Er det. fair? Undervisningsmateriale Fairtrade

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er det. fair? Undervisningsmateriale Fairtrade"

Transkript

1 Er det fair? Undervisningsmateriale Fairtrade

2 Kære læser, Fairtrade er et begreb, de fleste kender til. Men hvad er det egentlig - og hvad dækker det over? Her i denne materialepakke kan du, dine venner eller dine elever få noget af svaret. Vi har samlet en række artikler og cases, der handler om både fairtrade, retfærdig handelspolitik og virksomheders sociale ansvar. Materialepakken kan bruges som oplæg til debat eller som kilde til information. Fairtrade er et vigtigt arbejdsområde for os i Mellemfolkeligt Samvirke. Hvorfor kan du læse mere om i vores forord. God fornøjelse. Med venlig hilsen Mellemfolkeligt Samvirke

3 Indhold Et par ord om Fairtrade Fairtrade 1) Hvad er fairtrade? 2) Hvordan virker fairtrade? 3) Case: En fairtrade-bonde i Mellemamerika Retfærdig handelspolitik 1) Hvorfor skal handelspolitik være retfærdig? 2) Hvad har fattigdom og handelspolitik med hinanden at gøre? 3) Hvad betyder handelsaftaler for u-landene? CSR 1) Hvad er CSR? 2) Hvem holder øje med, at virksomhederne opfører sig ordentligt? 3) Hvad betyder dårlig reklame for virksomhederne? 4) Case: Hun syer dit tøj for 25 øre i timen Hvis du vil vide mere...

4 Et par ord om Fairtrade Hvad har Fairtrade, en retfærdig handelspolitik i verden og virksomheders sociale ansvar med hinanden at gøre? Og hvad har det med os at gøre? Egentlig er det indlysende, selvom u-landene kan virke langt væk: At vi er forbundet med mennesker, der lever på den anden side af kloden. At vi deler skæbne og fremtid med dem på godt og ondt. Vi bliver mindet om det, når vi ser billeder fra den seneste katastrofe, og vi sms er 100 kroner ind til mad og tæpper til de tusinder, der er sendt på flugt. Vi husker på det, når fundamentale friheder er under pres. Og når danske soldater bliver dræbt langt væk i fremmede lande. Så ved vi, at vi deler skæbne med mennesker, hvis livsvilkår er grundlæggende forskellige fra vores. Verden er blevet globaliseret, og det, vi gør herhjemme, påvirker det, der sker derude i verden. På samme måde påvirker det, der sker ude i verden, os herhjemme. Men tanken kan alligevel være svær at fatte. Især når det kommer til vores dagligdag. Vi glemmer ofte, hvordan verden hænger sammen, når der er tilbud på kaffe. Og når tøj, mobiltelefoner og rejser kastes i nakken på os, uden at vi tjekker, under hvilke forhold det er produceret. Når vi får opgørelsen over afkast fra pensionskassen, og glæder os over udbyttet uden at skele til hvilke investeringer, der har givet os et overskud. Det er dyrt at opretholde vores moderne livsstil, og når vi kan spare, gør vi det. Vores politikere glemmer det også, når de overser sammenhængen mellem det, vi gør herhjemme, og fattigdom i u-landene. Det sker fx, når de forhandler handelsaftaler med Afrika og Mellemamerika. Så åbner de fattige lande deres markeder for vores varer og tjenesteydelser og vice versa. Men konkurrencen er ulige, og de fattige landes varer og tjenesteydelser kan hverken klare sig ude eller hjemme. Det sker også, når politikerne undlader at lave international regulering, som skal sikre, at multinationale virksomheder ikke køber råvarer i u-landene, som er udvundet på umenneskelig vis. Til gengæld bliver de danske og internationale virksomheder, der handler med u-landene eller bruger deres arbejdskraft, mindet om sammenhængen, når de nu og da optræder på forsiden af aviserne med skandalehistorier om, hvordan bademåtter eller t-shirt er blevet lavet af mennesker, der fx er underbetalte, børn eller arbejder med stærkt livstruende kemikalier. I Mellemfolkeligt Samvirke arbejder vi med en bred vifte af emner, der alle sammen handler om at bekæmpe fattigdom gennem indflydelse til verdens fattige fattigdom er forbundet med magtesløshed og mangel på indflydelse. Vi bekæmper fattigdom ved at sikre verdens fattige og marginaliserede øget politisk indflydelse lokalt, nationalt og internationalt. Vi arbejder også gennem langsigtet udviklingsarbejde, det direkte møde mellem mennesker, uddannelse og viden, og med kampagner. Og vi er en aktiv del af ActionAid International - en international bevægelse af engagerede mennesker, der bekæmper fattigdom og skaber forandring og udvikling. Fairtrade, retfærdig handelspolitik og virksomheders sociale ansvar er en vigtig del af dette arbejde. Vi håber, at dette infomateriale vil inspirere til at forstå sammenhængen.

