KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Indhold 1. Indledning... 2

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Indhold 1. Indledning... 2"

Transkript

1 18. september 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Indhold 1. Indledning Formål Strategiske fokusområder for kommunikation... 5 Ad a) Anerkendelse af antidopingarbejdets vigtighed... 5 Ad b) Styrket samarbejde med idrætten... 8 Ad c) Motionsdoping som sundhedsproblematik Økonomi, ansvar og organisering Økonomi Ansvar og organisering Styring, planer og evaluering

2 1. Indledning ADD s kommunikationsstrategi skal understøtte Anti Doping Danmarks (ADD) til enhver tid gældende overordnede strategi og udstikker med udgangspunkt heri det strategiske fokus for ADD s kommunikation. Kommunikationsstrategien vil typisk have en rækkevidde på tre til fem år. Kommunikationsstrategien står ikke alene men understøttes af en årlig konkret handlingsplan for det følgende års kommunikation. Den årlige handlingsplan angiver prioriterede hovedindsatsområder for kommunikationen og tilhørende konkrete indsatser og mål herfor med henblik på at operationalisere og implementere den overordnede kommunikationsstrategi. Herudover angiver ADD i sin kommunikationspolitik almene principper og retningslinjer for ADD s kommunikation, ligesom et kommunikativt kriseberedskab imødekommer behovet for kommunikativ forebyggelse og håndtering af potentielle kriser for ADD. De elementer som udgør grundlaget for ADD s samlede kommunikationsindsats fremgår af Figur 1.1 og introduceres nærmere herefter. Strategi Kommunikationspolitik Kommunikationsstrategi Kommunikativt Kriseberedskab Handlingsplan for Kommunikation Handlingsplan År 1 Handlingsplan År 2 Handlingsplan År 3 Figur 1.1: ADD s Kommunikationsstrategi og relaterede dokumenter 2

3 ADD s kommunikationsstrategi og relaterede dokumenter, jf. Figur 1.1 Strategi Det vil vi: ADD s overordnede strategi formuleret med udgangspunkt i ADD s mission og vision. Kommunikationsstrategi Det vil vi kommunikere: Kommunikationsstrategien udstikker strategiske fokusområder for ADD s kommunikation for en afgrænset periode med udgangspunkt i organisationens overordnede strategi. Handlingsplan for Kommunikation Sådan gør vi: En årlig handlingsplan sikrer implementering af kommunikationsstrategien via operationalisering af de strategiske fokusområder for kommunikation til konkrete mål og aktioner. Handlingsplanen er ikke udtømmende men favner de konkrete hovedindsatser inden for de strategiske fokusområder på kommunikationsområdet. Handlingsplanen evalueres årligt i forbindelse med fastlæggelse af ny handlingsplan for det følgende års kommunikation. Kommunikationspolitik Retningslinjer: I kommunikationspolitikken udfoldes retningslinjer for ADD s kommunikation, fx i forhold til hvilke almene principper, ADD til enhver tid lægger til grund for sin kommunikation, roller, ansvar, mv. Kommunikationspolitikken er derfor også som udgangspunkt generisk, ikke afgrænset i tid og som sådan uafhængig af den til enhver tid gældende kommunikationsstrategi. Kommunikativt Kriseberedskab Når krisen rammer: Hvem gør hvad, hvordan og i hvilken rækkefølge? Det kommunikative kriseberedskab klæder organisationen på til at forebygge potentielle kriser og håndtere og begrænse dem, når ikke hvis de måtte indtræffe. Kommunikationsstrategien udspringer altså af og skal samtidig understøtte ADD s til enhver tid overordnede strategi. På samme vis udspringer handlingsplanerne for kommunikation af kommunikationsstrategien og skal sikre opfyldelsen af denne. Disse relationer mellem overordnet strategi, kommunikationsstrategi og handlingsplaner for kommunikation er illustreret i Figur 1.2. Strategi Tre overordnede strategiske indsatsområder Understøtter Operationalisering Kommunikationsstrategi Tre fokusområder for kommunikation Sikrer opfyldelse af Handlingsplan for Kommunikation Konkrete kommunikationsindsatser Operationalisering Figur 1.2: Forholdet mellem strategi, kommunikationsstrategi og handlingsplaner for kommunikation 3

4 2. Formål Formålet med Kommunikationsstrategi er som indledningsvist nævnt i denne afgrænsede periode at understøtte ADD s arbejde med at implementere organisationens overordnede strategi. Kommunikationsstrategien skal således være ledestjerne for organisationens kommunikation og dermed bidrage til, at ADD når sine strategiske mål. ADD s bestyrelse har med udgangspunkt i organisationens mission og vision identificeret tre strategiske indsatsområder samt en række underpunkter gældende for Dette strategiske grundlag indgår også i ADD s rammeaftale med Kulturministeriet. Kommunikationsstrategien skal særligt understøtte disse indsatsområder: Strategiske indsatsområder 1) At sikre udvikling og optimale vilkår for både elite-/konkurrenceidrætten og motionsidrætten og anvende målrettede metoder til bekæmpelse af doping ved at styrke og udbygge samarbejder 2) Inden for elite- og konkurrenceidræt at have et innovativt og stærkt dopingkontrolprogram baseret på viden og målrettethed 3) Inden for motionsidræt (samfund) at være med til at undgå, at doping bliver et sundheds- og socialt problem. De tre strategiske indsatsområder, disses underpunkter samt mission og vision fremgår af Bilag 4, Rammeaftale Anti Doping Danmark ADD s overordnede strategiske indsatsområder vedrører , imens kommunikationsstrategien vedrører Idet kommunikationsstrategien derved rækker længere frem i tid end ADD s overordnede strategi, kan vedtagelsen af et nyt overordnet strategisk grundlag for ADD eventuelt give anledning til tilpasning og justering af kommunikationsstrategien i forlængelse heraf, som illustreret i Figur 2.1. Evt. tilpasning af ADD s kommunikationsstrategi, hvis en ny overordnet ADD-strategi giver anledning hertil ADD s Kommunikationsstrategi ADD s Strategi Ny ADD-strategi Figur 2.1: Rækkevidde for hhv. ADD s overordnede strategi og kommunikationsstrategi, En ny overordnet ADDstrategi med en given varighed kan give anledning til tilpasning og justering af kommunikationsstrategien. 4

5 3. Strategiske fokusområder for kommunikation ADD s tre strategiske indsatsområder for er i det følgende omsat til tre strategiske fokusområder for kommunikation for De tre strategiske fokusområder for kommunikation fremgår i prioriteret rækkefølge nedenfor: Strategiske fokusområder for kommunikation a) At sikre bred anerkendelse af at dansk antidopingarbejde af højeste kvalitet spiller en vigtig rolle i arbejdet for at sikre optimale vilkår for både elite-, konkurrence- og motionsidrætten b) At styrke samarbejdet med elite-, konkurrence- og motionsidrætten om ADD s målrettede, videnbaserede og innovative arbejde med oplysning, forebyggelse og kontrol i området c) At sikre politisk anerkendelse af at doping på motionsområdet også er en social- og sundhedsproblemstilling Fokusområderne og deres sammenhæng med den overordnede strategi beskrives nærmere i det følgende, og omsættes særskilt i de årlige handlingsplaner for kommunikation til konkrete mål og kommunikationsindsatser målrettet specifikke distributionskanaler og platforme. Se nærmere i Bilag 4.2, Model for handlingsplan for kommunikation. ADD s strategiske indsatsområder er relativt udviklingsorienterede og kvalitative i deres karakter, hvilket de strategiske fokusområder for kommunikation bærer præg af. Muligheden for kvantitativt at måle effekten af kommunikationsindsatserne og dermed målopfyldelsen af disse fokusområder er derfor også forholdsvis vanskelige. Evalueringen af kommunikationsindsatsen vil derfor i højere grad bero på en kvalitativ vurdering. De konkrete handlingsplaner skal med tiden i højere grad suppleres med kvantitative mål for kommunikationsindsatsen og dennes effekt i takt med at de strategiske mål forventeligt bliver mindre udviklingsorienterede og i det omfang, der kan afsættes ressourcer, der understøtter denne arbejdsform på kommunikationsområdet i ADD. Det er samtidigt vigtigt at bemærke, at den kommunikationsindsats som iværksættes med udgangspunkt i nedenstående prioriterede fokusområder ikke er udtømmende i forhold til den øvrige kommunikation, som ADD forestår i det daglige, men et udtryk for tre særligt prioriterede fokusområder. Ad a) Anerkendelse af antidopingarbejdets vigtighed ADD s mission lyder blandt andet at bekæmpe brugen af doping og styrke de grundlæggende værdier i både eliteidrætten og den brede folkelige idræt i Danmark. ADD s strategiske indsatsområde 1) for lyder samtidig, at ADD vil sikre optimale vilkår for både elite-, konkurrence- og motionsidrætten. Dette strategiske grundlag omsættes som nævnt til et strategisk fokusområde for kommunikation, hvilket er illustreret i Figur

6 Strategisk grundlag Mission: at bekæmpe brugen af doping og styrke de grundlæggende værdier i både eliteidrætten og den brede folkelige idræt i Danmark. Strategisk indsatsområde 1): At sikre optimale vilkår for både elite-, konkurrence- og motionsidrætten Understøtter Operationalisering Strategisk fokusområde for kommunikation a) At sikre bred anerkendelse af at dansk antidopingarbejde af højeste kvalitet spiller en vigtig rolle i arbejdet for at sikre optimale vilkår for både elite-, konkurrence- og motionsidrætten Figur 3.1: Relationen mellem ADD s strategi og strategisk fokusområde for kommunikation a) ADD arbejder for at sikre optimale vilkår for idrætten både elite-, konkurrence- og motionsidrætten, herunder fitness- og motionsområdet. ADD skal bidrage til at sikre sunde og trygge idrætsmiljøer på alle niveauer. Det skal komme til udtryk i arbejdet for at sikre sund og dopingfri træning og konkurrence og derved blandt andet beskytte rene atleter mod konkurrenters brug af præstationsfremmende midler og metoder. Højeste kvalitet i procedurer og analyser er samtidig vigtigt af hensyn til atleternes retssikkerhed, og så dopingkontrol foretages med mindst mulig gene til følge for udøveren. Dette arbejde kan understøttes af en bred anerkendelse i befolkningen og samfundet generelt af, at dansk antidopingarbejde af højeste kvalitet er vigtigt i arbejdet for at sikre optimale vilkår for idrætten. Med en sådan anerkendelse må en tilsvarende opbakning til antidopingindsatsen og ADD s centrale rolle heri forventes at følge, hvilket vil styrke ADD s forudsætninger for sikre optimale vilkår. Der skal være en almen forståelse af, at antidopingindsatsen er og skal være karakteriseret af troværdighed og høje kvalitets- og procedurekrav. Det er umiddelbart vurderingen, at der er i befolkningen er relativt stort kendskab til ADD og antidopingarbejdet, blandt andet i kraft af den betydelige interesse som medierne udviser for organisationen og dens virke. Der synes at være en overvejende positiv indstilling til antidopingindsatsen. Kendskabet til øvrige aktørers medansvar for antidoping indsatsen i Danmark kunne sandsynligvis styrkes i den brede befolkning. Disse parametre skal optimeres. Først og fremmest skal kendskabet til antidopingarbejdet udvikles til et mere indgående kendskab og forståelse for hvad ADD som antidopingmyndighed kan og skal gøre i denne egenskab, hvilke rammer og begrænsninger ADD opererer inden for og derved slutteligt underbygge opfattelsen af, at kvalificeret dansk antidopingarbejde er af højeste vigtighed. Ved at sikre et mere indgående kendskab i befolkningen til ADD s arbejde og de iboende begrænsninger, fx de økonomiske og strukturelle rammer for arbejdet, samt hvilke øvrige aktører, der har medansvar for antidopingindsatsen, tilstræbes det desuden, at en eventuel kritik af ADD rettes på et så oplyst grundlag som muligt. Det er desuden af stor betydning, at det i samfundet og befolkningen anerkendes, at ADD og den danske antidopingindsats ikke kun spiller en central rolle i bekæmpelsen af brugen af doping men også i styrkelsen 6

7 af de grundlæggende værdier i både eliteidrætten og den brede folkelige idræt i Danmark. Vigtigheden af sund og dopingfri træning og konkurrence, er et vigtigt budskab til både eliteatleter, talenterne, unge udøvere og alle de andre danskere, der dyrker idræt på alle niveauer. Også dette strategiske mål søges indfriet ved at sikre en større opmærksomhed omkring budskabet og sammenhængen mellem antidopingarbejde af høj kvalitet og muligheden for at sikre fair konkurrence og sunde rammer for dansk idræt. Med en bred befolkningsopbakning til ADD og værdierne bag antidopingarbejdet kan ADD arbejde for at indfri de strategiske mål på et endnu bedre grundlag og et væsentligt stærkere mandat. Målgrupper Befolkningens opbakning er som nævnt isoleret set betydningsfuld, og er desuden væsentlig ud fra antagelsen om, at den folkelige opinion gensidigt påvirker og påvirkes af andre relevante og mere snævert definerede målgruppers indstilling til antidopingarbejdet og dets væsentlighed, fx udøvere i idrætten og fitnessog motionsområdet samt redaktører og journalister. Målgrupperne for dette strategiske fokusområde for kommunikation fremgår af nedenstående oversigt. Målgruppe Primær Den brede danske befolkning Idrættens organisationer og specialforbund Sekundære Udøvere i eliteidrætten Redaktører og journalister Den brede danske befolkning er den primære målgruppe for dette strategiske fokusområde. Det vil være vanskeligt at målrette en konkret indsat imod en så bred målgruppe, hvorfor det vil være oplagt at fokusere på mere afgrænsede delmængder af denne målgruppe, ligesom den brede danske befolkning kan nås indirekte via andre sekundære målgrupper. Denne brede danske befolkning tæller blandt andet det relativt store befolkningsudsnit, som er aktive på ikke-eliteniveau, det vil sige udøvere i konkurrence- og motionsidrættens samt i fitness- og motionsområdet. Dette udsnit af befolkningen må opfattes som en betydningsfuld andel af den primære målgruppe, da de i kraft af deres aktive virke i idrætten og motionsområdet er eller kan blive direkte berørt af antidopingindsatsen. De må derfor også forventes at have større viden om og stærkere holdninger til idræt og muligvis også antidopingarbejdet end ikke-aktive, og kan derfor givetvis også være meningsdannende for den del af befolkningen, som ikke er aktive udøvere i idrætten eller motionsområdet. Idrættens organisationer og specialforbund er relevante sekundære målgrupper for dette fokusområde. Den meget store andel af befolkningen som dyrker organiseret idræt og motion, er medlem af organisationer og specialforbund, og kan derfor indirekte nås via samarbejdet med disse. Udøvere i eliteidrætten udgør en væsentlig sekundær målgruppe ud fra betragtningen om, at de via deres profilerede positioner som rollemodeller og succesfulde atleter præger befolkningen med deres ageren og 7

8 eventuelle ytringer vedrørende det danske antidopingarbejde. Eliteudøverne kan fra deres talerstol både påvirke den brede befolkning som sådan såvel som talentmasse og de helt unge udøvere. Redaktører og journalister, spiller som sekundær målgruppe desuden en vigtig rolle som distributionskanal, idet det ofte vil være via mediernes udlægninger, at befolkningen modtager information om antidopingarbejdet og ADD. Ad b) Styrket samarbejde med idrætten Fokus i ADD s andet strategiske indsatsområde for er på indsatsen i elite- og konkurrenceområdet, hvor kontrol, forebyggelse og kulturbearbejdning er højt prioriteret. Tilsvarende hensigter er i højsædet i ADD s tredje strategisk indsatsområde, som vedrører motionsidrætten herunder fitness- og motionsområdet, hvor fokus i ét af flere underpunkter er på arbejdet med målrettede og sammenhængende antidopingprogrammer, der favner både kontrol og forebyggelse. Det strategiske grundlag for fokusområde b) er illustreret i Figur 3.2. Strategisk grundlag Strategisk indsatsområde 2): Inden for elite- og konkurrenceidræt at have et innovativt og stærkt dopingkontrolprogram baseret på viden og målrettethed Underpunkt til strategisk indsatsområde 2): Vi vil kontrollere og forebygge doping i konkurrencesport ved at have et langsigtet dopingprogram målrettet udvalgte idrætter Underpunkt til strategisk indsatsområde 2): Vi vil bearbejde kulturen i de idrætter, der er særligt udsatte ved hjælp målrettede politikker og handleplaner, der udarbejdes i samarbejde med det enkelte forbund Underpunkt til strategisk indsatsområde 3): Vi vil i tæt samarbejde med foreningsidrætten og fitnesscentre etablere målrettede sammenhængende antidopingprogrammer, der tager udgangspunkt i relevante problemstillinger Understøtter Operationalisering Strategisk fokusområde for kommunikation b) b) At styrke samarbejdet med elite-, konkurrence- og motionsidrætten om ADD s målrettede, videnbaserede og innovative arbejde med oplysning, forebyggelse og kontrol i området Figur 3.2: Relationen mellem ADD s strategi og strategisk fokusområde for kommunikation b) Et innovativt og stærkt dopingkontrolprogram baseret på viden og målrettethed skal være udgangspunktet for dette arbejde, som det fx er tilfældet med det biologiske pas på eliteområdet. Denne innovative og intelligente tilgang til antidopingarbejdet, skal sikre, at der sættes målrettet ind med rette indsatser i rette miljøer på rette tidspunkter. Den målrettede antidopingindsats involverer i høj grad udøvere, trænere, ledere og andre med tilknytning til området. Samarbejdet med udøverne og de øvrige aktører i idrætten har derfor stor betydning for ADD s arbejde. Styrkes samarbejdet, og er der internt i miljøet og i deres dialog med omverdenen udtalt opbak- 8

9 ning til ADD s indsats, særligt blandt idrættens fremmeste aktører, eliteudøverne, understøttes arbejdet med ADD s strategiske indsatsområder som anført i Figur 3.2 derved yderligere. Det nuværende samarbejde med idrætten og fitness- og motionsområdet vurderes at være godt. Der kan imidlertid identificeres indsatser der kan intensiveres og udvides og forbedringspotentialer, som kan forløses. Et endnu tættere samarbejde med idrætten, kan derved fremme præmisserne for antidopingarbejdet, blandt andet via deres opbakning og aktive medvirken til at sætte ADD s arbejde og formålet med dette i et positivt lys over for andre i miljøet og over for omverdenen. Målgrupper Primær Målgruppe Udøvere i elite-, konkurrence- og motionsidrætten herunder fitness og motionsområdet Idrætsorganisationer, specialforbund og støttepersonel Fitnesscentre og disses sammenslutninger Primære målgrupper for dette strategiske fokusområde for kommunikation er udøverne. Udøverne færdes i og udgør først og fremmest en meget stor del af miljøet i idrætten. Derudover er udøverne den gruppe, der potentielt kan have en direkte fordel af brug af forbudte stoffer og metoder, og dem der er genstand for dopingkontrollerne, hvorfor de er særdeles relevante som målgruppe i forebyggelsesøjemed. Sidst men ikke mindst, optræder udøverne som rollemodeller i samfundet og særligt for unge udøvere. ADD s muligheder for at have og fortsat udvikle et stærkt dopingkontrolprogram forbedres, hvis udøverne indad- og udadtil positivt indstillet over for nødvendigheden af et stærkt antidopingarbejde blandt andet med henblik på at beskytte de rene atleters interesser. Det samme gælder hvis de giver konstruktiv feedback internt frem for fx kritik eksternt, hvis de oplever forbedringspotentialer. Som sekundære men særdeles relevante målgrupper for dette kommunikative fokusområde kan nævnes øvrige centrale aktører i idrætten, fx idrættens organisationer og specialforbund, særligt når det gælder forebyggelse og kulturbearbejdning, udarbejdelse af politikker på antidopingområdet, og lignende. Ansatte og politisk valgte i idrættens specialforbund er derfor en anden relevant sekundær målgruppe. En særlig relevant gruppe af ansatte i specialforbunden er støttepersonel. Det være sig trænere og ledere, som ligeledes udgør en væsentlig del af miljøet, som er kulturbærere, indgår i tæt samarbejde med udøverne, og som dermed også udøver en vis indflydelse på disse. Man kan også forestille sig støttepersonel i øvrige funktioner omkring udøverne. Fitnesscentre og disses sammenslutninger indgår desuden som samarbejdspartnere omkring håndteringen af dopingproblematikken i fitness- og motionsområdet, hvorfor de ligesom specialforbundene udgør en væsentlig sekundær målgruppe. 9

10 Ad c) Motionsdoping som sundhedsproblematik ADD skal ifølge et tredje af ADD s strategiske indsatsområder for være med til at hindre, at doping bliver et sundhedsproblem på motionsområdet. Det er samtidig i de senere år veldokumenteret i bl.a. flere medier, at motionsdoping er udbredt i samfundet, og at det kan være forbundet med store negative sundhedsmæssige konsekvenser for den enkelte dopingmisbruger og for samfundet. Med politisk anerkendelse af problemstillingens sundhedsmæssige karakter, vil det i højere grad blive muligt for ADD og andre centrale aktører i området at yde en kvalificeret indsats på området. Antidopingindsatsen i motionsområdet kræver således både de rette rammer i form blandt andet lovgivning samt ressourcer til forebyggelse og kontrol i området, ligesom behovet for et centralt og specialiseret behandlingstilbud til dopingmisbrugere fx endnu ikke er imødekommet. Det strategiske grundlag for strategisk fokusområde for kommunikation c) er illustreret i Figur 3.3. Strategisk grundlag Strategisk indsatsområde 3): Inden for motionsidræt (samfund) at være med til at undgå, at doping bliver et sundheds- og socialt problem. Understøtter Operationalisering Strategisk fokusområde for kommunikation c) c) At sikre politisk anerkendelse af at doping på motionsområdet også er en sundhedsproblemstilling Figur 3.3: Relationen mellem ADD s strategi og strategisk fokusområde for kommunikation c) Der har hidtil været rimelig politisk opmærksomhed omkring motionsdoping blandt andet afledt af medieinteressen. Denne politiske opmærksomhed søges udviklet til en endnu dybere forståelse af karakteren og kompleksiteten af udfordringerne på området, for derved i højere grad at opnå en forståelse for og anderkendelse af, at doping på motionsområdet er en sundhedsproblemstilling. Målgrupper Primær Målgruppe Folketingspolitikere Embedsmænd i relevante ministerier Sekundære Kommunale politikere og embedsmænd Redaktører og journalister Læger og disses sammenslutninger Antidopingindsatsen indgår typisk i en landspolitisk kontekst, hvorfor særligt folketingspolitikere kan sikre den fornødne anerkendelse og være med til at sikre politisk opbakning og rammebetingelser i form af lov- 10

11 givning, struktur og økonomi, som kan understøtte ADD s arbejde for sund og dopingfri træning i motionsområdet. Folketingspolitikere udgør derfor den primære målgruppe for dette strategiske fokusområde. Særligt politikerne på de relevante fagområder som kultur-, sundhed- og retsområdet udgør et vigtigt udsnit af den primære målgruppe. Som sekundære målgrupper kan nævnes embedsmænd i fagligt relevante ministerier, særligt Kulturministeriet, Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse og Justitsministeriet, som arbejder med området og indgår i samarbejde med det politiske niveau på området. Kommunalpolitikere og kommunale embedsmænd er også en relevant sekundær målgruppe, blandt andet fordi kommunerne i fraværet af et specialiseret centralt behandlingstilbud målrettet dopingmisbrugere ofte er nødt til at håndtere udfordringen med at hjælpe de dopingmisbrugere, der beder om hjælp. Kommunerne er også relevante i en forebyggelsessammenhæng, da de er tæt på de unge, hvor dopingmisbrug oftest begynder. Endelig indgår et udvidet samarbejde med kommunerne i ADD s opgaver de kommende år, hvilket yderligere aktualiserer dem som relevant målgruppe. Som allerede nævnt har der løbende været en betydelig interesse for antidopingarbejdet i medierne ikke mindst på motionsområdet, hvor de i høj grad har bidraget til at sætte fokus på problematikken på området. Det har desuden vist sig, at mediernes interesse for udfordringerne har haft en vis betydning for den politiske dagsorden. Også i denne sammenhæng er redaktører og journalister derfor en særdeles relevant sekundær målgruppe. Endelig udgør læger og lægefaglige fællesskaber og sammenslutninger en relevant målgruppe, da læger ofte konfronteres med de sundhedsmæssige konsekvenser for dopingmisbrugerne. 4. Økonomi, ansvar og organisering I dette afsnit berøres den allokerede økonomi til implementering af kommunikationsstrategien, ansvar og organisering af ADD s kommunikationsindsats alene på et overordnet plan. Den nærmere praktiske organisering og implementering af ADD s kommunikationsindsats specificeres særskilt i den årlige handlingsplan, ADD s generelle kommunikationspolitik, eller i dokumenter relateret hertil som forretningsgange, arbejdsbeskrivelser, og lignende. Økonomi Kommunikationsstrategi implementeres med udgangspunkt i ADD s almindelige drift og dermed det ressourcemæssige udgangspunkt på kommunikationsområdet i 2014, idet der ikke er allokeret særskilt dedikeret økonomi til implementeringen af strategien. Den aktuelle allokering af ressourcer til kommunikation udgør derfor også præmissen for ambitionsniveauet i kommunikationsstrategien, herunder antal, omfang og rækkevidde af ADD s kommunikationsindsatser i regi af strategien men også begrænsningerne for disse. Måtte ADD s ressourcemæssige rammer for kommunikationsområdet ændre sig væsentligt i positiv retning, kan eventuelt yderligere ønsker afledt deraf indarbejdes i strategi og handlingsplan i forbindelse med den løbende evaluering og eventuelle tilpasning af disse. 11

12 Ansvar og organisering ADD s direktør har ansvaret for implementeringen af ADD s kommunikationsstrategi. Arbejdet med ADD s kommunikation er for nuværende organiseret sådan, at kommunikationsrelaterede opgaver udgør en andel af flere forskellige medarbejderes opgaveporteføljer. Presse- og krisehåndtering og den overordnede koordinering af ADD s kommunikation i øvrigt varetages af formanden, direktøren og direktionssekretæren. Det øvrige arbejde med ADD s kommunikation som fx hjemmeside og intranet, applikation til smartphones, oplysningsmateriale og kampagner, designmanual, oplæg, workshops, mv. varetages af medarbejdere i regi af de sammenhængende antidopingprogrammer for hhv. elite-, konkurrence- og motionsområdet, primært i Information- og Forebyggelsesgruppen. Denne organisering af arbejdet vil derfor også udgøre grundlaget for implementeringen af strategien, hvilket indsatserne i handlingsplanerne vil afspejle. 5. Styring, planer og evaluering De tre strategiske fokusområder for kommunikation, som er identificeret i denne strategi, operationaliseres som tidligere nævnt til konkrete målsætninger i regi af de årlige handlingsplaner for kommunikation. Implementeringen af strategien vil derfor tage udgangspunkt i disse årlige handlingsplaner. Procesplan for strategi og handlingsplaner fremgår af Figur Kommunikationsstrategi vedtages - Handlingsplan vedtages Ultimo Handlingsplan evalueres - Handlingsplan 2016 vedtages Ultimo Handlingsplan 2016 evalueres - Kommunikationsstrategi evalueres - Kommunikationsstrategi vedtages - Handlingsplan 2017 vedtages Figur 5.1: Procesplan for Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategien træder i kraft i september 2014 med virkning til og med De årlige handlingsplaner evalueres løbende, hvorefter handlingsplan for det følgende års kommunikation vedtages. Den første handlingsplan favner både 2014 og 2015 og evalueres derfor først ultimo Strategiens rækkevidde er , hvorfor der ultimo 2016 udarbejdes en kommunikationsstrategi for de tre følgende år. Et nyt strategisk grundlag for ADD s virke kan dog give anledning til tilpasning og justering af denne kommunikationsstrategi, som tidligere illustreret i Figur

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

KOMMUNIKATIONSINDSATSER

KOMMUNIKATIONSINDSATSER 27. august 2014 KOMMUNIKATIONSINDSATSER Indhold 1. Indledning... 2 2. Nuværende ADD-kommunikationsindsatser... 2 5.1 Presse... 2 5.2 Digitale platforme... 3 5.3 Dialog... 3 5.4 Profilering... 4 3. Alternative

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO /SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

Visionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.

Visionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner. Visionskommune Introduktion til arbejdet med visionskommuner. VISIONSKOMMUNE Målsætninger En visionskommune er en kommune, der bevidst i hele kommunens virke arbejder for at få flest mulige borgere til

Læs mere

MEDDELELSER FRA FORMAND/ADMINISTRATION ORIENTERING

MEDDELELSER FRA FORMAND/ADMINISTRATION ORIENTERING Dagsordenpunkt 2 MEDDELELSER FRA FORMAND/ADMINISTRATION ORIENTERING Bestyrelsen orienteres løbende om Anti Doping Danmarks resultater, aktiviteter og initiativer. 2.1 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2014

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Gladsaxe en kommunikerende kommune gladsaxe.dk Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune ønsker at styrke kommunikationsindsatsen

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

OPLYSNING OG RÅDGIVNING OM FREMME AF DOPINGFRI FIRMAIDRÆT

OPLYSNING OG RÅDGIVNING OM FREMME AF DOPINGFRI FIRMAIDRÆT OPLYSNING OG RÅDGIVNING OM FREMME AF DOPINGFRI FIRMAIDRÆT Dette er en folder med oplysning og rådgivning om antidopingreglerne til dig, der er medlem af en firmaidrætsforening under Dansk Firmaidrætsforbund.

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

Fitnessbølgens bagside: Indsatsen mod doping i danske fitnesscentre

Fitnessbølgens bagside: Indsatsen mod doping i danske fitnesscentre Idrættens største udfordringer V Vejen Idrætscenter 24.-25. maj 2016 Redaktør Søren Bang Fitnessbølgens bagside: Indsatsen mod doping i danske fitnesscentre Fra symbolpolitik til målrettet indsats? Foto:

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Undervisningsministeriets koncern Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Indhold Hvorfor en kommunikationspolitik? 2 Mål 3 Målgrupper

Læs mere

KULTURMINISTERENS IDRÆTSPOLITISKE ARBEJDSPROGRAM

KULTURMINISTERENS IDRÆTSPOLITISKE ARBEJDSPROGRAM FEBRUAR 2011 IDRÆTSPOLITISK ARBEJDSPROGRAM WWW.KUM.DK KULTURMINISTERENS IDRÆTSPOLITISKE ARBEJDSPROGRAM KULTURMINISTERENS IDRÆTSPOLITISKE ARBEJDSPROGRAM Februar 2011 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012

Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012 Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012 Bestyrelsen skal løbende orienteres om Anti Doping Danmarks resultater, aktiviteter og initiativer. I det følgende rapporteres status for 3.

Læs mere

Strategi- og handlingsplan for Forsikring & Pension. Forsikring & Pension 2007-2011

Strategi- og handlingsplan for Forsikring & Pension. Forsikring & Pension 2007-2011 Strategi- og handlingsplan for Forsikring & Pension Forsikring & Pension 2007-2011 Visionen Den overordnede vision for F&P s udvikling i perioden 2007-2011 er at skabe en stærkere forhandlingsplatform,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation 1. juli 2013 Notat om rolle- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Team Danmark vedr. talentrekruttering, -identifikation og - udvikling. 1. Indledning og baggrund International

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

VÆRDISÆT FOR TALENTUDVIKLING I DANSK IDRÆT TALENTHUSET

VÆRDISÆT FOR TALENTUDVIKLING I DANSK IDRÆT TALENTHUSET VÆRDISÆT FOR TALENTUDVIKLING I DANSK IDRÆT TALENTHUSET 1 HELHED UDVIKLING ENGAGEMENT 2 SAMARBEJDE TRIVSEL 3 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med

Læs mere

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset

Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt talenthuset Indledning og baggrund Dette værdisæt indeholder værdier for talentudviklingen i Danmark med en række tilknyttede handlingsanvisninger, samt definitioner

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

Mandag den 24. november 2014

Mandag den 24. november 2014 Mandag den 24. november 2014 Præsentation af DFHO Stiftet 30. august 2006 med sekretariatsbetjening af Dansk Erhverv Repræsenterer d.d. 226 fitnesscentre fordelt på 20 virksomheder Ca. 750.000 danskere

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Antidopingkontrakt mellem Dansk Fitness & Helse Organisation og Anti Doping Danmark

Antidopingkontrakt mellem Dansk Fitness & Helse Organisation og Anti Doping Danmark Antidopingkontrakt mellem Dansk Fitness & Helse Organisation og Anti Doping Danmark 1. Baggrund og formål I henhold til Lov nr. 1438 af 22. december 2004 (L 2004.1438), om fremme af dopingfri idræt, 9

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

UDKAST. Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

UDKAST. Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune UDKAST Idrætspolitik for Esbjerg Kommune Forord ikke skrevet endnu. Af udvalgsformanden for Kultur & Fritidsudvalget 2 3 Baggrund Idrættens positive betydning for samfundet er stor. Gennem flere generationer

Læs mere

DANSK HOCKEY UNION. Strategisk støttestruktur

DANSK HOCKEY UNION. Strategisk støttestruktur DANSK HOCKEY UNION Strategisk støttestruktur DIF UDVIKLING UDDANNELSESFORLØB, DAG 1, ØKONOMISK STØTTESTRUKTUR ONSDAG D. 20. APRIL 2016 AGENDA 1. Økonomisk støttestruktur Formål Politiske program Processen

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

HØRING OM STRATEGISPOR Ballerup Vildbjerg Bredstrup-Pjedsted DANSK SKYTTE UNION

HØRING OM STRATEGISPOR Ballerup Vildbjerg Bredstrup-Pjedsted DANSK SKYTTE UNION HØRING OM STRATEGISPOR 21.11 Ballerup 28.11 Vildbjerg 29.11 - Bredstrup-Pjedsted DANSK SKYTTE UNION Baggrund for strategiaftale med DIF Historien om Alice i Eventyrland: Søde lille filur-kat, sagde hun

Læs mere

Nykøbing FC sætter dialog og samarbejde i centrum både i forhold til omverdenen og medlemmerne.

Nykøbing FC sætter dialog og samarbejde i centrum både i forhold til omverdenen og medlemmerne. 0 Nykøbing FC sætter dialog og samarbejde i centrum både i forhold til omverdenen og medlemmerne. Præcis, troværdig og målrettet kommunikation er en forudsætning for at leve op til vores mål, og derfor

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

KONCERNLEDELSESPOLITIK God ledelse i Fødevareministeriet

KONCERNLEDELSESPOLITIK God ledelse i Fødevareministeriet KONCERNLEDELSESPOLITIK God ledelse i Fødevareministeriet Med den fælles ledelsespolitik sættes der ekstra fokus på ledelse i Fødevareministeriet for at sikre, at ledelsesopgaven overalt i koncernen varetages

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Udkast til. Overordnet politik og strategi for kommunikation i Struer Kommune

Udkast til. Overordnet politik og strategi for kommunikation i Struer Kommune Udkast til Overordnet politik og strategi for kommunikation i Struer Kommune OVERORDNET POLITIK FOR KOMMUNIKATION 1. Formålet med overordnet politik for kommunikation Formålet med den overordnede kommunikationspolitik

Læs mere

DANSK SYGEPLEJESELSKAB

DANSK SYGEPLEJESELSKAB DANSK SYGEPLEJESELSKAB STRATEGI 2020 www.dasys.dk dasys@dasys.dk 1 FORORD DASYS strategi består af seks strategiske visioner med tilhørende indsatsområder. De seks visioner er: En faglig vision, en organisatorisk

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Parasport Danmarks elitekoncept

Parasport Danmarks elitekoncept Parasport Danmarks elitekoncept 2017-2020 Udarbejdet af Parasport Danmarks Eliteidrætsudvalg Parasportens elitekoncept 2017-2020 Nærværende elitekoncept er udarbejdet af Eliteudvalget og er gældende frem

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Status for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012

Status for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012 Status for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012 Behov for kommunikationsrådgivning Styrkelse af rådgivningsfunktionen i Kommunikationscentret Kommunikationsanalysen viser,

Læs mere

Revideret november Kommunikationspolitik

Revideret november Kommunikationspolitik Revideret november 2014 Kommunikationspolitik Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

MÅLSÆTNING OG INDSATSOMRÅDER å

MÅLSÆTNING OG INDSATSOMRÅDER å MÅLSÆTNING OG INDSATSOMRÅDER å TEAM DANMARKS KOMMUNIKATION 2009-2012 Baggrund...1 Hvad vil vi?...2 Hvem vil vi kommunikere med?...3 Hvilke medier prioriterer vi?...5 Hvordan vil vi måle og analysere vores

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF MOTIONSDOPING

HANDLINGSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF MOTIONSDOPING JANUAR 2008 HANDLINGSPLAN WWW.KUM.DK HANDLINGSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF MOTIONSDOPING 2 HANDLINGSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF MOTIONSDOPING Udgivet af: Kulturministeriet, januar 2008 Design: e-types Print: Vesterkopi

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

De frivillige i centrum Badminton Danmarks frivillighedspolitik

De frivillige i centrum Badminton Danmarks frivillighedspolitik De frivillige i centrum Badminton Danmarks frivillighedspolitik Bliv frivillig fordi du gerne vil være ambassadør for badminton og badmintonsportens værdier du har stor kærlighed for badmintonsporten -

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Kommunikationsstrategi. Styrelsen for Patientsikkerhed

Kommunikationsstrategi. Styrelsen for Patientsikkerhed Styrelsen for Patientsikkerhed December 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: Kommunikationsstrategi Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København S Telefon: 72 28 66 00 E-post:

Læs mere

Mellem etik, moral og resultatkontrakter. Team Danmarks formål. Centrale dokumenter for dansk eliteidræt

Mellem etik, moral og resultatkontrakter. Team Danmarks formål. Centrale dokumenter for dansk eliteidræt Mellem etik, moral og resultatkontrakter Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 31. maj 2012 Michael Andersen, direktør mian@teamdanmark.dk 1 Team Danmarks formål Team Danmark har til formål

Læs mere

Balanceret digital udvikling

Balanceret digital udvikling Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE EFFEKTIVISER COLLABORATION SYGEHUSE ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE PROGRAM Præsentation af Working Virtual Sådan arbejder vi Præsentation af VS14 Hvordan står det til? Et par eksempler

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Talent- og Eliteidrætspolitik

Talent- og Eliteidrætspolitik Talent- og Eliteidrætspolitik Baggrund og formål Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget besluttede mødet den 2. december 2014 at igangsætte arbejdet med at formulere en politik indenfor talent- og eliteidræt,

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2014-2015. Dansk Firmaidrætsforbund

Kommunikationsstrategi 2014-2015. Dansk Firmaidrætsforbund Kommunikationsstrategi 2014-2015 Dansk Firmaidrætsforbund Revision 1 Dato 050813 Udarbejdet af Knud Johansen og Jesper Ræbild Revision Godkendelse Strategien revideres i forbindelse med budgetlægningen

Læs mere

Principper for aftalestyring

Principper for aftalestyring Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS

Læs mere

Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017

Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 1. april 2017 31. december 2019 Indhold 1 Indledning 2 2 Kompetencestrategiens kontekst 3 2.1 Styrelsens aktuelle situation 3 2.2 Kompetencebehov

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion

Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion Netværket af kommunale kommunikationschefer har udviklet et kodeks - ni principper for organisering og ledelse af den kommunale kommunikationsfunktion.

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Principper for god fondspraksis

Principper for god fondspraksis Principper for god fondspraksis 2-3 4-5 6-7 8-9 10-11 12-13 14-15 14-15 16-17 16-17 18-19 20-21 22-23 Indledning Baggrund Hvem er omfattet Principper for god fondspraksis for uddelingsvirksomheden PRINCIP

Læs mere

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund Frivillighedsstrategi 2015-2017 Dansk Softball Forbund har en lang tradition for at engagerede frivillige kræfter yder en utrolig stor indsats. De frivillige ildsjæle spiller en

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK Forord ved Borgmester Lars Erik Hornemann Som den største virksomhed og kraftcenter for udvikling på Sydfyn har Svendborg Kommune en forpligtelse til at yde service over for borgere

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere