Tidsskrift for professionsuddannelser Nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidsskrift for professionsuddannelser Nr. 4 2006"

Transkript

1 Tidsskrift for professionsuddannelser Nr

2 Om oplysning og kanoner side 3 Redaktionen Antikrist? et reaktualiserende blik på Nietzsches stridsskrift side 6 Jørn Erslev Andersen Platons Staten - og den aktuelle uddannelsesrationalitet side 14 Jørn Bjerre Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi side 26 Jacob Dahl Rendtorff Nogle spredte tanker om Grundvig, ånd og det at drive skole side 32 med baggrund i Nordens Mythologi, 1832 Henrik Sommer Claude Lévi-Strauss side 44 Staf Callewaert Kulturen burde... en anmeldelse af Sigmund Freud: Kulturens byrde side 54 Brian Knudsen Er kaldet på vej tilbage? om Max Weber og protestantisk etik i dag... side 64 Preben Kjærulff Om Jean Piagets The Moral Judgement of the Child side 76 Brian Kjær Andreasen Émile Durkheim: Hvad er samfundets regler? side 86 om Den sociologiske metodes regler Gorm Harste Georges Canguilhem side 98 Staf Callewaert I rosens navn til skade eller gavn? side 106 Om noget af det, der kan siges at være indlejret i at rose og det at opleve anerkendelse Inga Axelsen & Anne Salter Kan og vil man kigge på sig selv udefra? side 122 Anmeldelse af antologien: Perspektiver på faglighed Kristian Larsen

3 Om oplysning og kanoner Vi lever i en kanon-tid; en tid, hvor viljen til styring og kontrol ikke blot giver sig udslag i en intensiveret politisk regulering af uddannelsessystemet og andre offentlige institutioner, men også i forsøg på at inddæmme og kontrollere områder som kunst og videnskab, der tidligere har udfoldet sig under mere frie forhold. En kanon udtrykker troen på, at der findes objektive kvalitetskriterier for f.eks. videnskab, som efterfølgende konsekreres politisk, hvorved det videnskabelige bidrag spændes for en ideologisk dagsorden. Videnskaben må søge at holde sig fri af ideologiske spændetrøjer, skønt det er givet, at skabelse af viden grundlæggende er en social aktivitet, som ikke kan adskilles fra de sociale mulighedsbetingelser, der er videnskabens grundlag. Netop i disse år forekommer det indlysende at gøre opmærksom på, at videnskab i den klassiske form, som udsprang af oplysningens idé og Humboldts ideal om at forstå livets gåder er under afvikling. Kontraktforskning og politisk målstyring af universiteterne gør produktion af videnskab yderst vanskelig, hvilket kan få som konsekvens, at videnskab som oplysning og rationalitet, dvs. et samfunds mulighed for at diskutere sit eksistensgrundlag med sig selv, forsvinder. Rationalet for videnskabelse begrundes ikke længere i en søgen efter at blive klogere på verden og os selv som civilisation, men altovervejende i et vedvarende krav om at bidrage til økonomisk vækst. CVU'er og professionshøjskoler Også CVU erne de kommende University Colleges er på trods deres betegnelse og de tilhørende akademiske begreber (bachelor, university, forskning etc.) henvist til at skabe vækst og købe viden om deres egen virksomhed på de gamle universiteter. Man kan spørge: Hvorfor skal Danmarks antalsmæssigt største uddannelser, som nu samler sig regionalt i University Colleges/professionshøjskoler, hindres i at forske i sine egne professioner? Svaret herpå er forsat fraværende, men må forstås på den måde, at der ikke er et fagligt rationelt svar herpå. I udlandet er professionsuddannelserne i overvejende grad placeret på universiteterne og er således institutionelt indrettet, så de har mulighed for at forske i professionernes eget grundlag. Professionsuddannelserne er vitale for det danske samfunds funktion og fortsatte udvikling. CVU erne har i dag flere ph.d. er ansat, og der er allerede nu gode og substantielle kontakter og projekter i gang i form af samarbejde mellem de gamle universiteter og CVU erne. Dette er meget frugtbart og viser, at vi behøver hinanden, men tiden er efterhånden løbet fra en administrativ klassificering af uddannelsessystemet i Danmark. Det er ude af trit med udviklingen omkring os. Professionsbacheloruddannelserne har brug for at kunne udvikle sig på grundlag af en forskning i egen virksomhed, ligesom der er behov for at knytte professionsmasteruddannelser i naturlig forlængelse af bacheloruddannelserne.

4 Mellemuddannelserne skal efter vores vurdering på den ene side beherske en kvalificering af de studerendes professionskompetence og på den anden side samtidig basere uddannelserne på teoretisk indsigt og kendskab til videnskabsteori og metoder. Den politik, der i øjeblikket ligger til grund for de kommende professionshøjskoler, vil fremme en ulykkelig adskillelse af professionssigtet og det videnskabelige grundlag for uddannelserne og stille danske uddannelser i en sammenlignet med udlandet fagligt svækket position. Om oplysningen, der forsvinder I den forstand er det rimeligt at tale om, at oplysningens tid rinder ud. Professionsuddannelserne har sammen med universiteterne et fælles projekt at varetage: Sikre, at danske uddannelser baserer sig på oplysningens og kritikkens idé. Der findes ikke andre veje end et vedholdende arbejde for at sikre netop oplysning og videnskabelse som grundlag for vore uddannelser, og hermed også at skabe vilkår for, at denne oplysning får ret til at folde sig ud både i professionshøjskolerne og på universiteterne. Målene er vi fælles om, vejen dertil også. Når GJALLERHORN i dette nummer bringer en række bud på fortolkninger af klassiske sociologiske, filosofiske og psykologiske tænkere, skyldes det som nævnt ikke, at vi har et bud på en ny kanon på området tværtimod. Det udvalg af videnskabelige bidrag, vi her præsenterer, er begrundet i deres originalitet. På hver deres måde har de været om ikke i konflikt med deres samtid, så i hvert fald i opposition til den. Ny videnskabelig indsigt i psykens dunkle drivkræfter; sociale strukturers magt; religionens sociale betydning osv. var i sin tid ikke alene videnskabelige nybrud, men også skabt i tilknytning til sociale omvæltninger. Dette vil redaktionen gerne markere ved at sætte fokus på en række historiske fyrtårne, der bidrog med såvel videnskabelig indsigt som videnskabelig selvrefleksion. For en stund vil vi hylde oplysningens klassiske idé, som en modpol til en uddannelsespolitik baseret på flygtige processuelle selvteknologier og konstruktivistiske diskurser om lærende organisationer. Vi vil ganske enkelt præsentere en række forfatterskaber, som godt kunne være udvalgt anderledes, men som fortsat udtrykker noget væsentligt og generelt. De repræsenterer med deres videnskabelige bidrag forskellige sider af en kulturarv, som risikerer at miste fodfæste i dele af uddannelsessystemet. Redaktionen har bedt en række personer med indsigt i de udvalgte forfatterskaber om at præsentere et enkelt værk og relatere det til aktuelle tendenser i det sociale, kulturelle eller uddannelsesmæssige klima anno God læselyst. Redaktionen Gjallerhorn er også denne gang illustreret af lektor Børge Pugholm, Viborg-Seminariet, CVU Midt-Vest. Temaet for illustrationerne i dette nummer er "Ild, vand og luft".

5

6 Antikrist? et reaktualiserende blik på Nietzsches stridsskrift Af Jørn Erslev Andersen, lektor, lic.phil., Aarhus Universitet Det er ikke altid lige let at være filosof, kunstner eller tordenprædikant i en træg eller uforstående kultur. Det måtte Friedrich Nietzsche sande. Det måtte Rued Langgaard sande. Og Søren Krarup mener selv at måtte sande det. De to første havde det ganske vanskeligt med at få formidlet deres synspunkter og værker. Anderledes med den heftigt skrivende, lavmælt talende og særdeles bogstavtro lutheranske tordenprædikant Søren Krarup: Han synes at have ubegrænset adgang til medier, politik og prædikestole til formidling af sine særegne synspunkter på og om alt det, der i dagens Danmark rører sig, i en skønsom pêle-mêle af sociale, politiske, religiøse, lovgivningsmæssige og kulturelle synspunkter. I det lange løb vil det dog nok være Nietzsche og Langgaard, der vil blive husket. Med mindre da Krarup får magt, som han har agt: At lægge alt det øde, der ikke falder ind under hans og kun hans lutheranske afart af kristendom med dens antihumanitære og -humanistiske syn på menneskets jordiske og timelige eksistens. Til belysning heraf kan en figur, som på forskellige måder har optaget Nietzsche, Langgaard og (Søren Krarups) Luther, bringes på bane, nemlig Antikrist. Nietzsche skrev et værk om fænomenet, Langgaard komponerede en opera, Luther beskrev ham 1530 i Feltprædiken mod Tyrken, hvor han henviser til sit opgør med katolicismen, hvori paven identificeres med Antikrist, og hvor Tyrken (muslimerne) repræsenterer den hærgende ondskab på jord (Luther 1999: 54-5). Men måske er Krarup selv i praksis en slags Antikrist i fuld udfoldelse her i de for Dansk Kultur globaliserede forfaldstider, hvor verden kulturelt og religiøst af mange jævne danskere (og især af deres politikere) menes at være helt af lave, nærmest på grænsen til ragnarok? Vi

7 ved det ikke. Men måske kan den tyske filosof Friedrich Nietzsche tilbyde nogle perspektiver på denne sag ved en genlæsning af et af hans stridsskrifter, nemlig Antikrist. Forbandelse over kristendommen (1888), som redaktionen af Gjallerhorn har bedt mig give et par ord med på vejen. Værket står i dag står lidt i skyggen af andre af hans skrifter og må derfor, for at kunne vække fornyet interesse, nok læses reaktualiserende: Er det et lidt bedaget klassisk filosofisk stridsskrift, der, og med tanke på dagens danske debatklima, vinder fornyet genklang ved et gensyn? Vi gør et forsøg. Herre Jemini, sikken gudelig skinsyge Jahve, Vorherre og Allah har som bekendt grundlag i en række fælles religions- og teksthistoriske overleveringer. Jahve lader sig fremstille gennem sin profet Moses i Det Gamle Testamente, der på forskellige måder danner bag- grund for fremstillingen af Vorherre gennem sin profet Jesus i Det Nye Testamente. Profeten Muhammad (ca ) opfattede sig selv som værende den sidste profet for Allahs af ærkeenglen Gabriel formidlede åbenbaringer og i lige linie efter profetierne af Moses og Jesus. I Medina nægtede kristne og jødiske grupper imidlertid at anerkende ham som en sådan profet, hvorved islam efterfølgende blev defineret og udskilt som en selvstændig religion med udbredelse i hele Mellemøsten, Persien og Nordafrika. Med tanke på de voldsomme religiøse stridigheder, disse udskilninger har affødt i europæisk kulturhistorie siden middelalderen og helt frem til vor tid, kan man ikke uden en vis ret sige, at hver og én af disse tre Guder og, især, deres disciple, præstevældet, på hver deres måde adlyder den navnløse Guds YHWE s påbud i femte Mosebog 5, 7-11: Du må ikke have andre guder end mig. Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled. Her taler en skinsyg, magtfuldkommen og straffende Gud. Han er endvidere utilnærmelig, skjult, uden navn og uden figur. Han er en absolut, navnløs magtinstans, der blot kalder sig Jeg Er (Anden Mosebog 3, 15) og som i de tidligste gammeltestamentlige overleveringer betegnes med et tetragram på fire hebræiske konsonanter (det hebræiske alfabet havde kun konsonanter): YHWE. Betegnelsen, som ikke er et navn (Lang 2002: ), kan tydes i retning af, at han bringer eksistens til alt eksisterende (Yahweh-Asher-Yahweh). En sådan monoteistisk forestilling om en over for ikke-troende uforsonlig og straffende Gud går igen i Koranen i fx Sûra 4, 57 (om fornægternes straf) og 58 (om de troendes belønning). I Antikrist bemærker Nietzsche om den kristne arvs praktiske videreførelse gennem præstevælde og hjorddannelse, at ( ) med Paulus ville præsten endnu en gang til magten han kunne kun bruge begreber, lærer, symboler, med hvilken man kunne tyrannisere massen, danne sig hjorde. Hvad alene lånte Muhammed 7

8 fra kristendommen? Paulus opfindelse, hans middel til præstetyranni, til hjord-dannelse: udødelighedstroen ( ). (Nietzsche 2005: 61). Her som bogen igennem anskuer Nietzsche religiøse tvistigheder som udsprunget af lokale religionshistoriske magtformationer, der har formået at løsrive sig fra deres historiske oprindelser og gennem almen dogmatisering at omsætte sig til hegemoniske kulturforståelser. Det er denne transformation fra forskellige afarter af profetisk og egenrådig gudedyrkelse til kulturelt og socialt magthegemoni, Nietzsche placerer i sit stridsskrifts syrebad, og altså ikke i første omgang denne eller hin efter hans opfattelse lige så historisk bestemte som arbitrære Gud. Det er derfor også lidt af en tilsnigelse at tilskrive Nietzsche æren for at have slået Gud ihjel. Han raser derimod for fulde hammer andre steder filosoferer han ligefrem med hammeren (Nietzsche 1993) mod de sociale, institutionelle og kulturelle magtformationer, som den udbredte europæiske hang til skinsyg tilbedelse af magtfuldkomne Guder afstedkommer: Præstekulturerne, livsforsagelserne og forskellige former for rethaverisk religiøst despoti. Her deler han delvis ærinde med Erasmus af Rotterdam (Erslev Andersen 2006); Nietzsche omfatter ofte renæssancen med sympati. Religiøst despoti begrænser sig ikke til kristendommen om end den for ham er et særligt grelt og hyklerisk eksempel på grund af den kristne syndsbevidsthed. Han skriver således opremsende, at: Mennesket kan af sig selv ikke vide, hvad godt og ondt er, derfor lærte Gud det sin vilje Moral: præsten lyver ikke spørgsmålet om sandt og usandt i de ting, præsten taler om, tillader slet ikke at lyve. Thi for at lyve måtte man kunne afgøre, hvad der her er sandt. Men det kan lige netop mennesket ikke; præsten er dermed kun Guds talerør. En sådan præstesyllogisme er ikke helt igennem blot jødisk og kristelig: retten til løgn og åbenbaringens kløgt tilhører præstetypen ( ). Loven, Guds vilje, den hellige bog, inspirationen alt sammen kun ord for de betingelser, under hvilke præsten kommer til magten, med hvilke han opretholder sin magt disse begreber findes i grunden for alle præsteorganisationer, alle præstelige eller filosofisk-præstelige herredømme-formationer. Den hellige løgn fælles for Kong Fuzi, Manus Lovbog, Muhammed, den kristelige kirke: den mangler ikke hos Platon. Sandheden eksisterer : det betyder, hvor det end høres, præsten lyver (Nietzsche 2005: 80) Men kan det nu have sin rigtighed? En præst lyver vel ikke? Og dog. En præst har forkyndelsen af den rette gudfrygtighed som sit væsentligste ærinde. Der er kun én Gud at tro på. For nogle hedder han Jahve, for andre Vorherre, for andre igen Allah og så fremdeles. Har man Jahve som Gud, ville det være en religiøs løgn at forkynde Allahs bud og vice versa. For forkynderne er der kun én Gud. I forkyndelsen af denne ene og rette Gud hersker løgnen ikke, som Nietzsche skriver i ovenstående citat. Præsten, forkynderen, taler den sande Guds sande sprog. Men sådan ser det jo ikke ud for andre, der henholder sig til enten en anden Guds enerådende sandhed eller, som Nietzsche, til betvivlelsen overhovedet af, at der findes endegyldige sandheder. Beskyldninger om gensidige misforståelser, afgudsdyrkelser,

9 urenhed, you name it, fortykker som følge heraf lynhurtigt luften. Således taler tidehvervspræsten og politikeren Søren Krarup gerne om, at det enkelte menneske selv må stå til ansvar for sine handlinger over for loven. Humanisme og humanitære indsatser forplumrer dette krav og nærmer sig derfor afgudsdyrkelse. Krarup kalder dette for dansen om (ikke guldkalven, men) menneskerettighederne (Krarup 2000). Men frihed for valg af livsopfattelse har dog en grænse. Den trækker Krarup i en udlægning af de ti bud fra Martin Luthers katekismus. Hvorfor, spørger han, har Luther medtaget de ti bud i sin katekismus? Fordi, er svaret, der skal være lov: Mennesket er ikke suverænt, det kan ikke og må ikke gøre, hvad der passer det. Det skal derfor underlægges en lov. De ti bud er et eksempel på en sådan lov. Andre kunne være, som Krarup skriver, den gamle tyske lov, Sakserspejlet, som et udtryk for lovens mening. Vi i Danmark kan altså bruge Jydske Lov til det samme. De ti bud vælger Martin Luther som et eksempel på den lov, mennesket altid skal være under ikke fordi de ti bud er hellige, for det er de ikke, men fordi de ti bud var velkendte og derfor brugbare til at oplyse om loven (Krarup 1995: 105-6). Men så enkelt er det naturligvis alligevel ikke. For med Luther in mente påpeger Krarup, at det første af de ti bud har en unik status: det går forud for de øvrige ni bud, det er hinsides det lovmæssiges praktiske nødvendighed, og det udgør Guds tale til os: Men der er ét af de ti bud, der falder uden for denne praktiske, nødvendige sammenhæng, og det er det første bud. Det er forkyndelse. Det er Guds tale til os. Du må ikke have andre guder, siger det og dermed forkynder det kristendom: at Gud er Jesu Kristi fader, og der er ikke anden Gud end ham. Det første bud hører og skal vi høre som en kristen prædiken om den ene, sande Gud, og derfor er det netop dette bud, det første, som sætter alle de andre bud på plads ligesom det er evangeliet, der sætter loven på plads. (Krarup 1995: 106) Tydeligere kan det vel næppe siges: Her taler Søren Krarup forkyndende på Guds vegne og ud fra en tyrkertro på, at han inkarnerer den eneste givne sandhed, nemlig at der kun er én sand Gud, hans Gud. At stille spørgsmål ved dette giver ingen mening for Krarup: Jesu Kristi faders status som den eneste sande Gud er ganske enkelt et givet faktum. Det er også hans egen udlægning af det første bud. Hverken det ene eller det andet står til diskussion. Den samme måde at argumentere på gør sig gældende, når emnet er danskhed. Der findes kun én slags Gud, og der findes kun én slags danskere, nemlig de indfødte. Den nødvendige lovgivning må derfor skelne mellem danskerne og alle de andre: Vist skal fremmede behandles ordentligt. Loven gælder også dem. Men det er som fremmede dvs. som etniske grupper, der ikke kan gøre krav på samme status i Danmark som danskere (Søren Krarup 1998: 287). Her blandes lovgivning og kristendom sammen: Vi har en dansk folkekirke, der understøttes af den danske stat i modsætning til andre kirkesamfund, som må understøtte sig selv. Det skyldes, at i Danmark har det danske folks kirke naturligvis en særstilling (Krarup 1998: 286). Det danske folks kirke har én og kun én Gud, nemlig Søren

10 Krarups og den antihumanistiske menneskeforståelse, den giver anledning til forkyndelse af (også Nietzsche opfattede sig, om end på en noget anden måde, som antihumanist). Resten af det danske folk, der, som undertegnede, ikke er hildet i i hvert fald Krarups billede af sin Gud gennem sig selv, er ifølge denne simple (og falske) syllogistiske logik ikke medlemmer af det danske folk, men derimod kulturradikale afgudsdyrkere, vantro hunde, potentielle renegater (europæere, islamister), medlemmer af en herskende klasse og dermed alt i alt og fundamentalt set udanske. Kun ægte danske lutheranere inkarnerer den rette danske kulturarv. Dette danske sociale legeme må holdes fri for smittebærende sygdomme. Der er på det punkt fin overensstemmelse mellem Krarups kamp mod alt for ham fremmed fx ved en skærpet indvandrerlovgivning og kampen for den danske såkaldte førstefødselsret og Luthers rasende bandbulle mod jødedommen i skriftet Om jøderne og deres løgne fra 1543 (Tyrken og Jøden er blandt hans hovedfjender) udgivet i Chr. Truelsens oversættelse i 1999 på Krarups forlag Tidehverv: Hvad vores landsherrer angår, ønsker jeg og beder om, at de, hvis der bor jøder i deres område, vil udøve en skarp barmhjertighed mod disse elendige mennesker ( ), ligesom de gode læger gør: Når der er gået koldbrand i kroppen, går de ubarmhjertigt til værks og skærer, saver og brænder kød, årer, marv og ben bort. Således skal man også gøre her, nedbrænde deres synagoger, forbyde alt det, som jeg ovenfor har opregnet, tvinge dem til at arbejde og behandle dem med al ubarmhjertighed, ligesom Moses gjorde i ørkenen, da han ihjelslog 3000, for at ikke alle til hobe skulle gå til grunde. De véd i virkeligheden ikke, hvad de gør, og tilmed vil de ligesom afsindige mennesker ikke vide, høre eller tage ved lære. Derfor kan man ikke bruge barmhjertighed imod dem, da de derved kun ville bestyrkes i deres fremfærd. Hjælper det ikke, må vi jage dem ud som gale hunde, for at vi ikke skal blive meddelagtige i deres gruelige bespottelser og øvrige laster og sammen med dem pådrage os Guds vrede og fordømmes. Hermed har jeg gjort, hvad jeg kunne, lad så enhver se til, at han gør sit jeg vil have min samvittighed fri. (Luther 1999: 215) Søren Krarup både bekræfter og undsiger gennem Luther hvis retorik i det bragte citat ikke er ham særlig fremmed Nietzsche på et afgørende punkt. Et sted i Antikrist bemærker Nietzsche, at ( ) lad os ikke undervurdere den skikkelse, der fra kristendommen har sneget sig ind i politik! Ingen har i dag længere modet til særrettigheder, til herredømme-rettigheder, til en ærefrygtsfølelse for sig selv og sine ligemænd til en distancens patos Vores politik er syg af denne mangel på mod! (Nietzsche 2005: 62). Med første sætning henviser Nietzsche til den kristne tanke om udødelighed, der henlægges til livet efter døden. En, mener han, megaloman tanke, der tjener til at tryne enhver, der tror på livet (amor fati) og dermed på mennesket i sig selv og uden religiøse fore-stillinger om noget hinsidigt. Vil man udødelighed, skal man som Krarup skriver i det citerede underlægge sig en Lov. Kun ved at indordne sig under Loven opnår mennesket evig salighed. Omvendt medfører det ikke nødvendigvis, at en- 10

11 hver form for ærefrygtsfølelse for sig selv og sine ligemænd forhindres. Tværtimod, kunne man sige. For i det øjeblik religion, kultur, politik og lovgivning forenes under ét, sådan som Krarup gør det gennem sin aktuelle indflydelse på dansk indvandrerlovgivning, defineres med nødvendighed en skelnen mellem dem, der har Retten og Loven på sin side, og dem, den tjener til at holde på afstand. Det er ikke, hvad Nietzsche forstår ved en distancens patos, men dog et usædvanligt insisterende krav om særrettigheder, om herredømmerettigheder. Denne sammenblanding af antihumanistisk kristendom og selvafgrænsende lovgivning gør ikke nødvendigvis politikken mindre syg, snarere tværtimod, og den har i blandt andet Hitlers Tyskland benyttet sig af tilsvarende Luther-fortolkninger (Haaning 2005: ). Men altså på en noget anden måde end i Nietzsches optik. Nietzsche gør sig til talsmand for en forståelse af Antikrist som et opgør med den kristne herredømmetænkning og en dermed forbundet livsforsagende udødelighedstænkning. Men han viser også, at kristendom deler slægtskab med en række andre religioner og kulturer, der hviler på monoteisme. De er alle stærkt skinsyge over for hinanden, deres guder er det, deres tilbedere er det, deres folk er det. Alt sammen bestemt af én eneste fælles lov for forskellige guder: Du må ikke have andre guder end mig! Apokalypse og Antikrist Det slående ved Nietzsches Antikrist er, at der ikke er tale om en omvendt Kristus, der skal dukke op og befordre en forfalden kristen kulturs apokalyptiske vej mod den endelige udskillelse af fårene fra bukkene. En sådan apokalyptisk historie må vi finde andre steder. Herunder i Rued Langgaards fænomenale/ gnostiske opera Antikrist (påbegyndt 1921, afsluttet 1930), som blev totalt fornægtet af hans samtid. Værket blev først uropført i regi af DR i Men nu er det både udgivet på dvd og medtaget i den officielle danske kulturkanon. Hans opfattelse af Antikrist er noget forskellig fra Nietzsches og kunne i og for sig tegne et billede af en Antikrist, der åbenbarer det onde og med sin negative indvirkning på mennesket skal forberede det endelige apokalyptiske kaos, hvor alle falske værdier tilintetgøres og fårene skilles fra bukkene. Sigtet med den svært tilgængelige libretto og den egensindige musik er at udlevere en moderne livsstil, advare mod politisk og moralsk demagogi, råbe gewalt over for kulturel selvtilstrækkelighed og materialisme. Operaens morale byder, at det enkelte individ står over for Gud og de evige religiøse eller åndelige værdier (Bent Vinholt Hansen 2005: 41). Dette er på linie med Krarups frihedskamp, hvor muslimer, jødedom, falsk tro, usand forbrødring repræsenterer det onde på jord og som derfor lex (Krarups) Luther ubarmhjertigt må bekæmpes som afsindige mennesker og gale hunde. Enhver form for barmhjertig kristendom må derfor også ifølge dette argument være lig med den form for Antikrist, der med list og falsk gudstjeneste og lære i strid med den rette kristne Tro og Evangeliet ( ) gør sig stor over enhver Gud og al gudstjeneste etc. (Luther 1999: 54). Nietzsches skrift er derimod anti-religiøst over én kam (han påtager sig rollen, ikke som en ond, men som en livsfrelsende Antikrist), og striden står for ham om enten at sige ja eller nej til livet. I den henseende er han klart nok livsfilosof: Selv mener han ja, mens han i den kultur, han ser sig omgivet af, stort set 11

12 kun finder et rungende nej. Hans apokalypse kan da forstås som en slags livets apokalypse : Først når religiøse institutioner, magtregimer og -diskurser er demonteret endegyldigt, bliver det muligt igen at fokusere på livets konkrethed: kroppen, maden, dansen, rusen og frugtbarheden. Eller, som han skriver i sit filosofisk set mest prægnante værk, Afgudernes ragnarok (1888): Den sande verden har vi afskaffet: hvilken verden blev tilbage? Den tilsyneladende måske?... Men nej! Med den sande verden har vi også afskaffet den tilsyneladende!... (Nietzsche 1993: 43). Udsagnet falder i en kort historie om en fejltagelse, det vil sige om Hvordan den Sande verden endelig blev til fabel. Historien afsluttes med netop dette udsagn vedhæftet en parentes: (Middag: den korteste skygges øjeblik; den længste fejltagelses endeligt; menneskehedens højdepunkt; INCIPIT ZARATHUS- TRA). Udråbet Incipit Zarathustra, Zarathustras påbegyndelse, hentyder til Nietzsches profetiske værk i halvlitterær stil Således talte Zarathustra ( ), hvori netop livets middag er en vigtig metafor for menneskets befrielse fra alle hegemoniske illusioner og derfor for livet selv i fri ekstatisk, euforisk, berusende udfoldelse. At det netop er Zarathustra, Nietzsche opfatter sig som profetisk forbundet med i perspektivet af en evig genkomst af det samme på nye måder (en figur, der er central for forståelsen i netop dette værk) kan skyldes mange såvel filologiske som filosofiske forhold. Filologisk set blev Zarathustra først grad-vist tilgængelig som tekst i Avesta, hvori Zarathustras gâtha er (sange) er samlet, i løbet af det sene 18. og gennem hele det 19. århundrede. Her dukkede altså en særdeles tidlig profet frem af indtil da eksisterende, men utilgængelige religiøse kulturer med rødder tilbage til iransk kultur mellem år 1400 og år 600 fvt. Filosofisk set hylder Zarathustra det gode ved livet i kamp med det onde uden forestillinger om en hinsidig og lovgivende singulær Gud. I den dermed forbundne zarathustrisme indgår bl.a. en rusdrik kaldet Haoma (en knust plante (haoma) opblandet med mælk), som træder i stedet for ofringen af okser (ved at knuse haoma knuses også det onde). For Nietzsche bliver dette til en fornem profetisk tænkning, der hylder det gode ved livet. I én af sine Dionysos-dithyramber, Zwischen Raubvögeln ( Mellem rovfugle : en ekstatisk hyldest til Zarathustra), anråbes Zarathustra af Nietzsche som en selvkender, der samtidig er en selvbøddel. Ekstasen (Dionysos er vinens Gud) og livshyldesten udvirker en selvindsigt, der er så stor, at selvet sprænger sig selv og sin egen begrænsning, hvilket da er, hvad Nietzsche hylder og sætter i stedet for såvel den sande som den tilsyneladende verden, i stedet for præstevældet og den forestillede verden. Heri er hans Antikrist. Han er ikke den apokalyptiske befrier af de sande kristne, men af tilværelsen, livet, sådan som det er her og nu. Dette kan være en god påmindelse i en verden, hvor alt tilsyneladende handler om forskellige Guder og deres folks indbyrdes skinsyge. Ikke forstået, slet ikke, som et absolut ideal. Snarere som en påmindelse om, at mens Guderne og deres folk kævles indbyrdes er der også et liv at leve. Og det er slet ikke så ringe endda. Og historien om det er meget længere end en samling overleverede skrifter fra Sinai og omegn vil vide det. Dette kan ikke blot Avesta og Nietzsches Zarathustra bevidne. Også fx et ægyptisk værk fra det 12. århundrede fvt. kaldet Amenemopes lære åbner for ydmyghed og anerkendelse af livet gennem ens eget (private) Gudsforhold. Såmænd. Og så er den faktisk forlæg for centrale dele af en langt yngre tekst, 12

13 nemlig Ordsprogenes bog i de gammeltestamentelige skrifter (Lang 2002: ). I Zarathustra og Amenemope er der ingen kampe mellem skinsyge Guder at spore. Derimod masser af respekt for det levede liv her og nu. Med Nietzsche vil vi kalde dette for Antikrist. Og så ellers lade de skinsyge Guder strides for sig selv, mens det overlades til præstekrigeren Krarup at skøtte sig selv i sin egen kultiske hjord. Bibliografi - Avesta. Den gamle iranske religions hellige skrifter ved Kaj Barr og Jes Asmussen, København: Spektrum, Bibelen, København: Det Danske Bibelselskab, 1992-Biblia Hebraica Stuttgartensia, Stuttgart: Deutsche Bibelgesellschaft, Det gamle Testamentes kanoniske og apokryfe Bøger, København: Det Danske Bibelselskab, Erslev Andersen, Jørn (2006): Verden er et galehus, in: Ole Høiris et al. (red.), Renæssancens verden, Århus: Aarhus Universitetsforlag (in press) - Hansen, Bent Vinholt (2005): Personer og handling i Antikrist, in: Ledsagehæfte til Rued Langgard: Antikrist (dvd). København: Dacapo - Haaning, A. (2005), Antikrist - problemet om det onde og forestillingen om to principper, Roskilde: Roskilde Universitetscenter - Koranen (arabisk, dansk) ved A.S. Madsen, Hvidovre: Nusrat Djahan Moskeen/Islam International Publications Ltd., 2005 (i kommission hos Borgens Forlag) - Krarup, Søren (1995): Den kristne tro. Katekismus for voksne, København: Spektrum - Krarup, Søren (1998): I min levetid, København: Spektrum - Krarup, Søren (2000): Dansen om menneskerettighederne, København: Gyldendal - Lang, Bernhard (2002). Jahwe der biblische Gott. Ein Porträt, München: H.C. Beck - Luther, Martin (1999): Mod tyrken og jøden ved Chr. Truelsen, Skærbæk: Tidehvervs Forlag - Nietzsche, F. (1972): Således talte Zarathustra: en bog for alle og ingen ved Louis v. Kohl, København: Jespersen og Pios Forlag - Nietzsche, Friedrich (1993): Afgudernes ragnarok eller hvordan man filosoferer med hammeren ved Jens Erik Kristensen og Lars- Henrik Schmidt, København: Gyldendal - Nietzsche, Friedrich (2005): Antikrist. Forbandelse over kristendommen ved Peter Thielst, Frederiksberg: Det lille Forlag DVD: - Langgaard, Rued (2005): Antikrist, København: Dacapo. 13

14 Platons Staten og den aktuelle Af Jørn Bjerre, Videncenter for Børneliv og Læring Indledning Der er mange grunde til ikke at læse Platons 2400 år gamle værk Staten. Det er omstændeligt, af gode grunde uaktuelt på en række punkter, og så er Staten ikke blot et værk, man læser for at blive klogere på et emne som pædagogik. Det er en indgang i ens egen kulturs begyndelse, der åbner for spørgsmålet om den virkningshistorie, værket har haft, og de processer, igennem hvilke værket har bidraget til opbygningen af den moderne verden og bevidsthed altså bidraget til at etablere det, der er forudsætningen for, at vi i dag kan tage værket op og læse det. At læse Staten er kort og godt at vække en række slumrende dyr i erkendelsens forgård, som let kan fortære år af ens liv, før de begynder at føle sig mætte. Da det imidlertid er formålet med denne artikel at diskutere Statens relevans i dag, vil jeg tillade mig i denne sammenhæng ikke at gøre noget ud af disse virkningshistoriske problematikker. Når jeg betragter Staten som væsentlig i en nutidig pædagogisk sammenhæng, er det, fordi værket rummer nogle idealer, som ikke kun har haft stor betydning rent historisk, men som også taler til os i nutiden, ja, vil jeg påstå, må tale til enhver nutid. Det gælder idealet om, at uddannelse skal bidrage til at skabe sammenhæng mellem samfundets struktur og individets forvaltning af sig selv, og idealet om, at det skal være viden (i sidste ende viden om det Gode), ikke politisk sympati med en given interesse, bureaukratisk magt, økonomisk gevinst, der skal styre uddannelsesprocessen. Når sådanne idealer, som kan lyde noget idealistiske, er værd at beskæftige sig med i Platons udgave, er 14

15 uddannelsesrationalitet* det, fordi de her kombineres med en benhård realistisk analyse af menneskets væsen og den sociale organisations mekanismer. Det er dette møde mellem idealer og realitetsforståelse, der stadig gør værket så udfordrende. Før jeg går i gang med at udfolde dette, er det væsentligt at understrege, at jeg ikke anser Platons samfund for at være et ideal, vi skal stræbe imod at realisere. En sådan forestilling ville være absurd. Den model af et samfund, som Platon tegner i Staten, ville vi i dag i mange henseender måtte anse for at være totalitær. Modellen baserer sig på tre kaster, hvoraf den øverste er de filosofiske regenter, den mellemste de militære beskyttere og den tredje er den producerende masse. Og denne hierarkiske samfundsform er kun et af flere udemokratiske karaktertræk, som udfoldes i bogen, hvor der også foreskrives en regelret censur for at undgå, at de forkerte fortællinger skævvrider barnets udvikling; ligesom Platon kommer frem til i løbet af dialogen, at man af hensyn til barnets udvikling må fjerne det fra dets forældre, så disse der ikke nødvendigvis er i stand til at forstå barnet ikke ødelægger de potentialer, det har med fra naturens hånd. I dag ville sådanne tanker anses for uhyrligheder, fordi de strider mod demokratiets forfatning. Men dette betyder ikke, at Platons perspektiv ikke er anvendeligt i dag: Hvem vil vi ideelt set helst ledes af; dem, der har de bedste forudsætninger for at sikre retfærdighed og det gode liv for alle i samfundet, eller dem, der er *) Tak til: Ole Thomsen, Dorit Wium-Andersen, Thomas Rømer, Nina Bonnerup Dohn, Frits Hedegaard Eriksen, Vibeke Galsbo. gode til at tilegne sig magt? Også argumentet angående, hvilke fortællinger børn skal høre, giver mening. De ting, der kommer ind i barnets bevidsthed først, kommer også til at forme den måde, det efterfølgende tilegner sig sin omverden på. Derfor kan der være en pointe i at være varsom med, hvilke indtryk barnet får. Argumentet om, at barnets forældre ikke nødvendigvis er hundredemetermestre i at drage omsorg for barnet, er vel blevet grundigt dokumenteret igennem hele det tyvende århundredes psykologiske praksis og forskning. Staten som et vidensamfund Som de nævnte eksempler viser, kan Staten bruges som en prisme, ved hjælp af hvilken vi kan iagttage og problematisere vores nutid. Det gælder ikke mindst den selvforståelse, som står centralt i den nutidige uddannelsesrationalitet, når vi for eksempel taler om vores egen nutid som et vidensamfund og forestiller os, at vi er ved at indrette et vidensamfund ved hjælp af vore uddannelsesinstitutioner. Betragter vi denne antagelse med Staten som prisme, kan antagelsen problematiseres ved at argumentere for, at det er mere rimeligt at kalde det samfund, som Platon beskrev i Staten, for et vidensamfund end vores nutid, fordi samfundet i Platons model rent faktisk er udviklet således, at det bliver viden, der bliver det organiserende princip. Når politikere i dag taler om vidensamfundet, så mener de ikke dermed, at de ønsker et samfund, der er organiseret på baggrund af en bestemt viden. Det, de taler om, er et samfund, hvor viden er blevet, som det ofte hedder, den vigtigste ressource. Det vil sige, at tanken om, at viden skal kunne organisere et samfund, er blevet erstattet af tanken om, at viden skal gøres til en res- 15

16 source for markedets og statens principper, der ikke selv hævder at basere sig på viden, men på politisk og bureaukratisk magt og økonomisk rationalitet. Viden bliver altså i vores samfundsmodel rent strukturelt netop underlagt en styringsrationa-litet, som baserer sig på de egenskaber, som Platon frygtede, når de blev dominerende: viljen til magt, ære og berømmelse (politik) og den ryggesløse jagt efter rigdom, ting og ukontrolleret begærstilfredsstillelse (markedet). En konsekvens af denne måde at anskue vidensamfundet på er, at vores uddannelsessystem ikke skal producere viden ud fra spørgsmålet om, hvad viden er, men ud fra spørgsmålet om, hvad det er for en viden, dets kunder efterspørger. Dette medfører en række strukturelle problemstillinger. Et eksempel på en sådan er, at vi i dag er vidne til en situation, hvor det politiske system i hele den vestlige verden efterspørger, at uddannelsessystemet leverer positivt definerede menneskelige egenskaber som fleksibilitet, kreativitet og skaberevne, samtidig med at de samme politikere i stadig stigende grad detailstyrer undervisningens indhold med den konsekvens, at lærerne, som blandt andet den britiske professionsforsker Andy Hargreaves har beskrevet det, netop mister forudsætningen for at fremelske kreativitet og fleksibilitet i eleverne (2005, 17). Det, der kendetegner denne situation, er det paradoks, at midlerne til at nå målene undergraver de mål, de er sat i verden for at nå. Denne type paradokser kan anspore en til at begynde at stille spørgsmål ved hele strukturen, tænke forfra, og i den forbindelse kan Platons perspektiv, at det skal være viden, der organiserer samfundet, og ikke de sociale mekanismer, der skal organisere viden, være et nyttigt spejl. Jeg vil derfor vende tilbage til antikken for at præsentere Platons værk i dets kontekst. Platon, Sokrates, Athen og Staten Platon levede fra 427 til 347 før vor tidsregning. Staten er skrevet omkring år 390 og betragtes i dag som en af de mest centrale dialoger i Platons forfatterskab, der består af i alt mere end 25 dialoger (det nøjagtige antal er vanskeligt at fastslå, da der er diskussion om ægtheden af enkelte af dialogerne) plus en række breve. Staten er et gigantisk tankeeksperiment, der udfolder sig i dialogform; med Sokrates Platons filosofiske læremester i centrum for en dialog, der omhandler spørgsmålet, hvorledes man indretter en retfærdig stat eller et retfærdigt samfund? Værkets tidshistoriske baggrund var en epoke præget af krig, opbrud fra eksisterende traditioner, drastiske skift mellem regimer af demokrati og tyranni i den atheniensiske bystat. Den peloponnesiske krig står på, fra Platon fødes og frem til 404, hvor han er treogtyve år gammel. Platon voksede op i en familie, hvor mange af medlemmerne var med i de skiftende politiske spil om magten, der prægede tiden. Det lå derfor i kortene, at også han skulle have en politisk løbebane. Men sådan gik det ikke. Det kendskab til politik, Platon havde fået ved at være tæt på magtens mænd, gav ham nemlig langt fra mod på at gå denne vej. Tværtimod blev han stadig mere overbevist om, at der eksisterer en principiel modsætning mellem politik og retfærdighed. Og da det nyligt restaurerede demokratiske styre i Athen i året 399 via en såkaldt demokratisk proces dømmer Sokrates til døden, desil- 16

17 lusioneres Platon for alvor. For Platon illustrerer dommen over Sokrates, at politik, som et spil om magten, kan føre alskens vilkårlighed og irrationalitet med sig, under dække af sobre, demokratiske argumenter. Platon opfatter det som så skingert, så paradoksalt, at Sokrates der i Platons øjne var det tætteste, man kom på et retfærdigt menneske bliver dømt til døden, at han helt opgiver troen på, at politik kan bane vej frem mod et retfærdigt samfund. I came to the conclusion, skriver han i et kendt citat fra et af sine breve: that the condition of all existing states is bad and I was driven to assert, in praise of true philosophy, that nothing else can enable us to see what is right for states and for individuals. The troubles of mankind will never cease until either true and genuine philosophers attain political power or the rulers of states by some dispensation of providence become genuine philosophers. (Plato, Letters VII, 326) Hermed er scenen sat for Staten; spørgsmålet er nemlig, hvordan man kan tænke en politisk organisation på baggrund af en filosofisk forståelse af retfærdighed? Her kommer uddannelse og pædagogik til at spille den centrale rolle i værket. Platon havde lige så stor (nogen vil sige overdreven) tiltro til, at uddannelse kan skabe positive forandringer i samfundet, som han havde mistillid til, at politik kan gøre det. For det er i uddannelsesrelationen, paideia (Thomsen 2002), at man for alvor kan forme den næste generation, så det er i en vis forstand her, at fremtidens samfund grundægges. Så i stedet for at vie sit liv til politik viede Platon sit liv til den gigantiske opgave, han skitserer i brevet, at bidrage til at gøre filosofien til metode for indretningen af samfundet. Og det er i lyset af denne opgave, vi skal se på Staten. Staten Staten opdeles normalt i ti bøger, hvoraf den sidste bog, bog X, forekommer som en slags appendiks, som rummer overvejelser om kunst og sjælens skæbne efter døden. Værket indledes i bog I med en række overvejelser angående retfærdighed set i relation til det enkelte menneske. I bog II fortsætter denne diskussion, men skifter, af hensyn til analysens fremfærd (368d ff.), perspektivet fra det individuelle til det kollektive niveau. Retfærdighed bliver nu set som et spørgsmål om samfundsmæssig indretning. Denne dialog ender med spørgsmålet om, hvilke personlige egenskaber der bør udvikles i hvilke borgere for at sikre det retfærdige samfund (376). Og det er denne dialog, der lægger bolden op til, at Sokrates i bog III kan diskutere, hvorledes dette nødvendigvis må realiseres ved hjælp af opdragelse og uddannelse (paideia). I bog IV etableres så en egentlig opdeling mellem de tre nævnte klasser, filosofferne, krigerne og producenterne. Denne opdeling skal i praksis basere sig på, hvad de enkelte individer er naturligt disponeret for. På baggrund af denne skitserede opdeling af samfundet vender Platon så tilbage til det spor, han lagde ud i bog I, med diskussionen af retfærdighed. I bog V definerer han nu retfærdighed som det princip, efter hvilket hver enkelt kommer til at udføre en funktion i samfundet, som svarer til det, han fra naturens hånd er disponeret for: in our state one man 17

18 was to do one job, the job he was naturally most suited for justice consists in minding your own business and not interfering with other people, siger Sokrates, idet han dels opsummerer dialogens resultater, dels referer til et gammelt græsk ordsprog (433b). Det, Platon identificerer her, er en form for princip for en naturlig orden, hvor den samfundsmæssige fordeling af opgaver forløber efter en anden form for princip end den sociale konkurrence om goder, magt og prestige. Dette andet princip er dydens princip. På det kollektive niveau defineres retfærdighed i forlængelse heraf som den balance, der kan etableres mellem de forskellige klasser. Til denne balance svarer en balance mellem forskellige dyder. Lederne skal operere på baggrund af dyden visdom, forsvarerne på baggrund af dyden mod, og balancen mellem disse to klasser plus den tredje klasse af producenter bliver udlagt som dyden selvdisciplin (den tredje klasse bliver ikke hægtet direkte op på en dyd, men personer herfra bliver anset for dydige, idet de udfolder deres specifikke funktion). Retfærdighed, slutter Sokrates og hans dialogpartner Glaukon sig frem til, må være den proces, hvorved disse dyder etableres. Platon lader Sokrates og Glaukon bevæge sig fra en opmærksomhed på det forhold, at samfundet ikke nødvendigvis er en helhed, men kun bliver det, når der opstår balance mellem dets forskellige dele, til en diskussion af, hvad der skal til for, at det enkelte individ kan blive en helhed som menneske. Af denne diskussion fremgår det, at det enkelte menneske, ifølge Platons filosofi, ikke nødvendigvis er en helhed, men som udgangspunkt snarere opfattes som spaltet i forskellige dele. Disse dele, fremgår det af analysen, kan siges at korrespondere med de dele, som samfundet er spaltet i. Det vil sige en fornuftsdel, som svarer til den filosofiske ledelsesdel. Det er den del af det enkelte menneske, som kan beregne, forudse og træffe beslutninger. En thymotisk del, hvilket betyder en behjertet del, der er kendetegnet ved at være drevet af mod og viljestyrke. Det er den del, der får det enkelte menneske til at ville slås for ære eller retfærdighed i en sag. Den sidste del er den begærende del, der i første omgang tænker på at få behov tilfredsstillet, behov for føde, tryghed, sex osv. Det menneske, som er retfærdigt eller dydigt, defineres nu som det menneske, der er i stand til at lede disse forskellige dele af sin sjæl på en balanceret måde. Denne beskrivelse af orden kan samtidig tolkes som en positiv formulering af såvel filosofiens som pædagogikkens mål, nemlig at etablere den rette relation mellem sjælens eller selvets dele, således at det samtidig bidrager til en balance i den samfundsmæssige orden. Retfærdighed, slutter Sokrates, kan derfor ikke afledes af ydre forhold, retsprincipper og almene definitioner: Its real concern is with a man s inward self, his true concern and interest. The just man will not allow the three elements which make up his inward self to trespass on each other s functions or interfere with each other, but keeping all three in tune, like notes of a scale (443 d). 18

19 Det var etableringen af denne orden, der var formålet med uddannelse som paideia. Og i hvor høj grad Platon lader denne orden på det individuelle plan korrespondere med samfundsplanet, fremgår af, at betydningen af det græske begreb, som Platon bruger for Staten, politeia, ikke kun refererer til bystaten (polis), men i lige så høj grad til selvet, sjælen (psyche). Det er ikke kun bystater, der skal forvaltes, men også mennesker, for det er alene i kraft af en orden, som korresponderer mellem polis og psyche, at et samfund kan blive retfærdigt, ligesom det ifølge Platon er, når denne orden kommer ud af balance, at samfundet bliver uregerligt og dermed uretfærdigt. Det sidste illustrerer Platon i bog IX, hvor han gennemgår udviklingen af det, han kalder de ikke-perfekte samfund. Her understreger Platon, hvorledes eksempelvis styreformer som oligarkiet, tyranniet og demokratiet kommer til at skabe den falske relation mellem individets udvikling og samfundets indretning. Skal vi oversætte den sammenhæng mellem polis og psyche, som Platon beskriver, til et moderne perspektiv, kan man sige, at det, Platon søger at indfange i sin filosofiske undersøgelse af retfærdighedsbegrebet, er retfærdighedens sociologiske og psykologiske forudsætninger. Retfærdighed forudsætter med andre ord en samfundsmæssig orden, som baserer sig på en balance mellem sine forskellige funktioner, såvel som en psykologisk orden, som baserer sig på hver enkelt borgers evne til at balancere sine handlinger i forhold til en personlig helhed. På dette sted i krydsfeltet mellem en sociologisk og psykologisk konception af retfærdighed fremstår det, hvori den centrale pædagogiske udfordring ligger. Nemlig i opdragelsen af barnet, således at det når en harmonisk helhed med sig selv, for det er denne tilstand, der anses for at være forudsætningen for, at den enkelte kan handle i omverdenen på en måde, som er i overensstemmelse med den enkeltes dyd i overensstemmelse med dets naturlige dispositioner. Igennem disse undersøgelser kommer Platon ind i dybe overvejelser angående, hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er virkeligt, dvs. hvad der klæder sig ud som virkelighed, men er kontingent forandring. Platon modstiller det at følge forandringens strømme med alt, hvad der kan komme fra den side af nye dippedutter og meninger og positioner og initiativer med det at stræbe efter visdom. Og han ser netop denne forskel som essentiel, når det drejer sig om at forstå, hvilke evner en leder bør udvikle for at kunne agere politisk. Man kan sige, at Platon nu i bog VII lægger noget til det argument, som han allerede udfoldede i bog I. Argumentet, at visdom er en forudsætning for politisk lederskab, baserede sig i bog I på det moralske spørgsmål om, hvordan man opbygger evnen til at lede sit selvs og samfundets forskellige dele. I bog VII går Platon altså skridtet videre, idet han går til de kognitive eller erkendelsesmæssige forudsætninger for visdom og lederskab. Uddannelsens formål: befrielse fra falske forestillinger Det græske paideia forudsatte, at der var tale om en sammenhæng mellem den personlige dannelsesproces og den kogni- 19

20 tive erkendelsesproces (Thomsen 2002, 131). Det gælder også i Platons udlægning. Når Platon diskuterer de centrale ontologiske og epistemologiske spørgsmål, så adskiller han ikke disse spørgsmål fra, hvad man kan kalde den personlige, moralske forudsætning for at kunne forholde sig til viden og lære noget. En mand, der er deceived in his own mind about realities, and so the victim of falsehood and ignorance (382b), kan ikke sondre mellem, hvad der er viden (gnōsis, epistēme), og hvad der er formodning (doxa). Denne mand må føres ud af sit selvbedrag. Platon indfanger dynamikken i denne proces i sit begreb om læring som konversion. Det er dette begreb, han udleder af den vel nok mest kendte passage i bogen, hulelignelsen fra bog VII. Heri beskriver Platon erkendelsens vej som en proces, hvor mennesket i stadig større grad befries fra falske forestillinger om, hvad der er virkeligt, og ledes frem mod erkendelsen af tingene, som de er. Dette er undervisningen og pædagogikkens mål, symboliseret ved den allegori, at mennesket uden erkendelse er at betragte som et væsen, der sidder fastlænket i en hule, hvor det, som det sanser og erkender, alene er skyggebilleder, der kastes på væggen fra et bål. Den proces, som er filosoffens læreproces og dermed også uddannelsens formål, er at lede mennesket fra denne tilstand til en befrielse fra kæderne, en erkendelse af, at det befinder sig i en hule, og at det, som det troede var virkeligt, kun er skyggebilleder. Den videre erkendelse forløber, idet mennesket forlader hulen og erkender, at der findes en verden uden for hulen, en verden, som er langt mere virkelig end den, som hulen udgør. Erkendelsens endelige mål beskrives metaforisk som det, at mennesket vender sig mod solen og erkender, at lyset, der gør erkendelsen mulig, stammer herfra. Der er altså tale om, at den enkelte får en kontakt med en sammenhæng, som ikke er underlagt forandringernes spil. Denne sammenhæng betegner Platon som evig i den forstand, at den besidder en anden kvalitativ målestok end forandringens. Denne anden målestok er den retfærdighed, som Platon søger at indkredse i værket. Herefter, når den erkendende har fået denne kontakt, beskriver Platon, hvorledes han må vende tilbage til hulen for nu at lede andre fra hulen og ud mod lyset. Denne bevægelse i retning af erkendelse kan lyde mystisk, som en tidlig udgave af new age-filosofien (som rent faktisk er inspireret af Platon). Og baggrunden er da også Platons metafysiske tese, at det virkelige ikke er det, som sanserne fortæller os, men tingenes former, sådan som de kan begribes igennem fornuftens brug. Det, filosoffen lærer, beskriver han derfor som det at: grasp the eternal and immutable, while those who have no such capacity are not philosophers and are lost in multiplicity and change (484b). Filosoffen er altså i stand til at agere i forandringens malstrøm, fordi han kan holde øjet på de virkelige mål. På denne måde kan man se, at det mål, Platon beskriver, ikke er en himmelvendt idealisme, sådan som han ofte er blevet tolket. Det, Platon vil, er snarere at etablere, hvad han opfatter som en realistisk position, der baserer sig på idealet om at kunne skille det, som er noget i kraft af en given værdi eller dyd, og det, der blot fylder og er noget som en position i et strategisk spil. 20

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38 Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte. 1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

De 5 mosebøger mosebog: Velsignelserne. 2. mosebog: Gudsfrygt. 3. mosebog: For Herrens ansigt

De 5 mosebøger mosebog: Velsignelserne. 2. mosebog: Gudsfrygt. 3. mosebog: For Herrens ansigt De 5 mosebøger Gud skabte Israel, som sit hellige folk: I. 1 Mos 1 11: Skabelsen af himlen og jorden, dyrene, planter og træer, og menneskene II. 1 Mos 12 50: Patriark-historien III. 2 Mos 1 18: Guds folks

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30 Nu vil vi sjunge og være glad i Jesu Kristi navn! Guds Søn er født i Betlehems stad, os alle til glæde og gavn. Han steg fra tronen i Himmerig og blev et barn på jord; for os han daled så nederlig, hans

Læs mere

Hvordan ser vi Gud? Hvordan ser vi på Gud? Hvad siger ordet Gud os? Hvad forstår vi ved Gud? Hvad betyder Gud for os?

Hvordan ser vi Gud? Hvordan ser vi på Gud? Hvad siger ordet Gud os? Hvad forstår vi ved Gud? Hvad betyder Gud for os? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 24. januar 2016 Kirkedag: Septuagesima/B Tekst: Matt 25,14-30 Salmer: SK: 754 * 447 * 449 * 370 * 714 * 511,6 * 57 LL: 754 * 370 * 714 * 511,6 * 57 Hvordan

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Jeg vover det, fordi jeg tror, at det måske snarere er her, at evangeliet rammer os.

Jeg vover det, fordi jeg tror, at det måske snarere er her, at evangeliet rammer os. Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 26. juli 2015 Kirkedag: 8.s.e.Trin/A Tekst: Matt 7,15-21 Salmer: SK: 726,1-6 * 392 * 297 * 390 * 313,6 * 726,7-8 Gørløse: 726,1-6 * 297 * 390 * 726,7-8 Det har

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske.

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 24. marts 2013 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 83 * 84 * 176 * 177 * 202 * 172 LL: Optakt til påske med Dorthe Zielke og Søren Johannsen

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009 Paulus er på programmet i dag. Paulus er utrolig spændende og meget, meget farverig, og så er han en af de mest vigtige, væsentlige personer for kristendommen. Det er han, fordi han er med til at forme,

Læs mere

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja!

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Studie 18. Kristen adfærd

Studie 18. Kristen adfærd Studie 18 Kristen adfærd 98 Åbent spørgsmål Enig/uenig Kristne bør skille sig ud i vores verden på grund af deres principper for påklædning, underholdning og sundhed. Hvorfor svarede du, som du gjorde?

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere