Stranded assets og klimapolitiske udfordringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stranded assets og klimapolitiske udfordringer"

Transkript

1 Stranded assets og klimapolitiske udfordringer 14. marts 2014

2 Så længe der en efterspørgsel vil der være en (olie)produktion, og vi ved, at den danske produktion er mere energieffektiv og miljøvenlig end så mange andre steder. Hvis jeg i morgen besluttede at sætte en prop i Nordsøen, vil det ikke påvirke den globale efterspørgsel og dermed C0 2 -udledningen. Martin Lidegaard, klimaminister, Det bemærkes, at ingen i investeringsafdelingen er eksperter i miljø, og at rapporten er blevet udarbejdet på ganske kort tid. Vi har brugt kilder, vi har tillid til, men tid og ressourcer har betydet, at der ikke altid er tale om primære kilder 1 Information Lidegaard: Pas på, at investeringerne ikke går tabt

3 Indholdsfortegnelse 1. Politik for investeringsområdet Den klimapolitiske udfordring Er der en boble i prisfastsættelsen af fossile brændstoffer? Unipensions eksponering og tab, hvis olieprisen halveres Investeringsmæssige overvejelser med udgangspunkt i porteføljen Stranded Assets i ESG-sammenhæng og klimapolitik Kildeliste

4 1. Politik for investeringsområdet Stranded assets beskriver risikoen for, at aktiver relateret til udvinding af fossile brændstoffer samt endnu ikke udvundne reserver heraf bliver markant nedskrevet i værdi som følge af internationale miljøpolitiske tiltag. Derfor og af hensyn til jordens fremtidige klima er der rejst forslag om, at institutionelle investorer, herunder Unipension, skal sælge deres beholdning af aktiver relateret til fossile brændstoffer. I denne rapport behandles problemstillingen om stranded assets og miljøpolitik nærmere. Miljøbekymringer er vigtige, fordi Unipension er en langsigtet og ansvarlig investor, og vi ved, at vi også skal kunne udbetale pensioner i anden halvdel af det 21-århundrede. Miljømæssige udfordringer udgør en betydningsfuld del af det samlede dynamiske risikobillede og kan have væsentlig prispåvirkende indflydelse. Derfor er påvirkninger af klimaet fra udledninger af C0 2 og muligheden for lovgivning på området allerede indlejret i de investeringsmæssige valg, der træffes af Investeringsafdelingen eller af vores eksterne managere. Investeringsafdelingen arbejder innovativt med begreber som bæredygtighed og ansvarlighed i aktie- og obligationsinvesteringer. Bæredygtighed og god ESG-mæssig performance (ESG: Environment, Social, Governance) kan udgøre indikationer for gunstige investeringsmuligheder og danne grundlag for langsigtet værdiskabelse, ligesom mangel på samme kan repræsentere markante risici. Det er klart, at denne måde at inkorporere miljøbekymringer ikke er så synlig den minder på mange måder om den gamle skotske nationaløkonom, Adam Smiths betragtninger om markedet som den usynlige hånd, der sikrer en optimal fordeling af ressourcerne. Men til gengæld giver denne metode mulighed for f.eks. at investere i olieselskaber, som gør en seriøs indsats på det grønne område og undlade investeringer i olieselskaber, der ikke tager hånd om denne udfordring. Det vil selvsagt ikke være muligt ved eksklusion af alle olieselskaber. Metoden betyder også, at flere forskellige holdninger til fremtiden præger porteføljen, hvilket sikrer en tilpas spredning af aktiver, så der ikke er en ensidig risiko i porteføljen. Det ville jo mildt sagt være uheldigt for fremtidige pensionister, hvis der ikke var midler i Unipension til dem, blot fordi troen på et enkelt fremtidigt scenarie havde bestemt valget af aktiver. Investeringsteamet holder sig kontinuerligt orienteret i markedet omkring dannelsen af prismæssige bobler i samspil med generelle analyser af over- eller undervurderede aktiver. Området for fossile brændstoffer er på den måde ikke anderledes end andre investeringsmæssige områder. Det styrende for nedenstående gennemgang er, hvad medlemmernes midler er investeret i. Fokus er især på olie- og gasselskaber og mindre på kulselskaber. Kun 0,01% af Unipensions portefølje er placeret i aktier i selskaber, hvor udvinding af kul er den dominerende aktivitet, selskaber som af MSCI er kategoriseret som Coal & Consumable Fuels. Derimod er 0,9% placeret i aktier i olie- og gasselskaber, Integrated Oil & Gas, og 0,6% i eftersøgning og raffinering af disse produkter. Unipensions ejerandel indenfor olie- og gas er markant mindre end benchmark. 4

5 Tabel 1.1. Aktieinvesteringer i energi i % af samlet portefølje pr. 14/ Industri Sub-Industri Andel i pct. Energy Equipment & Services 0,38 Oil & Gas Drilling 0,05 Oil & Gas Equipment & Services 0,32 Oil Gas & Consumable Fuels 1,46 Coal & Consumable Fuels 0,01 Integrated Oil & Gas 0,86 Oil & Gas Exploration & Production 0,36 Oil & Gas Refining & Marketing 0,10 Oil & Gas Storage & Transportation 0,12 Hovedtotal 1,83 Kilde: Unipension Unipensions eksponering til de 100 mest bæredygtige selskaber er samtidig over dobbelt så stor som Unipensions eksponering til kul, gas og oliesektorerne se figur 1.1. Figur 1.1. Aktieeksponeringer i % af samlet portefølje pr. 14/ ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Kul Olie og gas udvinding Energi 100 mest bæredygtige virksomheder i verden Kilde: Unipension I kapitel 2 beskrives den klimapolitiske udfordring kort. Analysen i kapitel 3 konkluderer, at der ikke er belæg for at tro, at der er større sandsynlighed for eksistensen af en boble for CO 2 -aktiver end i andre dele af de finansielle markeder: I vurderingen af en boble for CO 2 -aktiver er tidspunktet for, hvornår verden for alvor beslutter at begrænse udslippet af CO 2 af stor betydning. Relativt store dele af olieselskabernes værdi kommer fra indtjening i de næste 10 år og ikke om 20 eller 30 år. 5

6 Der er stor usikkerhed om bindende internationale aftaler på den korte bane Analysen peger også på, at den største usikkerhedsfaktor i værdiansættelsen af olie- og gasselskaberne måske slet ikke er truslen om omfattende CO 2 -regulering men den teknologiske udvikling, Kinas økonomiske vækst etc. Enhver omlægning af verdens energiproduktion må nødvendigvis tage mange år, da vedvarende energi kun udgør en lille del af verdens energiproduktion p.t. Der peges på, at risikoen for en CO 2 -boble ikke er større end muligheden for en grøn boble. Grøn energi er en lille sektor bestående af især udviklingsselskaber med store dele af værdiansættelsen bundet op på håbet om et cash flow langt ude i fremtiden. Denne analyse følges op af en risikoanalyse i kapitel 4 med udgangspunkt i Barra, vores risikostyringssystem. I et worst-case scenarie, hvor olieprisen halveres, er konsekvensen for Unipensions samlede portefølje et negativt afkast på ca. 4%. Dette afkast adskiller sig ikke markant fra afkastet i andre risikoscenarier og udgør derfor ikke et selvstændigt argument for at reducere Unipensions eksponering til stranded assets. En ny situation opstår, hvis regulering af CO 2 udløser en global recession. I dette tilfælde bliver kurstabene i porteføljen formodentlig større. De økonomiske konjunkturer udgør dermed som altid den største enkeltrisiko for risikofyldte aktiver og for porteføljen. Kapitel 5 indeholder en specifik analyse af prisfastsættelen af de olie- og gasselskaber, som Unipension har investeret i. Analysen finder ikke, at prisfastsættelsen af disse selskaber indikerer en boble snarere tværtimod, da selskaberne i et historisk perspektiv handler til relativt lave multipler. I et worst case scenarie, hvor kul udfases i dag og olie fra 2025 fås en indikation af, hvad tabet på porteføljen vil være. Således antages det, at 10% af værdien i olieselskaberne forsvinder, mens hele værdien af kul, og olie udvindingseksponeringen forsvinder. Dette vil give et tab på omkring DKK 550 mio. eller 0,5% af formuen. Kapitlet konkluderer, at det er vores overbevisning, at Unipensions nuværende investeringsplatform ved afvejningen af risici og afkast muligheder også formår at vurdere og tage højde for miljøpolitiske og andre klimamæssige risici og deres effekt på markedernes værdiansættelse. Udvidet eksklusion er ikke nødvendigt i et investeringsmæssigt perspektiv, da investeringer ikke vil finde sted, hvis de ikke giver økonomisk mening for os og vores samarbejdspartnere. Eksklusion vil til gengæld begrænse investeringsuniverset uhensigtsmæssigt. Kapitel 6 berører, hvorvidt Unipension skal føre miljøpolitik, og hvorledes stranded assets er placeret i en ESG-sammenhæng. Der peges på betydelige problemer, hvis Unipension skal føre miljøpolitik. Alene formuleringen af en sådan udgør en betydelig udfordring og vil også øge omkostningerne i Unipension, da opgaven ikke kan løftes uden at yderligere ressourcer bliver tilført Investeringsafdelingen. Derudover kommer de måske betydelige tab en begrænsning af investeringsuniverset kan afstedkomme. 6

7 2. Den klimapolitiske udfordring I den vestlige verden har der de seneste to år været et stigende græsrodspres for at institutionelle investorer skal begrænse eller helt undlade investeringer i sort energi (kul, olie og gas). Dette pres er en udløber af de seneste års bekymring for jordens fremtidige klima. Således vil afbrænding af alle kendte reserver af fossile brændstoffer betyde udledning af så meget CO 2, at det ikke er muligt at holde den globale temperaturstigning til under 2 C. En værdi som af mange anses som tærskelværdien for global opvarmning. På FN s miljøkonference i Cancun i Mexico (COP-16) i 2010 blev det vedtaget, at den gennemsnitlige globale temperaturstigning skal begrænses til under 2 C, og at konsekvensen er, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres. Figur 2.1. Sammenligning af børsnoterede selskabers reserve ift. temperatureffekt Kilde: Unburnable Carbon 2013: Wasted capital and stranded assets Ifølge OECD/IEA 2 gælder det, at hvis verden skal opnå 2 C-målet, kan ikke mere end en 1/3 af de kendte reserver af fossile brændstoffer afbrændes. Dette er illustreret i figur 2.1, hvor det ses, hvor meget CO 2 der kan afbrændes, hvis der skal være 50% (cirklerne til venstre) eller 80% sandsynlig (cirklerne til højre) for at begrænse temperaturstigningen til 1,5, 2, 2,5 og 3 C. Det ses, at jo større sandsynlighed, der ønskes, jo mindre kan der brændes af ved en given temperaturstigning. Figuren viser også de børsnoterede virksomheders beviste (mørkerød) og potentielle (blå) reserver. 2 OECD Organisation for Economic Co-operation and Development; IEA International Energy Agency 7

8 Figur 2.2. CO 2 og gennemsnitlig global temperatur ændring Kilde: Redrawing the Energy-climate Map. World Energy Outlook Special Report, OECD/IEA 2013 Som det ses af figur 2.2 stiger såvel indholdet af CO 2 i atmosfæren og temperaturen. Verden er dermed ifølge OECD/IEA ikke on track for at opfylde 2 C målsætningen. Udledningen af CO 2 stiger fortsat hurtigt, og i maj 2013 var udledningen det højeste i flere tusinde år. Desværre har den økonomiske krise har haft en markant negativ indflydelse på tempoet i omlægningen til mere rene energikilder. Nationalstaternes indbyrdes forhandlinger synes ikke at føre til en aftale før 2015, og nye krav vil ikke kunne implementeres før tidligst i Fokus i den klimapolitiske debat er derfor i løbet af de seneste år skiftet. I centrum er ikke længere kun lobbyindsats overfor de politiske beslutningstagere i alverdens lande. Der synes at være en social bevægelse under opbygning, som har til formål at påvirke investeringspolitikken i store pensionskasser, universiteter og velgørende institutioner. Inspirationskilden for denne bevægelse er boykotten af Sydafrika under apartheid og boykotten af tobaksselskaberne. Verdens globale energi-mix udgør dog et problem, hvis energiproduktionen hurtigt skal omlægges. Mere end 85% af verdens forbrug af energi kommer fra fossile brændstoffer. I figur 2.3 ses udviklingen i verdens forbrug af energi siden Grafen viser, at verdens energiforbrug har været støt stigende og at langt størstedelen dækkes ved olie, gas og kul. 8

9 Figur 2.3. Verdens forbrug af energi 2012 (mio. ton olieækvivalent) Kilde: BP Statistical Review of World Energy, juni 2013 Figur 2.4. The Economist I figur 2.5 (side 10) vises, hvor meget de forskellige typer af energi udgør af verdens samlede energiforsyning. Det ses, at olieandelen af verdens energiforbrug toppede i 1973, og at andelen siden er faldet som følge af de meget store prisstigninger i forbindelse med oliekriserne i 1973 og I 1973 udgjorde olie 48% af verdens energiforbrug, mens det i 2012 var faldet til 33% - det laveste i mange år. Der er dermed ikke meget nyt i The Economists forside fra august 2013, se figur

10 Men læren af udviklingen efter 1973 er, at det tager mange år at omlægge energiforbruget specielt hvis der ikke er adgang til billigere alternativer. Olie er stadig næsten eneherskende indenfor transport 40 år efter oliekrisen. Figur 2.5. Andel af verdens energiforbrug Kilde: BP Statistical Review of World Energy, juni

11 3. Er der en boble i prisfastsættelsen af fossile brændstoffer? Et af hovedargumenterne imod investering i fossile brændstoffer er, at der for øjeblikket er en boble i prisfastsættelsen, og at der inden for en kort årrække må forventes store prisfald. Netop prisfastsættelsen på energi er i politisk fokus i disse år. Så sent som i begyndelsen af februar i år gentog Christine Lagarde, der er chef for IMF, den internationale valutafond, at It is important that our two institutions (IMF og Verdensbanken) have climate change, environmental issues and price setting at the forefront of our agenda. Problemerne for de offentlige myndigheder forøges i øvrigt af det faktum, at der stadig rundt om i verden f.eks. i Kina er heftige offentlige tilskud til afbrænding af fossile brændstoffer og altså ikke afgifter, som i f.eks. Danmark. Figur 3.1 En boble? Kilde: Unburnable Carbon 2013: Wasted capital and stranded assets Tabel 3.1. Bobler indenfor alle aktiver Store finansielle bobler i historien: 1. Hollandske tulipaner Sydhavsboblen Mississippiboblen Aktiekurserne Banklån til Mexico and andre udviklingslande i 1970 erne 6. Boligboble i Japan Boligboble i Finland, Norge og Sverige Kilde: Maniacs, Panics and crashes: A History of Financial Crises af Kindleberger, 2005 Bobler og diskussion heraf er en integreret del af de finansielle markeder, da investering i risikofyldte aktiver netop omhandler fremtidige pengestrømme. Og om fremtiden er det altid svært at spå. Der findes ikke den aktivtype, der ikke fra tid til anden er genstand for boble-diskussioner. For blot to år siden var der voldsomme bekymringer for aktiver, hvis værdi var tæt knyttet til Euroens fortsatte eksistens. For øjeblikket kendes diskussioner fra f.eks. kinesisk relaterede aktiver. Er Kina en boble, der blot venter på at sprænge, og hvor meget skal kinesiske aktier i så fald falde? Vi har også diskussionen vedrørende længere løbende statsobligationer, 11

12 da realrenten i historisk perspektiv er usædvanlig lav (nogle lande negativ). Er det også en boble, der venter på at sprænge, så snart inflationen stiger, og skal investorer derfor sky obligationsinvesteringer? Bobler er svære at identificere Problemet med bobler er dog, at de er notorisk svære at identificere på forhånd. Bagefter er det en helt anden sag. Langt hen ad vejen er alle kendte informationer og analyser allerede diskonteret af markedet og således i prisen på de pågældende aktiver. Det er derfor, at det er så svært at slå markedet. Den amerikanske centralbank (Federal Reserve) har adskillige gange siden begyndelsen af 1990 erne beklaget sig over, hvor svært og nærmest umuligt det er at identificere bobler på forhånd. I en årrække forud for den finansielle krise valgte centralbanken derfor ikke at prøve at bekæmpe bobler men blot at bekæmpe disses eventuelle negative konsekvenser, når de sprang. Miljøargumentet for en boble Hovedargumentet for, at der er en boble for fossile brændstoffer udspringer af miljødebatten. Det hævdes, at afbrænding af CO 2 hæver klodens temperatur, og at omfanget af CO 2 i allerede kendte reserver af olie, kul og gas i børsnoterede selskaber overstiger, hvad der kan udledes, hvis vi skal holde os indenfor en temperaturstigning på 2 C frem til C er den internationalt politisk vedtagne tærskelværdi. Hvis klodens politikere bliver enige om en aggressiv og umiddelbar international regulering af udledning af CO 2, vil en stor del af reserverne aldrig kunne brændes af, og reserverne bliver derfor næsten værdiløse. Da disse reserver indgår med en stor vægt i prisfastsættelsen af verdens største olie, gas og mineselskaber, vil disse falde kraftigt i kurs. Det vil forstærke kursfaldene, at mange investeringer i fremskaffelsen af disse råstoffer bliver værdiløse. Tidspunktet for beslutningen er af betydning I alle de analyser, vi har gennemlæst, er der enighed om, at hvis verdens politikerne beslutter sig til skrappe begrænsninger i udledningen af CO 2 med effekt nu, så vil det have betydelige konsekvenser for værdien af olie, gas og kulselskabernes reserver. Ved brug af almindelige diskonteringssatser er det sådan, at forhold der først har betydning om 10 eller 20 år har lille indflydelse på aktivets nuværende værdi. Hvis verden således ikke beslutter sig til at gå 2 C vejen før end i 2025 eller 2030, så har selv stor påvirkning af indtjeningen på dette tidspunkt relativ lille effekt på prisdannelsen i dag grundet diskonteringsfaktoren. Dette behandles nærmere i afsnittet om investeringsmæssige overvejelser. Tidspunktet har speciel stor betydning for olieselskaberne i den forstand, at verdens relative reserver i forhold til den nuværende årlige produktion er betydeligt mindre for olie (ca år) end for kul (mere end 100 år). Usikkerhed om bindende international aftale på den korte bane Men hvor stor er chancen for en stor international aftale? Med alle de strandede miljøforhandlinger på internationalt plan i klar erindring, synes sandsynligheden for omfattende og skrap CO 2 regulering indenfor de nærmeste år ikke særlig høj. Selv ikke det faktum, at verden ifølge IEA, ikke er on-track med at opfylde 2 C målsætningen, da udledningen af C0 2 fortsat stiger og i maj 2013 var det højeste i historisk tid, har formået at 12

13 fremprovokere synlig politisk handling. Ifølge IEA er der ikke udsigt til bindende juridiske aftaler med effekt før Der er flere årsager til besværlighederne med at nå til bindende aftaler. En er den lave og skrøbelige økonomiske vækst i kølvandet på den finansielle krise. De mange arbejdsløse og forarmelsen af store grupper i den vestlige verden mindsker det politiske incitament til at foretage en prioritering af miljøet, der måske påvirker den økonomiske vækst negativt. Enhver beskatning af CO 2 betyder i udgangspunktet en højere energipris, og historisk har der været en negativ sammenhæng mellem vækst og oliepris. Ofte har massive olieprisstigninger udløst recessioner. En anden årsag er, at store statsunderskud og høj offentlig gæld i mange lande i kølvandet på finanskrisen har gjort det vanskeligere at forsvare store tilskud til alternative energikilder. Den offentlige gælds relative størrelse i USA ses i figur 3.2. Den offentlige gæld i USA udgør nu mere end 100% af BNP mod 60-70% i Figur 3.2. USA: Offentlig gæld i pct. af BNP (OECD) Udsigterne til et solidt republikansk flertal i Repræsentanternes Hus i USA mange år frem øger ikke ligefrem sandsynligheden for en aftale. Det virker heller ikke som om, at Kinas nye ledelse satser markant anderledes hvad angår bindende aftaler om CO 2 udledning. Det er muligt, at usikkerhed om kvaliteten af den bagvedliggende klimaforskning også spiller en rolle i den manglende fremgang. Kun udsigt til langsom omlægning 85% af verdens forbrug af energi kommer stadig fra fossile brændstoffer. Den resterende del kommer fra atomkraft, hvor produktionen har været stagnerende siden ulykken på Fukushimaværket, samt vandkraft og vedvarende energi (Se figurer på de efterfølgende sider). Vedvarende energi dækker 2,5% af verdens energiforbrug i Det betyder, at enhver omlægning bort fra fossile brændstoffer er tvunget til at ske gradvist, og at fossile 13

14 brændstoffer i en lang periode endnu er nødt til at spille en stor rolle for verdens energiforsyning. På de følgende sider ses en række figurer, der illustrerer verdens energiforsyning. Øverst på side 15 ses samme figur som på side 8, som viser udviklingen i energiforbrug fordelt på energityper. Nederste figur på side 15 viser, at produktionen af biobrændsel, som anses for en vedvarende energikilde, er stagneret siden Dette øger efterspørgslen efter andre vedvarende energikilder. På den følgende side er der figurer, der illustrerer, hvor store reserverne er af olie og kul målt i årlig produktion. Det ses, at kulreserverne er mange gange større end oliereserverne. Der er kulreserver til mere end 100 års forbrug, mens oliereserverne er på år. På side 17 øverst vises energiproduktion fra atomkraft og vandkraft. Det ses, at energi fra atomkraft er faldet de sidste år, mens vandkraft har været stigende. Kina er ansvarlig for hele stigningen indenfor vandkraft. Nederst på siden vises udviklingen indenfor vedvarende energikilder, og det ses, at vedvarende energi er vokset kraftigt de seneste år. Bemærk dog den lille skala, hvis der sammenlignes med de traditionelle energikilder som olie, gas og kul. 14

15 Kilde: BP Statistical Review of World Energy, juni

16 Kilde: BP Statistical Review of World Energy, juni

17 Kilde: BP Statistical Review of World Energy, juni

18 Mange ubekendte Nu er det ikke kun regulering, som kan forårsage drastiske kursfald for virksomheder, der ejer fossile brændstoffer. Som altid ved investering i risikofyldte aktiver er der mange ubekendte, der kan udløse kursstigninger og fald, og som er med til at definere sandsynligheden for, hvorvidt at CO 2 kan afbrændes i fremtiden. Blandt disse ubekendte kan nævnes: Den teknologiske udvikling i den fossile industri, f.eks. har hastigheden af udrulningen af skifergas allerede overrasket mange markedsdeltagere Kinas økonomiske udvikling: Hvor stor bliver den økonomiske vækst, og hvor energiintensiv bliver den? Ændringer i energiflows f.eks. kan USA blive nettoeksportør af olie og billig amerikansk gas? Teknologisk udvikling i rene energiformer f.eks. sol, og vil disse uden offentlige tilskud blive konkurrencedygtige alternativer? Hvilken rolle atomkraft skal spille i det fremtidige energi-mix? Der knytter sig også stor usikkerhed til statslige subsidier af vedvarende energi og varigheden af disse. Store budgetunderskud i kombination med lav økonomisk vækst gør disse subsidier usikre på længere sigt. Allerede nu er der eksempler på, at regeringer i Vesteuropa fortryder lovede subsidier til skade for investorer. Disse skal ikke diskuteres nærmere her. For en detaljeret behandling af emnet henvises til outlook rapporter fra OECD/IEA, som også præsenterer flere scenarier for at beskrive udfaldsrummet for produktion af energi og energipriser i de kommende år. Med de mange ubekendte kommer også mange svar Med de mange ubekendte er der også mange svar, når finansanalytikerne prøver at finde en fair pris på virksomheder med fossile brændstoffer. Men det er ikke sådan, at risikoen for en stram CO 2 lovgivning ignoreres i analyserne. Dette uddybes i kapitel 5, hvor konkrete analyser af udvalgte virksomheder i Unipensions portefølje præsenteres. Det er indtrykket, at risikoen for en boble i CO 2 aktiver ikke synes at være substantiel med mindre det vurderes, at chancen for en umiddelbar stram regulering af CO 2 udledning er lige på trapperne, eller at der er stærke holdninger til nogle af de forhold, der ovenfor er omtalt som ubekendte. Hvad med grønne bobler? Grønne virksomheder er ofte udviklingsvirksomheder, som er prisfast på vurderinger af et cash flow, der er yderst usikkert og langt ude i fremtiden. I modsætning hertil er det med olieselskaberne, hvor store dele af værdiansættelsen kommer fra indtjening de nærmeste år. Samtidig er den grønne sektor lille, så der hurtigt kan opstå en situation, hvor for mange penge jagter for få muligheder. Det er en sektor, der er populær blandt mange institutionelle investorer og politiske beslutningstagere, der ønsker grønne investeringer, hvilket kan forrykke balancen mellem forventet afkast og risiko. I litteraturlisten findes en artikel, der f.eks. 18

19 problematiserer afkastet på grønne investeringer med udtalelsen om at cleantechinvesteringer er en nobel måde at tabe penge på 3. Nedenfor er vist aktiekursudviklingen for globale solcellevirksomheder over tid. Ifølge Bloomberg er det især virksomheder, som er aktive indenfor photo voltaic or solar thermal area. Det ses af figuren, at kurserne steg flere hundrede procent frem til slutningen af 2007, hvor boblen toppede. Siden da er kurserne på disse aktier faldet med mere 80%. Til sammenligning er det amerikanske aktieindeks, SP500, steget med 15-20% siden slutningen af Figur 3.3. Globale solcellevirksomheders kursudvikling Kilde: Bloomberg 3 Finanswatch Grønne private equity-investeringer gør ondt 19

20 4. Unipensions eksponering og tab, hvis olieprisen halveres Unipension ejer aktier for i alt DKK 1,5 mia. i sektorerne Oil, Gas & Consumable Fuels. Dette svarer til 1,5% af den samlede aktivmasse. Derudover ejer Unipension aktier i sektorer, der leverer udstyr og serviceydelser til energisektoren, for yderligere DKK 387 mio., hvilket udgør 0,38% af porteføljen. I alt ejer Unipension energiaktier for i alt DKK 1,890 mia. eller 1,83% af porteføljen. Tabel 4.1. Unipensions eksponering i energi i DKK og i % af samlet portefølje Industri Sub-Industri I mio. kr. Andel i pct. Energy Equipment & Services ,38 Oil & Gas Drilling ,05 Oil & Gas Equipment & Services ,32 Oil Gas & Consumable Fuels ,46 Coal & Consumable Fuels ,01 Integrated Oil & Gas ,86 Oil & Gas Exploration & Production ,36 Oil & Gas Refining & Marketing ,10 Oil & Gas Storage & Transportation ,12 Hovedtotal ,83 Kilde: Unipension Unipensions afkast i et risiko -scenarie: En lav CO2-verden Nedenfor præsenteres nogle risikoberegninger for at belyse Unipensions afkast i tilfælde, af at fossile brændstoffer ikke kan afbrændes som hidtil. Risikoscenariet kan f.eks. blive virkelighed, hvis klodens politikere i Paris i 2015 bliver enige om særligt stramme og juridisk bindende reguleringer af udledningen af CO 2. Seneste miljøkonference i Warszawa i november 2013 endte med at sende et signal om, at alle lande need to start doing their homework to prepare their contributions to reducing or limiting emissions (EU Kommissionen) 4. I beregningerne modelleres konsekvensen på porteføljerne af en lavere CO 2 -udledning ved en halvering af olieprisen. Det er klart, at denne forventning har karakter af et guesstimate. Der er stor usikkerhed om, hvad der sker med den økonomiske vækst, og hvorledes CO 2 kvoter fordeles internationalt. Når vi alligevel har valgt en halvering af olieprisen, er det fordi efterspørgslen efter olie må forventes at falde ved en drastisk CO 2 regulering. Dette gælder selvom CO 2 -indholdet i kul er tre gange så stort som i olie og over fire gange så meget som i gas. Det er dermed klart, at brugen af kul er nøglen til den langsigtede stabilisering og eventuelle reduktion af CO 2 -udslippet. Dette betyder dog ikke, at det kun er kulminer, der vil falde i pris. I et risikoscenarie må der også forventes en reduktion i olieefterspørgslen, som - selvom reduktioner i efterspørgslen er mindre - kan ske hurtigere end kul ved en højere transportefficiens (HSBC). Naturgas vil blive mindre påvirket i en lav-co 2 verden, selvom efterspørgslen forventes at udvikle sig svagere end i et business-as-usual scenarie. Naturgas 4 Se 20

21 vil formodentlig vinde markedsandele pga. dets lavere indhold af CO 2 relativt til olie og især kul. Vores beregningsforudsætning om en halvering af olieprisen benyttes også af HSBC i deres risiko-scenarie 5. Det kan ud fra en umiddelbar betragtning synes drastisk at forvente et prisfald på 50%, men prisen på olie leveret i 2020 er knap 20% lavere end prisen i dag, og samtidig er olieprisen volatil. Oliemarkedet forventer pt. en oliepris i 2020 på USD 92 pr. tønde mod en pris i dag på USD 110. Ifølge en råvareanalytiker i Danske Bank er den faldende prisforventning udtryk for, at der generelt forventes et større udbud af olie de kommende år og dermed et mindre stramt oliemarked. I grafen nedenfor er markedets forventede oliepris indtil 2020 gengivet. Det ses, at olieprisen i slutningen af 2015 forventes faldet til USD 100 og til USD 95 i Figur 4.1. Forventede oliepriser frem til 2020 i USD pr. tønde Brent Kilde: Bloomberg, 14. februar 2014 Olieprisen er som sagt meget volatil. Under den finansielle krise i 2008 og 2009 faldt olieprisen fra over USD 120 til under USD 40, fordi efterspørgslen faldt med nogle få %. Dette er ikke det eneste eksempel på store udsving. I slutningen af sidste årtusinde faldt olieprisen fra USD 25 i begyndelsen af 1997 til under USD 10 i slutningen af 1998 også et fald på mere end 50%. I nedenstående figur har vi vist olieprisens udvikling siden De bemærkes, at vi har benyttet log-skala, så det er nemmere at se olieprisens relative udvikling. 5 HSBC: Oil & carbon revisited

22 Figur 4.2. Udvikling i olieprisen Nu kunne man tro, at olieprisen er en exceptionel volatil størrelse. Dette er ingenlunde tilfældet. Mange finansielle aktiver er faktisk lige så volatile. Selv guldprisen svinger meget. Mange centralbanker har ellers guldbeholdninger formodentlig ud fra den betragtning, at guld er et relativt likvidt og på samme tid værdistabilt aktiv. Hvorfor skulle de ellers have guldbeholdninger? På næste side er guldprisen angivet foruden kobber og ejendomspriser i USD. Bemærk den store volatilitet for alle aktiver. For ejendomspriserne i USA er det årlige stigningsprocenter, der vises. 22

Pensionskasserne har milliarder investeret i kul, gas og olie, men kun få investeringer i sol og vind - en oversigt

Pensionskasserne har milliarder investeret i kul, gas og olie, men kun få investeringer i sol og vind - en oversigt Pensionskasserne har milliarder investeret i kul, gas og olie, men kun få investeringer i sol og vind - en oversigt v. Thomas Meinert Larsen, Klimabevægelsen METODE: 1. Valg af pensionsselskaber 2. Top

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Anne Skare Nielsen: Fra pension til passion

Anne Skare Nielsen: Fra pension til passion Anne Skare Nielsen: Fra pension til passion 1 24. april 2014 Punkt 1: Valg af dirigent Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse og godkendelse af Årsrapport 2013 4. Forslag

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 15. marts 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 Kernekraft - i dag og i morgen Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 DTU og Risø DTU Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 7000 studerende, 4200 ansatte, omsætning 3,2 mia. kr. Risø DTU er nationallaboratorium

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

AnsvarligFremtid Hvordan kan du påvirke dit pensionsselskab?

AnsvarligFremtid Hvordan kan du påvirke dit pensionsselskab? Hvordan kan du påvirke dit pensionsselskab? Cand.oecon Lars Jensen Global Divestment Day Domen 14. februar 2015 Første model i økonomibogen (Labour, land, capital) Penge til huller i jorden Kilde: Carbon

Læs mere

Sparinvest Emerging Markets Corporate Value Bonds. En afdeling, der kombinerer value-investering med virksomhedsobligationer i de nye markeder

Sparinvest Emerging Markets Corporate Value Bonds. En afdeling, der kombinerer value-investering med virksomhedsobligationer i de nye markeder Sparinvest Emerging Markets Corporate Value Bonds En afdeling, der kombinerer value-investering med virksomhedsobligationer i de nye markeder Investeringsunivers for Sparinvest Emerging Markets Corporate

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år!

Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Nyhedsbrev Kbh. 5. jan. 2015 Markedskommentar december: Mindre plusser afslutter flot år! Året sluttede med en mindre stigning på 0,2-0,3 % pga. lavere renter og en svækket euro. Dermed har vi nu haft

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Udenrigsøkonomisk analyse V: De økonomiske konsekvenser af de faldende oliepriser i en udenrigspolitisk kontekst

Udenrigsøkonomisk analyse V: De økonomiske konsekvenser af de faldende oliepriser i en udenrigspolitisk kontekst Udenrigsøkonomisk analyse V: De økonomiske konsekvenser af de faldende oliepriser i en udenrigspolitisk kontekst Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet 2. marts 2015 Sammenfatning: Siden olieprisen

Læs mere

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25.

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25. OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København Elektronisk fremsendelse Selskabsmeddelelse 27/2007 Silkeborg, den 25. oktober 2007 ITH Industri Invest A/S har fokuseret sin investeringsstrategi

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale 2 Jyske Invest favorit obligationer De bedste af 200.000 obligationer i én portefølje Obligationer i porteføljen sikrer

Læs mere

Beskrivelse af nøgletal

Beskrivelse af nøgletal Beskrivelse af nøgletal Carnegie WorldWide Dampfærgevej 26 DK-2100 København Ø Telefon: +45 35 46 35 46 Fax: +45 35 46 36 00 Web: www.carnegieam.dk E-mail: cww@cww.dk 11. marts 2008 Indhold 1 Porteføljeafkast

Læs mere

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008

Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Ledelsesberetning for 1. halvår 2008 Bestyrelsen for Investeringsforeningen Nielsen Global Value har på et bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt regnskabet for 1. halvår 2008, hvilket herved fremlægges.

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q2 2012

Markedskommentar Orientering Q2 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 2. kvartal 2. kvartal af 2012 var præget af den sydeuropæiske gældskrise samt det generelle makroøkonomiske billede. Trods en positiv start på kvartalet,

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Ledelsesberetning for 1. halvår 2009

Ledelsesberetning for 1. halvår 2009 Ledelsesberetning for 1. halvår 2009 Bestyrelsen for Investeringsforeningen Nielsen Global Value har på et bestyrelsesmøde i dag behandlet og godkendt regnskabet for 1. halvår 2009, hvilket herved fremlægges.

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - FEBRUAR 2015 MARKEDSKOMMENTAR FEBRUAR 2015 Centralbankerne overgår hinanden Nu med ECB i front Mere end seks år efter at den amerikanske centralbank initierede det første af sine

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital VÆKSTFONDEN INDSIGT Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital Resumé: Beyond Borders, Biotechnology Industry Report 2013 (EY) Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Den holdbare investering, trends og globale investeringsmuligheder. Marts 2014

Den holdbare investering, trends og globale investeringsmuligheder. Marts 2014 Den holdbare investering, trends og globale investeringsmuligheder Marts 2014 Agenda Den holdbare investering! Megatrends muligheder? Opsparing anno 2014 2 Indtjening driver afkast Indtjeningsvækst Afkast

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1

TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET. side 1 TEMA: HVORDAN INVESTERER MAN I EN TID MED LAVE RENTER OG STOR VOLATILITET side 1 HVOR SKAL AFKASTET KOMME FRA? side 2 AKTIV ALLOKERING Hvad bidrager mest til porteføljens afkast og risiko Strategiske (langsigtede)

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

ErhvervsKvinder Århus. Onsdag den 13. juni 2007 Jesper Lundager

ErhvervsKvinder Århus. Onsdag den 13. juni 2007 Jesper Lundager ErhvervsKvinder Århus Onsdag den 13. juni 2007 Jesper Lundager Program Kort præsentation Hvem er Sparinvest? Investering generelt Verdensklasse fra en lille dansker Sund fornuft - Investeringsforslag Afslutning

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE Test selv din risiko og vælg blandt flere porteføljer Vælg mellem aktive og passive investeringer Til både pension og frie midler SAXOINVESTOR SaxoInvestor er

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

IR i farligt farvand v/ Ole Søeberg, TrygVesta DIRF dag 2009 9. september 2009

IR i farligt farvand v/ Ole Søeberg, TrygVesta DIRF dag 2009 9. september 2009 1 09.09.2009 IR i farligt farvand v/ Ole Søeberg, TrygVesta DIRF dag 2009 9. september 2009 Agenda 2 09.09.2009 Kort om TrygVesta marked, forretningsmodel og finansiel størrelse EPS udviklingen inkl. 2011

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

Aktieudvælgelse i en global verden

Aktieudvælgelse i en global verden Fra heden nord for Skagen. 1885. Udsnit Af P.S. Krøyer, Tilhører Skagens Museum Kunsten at anvende sund fornuft Aktieudvælgelse i en global verden Søren Milo Christensen Porteføljeforvalter, SKAGEN Global

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Formuepleje i landbruget

Formuepleje i landbruget Formuepleje i landbruget Hvordan bliver man rig? 1. Psykologi 2. Sammensætning af værdipapirer 3. Investeringsstrategi 4. Markedets forventninger og indikatorer 5. De bedste foreninger Psykologi Nej, nej,

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

HALBERG-GUNDERSEN INVEST GLOBALE AKTIER En investeringsforening som den oprindelig var tænkt. Marts 2015

HALBERG-GUNDERSEN INVEST GLOBALE AKTIER En investeringsforening som den oprindelig var tænkt. Marts 2015 HALBERG-GUNDERSEN INVEST GLOBALE AKTIER En investeringsforening som den oprindelig var tænkt Marts 2015 Indhold Baggrund for foreningens stiftelse Vision Strategi Investeringsproces Omkostninger Underleverandører

Læs mere

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002

Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 Global 2007 Tegningsperiode: 11. september - 24. september 2002 PLUS PLUS - en sikker investering Verdens investeringsmarkeder har i den seneste tid været kendetegnet af ustabilitet. PLUS Invest er en

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring

Exiqon har konstant øget deres omsætning lige siden deres børsnotering med høje vækstrater. De seneste tre år har deres vækstrater kun været omkring Exiqon A/S Exiqon er et dansk Life Science selskab der sælger analyser, reagenser og andre materialer til forskningsbrug rettet mod pharma selskaber og universiteter. Jeg har fulgt Exiqon længere over

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

GL BAL ØKOLOGI. Global kampagne mod investeringer i kul, olie og gas skal løse klimakrisen. Ny naturfond skal sikre naturen et løft

GL BAL ØKOLOGI. Global kampagne mod investeringer i kul, olie og gas skal løse klimakrisen. Ny naturfond skal sikre naturen et løft 4 Ny naturfond skal sikre naturen et løft 6 Beskat forurening i stedet for brænde DECEMBER 2013 NR. 4 20. ÅRGANG DANMARKS GLOBALE MAGASIN FOR KLIMA, NATUR OG MILJØ GL BAL ØKOLOGI Global kampagne mod investeringer

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015

PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015 PFA INVEST NYHEDSBREV - MARTS 2015 MARKEDSKOMMENTAR MARTS 2015 Tegn på at foråret breder sig i Europa Konjunkturindikatorer for starten af 2015 signalerer, at det positive momentum i økonomien fortsætter,

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse

Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Bestyrelsesarbejde og værdiskabelse Jeppe Christiansen Adm. direktør 10. oktober 2014 Maj Invest Vores forretningsmodel er global Get the big picture right Økonomiske fundamentals vinder Langsigtede investeringer

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere