Fiskeindustriens køleanlæg

Transkript

1 Fiskeindustriens køleanlæg Reglerne for kunstige kølemidler er ændret. Den 1. januar 2007 kan være sidste frist for at tage et køleanlæg i brug uanset om det er nyt, ombygget eller udvidet. Det afhænger af kølemidlet og anlæggets størrelse. Læs i dette hæfte, hvordan du forholder dig til de nye regler, så du tager hensyn til både lovgivningen, miljøet og din økonomi. Udarbejdet af Alcedo Rådgivere i fiskeindustri på vegne af Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening

2 Kolofon Opgavestiller: Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening Grafik og layout: dotface.dk Foto: Per Christensen Udgiver: Alcedo Tryk: Digitaltrykkeriet ISBN: Alle rettigheder Alcedo og Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening. Citering med kildeangivelse tilladt. 2 Fiskeindustriens køleanlæg

3 Indhold Indledning Har du grund til bekymring? Kølemidler Kølemiddel: fyldning og svind Svind og lækage Lovgivning Regler for arbejdsmiljø og CE-mærkning Fødevaremyndighedernes krav Energiforbrug og livscyklus Hvordan har dit køleanlæg det? Køleanlæg: Omlægning eller udskiftning? Finansiering Containere til køl og frost Frysehotel Eksempler: Lille, præfabrikeret køleanlæg Større kølehus Nye anlæg Kombineret anlæg Hjemmesider

4 Indledning Reglerne for kølemidler er ændret på flere områder: Fra 1. januar 2007 Der må ikke laves nye køleanlæg med over 10 kg HFC (R-134, R-404, R-407, R-410 og R-507). Eksisterende køleanlæg må ikke udvides til over 10 kg HFC. Fra 4. juli 2007 Det er lovpligtigt med mere kontrol på nogle køleanlæg. Der er allerede regler på området: Det har i flere været forbudt at efterfylde køleanlæg med CFC (R-12). Der må kun efterfyldes med genbrugt HCFC (R-22). Og der er væsentlige afgifter på HFC-kølemidler. Formålet er at skåne miljøet. Kunstige kølemidler Hæftet er især tænkt til dem, der bruger de kunstige kølemidler. De mest almindelige typer er: CFC R-12, R-502 HCFC R-22 HFC R-134, R-404, R-407, R-410 og R-507 Man kan se, hvilken type kølemiddel man har i sin kontrolbog for køleanlægget, eller få den oplyst hos sin leverandør. Leverandørerne kan også bruge hæftet. Det en formidling af de vigtigste punkter i rapporten Fiskeindustriens køleanlæg, der er udgivet elektronisk på alcedo.dk. Der kan man læse en mere præcis og udførlig behandling af emnet. Dette hæfte vejleder om, hvordan man kan opfylde de nye krav så billigt som muligt. Hæftet vejleder på fire punkter: Det oplyser om de nye regler om kunstige kølemidler. Det oplyser om, hvordan en fiskeindustri kan løse problemerne. Det råder om de krav, man bør stille, n man køber eller ændrer et køleanlæg. Det giver andre råd til at spare på køling, især på energi. 4 Fiskeindustriens køleanlæg

5 Har du grund til bekymring? Der er cirka 300 køleanlæg i dansk fiskeindustri med de kunstige kølemidler CFC (R-12) eller HCFC (R-22). Tallet er på vej ned, da disse kølemidler er under udfasning: Der må ikke efterfyldes med CFC, og der må kun efterfyldes med genbrugt HCFC. HFC er blevet brugt som alternativ, men HFC er nu omfattet af regler, der træder i kraft efter 1. januar (HFC er R-134, R-404, R-407, R-410 og R-507). HFC bruges i mange mindre køleanlæg og har i mange tilfælde erstattet CFC eller HCFC i eksisterende køleanlæg. En stor del af fiskeindustriernes køleanlæg er forældede, nedslidt og i dlig stand. Der er mange steder behov for omfattende reparationer og vedligeholdelse. Og der kan være behov for udskiftninger. I mange tilfælde kan man spare på strøm og forbedre driftsikkerheden. Der kan også være mulighed for at spare omkostninger til reparationer, service, ændringer eller nyetableringer. Indtil skæringsdatoen 1. januar 2007 har man flere muligheder at vælge i mellem - muligheder der kan vise sig økonomisk fordelagtige. Efter 1. januar 2007 er det stadig tilladt at opføre nye anlæg med HFC, blot fyldningen af kølemiddel på anlægget er under 10 kg pr. kreds. Fyldningen er den mængde kølemiddel, som anlægget skal rumme for at kunne fungere. Man må ikke længere lave nye anlæg på over 10 kg. Og man må heller ikke ændre eller ombygge køleanlæg til over 10 kg fyldning med HFC. Der er omkring 400 køleanlæg i dansk fiskeindustri, der har over 10 kg CFC, HCFC eller HFC. Kortlægning af køleanlæggene Tallene stammer fra en kortlægning af køleanlæggene i den danske fiskeindustri. Men der er også anlæg i fiskeforretninger, markedsvogne, samlecentraler, auktioner, mindre kølehuse eller kølerum til fisk. De har næsten alle anlæg til køl, frost eller is og kan derfor også have problemer på grund af kølemidlet. Det generelle skøn er, at halvdelen af fiskeindustrierne kan få problemer med deres anlæg på grund anlæggets størrelse og typen af kølemiddel. 5

6 Kølemidler Kølemidlerne har forskellige temperaturområder, hvor de virker mest effektivt. Man vælger ud fra ens behov for kulde, fx kølerum, is-produktion og indfrysning. Valget af kølemiddel har stor betydning for både anlægsomkostninger og driftsudgifter. Naturlige kølemidler Naturlige kølemidler er stoffer, som findes i naturen. Det er fx ammoniak, propan, butan og CO 2. De er som regel meget billige, så prisen på selve kølemidlet har ikke nogen stor betydning for økonomien. To slags afgifter Der er indført to slags afgifter: 1. direkte afgift på kølemidlet, 2. miljøafgift på at kassere kølemidlet. Begge afgifter opkræves, n man køber kølemidlet. Den samlede pris inklusive afgifter ligger i størrelsesordnen 400 til 1000 kr. pr. kg for de gængse kølemidler. Kunstige kølemidler De kunstige kølemidler er ret dyre. Valget mellem dem kan have stor indflydelse på udgifterne til køleanlæg og service. På større anlæg kan prisen på kølemidlet alene løbe op i kr. Der er tre typer kunstige kølemidler, som bruges mest i fiskeindustrien: CFC, HCFC og HFC. Alle tre typer er reguleret af lovgivningen, enten med forbud eller afgifter: - CFC har været forbudt at fylde på anlæg i EU efter 31. december HCFC er under udfasning. Der må kun efterfyldes med genbrugt HCFC. - HFC må ikke fyldes på anlæg over 10 kg efter 1. januar HFC er belagt med miljøafgifter. De tre typer kølemidler belaster miljøet. CFC og HCFC ødelægger ozonlaget. Og HFC er en kraftig drivhusgas. Drivhusgasser medvirker til global opvarmning. 6 Fiskeindustriens køleanlæg

7 De mest benyttede kølemidler. Oversigt over økonomi og miljømæssige egenskaber Køl dækker området -5 o C til +10 o C, frost -20 o C til -5 o C og indfrys < -20 o C. Mere omfattende lister findes på alcedo.dk og mst.dk Naturlige kølemidler Kuldioxid, R-744 køl, frost, CO 2 indfrys 50 Ingen Uden betydning Nej Teknologien er under udvikling. Ammoniak, R-717 køl, frost, NH 3 indfrys Ingen Uden betydning Ja Findes i mange større køleanlæg. Propan R-290 frost, indfrys 50 Butan R-600 køl 50 Ingen Uden betydning Ja Findes kun i begrænset omfang i køleanlæg, men bruges typisk i køleskabe. Kunstige kølemidler R-507 frost, indfrys R-410A frost, indfrys R-407C frost, indfrys HFC R-134a køl Ingen Høj Nej Findes i de fleste anlæg af nyere dato. R-404A frost, indfrys HCFC R-22 køl frost Genanvendt R-22 må bruges så længe lager haves. Prisen er stigende Moderat Høj Nej Findes i en del ældre anlæg. CFC R-12 R-502 køl efterfyldning er ikke tilladt Høj Høj Nej Findes i enkelte ældre anlæg. R-nr. Typisk anvendelse Skønnet markedspris i alt i kr. pr. kg Afgift + miljøafgift Stofbetegnelse Ozonlagsnedbrydning Drivhuseffekt Brandfarlig Aktuel status i Danmark 7

8 Kølemiddel: fyldning og svind Kølemidlet bruger varme, n det skifter form fra væske til damp; det sker i anlæggets fordamper. I kompressoren stiger trykket og temperaturen på dampen. N dampen køles i kondensatoren, fortætter den til væske igen. Det flydende kølemiddel samles op i recieveren. Der lagres det, til der er brug for det til køling igen. En styring holder øje med temperaturen i kølerummet: Hvis temperaturen er for høj køles der, er den lav stopper kølingen. Princippet er det samme, uanset om anlægget køler, fryser eller laver is. Fyldningen på køleanlægget Anlæggets type betyder meget for, hvor meget fyldning det har behov for ved samme kølekapacitet. Man skelner mellem direkte og indirekte anlæg: I et direkte anlæg fordamper kølemidlet, der hvor det skal køle, dvs. i kølerummet eller fryseren. I et indirekte anlæg fordamper kølemidlet i en varmeveksler og køler en brine. Brinen pumpes så hen, hvor der skal køles. Brinen kan være saltvand, glycol mv. Kondensator Fyldningen kan være meget lille i et indirekte anlæg, da der ikke skal være kølemiddel i rør og fordampere på alle kølestederne. Men indirekte anlæg egner sig ikke til meget lave temperaturer, især ikke til indfrysning. Ved at vælge et indirekte anlæg skal der købes mindre kølemiddel, både n man tager anlægget i brug og hvis man skal fylde kølemiddel på senere. Mange køleanlæg taber hele fyldningen, hvis der sker brud på et rør. Kølerum Ventil Markedspriserne på kølemidlerne ligger på kr. kiloet. Har man et af de dyre kølemidler til fx 800 kr. kiloet, koster det kr. bare for at få fyldt op igen med 50 kg! Oven i det beløb kommer udgifter til reparation og erstatning af den tabte køleeffekt, fx udgifter til efterisning eller frysehotel. Direkte køleanlæg Et simpelt enkelt-kreds køleanlæg med fordamper i kølerummet. Udenfor kompressor, kondensator og reciever. 8 Fiskeindustriens køleanlæg

9 Svind og lækage Selvom kølemidlet løber i et lukket kredsløb, kan der alligevel opstå svind: Vibrationer kan få rør til at knække eller glide fra hinanden i en samling. Skift i temperatur kan udvide rør eller beslag, så to rør glider fra hinanden. Der kan opstå spild ved service. Der kan opstå spild på grund af brud ved uheld, fx hvis en truck kører ind i et rør eller en fordamper. Risikoen for uheld og læk stiger, jo længere rørstrenge og jo flere samlinger der er. Og dermed stiger risikoen for tab af kølemiddel. Hvad har betydning for svind? anlæggets størrelse placering af rørtræk placering af komponenter valg af materialer håndværkets udførelse kontrol service vedligeholdelse Nedsæt svindet Der kan gøres meget for at forhindre løbende svind - ud over at vælge indirekte anlæg. Godt udført håndværk og valg af komponenter vil mindske svindet. Kontrol og inspektion kan vise tilløb til svind, før anlægget springer læk. Det indg i den lovpligtige kontrol på anlægget, at man vurderer både svind og tilløb til svind. Svindet af kunstige kølemidler er et problem for både miljøet og økonomien. For de naturlige kølemidler kan svind føre til forgiftning (ammoniak), eksplosioner (ammoniak, propan, butan mv.) eller kvælning (CO 2 ). Svindet måles i lækagerate. Den er et mål for, hvor mange procent af fyldningen, tabet er på. I et industrielt køleanlæg er svindet ofte 10 % af fyldningen pr.. Fritstående kompressor ved et containerfryselager. Her burde leverandøren have sikret fastgørelse til beton, evt. med støjdæmpende foranstaltninger. Hvis klodsen en dag bliver væk, kan vibrationerne medføre rørbrud og tab af kølemiddel. 9

10 Lovgivning Fiskeindustriens køleanlæg er omfattet af de samme lovkrav, som gælder for alle køleanlæg i Danmark. Lovkravene best af to bekendtgørelser. Den ene gælder for stoffer, der nedbryder ozonlaget; den anden om drivhusgasser. CFC og HCFC (stoffer, der nedbryder ozonlaget) Regler for CFC (R-12) - Der må ikke genopfyldes med CFC, hverken med nyt eller genbrugt (regenereret). Regler for HCFC (R-22) - Der må ikke genopfyldes med nyt HCFC i Danmark. - Der må kun genopfyldes med genbrugt HCFC. Og det må man kun frem til Hvis man har et HCFC-anlæg, skal man de næste 5-10 holde øje med, hvordan man skaffer genbrugt HCFC. Man bør samtidig lægge planer for, hvad der skal ske med anlægget på længere sigt, fx i forbindelse med naturlig nedslidning. Hvis anlægget har over 10 kg fyldning, kan man undgå problemet med at skaffe genbrugt HCFC ved at skifte til HFC inden 1. januar HFC (drivhusgasser) - Det er først forbudt at opføre eller ændre anlæg med fyldninger over 10 kg HFC fra 1. januar Der er ingen begrænsning for genfyldning med HFC ved service af anlæg, der er opført og taget i brug før 1. januar Der er lagt afgift på HFC for at begrænse forbruget. Pris inklusive afgifter ligger i størrelsesordnen 400 til 1000 kr. pr kg. Bekendtgørelse nr. 243 af 19. april 2002, om forbud og anvendelsesbegrænsninger af visse ozonlagsnedbrydende stoffer i grupperne CFC og HCFC. EU uden for Danmark Danmark har lagt sig på et højere niveau end de generelle regler for EU. I resten af EU er det tilladt at benytte nyt HCFC frem til 2010 ved service og vedligehold på anlæg, der er taget i brug inden 31. december Fra 2010 til 2015 må man kun bruge genbrugt HCFC. Se EU forordning nr. 2037/2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget. Bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli 2002, om regulering af visse industrielle drivhusgasser. Se forordning 842/2006 om visse fluorholdige drivhusgasser. 10 Fiskeindustriens køleanlæg

11 Regler for arbejdsmiljø og CE-mærkning Arbejdstilsynet stiller en række krav, n man har køleanlæg. Kravene stilles ud fra kølemidlet. Der er fx skærpede krav til anlæg, der bruger ammoniak, propan og butan. Arbejdstilsynet stiller krav om: arbejdsplads-brugsanvisninger uddannelse af operatører anmeldelse til Arbejdstilsynet kontrol. Større anlæg og trykbeholdere (fx recievere) skal anmeldes til Arbejdstilsynet. Mindre anlæg skal normalt ikke anmeldes. Kølefirmaerne ved, hvad der skal anmeldes. Arbejdstilsynets generelle krav CE-mærkning og ansvar Hvis anlægget er CE-mærket, falder ansvaret for anlæggets sikkerhed i to omgange: I første omgang er ansvaret fiskeindustriens. Arbejdstilsynet kan give påbud om, at fiskeindustrien ikke må bruge et anlæg, der har mangler med hensyn til sikkerheden. Men i anden omgang kan fiskeindustrien normalt kræve, at anlæggets fabrikant betaler for udbedringen af manglerne. Anlæggets fabrikant har det fulde ansvar for, at det overholder de relevante krav, n det overdrages til brug. Der er dog nogle tilfælde, hvor fiskeindustrien har ansvaret, fx n den selv har instrueret om anlæggets opbygning. Derfor er det vigtigt for fiskeindustrien at få afklaret, hvem der er fabrikant. (Se også at.dk og maskinsikkerhed.dk). Kravene stilles på tre områder: anlæggets indretningt anlæggets brug indretning af lokalerne omkring visse typer anlæg Anlægget skal anmeldes før det tages i brug første gang og efter flytning, ombygning eller større reparationer. Det er ejeren eller brugeren af det færdige anlæg, der skal sørge for at anmelde det. Normalt anmelder leverandøren anlægget for brugeren. Men det er vigtigt at få aftalt, hvem der anmelder allerede ved købet. 11

12 Kontrol Der er lovpligtig kontrol. Kontrolløren skal gennemgå anlægget og dets sikkerhedsudstyr. Han skal undersøge, om anlægget er tæt, og om det opfylder reglerne for konstruktion og indretning. Virksomheden er forpligtet til at holde sine anlæg i forsvarlig stand. Reglerne for kontrollen afhænger af, hvor stor fyldningen er. Der kan være særlige regler for nogle beholdere. Nuværende regler 0 1 kg 0 0 Regler fra 4. juli 2007 Krav til kontrolløren over 1-2,5 kg Hver 12. måned Hver 12. måned Kvalificeret person efter leverandørens anvisninger over 2,5 30 kg Hver 12. måned Hver 12. måned over kg Hver 12. måned Hver 6. måned over 300 Hver 12. måned Hver 3. måned Kvalificeret montør fra et kølefirma, som Arbejdstilsynet har anerkendt Lovkrav til kontrol Reglerne for kontrol af køleanlæg med HFC skærpes efter 4. juli 2007: Der indføres mere kontrol og reglerne om lækage ændres. Man kan nøjes med hver anden kontrol, hvis anlægget har en lækagedetektor, der fungerer. Der skal være lækagedetektor i anlæg med over 300 kg fyldning. Der skal laves lækagekontrol 1 måned efter hver reparation af lækager på anlæg med over 3 kg fyldning. Kontrolbog og serviceprotokol Der skal føres kontrolbog for køleanlæg, der har en fyldning på over 1 kg. Kontrolbogen skal altid være tilgængeligt for myndigheden for inspektion. Ejeren af anlægget er ansvarlig for at holde dokumentationen ajour. Ud over kontrolbogen, skal der føres serviceprotokol, hvor der noteres, hvad service der er lavet af hvem og hvorn. Hvis der er påfyldt kølemiddel, skal det angives hvor meget. I praksis sørger kølefirmaet ofte for dokumentationen som en del af serviceaftalen. Lovpligtig dokumentation for køleanlæg kontrolbog serviceprotokoller (kan fremgå af fakturaer) brugsanvisninger tegninger og diagrammer oplysninger om kølemiddel: type og mængder oplysninger om lækagekontrol rapportering af forbrug af kølemiddel 12 Fiskeindustriens køleanlæg

13 Fødevaremyndighedernes krav Den lokale fødevareregion stiller krav til autorisation, indretning og brug af produktionsanlæg, behandling af fiskevarer, egenkontrol mv. Egenkontrollen skal bestå af temperaturmålinger, kontrol af isning, efterisning m.m. Der skal også være planer for, hvad man skal gøre, hvis anlægget svigter. Det kan fx være at overføre varerne et andet kølerum. Planerne bør være beskrevet i egenkontrollen. Myndighed og krav Den lokale fødevareregion er myndighed for fødevaresikkerheden. Kravene er fastsat i EU-forordninger og bekendtgørelser, se alcedo.dk Opbevaringstemperaturer Produktgruppekøle Ferske fisk og fiskevarer (fx filet, hummer, rogn og lever) Letkonserves (inkl. spandrejer) Halvkonserves, f.eks. marinerede sild Temperatur, max. 2 C (nærmer sig smeltende is) 5 C 10 C Frosne fiskevarer -18 C Levende fiskevarer Afhængig af forholdene Hygiejnisk design Anlægget skal opfylde en række krav til hygiejnisk design. Det gælder både de dele, der er i direkte kontakt med fødevarer og dem, der er i nærheden. Det er fx fordampere og frysere. Kravene til hygiejne er også omfattet af CE-mærkning. Derfor kan køberen af anlægget normalt forlange, at hygiejniske mangler på det også udbedres på fabrikantens regning (se mere på maskinsikkerhed.dk). 13

14 Energiforbrug og livscyklus Køleanlæggene er et problem for miljøet: Kølemidlerne forurener. Men det største problem er det store energiforbrug. Køleanlæg og air-condition st for 15 % at el-forbruget i verden. Energiforbruget er også den største udgift ved det enkelte anlæg. Anlæggets virkningsgrad fortæller, hvor meget køleeffekt man f den energi, anlægget bruger: Jo højere virkningsgrad, jo mere køl f man for sin el. Derfor er det vigtigt at vurdere virkningsgraden, før man køber anlægget. Et anlæg skal altid være energiteknisk godt for at være økonomisk og miljørigtigt også selvom det bruger naturlige kølemidler. Desuden kan et godt gennemtænkt styresystem reducere el-forbruget væsentligt. Køleleverandører er enige om, at fiskeindustrien kan opnå store besparelser, hvis de forbedrer deres køleanlæg. En stor del af anlæggene er i en dlig forfatning. Og mange har ikke en tidssvarende styring. Hvor meget man kan spare, afhænger meget af anlægget. Men der er eksempler på, at udskiftning til et nyt anlæg har halveret elregningen. Livscyklus Livscyklus fortæller om hele anlæggets levetid, fx: - fremstillingen af komponenterne - brugen af anlægget - nedtagningen og bortskaffelsen Analysen af livscyklus vurderer anlæggets konsekvenser for miljøet. Analyserne viser, at anlæggets energiforbrug st for over 80 % af de faktorer, der påvirker miljøet. Se flere oplysninger om livscyklusanalyse på alcedo.dk 14 Fiskeindustriens køleanlæg

15 Hvordan har dit køleanlæg det? Du kan med fordel selv efterse anlægget. Du kan spare energi og finde fejl, før de udvikler sig til dyre reparationer og tab af kølemiddel. Her er forslag til et systematisk eftersyn, der ikke kræver den store tekniske indsigt. Mål temperatur og energi - Før logbog over temperaturmålinger. Udsving kan advare om fejl. Varerne kan blive ødelagt af for høje temperaturer eller store udsving. For lav temperatur medfører øgede driftsomkostninger og unødig slitage på køleanlægget. - Før logbog over energiforbruget. Energiguiden.dk er elselskabernes service til de små og mellemstore virksomheder. Formålet er at hjælpe virksomhederne i gang med at spare på energien. Ifølge energiguiden kan man spare 5-10 % på energiforbruget ved at være aktiv dvs. løbende holde øje med sit køleanlæg. Efterse anlægget - Rens komponenterne, fx fordamper og kondensator. - Tjek for tegn på revner og korrosion i rørsystem og komponenter. - Lyt efter mislyde fra motorer, blæsere og pumper. Det kan alt sammen være med til at forbedre driftsstabiliteten. Begræns kuldetabet - Brug bændelgardiner, hvis der skal være åbent til et køle- eller frostrum i længere tid. - Begræns trafikken: Jo mindre der åbnes, jo mindre vil energiforbruget være. De elektriske dele i kølerummet skal være så effektive som muligt. Den varme, de afgiver, skal efterfølgende fjernes af køleanlægget. Ventilatormotorer og lamper bør fx være specielt egnede til kølerum/frostlager. Ekstern kontrol - Installer en overvågning af anlægget, som sl alarm til en eller flere medarbejdere, hvis der er noget galt. - Lad et kølefirma overvåge køleanlægget som en del af serviceaftalen. 15

16 Køleanlæg: Omlægning eller udskiftning? Den 1. januar 2007 er som nævnt en vigtig skæringsdato for fiskeindustrien. Virksomheden bør inden da skal tage stilling til, om køleanlægget skal ændres eller udskiftes. Der er normalt tre sager til at ændre eller udskifte et anlæg i en fiskeindustri: - Anlægget er nedslidt, det har mange nedbrud. - Kapaciteten er for lille. - Energiforbruget er for stort. Hvis man som udgangspunkt har et CFC- eller HCFC-anlæg og skal til at skifte, kan man bruge en af de følgende modeller: - Omlægge anlægget til et nyt kølemiddel, dvs. konvertere eller retrofitte anlægget. - Udskifte til et HFC-anlæg. - Udskifte til et anlæg med et naturligt kølemiddel. - Samle kølebehovene og investere i et centralanlæg. Ved en omlægning bør man altid støtte sig til en fagmand. Omlægning Sagen er klar, hvis fyldningen tabes på et CFC-anlæg (fx R-12): Man må på kort sigt prøve at få anlægget i gang igen med HFC som erstatning, altså omlægge anlægget. Alternativet er, at man overfører varerne til andre anlæg fx hos venlige naboer eller frysehoteller - indtil anlægget kan køre igen eller er udskiftet. Det er en god idé at have en plan på plads, før uheldet sker. Der er en mulighed mere, hvis det samme sker med et HCFC-anlæg (fx R-22). Man kan man forsøge at skaffe genbrugt HCFC. Det er tilladt indtil Mange anlæg kan omlægges ret let fra CFC eller HCFC til et andet kølemiddel. For mange anlæg handler det om et par nye ventiler og andet udstyr, eventuelt en ny styring, samt et antal montørtimer til at køre anlægget ind. Det kan ofte være en god og billig løsning for nyere anlæg. Hvis man planlægger at omlægge anlægget, bør man først vurdere tilstanden på det som helhed. Ud fra det kan man afgøre, hvor omfattende omlægningen skal være. Man skal vurdere, hvor meget levetid der er tilbage i anlæggets hovedkomponenter: kompressor, fordamper og kondensator. Restlevetiden skal være mindst 4-5, før det kan betale sig at lægge om til HFC uden at skifte hovedkomponenterne ud. Hvis de er op mod 10 gamle, bør man overveje at skifte dem ud, samtidig med man g over til HFC. Omlægning til indirekte anlæg Der må maksimalt være 10 kg HFC i et nyt anlæg efter 1. januar For at komme ned på den mængde kan man omlægge anlægget til et indirekte anlæg, så det er en brine, der pumpes ud til kølestederne i stedet for HFC. Brinen kan være vand eller glykol mv. HFC en findes kun omkring selve køleanlægget, og det fordampes i en varmeveksler, hvor HFC en udveksler energi med brinen. I mange tilfælde kan kølefladen bevares, både rørføring og fordamper. På den måde kan man spare komponenter og dyr montage. Indirekte anlæg er fleksible på en række områder: Brinen stiller ikke de samme strenge krav til rør og køleflader, som de kunstige kølemidler. Man kan vælge køleflader med specielle funktioner, fx hygiejniske egenskaber. Samtidig kan kølefladerne tilsluttes med fx slanger og derfor lettere flyttes efter behov. Hvis man lægger om fra CFC eller HCFC, kan nogle af hovedkomponenterne ofte genbruges. Men deres tilstand skal vurderes for fx slitage, korrosion og forældet teknik. Man kan også blive nødt til at tilføre ekstra kapacitet, fx i form af ekstra fordamper, større motor eller lignende. Garanti ved omlægning Der er normalt ikke garanti på genbrugte dele. Derfor kan der opstå problemer med garantien, hvis anlægget bryder sammen. Enten kan fejl i de genbrugte komponenter ødelægge de nye, eller de nye komponenter kan få de gamle til at bryde sam- 16 Fiskeindustriens køleanlæg

17 men. Derfor er det en god idé at få en garanti fra leverandøren om, at de genbrugte komponenter er af tilfredsstillende kvalitet, og at et hvilket som helst sammenbrud er dækket af garantien. Udskift til HFC-anlæg Frem til 1. januar 2007 må man lave sine HFC-anlæg lige så store, man vil. Og de må bruges fremover indtil det eventuelt senere laves nye regler på området. Men fra denne dato må man kun tage nye anlæg i brug, hvis de har en fyldning under 10 kg. Og man må ikke ændre eller ombygge anlæg til over 10 kg HFC. Man skal være opmærksom på omkostningerne ved drift og vedligehold. Specielt bør man aftale en slags garanti for, at anlægget udnytter energien effektivt. Især skal man sikre sig, at anlægget er lavet med en god styring. Man kan stadig overveje at genbruge nogle af delene på anlægget, fx relativt nye komponenter. Hvis man gør det, skal man prøve at få en garanti, ligesom n man omlægger et anlæg. Udskift til anlæg med naturligt kølemiddel De relevante naturlige kølemidler er ammoniak (NH 3 ), propan og CO 2. De er generelt billigere end HFC, og der er ikke afgift på dem. Selve anlæggene er til gengæld generelt dyrere end HFC-anlæg, hvis man kun ser på investeringen. Men de kan vinde på driften, fx energieffektivitet og miljøfaktorer. Derfor er det altid en god ide at sammenligne dem med de traditionelle HFC-anlæg. Bruger man naturligt kølemiddel, er der heller ingen begrænsninger på anlæggets i størrelse. CO 2 -anlæg er under hastig udvikling, men er endnu ikke egnet til mindre køleanlæg. Samle behovene i centralanlæg Det er typisk de større virksomheder med kølebehov et pænt stykke over 100 kwh, som kan have fordel af at få dækket behovet for både køl og frys i et centralanlæg. at investere i naturlige kølemidler. Det er helt afgørende, at man har styr på behovet. Så kan man undgå at anlægget underdimensioneres, eller at store anlæg holdes i gang til et meget lille forbrug. Anlægget kræver en relativ jævn belastning. Det kræver en god styring, hvis energien skal udnyttes effektivt. Der er til gengæld et stort potentiale i at sammenbygge de nye teknologier (fx CO 2 ) med traditionelle anlæg. Man bør beregne og overveje investeringen omhyggeligt, før man tager den endelig beslutning om at investere i et centralanlæg. Som regel er investeringerne så store, at man bør få en uvildig ekspert til at kontrollere grundlaget for dimensionering, tilbud og beregninger. Finansiering Flere kølefirmaer tilbyder leasing som finansiering af de større køleanlæg som alternativ til egenbetaling, banklån, kassekredit osv. Vilkene i en finansieringsaftale er altid individuelle. De kan og skal altid forhandles. Derfor bør man indhente tilbud hos flere långivere i den konkrete sag. Et nyt køleanlæg er ofte en stor investering, som binder meget kapital. Det er derfor vigtigt at vurdere investeringen i køleanlægget i forhold til virksomhedens situation som helhed. Sagen bør også diskuteres med firmaets rådgivere, fx revisoren. Tilskudsordninger Det muligt at søge tilskud i FIUF-puljen Forarbejdning. Projektet skal være på mindst kr. og tilskudsberettiget; tilskuddet er 20 %. Tilskudsordning formidles fra Direktoratet for Fødevare- Erhverv. Der er mere information om ordningen på dffe.dk. Det er en god idé at undersøge, om der er flere midler i puljen, inden man bruger tid på ansøgningen. Ordningen udløber december 2006 og afløses formodentlig af en ny støtteordning. Centralanlæg er ofte så store, at det kan betale sig 17

18 Hos Videnscenter for HFC-fri Køling kan man få op til fem timers gratis information, rådgivning og assistance. Man kan fx få hjælp til at vurdere, om det er fordelagtigt at bruge naturlige kølemidler i et nyt kølesystem eller en ombygning. Videnscentret kan kontaktes på eller info@hfc-fri.dk. Man kan desuden løbende orientere sig om støtteordninger på alcedo.dk, som også kan give yderligere oplysninger om mulighederne. El-besparelser N man køber el, f man ret til gratis rådgivning om energi. Hvor meget rådgivning man kan få, fastsættes ud fra ens lige el-forbrug. Rådgivningen kan være samtaler eller besøg, og man kan få lavet målinger og analyser af energiforbruget. Det er derfor en god ide at kontakte sit forsyningsselskab for at udnytte denne mulighed. Retten til rådgivning er fastsat i forsyningslovgivning. Energiselskaberne tilbyder også supplerende undersøgelser mod betaling på markedsvilk. Indkøbsguide Det er en god idé at få mindst to tilbud fra husleverandøren, et på et skrabet anlæg og et på et mere avanceret anlæg. Man bør også få et tilbud fra en alternativ leverandør. Udbudsreglerne tillader 3 tilbud. Tjekliste til tilbud Indhent tilbudene systematisk, så de kan sammenlignes. Her er en række oplysninger, som giver overblik og et grundlag for beslutningen. - Anlægspris: Inklusive kølemiddel, montage, indkøring og afprøvning. - Andre relevante udgifter: Fx væsentlige bygningsændringer i relation til anlæg. - Energiforbrug: Maksimum/ minimum og det anslåede faktiske energi-forbrug ved den forudsatte belastning af kompressor, blæsere, pumper, styring mv. - Serviceaftale: Få en aftale med i tilbuddet, vent ikke til senere. - Kontrolomkostninger: Ud fra gældende regler. - Vedligeholdelsesudgifter: Inklusive anslåede reservedele. - Anlægs levetid: Anslået i drifts. - Ansvar: CE-mærkning og andre myndighedskrav. Man skal sørge for at få tilbud, man kan forstå. De skal indeholde oplysninger, så man kan sammenligne forskellige tilbud på lige netop de områder, man ønsker. Der er udarbejdet en guide med en række gode råd og diskussionsemner i forbindelse med køb, ombygning, tilbygning og nybygning af et køleanlæg. Guiden kan hentes på alcedo.dk 18 Fiskeindustriens køleanlæg