Internationale menneskerettighedskonventioner og dansk ret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Internationale menneskerettighedskonventioner og dansk ret"

Transkript

1 Internationale menneskerettighedskonventioner og dansk ret En rapport om konsekvenserne af Danmarks mulige inkorporering af internationale menneskerettighedskonventioner og anerkendelse af klageadgang til menneskerettighedsorganer Jacob Mchangama i samarbejde med juridisk assistent Diana Sofia Manrique

2 Copyright: 2013, Jacob Mchangama Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til forfatteren. 1.udgave, 1.oplag Oktober 2013

3 Internationale menneskerettighedskonventioner og dansk ret En rapport om konsekvenserne af Danmarks mulige inkorporering af internationale menneskerettighedskonventioner og anerkendelse af klageadgang til menneskerettighedsorganer Oktober 2013 Udarbejdet af chefjurist Jacob Mchangama i samarbejde med juridisk assistent Diana Sofia Manrique

4 Indholdsfortegnelse II. Introduktion 11 III. Sammenfatning De retlige konsekvenser af inkorporering Konventionerne 20 IV. Folkeretlige forpligtigelser og dansk ret Dansk dualisme og harmoniserende fortolkning Internationale menneskerettighedsinstrumenters status i dansk ret 28 V. FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder 33 Resumé Indledning ICCPR OPT Individuelle klagesager OPT2 afskaffelse af dødsstraf Konklusion 52 VI. FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder 55 Resumé Indledning ICESCR Den valgfrie tillægsprotokol Konklusion 72 VII. FN s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination 75 Resumé Indledning ICERD Konklusion 91 VIII. FN s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder 95 Resumé Indledning CEDAW Valgfri Tillægsprotokol - Individuel klageadgang Konklusion 108 IX. FN s konvention om forbud mod tortur og anden nedværdigende, grusom eller umenneskelig behandling 111

5 Resumé Indledning CAT Valgfri tillægsprotokol til CAT Konklusion 127 X. FN s konvention om barnets rettigheder 131 Resumé Indledning CRC OPT OPT OPT Konklusion 150 XI. FN s konvention om handicappedes rettigheder 153 Resumé Indledning CRPD Den valgfrie tillægsprotokol individuelle klagesager Konklusion 168 XII. Tillægsprotokol 12 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention 171 Resumé Indledning Tillægsprotokol Konklusion 180 XIII. Internationale menneskerettighedsinstrumenters status i andre skandinaviske lande Norge Sverige 185 XIV. Konklusion De retlige konsekvenser af inkorporering Konventionerne Styrkelse af eksisterende rettigheder under 195

6 Oversigt over figurer Figur 1 - Faktaboks: Begreber og forkortelser Figur 2 - Danmarks internationale menneskerettighedsforpligtelser Figur 3 - Oversigt over organisationer og konventioner Figur 4 - Faktaboks: Forskelle på inkorporering og ratificering Figur 5 - Faktaboks: Negative vs. positive forpligtelser Figur 6 - FN klagemuligheder efter individuel klageadgang Figur 7 - Individuel klageadgang Figur 8 - Klagens retsvirkning Figur 9 - Mulighed for at klage til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

7 FAKTABOKS: BEGREBER OG FORKORTELSER EMD ICCPR ICESCR ICERD CEDAW CAT CRC CRPD TP 12 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol FN s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder FN s konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder FN s Konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination FN s Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder FN s Konvention om forbud mod tortur og anden ned værdigende, grusom eller umenneskelig behandling FN s Konvention om barnets rettigheder FN s Konvention om handicappedes rettigheder Tillægsprotokol 12 til Figur 1 - Faktaboks: Begreber og forkortelser

8

9

10

11 II INTRODUKTION Med udgangspunkt i SRSF-regeringens regeringsgrundlag, fra oktober 2011, nedsatte regeringen den 20. december 2012 et udvalg om inkorporering mv. indenfor menneskerettighedsområdet (Udvalget 1 ). Af Kommissoriet for Udvalget om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet, fremgår det bl.a., at Udvalget har til opgave at (i) overveje fordele og ulemper ved på nuværende tidspunkt at inkorporere flere menneskeretsinstrumenter i dansk lovgivning og (ii) vurdere, om en inkorporering vil føre til en bedre retsbeskyttelse for den enkelte borger 2. Udvalget skal komme med anbefalinger til, hvorvidt og i givet fald hvordan Danmark bør inkorporere flere menneskerettighedsinstrumenter i dansk ret, overveje samspillet mellem danske domstole og FN-komitéerne, vurdere om Danmark skal tilslutte sig den individuelle klageadgang til yderligere FN-komitéer samt ratificere den 12. tillægsprotokol til den Europæiske Menneskerettighedskonvention () om et generelt diskriminationsforbud. Udvalgets arbejde forventedes oprindeligt færdiggjort med afgivelse af en betænkning inden udgangen af september Nærværende redegørelse indeholder en gennemgang af de i kommissoriet nævnte instrumenter og praksis fra de relevante håndhævelsesorganer. Indledningsvist vil redegørelsen kort behandle betydningen af inkorporering og klageadgang med udgangspunkt i danske domstoles retspraksis vedrørende (der er inkorporeret) og de øvrige menneskerettighedskonventioner, som Danmark har ratificeret (men ikke inkorporeret i deres helhed). Derefter vil redegørelsen behandle hver af de relevante konventioner, der indgår i udvalgets kommissorium, samt praksis fra det relevante konventionsorgan og komme med en vurdering og anbefaling i forhold til behovet for inkorporering og (hvor relevant) anerkendelse af individuel klageadgang. Selvom inkorporering af menneskerettighedskonventioner i dansk ret ikke medfører, at sådanne konventioner tillægges samme status som grundloven og derfor som udgangspunkt alene har samme status som øvrige almindelige love, må det (jf. nedenfor) antages, at inkorporering giver menneskerettighedskonventioner en øget gennemslagskraft. Denne øgede gennemslagskraft har i form af danske domstoles anvendelse af i praksis styrket beskyttelsen af en række fundamentale frihedsrettigheder på områder såsom beskyttelsen mod vilkårlige frihedsberøvelser og indgreb i ytringsfriheden. Da grundloven juridisk kun yder frihedsrettighederne en begrænset beskyttelse, har inkorporeringen af således haft en signifikant betydning. Men spørgsmålet er om en sådan øget gennemslagskraft er ønskelig i forhold til de øvrige konventioner og sagsområder, som disse dækker. 1 Kommissorium for Udvalget om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet, tilgængelig her: justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/arbejdsomraader/ministeriet/kommissorium_menneskeret.pdf 2 Kommissoriets punkt 2. II Introduktion Side 11

12 Figur 2 - Danmarks internationale menneskerettighedsforpligtelser Redegørelsen vil have som grundpræmis, at grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincipper bør tillægges større vægt end rettigheder, der er formuleret som politiske programerklæringer, og hvis retlige indhold i overvejende grad er usikkert og vil skulle udfyldes via fortolkning uden særlige støttepunkter i ordlyd eller forarbejder i tilfælde af konkrete klagesager. Redegørelsen vil tillige lægge vægt på, at den traditionelle balance mellem lovgivende og dømmende magt, der er kendetegnende for dansk forfatningsret bibeholdes, så, spørgsmål om ressourceallokering og prioritering mellem forskellige og konkurrerende økonomiske og sociale politikker og hensyn i altovervejende grad fortsat varetages af lovgiver. Dette synspunkt har støtte i Betænkning 1220/1991 om Den europæiske Menneskerettighedskonvention og dansk ret, der ligger til grund for inkorporeringen af. I betænkningen anføres det således, at Udvalget lægger imidlertid afgørende vægt på, at en inkorporering af konventionen ikke medfører en ændring i balancen mellem lovgivningsmagten og domstolene. Det skal fortsat være lovgivningsmagten, der har hovedansvaret for Danmarks opfyldelse af forpligtelserne efter konventionskomplekset, og som derfor løbende foretager den nødvendige tilpasning af lovgivningen under hensyn til konventionsorganernes praksis. II Introduktion Side 12

13 I betænkning 1407/2001 om inkorporering af menneskerettighedskonventioner, der indeholder den seneste vurdering af Danmarks menneskerettighedsforpligtelser hedder det, Konventioner, der overvejende indeholder vagt formulerede bestemmelser, herunder såkaldte programerklæringer, hvis udmøntning i reglen kræver mere eller mindre politiske valg mellem forskellige løsningsmuligheder, der bør foretages af Folketinget, kan efter dansk retstradition ikke anses for egnede til håndhævelse ved domstolene. 3 Samme betragtninger har tidligere højesteretspræsident Torben Melchior gjort gældende: Kompetencefordelingen mellem lovgiver og domstole for, at sikringen af økonomiske og sociale rettigheder i overvejende grad må ske som led i den politiske proces. De er jo typisk udtryk for en beslutning om ressourcefordeling. Beskyttelse af politiske og personlige grundrettigheder mod et flertals beslutninger kan domstolsprocessen derimod være egnet til at varetage, fordi den målestok, der skal anvendes, i højere grad er af traditionel retlig karakter. 4 Dette hensyn bør i endnu højere grad fastholdes i forhold til internationale juridiske og kvasi-juridiske organer, der ikke besidder den tilknytning og legitimitet i forhold til Danmark, som det er tilfældet for danske domstole, og som ofte anlægger en dynamisk fortolkningsstil, der ikke altid er forenelig med almindelige folkeretlige fortolkningsprincipper 5. Endvidere vil redegørelsen stille sig kritisk overfor duplikation af rettigheder, samt rettigheder der alene omfatter særlige grupper. Duplikation af rettigheder medfører en risiko for uklarhed, hvor eksempelvis ytringsfriheden er beskyttet i adskillige konventioner, snarere end i én central konvention. En handicappet 17-årig dansk pige med indvandrerbaggrund vil eksempelvis have sin ytringsfrihed beskyttet af, konventionen om borgerlige og politiske rettigheder, FN s racediskriminationskonvention, FN s kvindekonvention, FN s børnekonvention og FN s handikapkonvention. Der er således risiko for, at en sådan duplikation, med forskelle i ordlyden og underlagt forskellige fortolknin ger af flere konventionsorganer mudrer snarere end styrker beskyttelsen af menneskerettigheder, ved at skabe uklarhed, inkonsistens og ved at vanskeliggøre en sammenhængende fortolkning på både det nationale og internationale niveau. Problemet med duplikation og overlap har da også været fremhævet af fremtrædende ansatte i FN s Højkommissariat for menneskerettigheder 6. 3 Betænkning 1407/2001 om inkorporering af menneskerettigheder, side Torben Melchior, U.2011B.43, Hvem bestemmer: Folketinget eller domstolene? Se også Rytter, Jens Elo, Grundrettigheder, 2000, s. 359f. 5 Jf. Artikel 31 og 32 i Wienerkonventionen om traktatretten 6 Hafner-Burton, Emily, Making human rights a reality, Princeton University Press 2013, side 107 II Introduktion Side 13

14 I tilfælde, hvor størstedelen eller de væsentligste rettigheder i en ikke-inkorporeret konvention allerede nyder beskyttelse i én inkorporeret konvention, vil redegørelsen derfor som udgangspunkt forholde sig kritisk til behovet for at inkorporere yderligere. En række af de menneskerettighedskonventioner, Danmark har ratificeret, udgør såkaldte specialkonventioner, der alene adresserer en bestemt gruppe såsom kvinder og handicappede. Dette selektive fokus er svært foreneligt med grundtanken om menneskerettighedernes universalitet, hvorefter alle mennesker nyder de samme grundlæggende rettigheder, uanset køn, race, alder mv., som fastsat i Verdenserklæringens artikel 1, der fastslår, at Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. Sådanne konventioner bør derfor som udgangspunkt alene have status som politiske hensigtserklæringer snarere end direkte retskilder i dansk ret. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at f.eks. kvinder, handicappede og børn allerede er beskyttet af de generelle menneskerettighedskonventioner, som og ICCPR, hvorfor specialkonventioner i høj grad bidrager til duplikering af rettigheder. Det er i den forbindelse også relevant at påpege, at de konventionsorganer, der har til opgave at håndhæve specialkonventionerne, har tendens til at tillægge hensynet til de særrettigheder, som deres ansvarsområde vedrører, afgørende vægt. Dette sker på bekostning af hensynet til øvrige og til tider modstridende menneskerettigheder, hvorfor den samlede praksis fra de forskellige håndhævelsesorganer ofte fremstår ujævn, fragmenteret og modstridende snarere end holistisk og sammenhængende. Fra et mere overordnet retspolitisk synspunkt bør spørgsmålet om inkorporering af menneskerettighedskonventioner også føre til en mere principiel debat om, hvorvidt der er en fare for rettighedsinflation, hvorefter vedtagelsen og inkorporeringen af flere og flere menneskerettigheder medfører en risiko for udvanding af selve menneskerettighedsbegrebet. Lægger man samtlige FN og Europarådets menneskerettighedskonventioner (inklusiv protokoller) sammen, er der 64 menneskerettighedsinstrumenter indeholdende 1377 bestemmelser (inklusiv tekniske og processuelle af slagsen). Hvis man lægger alle de konventioner og valgfrie tillægsprotokoller, som er behandlet i denne redegørelse sammen, er der tale om 459 bestemmelser (inklusiv processuelle og tekniske), som Danmark i givet fald skal inkorporere og gøre til en del af dansk ret. En sådan mere principiel debat vil i så fald skulle behandle, hvorvidt FN s officielle doktrin om alle menneskerettigheders udelelighed afspejler virkeligheden eller om der i praksis er afgørende forskel på visse typer og kategorier af rettigheder, og at visse rettigheder derfor bør tillægges større vægt og gennemslagskraft end andre. II Introduktion Side 14

15 Figur 3 - Oversigt over organisationer og konventioner I det omfang menneskerettigheder skal forstås som nogle helt fundamentale principper, der enten er absolutte (såsom forbuddet mod tortur) eller kun kan begrænses, såfremt der forligger stærke og saglige begrundelser, må menneskerettighedsbegrebet nødvendigvis være afgrænset og relativt præcist. I modsat fald risikerer man, at ordinære politiske, sociale og økonomiske emner skal løses ud fra en rettighedstilgang, snarere end via den almindelige politiske proces. Eller mere realistisk kan konsekvenserne heraf blive, at der breder sig en indifference og kynisme i forhold til selve menneskerettighedsbegrebet, og at det dermed bliver acceptabelt at se bort fra sådanne rettigheder, selv når det gælder emner som ytringsfrihed og retten til en retfærdig rettergang. Disse betragtninger skal også ses i lyset af nyere forskning, der viser, at der er ringe sammenhæng mellem ratificering af menneskerettighedskonventioner og menneskerettighedsefterlevelse, samt at udvidelsen af stadigt flere nye konventioner kan være kontraproduktivt i forhold til efterlevelse 7. 7 Emilie M. Hafner-Burton, Making Human Rights A Reality, 2013, Princeton University Press. II Introduktion Side 15

16

17 SAMMENFATNING

18

19 III SAMMENFATNING 1. DE RETLIGE KONSEKVENSER AF INKORPORERING Som følge af inkorporeringen af kan domstolene siges at være blevet tillagt en korrektionskompetence i forhold til konventionen således, at domstolene kan tilsidesætte en modstridende dansk lovbestemmelse, medmindre lovgiver har ønsket at fravige konventionsbeskyttelsen. Det må antages, at ikke-inkorporerede konventioner udgør en relevant retskilde i dansk ret, der anvendes af danske domstole, men at disse ikke kan tilsidesætte en dansk lovbestemmelse pga. konventionernes manglende inkorporering og dermed manglende direkte anvendelighed. Domstolene er villige til at vurdere, om dansk ret er i strid med ikke-inkorporerede konventioner, dog uden altid at foretage den samme intensive prøvelse som foretages i forhold til bestemmelserne i. Der må således antages, at der som udgangspunkt er afgørende forskel på den retlige status af inkorporerede og ikke-inkorporerede konventioner, om end lovgiver naturligvis kan vedtage en inkorporeringslov, der angiver, at domstolene skal være tilbageholdende ved fortolkningen af en inkorporeret konvention (eller visse af bestemmelserne heri) således, at forskellen mellem inkorporerede og ikke-inkorporerede konventioner mindskes. Det må under alle omstændigheder forudsættes, at anvendelsen af korrektionskompetencen forudsætter stærke holdepunkter for, at en given lovbestemmelse er i strid med (eller en anden inkorporeret konvention), og at kompetencen kun giver adgang til en snæver konstatering af konventionsstridighed i den konkrete sag. Korrektionskompetencen skal tillige udøves med respekt for den traditionelle retspolitiske balance, der eksisterer mellem den dømmende og lovgivende magt. I forhold til spørgsmålet om individuel klageadgang lægger redegørelsen til grund, at Danmark som det klare udgangspunkt vil følge konkrete afgørelser fra de respektive FN-komitéer uanset, at udtalelser fra disse ikke er formelt retligt bindende, hvilket da også har været tilfældet i en række konkrete sager 8. Hertil skal påpeges, at Danmark med den nye udviklingspolitiske strategi Retten til et bedre Liv har en målsætning om at systematisk inddrage FN s menneskerettighedskonventioner, standarder, normer og instrumenter [ ]. De skal være retningsgivende for vores politiske dialog [ ].. 8 Se betænkning 1407/2001 om inkorporering af internationalemenneskerettighedskonventioner, s Danmark valgte eksempelvis at følge komitéens afgørelse i Jonny Rubin Byahuranga mod Denmark, klagesag nr. 1222/2003, og undlod at udvise klageren til Uganda. Det samme var tilfældet i Mohamed El-Hichou mod Danmark, klagesag nr. klagesag nr. 1554/2007. Af praksis fra Torturkomitéen kan nævnes klagesag nr. 339/2008, Amini mod Danmark, CAT/ C/45/D/339/2008, hvor Flygtningenævnet genoptog sagen og meddelte klageren opholdstilladelse. III Sammenfatning Side 19

20 FAKTABOKS: FORSKELLE PÅ INKORPORERING OG RATIFICERING INKORPORERING Inkorporering betyder, at Folketinget vedtager en lov, der fastsætter, at en konven tion skal være en del af dansk ret. En konvention der er inkorporeret kan tilsidesætte en dansk lovbestemmelse, der klart strider mod konventionen med mindre lovgiver har ønsket at fravige konventionen. Inkorporerede konventioner har dog ikke grundlovskraft. RATIFIKATION Ratifikation betyder, at et land tiltræder/indgår en international aftale/konvention endeligt. En ratificeret konvention er folkeretligt juridisk bindende og et land forpligter sig herved til at indrette sin lovgivning og administrative praksis sådan at konventionens krav opfyldes. En ratificeret konvention er en relevant retskilde i dansk ret, der kan påberåbes for domstolene, men som ikke uden inkorporering kan tilsidesætte en dansk lovbestemmelse. Figur 4 - Faktaboks: Forskelle på inkorporering og ratificering 2. KONVENTIONERNE ICCPR FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) med tilhørende tillægsprotokoller er en konventionen af generel karakter, der indeholder relativt præcise og konkrete bestemmelser og forpligtelser for konventionsstaterne. ICCPR har sat et begrænset aftryk i dansk ret, og påberåbes oftest i sammenhæng med s bestemmelser, der allerede er inkorporeret i dansk ret og i vidt omfang indeholder samme type rettigheder som ICCPR. En inkorporering af ICCPR vil dermed medføre en duplikation af borgerlige og politiske frihedsrettigheder, som allerede i dag indgår som del af s bestemmelser, med risiko for øget uklarhed. Det forhold, at ICCPR indeholder et fritstående og dermed mere omfattende diskriminationsforbud end kan udlignes ved at ratificere og inkorporere TP 12. ICCPR bør således først og fremmest fungere som et udfyldende fortolkningshensyn, der kan understøtte de rettigheder, der er beskyttet i. I tilfælde af klar og utvetydig uoverensstemmelse mellem ICCPR og dansk ret vil der kunne tages højde herfor ved lovgivers tilpasning og omskrivning af relevante lovbestemmelser. Det kan på baggrund af ovenstående ikke anbefales at inkorporere ICCPR i dansk ret. III Sammenfatning Side 20

21 ICESCR FN s konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR) indeholder i vidt omfang vage og upræcise rettigheder med karakter af programerklæringer uden klart retligt indhold. IC- ESCR Komitéen, som er det overvågende organ til ICESCR, anvender en endog særdeles aktivistisk fortolkningsstil og kritiserer eksempelvis ofte staternes fordelingspolitik. Dette gør det vanskeligt at overskue det nærmere indhold af konventionen og indebærer en risiko for, at den endelige afgørelse af væsentlige sociale, økonomiske og fordelingspolitiske spørgsmål vil blive overladt til et internationalt kvasi-juridisk organ, frem for hos den nationale lovgivningsmagt. Eksempelvis har Komitéen i henhold til Danmark udtrykt bekymring over nedsættelsen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år samt anbefalet, at Danmark øger niveauet for sociale ydelser til unge under 25, så det sikrer en tilstrækkelig levestandard. Det bemærkes endvidere, at diskrimination i henhold til rettighederne i ICESCR vil være omfattet af forbuddet mod diskrimination i ICCPR, ligesom s diskriminationsforbud vil dække økonomiske sociale og kulturelle rettigheder, såfremt Tillægsprotokol 12 til ratificeres og inkorporeres. I tilfælde af klar og utvetydig uoverens stemmelse mellem ICESCR og dansk ret vil der kunne tages højde herfor ved lovgivers tilpasning og omskrivning af relevante lovbestemmelser. En inkorporering af ICESCR eller en tiltrædelse af den valgfrie tillægsprotokol vil medføre både retstekniske og magtfordelingsmæssige problemer. Det kan på baggrund af ovenstående ikke anbefales at inkorporere ICESCR i dansk ret, eller at tiltræde den valgfrie tillægsprotokol om en individuel klageadgang til ICESCR. ICERD FN s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination FN s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (ICERD) indeholder begrænsede selvstændige rettigheder, og indebærer i vidt omfang et forbud mod forskelsbehandling pga. race i henhold til rettigheder omfattet af bl.a. ICCPR, og ICESCR. Disse konventioner, herunder den inkorporerede, indeholder dog allerede et forbud mod sådan forskelsbehandling, hvorfor inkorporering i vidt omfang vil medføre duplikation af rettigheder,. Endvidere indeholder ICERD forpligtelser, der medfører begrænsninger af grundlæggende frihedsrettigheder såsom foreningsfrihed og ytringsfrihed. Eksempelvis har FN s Racediskriminationskomité, i konkrete klagesager statueret, at Danmark har krænket ICERD på grund af anklagemyndighedens afgørelse om ikke at rejse tiltale for overtrædelse af straffelovens 266b (racismeparagraffen) i forhold til ledende danske politikere, ligesom Komitéen har anbefalet at forbyde racistiske foreninger uanset grundlovens beskyttelse af foreningsfriheden. I tilfælde af klar og utvetydig uoverensstemmelse mellem ICERD og dansk ret vil der kunne tages højde herfor ved lovgivers tilpasning og omskrivning af relevante lovbestemmelser. Det kan på baggrund af ovenstående ikke anbefales at inkorporere ICERD i dansk ret. III Sammenfatning Side 21

22 CEDAW FN s kvindekonvention FN s kvindekonvention (CEDAW) indeholder et omfattende diskriminationsforbud og fokuserer især på de rettigheder, som i medfør af ICESCR må anses som programerklæringer uden klart retligt indhold. Derudover er det væsentligt at bemærke at generelle konventioner såsom ICCPR, ICESCR og den allerede inkorporerede alle indeholder et forbud mod diskrimination på baggrund af køn. Det samme gør EU-retten, der er implementeret i dansk ret. Det er også relevant, at FN s Kvindekomité, må anses for at have anlagt en dynamisk fortolkning, der, når henses til de mange uklare bestemmelser i CEDAW, gør det vanskeligt at overskue det nærmere indhold af konventionen. Komitéen har i vidt omgang sat fokus på positiv særbehandling af kvinder og har eksempelvis anbefalet Danmark at indføre kønskvoter i dansk politik, hvilket må anses for værende betænkeligt og uforeneligt med demokratiske principper. I tilfælde af klar og utvetydig uoverensstemmelse mellem CEDAW og dansk ret vil der kunne tages højde herfor ved lovgivers tilpasning og omskrivning af relevante lovbestemmelser. Det kan på baggrund af ovenstående ikke anbefales at inkorporere CEDAW i dansk ret. CAT FN s Torturkonvention FN s Torturkonvention (CAT), indeholder bestemmelser af direkte og præcis karakter, samt en definition af begrebet tortur. Forbuddet mod tortur må anses for at udgøre et af de mest fundamentale principper i den internationale menneskeret med status af Jus Cogens. Endvidere indeholder CATs øvrige bestemmelser og processuelle forpligtelser der understøtter og gør forbuddet mod tortur mere effektivt, og som ikke findes i øvrige konventioner. I en eventuel inkorporeringslov bør det gøres klart, at Torturkomitéens fortolkningsbidrag, konklusioner og udtalelser, herunder i konkrete klagesager mod Danmark, ikke er juridisk bindende, hvorfor der ikke er samme forpligtigelse til at efterkomme disse eller fortolke dansk ret i overensstemmelse med Komitéens konklusioner, som det er tilfældet med den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det bør også understreges, at der skal anlægges en fast fortolkning af torturdefinitionen, således at handlinger, der traditionelt set kan høre ind under den almindelige straffelovgivning ikke kan udvides til også at være tortur. Det kan på den baggrund anbefales at inkorporere CAT. III Sammenfatning Side 22

23 CRC FN s Børnekonvention FN s Børnekonvention (CRC) indeholder både borgerlige og politiske rettigheder, såvel som økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, samt særlige rettigheder for børn, hvoraf flere allerede er afspejlet i dansk ret. En række af rettighederne i CRC har karakter af vage og upræcise programerklæringer uden klart retligt indhold. FN s Børnekomité, der er det overvågende organ til CRC, har anlagt en dynamisk fortolkning og kritiserer ofte konventionsstaterne for deres fordeling af velfærdsydelser og andre økonomiske prioriteringer. Eksempelvis er Danmark blevet kritiseret for sin måde at allokere ressourcer på efter strukturreformen i 2007, hvorefter det nu er op til kommunerne at bestemme fordelingen af sociale ydelser mv. Såfremt CRC inkorporeres og klageadgang til Børnekomitén anerkendes indebærer det en risiko for, at sådanne fordelingspolitiske og økonomiske spørgsmål vil kunne blive afgjort af domstolene eller komitéen fremfor af folkevalgte politikere. I tilfælde af klar og utvetydig uoverensstemmelse mellem CRC og dansk ret vil der kunne tages højde herfor ved lovgivers tilpasning og omskrivning af relevante lovbestemmelser. Det kan på baggrund af ovenstående ikke anbefales at inkorporere CRC, ligesom Danmark heller ikke bør tiltræde den 3. valgfrie tillægsprotokol til CRC om den individuelle klageadgang. CRPD FN s Handicapkonvention FN s handicapkonvention (CRPD), er en anti-diskriminationskonvention, som i høj grad henviser til allerede eksisterende rettigheder, som blandt andet er beskyttet i dansk ret gennem og anden national sociallov-givning, såsom Serviceloven. CRPD indeholder også en række særrettigheder for handicappede. En række af rettighederne i CRPD har karakter af vage og upræcise programerklæringer uden klart retligt indhold. Yderligere er det endnu svært at sige, i hvilken retning FN s Handicapkomités praksis i fortolkningen af CRPD s rettigheder vil gå, men der er grund til at frygte, at Handicapkomitéen vil følge ICESCR-komitéens praksis for vidtgående anbefalinger og afgørelser. Eksempelvis har Komitéen fastslået at det var en krænkelse af CRPD, at en konventionsstat ikke havde pålagt en privat bankkæde at gøre dets bankautomater tilgængelige for synshæmmede. I tilfælde af klar og utvetydig uoverensstemmelse mellem CRPD og dansk ret vil der kunne tages højde herfor ved lovgivers tilpasning og omskrivning af relevante lovbestemmelser. Det kan på baggrund af ovenstående ikke anbefales at inkorporere CRPD eller at tiltræde den valgfrie tillægsprotokol til CRPD om den individuelle klageadgang. III Sammenfatning Side 23

24 TP 12 Tillægsprotokol 12 til Tillægsprotokol 12 til, indeholder et generelt diskriminationsforbud og udvider dermed artikel 14s diskriminationsforbud, der alene gælder i forbindelse med de øvrige rettigheder i. Ratificering af TP 12 vil lukke det væsentligste hul i beskyttelsesniveauet mellem og ICCPR, eftersom sidstnævnte allerede indeholder et generelt diskriminationsforbud i artikel 26. Endvidere vil et generelt diskriminationsforbud i vidt omfang overflødiggøre behovet for inkorporering af specialkonventioner med anti-diskriminationssigte som ICERD og CEDAW. Det kan i forbindelse med ratificering og efterfølgende inkorporering overvejes eksplicit at omfatte handicap som en af de omfattede grunde, der ikke må diskrimineres på baggrund af. Ved at udvide diskriminationsforbuddet under snarere end ved inkorporering af en række specialkonventioner sikres en mere sammenhængende praksis med udgangspunkt i én konvention og én domstolspraksis, der er velkendt og indarbejdet i dansk lovgivnings- og retspraksis. I forbindelse med ratificering og inkorporering bør det dog fremhæves, at den traditionelle balance mellem lovgiver og dømmende magt skal bibeholdes, således, at der (med respekt for EU-retten) eksempelvis vil være større spillerum i forhold til at forskelsbehandle på baggrund af nationalitet, når det gælder eks. tildeling og optjening af velfærdsydelser og stemmeret. Det bør ligeledes fastslås, at TP 12 ikke skal omfatte diskrimination i forholdet mellem private parter. Det kan på den baggrund anbefales at ratificere og inkorporere TP 12. Styrkelse af eksisterende rettigheder under Nærværende redegørelse anbefaler, at Danmark alene inkorporerer CAT og TP 12, der også bør ratificeres, i dansk ret, og således undlader at inkorporere øvrige menneskerettighedskonventioner. Ligeledes anbefales det ikke at ratificere tillægsprotokoller, der anerkender klageadgang til de FN-konventioner, som Danmark ikke allerede har ratificeret. Derudover anbefales det, at der nedsættes et ekspertudvalg, der skal gennemgå Danmarks overholdelse af rettighederne i. Snarere end at inkorporere væsentligt flere rettigheder i dansk ret anbefales det således at fokusere på at øge respekten for de rettigheder, der allerede er en del af dansk ret. Indenfor de seneste årtier har vi set en række eksempler på, at der er vedtaget omfattende lovgivning med konsekvenser for en række grundlæggende frihedsrettigheder. Eksempelvis har terrorpakkerne, politiloven, lømmelpakken, styrkelsen af efterretningstjenesterne samt udvidede beføjelser og ny praksis hos offentlige myndigheder som SKAT og en række kommuner rejst spørgsmål om, hvorvidt Danmark i alle tilfælde har den fornødne respekt for grundlæggende frihedsrettigheder såsom retten til privatliv, retten til personlig frihed (beskyttelsen mod vilkårlig frihedsberøvelse), forsamlingsfrihed og ytringsfrihed. Det skal i den forbindelse bemærkes, at formelt udgør en minimumsbeskyttelse af rettighederne i konventionen, mens medlemsstaterne frit kan indføre et højere beskyttelses niveau end forudsat i. III Sammenfatning Side 24

Høringssvar fra Tænketanken Justitia vedr. betænkning nr. 1546/2014

Høringssvar fra Tænketanken Justitia vedr. betænkning nr. 1546/2014 Sammenfatning Torsdag den 14. august afgav Udvalget om inkorporering mv. inden for menneskerettighedsområdet sin betænkning () med anbefalinger til om og i givet fald hvilke yderligere FNkonventioner,

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Sådan klager du til FN

Sådan klager du til FN Sådan klager du til FN Klagevejledning til FN s Menneskerettighedskomité, FN s Racediskriminationskomité, FN s Torturkomité, FN s Kvindekomité og FN s Menneskerettighedskommission. Klagevejledningen bygger

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Økonomi- og Indenrigsministeriet valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 3 3 M O B I L 9 1 3 2 5 7 3 3 M P E D @ H U M A N

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENNESKERETTEN STATUS 2013

INTRODUKTION TIL MENNESKERETTEN STATUS 2013 INTRODUKTION TIL MENNESKERETTEN STATUS 2013 INTRODUKTION TIL MENNESKERETTEN STATUS 2013 Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013.

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980)

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980) Beskæftigelsesministeriet Att.: Birgitte Buchwald Jørgensen (bbj@bm.dk) STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950)

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950) Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950) (Ændret ved 3., 5., 8. og 11. Tillægsprotokol) Under henvisning til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder,

Læs mere

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G O M I N D F Ø R E L S E A F E N

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G O M I N D F Ø R E L S E A F E N Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Beskæftigelsesministeriet Skatteministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Beskæftigelsesudvalget Skatteudvalget W I L D E R S P L A D S 8 K

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Advokat A klagede på vegne af B til ombudsmanden over gymnasiet G, herunder rektor R s, håndtering af en sag vedrørende

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Retningslinjer for ansvarlige investeringer

Retningslinjer for ansvarlige investeringer Retningslinjer for ansvarlige investeringer Industriens Pensions politik for ansvarlige investeringer er baseret på Vejledning om ansvarlige investeringer, som er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen. Vejledningen

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael

DOM. Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG DOM Afsagt den 17. juli 2006 af Sø- og Handelsretten sammensat af retsformanden, vicepræsident Michael B. Elmer, og de sagkyndige medlemmer, John Tyrrestrup og Bjarne

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

(Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010)

(Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010) Ministerkomitéens rekommandation CM/Rec(2010)5 til medlemsstaterne om foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet (Vedtaget af Ministerkomitéen på

Læs mere

FÆLLESEUROPÆISK PROCESRET

FÆLLESEUROPÆISK PROCESRET Erik Werlauff FÆLLESEUROPÆISK PROCESRET Europaretlige krav til dansk retspleje 2. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag FÆLLESEUROPÆISK PROCESRET Dansk retspleje er ikke længere rent dansk, men også

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 21. april 2015 Sag 220/2014 Anklagemyndigheden mod T1 (Advokat A) og T2 (Advokat B) T1 og T2 kærer Østre Landsrets kendelse om at tilbagekalde beskikkelsen af enten

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted

Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler. Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Retsvirkningerne knyttet til sociale klausuler Majse Jarlov, Advokat Bender von Haller Dragsted Dansk Forening for Udbudsret, København, den 20. maj 2009 Oversigt I. Hvad er sociale klausuler? II. Er sociale

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 Sag 136/2009 (1. afdeling) A og B (advokat Hans Boserup for begge) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. februar 2012 Sag 159/2009 (2. afdeling) A (advokat Steen Petersen, beskikket) mod Egedal Kommune og Beskæftigelsesministeriet (tidligere Ministeriet for Indvandrere,

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 103 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.:

Læs mere

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3.

Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Dato: 3. april 2014 Sag: FO-14/02776-1 Dokumentationskravet i markedsføringslovens 3, stk. 3. Problemstilling En erhvervsdrivende skal kunne dokumentere, at faktiske forhold, der oplyses om i markedsføringen,

Læs mere

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE menneskerettigheds pas RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE SÆT VERDEN I BEVÆGELSE - BLIV MEDLEM AF AMNESTY: WWW.AMNESTY.DK/SUPPORT LÆS MERE OG BLIV AKTIV

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN

EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN EU DOMSTOLENS DOM AF 11. APRIL 2013, C-335/11 OG C-337/1137/11 RING OG SKOUBOE WERGE SAGEN ADVOKAT METTE ØSTERGÅRD RETSSAGSAFDELINGEN ØRGSMÅL 3 TIL EU DOMSTOLEN r reduktion af arbejdstiden blandt de foranstaltninger,

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention P a g e 1 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Præambel De underskrivende regeringer, der er medlemmer af Europarådet; i betragtning af, at De forenede nationers Plenarforsamling den 10. december

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

GENNEMGANG AF INTERNATIONALE KONVENTIONERS BETYDNING FOR BARNETS RETTIGHEDER

GENNEMGANG AF INTERNATIONALE KONVENTIONERS BETYDNING FOR BARNETS RETTIGHEDER Inuit Pisinnaatitaaffiinut Kalaallit Nunaata Siunnersuisoqatigiivi Grønlands Råd for Menneskerettigheder GENNEMGANG AF INTERNATIONALE KONVENTIONERS BETYDNING FOR BARNETS RETTIGHEDER Udarbejdet på vegne

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE. Nr. 3/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Nr. 3/2005 Om: Andragende af Maria BRZEZINSKA om forskelsbehandling af polske sygeplejersker

Læs mere

Notat // 17/01/09. Københavns politi har oprettet visitationszoner i strid med politiloven

Notat // 17/01/09. Københavns politi har oprettet visitationszoner i strid med politiloven Københavns politi har oprettet visitationszoner i strid med politiloven Politidirektøren i København har truffet en række beslutninger om at indføre visitationszone i hele kommuner, samt Københavns politikreds

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere