Grav dem op, og brænd dem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grav dem op, og brænd dem"

Transkript

1 NYHEDSMAGASIN FRA COWI OM INGENIØRTEKNIK, MILJØ OG SAMFUNDSØKONOMI. SEPTEMBER 2009 NR. 24 Grav dem op, og brænd dem Hortonom Ulla Rose Andersen bekæmper invasive planter, der truer natur og økonomi

2 NYHEDSMAGASIN FRA COWI OM INGENIØRTEKNIK, MILJØ OG SAMFUNDSØKONOMI. SEPTEMBER 2009 NR. 24 Idræt bryder barrierer Fodbold, spinning og volleyball har ændret hverdagen for indsatte og ansatte i Statsfængslet i Nyborg 12 4 PLANTER MED VOKSEVÆRK Nogle fremmede planter er både en trussel mod natur og samfundsøkonomi. 10 CO2-FRI HVERDAG Vi skal lære at leve uden at bruge CO INTELLIGENT SKULPTUR Kæmpeskulptur viser vejen til at bygge med bæredygtige og intelligente materialer. Grav dem op, og brænd dem Hortonom Ulla Rose Andersen bekæmper invasive planter, der truer natur og økonomi 19 GANG I RABALDERSTRÆDE Den nye bydel i Roskilde, Musicon, skal omfatte boliger, uddannelsesinstitutioner og kreative erhverv. Kæmpe-bjørneklo trives i Danmark på grund af klimaforandringer, mener hortonom i cowi Ulla Rose Andersen. Foto: Ulrik Jantzen Nyhedsmagasin om ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi fra COWI. Feature udkommer på dansk og engelsk. Magasinet bliver distribueret til kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Redaktion John Jørgensen ansv.h., Christina Tækker, Henrik Larsen, Design og layout Josina W. Bergsøe, Marianne Rom, Helle Martini, Hanne Bjørn Nielsen, Mette Schou, Redaktionen sluttet den 10. september 2009 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Oplag , tryk Schultz Grafisk ISSN Udgiver: COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby Tlf Fax COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores medarbejdere hver især er det på deres. Lolland får store vindmøller på vandet Arbejdet er i gang til en af verdens største vindmølleparker til havs BITTESMÅ TING KAN BLIVE KÆMPESTORE Nobelprismodtager Muhammad Yunus har hjulpet tusinder ud af fattigdom med sine mikrokreditter. 28 SELVBYGGER MED GRØNNE IDEALER Familien Bojsen flytter ind i deres selvbyggede energi- og klimavenlige hus næste år. Følg byggeriet på nettet. 30 GASFYLDT SØ KAN BRINGE AFRIKANSKE LANDE PÅ FODE Udvindingen af metangas på bunden af Kivusøen vil omdanne risiko for gasudbrud til ressource for to lande. Danmarks værste forurening skal renses op Årtiers forurening i Kærgård Plantage ved Vesterhavet skal bekæmpes med kemikalier, bakterier eller damp 34

3 Kæmpe-bjørneklo og rynket rose vokser hurtigt og skygger. Sammen med andre invasive plantearter truer de Danmarks natur, økonomi og sundhed Planteinvasionen Af Christina Tækker Mens haveejerne må kæmpe i årevis for at få yndlingsstauderne til at brede sig, er der helt anderledes krudt i kæmpe-bjørneklo og rynket rose med de smukke hyben. De hører til de såkaldte invasive arter, der har fået så godt rodfæste, at de næsten er umulige at slippe af med. Og nu truer de velkendte danske naturtyper som fersk eng, klithede, strandeng, strandoverdrev samt grå og hvid klit. Og det kan få konsekvenser for danskernes sundhed og Danmarks økonomi. De fremmede planter er en alvorlig trussel mod naturen på linje med afvanding af vådområder og forurening med næringsstoffer. Planterne vokser kraftigt og skygger for de planter, der vokser naturligt. Det betyder, at nogle af de værdier, vi har en international forpligtelse til at beskytte, som strandeng og klithede, forsvinder, hvis vi har rynket rose og bjergfyr, siger hortonom i cowi Ulla Rose Andersen, der har en ph.d. i planteøkologi. Dusør: en flaske rødvin De seneste 15 år har hun arbejdet i cowi med bl.a. at vurdere virkninger på miljøet (VVM), genoprette naturen og planlægge landskaber. cowis kortlægninger har været med til at give et billede af de fremmede planters udbredelse i Atlas Flora Danica-projektet, der er sat i gang af Dansk Botanisk Forening. Projektet er med til at give et overblik over, hvor de invasive planter vokser i Danmark. I dag ser man mange kæmpe-bjørneklo flere steder på Sjælland, Fyn og i Østjylland, mens bjergfyr vokser i Vestjylland og truer Danmarks heder. Rynket rose er udbredt overalt i landet. Bl.a. i Tisvildeleje og Heatherhill i Nordsjælland er der store problemer med den duftende rose. Problemet er så stort, at en De fremmede planter er en alvorlig trussel mod naturen Kæmpe-bjørnekloen truer ikke kun den danske natur. Den kan også give eksemanfald med blærer på huden, fortæller hortonom Ulla Rose Andersen. Foto: Ulrik Jantzen Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 5

4 skovfoged fra Odsherred skovdistrikt efter sigende skulle have udlovet en god flaske rødvin til den, der kunne finde 100 meter strandbred uden rynket rose. Endnu har han ikke uddelt rødvinen. Vådt og varmt Før i tiden satte bjerge og have en naturlig stopper for planterne, men med globaliseringen kommer de hurtigt til Danmark med fly, bil eller pakket ned i feriekufferten. Det sker også, at vandplanter kommer med akvariefisk, eller at planter ankommer med skib. I Nordhavn i Københavns Havn ser man for eksempel flere interessante planter, der tidligere kan være ført hertil med baller af uld. Som regel er det vores egen fejl, at planterne føres ind i landet. Man ved for eksempel, at Japan-Pileurt er sendt fra Japan til en dame på De Britiske Øer, fordi hun ønskede at dyrke den i sin have. I dag stammer de fleste give kraftige eksemanfald med blærer på huden, og bynke-ambrosia producerer store mængder af pollen. Endnu kan bynke-ambrosia ikke betegnes som invasiv, men man holder godt øje med, hvordan den udvikler sig. Der går en periode, fra man dyrker en plante i haven, til den er invasiv. De fleste arter er indført for år siden, men er først blevet et problem nu. Man ved derfor ikke, om en plante er et problem, før det er for sent. Men når en sådan plante først har etableret sig, er det desværre dyrt at bekæmpe den. For eksempel kræver det specialmaskiner og gentagne behandlinger at fjerne rynket rose, mens andre skal bekæmpes med kemiske midler. En økologisk måde at komme gyldenris, vild pastinak og bjørneklo til livs er græsning med får. Det har fået Forskningscenter for skov og landskab til at foreslå et flyvende korps af får, som kommunerne kan bestille, når de har problemer. Århus Kommune har kastet sig over en alternativ løsning for at komme de sejlivede planter til livs. Nemlig ved at overvåge bjørneklo fra rummet med satellitter. merproducerende træ. Er det i orden, at rynket rose bliver brugt i markedsføring af sommerhuse, selv om rosen udgør et alvorligt problem? spørger Ulla Rose Andersen. Selv ville hun aldrig grave en invasiv plante ned i sin have. Men hun giver gerne et godt råd videre til de haveejere, der ønsker at komme af med de fremmede planter i staudebedet. Der er nemlig kun én effektiv måde: Grav dem op og brænd Ulla Rose Andersen, hortonom, www. skovognatur.dk Man bør forholde sig kritisk til alle invasive planter pileurter på De Britiske Øer fra disse planter, der kan formere sig med dele af jordstængler og stængelstykker. Faktisk skal der kun et stykke på størrelse med en tommelfinger til at formere planten. De eksotiske planter trives godt i Danmark og resten af Europa på grund af kraftige klimaændringer. Vejret i Danmark er blevet varmere og mere vådt om vinteren, og det kan de fremmede planter lide. Men planterne trives også, fordi de har tilpasset sig danske forhold i løbet af de sidste år. Flyvende korps af får Nogle af de invasive planter er ikke kun en trussel mod naturen, men også mod vores sundhed. Bjørneklo kan Man bør forholde sig kritisk For at mindske truslerne fra de fremmede planter har Miljøministeriet iværksat en handlingsplan, som evalueres til efteråret. Handlingsplanen skal være med til at gennemføre regeringens mål om at standse tilbagegangen af den biologiske mangfoldighed inden 2010 gennem en koordinerende indsats med internationale konventioner. Ulla Rose Andersen ser gerne, at man i handlingsplanen lægger op til, at bekæmpelsen af invasive planter bliver en del af den øvrige naturforvaltning, og at man ikke kun fokuserer på kæmpe-bjørneklo, som man godt kan bekæmpe i dag. Man bør forholde sig kritisk til alle invasive planter og tage stilling til, om det er i orden at få tilskud til at dyrke ahorn, som truer bøgeskoven og de tidligt blomstrende skovbundsplanter, blot fordi ahorn er et tøm- Fem skarpe til Ulla Rose Andersen Er de fremmede planter ikke en berigelse af Danmarks natur? Der kommer masser af planter hertil, som vokser fint sammen med vores egne. Men det er ikke i orden, når de truer biodiversiteten. Ud af ca fremmede arter i den danske natur er kun de 11 på listen over arter, der kan have en ødelæggende effekt på vores naturområder. Er vi bedre selv, når det handler om at sprede invasive arter? Nej, hvid-pil, som er et stort, løvfældende træ, der vokser fint i Danmark, truer Australiens natur. Det samme gælder sand-hjælme, der er en halv til en hel meter høj græsart. Den er almindelig på klitter i Danmark, men et problem i Australien. Endelig er stauden kattehale, som kan blive godt en meter høj og lige så bred, udbredt i mange danske haver, men invasiv i Nordamerika. Hvorfor er ligusterhækken ikke invasiv, når den har bredt sig til mange danske villahaver? Selv om liguster er meget brugt som hækplante, er det ikke en art, som spreder sig i naturen. Den findes forvildet enkelte steder, men ikke i en grad så den ødelægger naturlige plantesamfund eller udkonkurrerer hjemmehørende arter. Burde det ikke være ulovligt at sælge rynket rose og andre invasive planter på planteskolerne? Jeg mener ikke, at man skal formere og sælge arter, som giver problemer for naturen, og som det offentlige i dag bruger skattekroner på at bekæmpe. Hvorfor kan man se kæmpe-bjørneklo i naturen, når det er lovpligtigt at bekæmpe den? Det er kun lovpligtigt at bekæmpe arten, hvis kommunen har lavet en indsatsplan for området. Men selv hvis der findes en indsatsplan, er det ikke sikkert, at bjørnekloen bliver bekæmpet. Hvis en lodsejer ikke bekæmper den store plante, kan der udstedes en bøde. Men det har vist sig, at det er billigere at betale bøden end at betale for at slippe af med bjørnekloen. Også mange kommuner har opdaget, at det er dyrt at slippe af med bjørneklo på private arealer. De fleste gør dog en stor indsats for at slippe af med den. Hvordan kommer planterne til Danmark: Planterne kommer med fly, tog, i bil eller i kufferten. De kan også komme som frø med skib, akvariefisk, frugter eller posten. Hvordan bliver de bekæmpet: Får kan spise nogle af de invasive planter, andre bekæmpes kemisk eller graves op med specialmaskiner. Hvordan bliver planterne spredt: Planterne spredes med frø, stiklinger og deling af planter. Fugle kan tabe frø, eller de kan spredes i vandløb og fra vejkanter. Hvor får de rodfæste: De vokser på steder, hvor der bliver gravet i jorden som f.eks. på lossepladser, gamle byggepladser, langs jernbaner, i vejkanter og på tidligere industriområder. Illustration: Illustrationsbureauet/Toril Bækmark Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 7

5 Hvor kommer de invasive plantearter fra? Pastinak (Pastinaca sativa) er en centraleuropæisk køkkenurt og findes vidt udbredt i Danmark, bl.a. til vedligeholdelse af vejkanter. Rød hestehov (Petasites hybridus) er indført af klostermunke i middelalderen som lægeplante fra Centraleuropa. Mangebladet lupin (Lupinus polyphyllus) er en staude fra det vestlige Canada, Alaska, Oregon og Washington og ses i mange haver. Rynket rose (Rosa rugosa) stammer fra Kamchatka, Japan og det nordlige Kina. Den er indført som prydplante og skaber læ i sommerhusområder. Den er populær på grund af sin søde duft og hyben, der bruges til madlavning. Rosen er nok den alvorligste invasive plante i Danmark, fordi den kan vokse i mange naturtyper, og det er dyrt at bekæmpe den. Japan-Pileurt (Fallopia japonica) er indført som staude og prydplante fra Japan til parker og haver. Planten ses forvildet mange steder i naturen, bl.a. ved Lyngby Sø på Sjælland. Glansbladet hæg (Prunus serotina) kommer fra nordøst Amerika, Minnesota og ned til Texas. Den er indført til at danne levende hegn i egne med sandjord, bl.a. i Midt- og Vestjylland. Kæmpe-pileurt (Fallopia sachalinensis) stammer fra Japan, Korea og Kurilerne og var tidligere en meget anvendt staude i danske haver. Regionale forskelle i Danmark Vestjylland har mange planter til fælles med Vadehavet, Nordtyskland, Holland og De Britiske Øer, mens man ser de samme typer i Østdanmark som i Centraleuropa og andre skandinaviske lande. På de magre, sandede jorder med hede i Vestjylland vokser bl.a. glansbladet hæg og bjergfyr. I Nord- og Østdanmark, hvor jorden er mere fed, leret og kalkholdig, findes mange af de invasive stauder. Gyldenris canadisk gyldenris (Solidago canadensis) og Sildig gyldenris (Solidago gigantea) stammer fra Texas Arizona og over til Ontario i Canada og kom til Danmark som staude og prydplante. Den ses især langs motorvejene. Bjergfyr (Pinus mugo) stammer fra Alperne og Pyrenæerne og er indført som nytteplante. Den er gennem mange år blevet anvendt til sandflugtsbekæmpelse og har spredt sig meget i Vestjylland. Kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) kommer fra Kaukasus og det østlige Tyrkiet og blev indført omkring 1870 som prydplante. Det er lovpligtigt for kommuner og lodsejere at bekæmpe bjørneklo. Kæmpe-balsamin (Impatiens glandulifera) stammer fra Himalaya og ses bl.a. ved Bagsværd Sø på Sjælland. Den er indført som prydplante og spredes let med frø. Kilde: Skov- og Naturstyrelsens liste over arter, der kan have en ødelæggende effekt på vores naturområder og Ulla Rose Andersen Foto: Flickr, Creas, Ulla Rose Andersen, Gitte Calov. 8 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 9

6 Høje-Taastrups nye bydel Vision Gammelsø skal indeholde boliger, der kan huse indbyggere. Illustration: 11CityDesign Af Christina Tækker Med støtte fra EU vil borgerne i Høje-Taastrup Kommune blive involveret i et ambitiøst klimaprojekt. EU har netop besluttet at yde tilskud til at understøtte udviklingen og realiseringen af en ny bæredygtig bydel, Vision Gammelsø, hvor livskvalitet, sundhed og bæredygtighed indgår som centrale elementer i udviklingen, herunder at nå CO 2-neutralitet i Byudviklingsprojektet i Gammelsø er et af de største integrerede klimaprojekter i Danmark og bygger på ideen om at kombinere energieffektiviseringer og bæredygtige energiforsyninger på en integreret og innovativ måde, samtidig med at borgerne løbende bliver inddraget i byudviklingen. Erfaringerne fra projektet skal udbredes bredt både nationalt og internationalt. Udfordring at blive CO 2-neutral Det er en stor udfordring at blive CO 2-neutral i det daglige. Men man kan løse meget med teknologi og planlægning af lokalområdet, hvor boliger og butikker ligger tæt CO2-fri hverdag i Hedehusene Borgere i Danmark, Belgien og Litauen er med til at udvikle nye energiløsninger i et stort EU-projekt og kræver mindre transport, siger Steen Olesen, der er klimakonsulent i Høje-Taastrup Kommune. Projektet, som begynder omkring årsskiftet, bliver delvist støttet af EU de første seks år og er en del af et større projekt, der gennemføres sammen med tre andre europæiske byudviklingsprojekter i Belgien og Litauen under navnet ECO-Life. Nogle af de danske innovative løsninger er besked via sms, mail eller tv-skærmen, når energiforbruget i privaten bliver for højt, samt elbiler der får overskudsenergi fra vindmøller. Som et af de allerførste steder i Danmark er boligerne i Gammelsø termofotograferet i 3D fra luften. Det giver borgerne overblik over varmetabet i boligen. cowi har det overordnede ansvar for at koordinere Reto M. Hummelshøj, projektleder, Læs mere: Læs mere: Foto: Adam Mørk Intelligent skulptur En nanostruktureret overflade, der er selvrensende. En konstruktion lavet af hør, majsstivelse og kork. Et lysdesign baseret på sol- og bevægelsesenergi. Kæmpeskulpturen på 8 x 5 x 3 meter viser vejen til at bygge med bæredygtige og intelligente materialer. Skulpturen indgår i udstillingen Fremtidens arkitektur er grøn! på Louisiana frem til begyndelsen af oktober. Håbet er, at den herefter vil kunne ses på COP15 klimakonferencen i København til december og på andre udstillinger i Europa. Tegnestuen 3XN og cowi står bag Hans Lønstrup Olsen, projektleder, 10 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 11

7 Murene Foto: Ulrik Jantzen når fangerne sveder Fængselsfunktionærer har skiftet den blå uniform ud med træningstøjet i Statsfængslet i Nyborg, mens de indsatte dyrker idræt. Nye roller og relationer har givet en bedre dagligdag i fængslet 12 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 13

8 Fodboldholdet i Statsfængslet i Nyborg består af en lille gruppe indsatte og fængselsbetjente. Fotos: Ulrik Jantzen Af Christina Tækker Indsat i Statsfængslet i Nyborg, Klaus Naumovski, har været med til at komme med forslag til at gøre hverdagen bedre. Peter Dexters, projektleder ved Direktoratet for Kriminalforsorgen, ser helst, at projektets ide spredes organisk. Fodboldkampen bliver fløjtet i gang, og der bliver driblet, tacklet og svedt på banen. Men det er ikke en helt almindelig fodboldkamp. Rundt om græsplænen er der høje mure, pigtråd og kameraer. Vi er i Statsfængslet i Nyborg på Fyn. Dommeren er vicedirektøren i Kriminalforsorgen, og holdene består af fængselsbetjente og en lille gruppe indsatte, der afsoner domme i det lukkede fængsel. Kampen er kulminationen på et 12 måneders langt projekt, hvor indsatte og ansatte i fællesskab har udviklet ideer til at forbedre dagligdagen i fængslet. Igennem 12 uger har en gruppe ansatte smidt uniformen og fungeret som instruktører på et nøje tilrettelagt træningsforløb, hvor 13 indsatte har spillet fodbold og volleyball, dyrket meditation og spinning samt fået undervisning i sund mad. Sports- og sundhedsprogrammet hedder FUT i fængslet, Fritid, Uddannelse og Træning, og det har ændret afsoningsog arbejdsmiljøet. Bryder barrierer Hvor tonen tidligere kunne være forbeholden og negativ, og der jævnligt opstod episoder med dårligt sprog, trusler og ubehageligheder, er der nu mere ro i fængslet. Det betyder, at tonen og samarbejdet mellem indsatte og ansatte er blevet væsentligt forbedret, mener inspektør i Statsfængslet i Nyborg Arne Tornvig: FUT-projektet har brudt barrierer ned. Det er blevet mere acceptabelt for de indsatte at tale med de ansatte og ikke kun spørge, om der er kommet post. Når der er en god tone mellem ansatte og indsatte, og man taler godt med hinanden, vil der naturligt ske et fald i antallet af ubehagelige episoder. Med projektet er der opstået en professionel nærhed. De indsattes holdning om, at man helst ikke skal tale med de ansatte, er blødt op. Vi er på vej i en god retning. Den gode stemning har spredt sig til resten af fællesskabsafdelingerne på omkring 100 indsatte, fortæller den indsatte Klaus Naumovski. Han har været med til at komme med forslag til at gøre hverdagen bedre ud fra et ønske om at forbedre forholdene mellem indsatte og ansatte. Det er på tide at gøre op med nogle af de ældre indsatte, der ikke mener, at man må snakke med funktionærerne. I et moderne fængsel skal der være en god dialog. Det her er vores hjem, og de ansatte er med til at gøre vores hverdag bedre, fastslår Klaus Naumovski. Et utraditionelt projekt Det er første gang i Kriminalforsorgens historie, at man inddrager ansatte og indsatte for sammen at forbedre hverdagen. Projektet, som er drevet af brugerne, hedder Brugerdreven forbedring af arbejds- og afsoningsmiljøet i danske fængsler og har bl.a. gjort brug af collager og idéark. Drivkraften har været en udviklingsgruppe bestående af fire indsatte og fire ansatte, mens alle fra fængslets fællesskabsafdelinger løbende har kunnet komme med Det er på tide at gøre op med nogle af de ældre indsatte, der ikke mener, at man må snakke med funktionærerne Klaus Naumovski, indsat i Statsfængslet i Nyborg input. cowi har sammen med VIA Design fungeret som procesrådgiver og har været med til at formulere løsninger og ideer, som efterfølgende er ført ud i livet. Projektleder ved Direktoratet for Kriminalforsorgen, Peter Dexters, havde dog mange overvejelser, inden han kastede sig ud i det utraditionelle projekt: Jeg havde alle mulige tanker, inden vi gik i gang. Kunne vi overhovedet skabe et samarbejde i et meget hierarkisk system, og ville det fungere? Det har vi nu bevist, at vi kan. Ville prøve noget nyt Da Direktoratet kontaktede Statsfængslet i Nyborg for at høre, om de havde lyst til at være med i projektet, sagde ledelsen ja tak, da man gerne ville prøve noget nyt og gøre op med det-plejer-vi-at-gøre. Men projektet gik trægt i begyndelsen. Både de indsatte og de ansatte tvivlede på, at samarbejdet ville lykkes. Der blev snakket om, hvem der skulle bestemme hvad, hvem der skulle sætte rammerne, og hvad projektet skulle føre til. Men stemningen vendte i takt med, at projektet genererede ideer til, hvordan dagligdagen kunne forbedres. Jeg håber, at projektet kan være med til at give de indsatte en anden tilgang til livet Una Jensen, viceinspektør i Statsfængslet i Nyborg Viceinspektør i Statsfængslet i Nyborg, Una Jensen, håber, at projektet har givet de indsatte nye interesser også uden for murene. Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 15 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 15

9 Et sådant projekt kræver mod og ledelsesmæssig opbakning. Men det kræver også et sæt fælles spilleregler, og at man bryder vanerne. Derfor har det været uundværligt, at konsulenterne satte spørgsmålstegn ved, hvorfor man ikke gjorde tingene på en anden måde, fortæller Kim Østerby, der er forbundsformand for Dansk Fængselsforbund. En anden tilgang til livet Parallelt med Nyborg har et lignende projekt kørt i Statsfængslet på Kragskovhede, hvor man har arbejdet med at forbedre kontaktpersonordningen. Og rygtet om de gode resultater breder sig til andre fængsler. I Statsfængslet Østjylland er der nedsat en gruppe, der inspireret af Nyborg skal arbejde på at forbedre hverdagen i fængslet. Men Peter Dexters ser helst, at projektets ide spredes organisk i stedet for, at man bare udsender en rapport. Ønsket om brugerinvolvering skal nemlig komme fra brugerne selv. Selv om kernen i projekterne er at forbedre afsonings- og arbejdsmiljøet i fængslet, er der også et længere perspektiv med projektet, siger Una Jensen, viceinspektør i Statsfængslet i Nyborg: Det er svært at spå om, hvorvidt projektet kan hjælpe fangerne til at genetablere en normal tilværelse ude i samfundet. Men jeg håber, at det kan være med til at give de indsatte en anden tilgang til livet, og at det har givet dem nye interesser. Henrik Sand, projektleder, Brugerdreven innovation FUT-projektet har modtaget støtte fra Forebyggelsesfonden og Statens Center for Kompetenceog Kvalitetsudvikling (SCKK) og udføres i samarbejde med Kriminalforsorgens Straffuldbyrdelseskontor. På Kragskovhede er der bl.a. lavet plakater, som giver enkle visuelle eksempler på, hvordan man kan forbedre relationerne mellem indsatte og ansatte. Det er sjovere at gå på arbejde Fængselsfunktionær Cathrine Andersen mærker en forskel i attitude og adfærd efter 12 ugers hård træning FUT-projektet har brudt barrierer ned Arne Tornvig, inspektør i Statsfængslet i Nyborg Af Christina Tækker Jeg vil også gerne sige noget, siger Cathrine Andersen, fængselsfunktionær i Statsfængslet i Nyborg, da en lille gruppe indsatte tager imod deres diplom som det synlige bevis på, at de har gennemført et 12 ugers langt træningsforløb. Jeg vil gerne takke jer for at holde ud. Nogle af jer har tabt sig og for mig er det blevet sjovere at gå på arbejde, siger Cathrine Andersen, der arbejder i et træningscenter i sin fritid. De sidste uger har hun været instruktør for de indsatte, og det har vendt op og ned på hendes hverdag. Spinning er en af motionsformerne på det 12 uger lange træningsforløb, hvor fængselsfunktionærer fungerer som trænere. Fotos: Ulrik Jantzen Ikke mere smart facade Jeg mærker selv en forskel i attitude og adfærd. De indsatte spiller ikke mere smart-facade. De åbner sig og fortæller om deres liv. Nogle af mine kolleger fortæller også, at flere indsatte nu er for trætte til at diskutere bagateller, fortæller Cathrine Andersen. Hun håber, at idrætsaktiviteterne i Nyborg fortsætter under en eller anden form. Enten ved at oprette hold med spinning eller en decideret fodbold- eller volleyballklub, hvor man f.eks. kunne stable en kamp på benene mod spillere udefra. Cathrine Andersen oplever nemlig, at projektet rykker grænser: Flere af de indsatte, der har været med i projektet, er nu i et udgangsforløb, hvor de slæber deres egne spinningsko med hjem på weekendudgang. De kan så tage med deres børn, hustru, familie eller kæreste i træningscenter i weekenden for at motionere i stedet for at hænge ud med deres kammerater. Det er da resocialisering, vi har gang i her. Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 17

10 Et bedre liv Idrætten er et godt alternativ til at sidde i sin celle i otte timer om dagen, mener Per Hansen, der har halvandet år tilbage i Statsfængslet i Nyborg Af Christina Tækker Efter to år i Statsfængslet i Nyborg kan man godt trænge til forandringer, så da tilbuddet om at deltage i FUT i fængslet bød sig, sagde Per Hansen ja tak. Fem dage om ugen har den stået på hård træning og meditation, samtidig med at han har passet sit arbejde i fængslets værksted. Det har forandret hans liv. Når man sidder i et lukket fængsel, har man kun lov til to timers gårdtur om dagen. Derfor er det godt f.eks. at sparke lidt bold. Jeg har tabt mig tre-fire kilo, har kunnet snakke med andre indsatte og de ansatte og har fået en bedre kondition. Jeg synes, jeg har fået et bedre liv, siger Per Hansen. 18 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Udmattet kl Han mener, at idrætten er et godt alternativ til at sidde i sin celle i otte timer om dagen. Hvis ikke man arbejder i fængslets smedje, snedkeri eller værksted, kan man se tv, spille playstation, læse eller lave mad. Og det bliver kedeligt i længden, mener Per Hansen. For ham betyder den megen motion, at han falder udmattet i søvn kl Tidligere kunne han godt sidde oppe til kl. 2-3 stykker om natten og se tv og være træt, når vækkeuret ringede næste morgen kl. 7. Også tonen er blevet bedre, mener Per Hansen: Vagterne hilser på én, og jeg føler, at funktionærerne næsten er ligestillede med os andre. Tidligere blev man nærmest anset for stikker blandt de andre indsatte, hvis man talte med en vagt. Jeg føler, at vi kan hjælpe hinanden og næsten er blevet én familie. Foto: Stig Stasig Hun laver rabalder i strædet Rabalderstræde er en gade, hvor den slet, slet ikke får for lidt. Ud over at være starten på en af Gasolins mest kendte sange er det også beskrivelsen af hovedgaden i Musicon, den nye bydel i Roskilde, som skal omfatte boliger, uddannelsesinstitutioner og kreative erhverv. Projektleder i cowi, Louise Risør, er ganske vist ikke en af Rabalderstrædes frække chicks som Gasolin synger om men hun skal til gengæld sørge for byggemodning af Musicon samt design og projektering af Louise Risør, projektleder, Læs mere på rabalderstraede Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 19

11 Når bittesmå ting sker millioner kæmpestore af gange, bliver de Nobelprismodtageren Muhammad Yunus 20 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Foto: Scanpix

12 Nobelprismodtageren Muhammad Yunus har hjulpet tusinder ud af fattigdommen med sine mikrokreditter. Men hans ideer kan også bruges af danske virksomheder Af Henrik Larsen At holde en tale, der tryllebinder utålmodige og musikhungrende fans på Roskilde Festival 2009, er noget af en præstation. Men det lykkedes for nobelprismodtageren Muhammad Yunus, da han i juli talte om sine visioner for en bedre verden fra festivalens Orange Scene. Hans budskab om kapitalisme med et menneskeligt ansigt gik rent ind hos menneskehavet i Roskilde, der jublede og klappede ad hans tanker, som, mener han selv, kan afskaffe verdens fattigdom i løbet af en menneskealder. Muhammad Yunus står bag ideen om den sociale forretningsmodel, hvor virksomhedens primære formål ikke er at skabe profit til ejerne, men at løse et samfundsmæssigt problem. Succesen måles dermed på, hvor stort held virksomheden har med at løse det pågældende problem. Selv har Muhammad Yunus i 33 år lånt ganske små pengebeløb ud til fattige iværksættere. I 1983 stiftede han Grameen Bank, der siden da har lånt 8,3 milliarder dollar ud til fattige iværksættere i først Bangladesh og siden i en lang række andre lande i den tredje verden. Når bittesmå ting sker millioner af gange, bliver de kæmpestore. Det lægger et meget stærkt grundlag for en økonomisk udvikling. Og når det er kvinder, der deltager i opbygningen af dette grundlag, så giver det basis for en bedre økonomisk og social fremtid, siger Muhammad Yunus om sin sociale virksomhedsmodel. Mange finanskrise-plagede banker er sikkert misundelige på Grameen Bank, for hidtil er 98 procent af bankens tilgodehavender blevet betalt tilbage. Ifølge Muhammad Yunus skyldes det først og fremmest, at 97 procent af de otte millioner kunder er kvinder. Men Yunus' ideer kan bruges i alle mulige forskellige sammenhænge. I sit eget land, Bangladesh, har han f.eks. startet et program for landets tiggere, der kan låne penge til indkøb af varer, som de kan sælge, når de alligevel går fra dør til dør og tigger. Foreløbig har af dem smidt tiggerstaven, fordi de nu kan ernære sig som dørsælgere. Globale og sociale Muhammad Yunus har også indgået samarbejdsaftaler med en række Fattigdommen hører kun hjemme ét sted: På museum globale koncerner om at etablere sociale virksomheder. Blandt andet samarbejder han med fødevaregiganten Danone om produktion og distribution af billige og sunde fødevarer i fattige lande og med kemikoncernen BASF om fremstilling af imprægnerede moskitonet, der kan standse udbredelsen af malaria. I Danmark har i hvert fald en enkelt virksomhed taget ideen om den sociale virksomhedsmodel op: Virksomheden Specialisterne med kontorer i København og Århus bruger autismens karaktertræk til løsning af opgaver for erhvervslivet på konkurrencemæssige vilkår. Specialisterne løser opgaver inden for test, dataregistrering og kvalitetskontrol for en række førende virksomheder som f.eks. TDC, CSC og Microsoft. I 2006 modtog Dr. Yunus Nobelprisen for sine tanker om den sociale forretningsmodel, og i august i år fik han af præsident Barack Obama overrakt USA's højeste civile udmærkelse, Presidential Medal of Freedom. Netværk for danske topledere Muhammad Yunus var inviteret til Roskilde Festival 2009 af cowi og netværksorganisationen WeCollaborate for at give Yunus mulighed for at fortælle om sine tanker om sociale virksomheder til et stort publikum. Inden sin tale på Orange Scene deltog Muhammad Yunus bl.a. i et arrangement for danske erhvervsfolk, der ved en backstage-middag fik mulighed for at høre Yunus fortælle om sine ideer om kapitalisme med et menneskeligt ansigt og diskutere ideerne med ham. Værten for arrangementet var direktør for Vand og miljø i cowi, Mogens Heering: Alle var enige om, at Yunus har fat i noget, som er en nødvendighed, noget der skal gøres, for at verden kan bevæge sig fremad. Yunus' forretnings- og finansieringsmodel er spændende, fordi den integrerer forretningsudvikling med social udvikling. Vi vil gerne medvirke til at bringe Yunus' tanker i fokus, og det kan et netværk være et første skridt til, siger han. Som opfølgning på Yunus' besøg i Danmark arbejder cowi på at etablere et netværk for danske virksomheder, der har fokus på bæredygtig forretningsudvikling. I forbindelse med arrangementet på Roskilde Festival lovede Muhammad Yunus ifølge Mogens Heering at støtte op om et sådant netværk. Vi vil gerne være katalysator for denne proces, for vi tror på, at Yunus' ideer kan få stor effekt, når store, tunge virksomheder tager dem alvorligt og gør dem til virkelighed. Man kan se det som en mulighed for at fremtidssikre sin virksomhed. For ved at etablere en social virksomhed, som f.eks. Danone og BASF har gjort det, er man med til at trække mennesker i den tredje verden ud af fattigdommen og derved opdyrke fremtidens marked. En ren win win-situation, siger Mogens Heering. DI med på ideen Jesper Møller, administrerende direktør for Toms Gruppen og formand for DI (tidligere Dansk Industri, red.), deltog i arrangementet på festivalen. Muhammad Yunus' tanker flugter godt med det arbejde, vi gør i DI for at hjælpe danske virksomheder til at støtte den lokale markedsudvikling i udviklingslandene. Der er langt større perspektiver i at stimulere lokale iværksættere og græsrødder end i at kanalisere økonomisk hjælp gennem muligvis korrupte lokale embedsmænd, siger Jesper Møller. Et samarbejde med Yunus giver ifølge Jesper Møller virksomhederne mulighed for at udvikle og udfordre deres egne systemer. Han nævner som eksempel en global skofabrik, som Yunus har sat i gang med at udvikle et par biologisk nedbrydelige sko til en dollar. Under den økonomiske krise forsøger alle at udvikle deres konkurrencekraft, og hvis man kan nå så langt ned i pris, må man se på sin virksomhed med helt nye Mogens Heering, direktør, Vand og miljø, Muhammad Yunus Grameen Bank Se videoen på Hør interview med Muhammad Yunus fra Roskilde Festival. I fremtiden er spørgsmålet ikke, om mennesker er kreditværdige, men om bankerne er menneskeværdige 22 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 23

13 Kolosser på betonfødder 90 havvindmøller er ved at blive funderet på havets bund ud for Nysted på Lolland. Vi tog med en dag for at se forberedelserne til en af verdens største vindmølleparker Af Christina Tækker Rødsand 2 Den nye havvindmøllepark Rødsand 2 er ejet af energiselskabet E.ON Sverige, der har allieret sig med entreprenørkonsortiet ABJV, som består af danske Aarsleff og tyske Bilfinger Berger. ABJV har valgt cowi til at stå for både konstruktionsdesign og geoteknisk design. En af de ansatte fra vindmøllesjakket holder en pause på prammen og nyder det gode vejr til havs. Til højre er der indrettet kontorer til mandskabet i containere. Fotos: Ulrik Jantzen

14 De 16 meter høje vindmøllefundamenter bliver transporteret fra en byggeplads i Polen. En kran løfter fundamenterne ved hjælp af fire stropper, der hver vejer 266 kilo. Foto: Dieter Betz En selvløftende pram med en kran, en forsyningspram med en gravko og en slæbebåd arbejder med at fordele et lag af grus på havbunden og installere fundamenter til havvindmøllerne. En kran sænker tungt ståludstyr ned på havbunden, hvor dykkere tager imod. For at fundamenterne til havvindmøllerne kan stå stabilt på bunden, er det nødvendigt at fordele et halvt meter tykt lag grus i udgravningerne under fundamenterne. Mandskabet fra det norske EIDE Marine Services A/S diskuterer på prammen. Dykkere gør sig klar til at komme i vandet. Når havvindmøllernes fundamenter er på plads, skal dykkerne installere rør til elkabler, der sender strøm til elnettet på land. Sammen med 72 andre havvindmøller i farvandet ud for Nysted vil de kunne dække strømforbruget for cirka husstande. Den lille båd går i pendulfart mellem projektkontoret i Rødby og udgravningerne til den nye havvindmøllepark. Vejret afgør, hvornår der bliver arbejdet på havet. Kranen, der løfter elementerne af prammen arbejder kun, når bølgerne ikke er højere end 75 centimeter, og vindhastigheden ikke overstiger 12 meter pr. sekund. Landmåleren foretager måling af den nordlige og sydlige bolts koordinater. Boltene er indstøbt i fundamenterne i Polen og passer til de ca. 65 meter høje vindmølletårne, som monteres senere. Dykkerskibet Mira A er tæt på et af de 90 fundamenter, som cowi projekterer. Fartøjet har to støtteben, der kan sættes på havbunden, og en kran til at installere rør til elkabler, der er forbundet mellem alle 90 havvindmøller. 26 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 27

15 Energiklasse Energiklasse er et udtryk for, hvor mange kilowatt-timer man bruger til opvarmning, ventilation, køling og varmt vand pr. kvadratmeter pr. år. Ifølge Boligejernes Videncenter er energirammen for et Energiklasse 1-hus på 150 kvadratmeter 42 kwh/ kvadratmeter pr. år. I nye huse må energirammen ifølge bygningsreglementet maksimum være på 85 kwh/kvadratmeter pr. år, mens energiklasse 2 svarer til 61 kwh/ kvadratmeter pr. år. Foto: Niels Åge Skovbo Af Kathrine Schmeichel med grønne Ved at bygge sit eget hus i energiklase 1 får Henrik Bojsen opfyldt sin drøm. Følg hans byggeri på bloggen 47-årige Henrik Bojsen, projektleder i cowi, er en glad mand. Realkredit Danmark har nemlig indvilget i at give ham et lån til at bygge sit eget energi- og klimavenlige hus. Kreditforeningen vurderede byggeprojektet kroner højere, end vi havde turdet håbe på. Så ud over at de i disse krisetider går imod strømmen ved at låne penge ud, får vi en billigere husleje, fordi vi undgår at skulle supplere med et dyrere banklån, siger Henrik Bojsen og tilføjer: Med kreditforeningens høje vurdering får vi råd til at bygge et tag af skifereternit i stedet for af tagpap, hvorfor vi undgår at afvaske tungmetaller til jord og grundvand, når det regner. Med en baggrund som grøn guide og specialist i digital borgerkommunikation inden for fysisk planlægning er det en drøm for Henrik Bojsen at få mulighed for at udleve sine grønne idealer endnu mere ved at bo i sit eget bæredygtige hus. Med certifikatet energiklasse 1 vil huset bruge halvt så meget energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt vand, som hvis det var bygget efter det gældende bygningsreglement, BR08. Det første spadestik blev taget i slutningen af august Efter planen skal familien Bojsen flytte ind i deres nye hjem i februar 2010 ved Elsted 12 kilometer nord for Århus. Tyk isolering, boligventilationsanlæg og varmepumpe Det nye hus, der er udarbejdet i samarbejde med en arkitektven, er på 200 kvadratmeter fordelt på to etager og kommer til at koste omkring 4 millioner kroner inklusive den 851 kvadratmeter store grund, der har udsigt over Mols Bjerge. idealer Ifølge bygherre Bojsen, der ikke selv skal svinge hammeren, er tyk isolering, lavenergivinduer og et boligventilationsanlæg integreret med en luft-til-vand - varmepumpe blandt nogle af de afgørende elementer for, at huset kommer op i højeste energiklasse. Facaden eller klimaskærmen vil bestå af eternitplader lavet af fibercement, hvilket har flere fordele: Først og fremmest er fibercement meget nemt at vedligeholde. Så vi får mere fritid, end hvis vi f.eks. havde valgt et træhus, der kræver mere vedligeholdelse. Indenfor skal gulvene laves af stavlimet bambus. Bambus er et godt og klimavenligt materiale til fremstilling af gulve, fordi det er hårdt, og fordi træet allerede er høstklar efter fire-seks år. Kropsvarme opvarmer brugsvand Huset bliver så tæt, at beboernes kropsvarme vil bidrage til opvarme brugsvandet. Det sker i et samspil med boligventilationsanlægget, der udskifter luften uden varmetab, og varmepumpen, der udnytter luftens varme til at opvarme vandet. Desuden vil taget blive forberedt til, at der kan installeres kvadratmeter strømproducerende solceller, når de bliver billige nok. Baggrunden for at bygge et hus i energiklasse 1, som bliver normen senest i 2015, er ikke kun at være miljøvenlig. Selv om vi gerne vil agere på klimatruslen, vil vi også sikre os, at huset har en god salgsværdi i fremtiden. Følg med i Henrik Bojsens blog på cowi.dk, hvor han vil dele sine erfaringer og tanker i Henrik Bojsen, projektleder, Læs Henrik Bojsens blog på klimahus.wordpress.com Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 29

16 Gas bliver til elektricitet Vandet afgasses på flere platforme i Kivusøen, og metangassen bliver brugt som brændstof i et kraftværk på land. Med tiden skal værket producere 500 MW elektricitet om året, hvilket vil være en tidobling af landets nuværende energiproduktion. Elektriciteten bliver sendt ud i det nationale elselskabs ledningsnet, og der er nok til både at dække forbruget i private hjem til bl.a. belysning og computere, til at forsyne industrien med energi og til eksport til nabolandene. Rwanda får et bedre miljø Gasudvindingen fører til en betydelig forbedring af Rwandas miljø. Brug af stærkt forurenende dieselgeneratorer er udbredt overalt i landet, og de vil stort set forsvinde, når elektriciteten bliver taget i brug. Ved at udnytte de enorme undersøiske lagre af gas undgår området ved Kivusøen samtidig faren for den alvorlige miljøforurening, som et gasudbrud ville føre til. Gassen i søen kan give fremgang En farlig kombination Store mængder plankton og andet organisk materiale er sunket til bunds i søen gennem tusindvis af år. Når planter og bittesmå dyr rådner, dannes metangas og kuldioxid, og søens indhold af gas bliver ved med at stige. Gasserne er særligt farlige på bunden af Kivusøen, fordi store saltkoncentrationer i søen ligger som et låg i søen og holder gasserne nede. Hvis gastrykket bliver for højt, kan søen gå i udbrud. Der er mest gas på relativt store dybder, hvor vandtrykket er højt. Illustration: Mediafarm Den følsomme sø Det afgassede vand skal ledes tilbage i de samme områder, hvor det bliver taget, for ikke at forstyrre søens følsomme økosystem. Kivusøen har fire-fem forskellige lag med bl.a. forskellig saltopløsning. Lider økosystemet skade, går det ud over dyrelivet og dermed lokalbefolkningen. De to afrikanske nabostater Rwanda og den Demokratiske Republik Congo vil med cowis hjælp udnytte Kivusøens vældige gasforekomster til energiproduktion 30 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 31

17 Kivusøen, der ligger på grænsen til Rwanda og den Demokratiske Republik Congo, menes at rumme 60 milliarder kubikmeter metangas. Foto: Scanpix Et gasudbrud kan opstå i enhver af søens vandzoner, hvis der ophobes for meget gas Mogens Winkler, projektleder, COWI Af Eva Isager Nabostaterne Rwanda og Den Demokratiske Republik Congo i Centralafrika er i fuld gang med at realisere en ambitiøs plan: De vil sammen udvinde metangas fra store lagre på bunden af Kivusøen (Lake Kivu) på grænsen mellem de to lande. Udvindingen har som sidegevinst, at den kan afværge et gasudbrud, som truer op mod to millioner mennesker rundt om søen, fordi gassen kan boble op til overfladen og dræbe alt liv. Samtidig kan den formentlig ud i al fremtid give landene en billig, stabil og mere miljøvenlig energiforsyning. Rwanda og den Demokratiske Republik Congo er fattige lande, som har været involveret i krige i årevis også indbyrdes og gasudvindingen kan være med til at bringe området økonomisk på fode. Gassen er velegnet til produktion af elektricitet og kan gøre Rwanda selvforsynende med energi. Landet får endda overskud af elektricitet, som kan sælges til nabolandene Uganda, Burundi og Tanzania. Hidtil har begge lande været afhængig af kostbar, importeret energi, først og fremmest forurenende diesel. Den samlede mængde gas i Kivusøen har en anslået værdi på over 100 milliarder kroner. COWI overvåger udvinding cowi har i flere år været involveret i forsøget på at forvandle risikoen for et gasudbrud i Kivusøen til en ressource. Fra sommeren 2009 har cowi været ansat af den rwandiske regering, bl.a. som en slags fødselshjælper i det nye, tætte samarbejde mellem Rwanda og den Demokratiske Republik Congo. Landene er ved at oprette en myndighed, som skal overvåge koncessioner, der henter gassen op, og cowi har medvirket til at udforme retningslinjer og køreplan for myndigheden. Finn Hirslund fra cowis projektgruppe har samtidigt været primus motor i en international arbejdsgruppe bag udarbejdelsen af tekniske forskrifter til en sikker gasudvinding. Rammerne for samarbejdet mellem Rwanda og den Demokratiske Republik Congo blev fastlagt på en konference hos cowi i foråret 2009, bl.a. med deltagelse af den rwandiske minister for energi og vand, Albert Butare. Jeg er meget glad for udbyttet af konferencen, for der er tale om et kritisk og vigtigt emne for Rwanda. Vi er i gang med forskning og undersøgelser, som skal føre til en indsats over for noget, som gør befolkningen utryg og i værste fald kan slå mange mennesker ihjel, sagde Albert Butare ved konferencens afslutning. Regeringen i Rwanda har efterfølgende bedt cowi sikre, at anlæggene til gasudvinding lever op til koncessionsaftalen. En af de kommende opgaver bliver at overvåge udbygningen af en igangværende forsøgsproduktion af elektricitet til 40 MW årligt. På længere sigt skal der produceres 500 MW hvert år i 50 år og derefter 100 MW om året for at få gasforekomsterne under kontrol. 500 MW svarer til produktionen i et større dansk kraftværk. Gassen bobler selv op Kivusøen menes at rumme 60 milliarder kubikmeter metangas og 300 milliarder kubikmeter kuldioxid. Søen er en af verdens dybeste med en største dybde på 485 meter, og de største koncentrationer af begge gasarter findes ca. 250 meter nede. Gasserne er opløst på grund af et højt vandtryk og bliver holdt nede i dybet, fordi der stort set ikke sker nogen udveksling af vand mellem bund og overflade. Den problematiske kuldioxid Kivusøens indhold af kuldioxid (CO2) er lige så farligt som metangassen. Kuldioxiden er med til at øge gastrykket og dermed risikoen for udbrud samtidigt med, at de store mængder af den tunge gas under et udbrud vil få en gassky til at krybe langs jorden og kvæle folk. Ved udvindingen af metangas fjernes også en del af kuldioxiden. Salget af metangas er med til at finansiere afgasningen af kuldioxid. Metangassen nydannes konstant i voldsomme mængder millioner kubikmeter om året fordi synkende plankton, planterester og andet organisk materiale rådner i de På de dybder, hvor vi udvinder metangassen, er trykket så højt, at det er unødvendigt at pumpe gassen op nedre lag af søen og på bunden. Kuldioxiden stammer primært fra vulkansk aktivitet. På de dybder, hvor vi udvinder metangassen, er trykket så højt, at det er unødvendigt at pumpe gassen op. Når vi stikker et rør tilstrækkeligt langt ned i søen, bobler den op til overfladen af sig selv, men vores udfordring er at finde en metode, så gassen virkelig slipper vandet, og processen bliver effektiv. Vi skal udvikle et system, der kan skabe turbulens i vandet og frigøre gasboblerne præcis som når man ryster en champagneflaske, siger projektleder i cowi Mogens Winkler. Søen har flere lag En anden udfordring består i, at gasudvindingen ikke må forstyrre Kivusøens komplicerede økosystem og dermed øge risikoen for et udbrud: Søen har fire-fem forskellige vandzoner med hver deres forskellige koncentrationer af saltopløsning, og det er afgørende, at vi leder alt det afgassede vand tilbage i de samme zoner, hvor vi tager det. Et gasudbrud kan opstå i enhver af zonerne, hvis der ophobes for meget gas. Desuden kan søens dyreliv tage skade, forklarer Mogens Winkler. Udvindingen af gas skal foregå på alle dybder i den kvadratkilometer store sø. Tidligere mente man, at vulkansk aktivitet og måske jordskælv udgjorde den altoverskyggende risiko for at udløse et gasudbrud. Takket være indsatsen i den internationale arbejdsgruppe de sidste par år ved man nu, at det også kan få fatale konsekvenser, hvis man ikke tager højde for processerne i søen og forudsiger dem mange år ud i Mogens Winkler, projektleder, Den Demokratiske Republik Congo RWANDA Lake Kivu Mogens Winkler, projektleder, COWI BURUNDI SUDAN UGANDA Lake Victoria TANZANIA KENYA 32 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 33

18 Forureningsspecialister bærer en lagdelt jordprøve fra boringen hen til analyse. Tv. Bjarke Neiegaard Hoffmark og th. Frits Christiansen. Fotos: Flemming Jeppesen Kemikalier kan bekæmpe Danmarks værste forurening cowi skal være med til at afgøre, om årtiers forurening med bl.a. kviksølv og klorerede opløsningsmidler fra Grindstedværket skal bekæmpes med kemikalier, bakterier eller damp 34 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 35

19 Civilingeniør Mette Christoffersen fra Region Syddanmark ser på jordlag med miljøingeniør i COWI Bjarke Neiegaard Hoffmark. En hel kortege af samarbejdspartnernes biler er samlet i det forurenede klitområde. Tre metoder til forureningsbekæmpelse Region Syddanmark og Miljøstyrelsen skal beslutte sig for en af tre metoder: kemikalier (Fentons reagens og persulfat), bakterier eller damp, hvoraf oprensningsmetoden med kemikaliet persulfat aldrig er prøvet før i så stor skala. Forureningsgrad og finhed i jordlagene er afgørende for, hvor meget og hvordan man vil injicere kemikalier og bakterier. Dampmetoden tager trekvart år, kemikalierne tager mindst et år, mens bakterierne, som kun kan anvendes mod de klorerede opløsningsmidler, først har en effekt efter to til tre år. Ansatte fra miljøfirmaet Arkil gør endnu et bor klar til at hive lagdelt jord op med. Jordprøve, der skal testes på et laboratorium på Aalborg Universitet i Esbjerg. Geolog i COWI Frits Christiansen tager jord fra til videre analyse. Af Kathrine Schmeichel To mænd i rumdragter kommer til syne i det solbeskinnede klitlandskab. Samtidig høres en høj lyd, og duften af lyng og revling bliver gennemtrængt af en ram lugt af vitaminpiller og rådne æg. Mændene befinder sig i Kærgård Plantage ved Vesterhavet 20 kilometer fra Varde. Plantagen er ikke kendt for sine idylliske klitter og hvide sandstrand, men for en massiv forurening af tungmetaller, klorerede opløsningsmidler og medicinrester, der stammer fra knap 20 års udledning af spildevand fra det tidligere Grindstedværket. Når mændene er iført heldragter med visir, er det for at beskytte sig mod mulige dampe af kviksølv og cyanid, der er meget giftige, og som kan stige op ved boringen, der finder sted i klitlandskabet denne dag. Hellere beskytte sig for meget end for lidt, siger projektleder i cowi, kemiingeniør Lars Nissen, og fortæller, at ud over de giftige dampe fra kviksølv og cyanid kan de klorerede opløsningsmidler være kræftfremkaldende, mens restprodukterne fra Grindstedværkets produktion af sovemedicin og antibiotika kan fremkalde allergi. Selv bærer han ikke beskyttelsesdragt, da han står uden for sikkerhedszonen på ti meter, men tager dog en særlig gasmaske med kviksølvfilter på, hver gang han sammen med sine kolleger besigtiger de jordprøver, det støjende og vibrerende lydtryksbor hiver op fra undergrunden i en intakt lagdeling. Forurening har ligget urørt i 50 år Selv om forureningen har været kendt siden starten af 1960 erne, er myndighederne på initiativ fra Region Syddanmark og Miljøstyrelsen først gået i gang med at gøre noget ved den nu. I 2008 blev tons giftig jord gravet op fra to af de i alt seks forurenede klitområder ved havet og kørt til destruktion i Holland og Tyskland. Næste skridt er at rense grundvandet under samme område, kaldet Grube 1 og Grube 2. Det er her mændene i rumdragter kommer ind i billedet. Begge er miljøfolk fra cowi, der sammen med resten af projektholdet har deres første arbejdsdag i felten. Pilotprojekter vil tage to år Før oprensningen af grundvandet kan ske, skal et konsortium af bl.a. cowi, Rambøll, Aalborg Universitet i Esbjerg og to amerikanske firmaer GeoSyntec og ISOTEC gennemføre tre forskellige pilotprojekter og et laboratorieforsøg, der skal være med til at afgøre, hvilken metode bygherren Region Syddanmark og Miljøstyrelsen skal anvende for at rense grundvandet: Om der ned til 15 meters dybde skal tilsættes kemikalier, bakterier eller damp. Det svar regner Lars Nissen med, at konsortiet kan give inden for de næste to år. Men før pilotprojekterne kan sættes i gang i foråret 2010, skal der dels tages prøver, der fastlægger geologi og forureningsgrad i de forskellige jordlag, dels prøver til laboratorieforsøg, som skal danne basis for pilotprojekternes endelige udformning. Laboratorieforsøgene vil tage omkring et halvt år. Forureningen, som ifølge den overordnede projektleder Torben H. Jørgensen, miljøingeniør i Rambøll, er Danmarks værste, er en faglig udfordring: Det er en stor og meget kompleks forurening, som ikke finder Det er en stor og meget kompleks forurening, som ikke finder sin lige andre steder i verden Torben H. Jørgensen, projektleder, Rambøll sin lige andre steder i verden, siger han og fortæller, at Grindstedværket i perioden fra 1956 til 1973 dagligt hældte mange tusinde liter giftigt spildevand direkte ud i klitterne, hvilket med tiden blev til Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 37

20 Projektleder for feltarbejdet Lars Nissen (i midten) taler med to kolleger. Den gule markeringspæl afgrænser Grube 2. De røde viser, hvor boringerne skal etableres. Beskaffenheden af jordprøver fra de nederste lag noteres. Jordprøver fra de nederste lag under grundvandsspejlet er mere vandfyldte end de øverste. Jørgen Fjeldsø Christensen, Region Syddanmark (tv.), Torben H. Jørgensen, Rambøll, og Lars Nissen, COWI, aftaler boringer. Varde Kærgård Esbjerg Nordsøen millioner liter spildevand, som bl.a. indeholdt 340 tons klorerede opløsningsmidler. Ikke en totaloprensning Oprensningen foregår kun for en del af forureningen nemlig for de Hellere beskytte sig for meget end for lidt Lars Nissen, projektleder, COWI ældste deponeringer i Grube 1 og Grube 2, som udgør i alt kvadratmeter. De resterende gruber, et areal på ca kvadratmeter, er endnu ikke blevet undersøgt og oprenset. Vi er i gang med en indsats, hvor første trin er at oprense Grube 1 og 2, således at vi forbedrer forholdene for at kunne opholde sig på stranden og i klitterne. Det regner vi med vil ske inden for de næste seks-syv år. Dog vil der på stranden gå en årrække, før effekten slår igennem, siger Jørgen Fjeldsø Christensen, geolog og projektleder for bygherren, og fortæller, at der indtil videre i jorden over grundvandet er fjernet 200 tons kemikalier, deriblandt klorerede opløsningsmidler, benzen, toluen og en række tungmetaller som bly og kviksølv. Ved opgravningen af jord og slam i 2008 forsvandt procent af forureningen i det pågældende område, siger Jørgen Fjeldsø Christensen. Miljøministeriet og Region Syddanmark har tilsammen afsat 50 millioner kroner til oprensning af de to gruber, hvoraf 20 millioner kroner er gået til udskiftning af jord ned til 3,5 meters dybde, og 5,5 millioner kroner vil gå til pilotprojekterne. Ifølge Jørgen Fjeldsø Christensen er det på nuværende tidspunkt umuligt at anslå, hvad oprensningen af grundvandet vil koste. Politikere og myndigheder har ikke besluttet, hvad der skal ske med forureningen i de fire andre gruber. Da solen går ned i Vesterhavet på denne første, varme dag i felten, har de geologiske prøver fra det støjende bor vist, at jorden er mere lagdelt end forventet, hvilket vil få betydning for, hvor og hvordan kemikalierne vil blive injiceret, når pilotprojekterne skal gennemføres. Et par moutainbikere iført cykeltøj og rygsæk dukker op fra en klit på grusvejen og passerer tilsyneladende uanfægtet de opsatte skilte om Torben H. Jørgensen, overordnet Jørgen Fjeldsø Christensen, projektleder for bygherren, Lars Nissen, projektleder for feltarbejdet, Forurening uden ejermand Med statens tilladelse læssede Grindstedværket fra 1956 til kubikmeter forurenet spildevand af i klitterne i Kærgård Plantage. Allerede i 1962 konstaterede man udsivning til Vesterhavet, og i 1964 blev der nedlagt badeforbud. Ribe Amt vedtog i 1987 en plan for, hvordan den forurenede jord for 20 millioner kroner kunne graves op og lægges i et specialbygget depot. Planen blev dog aldrig ført ud i livet på grund af uenighed mellem staten, amtet og virksomheden om, hvem der skulle betale. Kilder: JydskeVestkysten, DR, Region Syddanmark. 38 Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi 39

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER

PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER 2011 PLANTE INVASIONER I LYSÅBNE NATURTYPER Ph.d. projekt: Vegetationsændringer i danske lysåbne økosystemer Allan Timmermann 1,2, Christian Damgaard 2, Morten Strandberg 2 og Jens-Christian Svenning 1

Læs mere

Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer

Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer Indhold 1. Indledning... 3 2.Særlige bestemmelser og myndighedsforhold... 3 3.Lokalitetsbeskrivelse... 4 4.Plejeplan... 5 4.1.Område 1 se kortbilag 1....

Læs mere

Havvindmøller mødes med kold luft

Havvindmøller mødes med kold luft Havvindmøller mødes med kold luft Vindmøller deler vandene blandt beboere i Kalundborg, hvor et energiselskab vil opføre en møllepark i Jammerland Bugt. sted, og vi forholder os til den lovgivning og de

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Naturpleje og Invasive planter på Anholt:

Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Tanker omkring naturpleje og invasive planter på Anholt. Skrevet af: Steffen Kjeldgaard Ørkenvej 8 8592 Anholt E-mail: info@anholtpil.dk Marts 2008. Oplysningerne

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana 4 Fakta om Ghana 5 Agbogbloshie Lossepladsen 6 Ætser dem op 7 Tjener mindre end 3 danske kroner 8 Uendeligt Kredsløb 8 Fremragende forretning 9 Giv børnene en fremtid

Læs mere

Generalforsamling 2010

Generalforsamling 2010 Generalforsamling 2010 Byens Netværk 24.03.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Boblerne sprudler allerede i glassene i caféen med den smukke havneudsigt hos Dansk Arkitektur Center, når vi for 15. gang

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Forurenet jord i haven

Forurenet jord i haven Koncern Miljø Følg disse fem enkle forholdsregler så kan du undgå gener Indret haven, så du ikke har bar jord nogen steder Dyrk grøntsager og frugter, der vokser tæt på jorden, i ren jord Undgå at komme

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Beboermøde omhandlende skakten ved Sønder Boulevard

Beboermøde omhandlende skakten ved Sønder Boulevard Mødereferat Titel Dato 1 december 2010 Beboermøde omhandlende skakten ved Sønder Boulevard Sted Oehlenschlægersgades Skole, Oehlenschlægersgade 55-57, 1663 København V Deltagere Referent 70 beboere omkring

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal

TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne inspiration REN BESKED om REN ENERGI Jeg bruger stort set ingen energi Pump varmen op af jorden Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne Få ny energi Miljørigtig

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org.

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org. Lys over Mali Solceller til Malis skoler Ligesom det var samfundet, der i sin tid sørgede for, at befolkningen i industrilandene fik adgang til elektricitet, kan man ikke forvente, at de fattigste af alle

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Kommunikation. Og information. V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden

Kommunikation. Og information. V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden Kommunikation Og information V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden 2 Energi Horsens Fonden Hvem vi er Vi investerer i innovative projekter, virksomheder, iværksættere inden for: Energi

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore

TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore TØJ Ayesha & Fitore & Ayesha Fitore Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...side 1 Indledning...side 2 Problemformulering...side 3 Problemstilling...side 3 Historie...side 4 Produktion...side 5 Økologi...side

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Hørt om store vindmøller

Hørt om store vindmøller Hørt om store vindmøller Negativt 1. De larmer voldsomt (både vingerne og rotorerne). Det er korrekt, at for de møllertyper vi kender i Danmark i dag gælder det, at de store møller udsender mere støj end

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Europa-Kommissionen. KH-40-01-117-DA-C Tre hemmeligheder om miljøet. L-2985 Luxembourg

Europa-Kommissionen. KH-40-01-117-DA-C Tre hemmeligheder om miljøet. L-2985 Luxembourg 14 KH-40-01-117-DA-C Tre hemmeligheder om miljøet KONTORET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS OFFICIELLE PUBLIKATIONER L-2985 Luxembourg Europa-Kommissionen Europa-Kommissionen Tre hemmeligheder om miljøet

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Mathilde i Mellemamerika Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen Indhold Mathildes dagbog fra Costa Rica Side 4 Costa Rica Side 18 Mathildes dagbog fra Nicaragua Side 38 Nicaragua Side 50 Stikord Side

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

«Label» Nordania Leasing Birkerød Kongevej 25 3460 Birkerød Telefon 45 12 12 12

«Label» Nordania Leasing Birkerød Kongevej 25 3460 Birkerød Telefon 45 12 12 12 «Label» Nordania Leasing Birkerød Kongevej 25 3460 Birkerød Telefon 45 12 12 12 www.nordania.dk December 2013 Kære lastbilkunde og leasinginteresserede Året 2013 nærmer sig en afslutning. Året begyndte

Læs mere

Modulbeskrivelser for Scout College Explorer

Modulbeskrivelser for Scout College Explorer for Scout College Explorer Der vælges moduler, så der booket omtrent 20 moduler pr. person. Banket, Aha-oplevelse og madmoduler er valgt på forhånd og kan ikke ændres. Derudover skal der vælges et tidspunkt

Læs mere

ECO-Life Projektet Vision Gammelsø

ECO-Life Projektet Vision Gammelsø ECO-Life Projektet Vision Gammelsø COWI Projektleder ECO-Life rmh@cowi.dk # 1 EU's CONCERTO program EU's Concerto program støtter ambitiøse bæredygtige byudviklings projekter, der med forankring i en klimaplan

Læs mere

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

På Tårs Vandværk er forsyningen i orden. »Årets Vandværk«2013

På Tårs Vandværk er forsyningen i orden. »Årets Vandværk«2013 På Tårs Vandværk er forsyningen i orden Af Thorkil Christensen»Årets Vandværk«2013 De 1250 forbrugere ved Tårs Vandværk i Hjørring Kommune i Vendsyssel er sikret godt vand mange år frem. Vandværket er

Læs mere

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009

Vindmøllepark på Mejlflak. Ideoplæg juni 2009 Vindmøllepark på Mejlflak Ideoplæg juni 2009 Indhold Forord 2 Udformning af vindmøllepark på Mejlflak 2 Visualiseringer 4 Forord Initiativgruppen for Århusbugtens Vindmøllelaug ved Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN TAG ANSVAR FOR FREMTIDEN Som forbrugere i dagens Danmark er vi så privilegerede at have muligheden for at gøre en stor forskel for miljøet.

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

guide Er dit hjem udsat? Den farlige radon sider Læs om den kræftfremkaldende gas Test dit hus: Hvad kan du gøre?

guide Er dit hjem udsat? Den farlige radon sider Læs om den kræftfremkaldende gas Test dit hus: Hvad kan du gøre? Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Den farlige radon Er dit hjem udsat? Læs om den kræftfremkaldende gas Test dit hus: Hvad kan du gøre? Radon er kræftfremkaldende

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere