonomi og natur samt at bidrage til at samordne de forskellige økonomiske interesser". Rådet ledes af et formandskab og består herudover af indtil 26 medlemmer. Det økonomiske Råds sekretariat bistår formandskabet med at udarbejde de halvårlige redegørelser. Loven om Det økonomiske Råd er senest revideret i 1994, jf. Økonomiministeriets lovbekendtgørelse nr. 480 af 3. juni Formandskabet Professor Niels Kærgård (formand), Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, professor Torben M. Andersen, Århus Universitet og professor Nina Smith, Handelshøjskolen i Århus. Rådets øvrige medlemmer Økonomiministeriet: Departementschef Michael Ditmar, Finansministeriet: Departementschef Anders Eldrup, Miljø- og Energiministeriet: Direktør Erik Lindegaard, Danmarks Nationalbank: Nationalbankdirektør Jens Thomsen, Dansk Arbejdsgiverforening: Formand, købmand Niels Fog og administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen, Landsorganisationen i Danmark: Landsorganisationsformand Hans Jensen, forbundsformand Max Bæhring, forbundsformand John Dahl og forbundsformand Poul Erik Skov Christensen, Dansk Industri: Direktør Svend-Aage Nielsen, Håndværksrådet: Formand Svend Erik Laursen, Landbrugrådet: Præsident Peter Gæmelke, Dansk Familielandbrug: Formand, husmand Peder Thomsen, Danske Andelsselskaber: Gårdejer Bent Claudi Lassen, Det Danske Handelskammer: Grosserer, generalkonsul Ove Andersen, Dansk Handel & Service: Formand, administrerende direktør Poul Erik Pedersen, Forbrugerrådet: Civiløkonom Kirsten Nielsen, Finansrådet: Bankdirektør Thorleif Krarup, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd: Formand Anker Christoffersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Professor Christen Sørensen, Kommunale organisationer: Administrerende direktør Peter Gorm Hansen, Særlige sagkyndige: Professor Finn Ragnar Førsund, professor Peter Birch Sørensen, professor Niels Thygesen og professor Hans E. Zeuthen. Sekretariatet Sekretariatschef Peder Andersen, kontorchef Jan V. Hansen, kontorchef John Smidt, specialkonsulent Niels Henning Bjørn, specialkonsulent Anne Kristine Høj, fuldmægtig Steen Bocian, fuldmægtig Peter Brixen, fuldmægtig Peter Schlaikjer Bruhn, fuldmægtig Mette Gørtz, fuldmægtig Jens Hauch, fuldmægtig Merete Konnerup, fuldmægtig Mette Larsen, fuldmægtig Hans Henrik Nørgaard, fuldmægtig Karina Ransby, adm.leder Else Marie Nilsson, bibliotekar Anette Fomsgaard, systemadministrator Claus Alsted, assistent Grete Rasmussen, kontorelev Anne Bull, studentermedhjælpere Martin Helweg-Ovesen, Thomas Hovard, Peter L. Knust, Christian Mens og Jacob Nielsen.

3 Dansk økonomi Enerar 1996 Konjunkturvurdering Betalingsbalancen - fra underskud til overskud Indkomstulighed og indkomstmobilitet Danish Economy Autumn 1996 English Summary DET ØKONOMISKE A FORMANDSKABET RÅD

4 Pris 110 kr. inkl. moms ISBN ISSN Sælges hos boghandlere og i Sekretariatet, hvor den også fås i abonnement Det økonomiske Råd Sekretariatet Adelgade København K Tlf.: Fax: Oplag Tryk: Schultz Grafisk A/S

5 INDHOLD Fremsendelsesskrivelse til Regeringen Resume 1 Kapitel I Den internationale konjunktursituation 11 Stabil vækst i OECD-området 11 Konjunkturbeskrivelse for udvalgte OECD-lande 18 Bilagstabeller 26 Kapitel II Den indenlandske konjunktur 29 Oversigt 29 Indenlandsk efterspørgsel 35 Eksport, import og betalingsbalance 41 Beskæftigelse, løn og priser 48 De offentlige indtægter og udgifter 59 Problemstillinger i den økonomiske politik 63 Bilagstabeller 67 Kapitel III Betalingsbalancen - fra underskud til overskud 75 Indledning 75 Fakta om betalingsbalanceudviklingen 75 Opsparing og betalingsbalance 84 Policyproblemer 88 Kapitel IV Indkomstulighed og indkomstmobilitet 91 Indledning 91 Stiliserede livsindkomster 95 Karrierebaserede livsindkomster, 1988 og Den personlige indkomstfordeling, Indkomstfordeling på husholdningsniveau 125 Dansk indkomstfordeling og indkomstmobilitet i international belysning 141 Vurderinger og anbefalinger 151 English Summary 155

6

7 TIL REGERINGEN Nærværende redegørelse blev drøftet på Det økonomiske Råds møde den 27. november Det følgende resume af drøftelserne er delt op i to afsnit. Det første omhandler konjunktursituationen, betalingsbalancen og den generelle økonomiske politik, mens det andet vedrører indkomstulighed og indkomstmobilitet. Konjunktursitutationen og den generelle økonomiske politik Formandskabet indledte med at konstatere, at dansk økonomis tilstand er rimelig god. Vækstpausen er overstået, der er endnu overskud på betalingsbalancen, og underskuddet på de offentlige finanser er langt mindre end i de fleste andre lande. Men der er underliggende problemer. Trods arbejdsmarkedsreformens positive effekter stiger lønningerne i takt med ledighedens fald. De kommende overenskomstforhandlinger omfatter alene hjemmemarkedserhvervene, hvor der er den største beskæftigelsesstigning. Dette indebærer en forøget risiko for lønstigninger, der er større end i udlandet. Udviklingen på betalingsbalancen er påvirket af en periode med lavere vækst end i udlandet, af et lavere investeringsniveau end udlandets samt af olieudvindingen i Nordsøen. Det forventes, at olien slipper op i begyndelsen af næste århundrede, samtidig med at aldringen af befolkningen for alvor belaster økonomien. Der er således god grund til at fortsætte med reformer af den danske økonomi. Gør man ikke det, kan der senere blive brug for særdeles smertelige økonomiske opbremsninger. Formanden for Dansk Arbejdsgiverforening var enig med formandskabet i, at der er risiko for yderligere forværringer af konkurrenceevnen. Men han understregede, at man ikke kan skelne skarpt mellem hjemmemarkeds- og udlandskonkurrerende erhverv, og fandt ikke, at de kommende overenskomstforhandlinger, der hovedsageligt dækker hjemmemarkedserhvervene, forøger risikoen for store lønstigninger. Formanden for DA mindede om, at der blandt alle arbejdsgiverorganisationer er enighed om at sikre konkurrenceevnen. De seneste løntal V

8 tyder på ansvarlighed over for lønudviklingen. Opgaven er at fastholde den nedadgående tendens, hvilket er endnu mere påkrævet i lyset af de øgede lovbestemte omkostninger, herunder arbejdsgivernes arbejdsmarkedsbidrag. Han fandt, at redegørelsens analyse af balanceproblemerne i dansk økonomi, herunder betalingsbalance og offentlig gældsætning, viser, at velfærdssamfundet er skrøbeligt. Der er derfor behov for omfattende reformer på arbejdsmarkedet og af pensionssystemet. En højere tilbagetrækningsalder kræver, at de offentlige tilbagetrækningsordninger ændres, således at mulighederne for og tilskyndelsen til tidlig tilbagetrækning reduceres. Repræsentanten for LO indledte med at konstatere, at formandskabets konjunkturvurdering i 1997 ikke adskiller sig væsentligt fra LO's vurdering. Men hun fandt, at den økonomiske vækst er mere afbalanceret end tidligere, og at der tegnes et for dystert billede af udviklingen i Repræsentanten for LO understregede, at hvad angår de decentrale lønforhandlinger, bør organisationernes vilje til at inddrage samfundsøkonomiske hensyn i aftalemæssig sammenhæng ikke undervurderes. Det har ikke været muligt at se entydige tendenser til, at det decentrale lønsystem hæver lønstigningstakten i en højkonjunktur. Hun beklagede, at de seneste statistiske oplysninger om løn og ledighed ikke er med i redegørelsen, da de nedtoner frygten for inflationær lønudvikling. Hun var enig i, at der er behov for en langsigtet strategi, der fastholder overskuddet på betalingsbalancen og nedbringer den offentlige gæld, samt en fortsat styrkelse af pensionsopsparingen. Men hun delte ikke formandskabets syn på betalingsbalanceudviklingen. Den forringede konkurrenceevne skyldes også valutakurspolitikken, som til gengæld medfører et lavere renteniveau, og den positive effekt af rentefaldet er ikke med i analyserne. Endvidere fremførte repræsentanten for LO, at faldet i investeringskvoten primært kan henføres til boliginvesteringerne. I analyserne overses det tillige, at en stigende del af samfundets investeringer sker i opkvalificering af arbejdskraften. Formandskabet udtrykte glæde over, at arbejdsmarkedets parter ikke vurderede, at der er risiko for store lønstigninger ved de kommende overenskomstforhandlinger. Men konstaterede samtidig, at den faldende ledighed hidtil har medført større lønstigninger.

9 Formanden for Dansk Handel og Service fandt, at formandskabets redegørelse indeholder klare og vigtige budskaber før de forestående overenskomstforhandlinger. Hensynet til såvel betalingsbalancesituåtionen som beskæftigelsesudviklingen kræver, at overenskomstforhandlingerne fører til minimale omkostningsstigninger. Han beklagede derfor de øgede lovbestemte omkostninger, herunder arbejdsgivernes arbejdsmarkedsbidrag, som svækker virksomhedernes konkurrenceevne. Formanden for Dansk Handel og Service var enig med formandskabet i, at der er behov for yderligere strukturreformer, og at sådanne reformer nemmest gennemføres under gunstige konjunkturer. Formanden for Det Danske Handelskammer erklærede sig enig i det overordnede billede af den danske økonomi, som redegørelsen tegner. Han pointerede, at det øgede antal på passiv offentlig forsørgelse skærper risikoen for store lønstigninger i hjemmemarkedserhvervene ved de kommende overenskomstforhandlinger. Han understregede derfor behovet for strukturreformer på arbejdsmarkedet. Vedrørende finanspolitikken fremførte formanden for Det Danske Handelskammer, at der er behov for stramninger også set i lyset af, at inflationen er stigende. Han forventede, at betalingsbalancen vil udvikle sig mere positivt, end anført i redegørelsen, men han var enig i, at der er behov for strukturelle ændringer, som kan bevare overskuddet på længere sigt. Han foreslog i den forbindelse, at velfærdsstaten tages op til revision, og at privat produktion i højere grad påskønnes fremfor offentlig. Dette gælder også for velfærdsydelser, og han udtrykte derfor ønsket om øget brug af udlicitering. Formanden for Dansk Industri tilsluttede sig det generelle konjunkturbillede, som formandskabet tegner. Han udtrykte bekymring for udviklingen på betalingsbalancen på længere sigt og påpegede, at det derfor er vigtigt, at konkurrenceevnen forbedres. De danske eksportvirksomheder står over for øget konkurrence på de nye markeder i såvel Østeuropa som Fjernøsten, og mange danske virksomheder vælger at flytte produktionen til udlandet, bl.a. som følge af det høje danske omkostningsniveau. Han ønskede på den baggrund en nærmere analyse VII

10 af konkurrencen fra de nye markeder og de faktorer, der har betydning for den geografiske placering af produktionen. Formanden for DI beklagede de øgede lovbestemte udgifter, herunder også C0 2 - og spildevandsafgifter, og anførte, at der ikke tages hensyn til disse i de traditionelle konkurrenceevnemål. Han tilsluttede sig formandskabets bekymring over, at den annoncerede stramning af finanspolitikken i 1996 er udeblevet, og fremførte, at sunde offentlige finanser og yderligere reformer på arbejdsmarkedet er forudsætninger for en sund økonomisk udvikling. Formandskabet var enig i, at analyser af lokalisering af arbejdspladser er vigtige. I relation til konkurrenceevnemålet fremhævede formandskabet, at løn- og valutakursudvikling er de væsentligste elementer. Relativt hertil udgør C0 2 -afgifter en næsten forsvindende omkostning. Repræsentanten for Økonomiministeriet udtrykte glæde over, at formandskabet efter at have tegnet et dystert billede af dansk økonomi i foråret nu ser mere positivt på udviklingen. Den offentlige saldo vil endda udvikle sig mere positivt i 1997 end skønnet af formandskabet, da han ikke forventede, at de øgede kommunale skatter resulterer i øgede offentlige udgifter. Han erklærede sig enig i, at det er vigtigt, at lønstigningstakten holdes i ro. Men han vurderede på baggrund af den seneste lønstatistik, at formandskabet overvurderer lønstigningerne i Endvidere påpegede han, at regeringen er opmærksom på eventuelle flaskehalssituationer. Han var enig med formandskabet i, at der er behov for en stram finanspolitik, og at der bør sættes fokus på de mellemfristede problemstillinger. Samtidig må man imidlertid have tålmodighed til at afvente virkningerne af gennemførte ændringer. Repræsentanten for Økonomiministeriet fandt, at det nuværende betalingsbalanceoverskud ikke skyldes lave investeringer. Vedrørende analyserne af oliens betydning for betalingsbalancen fremførte han, at det er vanskeligt at udskille dele af økonomien på den måde, da det er uklart, hvilken alternativ situation man sammenligner med.

11 Formandskabet replicerede, at stort set alle indlæggene havde været enige om den generelle udvikling, og at forskellene på lønskønnene er små. Hvad angår den forrige rapport, som er blevet fremhævet som for pessimistisk, tales der også dér om snarlig fremgang, men fremgangen kom tidligere end forventet i foråret. Vedrørende analyserne af oliens betydning for betalingsbalancen fremhævede formandskabet, at den slags historiske analyser giver nyttige informationer, selv om det selvfølgelig er usikkert, hvordan den økonomiske politik ville have været uden olieindtægterne. Formanden for Håndværksrådet konkluderede, at dansk økonomi er inde i et stabilt og moderat opsving. Han delte imidlertid formandskabets bekymring for konkurrenceevnen og fremførte, at der på baggrund af den stigende realløn må være forståelse for løntilbageholdenhed. Han frygtede i modsætning til formandskabet ikke for flaskehalse på bygge- og anlægsområdet. De seneste løntal viser, at lønstigningerne på dette område er under gennemsnittet for de øvrige brancher. For betalingsbalancen er der grund til bekymring på lidt længere sigt. Formanden for Håndværksrådet understregede derfor, at der allerede nu skal iværksættes en aktiv eksportfremmeindsats, der kan nedbryde barriererne for især mindre virksomheders eksport og internationalisering. Han udtrykte endvidere bekymring for det fortsatte fald i antallet af selvstændige, som forudses af formandskabet. Nationalbankdirektøren fandt, at der er konsensus om udviklingen i 1997, mens der er lidt større divergens om Han fandt, at det er opgaven for arbejdsmarkedets parter at sikre, at lønstigningerne ikke kommer over lønstigningerne hos vores samhandelspartnere. I følge prognosen vil Danmark have lønog prisstigninger, der er større end de fleste af vores samhandelspartnere. Det er vigtigt, at det ikke bliver tilfældet. Nationalbankdirektøren fremhævede, at formandskabets forventninger til betalingsbalancen i 1998 udtrykker, at der ikke er noget manøvrerum. Endvidere understregede han vigtigheden af IX

12 et fortsat overskud på betalingsbalancen. Det er derfor nødvendigt med en fortsat stram finanspolitik, og de finanspolitiske lempelser, der følger af indfasningen af skattereformen i 1998, må af samme grund modvirkes. Nationalbankdirektøren fandt, at en væsentlig årsag til den lave danske investeringskvote er faldet i boliginvesteringerne. En af de særligt sagkyndige, Hans Zeuthen, stillede spørgsmål ved, hvorvidt den fortsatte stigning i forbrugskvoten er troværdig; særlig i lyset af indkomstfremgangen i 1998 er denne stigning overraskende. Vedrørende udviklingen i konkurrenceevnen fremførte han, at det anvendte mål giver det mest dystre billede af udviklingen. Den danske eksportvækst har relativ til andre lande været høj. Endvidere efterlyste han analyser vedrørende sammenhængen mellem betalingsbalance og beskæftigelsesudviklingen. Det er nødvendigt, at betalingsbalanceerhvervene ekspanderer, hvis beskæftigelsen skal op. Kapitlet om betalingsbalancen kunne læses, som om lav vækst i forhold til udlandet er godt, da det forbedrer betalingsbalancen. Formandskabet svarede hertil, at forbrugskvoteudviklingen med udgangspunkt i de historiske erfaringer kan tilskrives en voksende formue. Vedrørende kapitlet om betalingsbalancen er formandskabet uenigt i den beskrevne tolkning. Budskabet er, at strukturreformer er nødvendige for at få plads til højere vækst, uden at det går ud over betalingsbalancen. Præsidenten for Landbrugsrådet var uenig i formandskabets anbefalinger om, at beskatningen af jord og fast ejendom ikke skal sænkes. Han fremførte, at en reduktion af jordskatterne vil sikre en bedre harmonisering til udlandet, og at landbrugets jordskatter alene næste år stiger med 80 mio. kr., hvilket er en meget mærkbar belastning. Han undrede sig over, hvorfor formandskabet anbefaler øgede omkostninger for landbrugserhvervet i en situation, hvor konkurrenceevnen forværres. Han fremhævede endvidere, at en afbalanceret skattepolitik mellem selskaber og personligt ejede virksomheder er nødvendig. Præsidenten for Landbrugsrådet fandt desuden, at redegørelsens skelnen mellem industri og hjemmemarkedserhverv er uhensigtsmæssig, bl.a. fordi landbruget derved kommer til at fremstå

13 som et hjemmemarkedserhverv. For det første er landbrugserhvervet det mest eksportorienterede erhverv blandt de store danske erhverv. For det andet bliver serviceydelser og normale offentlige tjenesteydelser i stigende grad udsat for international konkurrence. Formandskabet svarede hertil, at beskatningen af fast ejendom er blevet diskuteret længe. Jord og fast ejendom er hensigtsmæssige beskatningsobjekter af en række årsager. I diskussion overses det ofte, at ejendomsbeskatningen kapitaliseres, hvorved en lempelse hovedsageligt vil være en gevinst for de nuværende ejere og ikke for de fremtidige. Formandskabet konkluderede derfor, at der ikke er grundlag for at lempe beskatningen af fast ejendom. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fremførte, at troværdigheden af formandskabets prognoser efter forårets alt for pessimistiske rapport har lidt et knæk. Således er vurderingen af 1998 ligeledes for pessimistisk, og formandskabets vurdering af lønstigningerne i 1997 er for høje, fordi der er ikke taget højde for, at arbejdsmarkedets parter tilpasser sig den reale udvikling. Han understregede betydningen af at holde omkostningsudviklingen nede, men at strukturproblemerne også skyldes meget høje profitter. Hvad angår kapitlet om betalingsbalancen, delte han ikke formandskabets opfattelse af, at betalingsbalanceoverskuddet skyldes lave investeringer. Han fandt, at den relativ lave investeringskvote skyldes boliginvesteringerne, og mente, at man i den forbindelse bør analysere erhvervsinvesteringerne. Formandskabet replicerede, at tidligere prognoser ikke har været systematisk forkerte. Udviklingen i 1998 skyldes i høj grad et fald i produktionen og eksporten af energi. Formandskabet understregede, at investeringskvoten i Danmark også mht. de private erhvervsinvesteringer ligger under udlandets. XI

14 Repræsentanten for Finansrådet opsummerede, at det kun er nuanceforskelle, som skiller de enkelte prognoser. Men han fandt, at formandskabets syn på betalingsbalanceudviklingen er for negativt. Han var dog enig i, at der vil ske en forringelse af konkurrenceevnen, men formandskabet vurderer de kommende lønstigninger for højt. Repræsentanten for Finansrådet vurderede, at den økonomiske politik ikke er tilstrækkelig ambitiøs, og tilsluttede sig formandskabets ønske om langsigtede reformer, så den gunstige økonomiske situation udnyttes. Han var desuden enig i vurderingen af den seneste arbejdsmarkedsreforms tiltag over for de unge under 25 år og efterlyste yderligere tiltag, som kan nedbringe den strukturelle ledighed. Repræsentanten for Akademikernes Centralorganisation hæftede sig ved formandskabets begrundelser for lønstigningerne i prognosen. Dels pointerede han, at man ikke kan bygge på erfaringerne fra 1980'erne, idet arbejdsmarkedspolitikken er blevet mere raffineret og kan sættes ind på afgrænsede områder for at afbøde flaskehalse. Dels fremhævede han, at der ikke er akutte flaskehalsproblemer bortset fra i den offentlige sektor. I den offentlige sektor kan problemerne afhjælpes ved højere lønstigninger, som vil tiltrække mere arbejdskraft. Repræsentanten for Finansministeriet stillede i sit skriftlige indlæg spørgsmålstegn ved formandskabets konklusion om, at den væsentligste årsag til ledighedsfaldet siden 1993 er en stigning i antallet af personer på passiv forsørgelse. Han fremhævede, at der samtidig er sket et betydeligt fald i det samlede aktiveringsomfang, som trækker i den modsatte retning. Endvidere understregede han, at en del af de personer, som er på passiv forsørgelse, alligevel ville have forladt arbejdsstyrken. Han fortolkede stigningen i arbejdsløsheden fra , som at formandskabet forudsætter stigende strukturel ledighed, hvorfor reformer er nødvendige. Han pointerede, at virkningerne af de nuværende reformer endnu ikke er fuldt slået igennem, hvorfor han ikke deler formandskabets opfattelse.

15 Formanden for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd tilsluttede sig i sit skriftlige indlæg formandskabets anbefalinger til den finanspolitiske kurs. Han fandt endvidere, at der skal ske en prioritering mellem serviceydelser og passive overførselsydelser inden for den offentlige sektor, således at det voksende behov for velfærdsydelser kan efterkommes. På det arbejdsmarkedspolitiske område fandt han, at der på uddannelsesområdet er taget initiativer i den forkerte retning gennem en forringelse af mulighederne for uddannelsesorlov. Endelig tilsluttede formanden for FTF sig formandskabets synspunkt om, at der ikke er grundlag for en lempelse af beskatningen af jord og fast ejendom. Indkomstulighed og indkomstmobilitet Formandskabet indledte med at fastslå, at en vigtig målsætning for velfærdssamfundet er at undgå stor ulighed. Analyser viser, at Danmark er et af de samfund i verden, der har den største indkomstlighed. Det er dog ikke uproblematisk, idet en meget hård satsning på at reducere forskelle i årsindkomster kan være en hindring for, at de svagest stillede kan få beskæftigelse. Der ligger også en fare i, at der på mange områder er meget små økonomiske incitamenter til at tage en uddannelse. Formandskabet anbefaler ikke, at uligheden forøges, men at man lægger mere vægt på livsindkomster end på årsindkomster. Formanden for Dansk Arbejdsgiverforening anførte, at det kun er muligt at sikre alle fast tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis lønspredningen øges via en reduktion af mindstelønnen. En forudsætning herfor er, at dagpengesystemet ændres, idet dagpengesatsen i dag ligger på niveau med eller endog over mindstelønnen. I den forbindelse kunne man overveje en skrå ydelsesprofil, hvor tilskyndelsen til at søge arbejde stiger med ledighedens længde. Den stadig mindre indkomstspredning bærer sin del af ansvaret for, at mange marginaliseres på arbejdsmarkedet, og at unge ikke i tilstrækkelig grad tilskyndes til at tage en uddannelse. Formanden for DA anførte, at man i realiteten gør de ledige en bjørnetjeneste ved at afvise en lavere mindsteløn. Der er for stor tilbøjelighed til at se på indkomstfordelingen her og nu i stedet for at se på fordelingen af livsindkomster. XIII

16 Repræsentanten for LO fandt generelt, at analyserne af indkomstfordelingen ikke kan bære rapportens konklusioner. Hun fremførte, at der for ufaglærte kvinder er en betydelig økonomisk tilskyndelse til at tage en uddannelse. Økonomiske hensyn er endvidere kun et blandt flere forhold, som afgør de unges uddannelsesvalg. Dertil kommer, at en meget stor del af en ungdomsårgang påbegynder en kompetencegivende uddannelse, og at det lave uddannelsesomfang derfor skyldes, at frafaldet er alt for stort. Repræsentanten for LO var derimod glad for, at uddannelse i rapporten nævnes som et fordelingspolitisk instrument. Derimod fandt hun det ikke dokumenteret, at der er behov for en større lønspredning. Overledigheden blandt ufaglærte i Danmark er ikke speciel stor i forhold til andre OECD-lande. Redegørelsen forsøger at bortforklare de uheldige virkninger af lønspredning, men en større lønspredning vil utvivlsomt ramme kernen af de lavtlønnede, fortrinsvis kvinder, som ikke har udsigt til lønfremgang. I den forbindelse blev det fremført, at skattesystemet ikke er velegnet til at kompensere uønskede fordelingsvirkninger af større lønspredning. Formandskabet replicerede hertil, at analyserne viser, at lønprofilen er meget flad, når der ses bort fra de højtuddannede, og det er formandskabets opfattelse, at indkomsten er en medvirkende årsag til valg af uddannelse. I relation til spørgsmålet om det ønskelige i større lønspredning henviste formandskabet til tidligere rapporter, hvori spørgsmålet er analyseret. Endelig fremførte formandskabet, at redegørelsen tydeligt viser, at skatte- og overførselssystemet er et væsentligt instrument i fordelingspolitikken. Formanden for Dansk Handel og Service fremhævede, at rapporten viser, at ligheden i indkomster er steget i perioden , til trods for at ledigheden har været stigende. Det er dog vigtigt at pege på, at en lavere mindsteløn er et middel til at undgå marginalisering. Det er således vigtigt, at overenskomstforhandlingerne resulterer i, at lønningerne i højere grad kommer til at afspejle kvalifikationer. Dette kan forhindre yderligere marginalisering og sikre mobiliteten på arbejdsmarkedet.

17 Formanden for Det danske Handelskammer var enig i, at den danske lønstruktur udgør en fare for beskæftigelsen. Lavere mindstelønninger og bedre uddannelse er vejen til at fjerne overledigheden blandt ufaglærte. Det er reelt niveauet for dagpengene, der lægger en bund under mindstelønnen. Formanden for Det danske Handelskammer foreslog, at uheldige fordelingsmæssige effekter for grupper med lave indtægter kunne kompenseres ved at fjerne bruttoskatten for disse grupper eller ved at sænke momsen på fødevarer, som udgør en stor del af lavtlønnedes forbrug. Som et middel til at reducere ledigheden blandt nyuddannede kunne endvidere indføres en indslusningsløn de første år efter uddannelsen. Målet med velfærdsstaten er at sikre borgernes livsglæde, hvilket ikke mindst sikres ved beskæftigelse svarende til kvalifikationerne. Formanden for Håndværksrådet bemærkede, at analyserne viser, at mange selvstændige ligger i bunden af indkomstfordelingen. Håndværksrådets egne analyser viser, at mange selvstændige fortsætter med at have egen virksomhed trods dårlig økonomi pga. glæden ved at være "sin egen chef'. Som en forklaring herpå fremhævedes lysten til ansvaret, udfordringen og frihedstrangen. Formanden for Håndværksrådet understregede, på linje med Præsidenten for Landbrugsrådet, behovet for mere overordnede analyser af selvstændigt erhvervsdrivendes samfundsøkonomiske betydning. Formandskabet svarede, at det er karakteristisk for de selvstændigt erhvervsdrivende, at der er stor spredning i gruppens indkomster, samt at selvstændiges indkomster udviser store svingninger over tid. En af de særligt sagkyndige, Hans Zeuthen, fandt kapitlet interessant og fremhævede, at analysen havde vundet i forhold til tidligere analyser af indkomstfordelingen ved også at basere sig på registerdata. Han hæftede sig imidlertid ved, at rapporten efterlader det indtryk, at der ikke er personer med lavindkomster i Danmark. I den forbindelse opfordrede han formandskabet til at følge de samme persongrupper over en længere periode for at se, hvem der permanent er i lavindkomstgruppen. Hans Zeuthen gav desuden udtryk for, at det var vanskeligt at løse lavindkomstproblemet, idet samspilsproblemerne er størst for denne gruppe. XV

18 Formandskabet svarede hertil, at det i rapporten netop er fremhævet, at det i et socialpolitisk perspektiv er gruppen med permanent lave indkomster, der er vigtig. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd roste analyserne, men fandt ligesom LO, at der mangler belæg for konklusionerne. Overledigheden blandt de ufaglærte er ikke stor set i forhold til andre lande, og en øget lønspredning vil ikke kunne løse ledighedsproblemerne. Senest har OECD stillet spørgsmål ved lønspredningsstrategien. Han fremhævede, at f.eks. realvæksten i USA har været lavere end i Europa i den betragtede periode. Endelig mente han, at diskussionen af sammenhængen mellem lighed og vækst var unuanceret, og at formandskabet ikke havde inddraget nyere litteratur om vækst og fordeling. Formandskabet svarede, at det i redegørelsen er fremhævet, at sammenhængen mellem vækst og fordeling er kompliceret, og at det betones, at uddannelse også er et vigtigt instrument for at sikre høj lighed og velstand. Repræsentanten for Finansrådet delte formandskabets vurderinger vedrørende betydningen af uddannelse, idet opkvalificering skal kombineres med en indgang til arbejdsmarkedet. Den store indkomstmobilitet på det danske arbejdsmarked vil med stor sandsynlighed sikre, at personer, der får fodfæste på arbejdsmarkedet i kraft af et lavtlønsjob, vil stige i løn i løbet af en kortere årrække og dermed opnå en rimelig livsindkomst. Han mente, at en øget lønspredning kan resultere i større velstand, uden at det giver større ulighed. Formanden for Akademikernes Centralorganisation havde hæftet sig ved rapportens konklusion om, at offentligt ansatte lønmæssigt er sakket bagud. Specifikt for det akademiske arbejdsmarked refererede han fra en analyse udført af AC for Arbejdsministeriet, der fandt, at akademikere har størst geografisk mobilitet, og at de har en højere grad af omstillingsevne end andre. For at bevare disse karakteristika for akademikergruppen er det en forudsætning, at der også fremover sikres kvalitet og fleksibilitet i uddannelserne.

19 Finansministeriets repræsentant fremhævede i sine skriftlige kommentarer, at undersøgelserne bekræfter, at overførselssystemet og skattesystemet sikrer en betydelig omfordeling. Indkomstfordelingen er blevet mere lige trods stigende ledighed og en stram udgiftspolitik. Han fandt dog ikke, at den privatøkonomiske tilskyndelse til uddannelse var lille, og han fremhævede, at risikoen for ledighed reduceres ved stigende uddannelsesniveau. Ligeledes efterlyste han en mere fyldestgørende behandling af ledighedens og beskæftigelsens betydning for indkomstforskelle. Formanden for FTF fremførte i sine skriftlige kommentarer til redegørelsen, at forudsætningerne for livsindkomstberegningerne vedrørende tilbagetrækningsalder mindsker sammenligneligheden mellem grupperne. Derudover medfører forskelle i beregningsmetoderne mellem offentligt og privat ansatte vedrørende gene- og funktionstillæg, at FTF-gruppernes indkomster er undervurderet. København, den 4. december 1996 Torben M Andersen Niels Kærgård Nina Smith XVII

20

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.

Ud fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner. \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Dansk Økonomi efterår 1998

Dansk Økonomi efterår 1998 Dansk Økonomi efterår 1998 TIL REGERINGEN Nærværende diskussionsoplæg blev drøftet på Det Økonomiske Råds møde den 9. december 1998. Det følgende resume af drøftelserne er delt op i tre afsnit. Det første

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Reformer skal skabe. job frem mod Ugens analyse AE: Lav produktivitet er hovedudfordringen for dansk økonomi Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Dansk økonomi. Forår 1996. Konj unkturv ur dering. Offentlig gældsopbygning i OECD. Finanspolitik og stabilisering. Transport

Dansk økonomi. Forår 1996. Konj unkturv ur dering. Offentlig gældsopbygning i OECD. Finanspolitik og stabilisering. Transport Dansk økonomi Forår 1996 Konj unkturv ur dering Offentlig gældsopbygning i OECD Finanspolitik og stabilisering Transport Danish Economy Spring 1996 English Summary DET ØKONOMISKE RÅD A F O R M A N D S

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Dansk økonomi. Forår 1995. Konjunkturvurdering. Instrumenter mod strukturledighed. Uddannelse. Økonomi og natur

Dansk økonomi. Forår 1995. Konjunkturvurdering. Instrumenter mod strukturledighed. Uddannelse. Økonomi og natur Dansk økonomi Forår 1995 Konjunkturvurdering Instrumenter mod strukturledighed Uddannelse Økonomi og natur Danish Economy Spring 1995 English Summary A DET ØKONOMISKE RÅD A F O R M A N D S K A B E T Det

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

DI s kommentarer til Vismandsrapporten

DI s kommentarer til Vismandsrapporten Den 31. maj 2016 DI s kommentarer til Vismandsrapporten Vismændenes prognose er på linje med DI's 1. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Vismændenes prognose ligger på linje med DI s vurdering.

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere