ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER"

Transkript

1 ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der hjemmeblandede deres foder end på bedrifter der indkøbte deres foder. Institution: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Forfatter: MORTEN SINDBERG Udgivet: 11. MAJ 2012 Dyregruppe: Slagtesvin Fagområde: Produktionsøkonomi Sammendrag På basis af driftsregnskaber er der foretaget en analyse af den økonomisk gevinst for slagtesvineproducenter ved at hjemmeblande foder i perioden Analysen omfatter hele bedriftens økonomiske resultat opgjort pr. slagtesvin produceret årligt. I gennemsnit over de 5 år var dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin 34 kr. (16 øre pr. FEsv) højere for gruppen, der hjemmeblandede foder. Denne gruppe havde til gengæld 15 kr. højere kapacitetsomkostninger og afskrivninger. Resultat af primær drift var dermed 19 kr. (9 øre pr. FEsv) højere i gruppen af slagtesvinebedrifter, der har brugt hjemmeblandet foder. Analysen bekræfter dermed resultater fra casestudier og modelberegninger på området. 1

2 Producenter der hjemmeblander foder, har kun haft lidt højere gæld pr. slagtesvin, og har haft relativt lave finansieringsomkostninger, blandt andet pga. relativt lavere bankfinansiering samt højere indtjening, hvorfor der på driftsresultat pr. slagtesvin har været en forskel på 23 kr. mellem producenter der hjemmeblander og producenter der indkøber foder. Det er endvidere blevet undersøgt, om størrelsen af bedriften og om selvforsyning med korn har betydning for økonomien i hjemmeblanding. På forhånd forventes det, at større bedrifter, og bedrifter med høj selvforsyningsgrad, vil have større fordel af hjemmeblandet foder. Dette kan analysen imidlertid ikke bekræfte. Det ser ud til, at producenter med relativt lidt planteavl i gennemsnit opnår dårligere salgspriser på markafgrøder, hvilket betyder, at deres bedste alternativ i flere tilfælde er, at blive hjemmeblandere. Der er ikke grundlag i datamaterialet for at konkludere, at der er større eller mindre usikkerhed på bundlinjen for producenter der hjemmeblander foder. Der er væsentligt større forskel på resultaterne mellem bedrifterne indenfor de to grupper end på gennemsnittet de to grupper imellem. Baggrund Hidtidige undersøgelser af den økonomisk fordel ved at blande foderet på bedriften i stedet for at købe færdigfoder, har været baseret på cases og modelberegninger. Disse er gode til, at analysere hvor risikofaktorerne ved hjemmeblanding er. Til gengæld afhænger de af forudsætninger, især er de præget af usikkerhed om den interne pris på kornet, ligesom metoden heller ikke medregner effekten af en øget indtjening over tid. En caseberegning i Produktionsøkonomi Svin 2011 viste en besparelse på 21 øre pr. FEsv ved at hjemmeblande foderet, svarende til en omkostningsbesparelse pr. slagtesvin på 46 kr. Fratrukket evt. øget foderforbrug samt stykomkostninger, viste casen et øget DB pr. slagtesvin på 35 kr. pr. slagtesvin. Omkostninger til arbejde, afskrivninger og finansiering blev beregnet til 21 kr. pr. slagtesvin inkl. kornopbevaring, hvilket gav en netto indtjening/besparelse på ca. 14 kr. pr. slagtesvin for producenten der hjemmeblander foder. Omkostninger til kornopbevaring udgjorde ca. 13. kr. Formålet med denne undersøgelse er, at belyse hvorvidt slagtesvineproducenter der hjemmeblander foder, har haft en økonomisk gevinst igennem årene , sammenlignet med en gruppe af bedrifter der indkøber deres foder. Undersøgelsen er foretaget på basis af Videncentret for Landbrugs økonomidatabase. Producenterne blev opdelt i tre grupper: en gruppe af producenter der hjemmeblander foder, en gruppe der indkøber foder, og en tredje gruppe med de resterende som ikke kunne defineres klart som enten hjemmeblander eller indkøber. Databasen anses i denne analyse at være repræsentativ for danske slagtesvineproducenter. 2

3 Afgrænsning Undersøgelsen forholder sig til økonomiske variable samt strukturelle data, f.eks. antal producerede slagtesvin årlig samt landbrugsareal i forhold til svineproduktion. Det har ikke været muligt at inddrage data for kvalitative variable som f.eks. foderforbrug pr. kg. tilvækst. Det har ligeledes ikke været muligt i datamaterialet, at se hvor meget kapacitet til kornopbevaring den enkelte producent har. Materiale og metode Datasættet blev opdelt i tre grupper ud fra følgende definition: 1. Hvis indkøbt slagtesvineblanding + indkøbt smågriseblanding udgør mindre end 20 % af de samlede foderomkostninger, er bedriften defineret som hjemmeblander 2. Hvis indkøbt slagtesvineblanding + indkøbt smågriseblanding udgør mere end 80 % af de samlede foderomkostninger, er bedriften defineret som indkøber 3. Øvrige bedrifter, der ikke opfylder ovenstående krav, indgår ikke i analysen Krav til data Producenter der ikke kan defineres som indkøber eller hjemmeblander af foder, er udeladt fordi de ikke ville bidrage positivt til analysen. Der er formentlig en del bedrifter med flere lokaliteter i denne gruppe, hvilket sandsynliggøres af, at de er væsentligt større (ca producerede slagtesvin mod ca i gennemsnit i de øvrige grupper). Væsentligste krav til datamaterialet: Svineproducenter med hovedproduktion af slagtesvin jf. Videncentret for Landbrugs definitioner Der er kun medtaget heltidsbedrifter med mindst producerede slagtesvin pr. år. Driftsresultat pr. slagtesvin afviger ikke mere end 400 kr. fra årets middel (korrigeret for hektar og produktionsomfang). Antal producerede slagtesvin pr. hektar < 200. Anden indtjening end fra svineproduktion og markbrug må maksimalt udgøre 15 % af den samlede indtjening. Bedrifter der kan betegnes som delvist FRATS, er kun medtaget såfremt mindst to tredjedele af alle indkøbte grise er 30-kg grise. Dette medfører, at ca. 0,6 % af input i det anvendte datasæt udgøres af grise defineret som 7-kg grise. Herudover er der øvrige kvalitetskrav, f.eks. indgår regnskaber med ekstreme realiserede kursreguleringer ikke i analysen. I delanalyser, f.eks. analyse af betalt rente, blev der anvendt yderligere kvalitetskrav. 3

4 Der blev ikke stillet krav om, at bedrifterne skulle være repræsenteret i databasen i alle fem år. Der var herefter regnskaber i datasættet, fordelt over fem år. Der er igennem hele perioden flere bedrifter der er defineret som hjemmeblander af foder, end der er bedrifter defineret som indkøber af foder. I gennemsnit for hele perioden er ca. 50 % hjemmeblandere, mens ca. 32 % indkøber alt foder. Næsten én ud af fem af bedrifterne er ikke klassificeret som hjemmeblander eller indkøber. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel af producenter der hjemmeblander hhv. indkøber foder Hjemmeblandere i % Indkøbere i % "Hverken eller" i % Figur 1. Andel af producenter der hjemmeblander hhv. indkøber foder. Definitioner Selvforsyningsgrad defineres som evnen til at forsyne slagtesvineproduktionen med korn. Der anvendes mængden af korn produceret, inklusiv alle afgrøder der kan bruges til foder (f.eks. kernemajs) men eksklusiv afgrøder som raps og fabriksroer. Denne produktion sættes i forhold til slagtesvineproduktionen, hvor det antages, at der til hvert produceret slagtesvin anvendes 150 kg. korn. En producent der har avlet 90 kg korn pr. produceret slagtesvin, har dermed en selvforsyningsgrad på 60 %. I de aktuelle regnskaber har 78 % af det dyrkede areal været benyttet til afgrøder der kan anvendes til foder. Som mål for jordbonitet anvendes en ratio af lerjord i forhold til alt jord: Jordbonitet ratio = lerjord / (lerjord + sandjord) Hvor Jordbonitet 1-4 => sandjord Jordbonitet 5-9 => lerjord 4

5 Metode Som primære regnskabsvariable er der anvendt: - Dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin, inkl. planteavl og EU-hektarstøtte - Resultat af primær drift pr. slagtesvin - Driftsresultat pr. slagtesvin Som sekundære regnskabsvariable indgår kontante kapacitetsomkostninger, afskrivninger og finansieringsomkostninger, samt omkostninger til dyrlæge og medicin. Hver af de ovennævnte variable er regresseret på effekten af at hjemmeblande foder, hvorved der er korrigeret for kontrolvariable: antal producerede slagtesvin, antal slagtesvin pr. ha., forskelle i jordbonitet samt det enkelte års gennemsnitsværdier. Der er valgt regressionsmodeller som anvender en weighted least squares (WLS) estimator, der tager højde for, at der er lidt forskellig varians årene imellem, samt at mindre bedrifter, og bedrifter med meget jord, udviser relativt større udsving i regnskabstallene, end større besætninger og bedrifter med mindre jord, når der måles i kr. pr. produceret slagtesvin. Signifikansniveauet er angivet med stjerner, én stjerne for (P<0,05), to stjerner for (P<0,01) og tre stjerner for (P<0,001). P-værdien angiver sandsynligheden for, at der ikke er signifikant forskel ved en 2-sidet test for estimatet. Regressionsmodellen for dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin ser ud som følger: 5

6 Tabel 1. Datagrundlag for bedrifter med hhv. hjemmeblandet og indkøbt foder i perioden Hjemmeblandet Indkøbt Forskel foder foder Antal regnskaber Bruttoudbytte, kr Landbrugsareal, ha Antal slagtesvin produceret Antal slagtesvin produceret pr. ha. (vægtet pr. bedrift) 52,0 55,0-3,0 Jordbonitet, andel af lerjord 54 % 47 % 7 % Areal med kornafgrøder i % 81 % 76 % 5 % Selvforsyningsgrad 75 % 64 % 11 % I kr. pr. slagtesvin Produceret korn i kr. pr. slagtesvin (salg + intern omsætning) Kornsalg i kr. pr. slagtesvin Kornkøb i kr. pr. slagtesvin Netto salg af korn, kr. pr. slagtesvin Intern omsat korn kr. pr. slagtesvin Beholdning egen avl, kr. pr. slagtesvin Beholdning indkøbt korn og foder, kr. pr. slagtesvin Gruppen af bedrifter der hjemmeblander er større både målt på antal producerede slagtesvin samt samlet areal. Gruppen der indkøber foder har i gennemsnit haft ca. 5 %. flere slagtesvin relativt til planteavl (målt pr. hektar), end producenter der hjemmeblander foder. Dette tyder på, at potentialet for anvendelse af eget korn til foder har været lidt større for dem der hjemmeblander, men ikke så meget større, at det er landbrugsarealet alene, der har været afgørende for, hvorvidt der er valgt hjemmeblanding eller ej. Areal er målt som bedriftens dyrkede areal og inkluderer forpagtet jord. Producenter der hjemmeblander foder har i gennemsnit lidt bedre jordbonitet. Producenter der hjemmeblander foder har i et vist omfang tilrettelagt planteproduktionen herefter. For hjemmeblandere har ca. 81 % af al dyrket jord været anvendt til korn, mens det for indkøbere kun er ca. 76 %. Denne forskel gør, at selvforsyningsgraden for hjemmeblandere bliver større end hvad det ellers kunne forventes på baggrund af det større jordareal og den lidt bedre jordbonitet. Der er 11 % point til forskel i selvforsyningsgrad mellem grupperne, hvilket betyder, at hjemmeblandere i gennemsnit har haft 17 % højere selvforsyningsgrad end indkøbere af færdigblanding. 6

7 Tabel 2. Dækningsbidrag opdelt på svin og mark. Gennemsnit pr. bedrift. Planteavl er målt pr. slagtesvin for at være konsistent med de øvrige tal Hjemmeblandet Indkøbt Forskel foder foder Bruttoudbytte svin, kr. pr. slagtesvin Stykomkostninger svin, inkl. internt overført korn, kr. pr. slagtesvin Dækningsbidrag svin, kr. pr. slagtesvin Bruttoudbytte planteavl, inkl. internt overført korn og EU-hektarstøtte, kr. pr. slagtesvin Stykomkostninger planteavl, kr. pr. slagtesvin Dækningsbidrag planteavl, kr. pr. slagtesvin Dækningsbidrag øvrigt, kr. pr. slagtesvin Bruttoudbytte i alt, kr. pr. slagtesvin Stykomkostninger i alt, kr. pr. slagtesvin Dækningsbidrag i alt, kr. pr. slagtesvin Dækningsbidraget pr. produceret svin fra svineproduktionen var i gennemsnit 31 kr. højere på bedrifter med hjemmeblanding, sammenlignet med bedrifter med indkøbt foder. Dette skyldes primært, at stykomkostningerne var 28 kr. lavere, mens bruttoudbytte pr. produceret gris var næsten ens. De lavere stykomkostninger skyldes hovedsageligt lavere foderomkostninger. Foderomkostninger ved hjemmeblanding er påvirket af den interne kornpris. Bedriften kan således substituere dækningsbidrag fra marken over på svineproduktionen eller omvendt. Dette har dog ingen effekt på det samlede dækningsbidrag. Det fremgår af tabel 2, at det samlede dækningsbidrag for stald og mark var 44 kr. højere pr. produceret slagtesvin på bedrifter med hjemmeblanding. Forskellen ligger især på bruttoudbytte mark og stykomkostninger svin. Hjemmeblandere har i gennemsnit et større udbytte fra marken pr. slagtesvin, som bidrager til det større dækningsbidrag pr. slagtesvin. I tabel 3 er dækningsbidrag, resultat af primær drift og driftsresultatet korrigeret for forskelle i størrelse, markarealer og jordbonitet. 7

8 Tabel 3. Regnskabsresultater for slagtesvineproducenter i perioden Hjemmeblandet Indkøbt foder Forskel Forskel, korrigeret foder Dækningsbidrag i alt, kr. pr. slagtesvin *** Kontante kapacitetsomkostninger, kr. pr. slagtesvin *** Driftsmæssige afskrivninger, kr. pr. slagtesvin *** Resultat af primær drift, kr. pr. slagtesvin *** Finansieringsomkostninger i alt, kr. pr. slagtesvin Driftsresultat, kr. pr. slagtesvin *** Dækningsbidrag indeholder EU-hektarstøtte. Yderste højre søjle angiver estimater for forskellene på indtjeningen mellem hjemmeblandet og indkøbt foder, estimeret ved WLS som beskrevet i afsnittet Metode. Det er således den merindtjening/merudgift, som hjemmeblandere har haft sammenlignet med indkøbere, når der er taget højde for forskelle i størrelse, slagtesvin pr. hektar samt jordbonitet. Når der korrigeres for strukturelle forskelle, bliver dækningsbidraget samlet set ca. 35 kr. højere for gruppen der hjemmeblander foder i forhold til gruppen der indkøber foder. Gruppen af hjemmeblandere producerer lidt flere slagtesvin, har lidt mere jord pr. slagtesvin samt lidt bedre jordbonitet, hvilket har udgjort en økonomisk fordel på 9 kr. som der korrigeres for. De kontante kapacitetsomkostninger (løn, energi m.m.) har været ca. 9 kr. højere og driftsmæssige afskrivninger ca. 7 kr. højere pr. produceret slagtesvin på bedrifter med hjemmeblanding. Samlet bliver resultat af primær drift ca. 19 kr. højere for gruppen der hjemmeblander foder. Finansieringsomkostningerne har, målt på rå gennemsnit, været en anelse højere for producenter der hjemmeblander foder. Bedrifter med meget jord har højere finansieringsudgifter, og når der korrigeres for dette har hjemmeblandere faktisk de laveste finansieringsomkostninger pr. slagtesvin. Forskellen på 4 kr. kan dog ikke påvises at være signifikant forskellig (P-værdi=0,07). Indregning af ejeraflønning på kr. pr. bedrift, vil ikke påvirke analysens konklusioner, målt ved forskellen på indtjening pr. produceret slagtesvin. Producenter, der hjemmeblander deres foder, har haft ca. 50 øre lavere udgifter til dyrlæge og medicin pr. produceret slagtesvin. Forskellen er statistisk signifikant. Om end det ikke har voldsom stor økonomisk betydning, er det dog interessant at det kan påvises, at besætninger der har brugt hjemmeblandet foder, i gennemsnit har brugt færre penge på medicin og dyrlæge. 8

9 Det har ikke været muligt i denne analyse at inddrage f.eks. produktivitetstal fra bedrifterne som forklarende variable. Forskellen i DB på 35 kr. pr. slagtesvin svarer til at foderet er 16 øre billigere pr. FEsv. Når håndterings- og blandeomkostninger medregnes, svarer fordelen på 19 kr. pr. slagtesvin af den primære drift til, at foderet netto har været ca. 9 øre billigere pr. FEsv på bedrifter der hjemmeblander. Hertil skal fratrækkes renteomkostningerne til forrentning af den øgede investering samt lagerbeholdning af korn. Den bedre indtjening har dog medført, at bedrifterne med hjemmeblandet foder har kunnet afdrage på gælden. Resultater for hvert enkelt år Herunder vises variation i forskellen på resultater for de enkelte år. 70,0 60,0 50,0 Forskel i dækningsbidrag, kr.pr. slagtesvin Forskel i resultat af primær drift, kr. pr. slagtesvin 40,0 30,0 20,0 10,0 0, Figur 2: Variation i forskellen på resultater for de enkelte år Den øverste linje repræsenterer forskellen mellem dækningsbidrag i kr. pr. produceret slagtesvin for producenter der hjemmeblander, og producenter der indkøber færdigfoder, for det enkelte år. Tilsvarende viser den nederste linje forskellen i resultat af primær drift. Hvert punkt er målt som punktestimatet i en regressionsmodel med tidligere nævnte kontrolvariable. Variationen skyldes næsten udelukkende variation i dækningsbidrag, idet forskellen i kapacitetsomkostninger mellem hjemmeblandere og indkøbere er næsten konstant. Variationer over tid kan skyldes forskelle i forholdet mellem salgspris på korn og købspris på foderkorn og færdigfoder samt konjunkturbestemte værdiændringer af korn på lager. Det er derfor vigtigt, at analysen strækker sig over adskillige år. 9

10 Størrelse og selvforsyningsgrad Det er testet, om det bedst har kunnet betale sig for store eller små producenter at hjemmeblande foder. Herefter er det testet, om producenter med relativt høj selvforsyningsgrad af korn har haft større fordel af at hjemmeblande i forhold til producenter med relativt lav selvforsyningsgrad. Formålet er at undersøge, dels om alle grupper har haft fordel af at hjemmeblande, dels om der er nogle grupper der har haft en særlig økonomisk gevinst fremfor andre. Det forventes på forhånd, at der er stordriftsfordele ved hjemmeblanding, og at der er bedst økonomi i hjemmeblanding for de producenter der har høj selvforsyningsgrad med korn. Ved at opdele bedrifterne i selvforsyningsgrad og størrelse, opstår et potentielt bias i forskellen mellem hjemmeblandere og indkøbere af foder. Der er færre producenter der indkøber færdigblanding i gruppen af store producenter og i gruppen af producenter med højest selvforsyningsgrad. I disse grupper vil producenter der indkøber foder derfor komme til at veje mere (op til dobbelt så stor vægt). Derved giver tallene ikke nødvendigvis samme gennemsnit ved denne opdeling som i hovedanalysen. Derudover bliver usikkerheden omkring estimaterne større når data opdeles i undergrupper, hvilket medfører, at det bliver sværere at konkludere entydigt på resultaterne. Da der er en meget stor mængde tal tilgængelig i denne delanalyse, vises kun de mest væsentlige herunder. Alle tabeller er at finde i Appendix 1. Hjemmeblanding og bedriftens størrelse Det undersøges, om det for gruppen af større producenter har været en større økonomisk fordel at hjemmeblande foder, end det har været for gruppen af mindre producenter. Da antallet af slagtesvin produceret er tæt korreleret med antal slagtesvin pr. hektar, opdeles i stedet på samlet bruttoudbytte, hvor den største halvdel i hvert af årene er i én gruppe, og den mindste halvdel for hvert år er i en anden gruppe. Herefter er data opdelt i undergrupperne hjemmeblandet og indkøbt foder. Tabel 4. Økonomi i hjemmeblanding opdelt efter størrelse Hjemmeb landet Indkøbt Forskel Forskel, korrigeret Største halvdel af producenterne Dækningsbidrag i alt, kr. pr. slagtesvin *** Resultat af primær drift, kr. pr. slagtesvin *** Mindste halvdel af producenterne Dækningsbidrag i alt, kr. pr. slagtesvin *** Resultat af primær drift, kr. pr. slagtesvin *** 10

11 De store producenter er strukturelt ret ens, hvorfor der ikke ændres meget på resultatet ved at korrigere for størrelse, slagtesvin pr. hektar og jordbonitet. For den mindste halvdel af producenterne er der væsentlig forskel i selvforsyningsgraden. Producenter der hjemmeblander foder har hele 8,5 % færre producerede slagtesvin pr. hektar, og samtidig en væsentlig bedre jordbonitet, hvilket er med til at forklare en forskel i selvforsyningsgraden på 16 procentpoint. Det kunne tyde på, at de små producenter har været mere varsomme med at etablere male-/blandeanlæg, og i højere grad end de større producenter, kun har gjort det hvis de har haft en høj selvforsyningsgrad. Dette betyder, at de rå gennemsnit viser en stor forskel i dækningsbidrag mellem grupperne. Korrigeret for strukturelle variable er forskellene på DB og resultat af primær drift mindre udtalte. Finansieringsomkostningerne, målt pr. slagtesvin, for de to grupper af små producenter, er stort set ens, selvom producenter der hjemmeblander har meget mere jord. Når der korrigeres for jord, er finansieringsomkostningerne pr. slagtesvin højere for producenter der indkøber færdigblanding. Gæld primo året er ens for de to grupper i gennemsnit. Finansieringsomkostninger analyseres i et senere afsnit. For både store og små producenter er der en statistisk signifikant forskel på producenter der hjemmeblander, og producenter der indkøber, målt på dækningsbidrag, resultat af primær drift samt driftsresultat. Forskellen indbyrdes mellem grupperne er ikke-signifikant. Datamaterialet kan således ikke med sikkerhed påvise om fordelen ved at hjemmeblande, har nogen sammenhæng med bedriftens størrelse (P-værdi=0,09). Dette afspejler den større usikkerhed på estimatet når datamaterialet opdeles. Ligesom for det samlede datasæt, vil indregning af ejeraflønning ikke påvirke analysens konklusioner, udover at det betyder at de små producenter, uanset foderstrategi, vil få ringere indtjening pr. produceret slagtesvin end de store. Analyse af forholdet mellem jord og svineproduktion samt selvforsyningsgrad Regnskaberne er her opdelt i 3 lige store grupper. Da selvforsyningsgrad, som tidligere defineret, kan være en direkte funktion af det at hjemmeblande foder (hjemmeblandere har større andel af kornafgrøder) opdeles i stedet efter antal slagtesvin produceret pr. hektar, for at minimere en potentiel bias som beskrevet tidligere. Data adskilles ved hhv. 40,8 og 55,3 producerede slagtesvin pr. hektar. I analysen indgår salg af korn samt lager af korn og foder, som indikator på forskel i kornopbevaringsfaciliteter mellem producenter der hjemmeblander og indkøber foder. En udvidet version af tabel 5 er at finde som bilag. 11

12 Tabel 5. Økonomi i hjemmeblanding opdelt på antal slagtesvin pr. hektar Hjemmeb landet Indkøbt Forskel Forskel, korrigeret Tredjedel af producenterne der har mindst jord relativ til slagtesvineproduktion Dækningsbidrag i alt, kr. pr. slagtesvin *** Resultat af primær drift, kr. pr. slagtesvin *** Midterste tredjedel af slagtesvineproducenterne Dækningsbidrag i alt, kr. pr. slagtesvin *** Resultat af primær drift, kr. pr. slagtesvin *** Tredjedel af producenterne der har mest jord relativ til slagtesvineproduktion Dækningsbidrag i alt, kr. pr. slagtesvin *** Resultat af primær drift, kr. pr. slagtesvin ** Konklusionen er, at alle grupper har haft en fordel af at hjemmeblande foder, og derudover at der ikke er væsentlig forskel på merindtjeningen ved hjemmeblandet foder, uanset om man har høj eller lav selvforsyningsgrad. Umiddelbart viser tallene en svag tendens i retning af, at producenter med flere slagtesvin relativt til jord, har haft mere fordel af hjemmeblandet foder. De 22 kr. forskel på primær drift for den første gruppe, kan dog ikke siges med nogen statistisk signifikans at være forskellig fra de 17 kr. der er forskellen i gruppe 3. For producenter med mindre jord og stor slagtesvineproduktion, har der været en fordel i gennemsnit ved at hjemmeblande foder. En sammenligning med de øvrige grupper viser, at det især er gruppen der indkøber færdigblanding der har ligget under gennemsnittet. Finansieringsomkostningerne har været ens, til trods for stor forskel i dyrket areal. For den midterste gruppe er der ikke de store overraskelser. Begge undergrupper har ca. samme antal slagtesvin pr. hektar, og forskelle i de økonomiske resultater minder om tallene fra det samlede datasæt. For producenter med relativt meget jord, har de to grupper begge meget planteavl relativt til svineproduktion. Gruppen af hjemmeblandere er ca. 10 % større end indkøberne, og de har ca. samme antal slagtesvin pr. hektar og jordbonitet. Alligevel har hjemmeblanderne hele 12 % større selvforsyningsgrad. Dette afspejler, at producenter der indkøber færdigfoder, og som har stor markdrift, i gennemsnit anvender en del jord til andre formål end produktion af korn. Det er overraskende, at producenter der har højest selvforsyningsgrad, ikke har større fordel ved at hjemmeblande end de øvrige grupper. En mulig forklaring kan være, at producenterne skal ud at sælge korn på markedet og derfor ikke får den fulde fordel af male-/blandeanlægget. En anden 12

13 forklaring kan være, at gevinsten ved hjemmeblanding er blevet udjævnet af, at færdigblandingskøbere har haft gode handelsbetingelser i forholdet mellem salg af korn og indkøb af færdigblanding. Bruttoudbytte pr. hektar (ikke vist i tabellen) er for alle tre grupper af hjemmeblandere ret stabil på omkring kr. pr. ha. i gennemsnit. Dette tal er følsomt overfor prisen på internt overført korn. For producenter der indkøber foder derimod, er bruttoudbytte planteavl stigende fra kr. for producenter med mindst jord i forhold til svineproduktion, op til kr. for gruppen med mest jord relativt til svineproduktion. Det giver et fingerpeg om, at producenter der anvender færdigblanding, og har relativt lidt jord, måske ikke får det fulde udbytte fra marken. Dette kan skyldes, at disse producenter, pga. lavere mængder, ikke er i stand til at få helt så gode priser for kornet, eller at producenterne har mindre fokus på planteavl. På baggrund af regnskaber for 2009 og 2010, hvor der har været indsamlet data for salgspriser på korn, ser det ud til, at producenter med større kornsalg har været i stand til at opnå en bedre pris i gennemsnit for solgte afgrøder, end producenter med mindre kornsalg. Finansieringsomkostninger og opbevaringsfaciliteter Da hjemmeblanding kræver investering i male-/blandeanlæg, og da det må forventes, at hjemmeblandere oftere har investeret i kornopbevaringskapacitet, mens indkøb af færdigfoder blot kræver en mindre investering til færdigvaresiloer, kan det undre, at finansieringsomkostningerne er ca. de samme for de to grupper. Bedrifter der hjemmeblander har igennem hele perioden lidt højere gæld i gennemsnit. Forskellen i finansieringsomkostninger kan ikke forklares ud fra forpagtningsudgifter eller kursreguleringer. En del af den økonomiske fordel ved at blande fodret selv kan måske skyldes en økonomisk gevinst ved kornopbevaringsfaciliteter i sig selv. At have kornet liggende på lager giver mulighed for at sælge på de økonomiske optimale tidspunkter. Det må dog antages, at indkøbere af foder i videst mulig omfang sælger deres korn i bytte med fuldfoder, idet det anses for mindst risikofyldt. Resultaterne i forrige afsnit sandsynliggør, at der er adskillige der hjemmeblander foder som ikke har fuld opbevaringskapacitet, ligesom der er producenter der køber færdigblanding, som har stor opbevaringskapacitet til korn. Der er i gennemsnit for 40 kr. pr. slagtesvin større lager af korn og foder hos hjemmeblandere, hvilket svarer til ca. 20 % af høstudbyttet eller ca. 13 % af stykomkostningerne i slagtesvinestalden. Der er dermed ikke en overvældende større grad af opbevaringskapacitet hos producenter der anvender kornet til intern overførsel, hvorfor det forventes, at den primære kilde til merindtjeningen kommer fra selve male-/blandeanlægget. Det er bemærkelsesværdigt at producenter der hjemmeblander foder, og er selvforsynende med korn, køber og sælger så meget som det er tilfældet (se Appendix 1). Der kan være flere årsager til dette, 13

14 f.eks. manglende opbevaringskapacitet eller handel med byg for hvede eller omvendt. Ud fra statusværdier på korn skønnes det, at producenterne med højest selvforsyningsgrad ikke samlet set har tilstrækkelig lagerkapacitet til hele høsten. For især mindre producenter, samt producenter med lav selvforsyningsgrad, er det bemærkelsesværdigt, at finansieringsomkostningerne, korrigeret for strukturelle variable, er mindre for hjemmeblandere. Dette sandsynliggør, at producenter der har valgt at hjemmeblande korn i disse grupper, har været mere velkonsoliderede inden de foretog investeringen. For nogle af producenterne er det således ikke nødvendigvis hjemmeblanding der giver reducerede renteudgifter, men i forvejen lavere renteudgifter, pga. lavere gæld, der giver anledning til at investere i male-/blandeanlæg. Dette afsnit indeholder tre tabeller der har til formål, at belyse slagtesvineproducenternes investeringsadfærd og finansieringsomkostninger i relation til hjemmeblanding af foder. Først vises en tabel med opdeling af finansieringsomkostninger. Dernæst undersøges, om der er væsentlig forskel i sammensætningen af gælden, mellem bankgæld og realkreditgæld. Sidst, hvor det er muligt, undersøges det hvilken rente der i gennemsnit er blevet betalt. Sammensætning af finansieringsudgifter De fire overordnede grupper af finansieringsomkostninger er realkredit, banklån/kassekredit, forpagtningsafgift og kursreguleringer. Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem hjemmeblandere og indkøbere af foder indenfor hver af de fire undergrupper, men resultaterne anvendes til at sandsynliggøre hvor forskellen i omkostninger stammer fra. Tabel 6. Finansieringsomkostninger Finansieringsomkostninger, kr. pr. slagtesvin Hjemmeblandet Indkøbt Forskel Netto realiserede kursreguleringer Netto forpagtningsindtægt/-udgift Renteudgifter bank Øvrige, primært realkredit Finansieringsomkostninger i alt Tabel 6 viser, at hjemmeblandere har haft en anelse højere samlede finansieringsomkostninger. Det er dog, som tidligere nævnt, ikke så meget som man kunne forvente. Det er hjemmeblandere der har haft de højeste realiserede kurstab i perioden (fra renteswap samt gæld i fremmed valuta). Producenter der indkøber færdigfoder, har haft lidt større netto forpagtningsudgifter og lidt overraskende, de største udgifter til banklån. Banklån er her samlet betegnelse for finans- og banklån samt kassekredit. 14

15 Sammensætning af gæld Gæld kan overordnet opdeles i realkreditgæld (fastforrentet DK, flekslån DK og flexlån Euro), bankgæld (banklån, kassekredit og finanslån) samt anden gæld. Det er ikke muligt i data at se gennemsnitlig gæld hen over året. I stedet anvendes gennemsnit af årets primo og ultimo gæld. Dette kan give nogle problemer især i forhold til kassekreditgæld, der typisk er lavere ved årsskiftet end i gennemsnit over året, idet slagtesvineproducenter typisk modtager både hektarstøtte og efterbetaling i december måned. Tabel 7. Sammensætning af gæld pr. slagtesvin Hjemmeblandet Indkøbt Forskel Realkredit Bankgæld Gæld i alt Producenter der hjemmeblander foder, har i gennemsnit haft ca. 3,4 % mere gæld pr. slagtesvin end producenter der indkøber foder. Dette svarer til, at en bedrift med producerede slagtesvin har haft ca. en halv mio. kr. mere gæld. Umiddelbart virker det ikke så højt, da et male-/blandeanlæg koster omkring en halv mio. kr., mens kornopbevaring i silo kan kræve en investering på ca. to mio. kr. Hertil kommer, at hjemmeblandere har 5 % mere jord pr. slagtesvin. Den reelle forskel i investering til kornopbevaring mellem hjemmeblandere og indkøbere af foder er dog vanskelig at fastslå i dette datamateriale. Den forholdsmæssigt lille forskel i gæld pr. slagtesvin kan skyldes tre årsager, eller en kombination af flere af årsagerne: 1) Producenter der indkøber færdigfoder har også investeret i kornopbevaring. 2) Producenter der hjemmeblander foder har på forhånd været lidt mere konsoliderede i gennemsnit. Det er sværere at foretage en investering på f.eks. 2,5 mio. kr. hvis man på forhånd har høj gæld. 3) Hjemmeblanding af foder har givet en højere indtjening over tid, hvilket betyder at producenterne har haft mulighed for at nedbringe en del af gælden. En producent med producerede slagtesvin, der tjener 19 kr. mere pr. slagtesvin før finansiering, eller kr. i alt, vil tjene ca. 1.3 mio. kr. mere over en periode på 10 år, forudsat 4 % i rente, hvis han alene skal betale en udgift på kr. til male-/blandeanlæg. Skal han derimod betale 2,5 mio. kr. fordi der købes kornopbevaring, vil han få en akkumuleret indtjening på kr. 15

16 Producenter der hjemmeblander, har i gennemsnit haft højere realkreditfinansiering, hvilket muligvis skyldes det større jordareal, som en del af forklaringen på de relativt lavere finansieringsomkostninger. Rentesats Det er muligt ud fra regnskabsdatabasen, at give et skøn for den betalte gennemsnitsrente for overordnede finansieringskilder. Renten beregnes som årets renteudgifter divideret med gennemsnit af primo og ultimo gælden. Renten på især bankgæld er således meget følsom overfor ændringer i gæld hen over året. Producenter der indkøber foder har i gennemsnit lavere korn/foderlager ved status. Det vil sige, at hjemmeblandere har bundet flere penge i lageret på statustidspunktet, og dermed må trække lidt mere på bank/kassekreditten netop på dette tidspunkt. Derved kommer estimatet på rentesatsen muligvis til at blive undervurderet for hjemmeblandere. Renterne er kun beregnet for 2009 og 2010, for de producenter, der har haft mindst 1 mio. kr. i hhv. bank- og realkreditgæld. Tabel 8. Gennemsnitlig rente Finansieringsomkostninger, kr. pr. slagtesvin Hjemmeblandet Indkøbt Forskel Rente på bank- og finanslån samt kassekredit 5,80 % 6,64 % -0,83 % Rente på realkredit (alle typer) 3,56 % 3,55 % 0,01 % Samlet rente (ikke inkl. forpagtning og kursreg.) 3,95 % 4,10 % -0,15 % Regressionsanalyse af den betalte bankrente viser, at større producenter, samt producenter med relativt mere jord, betaler lavere bankrente, hvilket betyder at, korrigeret for netop størrelse og slagtesvin/hektar, bliver renteforskellen -0,66 procentpoint i stedet for -0,83 procentpoint. For realkreditrente samt samlet rente, er det ikke muligt at påvise nogen statistisk signifikant forskel. Det kan konkluderes, at der ikke har været forskel på realkreditrenten mellem de to grupper, men til gengæld har producenter der indkøber færdigfoder, betalt en højere rente på bankgæld, hvorfor den samlede rente også har været højere. Finansieringsomkostninger opsummeret Regnskaberne viser, at bedrifter der hjemmeblander ikke har meget større gæld pr. produceret slagtesvin. Dette til trods for at producenter der hjemmeblander forventes at have investeret i male- /blandeanlæg, og oftere i kornopbevaring, end producenter der indkøber færdigblanding. Endvidere er rentesatsen 0,15 procentpoint lavere i gennemsnit. Alt i alt ser det således ud til, at den øgede indtjening og dermed øgede cashflow og bedre mulighed for at servicere gælden, har haft positiv indflydelse på rentebetalingen. 16

17 Hjemmeblanding af foder og usikkerhed på bundlinjen Tabel 9. Standardafvigelse på økonomiske hovedtal for de to grupper, kr. pr. produceret slagtesvin Standardafvigelse på observationer Variabel Hjemmeblandet Indkøbt Dækningsbidrag i alt Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Driftsresultat Standardafvigelsen er analyseret som resultatet fra den enkelte bedrifts afvigelse fra årets middelværdi. Det vil sige for et 2007 regnskab, er dækningsbidrag pr. slagtesvin fratrukket gennemsnit dækningsbidrag for alle bedrifter i Endvidere er der korrigeret for strukturelle variable. Der er ikke væsentlig forskel på de to grupper, og det kan ikke på denne baggrund konkluderes, at der er større eller mindre økonomiske risici ved at hjemmeblande foder. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at der er lige så stor variation i finansieringsomkostninger, som der er variation i resultat før finansiering. 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Hjemmeblande t foder Indkøbt foder < til til til til til til til 0 0 til til til til til 125 > 125 Figur 3: Resultat af primær drift, afvigelse fra årets middelværdi, korrigeret for dyrket areal og stordriftsfordele. Det bemærkes, at forskellen mellem hjemmeblanding og indkøb af foder udgør en meget lille del af forklaringen på den samlede variation i de økonomiske resultater. Perspektivering Producenter der har male-/blandeanlæg og kornopbevaring, har påtaget sig en risiko på investeringstidspunktet i form af renterisiko samt produktionsmæssige risici. Nærværende analyse har 17

18 vist, at rentabiliteten i at investering i hjemmeblanding af foder har været god, og at bedrifterne i gennemsnit er økonomisk bedre stillet end de der indkøber foder. Deroverfor står, at mange der har brugt færdigblanding, især i starten af den analyserede periode, har været ramt af at kornet er solgt i høst, og foderet indkøbt løbende, hvilket har givet en handelsmæssig risiko. I en periode med stigende priser som årene , har det givet en tab i forhold til de der enten har anvendt eget korn, eller købt korn/foder på kontrakt samtidig med salg af eget korn. Den største risiko ved at hjemmeblande er dermed om kvaliteten af blandingerne er i orden, så der ikke opstår produktivitetstab. I dette datamateriale synes der ikke at være noget mærkbart produktivitetstab som har påvirket det økonomiske resultat. Konklusionen må således være, at investering i hjemmeblanding af foderet på mange bedrifter vil give en økonomisk fordel. Er det et forbigående fænomen, at der er penge at tjene på hjemmeblanding af foder? Producenter med hjemmeblanding af foder har tjent 19 kr. pr. slagtesvin mere på primær drift end producenter der indkøber færdigfoder. Spørgsmålet er så, om det er nok til at retfærdiggøre investering i hjemmeblanderanlæg og eventuelt kornopbevaring. Den økonomiske fordel vil være svingende fra år til år. Prisforholdet mellem korn og fuldfoder er ikke konstant, og hjemmeblandere skal udover indkøb af manglende korn også købe tilskudsfoder eller protein og mineraler. Handelsmæssigt er risikoen ikke afhængig af, om der hjemmeblandes eller der indkøbes foder, men hvor stor en andel af foderet der skal indkøbes. Det bekræftes af, at der i perioden har været en tendens i retning af at hjemmeblandere udgør en stigende andel af bedrifterne. Det viser dog ikke, om der er flere der har investeret i hjemmeblanding af foder eller om dem der hjemmeblander har en større overlevelse. Perioden har været præget af generel dårlig økonomi. Der har i perioden været et historisk dårligt bytteforhold mellem svineafregning og foderpriser. De voldsomme prisstigninger på korn og foder, har muligvis gjort forskellen mellem salgspris på korn og købspris på færdigblanding ekstraordinært høj, da foderstofferne måske har kunnet flytte en del af de øgede omkostninger over på landmændene. Det har i alle fem år i analysen været en økonomisk fordel for gennemsnittet af producenterne at hjemmeblande korn til foder, og der er ikke i perioden en tendens i retning af, at denne fordel skulle være faldende. 18

19 Øvrige faktorer At have male-/blandeanlæg er for mange svineproducenter ikke blot et spørgsmål om besparelser i foderomkostningerne. Der frembringes ofte argumenter om, at hjemmeblandet foder giver bedre mavesundhed pga. mulighed for grovere formaling sammenlignet med færdigfoder. På den anden side er der ekstra arbejde som flere gerne vil være foruden. I nærværende analyse er der kun undersøgt de rent økonomiske faktorer, som kan aflæses i regnskaberne. Det har ikke været muligt at afgøre, om producenter der hjemmeblander foder på forhånd har haft en mere velfungerende bedrift, i forhold til f.eks. lederskab, indtjening eller gæld. Ligeledes kan det ikke afgøres, om producenter der hjemmeblander har jordarealer der ligger mere samlet omkring driftsbygningerne, eller om producenter der indkøber færdigfoder har flere lokaliteter med svin. Disse faktorer bør dog ikke kunne flytte afgørende på konklusionen at hjemmeblanding har givet en økonomisk fordel i perioden. Konklusion På basis af driftsregnskaber er der foretaget en analyse af den økonomisk gevinst for slagtesvineproducenter ved at hjemmeblande foder i perioden Analysen omfatter hele bedriftens økonomiske resultat opgjort pr. slagtesvin produceret årligt. I gennemsnit over de 5 år var dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin 34 kr. (16 øre pr. FEsv) højere for gruppen der hjemmeblandede foder. Denne gruppe havde til gengæld 15 kr. højere kapacitetsomkostninger og afskrivninger. Resultat af primær drift var dermed 19 kr. (9 øre pr. FEsv) højere i gruppen af slagtesvinebedrifter, der har brugt hjemmeblandet foder. Analysen bekræfter dermed resultater fra casestudier og modelberegninger på området. Producenter der hjemmeblander foder, har kun haft lidt højere gæld pr. slagtesvin, og har haft relativt lave finansieringsomkostninger, bl.a. pga. relativt lavere bankfinansiering samt højere indtjening, hvorfor der på driftsresultat pr. slagtesvin har været en forskel på 23 kr. mellem producenter der hjemmeblander og indkøber foder. Det er endvidere blevet undersøgt, om størrelsen af bedriften og om selvforsyning med korn har betydning for økonomien i hjemmeblanding. På forhånd forventes det, at større bedrifter, og bedrifter med høj selvforsyningsgrad, vil have større fordel af hjemmeblandet foder. Dette kan analysen imidlertid ikke bekræfte. Opdelt i to grupper efter størrelse findes fordel ved hjemmeblanding ved begge grupper. Tilsvarende, ved en opdeling i tre grupper på selvforsyningsgrad, målt på dyrket areal i forhold til svineproduktion, er der fundet fordel ved hjemmeblanding for alle grupper, på resultat af primær drift samt driftsresultat. Det ser ud til, at producenter med relativt lidt planteavl, i gennemsnit opnår dårligere salgspriser på markafgrøder, hvilket betyder, at deres bedste alternativ i flere tilfælde er at blive hjemmeblandere. 19

20 Producenter der hjemmeblander foder, har større lager af korn og foder ved status, målt i kr. Forskellen på ca. 40 kr. pr. produceret slagtesvin er dog ikke meget, da det svarer til ca. 13 % af årets foderomkostninger. Det skønnes at gruppen af producenter der hjemmeblander, og som har høj selvforsyningsgrad med korn, i gennemsnit ikke har tilstrækkelig kornopbevaringskapacitet til hele høsten og forbruget, hvorfor der handles en hel del korn. Der er ikke grundlag i datamaterialet for at konkludere, at der er større eller mindre usikkerhed på bundlinjen for producenter der hjemmeblander foder. Der er væsentligt større forskel på resultaterne mellem bedrifterne indenfor de to grupper end på gennemsnittet de to grupper imellem. At hjemmeblande foder er således ikke nogen garanti for et godt økonomisk resultat, idet prisen på foder ikke er den eneste faktor i foderomkostningerne, men skal ses i sammenhæng med forbruget, ligesom omkostninger til foder ikke er den eneste faktor der påvirker dækningsbidraget. Referencer Hansen, B. O.: (2011): Produktionsøkonomi Svin Notat nr. 1125, Videncenter for Svineproduktion Vinter, Jens: (2010): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr. 1114, Videncenter for Svineproduktion 20

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat 1 / 14 Sammendrag De fortsat lave svinepriser presser driftsresultatet for de danske svineproducenter. I forhold til seneste indkomstprognose er noteringen dog blevet opjusteret med 35 øre, hvilket bidrager

Læs mere

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste Risikoafdækning Risikostyring er det seneste år kommet i fokus i landbruget grundet de store prisudsving, der har været på råvarer. Tema >> Jens Schjerning, LandboSyd, AgroMarkets >> John Jensen, LandboNord,

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013

Landbrugets økonomi. 1. marts 2013. Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013 Landbrugets økonomi Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 213 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug TEMAER: Prognose for landbrugets driftsresultater Foreløbige driftsresultater

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Review af årsrapport og skatteregnskab

Review af årsrapport og skatteregnskab Reviewskema: Review af årsrapport og skatteregnskab Indhold i dette dokument: 1. Planlægning 2. Udførelse 3. Konklusion Kundenavn: Bakkegaarden Ejendomsnummer: 123456 Regnskabsår: 2008 Dato Initialer Vurdering

Læs mere

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Kursus i @Risk (stokastisk simulering) Øvelsesmanual Hvorfor @Risk og dette kursus? Større og mere komplekse landbrugsbedrifter kræver gode beslutningsværktøjer. I traditionelle regneark regnes der på

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen Investering i ny slagtesvinestald Slagtesvineproducent har ikke fortrudt at han stoppede med at have søer og i stedet byggede ny slagtesvinestald. Tema > > Tommy Bjerregaard, Patriotisk Selskab Der er

Læs mere

Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015

Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015 Prognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2013-2015 Juni 2014 1 / 14 Indhold SAMMENDRAG... 3 Prognoseresultater for gennemsnitsbedrifterne... 4 Konventionelle bedrifter med 80-160 køer... 4 Konventionelle

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Brugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko.

Brugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko. Kom godt i gang med RiBAY Risikostyring ved hjælp af RiBAY består af følgende seks trin: 1. Indtastning af systemvariable og budgettal 2. Indtastning af Køb og salg 3. Kalibrering af udgangspunktet for

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1

Produktionsøkonomi. Svin 2008. Produktionsøkonomi Svin 1 Produktionsøkonomi Svin 2008 Produktionsøkonomi Svin 1 2 Produktionsøkonomi Svin Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktør Lene Korsager Bruun, Dansk Svineproduktion

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

Hvad kan jeg give i jordleje?

Hvad kan jeg give i jordleje? Hvad kan jeg give i jordleje? Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen & Planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen www.shakespeak.com Gør dig parat til at stemme Internet 1 2 Denne præsentation er indlæst uden

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion

Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion Leje af stalde skal redde dansk svineproduktion Et godt lejemål starter med at lejer og udlejer er godt forberedt. Tema > > Joachim Glerup Andersen, LMO Leje af stalde skal være en god forretning for både

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? AGENDA EU støtte og bedrifternes økonomi CAP 2013 hvordan påvirker reformen kødproducenterne?

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Kort om CR Foderservice k.s.

Kort om CR Foderservice k.s. CR Foder et godt foder Mobile blandeanlæg til landbruget Kort om CR Foderservice k.s. Startet af Niels F. Rasmussen 1. Okt. 2010 Pressemeddelelse december 2010. Opsøgende salg primært Fyn, forår 2011 1.

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2013-2015

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2013-2015 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2013-2015 December 2013 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Resultatopgørelse... 3 Alle heltidsplanteavlsbedrifter... 4 Planteavlsbedrifter inddelt efter

Læs mere

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober

Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Risikostyring og foderkøb Svinekongres Herning d. 21. oktober Jesper Pagh, DLG-husdyrernæring Spiseseddel 1. Hvad er risikostyring? 2. Hvorfor er risikostyring mere relevant end tidligere? 3. Hvordan kan

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug

Business Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift

Læs mere

Opbevaring og formaling af korn.

Opbevaring og formaling af korn. Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion & Michael Holm Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L & F Hvilken opbevaringsform

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Skab råderum ved investering

Skab råderum ved investering Skab råderum ved investering Jakob Vesterlund Olsen Michael Friis Pedersen Institut for Fødevare og Ressource Økonomi Dias 1 Skab råderum ved investering Fra budget til rentabilitetsberegning (Jakob Vesterlund

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005

Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005 Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2006 FOTOS OMSLAG: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier TRYK: Special-Trykkeriet

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

Kornopbevaring. Skal jeg investere i tørrings- og lageranlæg?

Kornopbevaring. Skal jeg investere i tørrings- og lageranlæg? Kornopbevaring Skal jeg investere i tørrings- og lageranlæg? Udarbejdet af Produktionsøkonomigruppen Planteavl, Svin og Fjerkræ Landbrugets Rådgivningscenter 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvordan vurderes økonomien?...3

Læs mere

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg Generationsskifte de mulige løsninger Susanne Møberg og Torben Wiborg Disposition Hvad er problemet? Hvad er løsningerne? Hvad er formålet med et generationsskifte? At den unge bliver selvstændig og får

Læs mere

Lars Landmand Landbrugsvej 2 9999 Landboby

Lars Landmand Landbrugsvej 2 9999 Landboby Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig Lars Landmand Landbrugsvej 2 9999 Landboby Køb af svineejendom 1. søer Udarbejdet d. 16.12.29 at onsulent Bent Kloster, Tinglev Tit: 7364 39 Mail: b@lhn.d

Læs mere

PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005

PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005 og forventede resultater for 2004 Tre udvalgte driftsformer PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2004 FOTOS OMSLAG: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

Over 12000 Slagtesvin. Gruppering Alle 0-4000 Slagtesvin Slagtesvin. Slagtesvin

Over 12000 Slagtesvin. Gruppering Alle 0-4000 Slagtesvin Slagtesvin. Slagtesvin Gruppering Alle 0-4000 Slagtesvin 8000 12000 Slagtesvin Slagtesvin Over 12000 Slagtesvin Antal 704 146 270 159 129 Antal vejet 1.121,17 214,54 405,02 261,03 240,57 Landbrugsareal, ha 171 93 138 200 263

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret

Strategi for vækst. Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Strategi for vækst Ved Direktør Henrik Hardboe Galsgaard, LandboThy og Markedschef Vækstlandbrug Karsten Bove, Landscentret Det strategiske kompetencekort Løbende tilpasning Visuelle handlingsplaner Svinekongressen

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere