Den kinesiske økonomi og finanskrisen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den kinesiske økonomi og finanskrisen"

Transkript

1 87 Den kinesiske økonomi og finanskrisen Thomas Elkjær, Den danske ambassade i Beijing og Rasmus Tommerup, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I 2008 markeredes 30-års-jubilæet for begyndelsen på de økonomiske reformer i Kina, og samtidig bliver styrken af den kinesiske økonomi testet af den globale recession. Den stærke langvarige vækst har fordoblet Kinas økonomi knap hvert ottende år de sidste 30 år, og en stor del af den globale vækst de seneste år er kommet fra Kina. I en situation med global recession kunne en fortsat vækst i Kina derfor delvis understøtte den globale økonomi. Den kinesiske økonomis andel af den samlede verdensøkonomi, målt med markedsvalutakurserne, udgør dog i dag kun ca. 7 pct. mod 2,6 pct. i Til sammenligning udgør Danmark omkring 0,6 pct. og USA omkring 23 pct. af den samlede verdensøkonomi. Den lange periode med høj vækst har, især i de seneste år, ført til teorier om en mulig "afkobling". Kina blev i første omgang ikke ramt særlig hårdt af den nuværende krise. Men i slutningen af 2008 blev den økonomiske situation forværret hurtigt og markant. Da der samtidig var tegn på en indenlandsk afmatning, reagerede myndighederne hurtigt med en massiv vækstpakke og pengepolitiske lempelser. Myndighedernes evne og vilje til at stimulere økonomien kombineret med den betydelige dynamik, der er i den kinesiske økonomi, betyder, at konjunkturerne i Kina formentligt vender tidligere end i de industrialiserede lande. På det mellemlange sigt er der dog en række strukturelle forhindringer for væksten, herunder afbalancering af væksten mod mere indenlandsk forbrug, og bedre udnyttelse af resurserne, herunder arbejdskraft og miljø, samt reformer af den finansielle sektor. Der er således et stykke vej, før den kinesiske økonomi bliver selvbærende. KINAS ØKONOMI Den årlige økonomiske vækst i Kina har de sidste 30 år været gennemsnitligt 10 pct. Samhandlen med udlandet er vokset endnu stærkere. På trods af meget høje investeringer har opsparingen været høj nok til at sikre markante overskud på betalingsbalancen. Det vidner om en dynamisk økonomi, som er blevet hurtigt integreret i verdensøkonomien,

2 88 men også en økonomi med stigende ubalancer, hvor væksten er baseret på eksport og investeringer finansieret ved opsparing. Den økonomiske dynamik er resultatet af mange forhold: økonomiske reformer, stærke traditioner for foretagsomhed, åbning mod omverdenen og globalisering. Mange af reformerne har fokuseret på industrialisering og omfattende privatiseringer, men myndighederne har bevaret kontrollen over nogle sektorer. Statsejede virksomheder skabte således i pct. af værdien i industrisektoren, mens dette tal i 2005 var faldet til 41 pct., ECB (2007). Samtidig blev arbejdsstyrken i de statsejede virksomheder skåret ned fra ca. 80 millioner til ca. 40 millioner gennem afskedigelser, Naughton (2007). Denne udvikling sammen med en gradvis øget adgang for udlændinge til at investere i Kina har ført til, at der er opstået tre meget forskelligartede sektorer: den private, den udenlandsk ejede og den statsejede, som tilsammen udgør ca. to tredjedele af BNP 1. De statsejede virksomheder dominerer inputsektorerne (fx råvareudvinding, stål og petrokemi), netværkssektoren (fx transport, kommunikation og el) og banksektoren. De statsejede virksomheder har ikke altid et monopol og drives ofte ud fra et delvis kommercielt hensyn. Disse virksomheder har forholdsvis nem adgang til finansiering og er derfor stærkt repræsenterede i den kapitalintensive tunge industri. De private virksomheder er ofte mindre virksomheder inden for service, handel eller let industri. Disse har ikke den samme adgang til lånefinansiering, og derfor er produktionsvæksten i højere grad sket gennem øget beskæftigelse. Endelig er der den udenlandsk ejede sektor, som står bag over halvdelen af eksportproduktionen og 90 pct. af den højteknologiske eksport, jf. Dragomics (2008). Samhandlen Kina er i dag den tredjestørste eksportør på verdensmarkedet. Den kinesiske vækst beskrives derfor ofte som eksportdrevet, men nettoeksporten har kun bidraget væsentligt direkte til væksten siden 2005, jf. figur 1. Investeringer har umiddelbart været langt vigtigere, mens forbruget, på trods af pæne stigningstakter, ikke har kunnet følge med fremgangen i produktionen. Globaliseringen har betydet, at Kina langt bedre har kunnet udnytte dets komparative fordel som et land rigt på arbejdskraft, men fattigt på råvarer. Råvarer kan i dag købes globalt og fragtes billigt til Kina for arbejdskraftintensiv forarbejdning. Den kinesiske rolle i den fortsat mere globaliserede verdenshandel har derfor til dels været rollen som verdens 1 Ud over de 3 sektorer udgør landbruget ca.11 pct. af BNP og den offentlige sektor ca. 20 pct. af BNP.

3 89 BIDRAG TIL VÆKST Figur 1 Pct Forbrug Investeringer Nettoeksport BNP Anm.: Vækstbidragene er beregnet i løbende priser og derefter skaleret ned til vækstraten i BNP i faste priser. Kilde: EcoWin og egne beregninger. "fabrikshal", dvs. underkomponenter importeres, bliver samlet til det færdige produkt og reeksporteres. Importindholdet i eksporten er højt, og selv om eksportvirksomhedernes profitmarginer er steget, er de dog fortsat på et lavt niveau. Værdiskabelsen i Kina er derfor begrænset. Eksportsammensætningen udvikler sig væk fra de meget arbejdskraftintensive sektorer, som fx tekstiler og legetøjsfremstilling, til produkter, hvor der typisk er mere værdiskabelse, fx elektronik og maskiner, men Kinas primære bidrag til verdenshandlen er stadig billig arbejdskraft 1, jf. Verdensbanken (2008) og Cui mfl. (2007). Da Kinas primære bidrag har været arbejdskraft, er der også skabt mange bedre aflønnede job i eksportsektoren i forhold til landbrugssektoren, og det har understøttet en meget hurtig urbanisering. Teknologi- og videnoverførsel Teknologi- og videnoverførsel har ofte gennem udenlandske direkte investeringer spillet en vigtig rolle for integrationen i verdensøkonomien og den økonomiske fremgang. Kina har siden 1992 modtaget mange direkte investeringer og modtager ca. en tredjedel af de samlede direkte investeringer fra de industrialiserede lande til de nye vækstøkonomier. Over en tredjedel af udenlandske direkte investeringer kommer fra 1 Ifølge National Bureau of Statistics: China Statistics Yearbook on High Techonology Industry 2007, China Statistical Yearbook 2007 er andelen af BNP fra højteknologiproduktion mere end fordoblet fra 1995 til 2006, men udgør stadig kun omkring 5 pct.

4 90 Hongkong, Taiwan, Macau og off-shore finansielle centre, mens ca. 15 pct. kommer fra USA, Europa og Japan tilsammen, Naugthon (2007). Overskuddet på betalingsbalancen betyder, at Kina ikke længere har behov for udenlandsk finansiering, og i dag er motivet for, at myndighederne godkender direkte investeringer, i høj grad om de kan bidrage med ny teknologi eller viden. Også for de udenlandske virksomheder er motivet skiftet. Hvor det tidligere var motiver om at udnytte den billige arbejdskraft i Kina til at producere billigt og reeksportere til hjemlandet, er det i stigende grad et motiv om at producere til kinesiske aftagere: industrien, infrastrukturudbygningen eller den kinesiske middelklasse, der vokser hurtigt i antal og købedygtighed 1. Fra januar 2008 til januar 2009 er de direkte investeringer faldet godt 30 pct. Den negative effekt af et længerevarende fald i de direkte investeringer vil primært være mindre teknologioverførsel. Kapitalmarkederne Den finansielle sektor i Kina består primært af banksektoren, hvor de største banker er statsejede. Derfor har de statsejede produktionsvirksomheder som regel bedre og nemmere adgang til finansieringen end mindre, privatejede virksomheder. De statsejede virksomheder har efter 30 års reformer stadig væsentligt lavere afkast på deres kapital end private eller udenlandske virksomheder. Det finansielle system er således en af de strukturelle begrænsninger på væksten i Kina, fordi en mere effektiv udnyttelse af kapitalen kunne reducere investeringskvoten med 5 procentpoint uden produktionstab, jf. Dollar og Shang-Jin (2007). Selv om problemerne ved den finansielle sektor anerkendes af myndighederne, og der er gennemført liberaliseringer, er statsligt ejerskab en effektiv måde for staten at bevare en betydelig indflydelse på økonomiens udvikling. Integrationen med de internationale kapitalmarkeder er ikke særlig fremskreden. Udenlandsk finansiering i form af banklån eller værdipapirer er meget begrænset. På aktivsiden holdes de fleste udenlandske aktiver af statsligt kontrollerede enheder eller af centralbanken 2, mens bankerne holder få udenlandske værdipapirer. Effekterne på den finansielle sektor af den globale finanskrise har som resultat heraf været meget begrænsede, hvilket givetvis styrkede afkoblingstesen frem til sommeren 2008, hvor finanskrisens effekt på den globale realøkonomi var min- 1 2 Ofte beskrives Kina som et stort marked for luksuøse forbrugsgoder, hvor udenlandske detailkæder og forbrugsvareproducenter nødvendigvis må være til stede. Hvis det imidlertid antages, at der skal et per capita BNP over dollar til, før husholdningerne begynder at købe varer ud over nødvendighedsbetonede varer, er det kinesiske forbrugsmarked ikke større end det spanske eller omkring en tredjedel af det tyske, jf. Dragonomics, A billion Customers, or six Malaysias?, China Economic Quarterly, vol. 9, nr. 1, Af den kinesiske valutareserve på ca mia.dollar er ca. 700 milliarder placeret i amerikanske statspapirer, US Treasury.

5 91 dre tydelig end i dag, se fx Keidel (2008). Ganske vist har det kinesiske aktiemarked også oplevet voldsomme fald siden 2007, men en række særlige forhold gør, at prisdannelsen ikke kan sidestilles eller direkte henføres til de faldende vestlige aktiemarkeder. Ubalanceret vækst Ofte karakteriseres Kinas vækst som ubalanceret, jf. fx Restall (2008), fordi den bygger på den "østasiatiske udviklingsmodel", hvor væksten er baseret på høje investeringer, endnu højere opsparing og eksport til industrilandene, især Europa og USA, jf. figur 2. Investeringskvoten på over 40 pct. af BNP er langt højere, end hvad man ser i andre udviklingslande, og også højere end hvad man så i Japan i begyndelsen af 1990'erne. Eksportindtægterne bliver geninvesteret i industrilandene, hvor det giver grobund for kreditekspansion, yderligere forbrug og dermed yderligere eksport til industrilandene. Afhængigheden af eksporten gør økonomien sårbar over for nedgang i de industrialiserede lande, og det høje investeringsniveau giver en risiko for overinvesteringer, i den forstand at investeringer ikke giver det markedsmæssige eller samfundsmæssige afkast som den alternative anvendelse, fx sundhed og uddannelse, ville skabe. Samtidig går en stor del af investeringerne til opbygning af kapitalapparatet i eksportsektoren, og dermed øges afhængigheden af eksportudviklingen. Andre nye vækstøkonomier, fx Østeuropa, der også op- OPSPARING, INVESTERING OG FORBRUG Figur 2 Andel af BNP i pct Forbrugskvote Investeringskvote Opsparingskvote Anm.: Kvoterne er bruttokvoter. Det samlede forbrug, investeringer og opsparing i økonomien i forhold til BNP. Forskellen mellem opsparingskvote og investeringskvote svarer til overskuddet på betalingsbalancen som procent af BNP. Kilde: EcoWin og egne beregninger.

6 92 lever økonomisk konvergens, har finansieret investeringerne ved kapitalimport og deraf følgende underskud på betalingsbalancen. I Kina betyder den høje opsparingstilbøjelighed, at den kraftige stigning i investeringerne er sket samtidig med, at overskuddet på betalingsbalancen har været stigende, især de seneste 5 år, og i 2007 var mere end 11 pct. af BNP. Den stigende opsparingstilbøjelighed har især været drevet af virksomhederne og staten, mens husholdningssektorens opsparing har været høj, men stabil. Virksomhedernes øgede opsparingstilbøjelighed skyldes formentlig en årrække med høje profitter kombineret med en svagt udviklet finansiel sektor samt kreditrationering, hvorved virksomhederne ofte sparer op til investeringsprojekter i stedet for at lånefinansiere, jf. IMF (2005). Husholdningernes opsparing er forblevet omtrent konstant og har stabiliseret sig på et meget højt niveau omkring 25 pct. af disponibel indkomst, jf. IMF (2005), og det er således ikke husholdningssektoren, som har drevet det stigende betalingsbalanceoverskud. Husholdningernes høje opsparingstilbøjelighed skyldes, at det sociale sikkerhedsnet er grovmasket fx vedrørende pensions- og sundhedsydelser. Endvidere er det finansielle system mindre smidigt med hensyn til adgang til kredit af større indkøb, herunder boliger. AFMATNINGEN AF DEN KINESISKE ØKONOMI Fremgangen i den kinesiske økonomi vendte i 2008 med en hastighed og i et omfang, der ikke er set tidligere. I modsætning til de tidligere faser af finanskrisen er konjunkturerne i Kina siden efteråret aftaget parallelt med den globale økonomi, jf. figur 3, der er inde i sin værste recession i efterkrigstiden. Verdenshandlen er faldet kraftigt siden november, og det har også været tilfældet for den kinesiske udenrigshandel. Væksten i industriproduktionen falder kraftigt, og tilliden til fremtiden er formindsket markant. BNP-væksten i 4. kvartal 2008 blev på 6,8 pct. i forhold til samme periode sidste år. Det var det laveste siden 2001, og styrken af afmatningen maskeres noget af de høje vækstrater tidligere på året. Med de meget svage vækstrater i industriproduktionen, der udgør omkring halvdelen af den samlede produktion, er det meget muligt, at der var nulvækst fra 3. til 4. kvartal Så sent som i 2007 lå væksten på hele 13 pct. i forhold til året før. Hastigheden af afmatningen er kommet som en overraskelse for mange i det kinesiske samfund. Det har forrykket forventningsdannelsen betydeligt i et samfund, der har været præget af stærk dynamik. Stemningen de seneste år har i høj grad været præget af, at investeringsprojekter og produktionsordrer hellere skulle være færdige i dag end i morgen, da man i modsat fald

7 93 EKSPORTVÆKST OG INDUSTRIPRODUKTION Figur 3 Pct. år-år 50 Pct. år-år Kinesisk eksportvækst Vækst i verdenshandlen (højre akse) Vækst i industriproduktionen (højre akse) Anm.: Den kinesiske eksportvækst er angivet i renminbi. For kinesisk eksportvækst og industriproduktion er anvendt 3 måneders glidende gennemsnit. Verdenshandlen er opgjort i mængder. Kilde: Eksportvækst og industriproduktion: EcoWin og egne beregninger, Verdenshandel: Netherlands Bureau for Economic Policy Analysis. gik glip af mulig indtjening. Sådan er det ikke mere. En vis forsigtighed har indfundet sig, og det kan trække i retning af, at en vending i konjunkturerne bliver mere afdæmpet. Som følge af den stærke produktivitetsvækst i Kina vil en vækstnedgang til 6-7 pct., som IMF og Verdensbanken skønner i 2009, formentlig kunne kategoriseres som en recession i kinesisk kontekst med de deraf følgende sociale omkostninger for befolkningen. I den kinesiske offentlighed, især den statskontrollerede presse, har der på det seneste været meget fokus på udviklingen i arbejdsløsheden som følge af den bratte opbremsning i væksten. Den officielle statistik omfatter kun byerne og inddrager ikke migrantarbejdere, som ofte står forrest ved fyringer. Statistikken viste en marginal stigning i arbejdsløsheden fra 4 pct. i 2007 til 4,2 pct. i 2008, og myndighederne forventer en stigning til 4,6 pct. i Både det reelle niveau og stigningen er formodentlig væsentligt højere. Ifølge det kinesiske landbrugsministerium har 20 millioner af de 130 millioner migrantarbejdere mistet deres job det seneste halve år. En del af disse vil kunne finde arbejde på deres hjemegn, men en stor del vil blive ledige. Investeringsvæksten er aftaget betydeligt, især i byggeriet, og de afledte effekter på den tunge industri, som i høj grad producerer til byggeriet, har været markante. Tegn på afmatning kunne tidligt ses fx i elforbruget, men det blev ofte kædet sammen med ønsket om blå him-

8 94 mel under de olympiske lege i august og de deraf betingede midlertidige lukninger af fabrikker i Nordkina. Så sent som i sommeren 2008 var inflationen og eksportvæksten stadig meget høj, og risikoen for en overophedning af økonomien var påtrængende. Den økonomiske politik var derfor blevet strammet gennem en længere periode for at undgå overophedningen og den deraf følgende inflation. Kinas eksporterhverv er ramt af de svage internationale konjunkturer, men konjunkturnedgangen har således også en indenlandsk baggrund. Økonomisk politik i Kina under krisen Skiftet i den økonomiske politik har været hurtigt og markant. Frem til midten af 2008 var den overordnede økonomiske politik, som formuleret af Politbureauet, at sikre stabil vækst og samtidig begrænse inflationen. Det første tegn på et skift i den økonomiske politik kom, da den kinesiske centralbank i midten af september lempede pengepolitikken for første gang i mere end fem år efter at have strammet to gange i juni Bankernes reservekrav blev nedsat for at øge udlånene. Valutakursen, der styres af myndighederne, og siden 2005 løbende er styrket over for dollar, er blevet fastholdt på omtrent uændret niveau siden juli Den årlige økonomiske konference, hvor den øverste ledelse planlægger den økonomiske politik, blev udskudt, og 8. november annonceredes en lempelse af den økonomiske politik på mia.renminbi eller ca. 15 pct. af BNP over to år, jf. tabel 1. Regeringen forsøgte at genskabe tilliden til økonomien ved hurtigt at annoncere en stor pakke. Pakken er blevet kritiseret, fordi den er orienteret mod investeringer og infrastruktur. De kinesiske ledere har længe efterlyst en mere balanceret vækst med mere vægt på indenlandsk forbrug, både privat og offentligt i form af uddannelse og sundhed, og mere bæredygtighed i form af bedre resurseudnyttelse og mindre miljøbelastning. Kinas infra- DEN ANNONCEREDE FINANSPOLITISKE PAKKE Tabel 1 Område Mia.renminbi Infrastruktur (veje, jernbaner, lufthavne) Genopbygning efter jordskælv Infrastruktur til landsbyer Miljø (fx vandforsyning) Billige boliger Teknologi og udvikling Sundhed og uddannelse I alt

9 95 struktur er blevet kraftigt forbedret de seneste 10 år, og behovene er ikke længere så klare. Øgede sundheds- og uddannelsesudgifter vil ud over den direkte virkning også kunne reducere husholdningers forsigtighedsmotiv til at spare op, og dermed også bidrage til en rebalancering af økonomien på langt sigt. Det store fokus på infrastrukturinvesteringer i den finanspolitiske pakke skaber muligvis den største vækst- og beskæftigelsesmæssige effekt på kort sigt, jf. IMF (2009), men set i et lidt længere perspektiv er en adressering af de strukturelle problemer fortsat nødvendig for at øge den indenlandske efterspørgsel mere permanent og dermed gøre kinesisk økonomi mere modstandsdygtig over for fremtidige konjunkturcykler i industrilandene. Den kinesiske ledelse har meget fokus på at fastholde en høj vækst for at sikre job i forbindelse med afvandring fra lavproduktive job på landet til mere produktive job i byerne. Mange af de job, der skabes i byerne, er forholdsvis kapitalintensive, og der skal derfor en høj vækst til at skabe den nødvendige beskæftigelse. UDSIGTER Kina er ikke ubekendt med økonomisk nedgang. Den kinesiske økonomi var ramt af hårde tilbageslag i slutningen af 1980'erne og under den sydøstasiatiske krise i slutningen af 1990'erne. Krisen i slutningen af 1980'erne havde baggrund i et tosidet prissystem, hvor de fleste varer havde en kontrolleret pris og en markedspris med høj inflation, der udhulede befolkningens købekraft. Under krisen i Sydøstasien kæmpede Kina med en stor og ineffektiv statsejet industrisektor, som blev holdt kørende ved lånefinansiering fra de statsejede banker, hvor andelen af nødlidende lån steg til over 40 pct. og deraf efterfølgende statslig rekapitalisering af bankerne. Kinas udgangspunkt er bedre end tidligere. Landet har ikke de samme strukturelle problemer som dengang. Bankernes udlån er i høj grad målrettet mod statslige virksomheder, hvilket mindsker risikoen for tab, og bankerne er i en position, hvor der er plads til at øge udlånene, hvilket også er et af elementerne i den økonomiske pakke. En effektivisering og privatisering af kapitalmarkederne vil dog på lidt længere sigt medføre betydelige effektiviseringsgevinster. Selv om arbejdskraften stadig ikke frit kan bevæge sig mellem sektorer og regioner, er arbejdsmarkedet langt mere fleksibelt end tidligere. Der er stadig mange administrerede priser, især på energi og visse råvarer, men langt flere markeder er liberaliseret end tidligere. De faldende råvarepriser kombineret med en stigende fokus på bedre energiudnyttelse er også en strukturel forbedring for Kina. Disse grundlæggende

10 96 forhold og myndighedernes vilje og kapacitet til at påvirke økonomien taler for, at konjunkturerne vender tidligere i Kina end i mange af de industrialiserede lande. De økonomiske udfordringer ligger måske mere på det mellemlange sigt, hvor det er nødvendigt at få et mere effektivt finansielt system og en bedre udnyttelse af investeringerne i kapitalapparatet og arbejdskraften for at kunne få en mere afbalanceret vækst med øget plads til en højere indenlandsk efterspørgsel.

11 97 LITTERATUR: Bergsten, C. F. mfl. (2008), China s Rise Challenges and Opportunities, Peterson Institute for International Economics. Cui, L. og M. Syed (2007), The Shifting Structure of China's Trade and Production, IMF, Working Paper, nr. 24. Dollar, David og Shang-Jin Wei (2007), Das (wasted) capital: Firm ownership and Investment Efficiency in China, IMF, Working Paper, nr. 9. Dragonomics (2008), Rising China and the liberal West, China Economic Quarterly, vol. 12, nr. 4. ECB (2007), Putting China's Economic Expansion into perspective, Monthly Bulletin, januar. Fewsmith, J. (2004), Promoting Scientific Development Concept, China Leadership Monitor, nr. 11. IMF (2005), World Economic Outlook, september, chapter 2. IMF (2009), Group of Twenty, Meeting of the Deputies 31. januar - 1. februar, Note of the staff. Kramp, Paul Lassenius og Susanne Hougaard Thamsborg (2008), Real konvergens i de nye EU-lande, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal. Keidel, J. (2008), China's Economic Rise Fact and Fiction, Carnegie Policy Brief, juli. Naughton, B. (2007), The Chinese Economy, MIT press. Naughton, B. (2009), The Scramble to Maintain Growth, China Leadership Monitor, nr. 27. Restall, H. (2008), Can Asia Consume A Way Out of Crisis, Far Eastern Economic Review, nr Verdensbanken (2008), Mid-Term Evaluation of China's 11th Five Year Plan, december.

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Tysk økonomi og finanskrise

Tysk økonomi og finanskrise Tysk økonomi og finanskrise Konklusion Vækstforventningerne nedjusteres voldsomt Tysk økonomi står foran hård opbremsning. Virksomhedernes forventninger falder til et 15 års minimum. Tysk eksport er årsagen

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10 Den 19. maj 29 Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk, økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk og økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat april, maj og juni 2001 side 3 Resultat for 1. halvår 2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer og forventninger

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2016

Status på udvalgte nøgletal marts 2016 Status på udvalgte nøgletal marts 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet er fortsat ind i 216 med endnu et fald i ledigheden,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Gunstige forhold for øget eksport

Gunstige forhold for øget eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE August 2015 Gunstige forhold for øget eksport Tiltagende vækst på vores nære eksportmarkeder og en svækket valuta i forhold til f.eks. USA og Kina giver gunstige forhold for øget

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2016

Status på udvalgte nøgletal januar 2016 Status på udvalgte nøgletal januar 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der var fremgang i økonomien i 215, men det blev vækstmæssigt ikke jubelår. Der

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal oktober 2015

Status på udvalgte nøgletal oktober 2015 Status på udvalgte nøgletal oktober 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi ser, fra hvad vi ved om 3. kvartal, ud til at fortsætte stille og

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2016

Status på udvalgte nøgletal april 2016 Status på udvalgte nøgletal april 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu et fald i ledigheden i februar,

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Amerikansk økonomi på vej frem igen

Amerikansk økonomi på vej frem igen Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit jabc@di.dk SEPTEMBER 2016 Amerikansk økonomi på vej frem igen Væksten i amerikansk økonomi er på vej op igen efter

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Global handel og eksportmarkedsvækst

Global handel og eksportmarkedsvækst Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2015

Status på udvalgte nøgletal december 2015 Status på udvalgte nøgletal december 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men det ser dog indtil

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Big Picture 4. kvartal 2014

Big Picture 4. kvartal 2014 Big Picture 4. kvartal 2014 Jeppe Christiansen CEO November 2014 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB De nuværende økonomiske udsigter er meget usikre, da de helt afhænger af forestående politiske beslutninger og af, hvordan repræsentanter

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012 Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Økonomisk Prognose, februar 2016

Økonomisk Prognose, februar 2016 Økonomisk Prognose, februar 2016 Dansk økonomi fastlåst i lavvækst Den globale økonomiske usikkerhed er tiltaget over de seneste måneder, og selvom den indenlandske del af dansk økonomi fortsat ser ud

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Verdensøkonomiens lokomotiv såvel som udviklingsland

Verdensøkonomiens lokomotiv såvel som udviklingsland En artikel fra KRITISK DEBAT Verdensøkonomiens lokomotiv såvel som udviklingsland Skrevet af: Joachim Bischoff Offentliggjort: 14. februar 2010 Kommentaren blev bragt i tidsskriftet Sozialismus www.sozialismus.de

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger.

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger. Økonomiske tendenser Sammenvejet udland December DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006 Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Finanslovsaftalen for 13 på beskæftigelsesområdet Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel i september 1 Internationalt Stigende amerikansk beskæftigelse

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Øjebliksbillede December 2016

Øjebliksbillede December 2016 Øjebliksbillede December 2016 1 Introduktion Øjebliksbillede fra Danske Byggecentre giver et kort og koncentreret overblik over den aktuelle tilstand i dansk økonomi. Det henvender sig til alle interesserede,

Læs mere

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 PFA KAPITALFORVALTNING - INVESTERINGSSTRATEGI Henrik Henriksen, Chef for Investeringsstrategi

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Markedet i dag. Leif Beck Fallesen Ansv. Chefredaktør, adm. Dir. Børsen, 04.05.09

Markedet i dag. Leif Beck Fallesen Ansv. Chefredaktør, adm. Dir. Børsen, 04.05.09 Markedet i dag Leif Beck Fallesen Ansv. Chefredaktør, adm. Dir. Børsen, 04.05.09 AGENDA Det økonomiske forår Sommervejret er mere usikkert Den globale og danske kriseterapi Vækst i krisetider - mange kan

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere