GENERALFORSAMLING. Torsdag den 20. marts 2014 kl i Vejlebroskolens kantine

Transkript

1 GENERALFORSAMLING Torsdag den 20. marts 2014 kl i Vejlebroskolens kantine Hermed fremlægges den skriftlige beretning for 2013 til debat. På kredsstyrelsens vegne vel mødt til generalforsamlingen. Joan Jørgensen kredsformand

2 Diverse forkortelser: DLF: Danmarks Lærerforening. FU: Kredsens forretningsudvalg bestående af kredsformand, næstformand og kasserer. KL: Kommunernes Landsforening, sammenslutning af alle kommuner i landet. PPR: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. LBR: Lokalt Beskæftigelsesråd. UU: Ungdommens Uddannelsesvejledning. MED: Medbestemmelse 2

3 INDDELING AF DEN SKRIFTLIGE BERETNING I HOVEDAFSNIT: 1. BERETNING... 4 OK13 OPTAKT:... 4 OK13 SAMMENBRUD:... 5 OK13 LOCKOUTEN:... 6 OK 13 EFTER:... 7 ØKONOMI VEDR. LOCKOUTEN:... 8 FOLKESKOLEREFORMEN:... 8 ARBEJDET MED REFORMEN I ISHØJ: ARBEJDSTID GENERELT: ARBEJDSTID LOKALT: KONGRES(SER) 2013: NY NORDISK SKOLE: KOMMUNENS BUDGET: LOKALT SAMARBEJDE: LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD: ARBEJDSMILJØ: MED-UDVALG: DET FORPLIGTENDE KREDSSAMARBEJDE: KONTORETS ARBEJDE: FREMTIDIGT VIRKE: PENSIONISTARBEJDSGRUPPEN: SKOLERNE: ISFUGLEN: KREDSSTYRELSEN BESTÅR AF: ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER PÅ SKOLERNE ER: ALDERSFORDELING: REGNSKAB: FORSLAG TIL FORRETNINGSORDEN:

4 1. Beretning OK13 optakt: I Folketinges åbningstale i oktober 2012 berettede Helle Thorning om Emil på 13 år, der i matematiktimen lærte om vinkler, grader og procenter. Derefter byggede Emil og hans kammerater efterfølgende et fuglehus med den rette vinkel på fuglehusets tag så Pythagoras sætning hang bedre fast. Det krævede blot, at lærerne og eleverne var mere sammen. Kort tid efter meddelte KL s chefforhandler da også, at lærernes arbejdstid stod i vejen for at Statsministerens vision kunne opfyldes. Det var ikke en overraskelse for Danmarks Lærerforening, at man ønskede, at lærerne skulle tilbringe mere tid med eleverne, men det havde været upræcist, hvad det nærmere betød. Derefter gik det stærkt. Det meste af folkeskolereformen blev lagt frem og fra et hemmeligt notat fremgik det, at den lange skoledag skulle finansieres gennem en modernisering af lærernes arbejdstid. Undervisningsminister Christine Antorini vedblev at sige, at lærerne underviste 16 klokketimer om ugen, trods at Danmarks Lærerforening havde gjort opmærksom på, at man ikke havde talt læsevejleder, skolebibliotek, ITvejleder etc. med. Det kom derfor til at fremstå som om, at lærerne kun arbejdede 16 timer om ugen! Danmarks Lærerforening tilbød derfor, at lærerne gerne ville undervise 25 timer om ugen, hvilket chefforhandler Michael Ziegler hurtigt skød ned som værende optisk bedrag. Overenskomstforhandlingerne startede 7. december. 8. januar holdt Danmarks Lærerforening ekstraordinær kongres. Baggrunden var sammenkædningen af regeringens folkeskolereform og KL s forhandlingsudspil til overenskomstforhandlingerne. Det var helt uden fortilfælde, at en ambitiøs politisk reform skulle finansieres af de ansattes overenskomst. I vintermånederne blev der iværksat mange aktiviteter. Hjemmesider med små film, store medlemskurser for ca. 600 lærere, musikvideoer. 8. februar indgik gymnasielærerne en aftale, som afskaffede deres arbejdstidsaftale mod en gennemsnitlig lønstigning på 4,7 %. 4

5 Aftalen blev stemt ned af gymnasielærerne, men på grund af afstemningsregler for akademikerne, hvor gymnasielærerne kun udgør en lille del, blev det alligevel vedtaget. Det øgede presset på Danmarks Lærerforenings forhandlere men der var fuld enighed om, at man ikke frivilligt skulle sælge forhandlingsretten. OK13 sammenbrud: I slutningen af februar så Danmarks Lærerforening KL s udspil til arbejdstidsaftale. Det var en årsnorm på 1924 timer og lederen bestemte, hvilke arbejdsopgaver, der skulle laves. Det normaliserer lærerne, og de arbejder som resten af arbejdsmarkedet. Danmarks Lærerforening foreslog så i lighed med den aftale, der var lavet med BUPL at man ventede med at aftale arbejdstid, til folkeskolereformen var vedtaget. Men Michael Ziegler vendte som forventet tommelfingeren nedad. 26. februar var de sidste forhandlinger berammet. KL fastholdt deres oplæg, men ville gerne have at vide, hvor lærerne var utrygge ved KL s model, og hvor de gerne ville betrygges. Efter et kort møde skiltes parterne og aftalen var, at DLF i løbet af eftermiddagen skulle formulere en række områder, hvor de gerne ville have regler, som alle andre på det kommunale område. Dette blev sendt via mail til KL. Men Ziegler meldte tilbage, at KL havde besluttet, at forhandlingerne ikke kunne komme videre. KL mente, at der var konstateret forhandlingssammenbrud. Næste dag indkaldte KL til pressemøde og meddelte, at forhandlingerne overgik til forligsinstitutionen, da DLF ikke ville realitetsforhandle. Der havde været ét møde mellem de to hovedforhandlere! Samtidig varslede KL lockout for næsten samtlige medlemmer af DLF. I de kommende uger blev der arbejdet på højtryk på alle fronter. Kredsformændene var jævnligt til møder, stormøde i Odense for alle tillidsrepræsentanter, store demonstration, avisannoncer, videoer, sympatitilkendegivelser fra andre fagforbund både i Danmark og i udlandet. Mens Danmarks Lærerforening forsøgte at få KL i tale i Forligsinstitutionen blev der arbejdet på højtryk i kredsene. Medlemskartoteket blev tjekket, mailadresser blev opdateret og der blev lagt planer for den 1. uge af en evt. konflikt. 5

6 Dybest set troede ingen af os, at det ville blive resultatet. Man kan da ikke lockoute en hel faggruppe. Men den voldsomme retorik der var og blev - ført fra både KL, regeringen og kommunerne gjorde også, at lærerene havde den indstilling, at vores forhandlere skulle stå fast. Især efter, at resultatet af gymnasielærernes aftale var blevet kendt. OK13 lockouten: Fredag 22. marts - lige inden påske - erkendte forligskvinden, at det ikke var muligt at nå et resultat. Ishøj Lærerkreds havde ca. 220 medlemmer der var lockoutede, og ca. 100 tjenestemænd, der passede deres arbejde. Kirkebækskolen og Skolen på Ishøjgård var ikke omfattet af lockouten, ligesom tjenestemænd, konsulenter og psykologer heller ikke var det. De lockoutede kolleger blev indkaldt til møde på 1. lockoutdag. Vi havde reserveret lokale på Ishøj Vandrehjem. Stort set alle lockoutede kolleger mødte op og efterfølgende var der booket lokale på Egely til nogle arbejdsgrupper. Der var rigtig god stemning og i løbet af kort tid var der etableret arbejdsgrupper, lavet Facebook side, udklækket ideer til aktioner etc. Der kom hurtigt en rytme i ugernes forløb. Hver skole stod for ét arrangement om ugen og det blev forsøgt at fordele det mellem morgen-aktioner og eftermiddags-aktioner. Derudover blev der også koordineret aktiviteter med andre kredse og centralt fra DLF. Vi koordinerede også aktiviteter og ideer med lærerne på Ådalens Privatskole. Opfindsomheden var overvældende, og hver dag kunne medierne berette om lærere, der var på gaden. Men der var ikke tegn på, at der blev arbejdet på at stoppe konflikten. Skolerne forsøgte at klare den undervisning, som tjenestemændene stod for, og ellers blev eleverne sendt hjem/holdt hjemme. Vi havde et glimrende samarbejde med Løn og Personalekontoret, så vi sikrede os, at der var helt styr på, hvem der var lockoutede og hvem der passede arbejdet. Desuden var vi enige om, at evt. uregelmæssigheder på skolerne skulle afklares hurtigst muligt og det blev de. Ingen tjenestemand oplevede, at de skulle udføre konfliktramt arbejde, og da det blev opdaget, at en enkelt forælder passede børn i en børnehaveklasse, fik skolelederen hurtigt sendt vedkommende hjem igen. 6

7 Alle havde regnet med, at konflikten ville få lov at vare i et par uger, men ugerne gik og trods lærernes store opbakning og entusiasme begyndte bekymringerne også at brede sig. Ikke blot om egen økonomi, men nok så meget om de elever, der skulle til afgangsprøve og manglede deres lærere og deres undervisning. Man begyndte også at blive træt af at høre på snak om lockout og om lærernes arbejdstid. Det blev nødvendigt for mange at trække stikket nogle dage, men ingen sagde, at vi skulle lægge os ned og acceptere KL s krav, og da næstformand for KL, Erik Fabrin sagde, at hensigten var at tømme lærernes strejkekasse, så de måtte komme på deres grædende knæ, fik lærerne fornyet gejst. Den 24. april meddelte undervisningsminister Christine Antorini, at man ville flytte de skriftlige afgangsprøver, og næstformand I DLF meddelte, at vi skulle lave langsigtet planlægning af lockouten. Men torsdag d. 25. april var det slut. Klokken trådte statsminister Helle Thorning-Schmidt, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og undervisningsminister Christine Antorini frem til pressemøde og fortalte, at lovindgrebet var klar. Et lovindgreb, der på alle områder imødekom KL s krav. Endnu mere grotesk blev det, da skolelederforeningens formand Anders Balle i nyhederne samme aften sagde, at de nye regler ville medføre, at der skulle ansættes mange flere ledere i folkeskolen! Vi havde tabt, men vi tabte ikke selvrespekten! OK 13 efter: Mandag den 29. april mødte alle Danmarks lærere igen på arbejde. Men selv om lærerne var glade for at komme tilbage, var de fleste mærkede af de 4 ugers lockout, af den økonomiske usikkerhed, af den hårde retorik, af mistænkeliggørelsen og af fordommene om, at lærerne er dovne - og ikke mindst af lovindgrebet. 1. maj møderne rundt om i landet var præget af lærerne og af lockouten. I Storkøbenhavn var kredsene gået sammen med Frie Skolers Lærerforening om et fælles telt i Fælledparken, hvor Anders Bondo talte og Anne Marie Helger optrådte. 7

8 Økonomi vedr. lockouten: Allerede inden lockouten var en realitet, var der truffet aftaler om økonomien i forbindelse med en konflikt. Danmarks Lærerforening har en stor strejkekasse Særlig Fond, der var blevet fyldt godt op tilbage i 80 erne. Man besluttede desuden, at konfliktstøtten skulle gives som et lån til de berørte medlemmer. Dette ville bl.a. betyde, at der ikke skulle svares skat af konfliktstøtten, hvorfor det udbetalte månedlige beløb ville blive mindre. Man besluttede også, at alle fik det samme beløb svarende til en gennemsnitslærers løn. Et lån hæfter man personligt for, så hele beløbet skal tilbagebetales. Efterfølgende viste det sig at langt færre lærere end forventet optog lånet, hvilket betød, at der ikke blev brugt ret mange penge fra Særlig Fond. Man kunne derfor - via tekniske omfordelinger - nedsætte det månedlige kontingent, så de månedlige ekstraomkostninger, når både konfliktlån/konfliktstøtte og kontingent er blevet betalt, er 107 kr. Danmarks Lærerforening og kredsene kan selvfølgelig ikke undvære kontingentpengene, men de refunderes fra Særlig Fond. Lockoutede lærere, der har optaget lån betaler 652 kr. Lærere, der ikke var lockoutede betaler 652 kr. Ny indmeldte lærere betaler 652 kr. Lærere, der var lockoutede, men ikke optog konfliktlån betaler 232 kr. Dobbeltorganiserede psykologer betaleer det oprindelige kontingent på 545 kr. Udgifterne til de lokale aktiviteter blev også refunderet af Danmarks Lærerforenings Særlig Fond. Folkeskolereformen: Hele indholdet i folkeskolereformen bærer præg af det tror vi det siger sig selv vi mener, og ikke af viden og forskning. Når statsminister Helle Thorning Schmidt fastholder, at flere timer til eleverne gør dem dygtigere, for det siger da sig selv, er det uden hold i forskning og viden. Målsætningen om, at det faglige niveau skal hæves, at eleverne får muligheder for at lærere på forskellige måder, samt at de skal træne de færdigheder og kompetencer, de får i den fagfaglige undervisning, er god. 8

9 Men når hele fundamentet er, at lærerne skal levere det gennem en øget undervisningsforpligtelse uden af de ansvarlige politiker vil sige, hvad det er lærerne ikke længere skal lave, er der stor risiko for, at det kan blive en discountvare lærerne kommer til at levere. Al forskning viser, at det altafgørende for at gøre eleverne dygtigere, er lærernes forberedelse, deres relationerne til eleverne og deres kompetencer. God undervisning kræver forberedelse, og nye initiativer og tiltag kræver mere forberedelse. Lærerne kan levere god undervisning, men det kan ikke gøres kvalificeret, hvis man samtidig minimerer lærernes forberedelse. Et af de nye tiltag, der skal sikre, at eleverne får mulighed for at lære på en anden måde er den understøttende undervisning. Lige nu er det stadig uvist, hvad indholdet kan være, men undervisningen kan varetages af både lærere, pædagoger og andre relevante personer udenfor folkeskolen. Kan man hæve elevernes faglige niveau ved at lade personale uden de faglige kvalifikationer varetage undervisningen? For at sikre at målet nås, har man besluttet, at det er lærerne, der skal sikre, at aktiviteterne understøtter de faglige mål for fagene. Fremtiden vil vise, om det er praktisk muligt, at lærerne har ansvaret, mens andre udfører. Nyt tiltag er også, at eleverne hver dag skal have mindst 45 minutters bevægelse. Vi har mulighederne her i Ishøj for at lave kvalificeret bevægelse med eleverne. Faglig fordybelse og lektiehjælp er også en del af den understøttende undervisning og da der ikke er politisk enighed om lektiehjælpen, er den frivillig for eleverne. Dette gælder indtil et andet politisk flertal beslutter noget anderledes. Håndværk og design er et nyt fag, som skal erstatte sløjd og håndarbejde. Der indføres en afsluttende prøve i idræt og udtalelsen i faget erstattes af standpunktskarakterer i klasse. For at realisere den overordnede målsætningen er det samtidig et mål, at 95 % af undervisningen i fagene i 2020 skal varetages af lærere med linjefag eller kompetencer svarende til linjefag. Der er på landsplan afsat 1 mia. kroner i årene til både lærere og pædagoger. I Ishøj har vi fået oplyst, at der er ca kroner til fordeling mellem lærere og pædagoger. Det svarer til ca. ½ dags efter/videreuddannelse til alle over 6 år! 9

10 Arbejdet med reformen i Ishøj: Efter at have meddelt lærerne, at der ikke ville blive indgået aftaler, der mindsker ledelsesretten, nedsatte centeret for Børn og Undervisning en følgegruppe. Følgegruppen består af ledere og pædagogiske medarbejdere fra skolernes MED-udvalg. Derudover af kredsformanden og kredskassereren. Følgegruppen har afholdt 5 møder, hvor der dels har været oplæg fra skoledirektøren og skolechefen, dels fra andre aktører. Derudover har vi arbejdet i grupper skolevis, hvor der bl.a. har været drøftet tilstedeværelse, understøttende undervisning, læringsbegrebet og kompetenceudvikling. Forud for hvert møde i følgegruppen har skolelederne, den samlede skoleledelse og lærerkredsen hver for sig mødtes med skoledirektøren og skolechefen. På kredsens møder er vi blevet orienteret om, hvilke beslutninger der er blevet truffet. De har ikke været til forhandling det er ene og alene informationer, der er givet. Det er dog blevet tydeligt, at vi er forskellige steder i processen. Ledelserne er optaget af visioner og drømme lærerne af virkeligheden efter 1. august. Hvornår skal vi arbejde, hvor skal vi arbejde, hvornår har vi fri, er der tilstrækkelig tid til forberedelse, hvordan bliver fagene fordelt, hvornår kender lærerne deres opgaveoversigt. Følgegruppen har haft sit sidste møde i januar, men vil blive indkaldt igen lige inden sommerferien, mht. en status på processen på skolerne. Arbejdstid generelt: Allerede kort tid efter vedtagelsen af Lov 409 sendte KL et brev til borgmestrene, hvori de gjorde klart, at det ikke var hensigten, at kommunerne skulle indgå aftaler med lærerne. Dette på trods af at 2 i Lov 409 siger: reglerne kan fraviges eller suppleres ved lokal aftale inden for rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler. Al virksomhed i Danmarks Lærerforening centralt og lokalt har drejet sig om folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler. Kredsformanden og næstformand har været på adskillige konferencer og møder. Danmarks Lærerforening har uddannet lokale undervisere, der har stået for den videre uddannelse af tillidsrepræsentanterne og arbejdsmiljøre- 10

11 præsentanterne. Samtidig har både tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter været på flere kurser og møder både i centralt og lokalt regi. Medlemmerne har været kaldt til faglig klub møder og udvalgte medlemmer har været til lyttemøde. Der er sendt rigtig mange skrivelser og fortolkninger ud fra Danmarks Lærerforening både til kredsene og til tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne. Der er lavet små pjecer til medlemmerne og sendt til dem via deres mail. Alle udkast til aftaler eller fælles forståelser er blevet grundigt gennemgået i Danmarks Lærerforening, så man kan sikre, at medlemmerne får de mest optimale forhold, og at de ikke bliver stillet ringere end Lov 409 angiver. Lederne har også i stor stil været til kurser og lederudviklingsprojekter, hvilket i høj grad har præget hverdagen på skolerne lederne har været fraværende! På trods af KL s meget markante udmelding om, at det ikke er hensigten, at der skal indgås aftaler, er der da heldigvis fornuftige politikere i nogle af kommunerne. Politikere som ved, at hvis man skal implementere en ny folkeskolereform og sikre medarbejderne gode arbejdsforhold, er det af vital betydning, at medarbejderne har gode fleksible rammer for deres arbejde. Århus kommune var den første til at indgå aftaler med Århus Lærerforening, derefter kom Københavns Kommune. Siden er der indgået aftaler i Lyngby-Tårbæk, Silkeborg, Horsens, Sønderborg og i Høje-Tåstrup forhandles der meget mod borgmester Michael Zieglers vilje! Arbejdstid lokalt: I Ishøj Kommune blev sommerferien brugt flittigt. Der blev udfærdiget et forslag til overordnede principper for Ishøj Kommunes skolevæsen, som følge af folkeskolereformen og nye arbejdstidsregler for lærerne. Forslaget blev vedtaget på Børne-og undervisningsudvalgets møde 16. august og endeligt vedtaget i Byrådet d. 3. september. Så havde det gamle byråd lagt rammerne for implementeringen af reformen og arbejdstiden, og det skal det nye byråd så stå på mål for. De principper efterlod ingen mulighed for, at Ishøj Lærerkreds kunne forsøge at forhandle nogle fornuftige aftaler hjem. Aftaler som kunne sikre, at der fort- 11

12 sat var en fleksibilitet for lærerne i deres daglige arbejde, en fleksibilitet som både elever, forældre og ledelse ville sætte pris på. Når Ishøj Kommune ikke vil lave aftaler med Lærerkredsen, står Lov 409 tilbage og den er ikke fleksibel. Efterfølgende er det blevet besluttet, at Det forudsættes derfor, at alle lærere som udgangspunkt er på arbejdsstedet min. 37 timer om ugen i gennemsnit i 210 dage om året. Indhold og ramme for den resterende del af årets arbejdstid aftales mellem skolelederen og den enkelte lærer. Hvis man er på arbejdsstedet i 37 timer i 210 dage, mangler der mellem timers arbejde. Hvornår og hvor det skal ligge skal aftales mellem den enkelte lærer og ledelsen. Beslutningen har været behandlet i dels FællesMED og dels i skolernes lokalmed. Vi har meddelt, at vi mener, at beslutningen er i strid med lov i Lov 409 s arbejdstidsregler fastlægger, at arbejdstiden opgøres fra man er blevet bedt om at møde på arbejdspladsen, til man har lov til at forlade arbejdspladsen. Der er således ret og pligt til at udføre arbejdet på arbejdspladsen. Vi har ikke fået oplysninger om, hvordan lederne i givet fald vil registrere den arbejdstid, som skal drøftes mellem lærer og leder. Ligger det efter kl. 17 og i weekender udløses der ulempetillæg. Lærerne skal tilbringe al deres arbejdstid på arbejdsstedet og al deres forberedelse skal foregå der. Det kræver mange arbejdspladser, som ikke er der p.t. Det vil betyde, at forældre kun kan henvende sig til lærerne i dagtimerne, hvorfor skolens kontor nødvendigvis også skal være bemandet, så forældrene kan komme i kontakt med lærerne. Arbejdstiderne for teknisk-servicemedarbejderne vil blive udvidet, da skolen ikke kan lukkes af før efter endt arbejdstid. At fastholde, at al arbejdstiden er på arbejdsstedet, er lærernes eneste værn mod det grænseløse arbejde. Det er også vores eneste garanti for at få de tillæg, der udløses ved arbejde udenfor Desværre er kommunens fastholdelse af, at der ikke indgås aftaler med Lærerkredsen også et signal om, at man ikke længere prioriterer det gode og konstruktive samarbejde, som kredsen og kommunen har haft i mange år, til stor glæde for alle parter. Vi har en forventning om: 12

13 At skoleledernes planlægning af skoleåret - uden hjælp af gode og fleksible aftaler med kreds og tillidsmand - vil blive en velfungerende dagligdag for både elever og personale. At de kan forklare deres dispositioner overfor hver enkelt lærer, og at alle lærere kan se, at de er sikret tid til forberedelse af egen undervisning. At alle de andre arbejdsopgaver, der er på en stor skole, fortsat bliver udført, så mulighederne for at levere undervisning af høj kvalitet er til stede. At faglokaler og materialer er i orden, ligesom servicecenteret skal fungere optimalt for at støtte op om lærernes undervisning. På PPR er det tale/hørelærerne, der bliver omfattet af de nye arbejdstidsregler der er ingen ændringer for konsulenter og psykologer. Der har ikke endnu været afholdt møder med ledelsen på PPR om medarbejdernes arbejdsforhold fra 1. august. Vi vil fortsat arbejde for at indgå nogle fornuftige aftaler. Kongres(ser) 2013: 2013 blev året, hvor Danmarks Lærerforening afholdte 3 kongresser. I januar var dagsordenen Folkeskolereform og aftaleforhandlingerne. I maj var dagsordenen Evaluering af OK13, den fremtidige strategi, og fastsættelse af kontingent. I september var den ordinære kongres, hvor et af punkterne igen var OK 13 og den fremtidige strategi. Et vigtigt tema var, hvordan vi sikrede sammenholdet i Danmarks Lærerforening. Nogle af Danmarks Lærerforenings medlemmer gav udtryk for, at de ikke opfattede sig som en del af konflikten, og at det var urimeligt, at de skulle betale konfliktkontingent. Det er især vores små medlemsgrupper udenfor folkeskolen. Det blev besluttet, at prioritere arbejdet med at sikre sammenholdet og fastholde vores medlemmer. 13

14 Den store medlemsopbakning vi oplevede under lockouten, skal vi meget gerne fastholde. Ny nordisk skole: Projekt Ny Nordisk Skole, som er et tværgående forandringsprojekt for hele dagtilbuds og undervisningssystemet, blev sat i søen af undervisningsminister Christine Antorini i sommeren uddannelsessteder i Ishøj har meldt sig som samarbejdsparter Strandgårdskolen, CPH West og Vejlebroskolen. Strandgårdskolen og CPH West var allerede udpeget som deltagere inden det blev offentliggjort, og efterfølgende har Vejlebroskolen også tilmeldt sig. Dorte Lange - næstformand i Danmarks Lærerforening er også næstformand i Ny Nordisk Skole. I lyset af sidste års hændelser har der har været en del diskussion om, hvorvidt Dorte skulle trække sig fra projektet, men hun er forblevet på posten. Til gengæld er det blevet kraftigt betonet, at man på de tilmeldte skoler skal sikre sig, at der fortsat er udbredt tilslutning fra medarbejderne. Det var en forudsætning for udvælgelse, at der var mindst 80 % opbakning fra medarbejderne. Det har dog efterfølgende vist sig, at der alligevel var tilmeldte skoler, hvor det ikke havde været drøftet med medarbejderne. Projektet må antages at være blevet overskygget af de kommende ændringer både vedr. lærernes arbejdstid og folkeskolereformen. Vi afventer det videre arbejde med Ny Nordisk skole samtidig med det store arbejde med at implementere folkeskolereform og nye arbejdstidsregler for lærerne. Kommunens budget: Det er vanligt af de kommunale budgetter i et valgår ikke indeholder så mange besparelser, som andre år, men dette år var alligevel udsædvanligt. Med de forventede tilskud som særligt vanskeligt stillet kommune, var der et reelt underskud på 7,5 millioner kroner. Der var udarbejdet et inspirationskatalog, med forslag til besparelser. På skoleområdet var der foreslået en reducering af antallet af lærerstillinger på 1,3 stilling. I lyset af, at der overhovedet ikke var taget højde for konsekvenserne af den kommende folkeskolereform, var det uforståeligt at foreslå besparelser på skoleområdet. 14

15 Besparelsen blev da også fjernet igen, men der blev ikke lagt yderligere ressourcer ind, trods det, at lærerkredsen på det årlige møde med borgmesteren om budgettet påpegede, at reformen vil betyde ekstra udgifter. Lokalt samarbejde: Medarbejderrepræsentanterne for de faglige organisationer i Ishøj har fået etableret et godt samarbejde. Vi holder møder, hvor vi både drøfter fælles forhold i Ishøj Kommune og lokale forhold. Især er samarbejdet med BUPL og PMF/FOA vigtigt. Desværre valgte BUPL s fællestillidsrepræsentant at stoppe med udgangen af året. Der er valgt en ny som får rigeligt at se til, BUPL har også nogle store udfordringer i den kommende folkeskolereform. Lokale beskæftigelsesråd: Kredsformanden har repræsenteret FTF i Det Lokale Beskæftigelsesråd Vallensbæk/Ishøj i 2012, og fortsætter indtil 1. juni. Herefter vil FTF kun være repræsenteret i meget få beskæftigelsesråd. FTF centralt har besluttet, at professionalisere arbejdet i de lokale Beskæftigelsesråd. Det betyder, at FTF Region Hovedstaden udvælger ca. 5-7 jobcentre, hvor FTF vil være repræsenteret. Umiddelbart er Vallensbæk Ishøj Jobcenter ikke et af dem. Arbejdsmiljø: Arbejdsmiljøet er blevet sat i fokus som aldrig før. Inklusion, arbejdsbelastning, lærernes arbejdsplads og faglig klub har været de gennemgående temaer for de kurser, Danmarks Lærerforening og Arbejdsmiljøforum Vest har holdt. Den nye skolereform har virkelig sat lærerne under pres især på grund af den usikkerhed, der har hersket indtil nu. Selv om Ishøj Kommune har holdt møder med lærernes medarbejderrepræsentanter om bl.a. tilstedeværelse og understøttende undervisning, føler de fleste, at de mangler indflydelse og at meningen med lærerfaget er ved at blive erstattet med en række tørre politiske krav. Arbejdsmiljørepræsentanterne får i denne kontekst en ny rolle og forventningerne bliver store. Aller arbejdsmiljørepræsentanter bliver derfor fortsat invite- 15

16 ret til at deltage i alle kurser på lige fod med tillidsrepræsentanterne. Arbejdsmiljøet vil i Ishøj Lærerkreds og hos Danmarks Lærerforening blive prioriteret meget højt. MED-udvalg: Da Ishøj Kommune har valgt, de ikke vil indgå aftaler med Lærerkredsen eller tillidsrepræsentanterne, vil det medføre, at det bliver via Med-udvalget, at medarbejderne kan få indflydelse på egen hverdag. Fremover vil arbejdet i Med-udvalget blive prioriteret højt. Det forpligtende kredssamarbejde: Samarbejdet i Det Forpligtende Kredssamarbejde blev yderligere styrket under forårets konflikt. Kredsene er gode til at dele ideer og tanker ligesom vi er gode til at fordele opgaver mellem os. Det blev tydeligt under konflikten, så selv om vi ikke havde tid til at mødes, påtog vi os hver især praktiske opgaver for hele kredssamarbejdet. Tillige er samarbejdet med det andet forpligtende kredssamarbejde i hovedstaden også blevet styrket. Det fælles 1. maj arrangement i Fælledparken er et godt eksempel, som vi overvejer at fastholde fremover. Kontorets arbejde: Posten som næstformand er stadig ubesat, og det sætter en naturlig grænse for, hvor udfarende og initiativrigt arbejdet på kontoret er. Samtidig med hele arbejdet med reformen og arbejdstid, er der stadig medlemmer, der har brug for rådgivning både i forbindelse med sygdom, barsel og pension. Kredsformanden har deltaget i mange faglig klub møder på skolerne Derudover har vi kontrolleret mange lønsedler og fundet mange fejl. Vi har fået renoveret badeværelset på kredskontoret i efteråret. Desværre har vi også været udsat for indbrud 2 nætter i træk, det er 4. gang på 4 år. Efter forrige indbrud anskaffede vi et stort pengeskab og nu har vi fået monteret rullegitter foran facaden. 16

17 Det er ikke kønt, men forhåbentlig kan det forhindre fremtidige indbrud. Fremtidigt virke: Allerede i starten af januar 2014 er køreplanen for de kommende overenskomstforhandlinger lagt. Kredsformændene skal på en konference i starten af april opstille overenskomstkrav. At komme med krav vedrørende arbejdstiden vil være oplagt, men lige nu er det stadig uvist, hvordan hverdagen vil være på skolerne efter 1. august og på hvilke områder, det vil være mest påkrævet med nogle klare aftaler. Derudover vil det også have betydning, hvor mange kommuner, der indgår aftaler med lærerkredsene og på hvilke områder. Retorikken er stadig skinger og det politiske flertal virker ikke som om de har ændret indstilling til lærerne og deres arbejdstid. Lokalt er der et stort potentiale for fremtidige indsatsområder vedrørende lærernes arbejdsvilkår. Desværre er det sådan, at man ikke ønsker at lave aftaler/ retningslinjer/ fælles forståelser med lærerkredsen. Der er ingen vilje til at lave reelle forhandlinger og aftaler, ligesom det heller ikke er muligt at vedtage retningslinjer i FællesMED. Trods rammeaftalen om medbestemmelse og medindflydelse og den lokale MED aftale ønsker man af principelle grunde ikke at aftale retningslinjer, der kunne lette ledelsens arbejde og sikre lærerne et minimum af gennemskuelighed, lighed og objektivitet i en opgaveoversigt. Beskrivelser om, at det vil skabe gode rammer for samarbejdet, beskytte lærerne mod det grænseløse arbejdsliv, højne respekten om lærerjobbet og skabe mulighed til refleksion ønskede man ikke at diskutere. Der vil ikke blive indgået nogen form for aftaler fællesforståelser mellem Ishøj Kommune og Ishøj Lærerkreds, hverken via MED systemer eller i en reel forhandling. Tilbage står reglerne formuleret i Lov 409. Det vil betyde: En mindre fleksibel arbejdsdag At lærerne ikke er sikret tid til individuel forberedelse Der vil ligge et stort arbejde for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i at medvirke til at sikre gennemskuelighed og objektivitet i opgavefordelingen og planlægningen af arbejdet. 17

18 Faglig klub vil blive et væsentligt omdrejningspunkt for dette arbejde. Arbejdsmiljørepræsentanten vil også få en væsentligt styrket rolle i at sikre, at reglerne i arbejdsmiljølovene overholdes dette i forhold til arbejdspladser, hviletidsbestemmelser. Det er Ishøj Kommunes ansvar at sikre Ishøjs skoler er attraktive arbejdspladser, så det fortsat vil være muligt at rekruttere de bedste lærere. Den opgave vil vi gerne være med til at løse, men det kræver gensidig tillid og dialog. Når de kommende nye lærere skal søge job vil det være en vigtig parameter om kommune og kreds har kunnet blive enige om fælles rammer for skolerne. Vi vil fortsat forsøge at indgå forhandlinger vi håber, at Ishøj Kommune også vil det. Professionsidealet: Danmarks Lærerforening har tidligere udarbejdet et Professionsideal, som er et udtryk for den målsætning, vi har i vores daglige arbejde med eleverne. Professionsidealet er udtryk for kernen i lærerarbejdet. Der er mere end nogensinde brug for at huske på, hvorfor vi blev lærer. Derfor har Danmarks Lærerforenings kongres besluttet at give debatten om vores profession et nyt liv. Det skal medvirke til at (gen)skabe respekt om og opbakningen til det arbejde, vi udfører hver dag. Der vil være en række fyraftensmøder landet over. Pensionistarbejdsgruppen: I 2013 har der været 3 arrangementer for kredsens pensionister. Forårsturen gik til Christiania, hvor der var rundvisning med 2 lokale christianitter. Efterfølgende spiste vi dagens ret i Cafe Nemoland. Sommerudflugten gik til Flakfortet og på sejlturen derud var der en fin udsigt til København fra søsiden. Rundvisningen på Flakfortet foregik både over og under jorden. Derefter var der frokost i Flakfortets Restaurant. Juleturen gik til Politimuseet på Nørrebro med rundvisning i museets udstillinger og dertil hørende historier. Efterfølgende var der frokost i Cafe Sebastopol. Kredsen er vært for sommerudflugten (dog er deltagerbetaling på 100 kr.). 18

19 Ved øvrige arrangementer betaler kredsen entré og rundvisning, mens medlemmerne selv betaler frokost og drikkevarer. Generalforsamlingen blev afholdt på Flakfortet. Der var stor tilfredshed med arrangementerne. Der blev indhentet forslag til kommende arrangementer. Birgit Hansen og Uwe Molsen orienterede fra fraktion 4 Hovedstaden Vest. Kredsdelegerede vælges nu på Årsmødet, og Hovedstaden Vest fik valgt 2 kongresdelegerede: Kaja Eggers, Ballerup og Børge Pedersen, Rødovre. Greta Jørgensen er fraktion 4 s medlem af Hovedstyrelsen. Arbejdsgruppen består af: Jørgen Christiansen, Lis Rasmussen, Leif Nielsen, Birgit Hansen, Dan Sandager og Alice Giltoft (nyvalgt). Skolerne: Vejlebroskolen: Elever: 397 Gennemsnitlig klassekvotient: 20 Normerede lærerstillinger: Børnehaveklasseledere: 3 Ledere incl SFO: 4 Det lykkedes ikke Vejlebroskolen at komme igennem 1 år uden ledelsesskift. Vores viceinspektør er blevet ny leder på Gildbroskolen fra medio februar. Tillykke til Leif. Men ellers har hele skoleåret været præget af lockouten. Vi har haft nogle få udskiftninger i lærergruppen. Vi har fået flere nye, unge og rigtig gode lærere, og velkommen til dem. Vi har stadig 100 % medlemskab af Ishøj Lærerkreds, og det er en stor styrke i Faglig Klub. Der var 6 lærere tjenestemænd - som var tilbage på skolen i lockoutperioden, og de havde deres sædvanlige skema. Det var en besynderlig oplevelse at være på en delvis tom skole. I tiden efter har der været stor usikkerhed og frustration for fremtiden, og på vores Faglige Klubmøder, har det været åbenlyst, at der er stor nervøsitet for fremtiden. Det er arbejdstiden som fylder meget i lærernes bevidsthed, ikke den vedtagne Folkeskolereform. Det er svært at forholde sig til den fremtidige virkelighed gennem den proces, som er sat i værk af ledelsen, AI, på vores teammøder, bl.a. med en drømmefase. 19

20 Der har været, og er stadig, stor skuffelse over Ishøj Kommunes manglende vilje til at indgå aftaler om den fremtidige arbejdstid. Lærergruppen kunne godt have tænkt sig, at den primære fokus skulle være på, hvad der ville give bedst mening i forhold til børnenes læring, og at dette skulle ske i et samarbejde mellem Lærerkreds og Kommune. Vi har oplevet en lang periode med en usynlig ledelse. Dette har, sammen med frustrationerne efter lockouten, skadet det psykiske arbejdsmiljø, som ellers de foregående år havde gennemgået en meget positiv udvikling. Usikkerheden om fremtiden er stor, bl.a. pga. mange ubesvarede spørgsmål, så vi ser med stor spænding på, hvad det endelige fremtidsbillede bliver. Kåre Jensen Vibeholmskolen: Elever: 481 Gennemsnitlig klassekvotient: 23 Normerede lærerstillinger: 31,44 Børnehaveklasseledere: 3 På skolen er vi 21 klasser (inkl. børnehaveklasser). Elevtallet dækker over store forskelle klasserne imellem - fra elever. Mere end halvdelen af klasserne har 24 eller flere elever. Føljetonen om kantinen er nu afsluttet, da 2013 blev året, hvor den endelig stod klar, og den bliver flittigt brugt. Der er afsat midler til at forbedre udearealerne, legepladser mv. - og vi ser frem til at arbejdet bliver igangsat. Tre nye lærerkolleger er stødt til i løbet af året, og det er jo altid godt med noget nyt blod og nye idéer, selv om det naturligvis er trist at sige farvel til gode kolleger. Lige op mod sommerferien fik skolen uanmeldt besøg af Arbejdstilsynet. Besøget medførte bl.a. en del oprydning i diverse faglokaler samt et par justeringer i enkelte arbejdsrutiner i kantinen. Arbejdet med både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø vil i øvrigt fortsætte med uformindsket styrke i Ellers har 2013 naturligt nok mest været præget af lockouten, det efterfølgende lovindgreb og skolereformen. Forløbet omkring lockouten gik desværre stort set som forudsagt, og det har afstedkommet store frustrationer, vrede og usikkerhed for fremtiden. I skrivende stund er der fortsat stor usikkerhed om, hvordan en fremtidig arbejdsdag kommer til at se ud, hvordan de fysiske rammer på skolen bliver, og hvorledes mulighederne for kvalitet i undervisningen kommer til at se ud. 20