Siden fagbevægelsens første dage har de

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Siden fagbevægelsens første dage har de"

Transkript

1 73 KØN OG KLASSE KAMP OG KOM- PROMIS Historien om de faglige klubber på Radiometer ca Af Vibeke Kold Har kvinder og mænd fælles interesser på fabriksgulvet? Har faglærte og ikke-faglærte? Historien om Radiometers faglige klubber er en dramatisk historie, hvor spørgsmålet om forholdet mellem individ og kollektiv, autonomi og solidaritet til stadighed er til diskussion. Men svarene er forskellige afhængigt af tid, rum, køn, alder og fag. Siden fagbevægelsens første dage har de faglige klubber på mange virksomheder været arbejderkollektivets politiske og kulturelle omdrejningspunkt. Klubberne har repræsenteret fagvægelsen som folkebevægelse fra fabriksgulvet til de bonede gulve i direktørens kontor. Men klubberne har varetaget denne funktion på mange forskellige måder afhængigt af tid, sted, branche, konjunkturer og meget andet. I denne artikel skal vi med udgangspunkt i en konkret case se på hvilke faktorer, der kan være af betydning for faglige klubbers politik, strategier og alliancer. Vi befinder os på elektronikvirksomheden Radiometer i perioden fra omkring 1960 og frem til midt i 1990 erne, hvor vi skal følge udviklingen i de faglærte og især de ikke-faglærte klubbers gensidige spil om magt og solidaritet. Men artiklen har ikke kun historisk interesse. Den behandler også problemstillinger af interesse for fremtidens klubstruktur. Tillidsrepræsentantfunktionen er i disse år under hastig forvandling. Tillidsfolkene, og dermed også klubberne, skal varetage flere og tildels andre opgaver end før. Forhandlingssystemets decentralisering stiller store krav til den lokale faglige organisering, og det samme gør den igangværende opløsning af traditionelle fagog kønsgrænser i arbejdet og arbejdsvilkårene. I den situation er det vigtigt, at klubberne og tillidsfolkene står sammen fremfor at bekæmpe hinanden. På mange virksomheder har erkendelsen af de nye udfordringer ført til udvikling af nye samarbejdskonstellationer og strategier. Således også på Radiometer. Dog var der her lige et par lig i skabet, der først skulle begraves. Sig ikke at historien er død. Den lever i bedste velgående. I hvert fald på Radiometer. Radiometers faglige klubber Radiometer blev grundlagt i 1935 og har siden udviklet sig til noget så usædvanligt som en danskejet international koncern. Hovedpro-

2 74 ARBEJDERHISTORIE NR duktet har hele tiden været elektriske måleinstrumenter. I de sidste 40 år især til hospitalssektoren. I modsætning til mange andre elektronikvirksomheder har arbejdspladsen Radiometer gennemgående været karakteriseret ved en relativt høj grad af tryghed i ansættelsen og et relativt godt forhold mellem ledelse og arbejdere. Begge disse træk er i følge ansatte på virksomheden et udslag af Radiometer-ånden, der igen må antages at være udsprunget af, at Radiometer er et familiefirma bygget på patrarkalske traditioner, samt af, at virksomheden næsten hele tiden har været i ekspansion. Ledelsen har altså på flere måder haft overskud til at behandle medarbejderne pænere end sædvanligt. Radiometer har gennem tiderne huset mange faglige klubber. Men her i artiklen skal vi kun høre om de klubber, der har haft enten faglærte eller ikke-faglærte arbejdere som medlemmer. Metalklubben blev stiftet i 1941 som den første klub på Radiometer og organiserede de faglærte arbejdere, overvejende smede og indtil 1987 kun mænd. I 1973 stiftedes en anden Metalklub for elektronikmekanikerne. Den var gennem hele sin levetid en ren mandeklub og blev i 1982 lagt sammen med den store Metalklub. De ikke-faglærte arbejdere fik først deres egne klubber omkring Mændene var organiseret i Fabriksarbejdernes Forbund under Dansk Arbejdsmandsforbund og stiftede deres første klub sidst i 1950 erne og deres anden klub, for elektronikarbejderne, i I 1979 blev de to SiD-klubber lagt sammen til én. Radiometers kvinder var og er organiseret i Kvindeligt Arbejderforbund og stiftede som de sidste, i 1961, deres egen faglige klub. Forholdet mellem klubberne har været præget af voldsomme op- og nedture. Gårsdagens venner har været morgendagens fjender og omvendt. Medlemmerne har været utilfredse med deres tillidsfolk og bestyrelser, og tillidsfolk og bestyrelser har været utilfredse med deres medlemmer. Ledelsen har elsket nogle tillidsfolk og været i åben krig med andre. Men først og sidst har klubberne haft stor indflydelse på udviklingen på Radiometer. Klubbernes fælles historie kan opdeles i tre faser med hver deres særlige karakter: 1. Fra ca til midt i 1970 erne: Klubsamarbejde og klassesamarbejde 2. Fra midt i 1970 erne til sidst i 1980 erne: Klassekamp og kønskamp 3. Fra sidst i 1980 erne til 1994: Forsoning og kompromis Fra ca til midt i 1970 erne: Klubsamarbejde og klassesamarbejde Det begyndte ellers så fredeligt. Først i 60 erne var alle Radiometers klubber ledet af socialdemokrater, der satte en ære i at få det hele til at glide så gelinde som muligt. 60 ernes vilde strejkebølger gik uden om Radiometer. Kun når der blev kaldt til lovligt varslede strejker i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, nedlagde Radiometers arbejdere arbejdet. Og når de kom for at hente deres strejkeunderstøttelse hos tillidsfolkene, blev der serveret morgenkaffe og wienerbrød på firmaets regning (EiH10). Direktør Schrøder var en patriark af den gamle type. Dermed ikke sagt, at alt var fryd og gammen mellem klubber og ledelse. Men uenighederne blev løst ved gensidig forhandling parterne imellem. Mellem klubberne var der heller ikke de store tvister. Kvindernes tillidsfolk blev uddannet på Arbejdsmandsforbundets og Metalarbejderforbundets skoler, og det var med til at udvikle et godt forhold mellem dem og mændenes tillidsfolk. Af fælles klubkrav fra denne periode kan nævnes kravet om lørdagsfri, der i 50 erne blev stillet af faggrupperne hver for sig, men som først midt i 60 erne, hvor klubberne gik sammen om kravet, bar frugt. Også kravet om begrænsning af overarbejdet samlede klubberne, om ikke andet så på papiret. I praksis blev der ofte set gennem fingrene med overarbejde, som især mændene let lod sig lokke til. Der var ellers nok af anledninger til konflikter, især mellem de ikke-faglærtes klubber. For eksempel lå kvindelønnen på omkring 80% af mandelønnen, men da kvindeklubben

3 KØN OG KLASSEKAMP OG KOMPROMIS 75 ikke mente, at slaget for ligelønnen skulle slås på virksomheden, men ved overenskomstforhandlingerne, gav uligelønnen tilsyneladende ikke anledning til konflikt mellem klubberne. Heller ikke det radikale brud i kønsarbejdsdelingen, efterhånden som kvinderne overtog stadig større dele af den elektriske montage fra mændene, førte til konflikter på klubplan. De mandlige montører, der måtte afgive dele af deres arbejde, var ganske vist noget skeptiske ved udviklingen, men de appellerede på intet tidspunkt til deres tillidsfolk om hjælp. Tre faktorer synes at have været særligt afgørende for, at kønsbruddet i den elektriske montage gik så stille af. For det første blev ingen af montørerne fyret, men i stedet overført til, hvad de selv opfattede som mere udfordrende arbejde. For det andet var de i modsætning til smedene overvejende stille og rolige mennesker uden tradition for fagligt arbejde. For det tredie faldt den elektriske montages status i takt med feminiseringen: Et job, som kvinder ville have, var ikke arbejde for en mand. Kvindernes voksende andel af arbejdskraften gav dog anledning til en vis eftertanke hos mændene. Således udtalte en af smedenes tillidsmænd i 1969 i forbindelse med dannelse af en fællesklub for alle Radiometers arbejdere, at han frygtede, at kvinderne ville diktere det hele (FK kp 12/11-68). Det lave konfliktniveau skyldtes dog også, at mange af arbejderne ikke var særligt interesserede i, hvad deres klubbestyrelse og tillidsfolk foretog sig. Passiviteten var især et problem i kvindeklubben. Mens mandeklubbernes tillidsfolk var ældre arbejdere, der nød en vis respekt, havde man i kvindeklubben evige problemer med at finde interesserede bestyrelsesmedlemmer, og indtil 1966 var der også en stadig udskiftning af tillidskvinderne. Flere gange kom lederne fra KAD afd. 5, der organiserede Radiometers kvinder, ud til klubmøder på virksomheden for at hjælpe med at finde egnede emner eller for at overtale tillidskvinder til at blive siddende. Således havde kvindeklubben både besøg af den navnkundige Inger Gamburg og af KAD s senere formand, Ruth Løjbert. Kvindeklubben havde generelt svært ved at finde sine ben og sin eksistensberettigelse. Kontingentet blev hovedsageligt brugt til Sverigesture eller skovture. Klubbens problemer skyldtes i et vist omfang de forhold, der generelt har stillet kvinderne svagere end mændene i den faglige kamp: Dobbeltarbejdet, udbrændthed pga. det monotone arbejde, individualisering fremfor kollektivering af problemerne, fagbevægelsens mandenorm i repræsentation og politik osv. Men passiviteten skyldtes også, at Radiometer først fra omkring 1960 og frem for alvor begyndte at ansætte kvinder, hvoraf mange var nye på arbejdsmarkedet. Der var derfor kun få af de kommunistiske jernkvinder fra KAD afd. 5, der siden 1930 erne havde gjort livet besværligt for arbejdsgiverne på andre elektronikvirksomheder (Caspersen 1978). Radiometers kvinder skulle først til at opbygge de faglige traditioner, man andetsteds længe havde haft. Problemerne blev forstærket af, at det moderne elektronikarbejde, fordi det var lige så stille og rent som kontorarbejde, blev opfattet som et arbejde for pæne damer. Og dengang i 60 erne var pæne damer ikke fagligt aktive. Men fra 1966 og frem kom der mere styr over tingene og større kontinuitet i klubarbejdet. Dette år valgtes nemlig en stærk og engageret tillidskvinde, der skulle blive siddende helt frem til midt i 80 erne. Fællesklubben stiftes Var der ikke de store politiske uenigheder mellem klubberne, så var der dog personlige modsætninger mellem flere bestyrelsesmedlemmer. Blandt andet i erkendelse heraf vedtog klubberne i 1969 at starte en fællesklub som løsning på problemerne. Men fællesklubben var først og fremmest stiftet som et forum til koordinering af klubbernes politik. Et par urimelige fyringer havde skærpet forholdet til ledelsen. Samtidig krævede indførelse af ny teknologi og nye lønsystemer fælles holdninger, så ledelsen ikke kunne spille klubberne ud mod hinanden. Det viste sig dog sværere end forudset at

4 76 ARBEJDERHISTORIE NR Kvindelige arbejdere på Radiometer Medical A/S, (ABA, fotograf Peter Danstrøm ) få fællesklubben til at fungere. Man søgte råd og vejledning fra fællesklubber på andre store virksomheder. Formaliteterne gav anledning til problemer, f.eks. spørgsmålet om sammensætningen af klubbens bestyrelse. Selvom de ikke-faglærte mænd var den største personalegruppe og de faglærte mænd den mindste, var det en smed, der blev formand. Status betød mere end antal. KAD-tillidskvinden blev næstformand. Fra midt i 1970 erne til sidst i 1980 erne: Klassekamp og kønskamp Hvor 60 erne på Radiometer havde været præget af samarbejde og forsonlighed både mellem klubberne indbyrdes og mellem klubber og ledelse, stod 70 erne og perioden frem til sidst i 80 erne i kampens tegn. Først begyndte Metalklubben at tale med større bogstaver over for ledelsen. Tidens revolutionære gejst, der i kølvandet på den økonomiske krise satte ild til mange danske arbejdspladser, slog dog fremfor alt igennem blandt elektronikmekanikerne og de ikke-faglærte mænd. Den øgede radikalisering af mændene bevirkede et skærpet modsætningsforhold til kvinderne, der fortsatte den moderate og rolige kurs, de havde lagt i 60 erne. I perioder var al form for politisk samarbejde mellem kvindeklubben og flere af mandeklubberne lagt på is. Og der blev tilføjet sår, der stadig ikke er helet, og som har medført, at mange ældre Ra-

5 KØN OG KLASSEKAMP OG KOMPROMIS 77 diometer-kvinder den dag i dag har det svært med mændene og deres klubber. Den første større gruppe, der for alvor satte sig op mod Radiometers ledelse, var afprøvningsassistenterne, som elektronikmekanikerne oprindeligt blev kaldt. På få år bevægede de sig fra den ene politiske pol til den anden: fra højre til venstre, fra firmatro funktionærer til revolutionære arbejdere. Årsagerne til denne dramatiske udvikling var flere. Først i 70 erne krævede Metalarbejderforbundet, at afprøvningsassistenterne overgik fra funktionærstatus til timelønnet status og desuden blev organiseret i Metal. Efter megen modstand acceptede de fleste afprøvningsassistenter kravet og oprettede deres egen klub. Men den teknologiske udviklings øgede behov for elektronikarbejdskraft betød, at klubben i løbet af få år blev overtaget af en større gruppe nyansatte elektronikmekanikere, der alle var unge og venstreorienterede. Det førte til strejker og aktioner i en for Radiometer hidtil uset målestok. Fællesklubben opgang og fald Mandeklubbernes tiltagende radikalisering slog også igennem i fællesklubben, der i stadig højere grad blev omdrejningspunkt for kampe mellem højre- og venstrefløj og mellem gamle og nye Radiometer-arbejdere. Det er dog bemærkelsesværdigt, at kampene i starten var mindre intense i fællesklubbens bestyrelse end internt i bestyrelserne i de enkelte faglige klubber. Den personlige dialog i fællesklubbens bestyrelse og tillidsfolkenes ønske om at få fællesklubben til at fungere betød, at de ofte blev enige om et fælles politisk udspil, der derefter blev forkastet af de respektive klubbestyrelser eller -generalforsamlinger (DH17). Men op gennem 70 erne tilspidsedes modsætningerne også internt i fællesklubbens bestyrelse, og det både politisk og personligt. Der blev stadig større uenighed om, hvilke strejker og eksterne faglige aktioner, der skulle støttes. Den voksende politiske modsætning mellem højre- og venstrefløj afspejlede den tilsvarende udvikling i den københavnske fagbevægelse, hvor socialdemokraterne blev stadig mere trængt, mens 70 ernes brogede venstrefløj i skiftende alliancer søgte at erobre førertrøjen. Det er karakteristisk, at en af uenighederne på Radiometer gik på, hvorvidt man fortsat skulle støtte den faglige venstrefløjs københavnske aktionsforum, Formandsinitiativet. Hvis man bruger de traditionelle højre-venstredefinitioner med deres udgangspunkt i graden af radikalitet i politiske krav og kampformer, så bestod højrefløjen på Radiometer sidst i 70 erne af størstedelen af smedene og kvinderne, mens venstrefløjen havde rod blandt elektronikmekanikerne og de ikke-faglærte maskinarbejdere. Lidt uden for dette mønster stod de ikke-faglærte elektronikarbejdere, der på dette tidspunkt stadig havde deres egen klub og både rummede højre- og venstrefløjsfolk. Smedenes venstredrejning i starten af 70 erne førte altså ikke til det samme grundlæggende linjeskift som hos elektronikmekanikerne. Blandt andet fordi de havde en stærk socialdemokratisk tillidsmand, der gennem sit samarbejde med ledelsen formåede at skaffe smedene gode resultater og en vis status hos ledelsen. Kvinderne fortsatte i et vist omfang linjen fra 60 erne. Deres tillidskvinde, der var SF er, var ikke upåvirket af omverdenens venstredrejning, men foretrak alligevel smedene som alliancepartner, bl.a. fordi flertallet af hendes medlemmer gjorde det. Men internt mærkede også KAD-klubben på denne tid vingeslaget fra fagbevægelsens venstrefløj. De venstreorienterede KAD ere var dog kun få og fik aldrig større gennemslagskraft. De arbejdede sammen med de venstreorienterede mænd både i den større venstreopposition og i den lille Radiometergruppe, der bestod af organiserede og sympatiserende VS ere og KAP ere, men de forsvandt næsten alle sidst i 70 erne uden at have opnået større resultater i kvindeklubben. På tværs af de faglige og politiske tilhørsforhold gav også Radiometers forskellige geografiske adresser af og til anledning til konflikter mellem grupper af arbejdere.

6 78 ARBEJDERHISTORIE NR Den politiske splittelse kom ikke kun til udtryk i forhold til den eksterne faglige kamp, men i høj grad også i forhold til den indre. Der var uenighed om lønpolitikken. Højrefløjen ønskede bonussystemer, mens venstrefløjen, der i dette spørgsmål også indbefattede mange af kvinderne, krævede en høj fast timeløn. Højrefløjen ønskede en sygelønsordning, hvor venstrefløjen foretrak en direkte lønstigning. Højrefløjen ønskede en udvidelse af flekstidsordningen og var åben over for overarbejde i særlige situationer, mens venstrefløjen ønskede fælles faste arbejdstider for alle. Frem for alt var der uenighed om de faglige aktionsformer. Højrefløjen mente at få de bedste resultater ved direkte forhandling med ledelsen. Venstrefløjen mente, at man nåede længst ved at lægge pres på forhandlingerne ved at nedlægge arbejdet. Sidst i 70 erne brød kampen for alvor løs. I 1977 stemte et stort mindretal imod beretningen på fællesklubbens generalforsamling (KAD kp 6/6-77). Også de personlige modsætninger kom tydeligere til udtryk. Smedenes tillidsmand, der også var fællestillidsmand, protesterede over den behandling, han fik på fællesklubbens generalforsamlinger (FK kp 27/4-77), og tillidskvinden beklagede de kedelige hændelser med personlige angreb (KAD kp 19/4-77). I oktober 1978 revnede ballonen. Både kvinderne og de ikke-faglærte elektronikarbejdere meddelte fællesklubbens bestyrelse, at de trak sig fra klubben (FK kp 25/10-78). Den direkte anledning til kvindernes udmeldelse var en stormomsust generalforsamling, hvor en samling fulde smede havde svinet kvinderne til, når de tog ordet. At det var smede, der chikanerede Metalklubbens allierede, kvinderne, viser, at også andre faktorer end de politiske var i spil. Kvindeforagten lod sig ikke holde nede af nok så mange politiske overensstemmelser. Et andet paradoks var, at det især var de mest radikale SiD ere, der prøvede at dæmpe de fulde smede (SL40). For venstrefløjen var fællesklubbens eksistens og funktionsduelighed vigtigere end de politiske uenigheder med kvindeklubben. Bag kvindebestyrelsens akutte reaktion lå flere års opsparet frustration over udviklingen i fællesklubben. Politisk følte ingen af bestyrelsesmedlemmerne i kvindeklubben sig dækket af det flertal, der havde magten i fællesklubben. Desuden følte de, at fællesklubben prøvede at lægge for mange politiske bånd på medlemmerne. Kvinderne ville bevare de enkelte klubbers suverænitet og mente, at der skulle være plads også til dem, der var uenige med flertallet. Der var også klar uenighed om, hvilke sager det var rigtigt at beskæftige sig med på en arbejdsplads. Mange af kvinderne satte et skarpt skel mellem de faglige og de bredere samfundsproblemer og mente, at kun den første type hørte hjemme i klubarbejdet. Derudover havde kvindebestyrelsen en klar oplevelse af, at kvinderne på trods af at de efterhånden var blevet den største klub ikke blev taget alvorligt i fællesklubbens regi. Det skyldtes på den ene side den kendsgerning, at KAD erne kun havde én klub, mens mændene var fordelt på flere klubber og derfor havde flere repræsentanter i fællesklubbens bestyrelse. Men derudover spillede også den mandedominerede fagbevægelses traditionelle kvindeforagt en rolle. Tillidskvinden følte, at mange af mændene var sådan lidt nedladende over for os kvinder og ignorerede os (EA12). Personligt følte hun sig dog stærk nok til at stå imod, bl.a. fordi hun havde det store flertal af kvinderne bag sig og også havde god kontakt til ledelsen. Hun var irriteret over mændenes dobbeltspil: På den ene side ville de gerne have kvinderne med til at strejke, på den anden side regnede de dem ikke rigtigt. F.eks. havde mændene svært ved at acceptere, at kvinderne ikke brugte håndsoprækning, men hemmelig afstemning, når der skulle stemmes om, hvorvidt der skulle strejkes. Det er også typisk, at da fællestillidsmanden, en smed, blev syg, så blev tillidskvinden nok konstitueret som formand for fællesklubben, men ikke (og det blev understreget i protokollen) som fællestillidsrepræsentant (FK kp 11/11-74). Hvor kvindernes udmeldelse havde bund i både en faglig, en bredere politisk og en mere

7 KØN OG KLASSEKAMP OG KOMPROMIS 79 kønsbetinget uenighed med fællesklubbens flertal, skyldtes de ikke-faglærte elektronikarbejderes udmeldelse primært en utilfredshed med det manglende demokrati og den lave medlemsaktivitet i fællesklubben. Flere af elektronikarbejderne havde en drøm om en virkelig fællesklub a la industriforbundstanken, men når den ikke kunne blive til noget, så foretrak de de selvstændige klubber frem for en klub, der kun var et spil for galleriet (CU33-34). Deroveni kom nogle faggrænseproblemer med de faglærte elektronikmekanikere, der blokerede for en politisk tilnærmning mellem de to klubber også på de områder, hvor de måtte være enige. Fællesklubbens nedtur fortsatte frem til 1983, hvor den endelig blev nedlagt. De tilbageværende mænd kæmpede om fagpolitiske spørgsmål og især om demokratiet i klubben. På tværs af højre-venstreskellet dannedes en uofficiel front mellem de, der ønskede at styrke fællesklubbens autoritet, og de, der kæmpede for at bevare de enkelte klubbers suverænitet. Mange af mændene pressede på at få kvinderne tilbage i fællesklubben, men forgæves. Oplevelsen fra generalforsamlingen havde bidt sig fast. I praksis fandt stadig større dele af samarbejdet mellem klubberne sted på tillidsmandsmøderne, hvor også kvindeklubben deltog. Da de to SiD-klubber i 1979 blev lagt sammen, trådte elektronikarbejderne atter ind i fællesklubben. Sammen stod de ikke-faglærte mænd stærkt, og det lykkedes dem at få udmanøvreret smedenes fællestillidsmand. Men så var gejsten også brugt op. De indså, at klubben aldrig ville blive den samlende faktor, der kunne styrke Radiometer-arbejderne over for ledelsen. De sidste, der gik, var smedene og glasblæserne. De lukkede og slukkede og fordelte fællesklubbens midler til de arbejdere, der p.t. var på arbejdsfordeling. Fællesklubbens stormombruste historie var omme. SiD-klubbens venstredrejning De to SiD-klubber var de sidste af mandeklubberne, der blev løbet over ende af 70 ernes faglige kampbevægelse. Til gengæld fik dette venstresving større og længerevarende betydning, end de venstresving, der havde berørt først smedene, så elektronikmekanikerne. Som i elektronikmekanikernes tilfælde var også SiD ernes venstredrejning både produkt af et politisk oprør og af et ungdomsoprør. Hvor SiD ernes tillidsfolk til op i 70 erne var ældre, satte socialdemokrater, var tillidsmanden og kredsen omkring ham i 80 erne ung og tilknyttet miljøet omkring VS. Desuden var mange af de nye aktive SiD ere studenter eller havde en anden faglig og boglig uddannelse, der gav SiD-klubben en særlig pondus i forhandlinger med ledelsen. Som ledelsens chefforhandler gennem mange år fortæller: Andre steder er det jo smedene, der er de kvikkeste, men på Radiometer var det SiD erne (EiH18) 2. På trods af den studentikose baggrund var de nye SiD ere dog ikke bare almindelige politiske studenter, dvs. unge, der efter studentereksamen eller under universitetsstudierne lige tog et par år som fagligt aktive i et ikke-faglært arbejde. Det er muligt, at nogle af dem startede som sådan. Men fakta er, at størstedelen af de unge SiD ere, der sidst i 70 erne overtog magten i SiD-klubberne, fortsat var ansat på Radiometer år efter. Ligesom den nuværende tillidsmand også er runden af denne kreds. Rent faktuelt skete der det, at de unge og venstreorienterede SiD ere fra midt i 70 erne fik stadig større opbakning i begge de to SiDklubber. Udover en kritik af den pragmatiske og socialdemokratiske linje hos tillidsmænd og bestyrelser var det især kritikken af det manglende demokrati i de to klubber, der vandt genklang blandt de menige SiD ere. I 1979 blev de to klubber lagt sammen, og en ung venstresocialdemokrat valgt til tillidsmand for den nye SiD-klub. Også han blev i stigende grad kritiseret for sin politiske linje og sit manglende demokratiske sindelag, og i 1984 blev han væltet og erstattet af en VS er. Så tog udviklingen for alvor fart. De næste 3-4 år blev der strejket og aktioneret af hjertens lyst. For højere løn, 35-timers arbejdsuge

8 80 ARBEJDERHISTORIE NR og i sympati med strejker på andre arbejdspladser og imod ophævelse af løfteparagraffen, overenskomstforhandlingerne og den borgerlige regering. Også aktionsformerne blev radikaliseret. SiD erne bortførte værkførerne og holdt dem som gidsler, de lejede en bus og kørte land og rige rundt ifm. 35-timerskampagnen, de lagde sig ned på vejen for at protestere mod Radiometers entré på Børsen og inddrog i det hele taget de menige medlemmer på en helt ny måde. Gejsten var stor, og det vel at mærke ikke kun i bestyrelsen og i den lille kreds af partiorganiserede, men blandt størstedelen af SiD erne. Der var som regel en opbakning på op mod 80-90%, når aktionerne blev vedtaget (CU26). Udviklingen blandt Radiometers SiD ere var usædvanlig. På de fleste andre arbejdspladser var 80 ernes faglige aktivitet mindre og mindre radikal end 70 ernes, med påskestrejkerne i 1985 som den store undtagelse (Vad 1995). Spørgsmålet er: Hvorfor blev SiD erne mere aktive på Radiometer, når de blev mindre aktive andre steder? Og hvorfor var det kun SiD erne, og ikke også kvinderne og smedene, der blev radikaliseret? Et tilfredsstillende svar på disse spørgsmål ville kræve en dybtgående og videnskabelig undersøgelse af et bredt udvalg af datidens industrielle arbejdspladser. Her vil jeg nøjes med at præsentere et udsnit af de forklaringer, mine respondenter på Radiometer selv kom med. Langt de fleste både arbejdere og arbejdsledere peger på SiD-klubbens tillidsmand som den primære årsag til SiD ernes øgede aktivitet: Han var karismatisk (CU31), entusiastisk, Guden (HL15), dygtig, veltalende (DH20) og havde et godt hoved (PRJ10). Han kunne fremlægge tingene enkelt og fængende, så SiD erne alt efter respondentens politiske tilbøjelighed blev bevidste om deres egentlige interesser eller blev forført til noget, de egentlig ikke gik ind for. Og det var ikke bare medlemmerne, tillidsmanden besejrede. På trods af de problemer, SiD-klubbens nye linje skabte for arbejdslederne, var han også respekteret af dem (EiH12). Ja, selv direktør Schrøder var en stor beundrer af ham. I et interview med Børsens Nyhedsmagasin (21/11-86) udtalte han, at SiD ernes tillidsmand var det mest professionelle medlem af A/S-bestyrelsen. Ganske vist var han temmeligt rød, men der sad et godt hoved på ham, og generelt foretrak Schrøder fem begavede VS ere fremfor borgerlige uden hjerne (ibid.). Der synes således ikke at være tvivl om, at tillidsmanden spillede en stor rolle for SiDklubbens venstredrejning og øgede aktivitet. Men alene havde han dog næppe kunnet udrette meget. En vigtig forudsætning var det stærke faglige miljø omkring ham af folk med tilsvarende politiske anskuelser og gejst. En anden årsag til klubbens styrke var den totale mangel på faglig opposition til klubbestyrelsen, der gjorde det lettere for klubben at koncentrere alle kræfter om den eksterne fremfor om den interne kamp. Selv forklarer tillidsmanden SiD ernes øgede aktivitet med deres frustration over den hidtidige linje i SiD-klubben, samt med det mindskede gennemtræk på arbejdspladsen (JKC11-12). Den høje arbejdsløshed betød, at folk blev på en god arbejdsplads i stedet for at søge andetsteds hen. Hermed opstod muligheden for at opbygge et kontinuerligt klubarbejde, hvor SiD erne kunne udvikle den selvbevidsthed, der var et nødvendigt grundlag for den højere aktivitet. Også Radiometers øgede økonomiske vækst i årene fra virksomhedens likviditetskrise i 1980 til dollarens fald i 1987 var en vigtig forudsætning. Den gav grundlag for at stille forholdsvis dyre krav og bedre mulighed for at få dem opfyldt. SiD-klubbens strejker var ikke slag i den tomme luft. De gav faktisk resultater. Alt imens mændene på begge sider af forhandlingsbordet synes at have nydt de gensidige forhandlinger som et spændende strategisk spil baseret på gensidig respekt. Strid mellem SiD-klubben og KAD-klubben SiD-klubbens store problem var, at KAD-

9 KØN OG KLASSEKAMP OG KOMPROMIS 81 klubben ikke fulgte dem til venstre. SiD erne stod svagere, når kvinderne ikke strejkede med. Især fordi KAD erne blev flere og SiD erne færre, hvilket bl.a. var en konsekvens af SiD ernes venstredrejning: Mange af arbejdslederne foretrak de rolige kvinder frem for de aktionerende mænd og ansatte derfor kvinder frem for mænd i de kønsblandede afdelinger. Også de stadig mere ensartede arbejdsforhold, f.eks. i lønforholdene, gjorde det efter SiD-klubbens mening oplagt med et mere intensivt samarbejde mellem de ikkefaglærte. De appellerede derfor med jævne mellemrum til kvinderne, både for at få dem med til konkrete aktiviteter og med henblik på et nærmere samarbejde, f.eks. fælles bestyrelsesmøder. Men kvinderne var upåvirkelige. Erfaringen fra fællesklubben stod stadig printet med ildskrift, og SiD-klubbens nye politiske linje gjorde dem ikke mere spiselige for KAD erne. De fandt mændene pjattede og agressive og mente selv at kunne opnå de bedste resultater ved forhandling fremfor ved aktion (EA 10-11, SL/GM34). Modsætningen mellem klubberne havde desuden et element af generationskonflikt, idet KAD-bestyrelsen ikke havde undergået det samme generationsskifte som SiD-bestyrelsen. Populært sagt kunne KAD erne være mødre til SiD erne og SiD erne sønner af KAD erne. Det var ikke befordrende for samarbejdet. De kulturelle skel var med til at forstærke aldersskellet. Hvor KAD erne var velsoignerede, pæne i tøjet og havde en dannet tone (EA25), var SiD erne afslappet klædt, havde en mere rå tone og omfattede også typer, som de, der på generalforsamlingen drak sig fulde efter 20 minutter, og ham, der rejste sig op, når diskusionerne blev for voldsomme, for med tårer i øjnene at bede folk om ikke at skændes, for det kunne han ikke tåle (CU29). Også en tredie forskel skilte de to klubber. Hvor SiD erne i høj grad brugte deres faglige afdeling og forholdt sig til udviklingen i det store forbund, lagde KAD-tillidskvinden, på trods af at hun selv i mange år sad i sin afdelings bestyrelse, vægt på, at Radiometers kvindeklub kunne klare sig selv (EA15). SiD erne synes i højere grad end kvinderne at have følt sig som en del af fagbevægelsen. På andre elektronikvirksomheder var kvinderne med i front, når der blev strejket (Christensen 1976, TM 22/4-87). Når dette ikke var tilfældet med Radiometers kvinder, skyldtes det udover de allerede nævnte faktorer også, at de fleste af dem fandt, at Radiometer var en god arbejdsplads for kvinder. De høje kvalitetskrav betød, at arbejdstempoet, selv i det mest rutineprægede arbejde, var forholdsvis lavt. Tillidskvindens gode samarbejde med ledelsen betød også, at mange problemer, små som store, blev løst til kvindernes tilfredshed, uden at det var nødvendigt at iværksætte større aktioner. Resultatet af modsætningerne mellem de to klubber var, at de ikke-faglærtes faglige arbejde i 80 erne på de fleste punkter foregik seperat i et KAD-regi og et SiD-regi. I de fleste tilfælde forhandlede klubberne hver for sig, og de stillede også forskellige krav. For eksempel synes en af SiD-klubbens mærkesager fra disse år en uddannelsesaftale ikke at have interesseret kvinderne. Også lønnen forhandlede klubberne hver for sig. Det foregik typisk efter følgende procedure: Først forhørte SiD-bestyrelsen sig hos KAD ere om, hvorvidt de to klubber skulle forhandle sammen. Det sagde kvinderne nej til. Så fremlagde de to klubber deres krav hver for sig,derpå strejkede SiD erne for deres krav (der forstås var højere end KAD ernes), derefter opnåede SiD erne et resultat med Radiometers ledelse og til sidst gik KAD erne med ligelønsparagraffen i hånden over og fik det samme. SiD erne var godt sure over denne mangel på solidaritet fra kvindernes side. Hvorimod ledelsen satte en ære i at sikre kvinderne de samme goder som mændene. Blandt andet fordi det kunne vise SiD-klubben, at kvindernes forhandlingsstrategi gav samme resultater, som SiD ernes aktionsstrategi. Den store undtagelse i konflikten mellem de ikke-faglærte klubber var påskestrejkerne i Her blev der holdt borgfred, og alle Ra-

10 82 ARBEJDERHISTORIE NR SIDére på arbejde her på Radiometer Medical A/S, (ABA, fotograf Peter Danstrøm) diometers arbejdere strejkede for engang skyld sammen. På den anden side var det kun i enkelte situationer, at SiD erne lod deres politiske holdninger gå forud for ønsket om et nærmere samarbejde med KAD erne. De kritiserede med jævne mellemrum KAD-klubbens politik og lave aktivitet, men brugte sjældent kritikken som argument for ikke at ville samarbejde. En undtagelse var, da KAD erne i 1988 i strid med den tidligere fælles linje gav fleksopsparingen fri. På baggrund af dette forræderi bad SiD-klubben KAD-klubben om at trække sig fra det fælles tillidsmandssamarbejde. Kvinderne svarede, at SiD erne selv kunne trække sig, og efter lidt gensidigt mundhuggeri gik sagen i sig selv. Men i flere situationer søgte SiD erne at undgå en åben konflikt med kvinderne og tog den i stedet med ledelsen. F.eks. da SiD-klubben midt i 80 erne klagede over, at mænd blev diskrimineret ved ansættelser i de kvindedominerede afdelinger. Denne klage blev ikke fremsat over for KAD-klubben, men overfor produktionschefen. Der lå dog næppe bare ædle ligestillingsidealer bag kravet. SiD erne var først og fremmest interesserede i at få en fod inden for i de kvindedominerede afdelinger for på denne vis at gøde jordbunden for et nærmere samarbejde også på klubplan. Efter at kvinderne havde forladt fællesklubben, mødte de, der kun arbejdede sammen med kvinder, jo sjældent nogen mænd, så SiD erne havde faktisk kun få muligheder for at påvirke de menige KAD ere.

11 KØN OG KLASSEKAMP OG KOMPROMIS 83 Som i 70 erne fungerede samarbejdet mellem de enkelte tillidsfolk, nu samlet i tillidsmandskollegiet, bedre end samarbejdet mellem klubbestyrelserne og mellem de menige medlemmer. Det skete flere gange, at en beslutning truffet af tillidsmandskollegiet blev omstødt, når den nåede ud i klubbestyrelserne eller til klubmøderne. Og da der ikke var nogen fællesklub eller anden form for formel suverænitetsafgivelse, blev tillidsfolkenes beslutning så ikke til noget. Fra sidst i 1980 erne til 1994: Forsoning og kompromis Hvor 80 erne havde stået i ufredens tegn, stod 90 erne i forsoningens og kompromisets tegn. I 1994, hvor jeg afsluttede min undersøgelse på Radiometer, var SiD-klubben og KADklubben kommet hinanden meget nærmere, både politisk og personligt. Derimod var Metalklubben, bl.a. på grund af interne modsætninger af politisk og personlig art, i stadig højere grad blevet isoleret i forhold til de ikke-faglærte klubber. Smedene blev kærligt, men velment af de andre klubber kaldt for tungmetallerne (SS25). Smedenes tillidsmand var selv en varm tilhænger af mere samarbejde mellem klubberne, men mange af hans medlemmer brugte deres faglærte status til at forsvare en særposition over for de andre klubber. På den måde var smedenes enegang f.eks. ved lønforhandlinger med til at styrke samarbejdet mellem de ikke-faglærte klubber, der let kunne blive enige om, at smedene er nogle dumme svin (CU29). Forhistorien bag det intensiverede samarbejde var, at SiD ernes karismatiske tillidsmand i 1988 forlod Radiometer, og blev erstattet af en SF er, der nok var runden af det samme faglige miljø, men dog var mere samarbejdsvenlig over for ledelsen. Få år før var KAD ernes mangeårige tillidskvinde gået af og ligeledes blevet erstattet af en SF er. Den nye SiD-tillidsmand brugte det fælles partimedlemsskab til en fornyet appel til kvinderne, men først efter at også KAD-klubben havde undergået et generationsskifte, vandt appellen genklang. Det skete i 1990/91, hvor et par år med voksende konflikter af både politisk og personlig art mellem de ældre og de unge KAD ere endte med, at alle de gamle bestyrelsesmedlemmer trak sig, og nye og unge kom ind. Samtidig fik klubben en ny tillidskvinde, der dog måtte igennem syv (sic!) afstemninger, før hun endelig fik flertal. Måske kunne nogen af de mange afstemninger være undgået, hvis ikke SiD-klubben aktivt havde opfordret til at stemme på hende. SiD ernes opbakning var sikkert ikke den bedste reklame over for de ældre KAD ere. Generationsskiftet i KAD-bestyrelsen førte ikke til den samme revolution som tidligere i SiD-klubben, men der skete en klar modernisering af såvel organisationsformer som den politiske linje. Der kom styr på bestyrelsesarbejdet med faste rutiner og forhandlingsprotokoller, dvs. administrative procedurer, man i mange år havde haft i mandeklubberne. Der blev valgt tillidskvinder på Radiometers forskellige adresser til at støtte den fælles tillidskvinde og det lokale faglige arbejde. I modsætning til sine forgængere valgte tillidskvinden også at uddelegere mange af sine arbejdsopgaver, f.eks. udvalgsarbejde, til de enkelte bestyrelsesmedlemmer. En demokratisk og ansvarsspredende procedure, der også blev taget i anvendelse i SiD-klubben, og som gav tillidsfolkene mere tid til deres mange nye arbejdsopgaver. KAD-medlemmerne blev nu bedre informeret, bl.a. via informationsmapper, og de fik rigere lejlighed til at ytre deres mening på møder og via spørgeskemaer om essentielle ting som OK-krav, holdning til uddannelse o.lign. Som noget nyt søgte bestyrelsen også at forholde sig mere aktivt til sociale problemer i de enkelte afdelinger. Fyringstrusler og anden utryghed havde mange steder ført til gniderier. Bestyrelsen inviterede derfor gennem forbundet en arbejdspsykolog til at holde oplæg om mobning og samarbejde. Ud fra den tanke, at ville klubben have indflydelse på arbejdet og over for ledelsen, så måtte man selv gøre noget for at forbedre miljøet i egne rækker. KAD-klubben var i det hele taget blevet

12 84 ARBEJDERHISTORIE NR mere åben over for omverdenen. Både tillidskvinden og et bestyrelsesmedlem sad i afdelingsbestyrelsen, som de brugte som støtte i klubarbejdet. Samtidig var Radiometer blevet berømt som en arbejdsplads, hvor man prøvede noget nyt og udviklede sine medarbejdere, og begge de ikke-faglærte tillidsfolk blev i den forbindelse ofte interviewet eller inviteret til at holde oplæg rundt omkring. I 1992 oprettede Radiometer som den første industrielle arbejdsplads i Danmark sit eget ligebehandlingsudvalg, og det har gjort initiativtageren, KAD-tillidskvinden, kendt i ligestillingskredse. Den nye mere åbne og demokratiske praksis førte dog ikke umiddelbart til den store aktivitetsstigning blandt kvinderne. De kom til klubmøderne, udfyldte spørgeskemaerne, men deltog derudover ikke i klubarbejdet eller brugte bestyrelsen og tillidskvinden. På fællesmøder med mændene var det heller ikke kvinderne, der oftest tog ordet. En del af passiviteten blandt kvinderne skyldtes givet det gamle nag mod den nye bestyrelse. Det var især de ældre Radiometer-kvinder, der ikke var glade for generationsskiftet og den nye klubbestyrelses samarbejde med SiD-klubben. De havde stadig ikke glemt dengang i fællesklubben... Den nye tillidskvinde havde typisk sværere ved at trænge igennem i de kvindedominerede afdelinger, hvor de fleste ældre Radiometer-kvinder var ansat, end over for KAD erne i de kønsblandede afdelinger. Politisk mente KAD erne at have fået flyttet mændene over mod en anden prioritering af lønkravene med de blødere krav højere oppe på listen (JN8-9). På denne måde fik ligestillingen en særlig betydning som brobygger mellem de to klubber. Tidligere forholdt SiDklubben sig ikke særligt til problemer som løn under barsel og barns 1. sygedag. Men i 1991 stillede de formentlig både for at tækkes kvinderne og for at støtte småbørnsfædrene i klubben krav om både fuld løn under barsel og på barns tre (sic!) første sygedage. Ved flere lejligheder måtte SiD-klubben også spille barmhjertig samaritaner over for de yngre KAD erne, når de ikke kunne få de ældre KAD ere med til at stille krav til støtte for småbørnsfamilierne. Holdningen blandt flere af de ældre kvinder var, at når de havde kunnet klare sig med 6 ugers barselsorlov og ingen fridage til børnenes sygdom, så kunne de yngre også (Se også Holt 1994). Blandt de få politiske uenigheder, der endnu eksisterede, kan nævnes forskellige holdninger til kvalitetsfunktionen 3, som SiD erne opfattede som et ledelsesinstrument, men som KAD erne så muligheder i under forudsætning af, at medarbejderne selv måtte vælge kvalitetskoordinatoren. SiD-klubben var stadig mere skeptisk end KAD-klubben, når det gjaldt vurderingen af ledelsens hensigter. Men selvom SiD erne og KAD erne efterhånden var enige om de fleste politiske krav og retningslinjer, var der dog stadig forskel på, hvordan de forvaltede dem. Og her lå en af de største hindringer for et nærmere samarbejde. Hvor SiD-klubben vedtog faste fælles principper, der gjaldt for alle SiD erne, stod KADklubben for en mere fleksibel og decentral politik med større rum for den enkeltes lyster og behov. KAD ernes blødere linje var både et udtryk for holdningen blandt medlemmerne og for en forståelse for, at de enkelte medlemmer i et vist omfang kunne have forskellige behov. Det være sig en småbørnsmor, som i en periode havde brug for deltid, uden at der derved blev åbnet op for, at alle kunne få det. Eller en afdeling, hvor frivillige i en afgrænset periode kunne melde sig til overarbejde eller skiftehold. KAD-klubbens sikring mod, at der gik inflation i de fleksible ordninger var, at der blev sat navn, afdeling og tid på den enkelte ordning. Det intensiverede samarbejde mellem de ikke-faglærte klubber skyldtes både, at de tidligere uenigheder var blevet mindre, og at KAD-klubben nu forstod betydningen af at stå sammen. De fleste af de aftaler, der blev forhandlet med ledelsen, gjaldt for alle, og derfor var det også oplagt at forhandle sammen. De ikke-faglærte forhandlede nu sammen om stort set alt, fra løn til uddannelse, arbejdstid, tryghedsaftale m.m. Også i den daglige praksis var samarbejdet intensiveret. F.eks. vikari-

13 KØN OG KLASSEKAMP OG KOMPROMIS 85 erede KAD- og SiD-tillidsfolkene med overdraget mandat for hinanden, hvis den ene var fraværende. De repræsenterede også hinanden i de afdelinger, hvor der kun var få medlemmer fra den ene klub. Tillidsfolkenes oplevelse af at kunne stole på hinanden havde yderligere forbedret samarbejdet mellem klubberne. Også de stadige omstruktureringer, en strammere personalepolitik fra nye chefers side og de økonomiske problemer, der i 1994 for første gang i flere år førte til fyringer og strejke, havde ført de to klubber tættere sammen i fælles front mod ledelsen. En fælles ikke-faglært klub? Det forbedrede forhold mellem de ikke-faglærte klubber førte naturligt til spørgsmålet: Hvor langt skulle udviklingen af samarbejdet gå? SiD-klubben havde gentagne gange friet til KAD-klubben med det formål at danne en fælles klub, men fik som SiD på forbundsplan hver gang en kurv. Når KAD-bestyrelsen på trods af forsoningen med mændene ikke ønskede en egentlig fællesklub, skyldtes det primært hensynet til de ældre KAD ere. Personligt var både tillidskvinden og bestyrelsen interesseret i en eller anden form for fælles klub (JN9-10). Men de var kritiske over for de formelle bånd, som SiD-klubben stadig lagde på deres medlemmer. Bånd, som KAD erne fandt, begrænsede det enkelte medlems mulighed for at opnå fleksible og individuelle arbejdsforhold, selv inden for den overenskomstmæssige ramme. De var også meget opmærksomme på, at der i en fælles klub skulle gøres en særlig indsats for at sikre kvindernes indflydelse. Ganske vist var de ikke-faglærte kvinder efterhånden blevet ca. dobbelt så mange som de ikke-faglærte mænd, men kvinderne var stadig ikke lige så aktive og højt-råbende som mændene. Omvendt fandt SiD erne KAD-klubbens beslutningsproces langsom og omstændtlig med al den hensynstagen til den enkelte og til alle dele af medlemskredsen (CU28). SiD-bestyrelsen havde derfor prøvet at forcere fusionsprocessen. Gennem deres egen SiD-afdeling havde de fået tilladelse fra KAD afd. 5 til at oprette en fælles klub for Radiometers ikke-faglærte arbejdere (HL22-23). Men selv ikke dette pres fra de højere magter formåede at gøre kvinderne møre. SiD erne afviste også kvindernes frygt for, at de ville blive overhørt og ikke få en indflydelse, der svarede til deres antal i en fællesklub. Mange SiD ere frygtede snarere det modsatte. Gyset var en ren kvindebestyrelse (CU29). Afslutning Historien om de faglige klubber på Radiometer i perioden fra ca til 1994 viser først og fremmest, at samme virksomhed på samme tidspunkt kan rumme klubber af meget forskellig observans og adfærd. Og at en klub, når betingelserne ændres, også på radikal vis kan ændre politisk profil. De afgørende faktorer for en klubs valg af politik, strategi og alliancepartnere synes på Radiometer især at have været medlemskredsens sammensætning på køn, alder og faglig status (dvs. faglært/ikke-faglært). Klubbernes forskellige medlemsbasis gjorde, at de indoptog den eksterne påvirkning fra udviklingen i den øvrige københavnske fagbevægelse forskelligt. I det følgende vil jeg kort skitsere, hvilken rolle disse tre faktorer spillede i perioden fra 70 erne og frem. Det vil sige i den periode, hvor modsætningerne mellem de ikke-faglærte klubber først voksede og så aftog, til klubberne midt i 90 erne var på nippet til en fusion. Kønnet var en gennemgående faktor i relationerne mellem klubberne alene af den grund, at den ikke-faglærte organisationsstruktur fra forbundstop til fabriksgulv var og er opdelt i kvinde- og mandefora. Den kønsopdelte organisationsstruktur blev på Radiometer understreget af det kønsopdelte arbejde, hvor kvinder og mænd indtil op i 80 erne, bortset fra enkelte undtagelser, arbejdede i hver sine afdelinger og med hver sine arbejdsfunktioner. Kønsopdelingen betød, at ikkefaglærte kvinder og mænd ofte kun mødtes i faglige politiske sammenhænge. De to køn kendte med andre ord ikke hinanden som ar-

14 86 ARBEJDERHISTORIE NR bejdskammerater, men, som konflikterne blev skærpet, kun som politiske modstandere. Denne gensidige fremmedhed blev understreget af de to køns forskellige arbejdskulturer. Kvinderne opfattede gennemgående sig selv som pæne damer, der gik på arbejde for at tjene penge og ikke for at aktionere. De fleste var glade for at arbejde på Radiometer, hvor arbejdstempoet var lavere og arbejdsklimaet rarere end på mange andre kvindearbejdspladser i industrien. Heroverfor opfattede SiD erne sig som arbejdere og som en del af den øvrige fagbevægelse, og i stigende grad også af fagbevægelsens venstrefløj. Selvom også de fandt at Radiometer var en relativt god arbejdsplads, så så de snarere dette faktum som et opmuntrende udgangspunkt for kravet om, at den skulle blive endnu bedre. Kønnet spillede endvidere klart en rolle i selve kernen af konflikten mellem SiD ere og KAD ere. Erfaringen fra fællesklubben, hvor kvinderne på trods af KAD-klubbens størrelse havde følt sig oversete og misbrugt af mændene, stak dybt og umuliggjorde i mange år et nærmere samarbejde mellem de ikke-faglærte klubber. Kvindeforagten, der fra fagbevægelsens start har været et integreret og mere eller mindre synligt element i bevægelsens mandedominerede del, slog også igennem på Radiometer. Og den blev særligt tydelig, fordi den blev næret af de dybe politiske modsætninger mellem flertallet af kvinderne og flertallet af mændene. For mændene var kvinderne ikke bare kvinder med den dertil knyttede lavere status i det faglige hierarki, men også reaktionære og dermed klasseforrædere. Endelig spiller kønnet en rolle for de barrierer, der på trods af det forbedrede samarbejde mellem de ikke-faglærte klubber i 90 erne, fortsat forhindrer en egentlig sammenlægning af de to klubber. Dels i form af de historiske lig i skabet fra fællesklubben og de vilde 80 ere, dels i de faglige uenigheder, der fortsat skiller KAD-klubben og SiD-klubben. Hvor mændene har mødt tidens krav om mere fleksible og individuelle arbejdsforhold, f.eks. i forhold til arbejdstiden, med modstand og fastholdelse af de kollektive betingelser, har kvinderne søgt en balance mellem de kollektive rammer og det enkelte medlems udnyttelse af rammerne. Den forskellige strategi afspejler både KAD-klubbens traditionelt mere moderate solidaritetsbegreb, deres større tiltro til ledelsen og hensynet til modsætningen mellem arbejdsliv og familieliv, der fortsat er større for kvinder end for mænd. Udover kønsrelationer har også generationsrelationer haft stor betydning for udviklingen i forholdet mellem de ikke-faglærte klubber. Såvel i konflikten i 70 erne og 80 erne som i den tiltagende forsoning i 90 erne. Et fællestræk ved de af Radiometers mandegrupper, der fulgte tidens revolutionære strømninger, var, at de var unge. De kom med ungdommens glød og følte sig som en del af den større internationale venstrebevægelse, der havde udviklet sig med basis i 68-oprøret. Heroverfor stod flertallet af Radiometers kvinder, der var over den første ungdom, og derfor ikke umiddelbart følte sig som en del af ungdomsoprøret. De havde heller ikke som de unge og ubundne kolleger masser af fritid til rådighed for den faglige kamp, men i stedet hjem og familie at passe. Og heller ikke den gang var midaldrende ægtemænds andel i husarbejdet noget at råbe hurra for (Bonke 1988). Generationsmodsætningen mellem Radiometers ikke-faglærte kvinder og mænd var dermed ikke kun af politisk, men også af kulturel og livsformsspecifik art. Til gengæld var alder blevet en positiv faktor, da klubberne i 90 erne atter fandt hinanden. De unge SiD ere var efterhånden blevet år, og det samme var de kvinder, der overtog KAD-klubben efter den ældre kvindegeneration. For det første var klubbestyrelsesmedlemmerne på tværs af de to klubber nu nogenlunde jævnaldrende og havde dermed en masse sociale livserfaringer tilfælles. For det andet tog også KAD-klubben nu i et vist omfang afstand fra den linje, de ældre KAD ere havde kørt. Det gav endnu en positiv berøringsflade med SiD erne. Endelig har den faglige status haft betydning for udviklingen i klubbernes profil. SiDklubbens tilnærmelser til KAD erne i 80 erne

15 KØN OG KLASSEKAMP OG KOMPROMIS 87 udsprang klart af forståelsen af, at ikke-faglærte kvinder og mænd havde fælles interesser. På samme vis kan Metalklubbens særstatus som ledende klub i fællesklubben og dens senere frivillige isolation i 90 erne ses som et udslag af den generelle opfattelse, at faglærte har højere status end ikke-faglærte. På den anden side betød den faglærte selvbevidsthed ikke mere, end at vi i 70 erne så de to faglærte klubber, smedene og elektronikmekanikerne, stå yderst på hver sin politiske fløj. Her havde alder større betydning end faglig status. Den faglige status synes heller ikke at have været enerådende for klubbernes styrke og status over for ledelsen. Således synes de ikke-faglærte mænd i deres aktive periode i 80 erne at have vundet større respekt hos ledelsen end de mere moderate faglærte arbejdere. Men hvordan vil det fremover gå Radiometers faglige klubber? Vil KAD-klubben og SiD-klubben blive fusioneret? Endnu her i efteråret 1997 er det ikke sket, ligesom udviklingen på forbundsplan efter KAD s seneste kongres heller ikke peger i denne retning. Men mindre kan vel også gøre det. Efter min mening udgør de nye tiltag til intensiveret samarbejde mellem de to ikke-faglærte klubber en udmærket base for klubbernes møde med fremtidens udfordringer: For det første en vis grad af autonomi kombineret med en fælles linje og kompromisser på de områder, hvor arbejdsvilkårene og forhandlingerne er fælles. For det andet et udstrakt dagligt samarbejde mellem de to klubbers tillidsfolk. For det tredie et højt informations- og indflydelsesniveau over for medlemmerne. Og for det fjerde en høj grad af uddelegering af ansvar og kompetence til bestyrelsesmedlemmer og andre aktive. Alt dette giver tillidsfolkene tid og overskud til at varetage de mere overordnede opgaver over for Radiometers ledelse og den omkringliggende verden. Men... I 60 erne var det en smed, der i forbindelse med fællesklubbens oprettelse frygtede, at kvinderne ville diktere det hele. I dag er flere af Radiometers SiD ere af samme grund skeptiske over for en fællesklub med kvinderne. For dem er gyset en ren kvindebestyrelse. Moralen må imidlertid være, at før de menige mandlige arbejdere på Radiometer lærer at respektere deres kvindelige kolleger på linje med deres mandlige og også er villige til at give kvinderne den indflydelse, som deres antal berettiger dem til, så er der i hvert fald ikke basis for en ikke-faglært fællesklub på Radiometer. Håbet må knyttes til det voksende antal kønsblandede afdelinger og den i 1995 indførte faste fælles timeløn. Forhåbentligt kan de stadig mere ens arbejdsforhold for Radiometers ikke-faglærte kvinder og mænd bevirke, at kønnene også kommer til at kende hinanden som enkeltindivider og arbejdskammerater fremfor som politiske modstandere. Først da er der grobund for et virkeligt fællesskab. Noter 1. Artiklen er skrevet på baggrund af den undersøgelse, jeg i 1994 lavede på Radiometer i forbindelse med min ph.d.-afhandling (Kold 1997). Artiklen kan ses som et supplement til afhandlingen, idet vægten i artiklen ligger på relationerne mellem klubberne, der i afhandlingen kun beskrives som en del af konteksten bag omdrejningspunktetet: Kønsarbejdsdeling og ligestilling. For en nærmere specificering af klubbernes holdninger til løn, arbejdstid, uddannelse og avancement henvises til afhandlingen. Hvad angår klubbernes holdning til kønsarbejdsdelingen henvises til min artikel i Arbejderhistorie 1995/2 (Kold 1995). Henvisninger i teksten til interviewudtalelser er anført som (XY17), hvor XY betegner interviewpersonens initialer, og tallet henviser til siden i interviewudskriften. Jeg har kun lavet henvisning til kilderne, hvor jeg bruger direkte eller indirekte citater. 2. Albert Jensen (1985) underbygger i sin analyse af dansk elektronikindustri i 70 erne og 80 erne billedet af de faglærte som politisk i front og de ikke-faglærte i defensiven. 3. QA-(kvalitets-)funktionen, der blev oprettet på Radiometer i 1993, består i, at enkelte medarbejdere bliver udvalgt til og uddannet i at sikre en ensartet produktkvalitet. Funktionen er på denne vis tilknyttet den ISO9000-certificering, som Radiometer opnåede i 1992.

16 88 Kilder Fra Radiometer Interviewpersoner: Else Andresen (EA), Dieter Hagman (DH), Eigil Hansen (EiH), Poul Rørmose Jensen (PRJ), Hans Larsen (HL), Sonja Larsen (SL), Grethe Mærsk (GM), Jette Nielsen (JN), Christian Uldall (CU). Skriftlige kilder: FK: Fællesklubbens klubprotokol KAD: Kvindeklubbens klubmødeprotokol TM: Tillidsmandsmøder 1987 Litteratur Bonke, Jens: Ligestilling i husholdningsarbejdet, i Samkvinds skriftserie nr. 1: Køn, arbejde og livsstrategier, Kbh. 1988, s Caspersen, Hanne: Arbejderkvindernes Oplysningsforening , Årbog for Arbejderbevægelsens Historie nr.8, 1978, s Christensen, Margit m.fl. (Kvindemetalgruppen): Kvinder i elektronikindustrien, Kvindearbejde og kvindekamp 2, Århus 1976 Holt, Helle: Forældre på arbejdspladsen en analyse af tilpasningsmulighederne mellem arbejdsliv og familieliv i kvinde- og mandefag, SFI 94:8/Københavns Universitet 1994 Jensen, Albert: Den danske elektronikbranche, Instutut for arbejdsmiljø, DTH 1985 Kold, Vibeke: Kønsbrud Når et arbejdsområde skifter køn. Brudflader i kønsarbejdsdelingen på elektronikvirksomheden Radiometer, ca , i Arbejderhistorie 1995/2, s Kold, Vibeke: En køn historie om elektronikarbejde. Kønsarbejdsdeling og ligestilling på det ikke-faglærte arbejdsmarked Belyst ved en analyse af elektronikvirksomheden RADIOMETER, SFAHs skriftserie nr. 40, 1997 Vad, Hans Jørgen: Påskestrejkerne 1985, Århus 1995 ARBEJDERHISTORIE NR Abstract Kold, Vibeke, Gender and Class, Conklict and Compromises Arbejderhistorie 4/1997, p The history of trades clubs at the electronics concern Radiometer in the period from approx to 1994 is a dramatic story. An unfolding development which has gone from harmony through sharp conflicts to reconciliation based on realism. Unskilled women and men, organised in KAD and SID respectively, have conducted some ferocious struggles where sex, age and political disagreements have been conflict inducing elements. Present-day challenges in the shape of decentralisation and greater pressure on shopstewards together with gradually more equal work conditions have, however in the meantime led the clubs to draw closer together. The goal is a joint club but is that possible when historical skeletons are still to be found in the cupboard? Vibeke Kold, cand. mag. i historie og kultur-sociologi, ph.d., ligestillingskonsulent i Arbejdsformidlingen i Frederiksborg Amt Strindbergsvej 10, 2500 Valby, tlf (hjemme), (arbejde). Aviser Børsens Nyhedsmagasin 26/11-86

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003.

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Som bekendt blev mæglingsforslaget i 2002 kun vedtaget med nogle få tusinde ja-stemmers overvægt. Jeg har forstået,

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap Kap.0.0 0 0 0 Organisering på arbejdsmarkedet A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i F? Stemmer du ja til overenskomstforslaget? Hvad mener man egentlig med den danske model? Husk,

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Vejledning til standardvedtægter for fællesklubber i HK-Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening. (sprogligt revideret april 2004 og 2010)

Vejledning til standardvedtægter for fællesklubber i HK-Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening. (sprogligt revideret april 2004 og 2010) Vejledning til standardvedtægter for fællesklubber i HK-Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening. (sprogligt revideret april 2004 og 2010) Forord Samarbejdet mellem Dansk Socialrådgiverforening og HK-Kommunal

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Rapport fra IDA. Undersøgelse af barsels betydning for løngabet mellem mænd og kvinder. Printervenlig. Udskriv

Rapport fra IDA. Undersøgelse af barsels betydning for løngabet mellem mænd og kvinder. Printervenlig. Udskriv Undersøgelse af barsels betydning for løngabet mellem mænd og kvinder Printervenlig Udskriv Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Undersøgelsens formål og metode 3. Orlovsperioder og længde 4. Kvindernes

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben

Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben Er mandatet i orden? - om at få et mandat af klubben marts 2011 TR og klubben indgår aftaler Siden 1. juli 2002 har aftale- og forhandlingsretten været uddelegeret til klubberne. Med decentraliseringen

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger

Læs mere

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub INDHOLD 4 3 4 4 4 HVAD ER EN FAGLIG KLUB Hvorfor have en faglig klub? Sådan starter I en klub Stiftende klubmøde Dansk Metal

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Politiske værksteder. - præsentation af arbejdet

Politiske værksteder. - præsentation af arbejdet Politiske værksteder - præsentation af arbejdet Hvad er de vigtigste ideer? Mødes oftere Lokale fællesskaber Det sociale kan godt være startskud Gør det let at være aktiv Hvordan er relationsopbygning

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor)

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Vedtægt og bemærkninger til vedtægt er udarbejdet af akademikerorganisationerne den 18. august 2009 VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Virksomhedsnavn 1. Navn. Klubbens navn er virksomhedsnavn.(herefter

Læs mere

Ældre er en attraktiv arbejdskraft

Ældre er en attraktiv arbejdskraft Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Tid til mere job til flere

Tid til mere job til flere Tid til mere job til flere Tid til det gode liv Livet er andet og mere end arbejdsliv. Livet er også tid til familie og venner, tid til at dyrke fritidsinteresser og tid til at være frivillig i den lokale

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 08.30 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj-tale 2016 LO-næstformand Nanna Højlund Der er ifølge GPS en 392 km fra Søborg, hvor jeg bor, til her i Nykøbing Mors. Det er en smuk rejse over

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

Adrian. Mand, 35 år. Hvordan ser du din fremtid i TRUTH? (sæt et kryds. Scenariets anden del)

Adrian. Mand, 35 år. Hvordan ser du din fremtid i TRUTH? (sæt et kryds. Scenariets anden del) ROLLER I det følgende er de fem roller. Inden de uddeles, skal du som spilleder folde valgmulighederne til de to sidste akter (højre kolonne) ind. Du klipper ved den stiplede linje (ca. halvvejs er nok)

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

SIK s LOVE Besluttet i 2013

SIK s LOVE Besluttet i 2013 SIK s LOVE Besluttet i 2013 l Forbundets navn og hjemsted Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK) er sulinermik inuussutissarsiuteqartut peqatigiiffiisa, lønmodtagerforeningernes forbund i

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

Undervisningsministeriet som arbejdsplads

Undervisningsministeriet som arbejdsplads Arbejdslivspolitik Undervisningsministeriet som arbejdsplads Arbejdslivspolitikken definerer de rammer, der omgiver os alle som medarbejdere i Undervisningsministeriets koncern. Rammerne rækker i nogle

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00.

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00. GENERALFORSAMLINGEN BLEV AFHOLDT I KLUBHUSET Punkt 1 Punkt 2 Valg af dirigent og evt. stemmetællere. Michael Johansson blev valgt som

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere