Revision af EU-SILC. 1. Revisionens hovedelementer. 14. september 2015 JAQ Velfærd. Til brugere af SILC
|
|
- Mette Møller
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 14. september 2015 JAQ Velfærd Revision af EU-SILC Til brugere af SILC Dette papir beskriver revisionen af SILC. Den gennemføres i sommeren 2015 på SILC 2014 data. Når det er muligt, vil revisionen blive gennemført for tidligere år for at sikre en konsistent dataserie også tilbage i tid. Formål med revisionen For at sikre at SILC stikprøven matcher befolkningen bedst muligt, tildeles alle undersøgelsens deltagere vægte. Disse vægte sikrer, at stikprøvens deltagere afspejler befolkningen, når det handler om alder og indkomstforhold. Det primære formål med revisionen er at begrænse variationen i disse vægte. Stor variation i vægtene giver anledning til stor usikkerhed på indikatorer, når kun en mindre del af stikprøven betragtes fx specifikke aldersgrupper. SILC bruges i Danmark primært til internationale sammenligninger af indkomstforhold. Ved rene nationale betragtninger anbefales brug af nationale registre i stedet. Med det som udgangspunkt er det et selvstændigt mål, at forbedre sammenligneligheden på SILC i forhold til de øvrige EU-lande. Endelig ønskes det at implementere elementer fra den revision af den nationale indkomststatistik og nationalregnskabet, som gennemførtes i foregående år. 1. Revisionens hovedelementer Vægt introduktion Nye kvalitetskrav 1.1 Variation i vægtene SILC er baseret på en stikprøve. En husstand bliver bedt om at deltage i fire på hinanden følgende år. I Danmark deltager hvert år omkring ud af omkring udtrukne husstande i undersøgelsen. I Danmark er der ca. 2,6 mio. husstande. Hver deltagende husstand i undersøgelsen repræsenterer altså omkring 500 danske husstande. Blandt andet fordi bortfaldet i undersøgelsen er skævt, får nogle husstande en lavere vægt og andre end højere vægt i kalibreringen. Danmark har meget stor variation på de vægte, som sikrer at stikprøven matcher den fulde befolkning. Eurostat indfører fra 2018 nye kvalitetskrav til SILC bl.a. med henblik på at introducere en regionalisering af SILC. Her er det primære fokus i Danmark at begrænse den teoretiske stikprøveusikkerhed. På de væsentligste indkomstindikatorer og demografien sikrer den nuværende danske kalibrering, at SILC nøjagtig rammer niveauerne, som kan beregnes med det fulde indkomstregister og befolkningsregistret, når der måles på landsplan. Her er altså ingen usikkerhed. Stor variation på vægte gør resultaterne mere usikre, når mindre grupper betragtes Der hvor den store variation i vægtene giver problemer er, når man ønsker at betragte en mindre gruppe, som f.eks. personer uden arbejde eller en specifik aldersgruppe. Når man betragter en subpopulation af stikprøven på husstande, så er gruppen/stikprøven, som betragtes, naturligvis mindre. Det resulterer i sig selv i større stikprøveusikkerhed. Kalibreringen sikrer, at nogle få 1/7
2 subpopulationer holdes på plads, som fx risiko for fattigdom på aldersgrupper. Betragtes andre kryds i stikprøven, øger variation i vægtene stikprøveusikkerheden væsentligt. Skal mere detaljerede indikatorer ovenikøbet kunne bruges på regioner (NUTS 2 niveau), er det meget vigtigt at få begrænset variationen på vægtene mest muligt. Det første af revisions elementer til begrænsning af vores stikprøveusikkerhed er: Skift af familiebegreb i kalibreringen. SILC er siden 2009 blevet vægtet op imod Danmarks Statistiks såkaldte e familier og før det på adresser. Familiebegrebet skifter altså fra det relativt snævre e-familiebegreb, til et nyt bredere familiebegreb. Et nyt familiebegreb Det nye familiebegreb er dannet med udgangspunkt i e-familien. Her får fx hjemmeboende over 25 år deres egen familie, selvom de bor på samme adresse som deres forældre. Det nye familiebegreb sikrer, at alle på adressen grupperes i samme familie, hvis der er blot en enkelt biologisk forbindelse i to generationer mellem to e-familier. Det vil sige at bedsteforældre, onkler, nevøer og deres e-familie på samme adresse alle antages, at tilhøre samme familie på adressen. Det næste af revisions elementer til begrænsning af vores stikprøveusikkerhed er: Ændring af stikprøveudtrækning (fra SILC 2015) Ny metode til udtrækning af stikprøven Herudover er gennemført en ændring af stikprøveudtrækning. Fra 2015 er stikprøveudtrækningen ændret, så der nu først trækkes en adresse og derefter en person på adressen. Tidligere er personen udtrukket direkte. Tidligere praksis har medført, at store familier har været overrepræsenteret i stikprøven, idet deres udtrækningssandsynlighed var større end fx enliges. Da SILC først og fremmest vægtes på husstands-niveau, vil denne ændring, når den er fuld indfaset i 2018, yde det væsentligste bidrag til at reducere spredningen på vægtene. 1.2 Sammenlignelighed med øvrige lande Danmark er det land med suverænt flest negative indkomster i SILC. Det skyldes, at Danmark muligvis som det eneste land har sikret, at ekstreme indkomster, positive såvel som negative, repræsenteres fuldt i SILC. At medtage negative indkomster fuldt, giver på den ene side det mest korrekte billede af danske indkomstforhold. På den anden side giver det problemer med sammenligneligheden, idet flere lande ikke kan rapportere negative indkomster. Det kan være på grund af manglede skatte-registrering af negative indkomster eller blot fordi, at landene ikke anerkender negative indkomster og derfor sætter dem til nul. I andre lande er SILC udelukkende stikprøvebaseret. I sådanne tilfælde er det almindelig praksis at benytte en form for top/bottomcoding, hvor der ligges et arbitrært loft over ekstreme indkomster for at mindske usikkerheden på data. Praksis varierer meget fra land til land. For at komme mere på linje med de øvrige lande indføres derfor: Loft over negativ ækvivaleret indkomst i kalibreringen på kr. ( kr. i 2013-priser) 2/7
3 Loftet indføres kun i kalibreringen. Der kan altså fortsat indgå personer med en negativ indkomst over i SILC. Men personerne med meget høje negative indkomster vil få en lavere vægt. Det nedbringer den samlede mængde af negative indkomster (se figur 1.1 i næste afsnit). Et andet punkt, hvor Danmark skiller sig lidt ud fra de øvrige lande, er at vi har kalibreret stikrøven på et relativt snævert familiebegreb, hvor fx hjemmeboende over 25 år får tildelt deres egen familie (e-familier). Derfor er det vurderingen, at skiftet af familiebegreb også bidrager til forbedring af sammenligneligheden i SILC (se afsnit 1.1). 1.3 Indkomst ændringer Som opfølgning på sidste års revisioner af det nationale indkomstregister og revisionen af det danske nationalregnskab ændres følgende: Kirkeskat betragtes ikke længere som en skat, men som et frivilligt bidrag. Den indgår derfor ikke længere i skattebetalingen og trækkes heller ikke fra den disponible indkomst. Grøn check og varmehjælp inkluderes i indkomsten. Niveauet for lejeværdi af egen bolig reduceres som følge af en tilsvarende niveauændring i nationalregnskabet. Kun de to første komponenter vil påvirke den disponible indkomst i SILC, idet lejeværdi af egen bolig ikke er en del af SILC s disponible indkomst. 1.4 Øvrigt Familier, hvor alle indkomstkomponenter er inden for intervallet [ ; 2.500] kr., fjernes fra registret under vægtningen. Vægtene trimmes. Det vil sige, at det bånd, hvor de mindste og største vægte skal ligge inden for, indsnævres lidt. Herudover vil der, i det omfang, vi er blevet gjort opmærksomme på dem, blive rettet op på kendte fejl og mangler på nogle af SILC s mere end 200 variable, efterhånden som SILC føres tilbage i tid. Det drejer sig blandt om variablen PL031 i SILC s longitudinelle del i perioden , samt korrektion af tilhørsforhold til husstanden for en mindre gruppe personer i Uddybet formål og effekt af familieændringer og loft over negative indkomster Adresser frem for E-familier Vægtningen er hidtil foretaget op imod Danmarks Statistiks e-familier, som generelt benyttes i DST. E-familien er et meget snævert familiebegreb, da fx hjemmeboende over 25 år får deres egen familie. Målet med revisionen af familiebegrebet har været at finde det bredest mulige familiebegreb, uden at gå hele linen ud og benytte adressen. Ved brug af adressen ville alle inkl. logerende, aupair mv. antages at tilhøre samme husstand og have del i husstandens velstand eller mangel på samme. Derfor udvides e-familien så alle, som har en biologisk forbindelse på samme adresse op til en fælles bedsteforældre, knyttes sammen i en familie. Det vil sige, at alle hel- og halvsøskende, samt onkler, tanter, nevøer antages at tilhøre 3/7
4 samme husstand, hvis de bor på samme adresse ifølge befolkningsregistret. Den nye familietype benævnes SILC-familier fremadrettet. Tabel 1 Familiebegreber og match med selvrapporterede SILC-husstande Familier i befolkningen Gns. medlemmer pr. familie Match med SILC husstande antal E-familier ,927 89,82 SILC-familier ,982 93,86 Adresse_id ,147 95,10 pct. I SILC-interviewet definerer respondenten selv sin husstand. Som det fremgår af tabel 1, er det adressen, som matcher de slevrapporterede SILC-husstande bedst. Tabellen viser, at de personer, som respondenten har angivet tilhører hans/hendes husstand matcher de personer, som ifølge registret bor på adressen i 95 pct. af tilfældene. De nye SILC familier matcher for næsten 94 pct. af respondenterne mens de e-familier, som hidtil er brugt i kalibreringen kun matcher for 90 pct. af respondenterne. Det skal dog i denne forbindelse medtages, at respondenten i interviewet bliver mødt med et forslag til husstandens medlemmer, som netop er dem, der bor på adressen. Det giver måske et lille bias til fordel for match på adressen, idet respondenten i tvivlstilfælde, måske tager det præsenterede forslag for pålydende. Når SILC-familierne og ikke adressen er valgt, selvom den matcher en smule bedre end SILC-familierne, skyldes det til dels mistanken om det førnævnte bias, men også et ønske om at sikre, at logerende, adresser med flere familier på, au-pair og andre tilfælde, hvor der oftest er tale om to adskilte husstande i økonomisk forstand på adressen også indregnes i SILC som separate husstande. Internationalt er udgangspunktet for kalibreringen oftest enten adressen eller respondent-definerede husstande fra nationale folketællinger. Hvis de respondent-definerede husholdninger i folketællingerne følger mønstret, når respondenterne definerer deres husstand i den danske SILC, så må disse familiedefinitioner også formodes at have væsentlig bredere familiebegreber end de danske e-familier. Effekt Da det nye familiebegreb ligner de selvdefinerede SILC-husstandende væsentligt mere end e-familien, bidrager dette også til at begrænse spredningen på vægtene i SILC. Vægtning på de nye SILC-familier frem for e-familien vil betyde færre familier i SILC (vægtet). Dette bidrager i retning af en lille stigning i den gennemsnitlige familieindkomst. De større familieenheder i kalibreringen bidrager også til en lille mindskning af den målte indkomstulighed. Loft over negative indkomster i registret Personer med ekstreme indkomster er oftest underrepræsenteret i undersøgelser som SILC. Som et af de eneste lande, vægtes der i den danske udgave på indkomstmassen, hvilket betyder, at negative indkomster i registret er fuldt repræsenteret i den danske SILC. 4/7
5 Praksis varierer Flere lande benytter top/bottom-coding, hvor man ligger et loft over og under på ekstreme indkomster, for ikke at få for stor stikprøveusikkerhed. Praksis er her meget forskellig fra land til land. Herudover kan der være forskelle på skattesystemer, hvor fx negativ indkomst i nogle lande blot sættes til nul af skattevæsenet og enten ikke kommer ind i systemet eller først registreres som fradrag i efterfølgende år. Endeligt er det også muligt, at nogle lande blot ikke anerkender og opererer med negative indkomster. I Danmark registreres alle negative indkomster, og de registreres vel og mærke i det år, indkomsten er tabt. Endelig kalibreres i Danmark ikke kun på antallet med negativ/lav indkomst, som i flertallet af lande med kalibrering på indkomsten, der kalibreres også på indkomstmassen. Det har sikret, at også ekstreme indkomster har været talt fuldt med. Den danske praksis har sikret, at omfanget af negative indkomster er målt helt korrekt. Men konsekvensen er dårligere sammenlignelighed med de øvrige lande i SILC, idet Danmark står alene med denne praksis og år efter år har været det land med suverænt flest negative indkomster. Dette er et problem for sammenligneligheden, da negative indkomster fx påvirker ulighedsmål, som baserer sig på indkomstmassen. Det er fx gini-koefficienten og i særlig grad 80/20-raten. Derfor er et loft på ækvivaleret disponibel indkomst på omkring ( kr.) introduceret i vægtningen af SILC. Effekt af loft over negative indkomster Som figur 1 viser, er Danmark med loftet over negative indkomster fortsat det land med flest negative indkomster i SILC 2013, men skiller sig ikke længere så kraftigt ud fra de øvrige lande. Figur 1 viser effekten på gennemsnittet for ækvivaleret disponibel indkomst, hvis negativ indkomst for alle lande blev sat til nul (som det fx er praksis i OECD s opgørelser). Målt på det fulde register, vil det, at sætte negative indkomster til nul, bidrage til at forøge gennemsnitsindkomsten i Danmark med 142 i Dette er væsentlig mere end i noget andet land i SILC, hvor mange lande endda ikke opererer med negative indkomster. Med loftet over negative indkomster vil reduktionen af gennemsnitsindkomsten kun være på 52 ved samme øvelse. Danmark vil hermed fortsat være blandt de lande med flest negative indkomster i 2013, men skiller sig mindre ud fra de øvrige lande med det arbitrært fastsatte loft over negative indkomster på Effekt af loft over negative indkomster Den isolerede effekt af et loft over negative indkomster på er for indkomståret 2012 (SILC 2013), at den gennemsnitlige ækvivalerede disponible indkomst måles 92 (690 kr.) højere end tilfældet ville have været uden loftet. Det påvirker ligeledes uligheden, fx bidrager loftet isoleret til et fald i ginikoefficienten på 0,2 gini-point i /7
6 Figur 1 Effekten af at sætte negative indkomster til nul på den gennemsnitlige ækvivalerede indkomst for personer. SILC Før og efter revisionen Før revisionen Efter revisionen Kilde: Egne beregninger på baggrund af SILC User database 2013 og indkomstregistret. Hertil skal dog siges, at effekten af loftet vil være væsentlig større omkring finanskrisen. Her led ekstraordinært mange personer meget store tab og omfanget af negative indkomster var ca. fire gange større målt på disponibel indkomst i 2008 i forhold til 2013 i Danmark. Resultater før og efter revisionen Strukturvægtningen er gennemført før og efter revisionen. I dette afsnit vises effekten af revisionen på vægtenes variation og på udvalgte indikatorer. Negative vægte accepteres ikke Til vægtningen benyttes SAS programpakken Clan. Husstandstyper, som er underrepræsenteret i stikprøven, får en høj vægt, og omvendt får de overrepræsenterede husholdninger en lav vægt. Vægtningen sikrer, at antallet af personer i foruddefinerede grupper i stikprøven matcher befolkningen når de multipliceres med deres vægte, samtidig med at variationen på vægtene reduceres. Da kalibreringen er relativ kompliceret og stikprøven, grundet bortfald og metode til sampling, har været lidt for skæv i forhold til befolkningen, trækkes der så meget i vægtene, at de bliver negative. Negative vægte accepteres ikke, de sættes til et minimumsniveau og fastholdes, og vægtningen køres igen på den resterende del af befolkningen. Spredning på vægte Både antallet af negative vægte, som Clan skal rette op og spredningen i vægten bliver væsentlig mindre. Revisionen betyder isoleret, at vægtningsprogrammerne kun bruger fire iterationer mod tidligere fem og antallet af vægte falder fra 251 til kun 57 efter revisionen. Det på trods af at kravet til minimums niveau på vægtene er hævet. Tabel 3 viser, at spændet mellem de laveste og højeste vægte er reduceret ganske betragteligt. Spredningen på vægtene vil blive yderligere reduceret de kommende år, som følge af ændringerne i stikprøve udtrækningen. Tabel 3 Spredning på vægte st Pctl 5th Pctl 10th Pctl 50th Pctl 90th Pctl 95th Pctl 99th Pctl Std Dev 6/7
7 Før revisionen Efter revisionen Revisionen vil blive ført tilbage til 2008 i løbet af det kommende år. Revisionens samlede effekt på de væsentligste SILC-indikatorer vil blive tilføjet denne revisionsbeskrivelse, når revisionen er gennemført for /7
Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen
9. december 2013 Jarl Quitzau (JAQ@dst.dk) Velfærd Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen Til brugere af indkomststatistikken Samme mål, forskellige resultater Internationale sammenligninger
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereFordelingseffekter af skattelettelser
d. 12.06.2019 AMR 1. udkast Fordelingseffekter af skattelettelser I kapitel II om kapitalindkomstbeskatning i Dansk Økonomi, forår 2019 indgår beregninger af de fordelingsmæssige konsekvenser af en skattelettelse
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 624 Offentligt
Skatteudvalget 016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64 Offentligt 1. oktober 017 J.nr. 017-649 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 64 14. september 017 (alm. del).
Læs mereTeknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner
Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2016
ÆLDRE I TAL 218 Folkepensionisternes indkomst og formue 216 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 218 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereIvan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé
Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereLiberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereNy model for børnecheck er stadig socialt skæv
Ny model for børnecheck er stadig socialt skæv Den nye aftale om børnechecken, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået, vender stadig den tunge ende nedad. Mens de fattigste 10 pct. af befolkningen
Læs mereStatistikdokumentation for Indikatorer for velfærd 2015
Statistikdokumentation for Indikatorer for velfærd 2015 1 / 10 1 Indledning Formålet med statistikken er først og fremmest at belyse af befolkningens indkomst, levevilkår og risiko for social udstødelse.
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereÆldres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 16. februar 2018 stillet efter
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag
Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue
Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereSkatten på arbejde er faldet i Danmark
Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereOverblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge
Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Notat 3. juli 2014 FORFATTER: METTE HJORT-MADSEN I dette notat gennemgås udmøntningen
Læs mereUdvikling i økonomisk ulighed i Danmark
12 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 15 Udvikling i økonomisk ulighed i Danmark Udvikling i økonomisk ulighed i Danmark På trods af, at uligheden er steget markant igennem de sidste år i Danmark, så er uligheden
Læs mereStigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper
Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 JUNI 2019 Stigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper Uligheden er steget, også i Danmark, men fra et
Læs mereSørgelig rekord: Der har aldrig været flere fattige børn
Sørgelig rekord: Der har aldrig været flere fattige børn Antallet af børn, der lever i familier under fattigdomsgrænsen, steg fra 2016 til 2017 med 12.000. Det betyder, at der nu er 64.500 børn, der lever
Læs mereRegistreringsafgiftsprovenu
Registreringsafgiftsprovenu En indikator for den økonomiske vækst Ivan Erik Kragh 25. september 213 1 1 INTRODUKTION 1 Introduktion Vi skal i denne analyse ser nærmere på, om hvorvidt man kan anvende registreringsafgiftsprovenuet
Læs mereSupplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2018 Supplerende ydelser 2016 - boligydelse, varmetillæg og Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereSkatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt Departementet 21-9-25 J.nr. 25-318-411 Afgifternes fordelingsmæssige virkninger i forhold til husholdningernes samlede forbrug
Læs mereOpsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereHvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2
Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs mereMænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001
Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne
Læs mereTeknisk baggrundsnotat om resultatet af stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats for 2015 (SP2015)
Teknisk baggrundsnotat om resultatet af stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats for 2015 (SP2015) Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning Dato
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereUligheden er størst på Sjælland
Målt ved Gini-koefficienten er uligheden vokset med ca. 22 pct. over de seneste 10 år. Geografisk er uligheden i Danmark dog ikke ligeligt fordelt. Uligheden er markant højere på Sjælland end i Jylland
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereI Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereIndkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007
Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereGæld i almene boliger
15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten
Læs mereAnalyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereMetodenotat. Rentefradrag 1980-2012
JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereÆldre Sagen November 2014
ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mere1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereTabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode
Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger
Læs mereStatistikdokumentation for Indikatorer for velfærd 2014
Statistikdokumentation for Indikatorer for velfærd 2014 1 / 10 1 Indledning Formålet med statistikken er først og fremmest at belyse af befolkningens levevilkår og risiko for social udstødelse. Undersøgelsen
Læs mereDatabrud i Arbejdskraftundersøgelsen mellem 2016 og 2017
21. februar 2018 TCO, SWE Arbejdsmarked Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen mellem 2016 og 2017 Resumé Der er brud i dataserien for Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) mellem fjerde kvartal 2016 og første
Læs mereLønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad
Lønudviklingen. kvartal 9, International lønudvikling. juni 9 Lønudviklingen i Danmark og udlandet følges ad Den danske lønstigningstakt i fremstilling viste en stigning i lønnen på, pct. i. kvartal 9,
Læs mereDatabrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017
24. maj 2017 TCO, SWE Arbejdsmarked Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017 Resumé Der er brud i dataserien for Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) mellem fjerde kvartal 2016 og første kvartal
Læs mereIndkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010
Indkomster 2012:1 Indkomststatistik 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................... 2 Kapitel 1 Metode og begreber..........................................................
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER
Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette
Læs merePensionister har oplevet den største indkomstfremgang
Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset
Læs mereStor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel
Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske
Læs mereNOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark
NOTATSERIE Medborgerskab 217 Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark AUGUST 217 Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark 1. Hovedpointer 9 ud af nydanskere er generelt tilfredse eller
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepension - 2018 Ældre Sagen Juli 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereRekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Læs mereÆndringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.
d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer
Læs mereSamrådsspørgsmål H Mener ministeren, at forringelser i børnechecken er foreneligt med ønsket om, at familier får flere børn og arbejder mere?
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 65 Offentligt 26. oktober 2016 J.nr. 16-1336987 Samrådsspørgsmål G J - Tale til besvarelse af spørgsmål G J den 26. oktober 2016 Samrådsspørgsmål
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mereØkonomiforvaltningen. FAKTAARK: Udligningsforslagets konsekvenser for Københavns Kommune
Økonomiforvaltningen FAKTAARK: Udligningsforslagets konsekvenser for Københavns Kommune Regeringen har offentliggjort fem modeller for en ny omfordeling af pengene mellem Danmarks kommuner. Dette faktaark
Læs mereDekomponering af den stigende Gini-koefficient
d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers
Læs mereI Fiktiv Kommune bor der personer pr. 1. januar Heraf er kvinder og mænd.
Socialscore for Fiktiv Kommune Danmarks Statistik har udviklet Kommunal Socialscore som et værktøj til kommunerne, så de kan få et visuelt og overskueligt overblik over hvordan de rangerer på udvalgte
Læs mereEn højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland
(+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte
Læs mereDanskerne vil have velfærd - men også skattelettelser
Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener
Læs mereResume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.
Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.
Læs mereMobilitet på tværs af generationer
Mobilitet på tværs af generationer I Danmark er der høj indkomstmobilitet mellem generationerne, hvilket betyder, at børns indkomst som voksne i forholdsvis beskedent omfang afhænger af deres forældres
Læs mereDen uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer
22. DECEMBER 216 Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer AF PETER FOXMAN Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande
Læs mereTeknisk baggrundsnotat om resultatet af stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats for 2016
Teknisk baggrundsnotat om resultatet af stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats for 216 Kontor/afdeling Center for Energieffektivisering Indhold Introduktion 2 Sammenfatning af resultater
Læs merePRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER
i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper
Læs mere