Den kinesiske økonomi og finanskrisen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den kinesiske økonomi og finanskrisen"

Transkript

1 87 Den kinesiske økonomi og finanskrisen Thomas Elkjær, Den danske ambassade i Beijing og Rasmus Tommerup, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 2008 markeredes 30-års-jubilæet for begyndelsen på de økonomiske reformer i Kina, og samtidig bliver styrken af den kinesiske økonomi testet af den globale recession. Den stærke langvarige vækst har fordoblet Kinas økonomi knap hvert ottende år de sidste 30 år, og en stor del af den globale vækst de seneste år er kommet fra Kina. I en situation med global recession kunne en fortsat vækst i Kina derfor delvis understøtte den globale økonomi. Den kinesiske økonomis andel af den samlede verdensøkonomi, målt med markedsvalutakurserne, udgør dog i dag kun ca. 7 pct. mod 2,6 pct. i Til sammenligning udgør Danmark omkring 0,6 pct. og USA omkring 23 pct. af den samlede verdensøkonomi. Den lange periode med høj vækst har, især i de seneste år, ført til teorier om en mulig "afkobling". Kina blev i første omgang ikke ramt særlig hårdt af den nuværende krise. Men i slutningen af 2008 blev den økonomiske situation forværret hurtigt og markant. Da der samtidig var tegn på en indenlandsk afmatning, reagerede myndighederne hurtigt med en massiv vækstpakke og pengepolitiske lempelser. Myndighedernes evne og vilje til at stimulere økonomien kombineret med den betydelige dynamik, der er i den kinesiske økonomi, betyder, at konjunkturerne i Kina formentligt vender tidligere end i de industrialiserede lande. På det mellemlange sigt er der dog en række strukturelle forhindringer for væksten, herunder afbalancering af væksten mod mere indenlandsk forbrug, og bedre udnyttelse af resurserne, herunder arbejdskraft og miljø, samt reformer af den finansielle sektor. Der er således et stykke vej, før den kinesiske økonomi bliver selvbærende. KINAS ØKONOMI Den årlige økonomiske vækst i Kina har de sidste 30 år været gennemsnitligt 10 pct. Samhandlen med udlandet er vokset endnu stærkere. På trods af meget høje investeringer har opsparingen været høj nok til at sikre markante overskud på betalingsbalancen. Det vidner om en dynamisk økonomi, som er blevet hurtigt integreret i verdensøkonomien,

2 88 men også en økonomi med stigende ubalancer, hvor væksten er baseret på eksport og investeringer finansieret ved opsparing. Den økonomiske dynamik er resultatet af mange forhold: økonomiske reformer, stærke traditioner for foretagsomhed, åbning mod omverdenen og globalisering. Mange af reformerne har fokuseret på industrialisering og omfattende privatiseringer, men myndighederne har bevaret kontrollen over nogle sektorer. Statsejede virksomheder skabte således i pct. af værdien i industrisektoren, mens dette tal i 2005 var faldet til 41 pct., ECB (2007). Samtidig blev arbejdsstyrken i de statsejede virksomheder skåret ned fra ca. 80 millioner til ca. 40 millioner gennem afskedigelser, Naughton (2007). Denne udvikling sammen med en gradvis øget adgang for udlændinge til at investere i Kina har ført til, at der er opstået tre meget forskelligartede sektorer: den private, den udenlandsk ejede og den statsejede, som tilsammen udgør ca. to tredjedele af BNP 1. De statsejede virksomheder dominerer inputsektorerne (fx råvareudvinding, stål og petrokemi), netværkssektoren (fx transport, kommunikation og el) og banksektoren. De statsejede virksomheder har ikke altid et monopol og drives ofte ud fra et delvis kommercielt hensyn. Disse virksomheder har forholdsvis nem adgang til finansiering og er derfor stærkt repræsenterede i den kapitalintensive tunge industri. De private virksomheder er ofte mindre virksomheder inden for service, handel eller let industri. Disse har ikke den samme adgang til lånefinansiering, og derfor er produktionsvæksten i højere grad sket gennem øget beskæftigelse. Endelig er der den udenlandsk ejede sektor, som står bag over halvdelen af eksportproduktionen og 90 pct. af den højteknologiske eksport, jf. Dragomics (2008). Samhandlen Kina er i dag den tredjestørste eksportør på verdensmarkedet. Den kinesiske vækst beskrives derfor ofte som eksportdrevet, men nettoeksporten har kun bidraget væsentligt direkte til væksten siden 2005, jf. figur 1. Investeringer har umiddelbart været langt vigtigere, mens forbruget, på trods af pæne stigningstakter, ikke har kunnet følge med fremgangen i produktionen. Globaliseringen har betydet, at Kina langt bedre har kunnet udnytte dets komparative fordel som et land rigt på arbejdskraft, men fattigt på råvarer. Råvarer kan i dag købes globalt og fragtes billigt til Kina for arbejdskraftintensiv forarbejdning. Den kinesiske rolle i den fortsat mere globaliserede verdenshandel har derfor til dels været rollen som verdens 1 Ud over de 3 sektorer udgør landbruget ca.11 pct. af BNP og den offentlige sektor ca. 20 pct. af BNP.

3 89 BIDRAG TIL VÆKST Figur 1 Pct Forbrug Investeringer Nettoeksport BNP Anm.: Vækstbidragene er beregnet i løbende priser og derefter skaleret ned til vækstraten i BNP i faste priser. Kilde: EcoWin og egne beregninger. "fabrikshal", dvs. underkomponenter importeres, bliver samlet til det færdige produkt og reeksporteres. Importindholdet i eksporten er højt, og selv om eksportvirksomhedernes profitmarginer er steget, er de dog fortsat på et lavt niveau. Værdiskabelsen i Kina er derfor begrænset. Eksportsammensætningen udvikler sig væk fra de meget arbejdskraftintensive sektorer, som fx tekstiler og legetøjsfremstilling, til produkter, hvor der typisk er mere værdiskabelse, fx elektronik og maskiner, men Kinas primære bidrag til verdenshandlen er stadig billig arbejdskraft 1, jf. Verdensbanken (2008) og Cui mfl. (2007). Da Kinas primære bidrag har været arbejdskraft, er der også skabt mange bedre aflønnede job i eksportsektoren i forhold til landbrugssektoren, og det har understøttet en meget hurtig urbanisering. Teknologi- og videnoverførsel Teknologi- og videnoverførsel har ofte gennem udenlandske direkte investeringer spillet en vigtig rolle for integrationen i verdensøkonomien og den økonomiske fremgang. Kina har siden 1992 modtaget mange direkte investeringer og modtager ca. en tredjedel af de samlede direkte investeringer fra de industrialiserede lande til de nye vækstøkonomier. Over en tredjedel af udenlandske direkte investeringer kommer fra 1 Ifølge National Bureau of Statistics: China Statistics Yearbook on High Techonology Industry 2007, China Statistical Yearbook 2007 er andelen af BNP fra højteknologiproduktion mere end fordoblet fra 1995 til 2006, men udgør stadig kun omkring 5 pct.

4 90 Hongkong, Taiwan, Macau og off-shore finansielle centre, mens ca. 15 pct. kommer fra USA, Europa og Japan tilsammen, Naugthon (2007). Overskuddet på betalingsbalancen betyder, at Kina ikke længere har behov for udenlandsk finansiering, og i dag er motivet for, at myndighederne godkender direkte investeringer, i høj grad om de kan bidrage med ny teknologi eller viden. Også for de udenlandske virksomheder er motivet skiftet. Hvor det tidligere var motiver om at udnytte den billige arbejdskraft i Kina til at producere billigt og reeksportere til hjemlandet, er det i stigende grad et motiv om at producere til kinesiske aftagere: industrien, infrastrukturudbygningen eller den kinesiske middelklasse, der vokser hurtigt i antal og købedygtighed 1. Fra januar 2008 til januar 2009 er de direkte investeringer faldet godt 30 pct. Den negative effekt af et længerevarende fald i de direkte investeringer vil primært være mindre teknologioverførsel. Kapitalmarkederne Den finansielle sektor i Kina består primært af banksektoren, hvor de største banker er statsejede. Derfor har de statsejede produktionsvirksomheder som regel bedre og nemmere adgang til finansieringen end mindre, privatejede virksomheder. De statsejede virksomheder har efter 30 års reformer stadig væsentligt lavere afkast på deres kapital end private eller udenlandske virksomheder. Det finansielle system er således en af de strukturelle begrænsninger på væksten i Kina, fordi en mere effektiv udnyttelse af kapitalen kunne reducere investeringskvoten med 5 procentpoint uden produktionstab, jf. Dollar og Shang-Jin (2007). Selv om problemerne ved den finansielle sektor anerkendes af myndighederne, og der er gennemført liberaliseringer, er statsligt ejerskab en effektiv måde for staten at bevare en betydelig indflydelse på økonomiens udvikling. Integrationen med de internationale kapitalmarkeder er ikke særlig fremskreden. Udenlandsk finansiering i form af banklån eller værdipapirer er meget begrænset. På aktivsiden holdes de fleste udenlandske aktiver af statsligt kontrollerede enheder eller af centralbanken 2, mens bankerne holder få udenlandske værdipapirer. Effekterne på den finansielle sektor af den globale finanskrise har som resultat heraf været meget begrænsede, hvilket givetvis styrkede afkoblingstesen frem til sommeren 2008, hvor finanskrisens effekt på den globale realøkonomi var min- 1 2 Ofte beskrives Kina som et stort marked for luksuøse forbrugsgoder, hvor udenlandske detailkæder og forbrugsvareproducenter nødvendigvis må være til stede. Hvis det imidlertid antages, at der skal et per capita BNP over dollar til, før husholdningerne begynder at købe varer ud over nødvendighedsbetonede varer, er det kinesiske forbrugsmarked ikke større end det spanske eller omkring en tredjedel af det tyske, jf. Dragonomics, A billion Customers, or six Malaysias?, China Economic Quarterly, vol. 9, nr. 1, Af den kinesiske valutareserve på ca mia.dollar er ca. 700 milliarder placeret i amerikanske statspapirer, US Treasury.

5 91 dre tydelig end i dag, se fx Keidel (2008). Ganske vist har det kinesiske aktiemarked også oplevet voldsomme fald siden 2007, men en række særlige forhold gør, at prisdannelsen ikke kan sidestilles eller direkte henføres til de faldende vestlige aktiemarkeder. Ubalanceret vækst Ofte karakteriseres Kinas vækst som ubalanceret, jf. fx Restall (2008), fordi den bygger på den "østasiatiske udviklingsmodel", hvor væksten er baseret på høje investeringer, endnu højere opsparing og eksport til industrilandene, især Europa og USA, jf. figur 2. Investeringskvoten på over 40 pct. af BNP er langt højere, end hvad man ser i andre udviklingslande, og også højere end hvad man så i Japan i begyndelsen af 1990'erne. Eksportindtægterne bliver geninvesteret i industrilandene, hvor det giver grobund for kreditekspansion, yderligere forbrug og dermed yderligere eksport til industrilandene. Afhængigheden af eksporten gør økonomien sårbar over for nedgang i de industrialiserede lande, og det høje investeringsniveau giver en risiko for overinvesteringer, i den forstand at investeringer ikke giver det markedsmæssige eller samfundsmæssige afkast som den alternative anvendelse, fx sundhed og uddannelse, ville skabe. Samtidig går en stor del af investeringerne til opbygning af kapitalapparatet i eksportsektoren, og dermed øges afhængigheden af eksportudviklingen. Andre nye vækstøkonomier, fx Østeuropa, der også op- OPSPARING, INVESTERING OG FORBRUG Figur 2 Andel af BNP i pct Forbrugskvote Investeringskvote Opsparingskvote Anm.: Kvoterne er bruttokvoter. Det samlede forbrug, investeringer og opsparing i økonomien i forhold til BNP. Forskellen mellem opsparingskvote og investeringskvote svarer til overskuddet på betalingsbalancen som procent af BNP. Kilde: EcoWin og egne beregninger.

6 92 lever økonomisk konvergens, har finansieret investeringerne ved kapitalimport og deraf følgende underskud på betalingsbalancen. I Kina betyder den høje opsparingstilbøjelighed, at den kraftige stigning i investeringerne er sket samtidig med, at overskuddet på betalingsbalancen har været stigende, især de seneste 5 år, og i 2007 var mere end 11 pct. af BNP. Den stigende opsparingstilbøjelighed har især været drevet af virksomhederne og staten, mens husholdningssektorens opsparing har været høj, men stabil. Virksomhedernes øgede opsparingstilbøjelighed skyldes formentlig en årrække med høje profitter kombineret med en svagt udviklet finansiel sektor samt kreditrationering, hvorved virksomhederne ofte sparer op til investeringsprojekter i stedet for at lånefinansiere, jf. IMF (2005). Husholdningernes opsparing er forblevet omtrent konstant og har stabiliseret sig på et meget højt niveau omkring 25 pct. af disponibel indkomst, jf. IMF (2005), og det er således ikke husholdningssektoren, som har drevet det stigende betalingsbalanceoverskud. Husholdningernes høje opsparingstilbøjelighed skyldes, at det sociale sikkerhedsnet er grovmasket fx vedrørende pensions- og sundhedsydelser. Endvidere er det finansielle system mindre smidigt med hensyn til adgang til kredit af større indkøb, herunder boliger. AFMATNINGEN AF DEN KINESISKE ØKONOMI Fremgangen i den kinesiske økonomi vendte i 2008 med en hastighed og i et omfang, der ikke er set tidligere. I modsætning til de tidligere faser af finanskrisen er konjunkturerne i Kina siden efteråret aftaget parallelt med den globale økonomi, jf. figur 3, der er inde i sin værste recession i efterkrigstiden. Verdenshandlen er faldet kraftigt siden november, og det har også været tilfældet for den kinesiske udenrigshandel. Væksten i industriproduktionen falder kraftigt, og tilliden til fremtiden er formindsket markant. BNP-væksten i 4. kvartal 2008 blev på 6,8 pct. i forhold til samme periode sidste år. Det var det laveste siden 2001, og styrken af afmatningen maskeres noget af de høje vækstrater tidligere på året. Med de meget svage vækstrater i industriproduktionen, der udgør omkring halvdelen af den samlede produktion, er det meget muligt, at der var nulvækst fra 3. til 4. kvartal Så sent som i 2007 lå væksten på hele 13 pct. i forhold til året før. Hastigheden af afmatningen er kommet som en overraskelse for mange i det kinesiske samfund. Det har forrykket forventningsdannelsen betydeligt i et samfund, der har været præget af stærk dynamik. Stemningen de seneste år har i høj grad været præget af, at investeringsprojekter og produktionsordrer hellere skulle være færdige i dag end i morgen, da man i modsat fald

7 93 EKSPORTVÆKST OG INDUSTRIPRODUKTION Figur 3 Pct. år-år 50 Pct. år-år Kinesisk eksportvækst Vækst i verdenshandlen (højre akse) Vækst i industriproduktionen (højre akse) Anm.: Den kinesiske eksportvækst er angivet i renminbi. For kinesisk eksportvækst og industriproduktion er anvendt 3 måneders glidende gennemsnit. Verdenshandlen er opgjort i mængder. Kilde: Eksportvækst og industriproduktion: EcoWin og egne beregninger, Verdenshandel: Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis. gik glip af mulig indtjening. Sådan er det ikke mere. En vis forsigtighed har indfundet sig, og det kan trække i retning af, at en vending i konjunkturerne bliver mere afdæmpet. Som følge af den stærke produktivitetsvækst i Kina vil en vækstnedgang til 6-7 pct., som IMF og Verdensbanken skønner i 2009, formentlig kunne kategoriseres som en recession i kinesisk kontekst med de deraf følgende sociale omkostninger for befolkningen. I den kinesiske offentlighed, især den statskontrollerede presse, har der på det seneste været meget fokus på udviklingen i arbejdsløsheden som følge af den bratte opbremsning i væksten. Den officielle statistik omfatter kun byerne og inddrager ikke migrantarbejdere, som ofte står forrest ved fyringer. Statistikken viste en marginal stigning i arbejdsløsheden fra 4 pct. i 2007 til 4,2 pct. i 2008, og myndighederne forventer en stigning til 4,6 pct. i Både det reelle niveau og stigningen er formodentlig væsentligt højere. Ifølge det kinesiske landbrugsministerium har 20 millioner af de 130 millioner migrantarbejdere mistet deres job det seneste halve år. En del af disse vil kunne finde arbejde på deres hjemegn, men en stor del vil blive ledige. Investeringsvæksten er aftaget betydeligt, især i byggeriet, og de afledte effekter på den tunge industri, som i høj grad producerer til byggeriet, har været markante. Tegn på afmatning kunne tidligt ses fx i elforbruget, men det blev ofte kædet sammen med ønsket om blå him-

8 94 mel under de olympiske lege i august og de deraf betingede midlertidige lukninger af fabrikker i Nordkina. Så sent som i sommeren 2008 var inflationen og eksportvæksten stadig meget høj, og risikoen for en overophedning af økonomien var påtrængende. Den økonomiske politik var derfor blevet strammet gennem en længere periode for at undgå overophedningen og den deraf følgende inflation. Kinas eksporterhverv er ramt af de svage internationale konjunkturer, men konjunkturnedgangen har således også en indenlandsk baggrund. Økonomisk politik i Kina under krisen Skiftet i den økonomiske politik har været hurtigt og markant. Frem til midten af 2008 var den overordnede økonomiske politik, som formuleret af Politbureauet, at sikre stabil vækst og samtidig begrænse inflationen. Det første tegn på et skift i den økonomiske politik kom, da den kinesiske centralbank i midten af september lempede pengepolitikken for første gang i mere end fem år efter at have strammet to gange i juni Bankernes reservekrav blev nedsat for at øge udlånene. Valutakursen, der styres af myndighederne, og siden 2005 løbende er styrket over for dollar, er blevet fastholdt på omtrent uændret niveau siden juli Den årlige økonomiske konference, hvor den øverste ledelse planlægger den økonomiske politik, blev udskudt, og 8. november annonceredes en lempelse af den økonomiske politik på mia.renminbi eller ca. 15 pct. af BNP over to år, jf. tabel 1. Regeringen forsøgte at genskabe tilliden til økonomien ved hurtigt at annoncere en stor pakke. Pakken er blevet kritiseret, fordi den er orienteret mod investeringer og infrastruktur. De kinesiske ledere har længe efterlyst en mere balanceret vækst med mere vægt på indenlandsk forbrug, både privat og offentligt i form af uddannelse og sundhed, og mere bæredygtighed i form af bedre resurseudnyttelse og mindre miljøbelastning. Kinas infra- DEN ANNONCEREDE FINANSPOLITISKE PAKKE Tabel 1 Område Mia.renminbi Infrastruktur (veje, jernbaner, lufthavne) Genopbygning efter jordskælv Infrastruktur til landsbyer Miljø (fx vandforsyning) Billige boliger Teknologi og udvikling Sundhed og uddannelse I alt

9 95 struktur er blevet kraftigt forbedret de seneste 10 år, og behovene er ikke længere så klare. Øgede sundheds- og uddannelsesudgifter vil ud over den direkte virkning også kunne reducere husholdningers forsigtighedsmotiv til at spare op, og dermed også bidrage til en rebalancering af økonomien på langt sigt. Det store fokus på infrastrukturinvesteringer i den finanspolitiske pakke skaber muligvis den største vækst- og beskæftigelsesmæssige effekt på kort sigt, jf. IMF (2009), men set i et lidt længere perspektiv er en adressering af de strukturelle problemer fortsat nødvendig for at øge den indenlandske efterspørgsel mere permanent og dermed gøre kinesisk økonomi mere modstandsdygtig over for fremtidige konjunkturcykler i industrilandene. Den kinesiske ledelse har meget fokus på at fastholde en høj vækst for at sikre job i forbindelse med afvandring fra lavproduktive job på landet til mere produktive job i byerne. Mange af de job, der skabes i byerne, er forholdsvis kapitalintensive, og der skal derfor en høj vækst til at skabe den nødvendige beskæftigelse. UDSIGTER Kina er ikke ubekendt med økonomisk nedgang. Den kinesiske økonomi var ramt af hårde tilbageslag i slutningen af 1980'erne og under den sydøstasiatiske krise i slutningen af 1990'erne. Krisen i slutningen af 1980'erne havde baggrund i et tosidet prissystem, hvor de fleste varer havde en kontrolleret pris og en markedspris med høj inflation, der udhulede befolkningens købekraft. Under krisen i Sydøstasien kæmpede Kina med en stor og ineffektiv statsejet industrisektor, som blev holdt kørende ved lånefinansiering fra de statsejede banker, hvor andelen af nødlidende lån steg til over 40 pct. og deraf efterfølgende statslig rekapitalisering af bankerne. Kinas udgangspunkt er bedre end tidligere. Landet har ikke de samme strukturelle problemer som dengang. Bankernes udlån er i høj grad målrettet mod statslige virksomheder, hvilket mindsker risikoen for tab, og bankerne er i en position, hvor der er plads til at øge udlånene, hvilket også er et af elementerne i den økonomiske pakke. En effektivisering og privatisering af kapitalmarkederne vil dog på lidt længere sigt medføre betydelige effektiviseringsgevinster. Selv om arbejdskraften stadig ikke frit kan bevæge sig mellem sektorer og regioner, er arbejdsmarkedet langt mere fleksibelt end tidligere. Der er stadig mange administrerede priser, især på energi og visse råvarer, men langt flere markeder er liberaliseret end tidligere. De faldende råvarepriser kombineret med en stigende fokus på bedre energiudnyttelse er også en strukturel forbedring for Kina. Disse grundlæggende

10 96 forhold og myndighedernes vilje og kapacitet til at påvirke økonomien taler for, at konjunkturerne vender tidligere i Kina end i mange af de industrialiserede lande. De økonomiske udfordringer ligger måske mere på det mellemlange sigt, hvor det er nødvendigt at få et mere effektivt finansielt system og en bedre udnyttelse af investeringerne i kapitalapparatet og arbejdskraften for at kunne få en mere afbalanceret vækst med øget plads til en højere indenlandsk efterspørgsel.

11 97 LITTERATUR: Bergsten, C. F. mfl. (2008), China s Rise Challenges and Opportunities, Peterson Institute for International Economics. Cui, L. og M. Syed (2007), The Shifting Structure of China's Trade and Production, IMF, Working Paper, nr. 24. Dollar, David og Shang-Jin Wei (2007), Das (wasted) capital: Firm ownership and Investment Efficiency in China, IMF, Working Paper, nr. 9. Dragonomics (2008), Rising China and the liberal West, China Economic Quarterly, vol. 12, nr. 4. ECB (2007), Putting China's Economic Expansion into perspective, Monthly Bulletin, januar. Fewsmith, J. (2004), Promoting Scientific Development Concept, China Leadership Monitor, nr. 11. IMF (2005), World Economic Outlook, september, chapter 2. IMF (2009), Group of Twenty, Meeting of the Deputies 31. januar - 1. februar, Note of the staff. Kramp, Paul Lassenius og Susanne Hougaard Thamsborg (2008), Real konvergens i de nye EU-lande, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal. Keidel, J. (2008), China's Economic Rise Fact and Fiction, Carnegie Policy Brief, juli. Naughton, B. (2007), The Chinese Economy, MIT press. Naughton, B. (2009), The Scramble to Maintain Growth, China Leadership Monitor, nr. 27. Restall, H. (2008), Can Asia Consume A Way Out of Crisis, Far Eastern Economic Review, nr Verdensbanken (2008), Mid-Term Evaluation of China's 11th Five Year Plan, december.

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen -

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Agenda Kina i perspektiv Økonomi Indenrigspolitik Dansk-kinesiske relationer 1. Kina i perspektiv Kina i perspektiv Kina i

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Finans & Råvarer. Specialer:

Finans & Råvarer. Specialer: Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business Cycle Analysis (konjunkturmodeller) Specialist i

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Tema: Mange forhindringer for øgede investeringer i eurozonen

Tema: Mange forhindringer for øgede investeringer i eurozonen Tema: Mange forhindringer for øgede investeringer i eurozonen 11. august 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Bruttoinvesteringerne

Læs mere

Invester i det grønne felt

Invester i det grønne felt Invester i det grønne felt Kinas Marked Teknologi Kapital God Virksomhed (aktie) Kina Hvorfor Kina? Konkurrencedygtig: Handelsoverskud på 200 mia. US$ understreger hvor konkurrencedygtige kinesiske virksomheder

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Finansiel krise giver økonomisk tilbageslag Gunstigt udgangspunkt i Danmark Den globale finansielle uro er forøget markant de seneste måneder med voldsomme

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Ved Christian Friis Bach, Lektor i International Økonomi ved Landbohøjskolen Tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke http://www.flec.kvl.dk/cfb/ 1 Krisen i Asien:

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. august 2014 Danmarks

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 12

KonjunkturNYT - uge 12 KonjunkturNYT - uge 1 1. marts. marts 15 Danmark Firmaernes salg steg i januar efter fald i december Detailsalget faldt svagt i februar Producent- og importpriserne tiltog i februar Nationalbankens kvartalsoversigt

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere