SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN"

Transkript

1 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

2 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden Sundhedsstyrelsen, Dokumentation af Folkesundhed URL: Emneord: kræft, cancer, sygehusbaseret overlevelse Sprog: Dansk Kategori: Tal og analyse Version: 1.0 Versionsdato: Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, november 2011 Opsætning af rapport: Sundhedsstyrelsen Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden , Sundhedsstyrelsen Elektronisk ISBN: For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Sundhedsstyrelsen Dokumentation af Folkesundhed Islands Brygge København S Tlf Hjemmeside:

3 Indhold Indhold 3 Indledning og resume 4 Lungekræft 5 Kilde: Beregninger på basis af Landspatientregisteret og CPR-registeret. 6 Prostatakræft 7 Kilde: Beregninger på basis af Landspatientregisteret og CPR-registeret. 7 Brystkræft 8 Kilde: Beregninger på basis af Landspatientregisteret og CPR-registeret 8 Æggestokkræft 9 Kilde: Beregninger på basis af Landspatientregisteret og CPR-registeret 9 Livmoderhalskræft 10 Livmoderkræft 11 Tyktarmskræft 12 Kilde: Beregninger på basis af landspatientregisteret og CPR-registeret 12 Endetarmskræft 14 Kilde: Beregninger på basis af landspatientregisteret og CPR-registeret 14 Kilde: Beregninger på basis af landspatientregisteret og CPR-registeret 15 Metode 16 3

4 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998 til 2009 Indledning og resume Opdateret opgørelse af kræftoverlevelse bekræfter stigende tendens i kræftoverlevelsen Stigende tendens i overlevelse 1 år efter diagnosticering for syv af otte kræftformer Positiv effekt af screening Overlevelse måles som relativ overlevelse Opgørelsen er et supplement til opgørelser baseret på Cancerregisteret Sundhedsstyrelsen har siden udarbejdelsen af Kræftplan II i 2005 årligt fulgt sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte hyppige kræftsygdomme. Opgørelsen foreligger nu frem til diagnoseårene 2009, 2007 og 2005 for henholdsvis 1-, 3- og 5-års overlevelsen. Den opdaterede opgørelse bekræfter i al væsentlighed de tidligere konstaterede stigende tendenser i kræftoverlevelsen. Den relative 1-års overlevelse har i varierende grad været stigende i perioden 1998 til 2009 for syv af de otte kræftsygdomme. livmoderhalskræft viser dog en uændret 1- års overlevelse. For overlevelsen 3 og 5 år efter diagnosticering ses der for endetarmskræft stigninger for både kvinder og mænd. Også for tyktarmskræft ses stigninger for begge køn, undtaget er en uændret tendens for kvinders 3-års overlevelse. Mens 3- og 5- års overlevelsen for lunge- og livmoderhalskræft synes at ligge på et mere konstant niveau, ses der dog en svagt faldende tendens for 5-års overlevelse for livmoderog æggestokkræft. Den relative 1-, 3- og 5- års overlevelse efter diagnoserne bryst- og prostatakræft stiger tydeligt i perioden 1998 til For prostatakræft kan det sandsynligvis tilskrives en øget og tidligere diagnosticering bl.a. på baggrund af en stigende brug af PSA-måling. For brystkræft kan det ikke umiddelbart vurderes, om den forbedrede overlevelse er et udtryk for bedre behandling eller tidligere diagnosticering, f.eks. som følge af screening. Relativ overlevelse er et mål for sygehuspatienternes sandsynlighed for at overleve en given tid efter diagnosen kræft i forhold til den sandsynlighed, de ville have haft for at overleve samme periode, hvis de ikke havde diagnosen kræft. En relativ overlevelse på 100 pct. angiver dermed samme sandsynlighed for at overleve som uden diagnosen kræft. Opgørelsen af sygehuspatienters overlevelse skal ses som et supplement til opgørelser af overlevelse baseret på Cancerregisteret, der dækker alle personer diagnosticeret med kræft, uanset om de har været i kontakt med et sygehus. Der henvises til metodebilaget for yderligere informationer om indeværende opgørelse. I det følgende kommenteres særskilt på udviklingen i den relative overlevelse for hver af de otte kræftsygdomme. 10- års overlevelsen er vist i figurerne, men der kommenteres ikke på den grundet den korte observationstid (1998 til 2000). 4

5 Lungekræft Stigende 1-års overlevelse 1 år blandt både mænd og kvinder Den relative 1-års overlevelse i hele landet efter diagnosen lungekræft har for både mænd og kvinder været stigende i perioden 1998 til 2009, jf. figur 1 og 2. Niveauet for 1-års overlevelsen er i hele perioden højere for kvinder end for mænd. 1-års overlevelse var for kvinder diagnosticeret i 2009 på 37 pct. (mod 28 pct. i 1998), mens den for mændene var på 32 pct. (mod 26 pct. i 1998). Forskellen mellem mænd og kvinder syntes endda at være udvidet i løbet af perioden. Stigningen i den relative 1-års overlevelse fra 1998 til 2009 er statistisk signifikant på et 5 pct. niveau for begge køn under et. Overlevelse 3 og 5 år efter diagnosticering er stort set uændret siden 1998 For den relative 3- og 5-års overlevelse er niveauet stort set uændret, over den opgjorte periode, dog med en svag stigning for 3-års overlevelsen for begge køn, som dog ikke er statistisk signifikant. Ikke overraskende ses også en højere 3- og 5-års overlevelse for kvinder sammenlignet med mænd. Figur 1 Relativ overlevelse (1, 3, 5 og 10 år) i procent for mænd med lungekræft opdelt på diagnoseår og år efter diagnose, hele landet, Debutår for lungekræft Kilde: Beregninger på basis af Landspatientregisteret og CPR-registeret. 5

6 Figur 2 Relativ overlevelse (1, 3, 5 og 10 år) i procent for kvinder med lungekræft opdelt på diagnoseår og år efter diagnose, hele landet, Debutår for lungekræft Kilde: Beregninger på basis af Landspatientregisteret og CPR-registeret. 6

7 Prostatakræft Stigende overlevelse både 1, 3 og 5 år efter diagnosticering Den relative overlevelse i hele landet for mænd efter diagnosen prostatakræft har været stigende i perioden 1998 til 2009, uanset om der ses på 1-, 3- eller 5-års overlevelsen. jf. figur 3. 1-års overlevelsen er steget fra 85 pct. i 1998 til 87 pct. i års overlevelsen er steget med 15 procentpoint, fra 61 pct. i 1998 til 76 pct. i 2009, det samme er 5-års overlevelsen, fra 50 pct. i 1998 til 65 pct. i Alle tre stigninger er statistisk signifikante på et 5 pct. niveau. Stigningen er formentlig udtryk for øget og tidligere diagnosticering Stigningerne i overlevelsen er formentligt udtryk for, at der bl.a. grundet stigende brug af PSA-måling bliver diagnosticeret stadigt flere tilfælde af prostatakræft, især flere med tidligere stadier af sygdommen. Det er uvist om personer, som får konstateret prostatakræft med udgangspunkt i en PSA-måling, vil udvikle fremskreden sygdom, ligesom betydningen af den øgede diagnostiske aktivitet, herunder prognosen for patienterne, er uvis. Figur 3 Relativ overlevelse (1, 3, 5 og 10 år) i procent for mænd med prostatakræft opdelt på diagnoseår og år efter diagnose, hele landet, Debutår for prostatakræft Kilde: Beregninger på basis af Landspatientregisteret og CPR-registeret. 7

8 Brystkræft Stigende overlevelse for kvinder 1, 3 og 5 år efter diagnosticering Den relative overlevelse i hele landet for kvinder efter diagnosen brystkræft har været stigende i perioden 1998 til 2009, uanset om der ses på 1-, 3- eller 5-års overlevelsen. jf. figur 4. 1-års overlevelsen er steget fra 93 pct. i 1998 til 97 pct. i års overlevelsen er steget med 6 procentpoint, fra 84 pct. i 1998 til 90 pct. i 2007, mens 5-års overlevelsen er steget med 5 procentpoint, fra 78 pct. i 1998 til 83 pct. i Alle tre stigninger er statistisk signifikante på et 5 pct. niveau. Effekt af øget screening Det kan ikke umiddelbart siges, hvor meget af den forbedrede overlevelse, der f.eks. er udtryk for bedre behandling, idet screeningen for brystkræft er udvidet i den opgjorte periode. For perioden 2008 til 2009 er screeningsprogrammet i øvrigt blev udrullet nationalt, med fuld effekt i Ved screening findes forholdsvis flere tidlige tilfælde, hvilket, alt andet lige, vil give en længere overlevelsestid målt fra tidspunkt for diagnose. Figur 4 Relativ overlevelse (1, 3, 5 og 10 år) i procent for kvinder med brystkræft opdelt på diagnoseår og år efter diagnose, hele landet, Debutår for brystkræft Kilde: Beregninger på basis af Landspatientregisteret og CPR-registeret 8

9 Æggestokkræft Overlevelsen 1 og 3 år efter diagnosticering synes svagt stigende Den relative 1-års overlevelse i hele landet efter diagnosen æggestokkræft synes at vise en svagt stigende tendens i perioden 1998 til 2009, jf. figur 5. Ændringen fra 1998 til 2009 er statistisk signifikant på et 5 pct. niveau. Den relative 3-års overlevelse viser en tydeligt stigende tendens med en stigning fra 50 pct. i 1998 til 58 pct. i Også her er stigningen statistisk signifikant på et 5 pct. niveau. Overlevelsen 5 år efter diagnosticering synes modsat svagt faldende For 5-års overlevelsen ses modsat en svagt faldende tendens fra 1998 til Ændringen fra 1998 til 2005 på 1 procentpoint er dog ikke statistisk signifikant på et 5 pct. niveau. Udviklingen stemmer ikke overens med udviklingen i 1- og 3-års overlevelsen, men effekten vil dog også forventeligt være forsinket. Det er dog påvist at der før 2004 var op til 18 pct. æggestoktumorer der var fejlklassificeret som maligne. Disse var borderline (dvs. semimaligne), dette kan medføre kunstigt høj overlevelse for patientgruppen diagnosticeret før 2004, da denne gruppe borderline patienter, med en god prognose, ikke kan sorteres fra i denne opgørelse. Dette forhold vanskeliggør tolkningen af resultaterne. Figur 5 Relativ overlevelse (1, 3, 5 og 10 år) i procent for kvinder med æggestokkræft opdelt på diagnoseår og år efter diagnose, hele landet, Debutår for æggestokkræft Kilde: Beregninger på basis af Landspatientregisteret og CPR-registeret 9

10 Livmoderhalskræft Ingen ændring i overlevelsen 1, 3 og 5 år efter diagnosticering Både 1-3- og 5-års overlevelsen syntes ikke at have en entydigt stigende eller faldende tendens i perioden. Den relative 1-års overlevelse i hele landet efter diagnosen livmoderhalskræft svinger lige over de 85 pct. i hele perioden 1998 til 2009, jf. figur 6. Den relative 3-års overlevelse synes at være uændret, svingede omkring de 73 pct. i perioden 1998 til Den relative 5-års overlevelse er svingende omkring de 69 pct. perioden 1998 til 2005 uden en entydig stigende eller faldende tendens. Hverken ændringen i den relative 1-, 3- eller 5-års overlevelse fra 1998 til seneste diagnoseår er statistisk signifikant på et 5 pct. niveau. Figur 6 Relativ overlevelse (1, 3, 5 og 10 år) i procent for kvinder med livmoderhalskræft opdelt på diagnoseår og år efter diagnose, hele landet, Debutår for livmoderhalskræft Kilde: Beregninger på basis af landspatientregisteret og CPR-registeret 10

11 Svagt stigende tendens i overlevelsen 1 år efter diagnosticering Dog svagt faldende tendens i overlevelsen efter 3 og 5 år Livmoderkræft Den relative 1-års overlevelse i hele landet for kvinder efter diagnosen livmoderkræft synes at være svagt stigende sidst i perioden, fra at have ligget stabilt omkring 91 pct. ligger 1-års overlevelsen for patienter diagnosticeret i 2008 og 2009 på 93 pct. jf. figur 7. Der syntes modsat at være en meget svagt faldende tendens for den relative 3-års overlevelse gennem perioden 1998 til Det samme gør sig gældende for den relative 5-års overlevelse i perioden 1998 til Ingen af ændringerne i den relative 1-, 3- eller 5-års overlevelse fra 1998 til seneste diagnoseår er dog statistisk signifikante på et 5 pct. niveau. Figur 7 Relativ overlevelse (1, 3, 5 og 10 år) i procent for kvinder med livmoderkræft opdelt på diagnoseår og år efter diagnose, hele landet, Debutår for livmoderkræft Kilde: Beregninger på basis af landspatientregisteret og CPR-registeret 11

12 Stigende overlevelse 1 år efter diagnosticering hos både mænd og kvinder Tyktarmskræft Den relative 1-års overlevelse i hele landet efter diagnosen tyktarmskræft stiger for både mænd og kvinder i perioden 1998 til 2009, jf. figur 8 og 9. 1-års overlevelsen er for mænd er steget med 6 procentpoint, fra 67 pct. i 1998 til 73 pct. i For kvinder er tendensen meget svag, idet den først syntes at slå igennem i 2009, efter at havde ligget relativt stabil i perioden 1998 til 2008 omkring pct. stiger den til 74 pct. i 2009, jf. figur 9. Den relative 3-års overlevelse er i perioden 1998 til 2007 steget med 7 procentpoint for mænd, fra 52 pct. til 59 pct. Denne stigning slår dog først rigtig igennem i 2006 og For kvinder synes den relative 3-års overlevelse derimod at være præget af mindre variationer i perioden, uden en entydig stigende eller faldende tendens. Stigende overlevelse 5 år efter diagnosticering blandt både mænd og kvinder Den relative 5-års overlevelse for både mænd og kvinder er steget fra 1998 til Hos kvinder er den steget fra 50 til 54 pct. i perioden 1998 til 2005, mens den for mænd er steget fra 46 til 49 pct. For begge køn ses der små udsving i perioden, på trods af den stigende tendens. Den relative 1-, 3- og 5-års overlevelse fra 1998 til seneste diagnoseår samlet for begge køn er statistisk signifikant på et 5 pct. niveau. Figur 8 Relativ overlevelse (1, 3, 5 og 10 år) i procent for mænd med tyktarmskræft opdelt på diagnoseår og år efter diagnose, hele landet, Debutår for tyktarmskræft Kilde: Beregninger på basis af landspatientregisteret og CPR-registeret 12

13 Figur 9 Relativ overlevelse (1, 3, 5 og 10 år) i procent for kvinder med tyktarmskræft opdelt på diagnoseår og år efter diagnose, hele landet, Debutår for tyktarmskræft Kilde: Beregninger på basis af landspatientregisteret og CPR-registeret 13

14 Stigende overlevelse både 1, 3 og 5 år efter diagnosticering hos både mænd og kvinder Endetarmskræft Den relative 1-års overlevelse i hele landet efter diagnosen endetarmskræft har for mænd været stigende i perioden 1998 til 2009, jf. figur 10. Overlevelsen er steget med 6 procentpoint, fra 74 pct. i 1998 til pct. i Også for kvinder ses der en stigning fra 74 pct. til 81 pct. i gennem perioden, jf. figur 11. Den relative 3-års overlevelse er i perioden 1998 til 2007 stigende for både mænd og kvinder. Der ses dog udsving i perioden, der dog stadig viser en positiv tendens. For mænd er den steget fra 60 pct. til 64 pct. mens den for kvinder er steget fra 56 pct. til 67 pct. Udviklingen i den relative 5-års overlevelse er også stigende for både mænd og kvinder, der ses dog også her mindre variationer i perioden 1998 til Den relative 1- og 3-års overlevelse samlet for begge køn fra 1998 til seneste diagnoseår er statistisk signifikant på et 5 pct. niveau. Dette gør sig ikke gældende for den relative 5-års overlevelse. Figur 10 Relativ overlevelse (1, 3, 5 og 10 år) i procent for mænd med endetarmskræft opdelt på diagnoseår og år efter diagnose, hele landet, Debutår for endetarmskræft Kilde: Beregninger på basis af landspatientregisteret og CPR-registeret 14

15 Figur 11 Relativ overlevelse (1, 3, 5 og 10 år) i procent for kvinder med endetarmskræft opdelt på diagnoseår og år efter diagnose, hele landet, Debutår for endetarmskræft Kilde: Beregninger på basis af landspatientregisteret og CPR-registeret 15

16 Metode Relativ overlevelse Den relative overlevelse, som er udtryk for den sygehusbaserede relative overlevelse, er beregnet på baggrund af udtræk fra Landspatientregisteret og CPR-registeret. Den sammenligner den observerede overlevelse hos kræftpatienter, som i deres sygdomsforløb har været i kontakt med sygehusvæsenet, med den overlevelse man ville forvente, beregnet ud fra overlevelsen i en gruppe med tilsvarende alder og køn fra den generelle befolkning. Ved beregningen af den relative overlevelse på lands- og regionsniveau er der standardiseret i forhold til køns- og aldersfordelingen for den samlede (landsdækkende) patientpopulation i de første fire år af perioden ( ). Den relative overlevelse opfattes som et mål for kræftpatienters sandsynlighed for at overleve f.eks. det første år efter diagnosen i forhold til den sandsynlighed, de ville have haft for at overleve dette år, hvis de ikke havde fået stillet diagnosen. Den relative overlevelse tager højde for, at en eventuel ændring i overlevelse hos kræftpatienter ikke nødvendigvis er direkte relateret til kræftsygdommen. Den relative overlevelse opgøres hhv. 1, 3, 5 og 10 år efter diagnosedatoen. I modsætning til relativ overlevelse beregnet på baggrund af data fra Cancerregisteret tages der i sygehusbaseret relativ overlevelse, beregnet på baggrund af Landspatientregisteret, ikke højde for den andel af kræftpopulationen, som ikke er i kontakt med sygehusvæsenet. Data er baseret på personer i alderen år bosiddende i Danmark, der i perioden 1. januar 1998 til 31. december 2009 har haft en indlæggelse og/eller et ambulant besøg med kræft som aktions- eller bidiagnose. Patienter indgår i beregningerne fra starttidspunktet for første kontakt med kræft som aktions- eller bidiagnose. For at sikre, at de patienter, der indgår i beregningerne, har en nydiagnosticeret kræftsygdom og ikke en tidligere diagnosticeret kræftsygdom, er patienter, der er registreret med en kræftdiagnose i Cancerregisteret før 1994 ekskluderet fra materialet. Patientens diagnosedato er startdatoen for første relevante kontakt. Oplysning om hver enkelt patients vitalstatus om patienten er i live, tidspunkt for evt. død eller tidspunkt for evt. udvandring er indhentet fra CPR-registeret. Vitalstatus er opgjort ultimo I beregningerne er brugt kohorteoverlevelser, hvor man har set på overlevelse for kohorten, der er diagnosticeret for hvert år. Den danske befolknings dødelighed er beregnet for hvert år som et 5-års glidende gennemsnit for 1-års overlevelsen for 1-års aldersklasser. Der er testet for statistisk signifikans ved den relative overlevelse på henholdsvis 1, 3 og 5 års overlevelse efter diagnosedatoen, samlet for begge køn for hele landet. 95 % sikkerhedsintervaller For relativ overlevelse er den statistiske sikkerhed udtrykt ved et 95 % sikkerhedsinterval. Et 95 % sikkerhedsinterval udtrykker, at den sande 16

17 værdi med 95 % sandsynlighed ligger inden for dette interval, såfremt data er valide. ICD-10 diagnosekoder Data er udtrukket efter følgende ICD-10 diagnosekoder: Tyktarmskræft: C18: Kræft i tyktarm (Neoplasma malignum coli) C19: Kræft i overgangen mellem tyktarm og endetarm (colon recto sigmoideum) Endetarmskræft: C20: Kræft i endetarm (Neoplasma malignum recti) Brystkræft: C50: Kræft i brystet Livmoderhalskræft: C53: Kræft i livmoderhals (Neoplasma malignum cervicis uteri) Livmoderkræft: C54: Kræft i livmoder (Neoplasma malignum corporis uteri) C55: Kræft i livmoder uden specifikation (Neoplasma malignum uteri non specificatum) Prostatakræft: C61: Kræft i blærehalskirtel (Neoplasma malignum prostatae) Lungekræft: C33: Kræft i luftrør (Neoplasma malignum tracheae) C34: Kræft i bronkie og lunge (Neoplasma malignum bronchi et pulmonis) Æggestokkræft inkl. æggeleder, parametrie og adnexer: C56: Kræft i æggestok C5: c. tubae uterinae C571: c. ligamenti lati uteri C572: c. ligamenti teres uteri C573: c. parametrii C574: c. adnexae uteri Forbehold Tolkning og analysemuligheder af data er påvirket af en række forhold, som alle kan have betydning for de konklusioner, der drages i denne publikation. Det omhandler bl.a. screening, lokale oplysningskampagner og tiltag, medieomtale, ekstra bevillinger, pukler opstået på baggrund af f.eks. ferieperioder og strejker samt forskelle i risikofaktorer i regionerne og over tid. Disse forhold kan alle være forklarende årsager til, hvorfor data fremstår, som de gør. Det er desuden ikke muligt at tage højde for eventuelle forskelle i registreringspraksis inden for og mellem de enkelte regioner. 17

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT 2009 KRÆFTPROFIL Endetarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Endetarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Kræftprofil: Æggestokkræft. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. URL: http://www.sst.

Kræftprofil: Æggestokkræft. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. URL: http://www.sst. KRÆFTPROFIL ÆGGESTOKKRÆFT 2000-2006 2009 Kræftprofil: Æggestokkræft Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer;

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk KRÆFTPROFIL BRYSTKRÆFT 2000-2007 2009 Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Bryst; Mamma; Cancerregisteret;

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Prostatakræft 2000-2007 Kræftprofil: Prostatakræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Kræft;

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT KRÆFTPROFIL Livmoderhalskræft 2000-2007 2009 Kræftprofil: Livmoderhalskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Livmoderhals; Cervix;

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1994-2005

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1994-2005 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1994-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Tabelværk til kræftprofil:

Tabelværk til kræftprofil: Tabelværk til kræftprofil: brystkræft 2000-2007 2009 Tabelværk til kræftprofil: Brystkræft 2000 2007 Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 2300 København S URL: http:// Hwww.sst.dk

Læs mere

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Kræftområdet 2007-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Hovedresultater... 3 1.4

Læs mere

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse Cancerregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk

Læs mere

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

CANCERREGISTERET 2008

CANCERREGISTERET 2008 CANCERREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 9502 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 9502 67

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015 Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering

Læs mere

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2014 Redaktion: Sundhedsdatastyrelsen Ørestads Boulevard 5 2300 København S Hjemmeside: www.sundhedsdata.dk Publikationen Nye Kræfttilfælde i Danmark fra Sundhedsdatastyrelsen

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Nye Kræfttilfælde i Danmark

Nye Kræfttilfælde i Danmark RAPPORT 2017 Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2016 Signaturforklaring:. Nul 0 Mindre end 0,5 (heltal) 0,0 Mindre end 0,05 (tal med 1 decimal) af den anvendte enhed (Blank) Tal kan efter sagens

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er

Læs mere

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2015 Redaktion: Sundhedsdatastyrelsen Ørestads Boulevard 5 2300 København S Hjemmeside: www.sundhedsdatastyrelsen.dk Publikationen Nye Kræfttilfælde i Danmark

Læs mere

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af

Læs mere

Overlevelse for danske kræftpatienter

Overlevelse for danske kræftpatienter Ugeskr Læger 172/33 16. august 21 VIDENSKAB 2213 Overlevelse for danske kræftpatienter 1995-26 Overlæge Hans Henrik Storm, statistiker Mette Gislum, statistiker Anne Mette Tranbjerg Kejs & statistiker

Læs mere

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen Johnni Hansen Institut for Epidemiolgisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 1 Fra skade på én celle til kræftsygdom Otte naturlige forhindringer fra rask

Læs mere

Tabelværk til kræftprofil: Prostatakræft 2000 2007. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 2300 København S

Tabelværk til kræftprofil: Prostatakræft 2000 2007. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 2300 København S Tabelværk til kræftprofil: prostatakræft 2000-2007 2009 Tabelværk til kræftprofil: Prostatakræft 2000 2007 Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2013 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 9502 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 9502 67

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 2016 2016 2 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 3. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

Udgiftspres på voksenhandicapområdet

Udgiftspres på voksenhandicapområdet Udgiftspres på voksenhandicapområdet Hovedpointer: Kommunerne melder om stigende udgiftspres på området for voksne handicappede. 56 pct. forventer, at den demografiske udvikling på området vil give øgede

Læs mere

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg og Århus amter

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg og Århus amter Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg og Århus amter 1985-2003 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen kl Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 (foreløbig opgørelse) 2004:2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 1. KVARTAL 2016 2016 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 1. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Nøgletal for kræft oktober 2007

Nøgletal for kræft oktober 2007 Nøgletal for kræft oktober 2007 1. Stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet. I perioden fra 2001 til 2006 er antallet af personer, som

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET *

MISDANNELSESREGISTERET * MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Cancerregisteret. Tal og analyse

Cancerregisteret. Tal og analyse Cancerregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

Kræftstatistik baseret på Landspatientregisteret

Kræftstatistik baseret på Landspatientregisteret Kræftstatistik baseret på Landspatientregisteret Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, direkte 7222 7601 Afdelingslæge Jørgen Steen Andersen, direkte 7222 7815 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 1998-2002 2003:8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Tabelværk til kræftprofil:

Tabelværk til kræftprofil: Tabelværk til kræftprofil: livmoderkræft 2000-2007 2009 Tabelværk til kræftprofil: Livmoderkræft 2000 2007 Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 2300 København S URL: http:// Hwww.sst.dk

Læs mere

Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland

Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1997-2008 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 53 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET AUGUST, 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2000-2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

CANCERREGISTERET. Tal og analyser

CANCERREGISTERET. Tal og analyser CANCERREGISTERET Tal og analyser 2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum

Læs mere

KRÆFT I DANMARK. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse

KRÆFT I DANMARK. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse KRÆFT I DANMARK Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse 25 Kræft i. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE)

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE) CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal )

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal ) CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal 2002 2003) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland

Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland 1998-2009 Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 61 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Nøgletal for kræft april 2009

Nøgletal for kræft april 2009 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft april 2009 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter i

Læs mere

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 26. august 2016 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet og i hvilken grad bliver forløbene gennemført inden for anbefalede forløbstider

Læs mere

CANCERREGISTERET Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 3

CANCERREGISTERET Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 3 CANCERREGISTERET 2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Januar 2012

Beretning til Statsrevisorerne om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Januar 2012 Beretning til Statsrevisorerne om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Januar 2012 BERETNING OM MÅL, RESULTATER OG OPFØLGNING PÅ KRÆFTBEHANDLINGEN Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Genindlæggelser Tabel 1-4 er opgørelser over genindlæggelser

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet?

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet? ANALYSE Januar 18 Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet? Og bliver forløbene gennemført inden for forløbstiderne? 13-16 Indhold Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet...

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:

Læs mere

Bilag til. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade

Bilag til. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Bilag til Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Beskrivelse af dataopgørelser & dataopgørelser i form af tabeller og grafik Beskrivelse af dataopgørelser til Forløbsprogram

Læs mere