5 Hvad er fairtrade? Case: En fairtrade-bonde i Mellemamerika

6 Mærkningsordningen Fairtrade er et helt konkret og bogstaveligt mærke, som varer fra u-landene får, når produkterne er blevet lavet fair. For dig som forbruger, betyder mærket, at du køber varer, der sikrer fattige producenter og arbejdere i udviklingslandene bedre vilkår. Dine fairtrade -varer er skabt af nogle af verdens fattigste bønder, som har fået en mindstepris for deres produkter, og at arbejderne bag produktet - på fx kaffe-, kakao- eller teplantager -skridt for skridt får forbedrede arbejdsforhold. Både bønder og arbejdere i produktionen får desuden penge til projekter i lokalområdet, og miljøet skånes. Betegnelsen Fairtrade bruges fælles af flere mærkningsordninger: Fairtrade Mærket Danmark (tidligere Max Havelaar), WFTO, Rainforrest Alliance. Den mest kendte og den største er Fairtrade Mærket Danmark. Fairtrade Mærket er en international mærkningsordning, der hverken producerer eller sælger varer. Men fairtrade er også mere end blot varer. Begrebet dækker over en bred social bevægelse af folk, organisationer, store og små projekter, der forsøger at fremme social bæredygtig samhandel. Fairtrade-bevægelsen Fairtrade-familien dækker i dag over både byer, øer og lande, som har fået certifikat på, at de støtter en mere retfærdig verden. Bevægelsen begyndte i den lille by Garstang i England i 2000, der blev verdens første Fairtrade By. Siden er over 500 byer i verden er fulgt i dens fodspor og er nu Fairtrade Byer. De fleste Fairtrade byer findes i England, men alene i Sverige er der 23 byer. Og bevægelsen strækker sig fra Rom til San Francisco. I 2008 blev Skotland verdens første Fairtrade Nation. København blev Danmarks første Fairtrade-by i På rådhuset i København betyder den nye titel, at der nu altid serveres Fairtrademærket kaffe, te og sukker. Ydermere er 10% af kommunens samlede forbrug af kaffe Fairtrade-mærket. Som Fairtrade By forpligtiger København sig også til at arbejde for at, byens butikker, cafeer og lokale arbejdspladser sælger eller indkøber fairtradeprodukter. 1 Fairtrade-mærket Hvad er fairtrade? Fairtrade er faktisk to ting: En mærkningsordning og en social bevægelse. FAKTA Kriterier for at blive Fairtrade By i Danmark En Fairtrade By er en status man kan få tildelt af Fairtrade Mærket Danmark. For at blive Fairtrade By skal følgende kriterier opfyldes: 1. Kommunen skal tage en politisk beslutning om, at der bliver serveret Fairtrade-mærket kaffe, -te og -sukker på rådhuset. 2. Kommunen skal nedsætte en styregruppe, der sikrer arbejdet omkring Fairtrade By. 3. Fairtrade-mærkede produkter skal være tilgængelige i butikker, på caféer og restauranter. 4. Kommunen skal arbejde for, at Fairtrade-mærkede produkter skal bruges på et vist antal offentlige og private arbejdspladser. 5. Kommunen skal have en aktiv informationsindsats om fairtrade over for borgere og erhvervsliv.

7 Case - En fairtrade-bonde i Mellemamerika Emeldas fornemmelse for sikkerhed Emelda Rayo dyrker kaffe i Nicaragua. Hendes hverdag ligner så mange andre kvinders, men alligevel er der noget anderledes. Hun føler sig nemlig sikker. Af Christian Korsgaard, informationsmedarbejder, MS Mellemamerika Hanen har endnu ikke gnedet søvnen ud af øjnene, når Emelda Rayo svinger benene ud over ægtesengen i den lille landsby La Reyna i det nordlige Nicaragua. Jeg er normalt oppe klokken fire om morgenen. Så plejer jeg at ligge og lytte lidt til radio, og omkring halv fem tænder jeg op i ildstedet, maler majs til tortillas og så spiser vi morgenmad. Her på landet går man normalt i marken klokken seks om morgenen, og når min mand og arbejderne er gået, så plejer jeg at rydde lidt op og gøre rent i huset. Omkring klokken halv ni går jeg ud i marken til de andre, forklarer Emelda Rayos, mor til otte børn og ejer af det der svarer til to fodboldbaner med kaffe. Vi kommer tilbage fra markerne ved middagstid, og så skal jeg have lavet frokost. Bagefter vasker jeg tøj og omkring klokken seks plejer vi at spise og slappe af, som regel foran fjernsynet. Jeg plejer at se min telenovela, det er sådan set det eneste vi kan se herude på landet. Ved nitiden er jeg i seng, senest klokken halv ti. Jeg synes faktisk, at jeg har en travl dag, siger Emelda. Den store forskel På mange punkter ligner Emeldas hverdag den som de fleste kvinder lever på landet i det mellemamerikanske land. Tidligt op, lave mad, gøre rent, vaske tøj, arbejde i marken, passe børn, servicere manden og så i seng igen. Men på et enkelt punkt er der nu alligevel en stor forskel. Om eftermiddagen, når jeg kommer hjem fra marken, så plejer jeg at gå til møder eller kurser i kooperativet, forklarer Emelda, som prioriterer opgaverne i sit kooperativ Danilo González ganske højt. Det er der en ganske særlig grund til. Kooperativet giver nemlig mulighed for at sælge kaffehøsten til en bedre og fair pris. I midten af 1990 erne kom der for første gang nogen her til kooperativet og talte om fairtrade. Dengang solgte vi vores kaffe til en rigtig dårlig pris til de første opkøbere der kom forbi, så vi var aldrig sikre på om vi fik den rette pris eller om vi overhovedet kunne sælge kaffen, husker hun. Men så mødte den lokale bondeorganisation

8 op med nogle gæster, som fortalte om fairtrade, om bonusordninger og om at være sikker på at få en ordentlig pris for kaffen. Den tanke kunne Emelda ganske godt lide. Kommer flere til gode Der var selvfølgelig nogle som ikke synes det var så god en idé, men jeg troede nu på det fra starten. De første år solgte vi al vores kaffe via fairtrade markedet og det gik ganske godt. Men på et tidspunkt fik vi besked på, at de nu kun ville købe en tredjedel af vores kaffe som fairtrade. I stedet for ville de købe kaffe fra flere kooperativer, så flere mennesker kunne nyde godt af den gode pris, fortæller Emelda, som dengang var lidt bekymret for, at hun pludselig kun kunne sælge en lille del af høsten som fairtrade. Men jeg kan godt se, at ordningen på den måde kunne komme flere til gode, siger hun. Med de seneste års stigende efterspørgsel på fairtrade kaffe har det dog forandret sig en del, og Emelda sælger i dag firs procent af sin kaffe i fair trade systemet: Det kommer os bestemt til gode, også fordi vi bruger vores fair trade bonus på eksempelvis sociale projekter i landsbyen, som for eksempel skoler, veje eller andet som kan gøre livet nemmere for os. Vi er selv med til at bestemme hvad pengene skal bruges til, og det er en af de ting jeg godt kan lide; at vi er med til at bestemme. Sikkerheden giver stabilitet Jeg har aldrig fortrudt at vi gik med i fairtrade ordningen. Min arbejdsdag er måske ikke så meget anderledes end så mange andre kvinders her på landet, for kaffen skal passes på samme måde, uanset om man dyrker konventionel kaffe eller fairtrade kaffe. Den store forskel ligger i sikkerheden, forklarer Emelda. Vi kender prisen og det giver os en sikkerhed, så vi tør kaste os ud i projekter der kræver en stabil indkomst. Jeg tror, at der hvor jeg klarest fornemmer at fairtrade har gjort en forskel, er i hjemmet og i forhold til mine børns uddannelse. Alle Emeldas otte børn har gået i skole og taget en uddannelse. Seks er i dag flyttet hjemmefra, og Emelda forklarer med stolthed i stemmen, at de har jobs og klarer sig på grund af den skolegang de har fået og som er et direkte resultat af den fairtrade bonus som i årevis har gjort det muligt at købe bøger, kladdehæfter, uniformer og andet til de mange skolesøgende børn. Mit hus er et andet konkret resultater. Jeg betalte kroner for det for ti år siden og har betalt af på det siden. Nu mangler jeg kun én betaling, så er huset mit. Jeg ville aldrig have turdet tage sådan et lån, hvis ikke det var fordi jeg var sikker på min pris. Aldrig. Vidste du at... Max Havelaar denne sommer har skiftet navn. Nu hedder mærkningsordningen for Fairtrade i stedet Fairtrade-mærket. Udover navnet er alt som det plejer: Bønderne er sikret en minimumspris for deres råvarer samt en bonus, som investeres i fællesskab. Og arbejderepå plantager får skridt for skridt forbedrede arbejdsforhold. Eller at... I 2010 steg salget af Fairtrade-mærkede varer herhjemme med 15%. Læs mere om mærket og de over 400 produkter, der nu bærer mærket, på PS...

9 Retfærdig handelspolitik 1) Hvorfor skal handelspolitik være retfærdig? 2) Hvad har fattigdom og handelspolitik med hinanden at gøre? 3) Hvad betyder handelsaftaler for u-landene?

10 1 Hvorfor skal handelspolitik være retfærdig? Nej tak til jungleloven Når alle grænser er åbne, og man må handle frit, vil de stærkeste overleve. Derfor skal handelspolitik være retfærdig Af Helle Løvstø Severinsen, koordinator for retfærdig handelspolitik, Mellemfolkeligt Samvirke Forestil dig dengang, du var barn og lavede loppemarked på villavejen med dit legetøj. To kroner for en hoppebold, og en ti er for let brugt hulahopring. Men pludselig tropper en konkurrent op. Nabodrengene. På deres bord er en splinterny mini go-cart med fjernstyring. Og prisen er helt i bund. Det kan da umuligt betale sig, synes du. Men køberne giver hellere 15 kr. for en ny go-cart end 10 kr. for din hulahopring. Ulige vilkår Nogenlunde sådan fungerer den kontroversielle landbrugsstøtte, som Danmark er en del af gennem EU. Støtten gør det muligt at sælge dyrt producerede varer billigt på verdensmarkedet, fordi producenterne får et klækkeligt tilskud hjemmefra. Det gør deres konkurrenter fra fattige lande derimod ikke. Derfor bliver det svært at prissætte fx bomuld fra Zimbabwe, så prisen dækker produktionsomkostningerne, når det skal konkurrere med støttet bomuld fra USA. Konsekvens: Fattige bønder bliver endnu mere fattige, og visse steder bliver den lokale produktion endda helt ødelagt, viser undersøgelser lavet af FN s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO. Og når prisen på råvarer samtidig falder, mens forarbejdede varer stiger i pris, vokser forskellen mellem rig og fattig, fordi forarbejdningen sker i den rigere del af verden. Handel giver udvikling Både verdenshandelsorganisatonen WTO og EU siger, at handel bør være et værktøj for udvikling. Det betyder noget for alle. De fattige får økonomisk udvikling. De rige er afhængige af mad, tøj, vand, telekommunikation osv. Men der er lang vej at gå, før handel bliver en løftestang for udvikling. Landbrugsstøtten står som sagt i vejen, andre knaster er fx de særlige beskyttelsesforanstaltninger (Special Safeguard Me-

11 chanism, SSM): Fattige lande ønsker sig en midlertidig told på varer for at kunne stoppe en pludselig importbølge af billige varer fra de rigere lande. Men de har fået nej. Mange billige landbrugsvarer kan lyde som en god ide i et fattigt land, men problemet er, at ca. 70% af befolkningen her lever af at producere landbrugsvarer. Hvis de bliver underbudt, må de lukke butikken. Og hvordan skal de købe medicin, elektricitet osv. uden en indkomst? Ja til særhensyn Løsningen på problemerne er ikke ligetil. Men MS mener, at det i bund og grund handler om at se i øjnene, at fattige og rige producenter har brug for forskellige betingelser og støtte. Hvis alle grænser er åbne, så gælder jungleloven, og de rige vinder. Derfor skal der løsninger til, som anerkender, at aktørerne har forskellige udgangspunkter og derfor skal behandles forskelligt for at blive lige parter. Hjælp med modhager Der bliver forsøgt på at tage hånd om problemet. En metode hedder Bistand til handel (Aid for Trade, AfT), som går ud på at lette vejen for de fattige lande til at kunne klare sig på det globale marked. For der stilles mange krav, som en del ikke kan honorere. Fx om hurtig transport (infrastruktur), kølefaciliteter, ordentligt papirbureaukrati, sundhedsstandarder osv. AfT vil også kompensere for de indtægtstab, udviklingslande får, når de fjerner toldbarrierer. Men der er ikke faste aftaler om, hvor store beløbene skal være. FAKTA Subsidier Subsidier er navnet på en økonomisk støtte betalt til virksomheder, landbruget eller den økonomiske sektor fra staten. Subsidier gives fx for at forhindre landbrugets eller industriens tilbagegang eller for at forhindre en stigning i deres produkters priser eller simpelthen for at tilskynde dem til at ansætte flere medarbejdere. Subsidier kan tilskynde øget eksport, holde prisen på fødevarer nede, især i byområder, eller tilskynde udvidelsen af landbrugsproduktion til at styrke fødevaresikkerheden i landet. WTO Verdenshandelsorganisationen (WTO) er organisationen, der har ansvar for at koordinere internationale handelsrelationer i verden. Den skaber mulighed for at alle medlemslande kan diskutere og lave aftaler for at reducere handelshindringer og tilbyder i øvrigt en juridisk og institutionel struktur til at implementere og overvåge aftalerne. WTO s mål er at hjælpe vare- og serviceproducenter, eksportører og importører til frit at kunne udføre deres forretninger. Aid for Trade Aid for Trade betyder støtte til handel, og er et program i WTO der har til formål at hjælpe udviklingslande, især mindst udviklede lande, i at udvikle handelsrelaterede behov som f.eks. en bedre infrastruktur. Det er nødvendigt for at kunne få gavn af WTO-aftalerne.

12 2 Hvad har fattigdom og handelspolitik med hinanden at gøre? Sulten efter retfærdighed De vestlige landes unfair handelspolitikker skaber fattigdom og sult i u-landene. Af Ulrikke Moustgaard Hvorfor kan Afrika ikke brødføde sig selv? Det spørgsmål stillede BBC s Afrikaredaktion sine læsere af redaktionens internetnyhedsportal i efteråret Anledningen var, at FN s fødevareprogram WFP netop havde offentliggjort nye tal, der viste, at der hver eneste dag i Afrika dør afrikanere af sult og fattigdom. Og at en omfattende fødevarekrise og hungersnød netop havde raset i et af Afrikas allermest fattige lande, Niger, hvor høsten var slået fejl, græshoppesværme havde invaderet landet, regeringens madlagre var opbrugt og befolkningen var underernæret og desperat efter mad. Flere afrikanske debattører kastede sig ud i et svar. Nogle pegede på uduelige og korrupte afrikanske regeringer. Andre på problemerne med at få et banklån, hvis man er bonde. Men rigtig mange skød på Vesten og de stopklodser, vestlige lande sætter i Afrika med deres unfair handelspolitikker. Afrika kan overvinde sulten, hvis den vestlige verden laver deres handelspolitik om, lød det fra læser i Ghana. Afrika er et af verdens rigeste lande, når det kommer til natur- og menneskelige ressourcer. Det er urimeligt, at de bønder, der arbejder hårdest, ikke drager fordel af det. Afrika er sulten, fordi de fleste landsbrugs- og handelspolitikker ikke er til bøndernes fordel, mente en gambianer. Og en afrikaner bosat i Canada kom med denne skarpe kommentar: Årsagen til at Afrika ikke kan producere nok mad skyldes unfair handelspolitikker i Vesten. Hvordan kan EU retfærdiggøre sine landbrugsstøtteordninger, der giver en ko to dollar om dagen at leve for, når de fleste fattige afrikanere må leve for under én dollar om dagen?

13 Da tomaten gik i stå Afrikanerne har noget at have deres harme i. Der findes flere hårrejsende eksempler på, at vestlig handelspolitik har ødelagt afrikanske bønders og madproducenters livsgrundlag. Fx i Ghana. I midten af 1990 erne var tomater en blomstrende fødevareproduktion i Ghana, fortæller organisationen Third World Network, der arbejder med udviklingsspørgsmål. Men så begyndte europæere at dyrke tomater med klækkelig EU-landsbrugsstøtte og eksportstøtte som hjælp. Det fik billige europæiske tomater til at invadere det ghanesiske marked, så de lokale tomatproducenter måtte slukke og lukke. Selv tomatpure på dåse fra EU oversvømmede landet. Samme triste skæbne fik ris og fjerkræ i Ghana. Mens ghaneserne for 30 år siden var selvforsynende med ris, er situationen i dag, at op mod 65 % af den ris, der koges i de ghanesiske hjem, er importeret. Fx fra USA som giver sine risproducenter statsstøtte. Og fjerkræ, der spises i Ghana, er i stor grad frostvarer, der kommer fra EU med gode støtteordninger på bagen og ikke fra de ghanesiske fjerkræsproducenter, der ellers har leveret kyllinger og hønsekød til landet i årtier. Men problemet i Ghana er ikke kun USA s og EU s støtteordninger til deres egne landmænd og fødevareproducenter. Problemet er i lige så høj grad den ghanesiske støtte- og afgiftspolitik. Krav om frit marked Tidligere kunne ghanesiske landmænd fx få økonomisk hjælp til gødning, de var garanteret minimumspriser på ris og kornprodukter, de havde adgang til statsstøttede kreditordninger og et statsligt system sørgede for både salgskanaler og støtte til såsæd. Der var også importafgifter, der beskyttede det ghanesiske marked. Men alt det blev lavet om, da Ghana måtte låne penge af Verdensbanken og Den Internationale Valutafond midt i 1990 erne. De krævede som betingelse for lånene, at Ghanas regering lavede sine støtteordninger om. Og at Ghana sænkede sine importafgifter, så markedet kunne blive åbnet for den fri konkurrence. Uden statsstøtte og med unfair konkurrence fra EU og USA, der modsat støttede sine landmænd og fødevareproducenter led tomaten, risen og fjerkræsproduktionen en stærk tilbagegang i Ghana. De ghanesiske varer kunne heller ikke konkurrere på udemarkedet, fordi fx EU havde toldmure. Konsekvensen var, at varer fra EU og USA væltede ind. Mælkepulver fra Holland, spagetti og dåsetomater fra Italien, sukker fra Frankrig, kiks og småkager fra Danmark, ris og majs fra USA er nogle af de eksportstøttede varer, der præger hylderne i de ghanesiske supermarkeder, som det lød fra Kaj Lund Sørensen, landbrugslærer og aktiv i MS i et indlæg i Weekendavisen i 2005, efter han

14 havde arbejdet i Ghana. Især nedgangen i risproduktionen, der traditionelt var en væsentligt indkomstkilde for mange ghanesere, har kunnet mærkes i landet. I 2009 forsøgte den ghanesiske regering dog at hjælpe bønderne ved at forbyde import af tomatpasta på dåse. Vesten skaber sult Selvom afrikanere i Ghana nu kan købe billigere europæisk og amerikansk frost- og dåsemad, er det ikke en gevinst for landet. Folk har mistet arbejde og indtægter på den ulige konkurrence. Og sådan er det i mange andre afrikanske lande og andre lande i fx Mellemamerika og Asien. De vestlige handelspolitikker ødelægger den økonomiske udvikling i u-landene og skaber både fattigdom, sult og underernæring. Sådan lød konklusionen fra to internationale organisationer, der sammen udgav en rapport om den globale fødevarekrise i maj De to organisationer CIDSE, som er en international alliance af katolske udviklingsorganisationer, og IATP, som er et internationalt institut, der arbejder for bæredygtig og retfærdig handelspolitik mener, at det er EU s og USA s skyld, at verden i 2008 oplevede en eskalerende fødevarekrise. Og de kræver derfor handling fra politikernes side handling, der tager hensyn til de millioner af småbønder i u-landene, som rammes af de vestlige støtteordninger, og som betaler prisen med sult. En milliard mennesker, der sulter, burde være grund nok til at sætte gang i noget seriøs handling, sagde Bernd Nilles, generalsekretær i CIDSE, da rapporten udkom. Problemet fortsætter Da læserne af BBC s Afrikaredaktion i 2005 kunne give deres besyv med på fødevaremanglen i regionen, var problemet allerede stort. Siden er det ikke blevet mindre. Ifølge FN s Fødevare- og landbrugsorganisation FAO s tal er der i millioner flere mennesker, der sulter, end i Én ud af seks mennesker i verden i dag lider ifølge FAO af sult. Og det kan få alvorlige konsekvenser. En sulten verden er en farlig verden, sagde Josette Sheeran fra FN s Fødevareprogram i juni Uden mad har folk kun tre muligheder: De kan gøre oprør, de kan immigrere, eller de kan dø. Ingen af delene er acceptable løsninger. Den globale finanskrise har ikke bedret tingene. Tværtimod har krisen fået de vestlige lande til at rykke endnu tættere sammen for at sikre sig, at deres produkter kan blive solgt og generere indkomst for den vestlige befolkning. Fx har EU i kølvandet på finanskrisen introduceret øget eksportstøtte på mejeriprodukter. Det sker til stor skade for de mejeriproducerende lande i fattigere dele af verden.

15 3 aftaler Hvad betyder handelsfor u-landene? Folket mod frihandel Vejblokeringer og strejke. Millioner i Mellemamerika kæmper mod frihandel på tværs af alder, køn og tro Af Ulrikke Moustgaard, journalist FAKTA Dørene var lukkede, da USA og de mellemamerikanske regeringer for fem år siden lavede en historisk frihandelsaftale. Mottoet hed demokrati, stabilitet og bekæmpelse af fattigdom. Men det troede millioner af mellemamerikanere ikke på. Udenfor de bonede gulve steg protesterne i styrke. Miljøforkæmpere, fagforeninger, studerende, bønder, kirkesamfund, kvindebevægelsen, de indfødte folk og mange flere gik sammen for at markere deres frygt: At deres livsvilkår ville blive ramt hårdt, når de fx ville få tilbudt amerikanske varer til spotpris, fordi importafgifterne blev fjernet. Derfor blev der strejket, arrangeret massedemonstrationer i alle lande, blokeret motorveje og besat lufthavne og gader. Nu er det EU Kvinder i Honduras markerede Kvindernes Internationale Kampdag med en protestmarch. I Costa Rica tvang en strejke i telegrafvæsenet og elsektoren regeringen til at holde en pause fra forhandlingerne. I El Salvador trængte vrede demonstranter ind i præsidentpaladset. Protesterne var forgæves. I maj 2004 kom CAFTA officielt til verden. Men kampånden lever endnu. Nu gælder det EU og EU s handelsaftaler med Mellemamerika og folket er igen gået på gaden. Ligesom sidst er frygten, at de eneste, der vil vinde på aftalen, er store europæiske virksomheder, der vil få fri adgang til de mellemamerikanske markeder. Grundlæggende mener vi, at frihandelsaftaler mest ligner aftaler om frie investeringer, siger Jesús Garza fra den honduranske organisation CHAAC Frihandelsaftaler Frihandelsaftaler skal øge handel mellem lande ved hjælp af afskaffelse eller sænkning af handelsbarrierer som importtold, landbrugsstøtte, osv. Mange internationale analyser argumenterer for, at international handel uden disse barrierer skaber mere indkomst og derfor udvikling. Frihandelsaftaler kan laves mellem to lande (f.eks. USA og Australien) eller mellem to regioner (f.eks. EU og AVS-landene, som er EU s tidligere kolonilande), det kaldes en bilateral aftale. Frihandelsaftaler kan også blive lavet mellem adskillige lande på samme tid (som f.eks. i WTO, Verdenshandelsorganisationen.), det kaldes en mulitilateral aftale. CAFTA Central American Free Trade Agreement (CAFTA) er en frihandelsaftale mellem USA og Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Den Dominikanske Republik. Den omfatter 37 millioner mennesker i Mellemamerika. Aftalen blev indgået i Formålet er at mindske handelsbarrierer for varer og tjenester mellem USA og Mellemamerika.

16 Socialt ansvar 1) Hvad er CSR? 2) Hvem holder øje med, at virksomhederne opfører sig ordentligt? 3) Hvad betyder dårlig reklame for virksomhederne? 4) Case: Urimelige arbejdsvilkår

17 1 Hvad er CSR? Sovepude eller succeshistorie? Corporate Social Responsibility...øhh, hvad for noget? Alle taler om det, men hvad går det ud på - og virker det? Af Ulrikke Moustgaard, journalist Når du spiser chokolade, har nogen i et udviklingsland plukket kakaoen og forarbejdet den. Og når du køber nyt tøj, er stoffet blevet farvet og syet af nogen, der sidder i den anden ende af verden. I dag hænger verden sammen på kryds og tværs, men hvordan kan man sikre sig, at chokoladen, man putter i munden, ikke er lavet af 4-årige afrikanske børnearbejdere, eller at den nye bluse ikke er blevet farvet med giftige kemikalier af en asiat, der arbejder i døgndrift til en så ussel løn, at hun ikke kan forsørge sin familie? Et muligt svar ligger gemt i de tre bogstaver CSR. God opførsel Corporate Social Responsibility (CSR) kan på dansk oversættes til virksomheders sociale ansvar, og det betyder kort og godt, at virksomheder skal opføre sig ordentligt. Både herhjemme og i udlandet. De skal fx sikre, at der ikke foregår krænkelser af menneskerettighederne, at der udbetales en anstændig løn, og at de ansatte har ordentlige arbejdsvilkår og et sundt arbejdsmiljø. For selvom masser af organisationer og fagforbund holder øje, kan ingen vide sig sikker på, at arbejdere i verdens fattige lande bliver behandlet anstændigt, hvis ikke virksomhederne selv er med på at tage et ansvar. Det er jo dem, der har fingrene direkte i jorden. Dem, der køber kakaoen til chokoladen eller betaler den indiske underleverandør for tøjet til de danske butikker. I dag har enhver virksomhed med respekt for sig selv derfor en CSR-politik. Forbrugerne kræver etik, moral og rene hænder hos dem, de køber varer af. FN og EU lægger også pres på virksomhederne. Så er CSR en succeshistorie, der nu garanterer fair behandling af arbejdere i udviklingslandene? Nej, mener mange.

18 Gratis tagselvbord Hvad hjælper det, at en dansk virksomhed laver frivillige aftaler om at opføre sig pænt, når der ingen sanktioner er, hvis de bryder aftalen? Eller når internationale konkurrenter på det globale marked er ligeglade med socialt ansvar? En af de nye storspillere på verdensmarkedet er Kina, som har foden godt inde i Afrika. Det er velkendt, at Kina lægger mere vægt på profit end på menneskerettigheder. Derfor kalder nogle i dag CSR for Corporate Self Regulation - et slags tagselvbord for virksomheder, der kvit og frit kan kalde sig etiske på papiret. Ingen tjekker dem jo. CSR-politikker er i en række tilfælde bare udstillingspynt. Virksomheder kan sige, de vil være gode ved mennesker, dyr og miljø. Men det overholdes ikke i virkeligheden, heller ikke når overtrædelserne afsløres, siger Trine Pertou Mach, forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke. Politisk ansvar MS ønsker sig helt andre virkemidler. International lovgivning, bindende aftaler og mulighed for at kunne straffe lovbrydere. Et adfærdskodeks kan ikke erstatte globale færdselsregler for miljø, demokrati og menneskerettigheder, siger Trine Pertou Mach. Flere taler også om, at man bør bytte begrebet Corporate Social Responsibility ud med ordet Corporate Social Accountability. Det signalerer nemlig, at det ikke alene er virksomhedernes ansvar at sørge for ordentlige forhold. I sidste ende er det regeringerne i Danmark og ulandenes ansvar at sikre borgerne ordentlige arbejdsvilkår. FAKTA Corporate Social Responsibility, CSR CSR betyder virksomheders sociale ansvar og handler om de etiske og sociale tiltag, som virksomhederne foretager sig. De skal naturligvis overholde loven og de internationale konventioner, men udøver også deres csr-politik ved fx at tilbyde sundhedsforsikring til deres medarbejdere eller ved at støtte et lokalt socialt arbejde, miljøinitiativer mv. Der er stor forskel på virksomheders csr-politik, så derfor er det interessant at kende indholdet og ikke blot at konstatere, at der findes en csr-politik. Filantropiske forfædre Det er ikke nogen nyhed, at virksomheder udviser et socialt engagement. Helt tilbage til tallet, da den industrielle revolution begyndte, har enkelte virksomhedsejere med filantropisk sans sørget for at bidrage til fx skoler i de lande, de fik råmaterialer fra. Herhjemme var dansk landbrug tilbage i 1960 erne med til at starte landbrugsskoler og bygge sundhedscentre i Tanzania. Men det er først indenfor de seneste år, at man for alvor er begyndt at tale om, at erhvervslivet spiller en stor rolle for bæredygtighed og menneskers livsvilkår i verden. Kært barn har mange navne CSR forbindes også med: Virksomhedsetik, bæredygtig udvikling, det rummelige arbejdsmarked, Triple Bottom Line og stakeholder relations FN og CSR: FN s Global Compact er verdens største initiativ for virksomheders samfundsmæssige ansvar. Det internationale initiativ har til hensigt at inddrage private virksomheder i løsningen af nogle af de store sociale og miljømæssige udfordringer, som følger med globaliseringen.

19 Liberalister kan ikke lide CSR Virksomheder skal tjene penge - ikke andet. Sådan lyder kritikken af CSR fra liberalister. The business of business is business, som et berømt citat fra den amerikanske økonom og Reagan-rådgiver Milton Friedman lyder. Den tredobbelte bundlinje Et af tidens mest populære begreber i virksomheder, der vil være ansvarlige og bidrage til en bæredygtig verden. Det blev opfundet af det engelske konsulentfirma SustainAbility og dækker over tre P er: People, Planet, Profit. Virksomheder skal virke ansvarligt både når det gælder mennesker, miljøet og økonomien. Midlet er fx en CSR-politik. I Danmark er især Novo Nordisk kendt for at arbejde efter princippet. ILO I Den Internationale Arbejdsorganisation (The International Labour Organization) er de internationale arbejdsstandarder fastsat. De skal implementeres i medlemslandenes nationale love. Standarderne skal sikre at økonomisk vækst og udvikling går hånd i hånd med anstændigt arbejde. De sikrer at regeringer og arbejdsgivere undgår fristelsen at sænke arbejdsstandarder i forhåbning om, at det kunne give en fordel i international handel. Nogle af emnerne dækket af de internationale arbejdsstandarder er: Frihed til forsamling Kollektive overenskomstforhandlinger Tvangsarbejde Børnearbejde Løn Arbejdstid Arbejdssikkerhed og sundhed Barsel Indvandreres arbejde Oprindelige folks rettigheder

20 2 Hvem holder øje med, at virksomhederne opfører sig ordentligt? Den bidske vagthund Er der børnearbejde bag en mobiltelefon? Kampagnen MakeITfair holder skarpt øje med fødekæden i elektronikindustrien ligefra produktion til affaldssortering Af Maja Andersen, kampagnekoordinator, Mellemfolkeligt Samvirke Bærebare computere, mobiltelefoner og MP3-afspillere er populære forbrugsgoder, som kendte brands indenfor elektronikindustrien tilbyder os. Men historien bag produkterne er ikke altid lige så tiltalende. Børnearbejde, urimelige arbejdsvilkår og omgang med sundhedsskadelige stoffer er nogle af ingredienserne, man kan finde, hvis man dykker ned i industrien. Det gør vagthundskampagnen Make IT fair. Et fælles europæisk projekt, der sætter kritisk fokus på elektronikproduktionen hele vejen fra udvinding af mineraler i illegale miner i Congo, over lange arbejdsdage og sundhedsskadeligt arbejdsmiljø på de store elektronikfabrikker i Kina, til at produkterne ender som farligt affald i Ghana - efter vi har brugt dem. Make IT fair forsøger at påvirke elektronikfirmaerne til at agere mere etisk og ansvarligt. Det sker gennem direkte henvendelse til firmaerne. Og indirekte ved at mobilisere især de helt unge forbrugere til at udtrykke bekymring over for deres favorit brands. God og dårlig reklame Fx forsøger kampagnen at få alle store virksomheder til at tilslutte sig et sæt principper for udvinding af mineraler, de bruger til produkterne. MakeITfair offentliggør herefter virksomhedernes respons på henvendelsen på kampagnens hjemmeside. Virksomhedernes inddeles i tre kategorier frontløberme, dem midt i feltet og dem der sakker bagud. Det er interessant læsning for forbrugere, der vil vide hvad deres brand fortager sig for at omsætte CSR til virkelighed - og samtidig belønnes de virksomheder, der gør mest, med positiv profilering. Bag MakeITfair står et netværk af europæiske forbruger- og watch-organisationer. MS støtter MakeITfair. Læs mere på FAKTA Danske vagthunde Clean Clothes Campaign støtter tekstilarbejderes kamp for ordentlige forhold på deres arbejdspladser og har afdelinger i hele verden. MS er medstifter af den danske CCC. DanWatch arbejder for menneskerettigheder, fair handel og miljøbeskyttelse. Er en del af internationalt netværk af såkaldte watch-organisationer, der laver research og leverer dokumentation til pressen, som gør det svært for firmaerne at ignorere kritikken. MS er medstifter af DanWatch. Dansk Initiativ for Etisk Handel er et multistakeholder initiativ med fagforeninger, ngo er, brancheorganisationer, offentlige institutioner og virksomheder. Sammensætningen lægger op til dialog og fortrolighed mellem parterne. MS er medlem af bestyrelsen og har mulighed for at vejlede virksomheder til etisk handel.

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort

FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Vi er en Godkendt af By FairtradeBy Vejen til et mere fair danmarkskort Kommunen skal træffe et fair valg Fairtrade By er en del af en samlet kampagne, der inkluderer Fairtrade By, Fairtrade Universitet,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde Interview Heick og Brygmann i Afrika Ingen forældre synes, at deres børn skal arbejde Debatten om børnearbejde er blusset op igen efter en dokumentarfilm om kakaobøndernes levevilkår. Derfor rejste Annette

Læs mere

Fair Trade Fight. Vejen til en bedre verden

Fair Trade Fight. Vejen til en bedre verden Fair Trade Fight Guide Vejen til en bedre verden Mellemfolkeligt Samvirke bekæmper fattigdom med indflydelse til verdens fattige gennem langsigtet udviklingsarbejde, det direkte møde mellem mennesker,

Læs mere

Fair Trade Fight. Vejen til en bedre verden

Fair Trade Fight. Vejen til en bedre verden Fair Trade Fight Guide Vejen til en bedre verden Mellemfolkeligt Samvirke bekæmper fattigdom med indflydelse til verdens fattige gennem langsigtet udviklingsarbejde, det direkte møde mellem mennesker,

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Det var morgenmaden, vi afskaffede

Det var morgenmaden, vi afskaffede Af Peter Bengtsen Foto Villads Engel Det var morgenmaden, vi afskaffede I Uganda har familierne ikke længere råd til at købe brød. Spekulation og tørke kan presse priserne på mad endnu højere op Brød er

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

BÆREDYGTIG KAFFE + + KONTAKT + PRESSE + SPONSORER. Danmarks største festival for global retfærdighed. 21. maj 2011 OM NETVÆRKET BLIV MEDLEM

BÆREDYGTIG KAFFE + + KONTAKT + PRESSE + SPONSORER. Danmarks største festival for global retfærdighed. 21. maj 2011 OM NETVÆRKET BLIV MEDLEM OM NETVÆRKET + KONTAKT + PRESSE + SPONSORER BÆREDYGTIG KAFFE + Danmarks største festival for global retfærdighed PRODUKTER 21. maj 2011 NYHEDER tel 2487 3836 mail info@kaffetekakao.dk ARRANGEMENTER åbningstider

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact.

TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S har som virksomhed tilsluttet sig de Forenede Nationers principper vedr. Global Compact. TEMP-TEAM A/S Danmark, forpligter sig til Global Compact principper, fordi vi ønsker at påminde os

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 PensionDanmark kort fortalt Danmarks største pensionskasse med 600.000 medlemmer

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG SAMFUNDSFAG fsa Eksempel på prøveopgaver SAMFUNDSFAG januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Fedme og overvægt et politisk problem? 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde 1 Fedme

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere