Proces for etablering af en ny lufthavn i Aarhus og forundersøgelser

Transkript

1 Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax kmo@tbst.dk Proces for etablering af en ny lufthavn i Aarhus og forundersøgelser På et møde mellem transport- og bygningsministeren og Aarhus Kommune den 3. september 2015 om mulighederne for at etablere en ny lufthavn i Aarhus ved Thomasminde, blev det aftalt, at Aarhus Kommune inden den går i gang med at udarbejde en egentlig ansøgning om at få tilladelse til at etablere en ny lufthavn - i første omgang skal igangsætte en række forundersøgelser. Formålet hermed er at undgå, at Aarhus Kommune igangsætter kostbare undersøgelser, herunder VVM-undersøgelser, før det er belyst, om der er umiddelbare forhold, der vil udgøre show stoppere i forhold til at opnå en tilladelse til projektet i medfør af luftfartslovens 55. Dette notat beskriver først den overordnede proces for både indledende undersøgelser (jf. figur 1) og efterfølgende undersøgelser frem mod aflevering af en ansøgning (jf. figur 2) for etablering af en ny lufthavn set i forhold til de krav, som luftfartsloven og Kommissionens forordning (EU) nr. 139/2014 (flyvepladsforordningen) stiller. Herefter redegøres der i notatets andet afsnit for hvilke elementer, der efter Trafik- og Byggestyrelsens (TBST) opfattelse, hensigtsmæssigt bør belyses i forundersøgelserne forud for udarbejdelse af en egentlig ansøgning. I tredje og sidste afsnit redegøres for organiseringen af arbejdet med forundersøgelserne, herunder rolle- og ansvarsfordelingen mellem Aarhus Kommune og Transport- og Bygningsministeriet. Resultatet af de indledende forundersøgelser vil danne grundlag for en drøftelse af projektet mellem Aarhus Kommune og Transport- og Bygningsministeriet, inden Aarhus Kommune evt. vælger at gå i gang med at udarbejde en egentlig ansøgning til Transport- og Bygningsministeriet. Det vil være naturligt, at denne drøftelse inddrager det politiske niveau. Side 1 (7)

2 1. Den overordnede proces Nedenstående figur 1 viser processen for forundersøgelserne. Figur 1: Proces for forundersøgelser Styregruppe og arbejdsgruppe etableres Forundersøgelser igangsættes Begrænset præliminær høring over forundersøgelser Afrapportering af forundersøgelser Resultater af forundersøgelser drøftes med Transport- og Bygningsministeriet Såfremt Aarhus Kommune i lyset af resultaterne af forundersøgelserne vælger at gå videre med projektet, viser nedenstående figur 2 den videre proces for at opnå en politisk tilladelse og et EU certifikat til at drive en lufthavn efter flyvepladsforordningen. Certifikatet indeholder godkendelse af de tekniske standarder samt krav til organisation og operationer. Figur 2: Proces for politisk tilladelse og teknisk godkendelse VVMredegørelse udarbejdes Samlet ansøgning inkl. behovs- og miljøvurdering udarbejdes Høring over ansøgningen Politisk tilladelse stillingtagen Ja: Tilladelse udstedes ( 55) Ansøgning om certifikat efter flyvepladsforordningen udar- Nej: Processen Nej: Processen Nej: processen Imødekommes: Certifikat udstedes Imødekommes ikke: Processen Nedenfor er der nærmere redegjort for indholdet af figur 2, dvs. hvad en politisk tilladelse og et EU certifikat forudsætter af oplysninger og undersøgelser. 1.1 Politisk tilladelse Folketinget har gennem luftfartslovens 55 og 56 bemyndiget transport- og bygningsministeren til - indenfor visse rammer - at kunne tage stilling til spørgsmålet om at indrette og drive en flyveplads. Det fremgår af luftfartslovens 55, at der for at indrette og drive en flyveplads, hvis benyttelse til flyvning står åbent for offentligheden, kræver en tilladelse fra transport- og bygningsministeren. Side 2 (7)

3 Ved bedømmelsen af, om en tilladelse kan gives, skal der bl.a. lægges vægt på, om ansøgeren forventes at kunne opnå et EU certifikat, gennemføre anlægsfasen og opretholde driften. Disse elementer skal derfor indgå ved ansøgningen. Det følger yderligere af luftfartsloven, at en politisk tilladelse kan meddeles, såfremt det findes foreneligt med almene hensyn. I den forbindelse skal påvirkningen af det samlede trafiksystem vurderes. Endvidere skal ansøgningen angive den konkrete placering, den forventede trafik i lufthavnen samt vurdering af konsekvenserne ved etableringen af lufthavnen. Det skal tages i betragtning, om vedkommende landområde allerede har det tilstrækkelige antal flyvepladser (en behovsvurdering) og om flyvepladsen tænkes etableret på et sted, hvor den er til gene for omgivelserne (miljøvurdering). Forudsætningen for, at der kan gives en tilladelse er således, at der foreligger en konkret ansøgning, som indeholder en behovsvurdering og en miljøvurdering (i praksis en VVM-redegørelse som forudsættes godkendt af miljømyndigheden). Til den samlede vurdering af konsekvenserne af en ny lufthavn, vil andre interessenter skulle inddrages og en række offentlige myndigheder, herunder miljømyndighederne. 1.2 EU certifikat De nye EU regler for at opføre en lufthavn er fastsat i Kommissionens forordning (EU) nr. 139/2014. Reglerne retter sig mod flyvepladsens design, drift, organisation, personale og operationer. Indholdet af de nye regler ligner i høj grad de obligatoriske og anbefalede procedurer fra ICAO (International Civil Aviation Organization). Denne forordning gælder for de offentlige flyvepladser, som anvender instrumentvejrforhold (IMC) og har en asfalteret banelængde på mindst 800 meter. Det forudsættes, at en ny lufthavn i Aarhus vil omfatte disse forhold. Certifikatet udstedes på baggrund af det certificeringsgrundlag, som TBST har fastlagt. Certificeringsgrundlaget består af: - de af EASA udstedte certificeringsspecifikationer, som TBST anser som anvendelige for flyvepladsens indretning og type drift, - eventuelle bestemmelser, for hvilke TBST har accepteret et tilsvarende sikkerhedsniveau, som skal godtgøres af ansøgeren og Side 3 (7)

4 - eventuelle særlige betingelser, som TBST skønner nødvendigt at medtage i certificeringsgrundlaget. Endvidere skal ansøgeren have påvist overensstemmelse med forordningens krav vedrørende organisation og operationer. TBST kan kræve enhver form for inspektion, test, sikkerhedsvurdering eller øvelse, som skønnes nødvendig, før udstedelse af certifikatet. Forordningen giver som udgangspunkt ikke mulighed for at dispensere fra kravene i regelsættet, men åbner for, at ansøger kan foreslå alternative tekniske tiltag eller metoder, der er i overensstemmelse med sikkerhedsmål i grundforordningen (EF) nr. 216/2008 og flyvepladsforordningen. En godkendelse af alternative tekniske tiltag eller metoder forudsætter, at der foreligger en konkret ansøgning, hvoraf det fremgår, at man med de alternative tiltag opfylder sikkerhedskravene. Ved etablering af en ny flyveplads, hvor der er omkringliggende flyvepladser, skal de luftrumsmæssige forhold afklares med henblik på den bedst mulige udnyttelse af luftrummet, jf. ICAO s regler. 2. Forundersøgelser I nedenstående afsnit redegøres for de hensigtsmæssige identificerede forundersøgelser (figur 1), som Aarhus Kommune foreslås at tilvejebringe til brug for en videre drøftelse af projektet. 2.1 Projektets business case For at kunne vurdere, om Aarhus Kommune vil kunne gennemføre anlægsfasen og efterfølgende opretholde driften af lufthavnen er det nødvendigt, at kommunen udarbejder en forretningsplan, hvor følgende analyseres og beskrives: Anlæg, investeringer og driftsøkonomi o Anlægsbudget o Finansieringsplan o Driftsbudget Infrastrukturinvesteringer, som forudsættes gennemført i forbindelse med etablering af den nye lufthavn. Den forventede trafik, herunder chartertrafik versus rutetrafik, destinationer samt forudsætninger for trafikprognose, herunder ved inddragelse af udsagn fra de flyselskaber, som forudsættes at betjene lufthavnen. Side 4 (7)

5 Beskrivelse af, hvor trafikken kommer fra; catchment area, herunder hvad der er ny trafik, og hvad der kommer fra Aalborg, Billund, Sønderborg, Karup lufthavne mv. Fremtiden for Tirstrup lufthavn (lukkes eller ej) Aarhus Kommune bør forholde sig til EU s statsstøtte regler, herunder i hvilket omfang reglerne forventes taget i anvendelse. 2.2 Påvirkning af det samlede trafikmønster Aarhus Kommune bør foretage en trafikal analyse, der viser den samlede trafikale effekt af at anlægge en ny lufthavn med henblik på at bidrage til at vurdere behovet for den nye lufthavn, heri inddrages: Trafikal prognose for den ny lufthavn ift. den nuværende lufthavn. Effekt af, om denne foreslås opretholdt eller ej. Alternative kollektive transportformer som tog, bus og færge og påvirkningen af passagermængder på disse. Påvirkning af trafiktal for alternative nærtliggende større provinslufthavne herunder særligt: o Aalborg Lufthavn o Billund Lufthavn o Sønderborg Lufthavn o Karup Lufthavn 2.3 Projektets samfundsøkonomi På baggrund af 2.1. og 2.2. bør de umiddelbare omkostninger og gevinster sammenstilles i form af en samfundsøkonomisk analyse light, idet de miljømæssige konsekvenser og øvrige eksternaliteter kan udelades. Der bør som minimum ske en værdisætning for erhvervsliv og borgere i lokalområdet og i det trafikalt påvirkerede område generelt af ændringer i den trafikale tilgængelighed. Analysen skal således sandsynliggøre, hvorvidt projektet i en national afgrænsning medfører nettogevinster for samfundet. Væsentlige usikkerhedsfaktorer påpeges og uddybes ved følsomhedsanalyser. 2.4 Præliminær høring Aarhus Kommune bør foretage en begrænset præliminær høring over forundersøgelserne. De nærmere detaljer for høringen aftales i styregruppen. Høringen skal bidrage til at kvalitetssikre resultaterne af forundersøgelserne, herunder sætte fokus på, om der er forhold, som evt. skal belyses nærmere. Følgende myndigheder og interessenter skal bl.a. høres: De øvrige lufthavne; Aalborg, Karup, Billund, Sønderborg og CPH Side 5 (7)

6 Danske luftfartsselskaber; SAS, Thomas Cook, Jettime, DAT, Air Alsie, Sun-Air of Scandinavia m.fl. Trafikselskaber; DSB, Arriva, Midttrafik, Abildskou, Molslinjen m.fl. De omkringliggende kommuner; Syddjurs, Norddjurs, Randers, Viborg, Favrskov, Silkeborg, Ikast-Brande, Herning, Vejle, Fredericia, Kolding, Hedensted, Skanderborg, Odder, Samsø De omkringliggende regioner; Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark DTU Transport 3. Organisering og afrapportering I dette afsnit redegøres for organiseringen af arbejdet, herunder rolleog ansvarsfordelingen mellem Aarhus Kommune og Transport- og Bygningsministeriet. 3.1 Styregruppe For at sikre en smidig proces og en tæt, løbende dialog om de indledende forundersøgelser nedsættes en styregruppe, som består af repræsentanter på ledelsesniveau fra Aarhus Kommune og hhv. Transport- og Bygningsministeriet og Trafik- og Byggestyrelsen. Andre repræsentanter fra de berørte parter kan deltage efter behov. Det skal for en god ordens skyld nævnes, at Trafik- og Byggestyrelsen vil fakturere Aarhus Kommune for analytisk bistand på baggrund af timeforbrug. Opkrævning af gebyrer på luftfartsområdet følger normal praksis med hjemmel i henhold til BL 9-10 (gebyrreglementet). Den vil ikke omfatte mødedeltagelse i Styregruppen. Aarhus Kommune er projektejer og derfor også formand for styregruppen. Kommunen forestår som led heri sekretariatsbetjeningen. Trafik- og Byggestyrelsen er vejleder for Aarhus Kommune med henblik på at sikre, at de nødvendige forhold bliver belyst i forundersøgelserne. Styregruppen mødes efter behov, men typisk i forbindelse med igangsætning af en forundersøgelse og i forbindelse med afrapportering af en forundersøgelse. Sekretariatet står for at indkalde til møder, fremsende mødemateriale og følge op på møder. Styregruppen kan invitere eksterne til at deltage i styregruppemøderne efter behov. 3.2 Arbejdsgruppe Der nedsættes en arbejdsgruppe, som varetager det praktiske arbejde med at få udarbejdet forundersøgelserne. Aarhus Kommune er for- Side 6 (7)

7 mand for arbejdsgruppen og står for at lede arbejdet samt udpege arbejdsgruppens medlemmer. 3.3 Afrapportering Når forundersøgelserne er gennemført, og der er foretaget en præliminær høring over undersøgelserne, udarbejder Aarhus Kommune en rapport, der opsummerer resultaterne af forundersøgelserne med henblik på at drøfte sagen på ny med Transport- og Bygningsministeriet. Side 7 (7)