Dansk: økonomi I Efterår 1996

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk: økonomi I Efterår 1996"

Transkript

1 I Dansk: økonomi I Efterår 1996 Konj unktur vur der ing Betalingsbalancen - fra underskud til overskud Indkomstulighed og indkomstmobilitet Danish Economy Autumn 1996 English Summary DET ØKONOMISKE RÅD F O R M A N D S K A B E T

2 Det økonomiske Råd Det økonomiske Råd er oprettet i 1962 og har til opgave "at følge landets økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver og samspillet mellem økonomi og natur samt at bidrage til at samordne de forskellige økonomiske interesser". Rådet ledes af et formandskab og består herudover af indtil 26 medlemmer. Det økonomiske Råds sekretariat bistår formandskabet med at udarbejde de halvårlige redegørelser. Loven om Det økonomiske Råd er senest revideret i 1994, jf. Økonomiministeriets lovbekendtgørelse nr. 480 af 3. juni Formandskabet Professor Niels Kærgård (formand), Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, professor Torben M. Andersen, Århus Universitet og professor Nina Smith, Handelshøjskolen i Århus. Rådets øvrige medlemmer Økonomiministeriet: Departementschef Michael Ditmar, Finansministeriet: Departementschef Anders Eldrup, Miljø- og Energiministeriet: Direktør Erik Lindegaard, Danmarks Nationalbank: Nationalbankdirektør Jens Thomsen, Dansk Arbejdsgiverforening: Formand, købmand Niels Fog og administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen, Landsorganisationen i Danmark: Landsorganisationsformand Hans Jensen, forbundsformand Max Bæhring, forbundsformand John Dahl og forbundsformand Poul Erik Skov Christensen, Dansk Industri: Direktør Svend-Aage Nielsen, Håndværksrådet: Formand Svend Erik Laursen, Landbrugrådet: Præsident Peter Gæmelke, Dansk Familielandbrug: Formand, husmand Peder Thomsen, Danske Andelsselskaber: Gårdejer Bent Claudi Lassen, Det Danske Handelskammer: Grosserer, generalkonsul Ove Andersen, Dansk Handel & Service: Formand, administrerende direktør Poul Erik Pedersen, Forbrugerrådet: Civiløkonom Kirsten Nielsen, Finansrådet: Bankdirektør Thorleif Krarup, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd: Formand Anker Christoffersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Professor Christen Sørensen, Kommunale organisationer: Administrerende direktør Peter Gorm Hansen, Særlige sagkyndige: Professor Finn Ragnar Førsund, professor Peter Birch Sørensen, professor Niels Thygesen og professor Hans E. Zeuthen. Sekretariatet Sekretariatschef Peder Andersen, kontorchef Jan V. Hansen, kontorchef John Smidt, specialkonsulent Niels Henning Bjørn, specialkonsulent Anne Kristine Høj, fuldmægtig Steen Bocian, fuldmægtig Peter Brixen, fuldmægtig Peter Schlaikjer Bruhn, fuldmægtig Mette Gørtz, fuldmægtig Jens Hauch, fuldmægtig Merete Konnerup, fuldmægtig Mette Larsen, fuldmægtig Hans Henrik Nørgaard, fuldmægtig Karina Ransby, adm.leder Else Marie Nilsson, bibliotekar Anette Fomsgaard, systemadministrator Claus Alsted, assistent Grete Rasmussen, kontorelev Anne Bull, studentermedhjælpere Martin Helweg-Ovesen, Thomas Hovard, Peter L. Knust, Christian Mens og Jacob Nielsen.

3 Dansk økonomi Enerar 1996 Konjunkturvurdering Betalingsbalancen - fra underskud til overskud Indkomstulighed og indkomstmobilitet Danish Economy Autumn 1996 English Summary DET ØKONOMISKE A FORMANDSKABET RÅD

4 Pris 110 kr. inkl. moms ISBN ISSN Sælges hos boghandlere og i Sekretariatet, hvor den også fås i abonnement Det økonomiske Råd Sekretariatet Adelgade København K Tlf.: Fax: Oplag Tryk: Schultz Grafisk A/S

5 INDHOLD Fremsendelsesskrivelse til Regeringen Resume 1 Kapitel I Den internationale konjunktursituation 11 Stabil vækst i OECD-området 11 Konjunkturbeskrivelse for udvalgte OECD-lande 18 Bilagstabeller 26 Kapitel II Den indenlandske konjunktur 29 Oversigt 29 Indenlandsk efterspørgsel 35 Eksport, import og betalingsbalance 41 Beskæftigelse, løn og priser 48 De offentlige indtægter og udgifter 59 Problemstillinger i den økonomiske politik 63 Bilagstabeller 67 Kapitel III Betalingsbalancen - fra underskud til overskud 75 Indledning 75 Fakta om betalingsbalanceudviklingen 75 Opsparing og betalingsbalance 84 Policyproblemer 88 Kapitel IV Indkomstulighed og indkomstmobilitet 91 Indledning 91 Stiliserede livsindkomster 95 Karrierebaserede livsindkomster, 1988 og Den personlige indkomstfordeling, Indkomstfordeling på husholdningsniveau 125 Dansk indkomstfordeling og indkomstmobilitet i international belysning 141 Vurderinger og anbefalinger 151 English Summary 155

6

7 TIL REGERINGEN Nærværende redegørelse blev drøftet på Det økonomiske Råds møde den 27. november Det følgende resume af drøftelserne er delt op i to afsnit. Det første omhandler konjunktursituationen, betalingsbalancen og den generelle økonomiske politik, mens det andet vedrører indkomstulighed og indkomstmobilitet. Konjunktursitutationen og den generelle økonomiske politik Formandskabet indledte med at konstatere, at dansk økonomis tilstand er rimelig god. Vækstpausen er overstået, der er endnu overskud på betalingsbalancen, og underskuddet på de offentlige finanser er langt mindre end i de fleste andre lande. Men der er underliggende problemer. Trods arbejdsmarkedsreformens positive effekter stiger lønningerne i takt med ledighedens fald. De kommende overenskomstforhandlinger omfatter alene hjemmemarkedserhvervene, hvor der er den største beskæftigelsesstigning. Dette indebærer en forøget risiko for lønstigninger, der er større end i udlandet. Udviklingen på betalingsbalancen er påvirket af en periode med lavere vækst end i udlandet, af et lavere investeringsniveau end udlandets samt af olieudvindingen i Nordsøen. Det forventes, at olien slipper op i begyndelsen af næste århundrede, samtidig med at aldringen af befolkningen for alvor belaster økonomien. Der er således god grund til at fortsætte med reformer af den danske økonomi. Gør man ikke det, kan der senere blive brug for særdeles smertelige økonomiske opbremsninger. Formanden for Dansk Arbejdsgiverforening var enig med formandskabet i, at der er risiko for yderligere forværringer af konkurrenceevnen. Men han understregede, at man ikke kan skelne skarpt mellem hjemmemarkeds- og udlandskonkurrerende erhverv, og fandt ikke, at de kommende overenskomstforhandlinger, der hovedsageligt dækker hjemmemarkedserhvervene, forøger risikoen for store lønstigninger. Formanden for DA mindede om, at der blandt alle arbejdsgiverorganisationer er enighed om at sikre konkurrenceevnen. De seneste løntal V

8 tyder på ansvarlighed over for lønudviklingen. Opgaven er at fastholde den nedadgående tendens, hvilket er endnu mere påkrævet i lyset af de øgede lovbestemte omkostninger, herunder arbejdsgivernes arbejdsmarkedsbidrag. Han fandt, at redegørelsens analyse af balanceproblemerne i dansk økonomi, herunder betalingsbalance og offentlig gældsætning, viser, at velfærdssamfundet er skrøbeligt. Der er derfor behov for omfattende reformer på arbejdsmarkedet og af pensionssystemet. En højere tilbagetrækningsalder kræver, at de offentlige tilbagetrækningsordninger ændres, således at mulighederne for og tilskyndelsen til tidlig tilbagetrækning reduceres. Repræsentanten for LO indledte med at konstatere, at formandskabets konjunkturvurdering i 1997 ikke adskiller sig væsentligt fra LO's vurdering. Men hun fandt, at den økonomiske vækst er mere afbalanceret end tidligere, og at der tegnes et for dystert billede af udviklingen i Repræsentanten for LO understregede, at hvad angår de decentrale lønforhandlinger, bør organisationernes vilje til at inddrage samfundsøkonomiske hensyn i aftalemæssig sammenhæng ikke undervurderes. Det har ikke været muligt at se entydige tendenser til, at det decentrale lønsystem hæver lønstigningstakten i en højkonjunktur. Hun beklagede, at de seneste statistiske oplysninger om løn og ledighed ikke er med i redegørelsen, da de nedtoner frygten for inflationær lønudvikling. Hun var enig i, at der er behov for en langsigtet strategi, der fastholder overskuddet på betalingsbalancen og nedbringer den offentlige gæld, samt en fortsat styrkelse af pensionsopsparingen. Men hun delte ikke formandskabets syn på betalingsbalanceudviklingen. Den forringede konkurrenceevne skyldes også valutakurspolitikken, som til gengæld medfører et lavere renteniveau, og den positive effekt af rentefaldet er ikke med i analyserne. Endvidere fremførte repræsentanten for LO, at faldet i investeringskvoten primært kan henføres til boliginvesteringerne. I analyserne overses det tillige, at en stigende del af samfundets investeringer sker i opkvalificering af arbejdskraften. Formandskabet udtrykte glæde over, at arbejdsmarkedets parter ikke vurderede, at der er risiko for store lønstigninger ved de kommende overenskomstforhandlinger. Men konstaterede samtidig, at den faldende ledighed hidtil har medført større lønstigninger.

9 Formanden for Dansk Handel og Service fandt, at formandskabets redegørelse indeholder klare og vigtige budskaber før de forestående overenskomstforhandlinger. Hensynet til såvel betalingsbalancesituåtionen som beskæftigelsesudviklingen kræver, at overenskomstforhandlingerne fører til minimale omkostningsstigninger. Han beklagede derfor de øgede lovbestemte omkostninger, herunder arbejdsgivernes arbejdsmarkedsbidrag, som svækker virksomhedernes konkurrenceevne. Formanden for Dansk Handel og Service var enig med formandskabet i, at der er behov for yderligere strukturreformer, og at sådanne reformer nemmest gennemføres under gunstige konjunkturer. Formanden for Det Danske Handelskammer erklærede sig enig i det overordnede billede af den danske økonomi, som redegørelsen tegner. Han pointerede, at det øgede antal på passiv offentlig forsørgelse skærper risikoen for store lønstigninger i hjemmemarkedserhvervene ved de kommende overenskomstforhandlinger. Han understregede derfor behovet for strukturreformer på arbejdsmarkedet. Vedrørende finanspolitikken fremførte formanden for Det Danske Handelskammer, at der er behov for stramninger også set i lyset af, at inflationen er stigende. Han forventede, at betalingsbalancen vil udvikle sig mere positivt, end anført i redegørelsen, men han var enig i, at der er behov for strukturelle ændringer, som kan bevare overskuddet på længere sigt. Han foreslog i den forbindelse, at velfærdsstaten tages op til revision, og at privat produktion i højere grad påskønnes fremfor offentlig. Dette gælder også for velfærdsydelser, og han udtrykte derfor ønsket om øget brug af udlicitering. Formanden for Dansk Industri tilsluttede sig det generelle konjunkturbillede, som formandskabet tegner. Han udtrykte bekymring for udviklingen på betalingsbalancen på længere sigt og påpegede, at det derfor er vigtigt, at konkurrenceevnen forbedres. De danske eksportvirksomheder står over for øget konkurrence på de nye markeder i såvel Østeuropa som Fjernøsten, og mange danske virksomheder vælger at flytte produktionen til udlandet, bl.a. som følge af det høje danske omkostningsniveau. Han ønskede på den baggrund en nærmere analyse VII

10 af konkurrencen fra de nye markeder og de faktorer, der har betydning for den geografiske placering af produktionen. Formanden for DI beklagede de øgede lovbestemte udgifter, herunder også C0 2 - og spildevandsafgifter, og anførte, at der ikke tages hensyn til disse i de traditionelle konkurrenceevnemål. Han tilsluttede sig formandskabets bekymring over, at den annoncerede stramning af finanspolitikken i 1996 er udeblevet, og fremførte, at sunde offentlige finanser og yderligere reformer på arbejdsmarkedet er forudsætninger for en sund økonomisk udvikling. Formandskabet var enig i, at analyser af lokalisering af arbejdspladser er vigtige. I relation til konkurrenceevnemålet fremhævede formandskabet, at løn- og valutakursudvikling er de væsentligste elementer. Relativt hertil udgør C0 2 -afgifter en næsten forsvindende omkostning. Repræsentanten for Økonomiministeriet udtrykte glæde over, at formandskabet efter at have tegnet et dystert billede af dansk økonomi i foråret nu ser mere positivt på udviklingen. Den offentlige saldo vil endda udvikle sig mere positivt i 1997 end skønnet af formandskabet, da han ikke forventede, at de øgede kommunale skatter resulterer i øgede offentlige udgifter. Han erklærede sig enig i, at det er vigtigt, at lønstigningstakten holdes i ro. Men han vurderede på baggrund af den seneste lønstatistik, at formandskabet overvurderer lønstigningerne i Endvidere påpegede han, at regeringen er opmærksom på eventuelle flaskehalssituationer. Han var enig med formandskabet i, at der er behov for en stram finanspolitik, og at der bør sættes fokus på de mellemfristede problemstillinger. Samtidig må man imidlertid have tålmodighed til at afvente virkningerne af gennemførte ændringer. Repræsentanten for Økonomiministeriet fandt, at det nuværende betalingsbalanceoverskud ikke skyldes lave investeringer. Vedrørende analyserne af oliens betydning for betalingsbalancen fremførte han, at det er vanskeligt at udskille dele af økonomien på den måde, da det er uklart, hvilken alternativ situation man sammenligner med.

11 Formandskabet replicerede, at stort set alle indlæggene havde været enige om den generelle udvikling, og at forskellene på lønskønnene er små. Hvad angår den forrige rapport, som er blevet fremhævet som for pessimistisk, tales der også dér om snarlig fremgang, men fremgangen kom tidligere end forventet i foråret. Vedrørende analyserne af oliens betydning for betalingsbalancen fremhævede formandskabet, at den slags historiske analyser giver nyttige informationer, selv om det selvfølgelig er usikkert, hvordan den økonomiske politik ville have været uden olieindtægterne. Formanden for Håndværksrådet konkluderede, at dansk økonomi er inde i et stabilt og moderat opsving. Han delte imidlertid formandskabets bekymring for konkurrenceevnen og fremførte, at der på baggrund af den stigende realløn må være forståelse for løntilbageholdenhed. Han frygtede i modsætning til formandskabet ikke for flaskehalse på bygge- og anlægsområdet. De seneste løntal viser, at lønstigningerne på dette område er under gennemsnittet for de øvrige brancher. For betalingsbalancen er der grund til bekymring på lidt længere sigt. Formanden for Håndværksrådet understregede derfor, at der allerede nu skal iværksættes en aktiv eksportfremmeindsats, der kan nedbryde barriererne for især mindre virksomheders eksport og internationalisering. Han udtrykte endvidere bekymring for det fortsatte fald i antallet af selvstændige, som forudses af formandskabet. Nationalbankdirektøren fandt, at der er konsensus om udviklingen i 1997, mens der er lidt større divergens om Han fandt, at det er opgaven for arbejdsmarkedets parter at sikre, at lønstigningerne ikke kommer over lønstigningerne hos vores samhandelspartnere. I følge prognosen vil Danmark have lønog prisstigninger, der er større end de fleste af vores samhandelspartnere. Det er vigtigt, at det ikke bliver tilfældet. Nationalbankdirektøren fremhævede, at formandskabets forventninger til betalingsbalancen i 1998 udtrykker, at der ikke er noget manøvrerum. Endvidere understregede han vigtigheden af IX

12 et fortsat overskud på betalingsbalancen. Det er derfor nødvendigt med en fortsat stram finanspolitik, og de finanspolitiske lempelser, der følger af indfasningen af skattereformen i 1998, må af samme grund modvirkes. Nationalbankdirektøren fandt, at en væsentlig årsag til den lave danske investeringskvote er faldet i boliginvesteringerne. En af de særligt sagkyndige, Hans Zeuthen, stillede spørgsmål ved, hvorvidt den fortsatte stigning i forbrugskvoten er troværdig; særlig i lyset af indkomstfremgangen i 1998 er denne stigning overraskende. Vedrørende udviklingen i konkurrenceevnen fremførte han, at det anvendte mål giver det mest dystre billede af udviklingen. Den danske eksportvækst har relativ til andre lande været høj. Endvidere efterlyste han analyser vedrørende sammenhængen mellem betalingsbalance og beskæftigelsesudviklingen. Det er nødvendigt, at betalingsbalanceerhvervene ekspanderer, hvis beskæftigelsen skal op. Kapitlet om betalingsbalancen kunne læses, som om lav vækst i forhold til udlandet er godt, da det forbedrer betalingsbalancen. Formandskabet svarede hertil, at forbrugskvoteudviklingen med udgangspunkt i de historiske erfaringer kan tilskrives en voksende formue. Vedrørende kapitlet om betalingsbalancen er formandskabet uenigt i den beskrevne tolkning. Budskabet er, at strukturreformer er nødvendige for at få plads til højere vækst, uden at det går ud over betalingsbalancen. Præsidenten for Landbrugsrådet var uenig i formandskabets anbefalinger om, at beskatningen af jord og fast ejendom ikke skal sænkes. Han fremførte, at en reduktion af jordskatterne vil sikre en bedre harmonisering til udlandet, og at landbrugets jordskatter alene næste år stiger med 80 mio. kr., hvilket er en meget mærkbar belastning. Han undrede sig over, hvorfor formandskabet anbefaler øgede omkostninger for landbrugserhvervet i en situation, hvor konkurrenceevnen forværres. Han fremhævede endvidere, at en afbalanceret skattepolitik mellem selskaber og personligt ejede virksomheder er nødvendig. Præsidenten for Landbrugsrådet fandt desuden, at redegørelsens skelnen mellem industri og hjemmemarkedserhverv er uhensigtsmæssig, bl.a. fordi landbruget derved kommer til at fremstå

13 som et hjemmemarkedserhverv. For det første er landbrugserhvervet det mest eksportorienterede erhverv blandt de store danske erhverv. For det andet bliver serviceydelser og normale offentlige tjenesteydelser i stigende grad udsat for international konkurrence. Formandskabet svarede hertil, at beskatningen af fast ejendom er blevet diskuteret længe. Jord og fast ejendom er hensigtsmæssige beskatningsobjekter af en række årsager. I diskussion overses det ofte, at ejendomsbeskatningen kapitaliseres, hvorved en lempelse hovedsageligt vil være en gevinst for de nuværende ejere og ikke for de fremtidige. Formandskabet konkluderede derfor, at der ikke er grundlag for at lempe beskatningen af fast ejendom. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fremførte, at troværdigheden af formandskabets prognoser efter forårets alt for pessimistiske rapport har lidt et knæk. Således er vurderingen af 1998 ligeledes for pessimistisk, og formandskabets vurdering af lønstigningerne i 1997 er for høje, fordi der er ikke taget højde for, at arbejdsmarkedets parter tilpasser sig den reale udvikling. Han understregede betydningen af at holde omkostningsudviklingen nede, men at strukturproblemerne også skyldes meget høje profitter. Hvad angår kapitlet om betalingsbalancen, delte han ikke formandskabets opfattelse af, at betalingsbalanceoverskuddet skyldes lave investeringer. Han fandt, at den relativ lave investeringskvote skyldes boliginvesteringerne, og mente, at man i den forbindelse bør analysere erhvervsinvesteringerne. Formandskabet replicerede, at tidligere prognoser ikke har været systematisk forkerte. Udviklingen i 1998 skyldes i høj grad et fald i produktionen og eksporten af energi. Formandskabet understregede, at investeringskvoten i Danmark også mht. de private erhvervsinvesteringer ligger under udlandets. XI

14 Repræsentanten for Finansrådet opsummerede, at det kun er nuanceforskelle, som skiller de enkelte prognoser. Men han fandt, at formandskabets syn på betalingsbalanceudviklingen er for negativt. Han var dog enig i, at der vil ske en forringelse af konkurrenceevnen, men formandskabet vurderer de kommende lønstigninger for højt. Repræsentanten for Finansrådet vurderede, at den økonomiske politik ikke er tilstrækkelig ambitiøs, og tilsluttede sig formandskabets ønske om langsigtede reformer, så den gunstige økonomiske situation udnyttes. Han var desuden enig i vurderingen af den seneste arbejdsmarkedsreforms tiltag over for de unge under 25 år og efterlyste yderligere tiltag, som kan nedbringe den strukturelle ledighed. Repræsentanten for Akademikernes Centralorganisation hæftede sig ved formandskabets begrundelser for lønstigningerne i prognosen. Dels pointerede han, at man ikke kan bygge på erfaringerne fra 1980'erne, idet arbejdsmarkedspolitikken er blevet mere raffineret og kan sættes ind på afgrænsede områder for at afbøde flaskehalse. Dels fremhævede han, at der ikke er akutte flaskehalsproblemer bortset fra i den offentlige sektor. I den offentlige sektor kan problemerne afhjælpes ved højere lønstigninger, som vil tiltrække mere arbejdskraft. Repræsentanten for Finansministeriet stillede i sit skriftlige indlæg spørgsmålstegn ved formandskabets konklusion om, at den væsentligste årsag til ledighedsfaldet siden 1993 er en stigning i antallet af personer på passiv forsørgelse. Han fremhævede, at der samtidig er sket et betydeligt fald i det samlede aktiveringsomfang, som trækker i den modsatte retning. Endvidere understregede han, at en del af de personer, som er på passiv forsørgelse, alligevel ville have forladt arbejdsstyrken. Han fortolkede stigningen i arbejdsløsheden fra , som at formandskabet forudsætter stigende strukturel ledighed, hvorfor reformer er nødvendige. Han pointerede, at virkningerne af de nuværende reformer endnu ikke er fuldt slået igennem, hvorfor han ikke deler formandskabets opfattelse.

15 Formanden for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd tilsluttede sig i sit skriftlige indlæg formandskabets anbefalinger til den finanspolitiske kurs. Han fandt endvidere, at der skal ske en prioritering mellem serviceydelser og passive overførselsydelser inden for den offentlige sektor, således at det voksende behov for velfærdsydelser kan efterkommes. På det arbejdsmarkedspolitiske område fandt han, at der på uddannelsesområdet er taget initiativer i den forkerte retning gennem en forringelse af mulighederne for uddannelsesorlov. Endelig tilsluttede formanden for FTF sig formandskabets synspunkt om, at der ikke er grundlag for en lempelse af beskatningen af jord og fast ejendom. Indkomstulighed og indkomstmobilitet Formandskabet indledte med at fastslå, at en vigtig målsætning for velfærdssamfundet er at undgå stor ulighed. Analyser viser, at Danmark er et af de samfund i verden, der har den største indkomstlighed. Det er dog ikke uproblematisk, idet en meget hård satsning på at reducere forskelle i årsindkomster kan være en hindring for, at de svagest stillede kan få beskæftigelse. Der ligger også en fare i, at der på mange områder er meget små økonomiske incitamenter til at tage en uddannelse. Formandskabet anbefaler ikke, at uligheden forøges, men at man lægger mere vægt på livsindkomster end på årsindkomster. Formanden for Dansk Arbejdsgiverforening anførte, at det kun er muligt at sikre alle fast tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis lønspredningen øges via en reduktion af mindstelønnen. En forudsætning herfor er, at dagpengesystemet ændres, idet dagpengesatsen i dag ligger på niveau med eller endog over mindstelønnen. I den forbindelse kunne man overveje en skrå ydelsesprofil, hvor tilskyndelsen til at søge arbejde stiger med ledighedens længde. Den stadig mindre indkomstspredning bærer sin del af ansvaret for, at mange marginaliseres på arbejdsmarkedet, og at unge ikke i tilstrækkelig grad tilskyndes til at tage en uddannelse. Formanden for DA anførte, at man i realiteten gør de ledige en bjørnetjeneste ved at afvise en lavere mindsteløn. Der er for stor tilbøjelighed til at se på indkomstfordelingen her og nu i stedet for at se på fordelingen af livsindkomster. XIII

16 Repræsentanten for LO fandt generelt, at analyserne af indkomstfordelingen ikke kan bære rapportens konklusioner. Hun fremførte, at der for ufaglærte kvinder er en betydelig økonomisk tilskyndelse til at tage en uddannelse. Økonomiske hensyn er endvidere kun et blandt flere forhold, som afgør de unges uddannelsesvalg. Dertil kommer, at en meget stor del af en ungdomsårgang påbegynder en kompetencegivende uddannelse, og at det lave uddannelsesomfang derfor skyldes, at frafaldet er alt for stort. Repræsentanten for LO var derimod glad for, at uddannelse i rapporten nævnes som et fordelingspolitisk instrument. Derimod fandt hun det ikke dokumenteret, at der er behov for en større lønspredning. Overledigheden blandt ufaglærte i Danmark er ikke speciel stor i forhold til andre OECD-lande. Redegørelsen forsøger at bortforklare de uheldige virkninger af lønspredning, men en større lønspredning vil utvivlsomt ramme kernen af de lavtlønnede, fortrinsvis kvinder, som ikke har udsigt til lønfremgang. I den forbindelse blev det fremført, at skattesystemet ikke er velegnet til at kompensere uønskede fordelingsvirkninger af større lønspredning. Formandskabet replicerede hertil, at analyserne viser, at lønprofilen er meget flad, når der ses bort fra de højtuddannede, og det er formandskabets opfattelse, at indkomsten er en medvirkende årsag til valg af uddannelse. I relation til spørgsmålet om det ønskelige i større lønspredning henviste formandskabet til tidligere rapporter, hvori spørgsmålet er analyseret. Endelig fremførte formandskabet, at redegørelsen tydeligt viser, at skatte- og overførselssystemet er et væsentligt instrument i fordelingspolitikken. Formanden for Dansk Handel og Service fremhævede, at rapporten viser, at ligheden i indkomster er steget i perioden , til trods for at ledigheden har været stigende. Det er dog vigtigt at pege på, at en lavere mindsteløn er et middel til at undgå marginalisering. Det er således vigtigt, at overenskomstforhandlingerne resulterer i, at lønningerne i højere grad kommer til at afspejle kvalifikationer. Dette kan forhindre yderligere marginalisering og sikre mobiliteten på arbejdsmarkedet.

17 Formanden for Det danske Handelskammer var enig i, at den danske lønstruktur udgør en fare for beskæftigelsen. Lavere mindstelønninger og bedre uddannelse er vejen til at fjerne overledigheden blandt ufaglærte. Det er reelt niveauet for dagpengene, der lægger en bund under mindstelønnen. Formanden for Det danske Handelskammer foreslog, at uheldige fordelingsmæssige effekter for grupper med lave indtægter kunne kompenseres ved at fjerne bruttoskatten for disse grupper eller ved at sænke momsen på fødevarer, som udgør en stor del af lavtlønnedes forbrug. Som et middel til at reducere ledigheden blandt nyuddannede kunne endvidere indføres en indslusningsløn de første år efter uddannelsen. Målet med velfærdsstaten er at sikre borgernes livsglæde, hvilket ikke mindst sikres ved beskæftigelse svarende til kvalifikationerne. Formanden for Håndværksrådet bemærkede, at analyserne viser, at mange selvstændige ligger i bunden af indkomstfordelingen. Håndværksrådets egne analyser viser, at mange selvstændige fortsætter med at have egen virksomhed trods dårlig økonomi pga. glæden ved at være "sin egen chef'. Som en forklaring herpå fremhævedes lysten til ansvaret, udfordringen og frihedstrangen. Formanden for Håndværksrådet understregede, på linje med Præsidenten for Landbrugsrådet, behovet for mere overordnede analyser af selvstændigt erhvervsdrivendes samfundsøkonomiske betydning. Formandskabet svarede, at det er karakteristisk for de selvstændigt erhvervsdrivende, at der er stor spredning i gruppens indkomster, samt at selvstændiges indkomster udviser store svingninger over tid. En af de særligt sagkyndige, Hans Zeuthen, fandt kapitlet interessant og fremhævede, at analysen havde vundet i forhold til tidligere analyser af indkomstfordelingen ved også at basere sig på registerdata. Han hæftede sig imidlertid ved, at rapporten efterlader det indtryk, at der ikke er personer med lavindkomster i Danmark. I den forbindelse opfordrede han formandskabet til at følge de samme persongrupper over en længere periode for at se, hvem der permanent er i lavindkomstgruppen. Hans Zeuthen gav desuden udtryk for, at det var vanskeligt at løse lavindkomstproblemet, idet samspilsproblemerne er størst for denne gruppe. XV

18 Formandskabet svarede hertil, at det i rapporten netop er fremhævet, at det i et socialpolitisk perspektiv er gruppen med permanent lave indkomster, der er vigtig. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd roste analyserne, men fandt ligesom LO, at der mangler belæg for konklusionerne. Overledigheden blandt de ufaglærte er ikke stor set i forhold til andre lande, og en øget lønspredning vil ikke kunne løse ledighedsproblemerne. Senest har OECD stillet spørgsmål ved lønspredningsstrategien. Han fremhævede, at f.eks. realvæksten i USA har været lavere end i Europa i den betragtede periode. Endelig mente han, at diskussionen af sammenhængen mellem lighed og vækst var unuanceret, og at formandskabet ikke havde inddraget nyere litteratur om vækst og fordeling. Formandskabet svarede, at det i redegørelsen er fremhævet, at sammenhængen mellem vækst og fordeling er kompliceret, og at det betones, at uddannelse også er et vigtigt instrument for at sikre høj lighed og velstand. Repræsentanten for Finansrådet delte formandskabets vurderinger vedrørende betydningen af uddannelse, idet opkvalificering skal kombineres med en indgang til arbejdsmarkedet. Den store indkomstmobilitet på det danske arbejdsmarked vil med stor sandsynlighed sikre, at personer, der får fodfæste på arbejdsmarkedet i kraft af et lavtlønsjob, vil stige i løn i løbet af en kortere årrække og dermed opnå en rimelig livsindkomst. Han mente, at en øget lønspredning kan resultere i større velstand, uden at det giver større ulighed. Formanden for Akademikernes Centralorganisation havde hæftet sig ved rapportens konklusion om, at offentligt ansatte lønmæssigt er sakket bagud. Specifikt for det akademiske arbejdsmarked refererede han fra en analyse udført af AC for Arbejdsministeriet, der fandt, at akademikere har størst geografisk mobilitet, og at de har en højere grad af omstillingsevne end andre. For at bevare disse karakteristika for akademikergruppen er det en forudsætning, at der også fremover sikres kvalitet og fleksibilitet i uddannelserne.

19 Finansministeriets repræsentant fremhævede i sine skriftlige kommentarer, at undersøgelserne bekræfter, at overførselssystemet og skattesystemet sikrer en betydelig omfordeling. Indkomstfordelingen er blevet mere lige trods stigende ledighed og en stram udgiftspolitik. Han fandt dog ikke, at den privatøkonomiske tilskyndelse til uddannelse var lille, og han fremhævede, at risikoen for ledighed reduceres ved stigende uddannelsesniveau. Ligeledes efterlyste han en mere fyldestgørende behandling af ledighedens og beskæftigelsens betydning for indkomstforskelle. Formanden for FTF fremførte i sine skriftlige kommentarer til redegørelsen, at forudsætningerne for livsindkomstberegningerne vedrørende tilbagetrækningsalder mindsker sammenligneligheden mellem grupperne. Derudover medfører forskelle i beregningsmetoderne mellem offentligt og privat ansatte vedrørende gene- og funktionstillæg, at FTF-gruppernes indkomster er undervurderet. København, den 4. december 1996 Torben M Andersen Niels Kærgård Nina Smith XVII

20

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Dansk Økonomi efterår 1998

Dansk Økonomi efterår 1998 Dansk Økonomi efterår 1998 TIL REGERINGEN Nærværende diskussionsoplæg blev drøftet på Det Økonomiske Råds møde den 9. december 1998. Det følgende resume af drøftelserne er delt op i tre afsnit. Det første

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Dansk økonomi. Forår 1996. Konj unkturv ur dering. Offentlig gældsopbygning i OECD. Finanspolitik og stabilisering. Transport

Dansk økonomi. Forår 1996. Konj unkturv ur dering. Offentlig gældsopbygning i OECD. Finanspolitik og stabilisering. Transport Dansk økonomi Forår 1996 Konj unkturv ur dering Offentlig gældsopbygning i OECD Finanspolitik og stabilisering Transport Danish Economy Spring 1996 English Summary DET ØKONOMISKE RÅD A F O R M A N D S

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Dansk økonomi. Forår 1995. Konjunkturvurdering. Instrumenter mod strukturledighed. Uddannelse. Økonomi og natur

Dansk økonomi. Forår 1995. Konjunkturvurdering. Instrumenter mod strukturledighed. Uddannelse. Økonomi og natur Dansk økonomi Forår 1995 Konjunkturvurdering Instrumenter mod strukturledighed Uddannelse Økonomi og natur Danish Economy Spring 1995 English Summary A DET ØKONOMISKE RÅD A F O R M A N D S K A B E T Det

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED NOTAT ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Import af udenlandsk arbejdskraft er en afgørende forudsætning,

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

RESUME (Dansk økonomi efterår 1997)

RESUME (Dansk økonomi efterår 1997) RESUME (Dansk økonomi efterår 1997) Resumeet er inddelt i følgende afsnit: - Den internationale konjunktursituation - Dansk konjunkturvurdering - Aktuel økonomisk politik - Løn, skat og fordeling - Elsektoren

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Dansk Økonomi Efterår 2006

Dansk Økonomi Efterår 2006 Dansk Økonomi Efterår 2006 Konjunkturvurdering Finanspolitisk holdbarhed Fattigdom i Danmark Livsindkomster Danish Economy Autumn 2006 English Summary DET ØKONOMISKE RÅD F O R M A N D S K A B E T Det Økonomiske

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

KAPITEL II (Dansk økonomi forår 1998) DEN INDENLANDSKE KONJUNKTUR. II.1 Oversigt

KAPITEL II (Dansk økonomi forår 1998) DEN INDENLANDSKE KONJUNKTUR. II.1 Oversigt KAPITEL II (Dansk økonomi forår 1998) DEN INDENLANDSKE KONJUNKTUR II.1 Oversigt Fuld fart frem mod det ny årtusind Risici større end før De sidste fem år har været gode for dansk økonomi, og den positive

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler:

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: RESUME Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Holdbar finanspolitik Tilbagetrækning Konjunkturerne præget af stilstand

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

TIL REGERINGEN. Dansk Økonomi forår 1997

TIL REGERINGEN. Dansk Økonomi forår 1997 Dansk Økonomi forår 1997 TIL REGERINGEN Nærværende redegørelse blev drøftet på Det økonomiske Råds møde den 28. maj 1997. Det følgende resume af drøftelserne er delt op i fire afsnit. Det første omhandler

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere