ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER"

Transkript

1 ANALYSE AF DRIFTSØKONOMIEN VED HJEMMEBLANDING AF FODER PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER NOTAT NR.1210 Resultat af primær drift var i perioden i gennemsnit 19 kr. højere pr. slagtesvin på bedrifter der hjemmeblandede deres foder end på bedrifter der indkøbte deres foder. Institution: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION Forfatter: MORTEN SINDBERG Udgivet: 11. MAJ 2012 Dyregruppe: Slagtesvin Fagområde: Produktionsøkonomi Sammendrag På basis af driftsregnskaber er der foretaget en analyse af den økonomisk gevinst for slagtesvineproducenter ved at hjemmeblande foder i perioden Analysen omfatter hele bedriftens økonomiske resultat opgjort pr. slagtesvin produceret årligt. I gennemsnit over de 5 år var dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin 34 kr. (16 øre pr. FEsv) højere for gruppen, der hjemmeblandede foder. Denne gruppe havde til gengæld 15 kr. højere kapacitetsomkostninger og afskrivninger. Resultat af primær drift var dermed 19 kr. (9 øre pr. FEsv) højere i gruppen af slagtesvinebedrifter, der har brugt hjemmeblandet foder. Analysen bekræfter dermed resultater fra casestudier og modelberegninger på området. 1

2 Producenter der hjemmeblander foder, har kun haft lidt højere gæld pr. slagtesvin, og har haft relativt lave finansieringsomkostninger, blandt andet pga. relativt lavere bankfinansiering samt højere indtjening, hvorfor der på driftsresultat pr. slagtesvin har været en forskel på 23 kr. mellem producenter der hjemmeblander og producenter der indkøber foder. Det er endvidere blevet undersøgt, om størrelsen af bedriften og om selvforsyning med korn har betydning for økonomien i hjemmeblanding. På forhånd forventes det, at større bedrifter, og bedrifter med høj selvforsyningsgrad, vil have større fordel af hjemmeblandet foder. Dette kan analysen imidlertid ikke bekræfte. Det ser ud til, at producenter med relativt lidt planteavl i gennemsnit opnår dårligere salgspriser på markafgrøder, hvilket betyder, at deres bedste alternativ i flere tilfælde er, at blive hjemmeblandere. Der er ikke grundlag i datamaterialet for at konkludere, at der er større eller mindre usikkerhed på bundlinjen for producenter der hjemmeblander foder. Der er væsentligt større forskel på resultaterne mellem bedrifterne indenfor de to grupper end på gennemsnittet de to grupper imellem. Baggrund Hidtidige undersøgelser af den økonomisk fordel ved at blande foderet på bedriften i stedet for at købe færdigfoder, har været baseret på cases og modelberegninger. Disse er gode til, at analysere hvor risikofaktorerne ved hjemmeblanding er. Til gengæld afhænger de af forudsætninger, især er de præget af usikkerhed om den interne pris på kornet, ligesom metoden heller ikke medregner effekten af en øget indtjening over tid. En caseberegning i Produktionsøkonomi Svin 2011 viste en besparelse på 21 øre pr. FEsv ved at hjemmeblande foderet, svarende til en omkostningsbesparelse pr. slagtesvin på 46 kr. Fratrukket evt. øget foderforbrug samt stykomkostninger, viste casen et øget DB pr. slagtesvin på 35 kr. pr. slagtesvin. Omkostninger til arbejde, afskrivninger og finansiering blev beregnet til 21 kr. pr. slagtesvin inkl. kornopbevaring, hvilket gav en netto indtjening/besparelse på ca. 14 kr. pr. slagtesvin for producenten der hjemmeblander foder. Omkostninger til kornopbevaring udgjorde ca. 13. kr. Formålet med denne undersøgelse er, at belyse hvorvidt slagtesvineproducenter der hjemmeblander foder, har haft en økonomisk gevinst igennem årene , sammenlignet med en gruppe af bedrifter der indkøber deres foder. Undersøgelsen er foretaget på basis af Videncentret for Landbrugs økonomidatabase. Producenterne blev opdelt i tre grupper: en gruppe af producenter der hjemmeblander foder, en gruppe der indkøber foder, og en tredje gruppe med de resterende som ikke kunne defineres klart som enten hjemmeblander eller indkøber. Databasen anses i denne analyse at være repræsentativ for danske slagtesvineproducenter. 2

3 Afgrænsning Undersøgelsen forholder sig til økonomiske variable samt strukturelle data, f.eks. antal producerede slagtesvin årlig samt landbrugsareal i forhold til svineproduktion. Det har ikke været muligt at inddrage data for kvalitative variable som f.eks. foderforbrug pr. kg. tilvækst. Det har ligeledes ikke været muligt i datamaterialet, at se hvor meget kapacitet til kornopbevaring den enkelte producent har. Materiale og metode Datasættet blev opdelt i tre grupper ud fra følgende definition: 1. Hvis indkøbt slagtesvineblanding + indkøbt smågriseblanding udgør mindre end 20 % af de samlede foderomkostninger, er bedriften defineret som hjemmeblander 2. Hvis indkøbt slagtesvineblanding + indkøbt smågriseblanding udgør mere end 80 % af de samlede foderomkostninger, er bedriften defineret som indkøber 3. Øvrige bedrifter, der ikke opfylder ovenstående krav, indgår ikke i analysen Krav til data Producenter der ikke kan defineres som indkøber eller hjemmeblander af foder, er udeladt fordi de ikke ville bidrage positivt til analysen. Der er formentlig en del bedrifter med flere lokaliteter i denne gruppe, hvilket sandsynliggøres af, at de er væsentligt større (ca producerede slagtesvin mod ca i gennemsnit i de øvrige grupper). Væsentligste krav til datamaterialet: Svineproducenter med hovedproduktion af slagtesvin jf. Videncentret for Landbrugs definitioner Der er kun medtaget heltidsbedrifter med mindst producerede slagtesvin pr. år. Driftsresultat pr. slagtesvin afviger ikke mere end 400 kr. fra årets middel (korrigeret for hektar og produktionsomfang). Antal producerede slagtesvin pr. hektar < 200. Anden indtjening end fra svineproduktion og markbrug må maksimalt udgøre 15 % af den samlede indtjening. Bedrifter der kan betegnes som delvist FRATS, er kun medtaget såfremt mindst to tredjedele af alle indkøbte grise er 30-kg grise. Dette medfører, at ca. 0,6 % af input i det anvendte datasæt udgøres af grise defineret som 7-kg grise. Herudover er der øvrige kvalitetskrav, f.eks. indgår regnskaber med ekstreme realiserede kursreguleringer ikke i analysen. I delanalyser, f.eks. analyse af betalt rente, blev der anvendt yderligere kvalitetskrav. 3

4 Der blev ikke stillet krav om, at bedrifterne skulle være repræsenteret i databasen i alle fem år. Der var herefter regnskaber i datasættet, fordelt over fem år. Der er igennem hele perioden flere bedrifter der er defineret som hjemmeblander af foder, end der er bedrifter defineret som indkøber af foder. I gennemsnit for hele perioden er ca. 50 % hjemmeblandere, mens ca. 32 % indkøber alt foder. Næsten én ud af fem af bedrifterne er ikke klassificeret som hjemmeblander eller indkøber. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel af producenter der hjemmeblander hhv. indkøber foder Hjemmeblandere i % Indkøbere i % "Hverken eller" i % Figur 1. Andel af producenter der hjemmeblander hhv. indkøber foder. Definitioner Selvforsyningsgrad defineres som evnen til at forsyne slagtesvineproduktionen med korn. Der anvendes mængden af korn produceret, inklusiv alle afgrøder der kan bruges til foder (f.eks. kernemajs) men eksklusiv afgrøder som raps og fabriksroer. Denne produktion sættes i forhold til slagtesvineproduktionen, hvor det antages, at der til hvert produceret slagtesvin anvendes 150 kg. korn. En producent der har avlet 90 kg korn pr. produceret slagtesvin, har dermed en selvforsyningsgrad på 60 %. I de aktuelle regnskaber har 78 % af det dyrkede areal været benyttet til afgrøder der kan anvendes til foder. Som mål for jordbonitet anvendes en ratio af lerjord i forhold til alt jord: Jordbonitet ratio = lerjord / (lerjord + sandjord) Hvor Jordbonitet 1-4 => sandjord Jordbonitet 5-9 => lerjord 4

5 Metode Som primære regnskabsvariable er der anvendt: - Dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin, inkl. planteavl og EU-hektarstøtte - Resultat af primær drift pr. slagtesvin - Driftsresultat pr. slagtesvin Som sekundære regnskabsvariable indgår kontante kapacitetsomkostninger, afskrivninger og finansieringsomkostninger, samt omkostninger til dyrlæge og medicin. Hver af de ovennævnte variable er regresseret på effekten af at hjemmeblande foder, hvorved der er korrigeret for kontrolvariable: antal producerede slagtesvin, antal slagtesvin pr. ha., forskelle i jordbonitet samt det enkelte års gennemsnitsværdier. Der er valgt regressionsmodeller som anvender en weighted least squares (WLS) estimator, der tager højde for, at der er lidt forskellig varians årene imellem, samt at mindre bedrifter, og bedrifter med meget jord, udviser relativt større udsving i regnskabstallene, end større besætninger og bedrifter med mindre jord, når der måles i kr. pr. produceret slagtesvin. Signifikansniveauet er angivet med stjerner, én stjerne for (P<0,05), to stjerner for (P<0,01) og tre stjerner for (P<0,001). P-værdien angiver sandsynligheden for, at der ikke er signifikant forskel ved en 2-sidet test for estimatet. Regressionsmodellen for dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin ser ud som følger: 5

6 Tabel 1. Datagrundlag for bedrifter med hhv. hjemmeblandet og indkøbt foder i perioden Hjemmeblandet Indkøbt Forskel foder foder Antal regnskaber Bruttoudbytte, kr Landbrugsareal, ha Antal slagtesvin produceret Antal slagtesvin produceret pr. ha. (vægtet pr. bedrift) 52,0 55,0-3,0 Jordbonitet, andel af lerjord 54 % 47 % 7 % Areal med kornafgrøder i % 81 % 76 % 5 % Selvforsyningsgrad 75 % 64 % 11 % I kr. pr. slagtesvin Produceret korn i kr. pr. slagtesvin (salg + intern omsætning) Kornsalg i kr. pr. slagtesvin Kornkøb i kr. pr. slagtesvin Netto salg af korn, kr. pr. slagtesvin Intern omsat korn kr. pr. slagtesvin Beholdning egen avl, kr. pr. slagtesvin Beholdning indkøbt korn og foder, kr. pr. slagtesvin Gruppen af bedrifter der hjemmeblander er større både målt på antal producerede slagtesvin samt samlet areal. Gruppen der indkøber foder har i gennemsnit haft ca. 5 %. flere slagtesvin relativt til planteavl (målt pr. hektar), end producenter der hjemmeblander foder. Dette tyder på, at potentialet for anvendelse af eget korn til foder har været lidt større for dem der hjemmeblander, men ikke så meget større, at det er landbrugsarealet alene, der har været afgørende for, hvorvidt der er valgt hjemmeblanding eller ej. Areal er målt som bedriftens dyrkede areal og inkluderer forpagtet jord. Producenter der hjemmeblander foder har i gennemsnit lidt bedre jordbonitet. Producenter der hjemmeblander foder har i et vist omfang tilrettelagt planteproduktionen herefter. For hjemmeblandere har ca. 81 % af al dyrket jord været anvendt til korn, mens det for indkøbere kun er ca. 76 %. Denne forskel gør, at selvforsyningsgraden for hjemmeblandere bliver større end hvad det ellers kunne forventes på baggrund af det større jordareal og den lidt bedre jordbonitet. Der er 11 % point til forskel i selvforsyningsgrad mellem grupperne, hvilket betyder, at hjemmeblandere i gennemsnit har haft 17 % højere selvforsyningsgrad end indkøbere af færdigblanding. 6

7 Tabel 2. Dækningsbidrag opdelt på svin og mark. Gennemsnit pr. bedrift. Planteavl er målt pr. slagtesvin for at være konsistent med de øvrige tal Hjemmeblandet Indkøbt Forskel foder foder Bruttoudbytte svin, kr. pr. slagtesvin Stykomkostninger svin, inkl. internt overført korn, kr. pr. slagtesvin Dækningsbidrag svin, kr. pr. slagtesvin Bruttoudbytte planteavl, inkl. internt overført korn og EU-hektarstøtte, kr. pr. slagtesvin Stykomkostninger planteavl, kr. pr. slagtesvin Dækningsbidrag planteavl, kr. pr. slagtesvin Dækningsbidrag øvrigt, kr. pr. slagtesvin Bruttoudbytte i alt, kr. pr. slagtesvin Stykomkostninger i alt, kr. pr. slagtesvin Dækningsbidrag i alt, kr. pr. slagtesvin Dækningsbidraget pr. produceret svin fra svineproduktionen var i gennemsnit 31 kr. højere på bedrifter med hjemmeblanding, sammenlignet med bedrifter med indkøbt foder. Dette skyldes primært, at stykomkostningerne var 28 kr. lavere, mens bruttoudbytte pr. produceret gris var næsten ens. De lavere stykomkostninger skyldes hovedsageligt lavere foderomkostninger. Foderomkostninger ved hjemmeblanding er påvirket af den interne kornpris. Bedriften kan således substituere dækningsbidrag fra marken over på svineproduktionen eller omvendt. Dette har dog ingen effekt på det samlede dækningsbidrag. Det fremgår af tabel 2, at det samlede dækningsbidrag for stald og mark var 44 kr. højere pr. produceret slagtesvin på bedrifter med hjemmeblanding. Forskellen ligger især på bruttoudbytte mark og stykomkostninger svin. Hjemmeblandere har i gennemsnit et større udbytte fra marken pr. slagtesvin, som bidrager til det større dækningsbidrag pr. slagtesvin. I tabel 3 er dækningsbidrag, resultat af primær drift og driftsresultatet korrigeret for forskelle i størrelse, markarealer og jordbonitet. 7

8 Tabel 3. Regnskabsresultater for slagtesvineproducenter i perioden Hjemmeblandet Indkøbt foder Forskel Forskel, korrigeret foder Dækningsbidrag i alt, kr. pr. slagtesvin *** Kontante kapacitetsomkostninger, kr. pr. slagtesvin *** Driftsmæssige afskrivninger, kr. pr. slagtesvin *** Resultat af primær drift, kr. pr. slagtesvin *** Finansieringsomkostninger i alt, kr. pr. slagtesvin Driftsresultat, kr. pr. slagtesvin *** Dækningsbidrag indeholder EU-hektarstøtte. Yderste højre søjle angiver estimater for forskellene på indtjeningen mellem hjemmeblandet og indkøbt foder, estimeret ved WLS som beskrevet i afsnittet Metode. Det er således den merindtjening/merudgift, som hjemmeblandere har haft sammenlignet med indkøbere, når der er taget højde for forskelle i størrelse, slagtesvin pr. hektar samt jordbonitet. Når der korrigeres for strukturelle forskelle, bliver dækningsbidraget samlet set ca. 35 kr. højere for gruppen der hjemmeblander foder i forhold til gruppen der indkøber foder. Gruppen af hjemmeblandere producerer lidt flere slagtesvin, har lidt mere jord pr. slagtesvin samt lidt bedre jordbonitet, hvilket har udgjort en økonomisk fordel på 9 kr. som der korrigeres for. De kontante kapacitetsomkostninger (løn, energi m.m.) har været ca. 9 kr. højere og driftsmæssige afskrivninger ca. 7 kr. højere pr. produceret slagtesvin på bedrifter med hjemmeblanding. Samlet bliver resultat af primær drift ca. 19 kr. højere for gruppen der hjemmeblander foder. Finansieringsomkostningerne har, målt på rå gennemsnit, været en anelse højere for producenter der hjemmeblander foder. Bedrifter med meget jord har højere finansieringsudgifter, og når der korrigeres for dette har hjemmeblandere faktisk de laveste finansieringsomkostninger pr. slagtesvin. Forskellen på 4 kr. kan dog ikke påvises at være signifikant forskellig (P-værdi=0,07). Indregning af ejeraflønning på kr. pr. bedrift, vil ikke påvirke analysens konklusioner, målt ved forskellen på indtjening pr. produceret slagtesvin. Producenter, der hjemmeblander deres foder, har haft ca. 50 øre lavere udgifter til dyrlæge og medicin pr. produceret slagtesvin. Forskellen er statistisk signifikant. Om end det ikke har voldsom stor økonomisk betydning, er det dog interessant at det kan påvises, at besætninger der har brugt hjemmeblandet foder, i gennemsnit har brugt færre penge på medicin og dyrlæge. 8

9 Det har ikke været muligt i denne analyse at inddrage f.eks. produktivitetstal fra bedrifterne som forklarende variable. Forskellen i DB på 35 kr. pr. slagtesvin svarer til at foderet er 16 øre billigere pr. FEsv. Når håndterings- og blandeomkostninger medregnes, svarer fordelen på 19 kr. pr. slagtesvin af den primære drift til, at foderet netto har været ca. 9 øre billigere pr. FEsv på bedrifter der hjemmeblander. Hertil skal fratrækkes renteomkostningerne til forrentning af den øgede investering samt lagerbeholdning af korn. Den bedre indtjening har dog medført, at bedrifterne med hjemmeblandet foder har kunnet afdrage på gælden. Resultater for hvert enkelt år Herunder vises variation i forskellen på resultater for de enkelte år. 70,0 60,0 50,0 Forskel i dækningsbidrag, kr.pr. slagtesvin Forskel i resultat af primær drift, kr. pr. slagtesvin 40,0 30,0 20,0 10,0 0, Figur 2: Variation i forskellen på resultater for de enkelte år Den øverste linje repræsenterer forskellen mellem dækningsbidrag i kr. pr. produceret slagtesvin for producenter der hjemmeblander, og producenter der indkøber færdigfoder, for det enkelte år. Tilsvarende viser den nederste linje forskellen i resultat af primær drift. Hvert punkt er målt som punktestimatet i en regressionsmodel med tidligere nævnte kontrolvariable. Variationen skyldes næsten udelukkende variation i dækningsbidrag, idet forskellen i kapacitetsomkostninger mellem hjemmeblandere og indkøbere er næsten konstant. Variationer over tid kan skyldes forskelle i forholdet mellem salgspris på korn og købspris på foderkorn og færdigfoder samt konjunkturbestemte værdiændringer af korn på lager. Det er derfor vigtigt, at analysen strækker sig over adskillige år. 9

10 Størrelse og selvforsyningsgrad Det er testet, om det bedst har kunnet betale sig for store eller små producenter at hjemmeblande foder. Herefter er det testet, om producenter med relativt høj selvforsyningsgrad af korn har haft større fordel af at hjemmeblande i forhold til producenter med relativt lav selvforsyningsgrad. Formålet er at undersøge, dels om alle grupper har haft fordel af at hjemmeblande, dels om der er nogle grupper der har haft en særlig økonomisk gevinst fremfor andre. Det forventes på forhånd, at der er stordriftsfordele ved hjemmeblanding, og at der er bedst økonomi i hjemmeblanding for de producenter der har høj selvforsyningsgrad med korn. Ved at opdele bedrifterne i selvforsyningsgrad og størrelse, opstår et potentielt bias i forskellen mellem hjemmeblandere og indkøbere af foder. Der er færre producenter der indkøber færdigblanding i gruppen af store producenter og i gruppen af producenter med højest selvforsyningsgrad. I disse grupper vil producenter der indkøber foder derfor komme til at veje mere (op til dobbelt så stor vægt). Derved giver tallene ikke nødvendigvis samme gennemsnit ved denne opdeling som i hovedanalysen. Derudover bliver usikkerheden omkring estimaterne større når data opdeles i undergrupper, hvilket medfører, at det bliver sværere at konkludere entydigt på resultaterne. Da der er en meget stor mængde tal tilgængelig i denne delanalyse, vises kun de mest væsentlige herunder. Alle tabeller er at finde i Appendix 1. Hjemmeblanding og bedriftens størrelse Det undersøges, om det for gruppen af større producenter har været en større økonomisk fordel at hjemmeblande foder, end det har været for gruppen af mindre producenter. Da antallet af slagtesvin produceret er tæt korreleret med antal slagtesvin pr. hektar, opdeles i stedet på samlet bruttoudbytte, hvor den største halvdel i hvert af årene er i én gruppe, og den mindste halvdel for hvert år er i en anden gruppe. Herefter er data opdelt i undergrupperne hjemmeblandet og indkøbt foder. Tabel 4. Økonomi i hjemmeblanding opdelt efter størrelse Hjemmeb landet Indkøbt Forskel Forskel, korrigeret Største halvdel af producenterne Dækningsbidrag i alt, kr. pr. slagtesvin *** Resultat af primær drift, kr. pr. slagtesvin *** Mindste halvdel af producenterne Dækningsbidrag i alt, kr. pr. slagtesvin *** Resultat af primær drift, kr. pr. slagtesvin *** 10

11 De store producenter er strukturelt ret ens, hvorfor der ikke ændres meget på resultatet ved at korrigere for størrelse, slagtesvin pr. hektar og jordbonitet. For den mindste halvdel af producenterne er der væsentlig forskel i selvforsyningsgraden. Producenter der hjemmeblander foder har hele 8,5 % færre producerede slagtesvin pr. hektar, og samtidig en væsentlig bedre jordbonitet, hvilket er med til at forklare en forskel i selvforsyningsgraden på 16 procentpoint. Det kunne tyde på, at de små producenter har været mere varsomme med at etablere male-/blandeanlæg, og i højere grad end de større producenter, kun har gjort det hvis de har haft en høj selvforsyningsgrad. Dette betyder, at de rå gennemsnit viser en stor forskel i dækningsbidrag mellem grupperne. Korrigeret for strukturelle variable er forskellene på DB og resultat af primær drift mindre udtalte. Finansieringsomkostningerne, målt pr. slagtesvin, for de to grupper af små producenter, er stort set ens, selvom producenter der hjemmeblander har meget mere jord. Når der korrigeres for jord, er finansieringsomkostningerne pr. slagtesvin højere for producenter der indkøber færdigblanding. Gæld primo året er ens for de to grupper i gennemsnit. Finansieringsomkostninger analyseres i et senere afsnit. For både store og små producenter er der en statistisk signifikant forskel på producenter der hjemmeblander, og producenter der indkøber, målt på dækningsbidrag, resultat af primær drift samt driftsresultat. Forskellen indbyrdes mellem grupperne er ikke-signifikant. Datamaterialet kan således ikke med sikkerhed påvise om fordelen ved at hjemmeblande, har nogen sammenhæng med bedriftens størrelse (P-værdi=0,09). Dette afspejler den større usikkerhed på estimatet når datamaterialet opdeles. Ligesom for det samlede datasæt, vil indregning af ejeraflønning ikke påvirke analysens konklusioner, udover at det betyder at de små producenter, uanset foderstrategi, vil få ringere indtjening pr. produceret slagtesvin end de store. Analyse af forholdet mellem jord og svineproduktion samt selvforsyningsgrad Regnskaberne er her opdelt i 3 lige store grupper. Da selvforsyningsgrad, som tidligere defineret, kan være en direkte funktion af det at hjemmeblande foder (hjemmeblandere har større andel af kornafgrøder) opdeles i stedet efter antal slagtesvin produceret pr. hektar, for at minimere en potentiel bias som beskrevet tidligere. Data adskilles ved hhv. 40,8 og 55,3 producerede slagtesvin pr. hektar. I analysen indgår salg af korn samt lager af korn og foder, som indikator på forskel i kornopbevaringsfaciliteter mellem producenter der hjemmeblander og indkøber foder. En udvidet version af tabel 5 er at finde som bilag. 11

12 Tabel 5. Økonomi i hjemmeblanding opdelt på antal slagtesvin pr. hektar Hjemmeb landet Indkøbt Forskel Forskel, korrigeret Tredjedel af producenterne der har mindst jord relativ til slagtesvineproduktion Dækningsbidrag i alt, kr. pr. slagtesvin *** Resultat af primær drift, kr. pr. slagtesvin *** Midterste tredjedel af slagtesvineproducenterne Dækningsbidrag i alt, kr. pr. slagtesvin *** Resultat af primær drift, kr. pr. slagtesvin *** Tredjedel af producenterne der har mest jord relativ til slagtesvineproduktion Dækningsbidrag i alt, kr. pr. slagtesvin *** Resultat af primær drift, kr. pr. slagtesvin ** Konklusionen er, at alle grupper har haft en fordel af at hjemmeblande foder, og derudover at der ikke er væsentlig forskel på merindtjeningen ved hjemmeblandet foder, uanset om man har høj eller lav selvforsyningsgrad. Umiddelbart viser tallene en svag tendens i retning af, at producenter med flere slagtesvin relativt til jord, har haft mere fordel af hjemmeblandet foder. De 22 kr. forskel på primær drift for den første gruppe, kan dog ikke siges med nogen statistisk signifikans at være forskellig fra de 17 kr. der er forskellen i gruppe 3. For producenter med mindre jord og stor slagtesvineproduktion, har der været en fordel i gennemsnit ved at hjemmeblande foder. En sammenligning med de øvrige grupper viser, at det især er gruppen der indkøber færdigblanding der har ligget under gennemsnittet. Finansieringsomkostningerne har været ens, til trods for stor forskel i dyrket areal. For den midterste gruppe er der ikke de store overraskelser. Begge undergrupper har ca. samme antal slagtesvin pr. hektar, og forskelle i de økonomiske resultater minder om tallene fra det samlede datasæt. For producenter med relativt meget jord, har de to grupper begge meget planteavl relativt til svineproduktion. Gruppen af hjemmeblandere er ca. 10 % større end indkøberne, og de har ca. samme antal slagtesvin pr. hektar og jordbonitet. Alligevel har hjemmeblanderne hele 12 % større selvforsyningsgrad. Dette afspejler, at producenter der indkøber færdigfoder, og som har stor markdrift, i gennemsnit anvender en del jord til andre formål end produktion af korn. Det er overraskende, at producenter der har højest selvforsyningsgrad, ikke har større fordel ved at hjemmeblande end de øvrige grupper. En mulig forklaring kan være, at producenterne skal ud at sælge korn på markedet og derfor ikke får den fulde fordel af male-/blandeanlægget. En anden 12

13 forklaring kan være, at gevinsten ved hjemmeblanding er blevet udjævnet af, at færdigblandingskøbere har haft gode handelsbetingelser i forholdet mellem salg af korn og indkøb af færdigblanding. Bruttoudbytte pr. hektar (ikke vist i tabellen) er for alle tre grupper af hjemmeblandere ret stabil på omkring kr. pr. ha. i gennemsnit. Dette tal er følsomt overfor prisen på internt overført korn. For producenter der indkøber foder derimod, er bruttoudbytte planteavl stigende fra kr. for producenter med mindst jord i forhold til svineproduktion, op til kr. for gruppen med mest jord relativt til svineproduktion. Det giver et fingerpeg om, at producenter der anvender færdigblanding, og har relativt lidt jord, måske ikke får det fulde udbytte fra marken. Dette kan skyldes, at disse producenter, pga. lavere mængder, ikke er i stand til at få helt så gode priser for kornet, eller at producenterne har mindre fokus på planteavl. På baggrund af regnskaber for 2009 og 2010, hvor der har været indsamlet data for salgspriser på korn, ser det ud til, at producenter med større kornsalg har været i stand til at opnå en bedre pris i gennemsnit for solgte afgrøder, end producenter med mindre kornsalg. Finansieringsomkostninger og opbevaringsfaciliteter Da hjemmeblanding kræver investering i male-/blandeanlæg, og da det må forventes, at hjemmeblandere oftere har investeret i kornopbevaringskapacitet, mens indkøb af færdigfoder blot kræver en mindre investering til færdigvaresiloer, kan det undre, at finansieringsomkostningerne er ca. de samme for de to grupper. Bedrifter der hjemmeblander har igennem hele perioden lidt højere gæld i gennemsnit. Forskellen i finansieringsomkostninger kan ikke forklares ud fra forpagtningsudgifter eller kursreguleringer. En del af den økonomiske fordel ved at blande fodret selv kan måske skyldes en økonomisk gevinst ved kornopbevaringsfaciliteter i sig selv. At have kornet liggende på lager giver mulighed for at sælge på de økonomiske optimale tidspunkter. Det må dog antages, at indkøbere af foder i videst mulig omfang sælger deres korn i bytte med fuldfoder, idet det anses for mindst risikofyldt. Resultaterne i forrige afsnit sandsynliggør, at der er adskillige der hjemmeblander foder som ikke har fuld opbevaringskapacitet, ligesom der er producenter der køber færdigblanding, som har stor opbevaringskapacitet til korn. Der er i gennemsnit for 40 kr. pr. slagtesvin større lager af korn og foder hos hjemmeblandere, hvilket svarer til ca. 20 % af høstudbyttet eller ca. 13 % af stykomkostningerne i slagtesvinestalden. Der er dermed ikke en overvældende større grad af opbevaringskapacitet hos producenter der anvender kornet til intern overførsel, hvorfor det forventes, at den primære kilde til merindtjeningen kommer fra selve male-/blandeanlægget. Det er bemærkelsesværdigt at producenter der hjemmeblander foder, og er selvforsynende med korn, køber og sælger så meget som det er tilfældet (se Appendix 1). Der kan være flere årsager til dette, 13

14 f.eks. manglende opbevaringskapacitet eller handel med byg for hvede eller omvendt. Ud fra statusværdier på korn skønnes det, at producenterne med højest selvforsyningsgrad ikke samlet set har tilstrækkelig lagerkapacitet til hele høsten. For især mindre producenter, samt producenter med lav selvforsyningsgrad, er det bemærkelsesværdigt, at finansieringsomkostningerne, korrigeret for strukturelle variable, er mindre for hjemmeblandere. Dette sandsynliggør, at producenter der har valgt at hjemmeblande korn i disse grupper, har været mere velkonsoliderede inden de foretog investeringen. For nogle af producenterne er det således ikke nødvendigvis hjemmeblanding der giver reducerede renteudgifter, men i forvejen lavere renteudgifter, pga. lavere gæld, der giver anledning til at investere i male-/blandeanlæg. Dette afsnit indeholder tre tabeller der har til formål, at belyse slagtesvineproducenternes investeringsadfærd og finansieringsomkostninger i relation til hjemmeblanding af foder. Først vises en tabel med opdeling af finansieringsomkostninger. Dernæst undersøges, om der er væsentlig forskel i sammensætningen af gælden, mellem bankgæld og realkreditgæld. Sidst, hvor det er muligt, undersøges det hvilken rente der i gennemsnit er blevet betalt. Sammensætning af finansieringsudgifter De fire overordnede grupper af finansieringsomkostninger er realkredit, banklån/kassekredit, forpagtningsafgift og kursreguleringer. Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem hjemmeblandere og indkøbere af foder indenfor hver af de fire undergrupper, men resultaterne anvendes til at sandsynliggøre hvor forskellen i omkostninger stammer fra. Tabel 6. Finansieringsomkostninger Finansieringsomkostninger, kr. pr. slagtesvin Hjemmeblandet Indkøbt Forskel Netto realiserede kursreguleringer Netto forpagtningsindtægt/-udgift Renteudgifter bank Øvrige, primært realkredit Finansieringsomkostninger i alt Tabel 6 viser, at hjemmeblandere har haft en anelse højere samlede finansieringsomkostninger. Det er dog, som tidligere nævnt, ikke så meget som man kunne forvente. Det er hjemmeblandere der har haft de højeste realiserede kurstab i perioden (fra renteswap samt gæld i fremmed valuta). Producenter der indkøber færdigfoder, har haft lidt større netto forpagtningsudgifter og lidt overraskende, de største udgifter til banklån. Banklån er her samlet betegnelse for finans- og banklån samt kassekredit. 14

15 Sammensætning af gæld Gæld kan overordnet opdeles i realkreditgæld (fastforrentet DK, flekslån DK og flexlån Euro), bankgæld (banklån, kassekredit og finanslån) samt anden gæld. Det er ikke muligt i data at se gennemsnitlig gæld hen over året. I stedet anvendes gennemsnit af årets primo og ultimo gæld. Dette kan give nogle problemer især i forhold til kassekreditgæld, der typisk er lavere ved årsskiftet end i gennemsnit over året, idet slagtesvineproducenter typisk modtager både hektarstøtte og efterbetaling i december måned. Tabel 7. Sammensætning af gæld pr. slagtesvin Hjemmeblandet Indkøbt Forskel Realkredit Bankgæld Gæld i alt Producenter der hjemmeblander foder, har i gennemsnit haft ca. 3,4 % mere gæld pr. slagtesvin end producenter der indkøber foder. Dette svarer til, at en bedrift med producerede slagtesvin har haft ca. en halv mio. kr. mere gæld. Umiddelbart virker det ikke så højt, da et male-/blandeanlæg koster omkring en halv mio. kr., mens kornopbevaring i silo kan kræve en investering på ca. to mio. kr. Hertil kommer, at hjemmeblandere har 5 % mere jord pr. slagtesvin. Den reelle forskel i investering til kornopbevaring mellem hjemmeblandere og indkøbere af foder er dog vanskelig at fastslå i dette datamateriale. Den forholdsmæssigt lille forskel i gæld pr. slagtesvin kan skyldes tre årsager, eller en kombination af flere af årsagerne: 1) Producenter der indkøber færdigfoder har også investeret i kornopbevaring. 2) Producenter der hjemmeblander foder har på forhånd været lidt mere konsoliderede i gennemsnit. Det er sværere at foretage en investering på f.eks. 2,5 mio. kr. hvis man på forhånd har høj gæld. 3) Hjemmeblanding af foder har givet en højere indtjening over tid, hvilket betyder at producenterne har haft mulighed for at nedbringe en del af gælden. En producent med producerede slagtesvin, der tjener 19 kr. mere pr. slagtesvin før finansiering, eller kr. i alt, vil tjene ca. 1.3 mio. kr. mere over en periode på 10 år, forudsat 4 % i rente, hvis han alene skal betale en udgift på kr. til male-/blandeanlæg. Skal han derimod betale 2,5 mio. kr. fordi der købes kornopbevaring, vil han få en akkumuleret indtjening på kr. 15

16 Producenter der hjemmeblander, har i gennemsnit haft højere realkreditfinansiering, hvilket muligvis skyldes det større jordareal, som en del af forklaringen på de relativt lavere finansieringsomkostninger. Rentesats Det er muligt ud fra regnskabsdatabasen, at give et skøn for den betalte gennemsnitsrente for overordnede finansieringskilder. Renten beregnes som årets renteudgifter divideret med gennemsnit af primo og ultimo gælden. Renten på især bankgæld er således meget følsom overfor ændringer i gæld hen over året. Producenter der indkøber foder har i gennemsnit lavere korn/foderlager ved status. Det vil sige, at hjemmeblandere har bundet flere penge i lageret på statustidspunktet, og dermed må trække lidt mere på bank/kassekreditten netop på dette tidspunkt. Derved kommer estimatet på rentesatsen muligvis til at blive undervurderet for hjemmeblandere. Renterne er kun beregnet for 2009 og 2010, for de producenter, der har haft mindst 1 mio. kr. i hhv. bank- og realkreditgæld. Tabel 8. Gennemsnitlig rente Finansieringsomkostninger, kr. pr. slagtesvin Hjemmeblandet Indkøbt Forskel Rente på bank- og finanslån samt kassekredit 5,80 % 6,64 % -0,83 % Rente på realkredit (alle typer) 3,56 % 3,55 % 0,01 % Samlet rente (ikke inkl. forpagtning og kursreg.) 3,95 % 4,10 % -0,15 % Regressionsanalyse af den betalte bankrente viser, at større producenter, samt producenter med relativt mere jord, betaler lavere bankrente, hvilket betyder at, korrigeret for netop størrelse og slagtesvin/hektar, bliver renteforskellen -0,66 procentpoint i stedet for -0,83 procentpoint. For realkreditrente samt samlet rente, er det ikke muligt at påvise nogen statistisk signifikant forskel. Det kan konkluderes, at der ikke har været forskel på realkreditrenten mellem de to grupper, men til gengæld har producenter der indkøber færdigfoder, betalt en højere rente på bankgæld, hvorfor den samlede rente også har været højere. Finansieringsomkostninger opsummeret Regnskaberne viser, at bedrifter der hjemmeblander ikke har meget større gæld pr. produceret slagtesvin. Dette til trods for at producenter der hjemmeblander forventes at have investeret i male- /blandeanlæg, og oftere i kornopbevaring, end producenter der indkøber færdigblanding. Endvidere er rentesatsen 0,15 procentpoint lavere i gennemsnit. Alt i alt ser det således ud til, at den øgede indtjening og dermed øgede cashflow og bedre mulighed for at servicere gælden, har haft positiv indflydelse på rentebetalingen. 16

17 Hjemmeblanding af foder og usikkerhed på bundlinjen Tabel 9. Standardafvigelse på økonomiske hovedtal for de to grupper, kr. pr. produceret slagtesvin Standardafvigelse på observationer Variabel Hjemmeblandet Indkøbt Dækningsbidrag i alt Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Driftsresultat Standardafvigelsen er analyseret som resultatet fra den enkelte bedrifts afvigelse fra årets middelværdi. Det vil sige for et 2007 regnskab, er dækningsbidrag pr. slagtesvin fratrukket gennemsnit dækningsbidrag for alle bedrifter i Endvidere er der korrigeret for strukturelle variable. Der er ikke væsentlig forskel på de to grupper, og det kan ikke på denne baggrund konkluderes, at der er større eller mindre økonomiske risici ved at hjemmeblande foder. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at der er lige så stor variation i finansieringsomkostninger, som der er variation i resultat før finansiering. 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Hjemmeblande t foder Indkøbt foder < til til til til til til til 0 0 til til til til til 125 > 125 Figur 3: Resultat af primær drift, afvigelse fra årets middelværdi, korrigeret for dyrket areal og stordriftsfordele. Det bemærkes, at forskellen mellem hjemmeblanding og indkøb af foder udgør en meget lille del af forklaringen på den samlede variation i de økonomiske resultater. Perspektivering Producenter der har male-/blandeanlæg og kornopbevaring, har påtaget sig en risiko på investeringstidspunktet i form af renterisiko samt produktionsmæssige risici. Nærværende analyse har 17

18 vist, at rentabiliteten i at investering i hjemmeblanding af foder har været god, og at bedrifterne i gennemsnit er økonomisk bedre stillet end de der indkøber foder. Deroverfor står, at mange der har brugt færdigblanding, især i starten af den analyserede periode, har været ramt af at kornet er solgt i høst, og foderet indkøbt løbende, hvilket har givet en handelsmæssig risiko. I en periode med stigende priser som årene , har det givet en tab i forhold til de der enten har anvendt eget korn, eller købt korn/foder på kontrakt samtidig med salg af eget korn. Den største risiko ved at hjemmeblande er dermed om kvaliteten af blandingerne er i orden, så der ikke opstår produktivitetstab. I dette datamateriale synes der ikke at være noget mærkbart produktivitetstab som har påvirket det økonomiske resultat. Konklusionen må således være, at investering i hjemmeblanding af foderet på mange bedrifter vil give en økonomisk fordel. Er det et forbigående fænomen, at der er penge at tjene på hjemmeblanding af foder? Producenter med hjemmeblanding af foder har tjent 19 kr. pr. slagtesvin mere på primær drift end producenter der indkøber færdigfoder. Spørgsmålet er så, om det er nok til at retfærdiggøre investering i hjemmeblanderanlæg og eventuelt kornopbevaring. Den økonomiske fordel vil være svingende fra år til år. Prisforholdet mellem korn og fuldfoder er ikke konstant, og hjemmeblandere skal udover indkøb af manglende korn også købe tilskudsfoder eller protein og mineraler. Handelsmæssigt er risikoen ikke afhængig af, om der hjemmeblandes eller der indkøbes foder, men hvor stor en andel af foderet der skal indkøbes. Det bekræftes af, at der i perioden har været en tendens i retning af at hjemmeblandere udgør en stigende andel af bedrifterne. Det viser dog ikke, om der er flere der har investeret i hjemmeblanding af foder eller om dem der hjemmeblander har en større overlevelse. Perioden har været præget af generel dårlig økonomi. Der har i perioden været et historisk dårligt bytteforhold mellem svineafregning og foderpriser. De voldsomme prisstigninger på korn og foder, har muligvis gjort forskellen mellem salgspris på korn og købspris på færdigblanding ekstraordinært høj, da foderstofferne måske har kunnet flytte en del af de øgede omkostninger over på landmændene. Det har i alle fem år i analysen været en økonomisk fordel for gennemsnittet af producenterne at hjemmeblande korn til foder, og der er ikke i perioden en tendens i retning af, at denne fordel skulle være faldende. 18

19 Øvrige faktorer At have male-/blandeanlæg er for mange svineproducenter ikke blot et spørgsmål om besparelser i foderomkostningerne. Der frembringes ofte argumenter om, at hjemmeblandet foder giver bedre mavesundhed pga. mulighed for grovere formaling sammenlignet med færdigfoder. På den anden side er der ekstra arbejde som flere gerne vil være foruden. I nærværende analyse er der kun undersøgt de rent økonomiske faktorer, som kan aflæses i regnskaberne. Det har ikke været muligt at afgøre, om producenter der hjemmeblander foder på forhånd har haft en mere velfungerende bedrift, i forhold til f.eks. lederskab, indtjening eller gæld. Ligeledes kan det ikke afgøres, om producenter der hjemmeblander har jordarealer der ligger mere samlet omkring driftsbygningerne, eller om producenter der indkøber færdigfoder har flere lokaliteter med svin. Disse faktorer bør dog ikke kunne flytte afgørende på konklusionen at hjemmeblanding har givet en økonomisk fordel i perioden. Konklusion På basis af driftsregnskaber er der foretaget en analyse af den økonomisk gevinst for slagtesvineproducenter ved at hjemmeblande foder i perioden Analysen omfatter hele bedriftens økonomiske resultat opgjort pr. slagtesvin produceret årligt. I gennemsnit over de 5 år var dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin 34 kr. (16 øre pr. FEsv) højere for gruppen der hjemmeblandede foder. Denne gruppe havde til gengæld 15 kr. højere kapacitetsomkostninger og afskrivninger. Resultat af primær drift var dermed 19 kr. (9 øre pr. FEsv) højere i gruppen af slagtesvinebedrifter, der har brugt hjemmeblandet foder. Analysen bekræfter dermed resultater fra casestudier og modelberegninger på området. Producenter der hjemmeblander foder, har kun haft lidt højere gæld pr. slagtesvin, og har haft relativt lave finansieringsomkostninger, bl.a. pga. relativt lavere bankfinansiering samt højere indtjening, hvorfor der på driftsresultat pr. slagtesvin har været en forskel på 23 kr. mellem producenter der hjemmeblander og indkøber foder. Det er endvidere blevet undersøgt, om størrelsen af bedriften og om selvforsyning med korn har betydning for økonomien i hjemmeblanding. På forhånd forventes det, at større bedrifter, og bedrifter med høj selvforsyningsgrad, vil have større fordel af hjemmeblandet foder. Dette kan analysen imidlertid ikke bekræfte. Opdelt i to grupper efter størrelse findes fordel ved hjemmeblanding ved begge grupper. Tilsvarende, ved en opdeling i tre grupper på selvforsyningsgrad, målt på dyrket areal i forhold til svineproduktion, er der fundet fordel ved hjemmeblanding for alle grupper, på resultat af primær drift samt driftsresultat. Det ser ud til, at producenter med relativt lidt planteavl, i gennemsnit opnår dårligere salgspriser på markafgrøder, hvilket betyder, at deres bedste alternativ i flere tilfælde er at blive hjemmeblandere. 19

20 Producenter der hjemmeblander foder, har større lager af korn og foder ved status, målt i kr. Forskellen på ca. 40 kr. pr. produceret slagtesvin er dog ikke meget, da det svarer til ca. 13 % af årets foderomkostninger. Det skønnes at gruppen af producenter der hjemmeblander, og som har høj selvforsyningsgrad med korn, i gennemsnit ikke har tilstrækkelig kornopbevaringskapacitet til hele høsten og forbruget, hvorfor der handles en hel del korn. Der er ikke grundlag i datamaterialet for at konkludere, at der er større eller mindre usikkerhed på bundlinjen for producenter der hjemmeblander foder. Der er væsentligt større forskel på resultaterne mellem bedrifterne indenfor de to grupper end på gennemsnittet de to grupper imellem. At hjemmeblande foder er således ikke nogen garanti for et godt økonomisk resultat, idet prisen på foder ikke er den eneste faktor i foderomkostningerne, men skal ses i sammenhæng med forbruget, ligesom omkostninger til foder ikke er den eneste faktor der påvirker dækningsbidraget. Referencer Hansen, B. O.: (2011): Produktionsøkonomi Svin Notat nr. 1125, Videncenter for Svineproduktion Vinter, Jens: (2010): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat nr. 1114, Videncenter for Svineproduktion 20

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE

ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN Støttet af: FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN NOTAT NR. 1415 Kend din fremstillingspris på korn inden du udvider dit areal. Der er stor forskel i fremstillingsprisen på korn og nogle landmænd kan købe kornet

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010

Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 Driftsresultater Foreløbige 24. marts 2010 version 2 v/ Arvo Oinask og Karen Jørgensen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN

VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN VÆRDIKÆDEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1318 Analyser af værdikæden viser at integrerede producenter og slagtesvineproducenter har en højere indtjening og mere stabil indtjening end sohold. Sohold bør

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Sammendrag. Dyregruppe:

Sammendrag. Dyregruppe: NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER

STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER STRATEGI VED HANDEL MED KORN, SOJA OG FODER NOTAT NR. 1303 Det anbefales at svineproducenter handler foder og råvarer mindst to gange om året for at mindske prisudsving i forhold til årets gennemsnitspris,

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 \ 1 / 16 INDHOLD RESULTATOPGØRELSE... 4 Smågriseproducenter... 4 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2015 December 2013 1 / 17 SAMMENDRAG Svineproducenternes driftsresultat for 2013 forventes at blive lavere end 2012, der ganske vist var det

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer

Læs mere

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask

DRIFTSRESULTATER. Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask DRIFTSRESULTATER Foreløbige d. 5. juli, 2010 v/ Arvo Oinask Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Malkekvægbedrifter Produktionsgrundlag

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

DLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 10 Indhold SAMMENDRAG... 3 RESULTATOPGØRELSE... 4 INVESTERINGER, GÆLD, FINANSIERING OG AKTIVER... 7 FØLSOMHEDSBETRAGTNINGER...

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011 Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

Analyse af svineregnskaber 2013

Analyse af svineregnskaber 2013 Årsmøde for svineproducenter 26. februar 2014 Analyse af svineregnskaber 2013 Regnskabsresultater 2013 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2014 (2014-2015) 26. februar 2014 Driftsøkonom Finn Skotte

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

Hvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård. Svinerådgivning Vest. Svinerådgivning Vest.

Hvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård. Svinerådgivning Vest. Svinerådgivning Vest. Hvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård ? Egen produktion af polte Indkøb af polte Masser af diskussioner, men få fakta Hvad viser DB-tjek i perioden 2006-2010? 746 observationer fra besætninger med salg

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat 1 / 14 Sammendrag De fortsat lave svinepriser presser driftsresultatet for de danske svineproducenter. I forhold til seneste indkomstprognose er noteringen dog blevet opjusteret med 35 øre, hvilket bidrager

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2014-2016

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2014-2016 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2014-2016 December 2014 Støttet af: 1 / 14 SAMMENDRAG De stærkt faldende svinepriser, sænker driftsresultatet markant for de danske svineproducenter.

Læs mere

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.

Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Agro Food Park 15 Skejby DK 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 F +45 8740 5010 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Produktionsøkonomi Svin 2012 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2012 Forfattere Forfattere

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2013. Juni 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2013. Juni 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2012-2013 Juni 2012 SAMMENDRAG For 2012 og 2013 ventes det, at resultaterne vil blive væsentligt bedre end i 2011. Dette skyldes forventninger om

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013

INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 INVESTERING I SVINESTALDE 2006-2013 NOTAT NR. 1508 Tal fra Danmarks Statistik og udtræk fra regnskabsdatabasen ø90 viser, at investering i svinestalde er for lav i forhold til at fastholde produktion af

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.

Hvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H. Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn

Læs mere

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste Risikoafdækning Risikostyring er det seneste år kommet i fokus i landbruget grundet de store prisudsving, der har været på råvarer. Tema >> Jens Schjerning, LandboSyd, AgroMarkets >> John Jensen, LandboNord,

Læs mere