Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel"

Transkript

1 Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel Finn Holst, Ph.D. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Forskningsprogrammet Fagdidaktik Aarhus Universitet

2 Tværgående samarbejde mellem musikskolelærere og folkeskolemusiklærere kan berige arbejdet, når fokus flyttes fra det institutionelle fokus til den fælles musikpædagogiske praksis rettet mod eleverne med børnene i fokus. Når samarbejdet foregår på et højt undervisningsfagligt niveau og udnytter den specialisering, der er mellem forskellige professioner, er der et meget stort potentiale, med betydning for elevernes læring, for inklusion og for muligheden for undervisningsdifferentiering. Hvad og hvordan

3 Udvidet musikundervisning i samarbejde mellem folkeskole og musikskole på socialt stærkt belastede skoler i Horsens - skal styrke børnenes musikalske udvikling og bidrage til udviklingen af deres personlige, sociale og sproglige kompetencer. Start 2001: Udvidet musikundervisning, Musik Til Alle. - samarbejde mellem folkeskoler og musikskolen i Horsens Kommune : Indskolingsprojekt Søndermarkskolen, Horsens - Musik, Sprog og Integration

4

5

6

7 Evaluering 2008 En styrkelse af elevernes selvværd Udvikling af sociale kompetencer og inklusion Skaber en musikkultur på skolen Ændring af skolens image i det omliggende samfund Potentiale: udvikling af samarbejde Evaluering 2011 (tilføjelser til første forløb): Medvirker yderligere til elevernes sproglige udvikling Samarbejde og udvikling af samarbejdsformen har været afgørende

8 Samarbejde er afgørende Musikpædagog Folkeskole musiklærer

9 Genstandsfag : fag-fag Funktionsfag: pæd.-fag Institutionel differentiering Forskellige institutionelle positioner medfører forskellige perspektiver på referencefagene, og trækker på forskellige aspekter af referencefagene (genstandsfag og funktionsfag). (-> Ph.D.-afhandling 2013)

10 Folkeskolemusiklærer kompetenceprofil Nr. Musikskolelærer kompetenceprofil 4. vurdering af elevernes forudsætninger - socialt 3. vurdering af elevernes forudsætninger - fagligt 13. vurdering af elevernes udbytte på det pæd-faglige område I II III 8. undervisningens musikfaglige gennemførelse 5. undervisningens musikfaglige indholdsmæssige planlægning 6. undervisningens metodiske planlægning 16. refleksion over den pæd-faglige proces IV 10. vurdering af den musikfaglige gennemførelse 9. undervisningens pæd-faglige gennemførelse V 2. begrundelse og udvælgelse af undervisningens metode 11. vurdering af den pæd-faglige gennemførelse 12. vurdering af elevernes udbytte på det musikfaglige område VI VII 14. refleksion over den musikfaglige indholdsmæssige proces 1. begrundelse og udvælgelse af undervisningens indhold 7. undervisningens pæd-faglige planlægning VIII 15. refleksion over den metodiske proces 15. refleksion over den metodiske proces IX 12. vurdering af elevernes udbytte på det musikfaglige område 8. undervisningens musikfaglige gennemførelse 14. refleksion over den musikfaglige indholdsmæssige proces 1. begrundelse og udvælgelse af undervisningens indhold 2. begrundelse og udvælgelse af undervisningens metode X XI XII XIII 9. undervisningens pæd-faglige gennemførelse 16. refleksion over den pæd-faglige proces 7. undervisningens pæd-faglige planlægning 11. vurdering af den pæd-faglige gennemførelse 6. undervisningens metodiske planlægning XIV 13. vurdering af elevernes udbytte på det pæd-faglige område 10. vurdering af den musikfaglige gennemførelse 5. undervisningens musikfaglige indholdsmæssige planlægning XV 3. vurdering af elevernes forudsætninger - fagligt XVI 4. vurdering af elevernes forudsætninger - socialt Kilde: Evalueringsrapport Musik Til Alle (2008)

11 Måder at samarbejde på Indhold (musik) Analyse III Metode Vurdering II Undervisning &Læring proces model I Niveaue r

12 Dale (1989) opstiller en systematik af professionskompetencer: Det første kompetenceniveau (K1) drejer sig om at gennemføre ( i lærernes tilfælde) undervisning. Det andet kompetenceniveau (K2) handler om at overveje, planlægge og evaluere undervisning. Det tredje kompetenceniveau (K3) vedrører begrundelse, legitimering og udvikling af indhold for undervisning.

13 Dale (1989) opstiller en systematik af professionskompetencer: Det første kompetenceniveau (K1) drejer sig om at gennemføre ( i lærernes tilfælde) undervisning. Det andet kompetenceniveau (K2) handler om at overveje, planlægge og evaluere undervisning. Det tredje kompetenceniveau (K3) vedrører begrundelse, legitimering og udvikling af indhold for undervisning.

14 Dale (1989) opstiller en systematik af professionskompetencer: Det første kompetenceniveau (K1) drejer sig om at gennemføre ( i lærernes tilfælde) undervisning. Det andet kompetenceniveau (K2) handler om at overveje, planlægge og evaluere undervisning. Det tredje kompetenceniveau (K3) vedrører begrundelse, legitimering og udvikling af indhold for undervisning.

15 Samarbejdsformer: Modus 0 kan karakteriseres som en arbejdsdeling med en asymmetrisk relation mellem de to lærere, hvor den ene lærer planlægger og leder undervisningen og den anden assisterer. Formen er periodisk asymmetrisk (overlærer/underlærer) evt. på skift. Modus 1 opretholder den asymmetriske rollefordeling fra arbejdsdelingen i Modus 0, men inddrager de forskellige kompetencer. Asymmetrisk rollefordeling baseret på den ene lærers forberedelse og instruktion af undervisningen.

16 Modus 2 adskiller sig fra modus 2 ved, at de to læreres forskellige kompetencer bringes i spil i forhold til de didaktiske valg. Den relative faste ledelsesrolle i undervisningen opretholdes, men gennem en fælles planlægning (K2), som inddrager didaktiske valg udfordres den enkelte lærers erfaring og viden og der er mulighed for at udvikle nye forståelser. Modus 3 bygger på en eksplicit og tydelig rollefordeling, baseret på de to læreres særlige kompetencer. Det betyder, at ledelsesrollen kan ændres på en for eleverne synlig måde, og rollefordelingen forbliver symmetrisk - dvs. skiftende og ikke statisk. Det fælles kompetenceområde og den fælles indholdsforståelse (K3), hvor man kan agere symmetrisk, bliver ikke presset af en stivnet rollefordeling, hvilket bidrager til større fleksibilitet.

17

18 Relation mellem samarbejdsmodus og læring Didaktisk parameter Realiseret potentiale 4 1 3,5 0,9 0,8 3 0,7 0,6 2,5 0,5 2 0,4 0,3 1,5 0,2 0,1 1 III II I IV 0 III II I IV Modus Læringsresultater i forhold til fælles mål

19 Det musikalske rum i daginstitutionen

20 Samarbejde musikpædagog pædagog Musikpædagogisk indsats i Børnehuset Blæksprutten, Silkeborg. Det Musikalske Rum - musikpædagog samarbejder med pædagoger Det Hverdagspædagogiske Rum - Rollefordeling - Samarbejde omkring musik og deltagelse. - To børnegrupper og pædagogteam - Forskellige handlemønstre i situationer med forskellig logik - Forståelse af forskellen mellem de to rum - affordance

21

22 Samarbejde Det Musikalske Rum Det Hverdagspædagogiske Rum Overførsel Rekontekstualisering

23 Udvikling af professionelle samarbejdsrelationer Faglig udvikling i musik og billedkunst med video som refleksionsværktøj (Rudersdal 2011) Brugen af video bidrager til at man ser noget andet. Der er en afgørende forskel mellem det læreren ser som deltager i interaktionen undervisning/læring, og det man ser fra en observerende position. Den deltagende position understøtter refleksion, som vedrører kompetence-niveauerne K1 og K2, og at den observerende position understøtter den type refleksion, som inddrager kompetenceniveauet K3. Oplevet praksis Observeret praksis

24 Refleksivt læringsfællesskab med video som refleksionsværktøj 1. det interne blik - (oplevet) plus: 2. det eksterne blik (observeret) plus: 3. det delte eksterne blik - video som refleksivt udviklingsværktøj Oplevet, observeret - og delt. Delt observeret, oplevet praksis

25 Refleksive læringsfællesskaber med video som refleksionsværktøj Udviklingsforløb med vejledere forår 2014, Rudersdal Kommune Alle i en sparringgruppe leverer selv en case (som lærer) og optræder overfor en andens case som sparringsperson (som vejleder) i processen med de syv trin. 1. Case-valg 2. Case-beskrivelse 3. Video-Observation 4. Episode-valg 5. Episode-beskrivelse 6. Didaktisering 7. Praksis- og vidensdeling Samarbejdet foregår som et professionelt læringsfællesskab, hvor læreren gennemfører undervisning med elever og vejleder er observatør. Video spiller en central rolle som fælles refleksionsværktøj som fælles tredje.

26 Refleksive læringsfællesskaber med video som refleksionsværktøj Professionalisering og professionelt samarbejde Udvikling af undervisning og samarbejdsformer i MusikUnik (2014) 1. Læringsfællesskab mellem musikpædagoger 2. Læringsfællesskaber mellem musikpædagoger og skolens lærere/pædagoger Det Musikalske Rum Det Hverdagspædagogiske Rum Et samarbejde af professionel karakter, der udnytter specialiseringen mellem forskellige professioner udgør et stort pædagogisk potentiale med afgørende betydning for elevernes læring. Udvikling heraf er et spørgsmål om 1) etablering og opretholdelse af et specifikt rum for undervisning og læring 2) professionalisering af undervisningen og 3) professionalisering af samarbejdet.

27 Et fremtids-eksempel på institutionalisering af det flerprofessionelle samarbejde.

28 Reference til omtalte rapporter og publikationer: - Holst, F. (2008): Ekstern evaluering af projektet: Musik til Alle et samarbejdsprojekt mellem folkeskole og musikskole i Horsens Kommune. Musikpædagogiske Studier - DPU. Bind 1. Institut for Didaktik, DPU - Holst, Finn (2010) Faglighed, interaktion og samarbejde: Evaluerings- og udviklingsrapport Dan-Mus projektet Rosenlundsskolen, Ballerup. København: Pædagogisk Central, Ballerup Kommune - Holst, F. (2011) Klasserumsstudier, Udvikling af professionskundskab i musik og billedkunst i folkeskole. Et professionsudviklingsprojekt i Rudersdal kommune. Faglig Enhed Musikpædagogik, Forskningsprogrammet i Fagdidaktik, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet - Holst, F. (2011) Evalueringsrapport af projektet Musik, Sprog og Integration Søndermarkskolen, Sønderbro, Horsens 2008 til Kulturhus Sønderbro, Horsens - Holst, F. (2012) Musikpædagogisk indsats, Blæksprutten-Det Kulturelle Børnehus i samarbejde med Den Kreative Skole Silkeborg. Evaluerings- og udviklingsrapport. Silkeborg: Blæksprutten. - Holst, F. (2013). Kortlægning af samarbejde musikskole - grundskole. Faglig Enhed Musikpædagogik. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Aarhus Universitet - Holst, F. (2013). Phd-Afhandling. Professionel Musiklærerpraksis. Professionsviden og lærerkompetence med særligt henblik på musikundervisning i grundskole og musikskole samt læreruddannelse hertil. IUP (DPU), Aarhus Alle er tilgængelige på

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Finn Holst 2011. Institut for Didaktik, Faglig Enhed Musikpædagogik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) Aarhus Universitet

Finn Holst 2011. Institut for Didaktik, Faglig Enhed Musikpædagogik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) Aarhus Universitet Evalueringsrapport af projektet Musik, sprog og integration Søndermarkskolen, Sønderbro, Horsens Et projekt med udvidet musikundervisning i et samarbejde mellem folkeskole og musikskole Udviklingsprojekt

Læs mere

Evalueringsrapport af projektet Musik, Sprog og Integration Søndermarkskolen, Sønderbro, Horsens 2008 til 2011

Evalueringsrapport af projektet Musik, Sprog og Integration Søndermarkskolen, Sønderbro, Horsens 2008 til 2011 Evalueringsrapport af projektet Musik, Sprog og Integration Søndermarkskolen, Sønderbro, Horsens 2008 til 2011 Finn Holst Institut for Didaktik, Faglig Enhed Musikpædagogik DPU, Aarhus Universitet Kulturhus

Læs mere

Paper ved NOFA 2 konferencen, Middelfart maj 2009.

Paper ved NOFA 2 konferencen, Middelfart maj 2009. Paper ved NOFA 2 konferencen, Middelfart maj 2009. Fagdidaktik i dobbeltperspektiv. Finn Holst, phd. stipendiat. DPU, Institut for Didaktik, Musikpædagogik. ABSTRACT: Den stærke institutionelle opdeling

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Klasserumsstudier. Udvikling af professionskundskab i musik og billedkunst i folkeskolen. Et professionsudviklingsprojekt i Rudersdal kommune

Klasserumsstudier. Udvikling af professionskundskab i musik og billedkunst i folkeskolen. Et professionsudviklingsprojekt i Rudersdal kommune Klasserumsstudier Udvikling af professionskundskab i musik og billedkunst i folkeskolen Et professionsudviklingsprojekt i Rudersdal kommune Finn Holst, 2011 Faglig Enhed Musikpædagogik Forskningsprogrammet

Læs mere

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik Video i praktik Video som læringsredskab i praktikken VIA 15. september 2015 Video i praktik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program Video som læringsredskab Vejledning ved videoobservation

Læs mere

VEJLEDNING DEN PÆDAGOGISKE BASISMODEL I UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD

VEJLEDNING DEN PÆDAGOGISKE BASISMODEL I UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD VEJLEDNING DEN PÆDAGOGISKE BASISMODEL I UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD Indhold 3 Indledning 5 Fremtidens Dagtilbud kort fortalt 8 Det dynamiske læringsmiljø 17 En målrettet, systematisk pædagogisk

Læs mere

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog

Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Fordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt

Fordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt Fordybelsesmoduler 2015 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1 2 Indholdsfortegnelse Social inklusion at arbejde med udvikling af elevers sociale trivsel og kompetencer i folkeskolen... 4 Musical

Læs mere

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan

Læs mere

- et samarbejdsprojekt mellem folkeskole og musikskole i Horsens Kommune

- et samarbejdsprojekt mellem folkeskole og musikskole i Horsens Kommune MUSIK TIL ALLE - et samarbejdsprojekt mellem folkeskole og musikskole i Horsens Kommune Oversigt over analyser og resultater fra den eksterne evaluering af projektet Finn Holst, 2008 Denne publikation

Læs mere

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Velkommen til Læringskaravane Startskuddet for medarbejdernes e-læringsforløb

Velkommen til Læringskaravane Startskuddet for medarbejdernes e-læringsforløb Velkommen til Læringskaravane 2016 - Startskuddet for medarbejdernes e-læringsforløb 1 Aftenens program: Historisk tilbageblik fem spor samtidigt siden 1. januar 2011, ved Birgit Lindberg, Sekretariats-

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC afslutningskonference 2014

DYNAMISK DIDAKTIK BiC afslutningskonference 2014 DYNAMISK DIDAKTIK BiC afslutningskonference 2014 Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet OVERMODIG DIDAKTIK Den fuldstændige kunst at lære

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det

Læs mere

Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til?

Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? Niels Grønbæk Nielsen Februar 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Ledelse og samarbejde mellem forskellige

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft Lars Qvortrup LSP, AAU/UCN Roskilde Kommune 10. februar 2014 FOLKESKOLEREFORMEN Kompetenceløft

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

BESTÅELSESPROCENT OG KARAKTERGENNEMSNIT - VIA UNIVERSITY COLLEGE - STUDIEÅR 2016/17 VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND

BESTÅELSESPROCENT OG KARAKTERGENNEMSNIT - VIA UNIVERSITY COLLEGE - STUDIEÅR 2016/17 VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND BESTÅELSESPROCENT OG KARAKTERGENNEMSNIT - VIA UNIVERSITY COLLEGE - STUDIEÅR 2016/17 VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND Lærer Silkeborg 1. Praktik, kompetencemålsprøve 156 152 97% 156 7,97 2. Praktik, kompetencemålsprøve

Læs mere

Jamen, hvorfor nu det?

Jamen, hvorfor nu det? Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Bring ideas to life VIA University College. Velkommen til dialogmøde om praktik i ny pædagoguddannelse.

Bring ideas to life VIA University College. Velkommen til dialogmøde om praktik i ny pædagoguddannelse. Bring ideas to life VIA University College Velkommen til dialogmøde om praktik i ny pædagoguddannelse. 1 Bring ideas to life VIA University College Dagsorden 15.30 17.30 - Velkomst og præsentation - Ny

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner

Stig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

MaxMusik en faglig udviklingsskole med musik

MaxMusik en faglig udviklingsskole med musik MaxMusik en faglig udviklingsskole med musik Projektbeskrivelse 1) Indledning MaxMusik er på samme tid et musikprojekt, et pædagogisk projekt og et kulturprojekt, som i et unikt samarbejde mellem kultur-

Læs mere

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER DA 27.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 222/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 842/2011 af 19. august 2011 om standardformularer

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager

Læs mere

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

INKLUSION OG EKSKLUSION

INKLUSION OG EKSKLUSION INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Inklusion og læreplaner Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk Hvilke krav stiller inklusion til læringsmiljøet? Hvordan kan læreplansarbejdet fremme inklusion? Workshoppen sigter på at sætte fokus

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Rapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn Vedrørende dimittender fra juni 2012

Rapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn Vedrørende dimittender fra juni 2012 1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 Rapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn Vedrørende dimittender fra juni 2012 Formålet med aftagerundersøgelsen

Læs mere

Nyboder Skole som uddannelsessted

Nyboder Skole som uddannelsessted Praktik uddannelsesplan Nyboder Skole Øster Voldgade 15, 1350 København K, tlf. 3366 4950 Praktik ansvarlig på Nyboder Skole: Mariann Würtz, tlf. 8232 8550 eller 2630 1734 mawurt@nyboderskole.kk.dk, Nyboder

Læs mere

Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse

Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse Praksisteori forbindes med lærernes professionsforståelse Af Lars Ustrup, lektor Ud over at kunne hjælpe praktikanterne, så får jeg også selv noget tilbage, ikke bare i form af efteruddannelse, men også

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau III

Uddannelsesplan praktikniveau III Uddannelsesplan praktikniveau III For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede? Hvorfor det læringsmålsstyrede? Vejlederforløb Greve Kommune 21. oktober 2015 Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig

Læs mere

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014 Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING

Læs mere

Musiklærerkompetencer mellem uddannelse til og udøvelse af musikundervisning

Musiklærerkompetencer mellem uddannelse til og udøvelse af musikundervisning Nordisk musikkpedagogisk forskning. Årbok 13 2011, 77 92 Nordic Research in Music Education. Yearbook Vol. 13 2011, 77 92 Musiklærerkompetencer mellem uddannelse til og udøvelse af musikundervisning Finn

Læs mere

Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer.

Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer. Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer. Grundoplysninger: Karensmindeskolen Mastrupvej 75, 9530 Støvring 9988 7980 www.karensmindeskolen.dk karensmindeskolen@rebild.dk

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir 8. oktober 2013 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Workshop 3 Musik i andre fag

Workshop 3 Musik i andre fag Workshop 3 Musik i andre fag Panel: Lektor Inger Ubbesen, Viauc Aarhus, læge/hjerneforsker Kjeld Fredens, kulturskoleleder Jan Rohde Petersen; lektor v. DPU Sven-Erik Holgersen Workshopleder: Jan Liin

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING

PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FOR FORÅRET 2016 Til alle interesserede, Professionshøjskolerne

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Præsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014

Præsentation Roskilde Kommune 27.maj 2014 Betydningen af skole-hjem-relationen for børns trivsel, udvikling, læring Muligheder og udfordringer i den nye skolelov Hvad kan forskningen bidrage med? Niels Kryger, lektor Institut for Uddannelse og

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere