Stranded assets og klimapolitiske udfordringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stranded assets og klimapolitiske udfordringer"

Transkript

1 Stranded assets og klimapolitiske udfordringer 14. marts 2014

2 Så længe der en efterspørgsel vil der være en (olie)produktion, og vi ved, at den danske produktion er mere energieffektiv og miljøvenlig end så mange andre steder. Hvis jeg i morgen besluttede at sætte en prop i Nordsøen, vil det ikke påvirke den globale efterspørgsel og dermed C0 2 -udledningen. Martin Lidegaard, klimaminister, Det bemærkes, at ingen i investeringsafdelingen er eksperter i miljø, og at rapporten er blevet udarbejdet på ganske kort tid. Vi har brugt kilder, vi har tillid til, men tid og ressourcer har betydet, at der ikke altid er tale om primære kilder 1 Information Lidegaard: Pas på, at investeringerne ikke går tabt

3 Indholdsfortegnelse 1. Politik for investeringsområdet Den klimapolitiske udfordring Er der en boble i prisfastsættelsen af fossile brændstoffer? Unipensions eksponering og tab, hvis olieprisen halveres Investeringsmæssige overvejelser med udgangspunkt i porteføljen Stranded Assets i ESG-sammenhæng og klimapolitik Kildeliste

4 1. Politik for investeringsområdet Stranded assets beskriver risikoen for, at aktiver relateret til udvinding af fossile brændstoffer samt endnu ikke udvundne reserver heraf bliver markant nedskrevet i værdi som følge af internationale miljøpolitiske tiltag. Derfor og af hensyn til jordens fremtidige klima er der rejst forslag om, at institutionelle investorer, herunder Unipension, skal sælge deres beholdning af aktiver relateret til fossile brændstoffer. I denne rapport behandles problemstillingen om stranded assets og miljøpolitik nærmere. Miljøbekymringer er vigtige, fordi Unipension er en langsigtet og ansvarlig investor, og vi ved, at vi også skal kunne udbetale pensioner i anden halvdel af det 21-århundrede. Miljømæssige udfordringer udgør en betydningsfuld del af det samlede dynamiske risikobillede og kan have væsentlig prispåvirkende indflydelse. Derfor er påvirkninger af klimaet fra udledninger af C0 2 og muligheden for lovgivning på området allerede indlejret i de investeringsmæssige valg, der træffes af Investeringsafdelingen eller af vores eksterne managere. Investeringsafdelingen arbejder innovativt med begreber som bæredygtighed og ansvarlighed i aktie- og obligationsinvesteringer. Bæredygtighed og god ESG-mæssig performance (ESG: Environment, Social, Governance) kan udgøre indikationer for gunstige investeringsmuligheder og danne grundlag for langsigtet værdiskabelse, ligesom mangel på samme kan repræsentere markante risici. Det er klart, at denne måde at inkorporere miljøbekymringer ikke er så synlig den minder på mange måder om den gamle skotske nationaløkonom, Adam Smiths betragtninger om markedet som den usynlige hånd, der sikrer en optimal fordeling af ressourcerne. Men til gengæld giver denne metode mulighed for f.eks. at investere i olieselskaber, som gør en seriøs indsats på det grønne område og undlade investeringer i olieselskaber, der ikke tager hånd om denne udfordring. Det vil selvsagt ikke være muligt ved eksklusion af alle olieselskaber. Metoden betyder også, at flere forskellige holdninger til fremtiden præger porteføljen, hvilket sikrer en tilpas spredning af aktiver, så der ikke er en ensidig risiko i porteføljen. Det ville jo mildt sagt være uheldigt for fremtidige pensionister, hvis der ikke var midler i Unipension til dem, blot fordi troen på et enkelt fremtidigt scenarie havde bestemt valget af aktiver. Investeringsteamet holder sig kontinuerligt orienteret i markedet omkring dannelsen af prismæssige bobler i samspil med generelle analyser af over- eller undervurderede aktiver. Området for fossile brændstoffer er på den måde ikke anderledes end andre investeringsmæssige områder. Det styrende for nedenstående gennemgang er, hvad medlemmernes midler er investeret i. Fokus er især på olie- og gasselskaber og mindre på kulselskaber. Kun 0,01% af Unipensions portefølje er placeret i aktier i selskaber, hvor udvinding af kul er den dominerende aktivitet, selskaber som af MSCI er kategoriseret som Coal & Consumable Fuels. Derimod er 0,9% placeret i aktier i olie- og gasselskaber, Integrated Oil & Gas, og 0,6% i eftersøgning og raffinering af disse produkter. Unipensions ejerandel indenfor olie- og gas er markant mindre end benchmark. 4

5 Tabel 1.1. Aktieinvesteringer i energi i % af samlet portefølje pr. 14/ Industri Sub-Industri Andel i pct. Energy Equipment & Services 0,38 Oil & Gas Drilling 0,05 Oil & Gas Equipment & Services 0,32 Oil Gas & Consumable Fuels 1,46 Coal & Consumable Fuels 0,01 Integrated Oil & Gas 0,86 Oil & Gas Exploration & Production 0,36 Oil & Gas Refining & Marketing 0,10 Oil & Gas Storage & Transportation 0,12 Hovedtotal 1,83 Kilde: Unipension Unipensions eksponering til de 100 mest bæredygtige selskaber er samtidig over dobbelt så stor som Unipensions eksponering til kul, gas og oliesektorerne se figur 1.1. Figur 1.1. Aktieeksponeringer i % af samlet portefølje pr. 14/ ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Kul Olie og gas udvinding Energi 100 mest bæredygtige virksomheder i verden Kilde: Unipension I kapitel 2 beskrives den klimapolitiske udfordring kort. Analysen i kapitel 3 konkluderer, at der ikke er belæg for at tro, at der er større sandsynlighed for eksistensen af en boble for CO 2 -aktiver end i andre dele af de finansielle markeder: I vurderingen af en boble for CO 2 -aktiver er tidspunktet for, hvornår verden for alvor beslutter at begrænse udslippet af CO 2 af stor betydning. Relativt store dele af olieselskabernes værdi kommer fra indtjening i de næste 10 år og ikke om 20 eller 30 år. 5

6 Der er stor usikkerhed om bindende internationale aftaler på den korte bane Analysen peger også på, at den største usikkerhedsfaktor i værdiansættelsen af olie- og gasselskaberne måske slet ikke er truslen om omfattende CO 2 -regulering men den teknologiske udvikling, Kinas økonomiske vækst etc. Enhver omlægning af verdens energiproduktion må nødvendigvis tage mange år, da vedvarende energi kun udgør en lille del af verdens energiproduktion p.t. Der peges på, at risikoen for en CO 2 -boble ikke er større end muligheden for en grøn boble. Grøn energi er en lille sektor bestående af især udviklingsselskaber med store dele af værdiansættelsen bundet op på håbet om et cash flow langt ude i fremtiden. Denne analyse følges op af en risikoanalyse i kapitel 4 med udgangspunkt i Barra, vores risikostyringssystem. I et worst-case scenarie, hvor olieprisen halveres, er konsekvensen for Unipensions samlede portefølje et negativt afkast på ca. 4%. Dette afkast adskiller sig ikke markant fra afkastet i andre risikoscenarier og udgør derfor ikke et selvstændigt argument for at reducere Unipensions eksponering til stranded assets. En ny situation opstår, hvis regulering af CO 2 udløser en global recession. I dette tilfælde bliver kurstabene i porteføljen formodentlig større. De økonomiske konjunkturer udgør dermed som altid den største enkeltrisiko for risikofyldte aktiver og for porteføljen. Kapitel 5 indeholder en specifik analyse af prisfastsættelen af de olie- og gasselskaber, som Unipension har investeret i. Analysen finder ikke, at prisfastsættelsen af disse selskaber indikerer en boble snarere tværtimod, da selskaberne i et historisk perspektiv handler til relativt lave multipler. I et worst case scenarie, hvor kul udfases i dag og olie fra 2025 fås en indikation af, hvad tabet på porteføljen vil være. Således antages det, at 10% af værdien i olieselskaberne forsvinder, mens hele værdien af kul, og olie udvindingseksponeringen forsvinder. Dette vil give et tab på omkring DKK 550 mio. eller 0,5% af formuen. Kapitlet konkluderer, at det er vores overbevisning, at Unipensions nuværende investeringsplatform ved afvejningen af risici og afkast muligheder også formår at vurdere og tage højde for miljøpolitiske og andre klimamæssige risici og deres effekt på markedernes værdiansættelse. Udvidet eksklusion er ikke nødvendigt i et investeringsmæssigt perspektiv, da investeringer ikke vil finde sted, hvis de ikke giver økonomisk mening for os og vores samarbejdspartnere. Eksklusion vil til gengæld begrænse investeringsuniverset uhensigtsmæssigt. Kapitel 6 berører, hvorvidt Unipension skal føre miljøpolitik, og hvorledes stranded assets er placeret i en ESG-sammenhæng. Der peges på betydelige problemer, hvis Unipension skal føre miljøpolitik. Alene formuleringen af en sådan udgør en betydelig udfordring og vil også øge omkostningerne i Unipension, da opgaven ikke kan løftes uden at yderligere ressourcer bliver tilført Investeringsafdelingen. Derudover kommer de måske betydelige tab en begrænsning af investeringsuniverset kan afstedkomme. 6

7 2. Den klimapolitiske udfordring I den vestlige verden har der de seneste to år været et stigende græsrodspres for at institutionelle investorer skal begrænse eller helt undlade investeringer i sort energi (kul, olie og gas). Dette pres er en udløber af de seneste års bekymring for jordens fremtidige klima. Således vil afbrænding af alle kendte reserver af fossile brændstoffer betyde udledning af så meget CO 2, at det ikke er muligt at holde den globale temperaturstigning til under 2 C. En værdi som af mange anses som tærskelværdien for global opvarmning. På FN s miljøkonference i Cancun i Mexico (COP-16) i 2010 blev det vedtaget, at den gennemsnitlige globale temperaturstigning skal begrænses til under 2 C, og at konsekvensen er, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres. Figur 2.1. Sammenligning af børsnoterede selskabers reserve ift. temperatureffekt Kilde: Unburnable Carbon 2013: Wasted capital and stranded assets Ifølge OECD/IEA 2 gælder det, at hvis verden skal opnå 2 C-målet, kan ikke mere end en 1/3 af de kendte reserver af fossile brændstoffer afbrændes. Dette er illustreret i figur 2.1, hvor det ses, hvor meget CO 2 der kan afbrændes, hvis der skal være 50% (cirklerne til venstre) eller 80% sandsynlig (cirklerne til højre) for at begrænse temperaturstigningen til 1,5, 2, 2,5 og 3 C. Det ses, at jo større sandsynlighed, der ønskes, jo mindre kan der brændes af ved en given temperaturstigning. Figuren viser også de børsnoterede virksomheders beviste (mørkerød) og potentielle (blå) reserver. 2 OECD Organisation for Economic Co-operation and Development; IEA International Energy Agency 7

8 Figur 2.2. CO 2 og gennemsnitlig global temperatur ændring Kilde: Redrawing the Energy-climate Map. World Energy Outlook Special Report, OECD/IEA 2013 Som det ses af figur 2.2 stiger såvel indholdet af CO 2 i atmosfæren og temperaturen. Verden er dermed ifølge OECD/IEA ikke on track for at opfylde 2 C målsætningen. Udledningen af CO 2 stiger fortsat hurtigt, og i maj 2013 var udledningen det højeste i flere tusinde år. Desværre har den økonomiske krise har haft en markant negativ indflydelse på tempoet i omlægningen til mere rene energikilder. Nationalstaternes indbyrdes forhandlinger synes ikke at føre til en aftale før 2015, og nye krav vil ikke kunne implementeres før tidligst i Fokus i den klimapolitiske debat er derfor i løbet af de seneste år skiftet. I centrum er ikke længere kun lobbyindsats overfor de politiske beslutningstagere i alverdens lande. Der synes at være en social bevægelse under opbygning, som har til formål at påvirke investeringspolitikken i store pensionskasser, universiteter og velgørende institutioner. Inspirationskilden for denne bevægelse er boykotten af Sydafrika under apartheid og boykotten af tobaksselskaberne. Verdens globale energi-mix udgør dog et problem, hvis energiproduktionen hurtigt skal omlægges. Mere end 85% af verdens forbrug af energi kommer fra fossile brændstoffer. I figur 2.3 ses udviklingen i verdens forbrug af energi siden Grafen viser, at verdens energiforbrug har været støt stigende og at langt størstedelen dækkes ved olie, gas og kul. 8

9 Figur 2.3. Verdens forbrug af energi 2012 (mio. ton olieækvivalent) Kilde: BP Statistical Review of World Energy, juni 2013 Figur 2.4. The Economist I figur 2.5 (side 10) vises, hvor meget de forskellige typer af energi udgør af verdens samlede energiforsyning. Det ses, at olieandelen af verdens energiforbrug toppede i 1973, og at andelen siden er faldet som følge af de meget store prisstigninger i forbindelse med oliekriserne i 1973 og I 1973 udgjorde olie 48% af verdens energiforbrug, mens det i 2012 var faldet til 33% - det laveste i mange år. Der er dermed ikke meget nyt i The Economists forside fra august 2013, se figur

10 Men læren af udviklingen efter 1973 er, at det tager mange år at omlægge energiforbruget specielt hvis der ikke er adgang til billigere alternativer. Olie er stadig næsten eneherskende indenfor transport 40 år efter oliekrisen. Figur 2.5. Andel af verdens energiforbrug Kilde: BP Statistical Review of World Energy, juni

11 3. Er der en boble i prisfastsættelsen af fossile brændstoffer? Et af hovedargumenterne imod investering i fossile brændstoffer er, at der for øjeblikket er en boble i prisfastsættelsen, og at der inden for en kort årrække må forventes store prisfald. Netop prisfastsættelsen på energi er i politisk fokus i disse år. Så sent som i begyndelsen af februar i år gentog Christine Lagarde, der er chef for IMF, den internationale valutafond, at It is important that our two institutions (IMF og Verdensbanken) have climate change, environmental issues and price setting at the forefront of our agenda. Problemerne for de offentlige myndigheder forøges i øvrigt af det faktum, at der stadig rundt om i verden f.eks. i Kina er heftige offentlige tilskud til afbrænding af fossile brændstoffer og altså ikke afgifter, som i f.eks. Danmark. Figur 3.1 En boble? Kilde: Unburnable Carbon 2013: Wasted capital and stranded assets Tabel 3.1. Bobler indenfor alle aktiver Store finansielle bobler i historien: 1. Hollandske tulipaner Sydhavsboblen Mississippiboblen Aktiekurserne Banklån til Mexico and andre udviklingslande i 1970 erne 6. Boligboble i Japan Boligboble i Finland, Norge og Sverige Kilde: Maniacs, Panics and crashes: A History of Financial Crises af Kindleberger, 2005 Bobler og diskussion heraf er en integreret del af de finansielle markeder, da investering i risikofyldte aktiver netop omhandler fremtidige pengestrømme. Og om fremtiden er det altid svært at spå. Der findes ikke den aktivtype, der ikke fra tid til anden er genstand for boble-diskussioner. For blot to år siden var der voldsomme bekymringer for aktiver, hvis værdi var tæt knyttet til Euroens fortsatte eksistens. For øjeblikket kendes diskussioner fra f.eks. kinesisk relaterede aktiver. Er Kina en boble, der blot venter på at sprænge, og hvor meget skal kinesiske aktier i så fald falde? Vi har også diskussionen vedrørende længere løbende statsobligationer, 11

12 da realrenten i historisk perspektiv er usædvanlig lav (nogle lande negativ). Er det også en boble, der venter på at sprænge, så snart inflationen stiger, og skal investorer derfor sky obligationsinvesteringer? Bobler er svære at identificere Problemet med bobler er dog, at de er notorisk svære at identificere på forhånd. Bagefter er det en helt anden sag. Langt hen ad vejen er alle kendte informationer og analyser allerede diskonteret af markedet og således i prisen på de pågældende aktiver. Det er derfor, at det er så svært at slå markedet. Den amerikanske centralbank (Federal Reserve) har adskillige gange siden begyndelsen af 1990 erne beklaget sig over, hvor svært og nærmest umuligt det er at identificere bobler på forhånd. I en årrække forud for den finansielle krise valgte centralbanken derfor ikke at prøve at bekæmpe bobler men blot at bekæmpe disses eventuelle negative konsekvenser, når de sprang. Miljøargumentet for en boble Hovedargumentet for, at der er en boble for fossile brændstoffer udspringer af miljødebatten. Det hævdes, at afbrænding af CO 2 hæver klodens temperatur, og at omfanget af CO 2 i allerede kendte reserver af olie, kul og gas i børsnoterede selskaber overstiger, hvad der kan udledes, hvis vi skal holde os indenfor en temperaturstigning på 2 C frem til C er den internationalt politisk vedtagne tærskelværdi. Hvis klodens politikere bliver enige om en aggressiv og umiddelbar international regulering af udledning af CO 2, vil en stor del af reserverne aldrig kunne brændes af, og reserverne bliver derfor næsten værdiløse. Da disse reserver indgår med en stor vægt i prisfastsættelsen af verdens største olie, gas og mineselskaber, vil disse falde kraftigt i kurs. Det vil forstærke kursfaldene, at mange investeringer i fremskaffelsen af disse råstoffer bliver værdiløse. Tidspunktet for beslutningen er af betydning I alle de analyser, vi har gennemlæst, er der enighed om, at hvis verdens politikerne beslutter sig til skrappe begrænsninger i udledningen af CO 2 med effekt nu, så vil det have betydelige konsekvenser for værdien af olie, gas og kulselskabernes reserver. Ved brug af almindelige diskonteringssatser er det sådan, at forhold der først har betydning om 10 eller 20 år har lille indflydelse på aktivets nuværende værdi. Hvis verden således ikke beslutter sig til at gå 2 C vejen før end i 2025 eller 2030, så har selv stor påvirkning af indtjeningen på dette tidspunkt relativ lille effekt på prisdannelsen i dag grundet diskonteringsfaktoren. Dette behandles nærmere i afsnittet om investeringsmæssige overvejelser. Tidspunktet har speciel stor betydning for olieselskaberne i den forstand, at verdens relative reserver i forhold til den nuværende årlige produktion er betydeligt mindre for olie (ca år) end for kul (mere end 100 år). Usikkerhed om bindende international aftale på den korte bane Men hvor stor er chancen for en stor international aftale? Med alle de strandede miljøforhandlinger på internationalt plan i klar erindring, synes sandsynligheden for omfattende og skrap CO 2 regulering indenfor de nærmeste år ikke særlig høj. Selv ikke det faktum, at verden ifølge IEA, ikke er on-track med at opfylde 2 C målsætningen, da udledningen af C0 2 fortsat stiger og i maj 2013 var det højeste i historisk tid, har formået at 12

13 fremprovokere synlig politisk handling. Ifølge IEA er der ikke udsigt til bindende juridiske aftaler med effekt før Der er flere årsager til besværlighederne med at nå til bindende aftaler. En er den lave og skrøbelige økonomiske vækst i kølvandet på den finansielle krise. De mange arbejdsløse og forarmelsen af store grupper i den vestlige verden mindsker det politiske incitament til at foretage en prioritering af miljøet, der måske påvirker den økonomiske vækst negativt. Enhver beskatning af CO 2 betyder i udgangspunktet en højere energipris, og historisk har der været en negativ sammenhæng mellem vækst og oliepris. Ofte har massive olieprisstigninger udløst recessioner. En anden årsag er, at store statsunderskud og høj offentlig gæld i mange lande i kølvandet på finanskrisen har gjort det vanskeligere at forsvare store tilskud til alternative energikilder. Den offentlige gælds relative størrelse i USA ses i figur 3.2. Den offentlige gæld i USA udgør nu mere end 100% af BNP mod 60-70% i Figur 3.2. USA: Offentlig gæld i pct. af BNP (OECD) Udsigterne til et solidt republikansk flertal i Repræsentanternes Hus i USA mange år frem øger ikke ligefrem sandsynligheden for en aftale. Det virker heller ikke som om, at Kinas nye ledelse satser markant anderledes hvad angår bindende aftaler om CO 2 udledning. Det er muligt, at usikkerhed om kvaliteten af den bagvedliggende klimaforskning også spiller en rolle i den manglende fremgang. Kun udsigt til langsom omlægning 85% af verdens forbrug af energi kommer stadig fra fossile brændstoffer. Den resterende del kommer fra atomkraft, hvor produktionen har været stagnerende siden ulykken på Fukushimaværket, samt vandkraft og vedvarende energi (Se figurer på de efterfølgende sider). Vedvarende energi dækker 2,5% af verdens energiforbrug i Det betyder, at enhver omlægning bort fra fossile brændstoffer er tvunget til at ske gradvist, og at fossile 13

14 brændstoffer i en lang periode endnu er nødt til at spille en stor rolle for verdens energiforsyning. På de følgende sider ses en række figurer, der illustrerer verdens energiforsyning. Øverst på side 15 ses samme figur som på side 8, som viser udviklingen i energiforbrug fordelt på energityper. Nederste figur på side 15 viser, at produktionen af biobrændsel, som anses for en vedvarende energikilde, er stagneret siden Dette øger efterspørgslen efter andre vedvarende energikilder. På den følgende side er der figurer, der illustrerer, hvor store reserverne er af olie og kul målt i årlig produktion. Det ses, at kulreserverne er mange gange større end oliereserverne. Der er kulreserver til mere end 100 års forbrug, mens oliereserverne er på år. På side 17 øverst vises energiproduktion fra atomkraft og vandkraft. Det ses, at energi fra atomkraft er faldet de sidste år, mens vandkraft har været stigende. Kina er ansvarlig for hele stigningen indenfor vandkraft. Nederst på siden vises udviklingen indenfor vedvarende energikilder, og det ses, at vedvarende energi er vokset kraftigt de seneste år. Bemærk dog den lille skala, hvis der sammenlignes med de traditionelle energikilder som olie, gas og kul. 14

15 Kilde: BP Statistical Review of World Energy, juni

16 Kilde: BP Statistical Review of World Energy, juni

17 Kilde: BP Statistical Review of World Energy, juni

18 Mange ubekendte Nu er det ikke kun regulering, som kan forårsage drastiske kursfald for virksomheder, der ejer fossile brændstoffer. Som altid ved investering i risikofyldte aktiver er der mange ubekendte, der kan udløse kursstigninger og fald, og som er med til at definere sandsynligheden for, hvorvidt at CO 2 kan afbrændes i fremtiden. Blandt disse ubekendte kan nævnes: Den teknologiske udvikling i den fossile industri, f.eks. har hastigheden af udrulningen af skifergas allerede overrasket mange markedsdeltagere Kinas økonomiske udvikling: Hvor stor bliver den økonomiske vækst, og hvor energiintensiv bliver den? Ændringer i energiflows f.eks. kan USA blive nettoeksportør af olie og billig amerikansk gas? Teknologisk udvikling i rene energiformer f.eks. sol, og vil disse uden offentlige tilskud blive konkurrencedygtige alternativer? Hvilken rolle atomkraft skal spille i det fremtidige energi-mix? Der knytter sig også stor usikkerhed til statslige subsidier af vedvarende energi og varigheden af disse. Store budgetunderskud i kombination med lav økonomisk vækst gør disse subsidier usikre på længere sigt. Allerede nu er der eksempler på, at regeringer i Vesteuropa fortryder lovede subsidier til skade for investorer. Disse skal ikke diskuteres nærmere her. For en detaljeret behandling af emnet henvises til outlook rapporter fra OECD/IEA, som også præsenterer flere scenarier for at beskrive udfaldsrummet for produktion af energi og energipriser i de kommende år. Med de mange ubekendte kommer også mange svar Med de mange ubekendte er der også mange svar, når finansanalytikerne prøver at finde en fair pris på virksomheder med fossile brændstoffer. Men det er ikke sådan, at risikoen for en stram CO 2 lovgivning ignoreres i analyserne. Dette uddybes i kapitel 5, hvor konkrete analyser af udvalgte virksomheder i Unipensions portefølje præsenteres. Det er indtrykket, at risikoen for en boble i CO 2 aktiver ikke synes at være substantiel med mindre det vurderes, at chancen for en umiddelbar stram regulering af CO 2 udledning er lige på trapperne, eller at der er stærke holdninger til nogle af de forhold, der ovenfor er omtalt som ubekendte. Hvad med grønne bobler? Grønne virksomheder er ofte udviklingsvirksomheder, som er prisfast på vurderinger af et cash flow, der er yderst usikkert og langt ude i fremtiden. I modsætning hertil er det med olieselskaberne, hvor store dele af værdiansættelsen kommer fra indtjening de nærmeste år. Samtidig er den grønne sektor lille, så der hurtigt kan opstå en situation, hvor for mange penge jagter for få muligheder. Det er en sektor, der er populær blandt mange institutionelle investorer og politiske beslutningstagere, der ønsker grønne investeringer, hvilket kan forrykke balancen mellem forventet afkast og risiko. I litteraturlisten findes en artikel, der f.eks. 18

19 problematiserer afkastet på grønne investeringer med udtalelsen om at cleantechinvesteringer er en nobel måde at tabe penge på 3. Nedenfor er vist aktiekursudviklingen for globale solcellevirksomheder over tid. Ifølge Bloomberg er det især virksomheder, som er aktive indenfor photo voltaic or solar thermal area. Det ses af figuren, at kurserne steg flere hundrede procent frem til slutningen af 2007, hvor boblen toppede. Siden da er kurserne på disse aktier faldet med mere 80%. Til sammenligning er det amerikanske aktieindeks, SP500, steget med 15-20% siden slutningen af Figur 3.3. Globale solcellevirksomheders kursudvikling Kilde: Bloomberg 3 Finanswatch Grønne private equity-investeringer gør ondt 19

20 4. Unipensions eksponering og tab, hvis olieprisen halveres Unipension ejer aktier for i alt DKK 1,5 mia. i sektorerne Oil, Gas & Consumable Fuels. Dette svarer til 1,5% af den samlede aktivmasse. Derudover ejer Unipension aktier i sektorer, der leverer udstyr og serviceydelser til energisektoren, for yderligere DKK 387 mio., hvilket udgør 0,38% af porteføljen. I alt ejer Unipension energiaktier for i alt DKK 1,890 mia. eller 1,83% af porteføljen. Tabel 4.1. Unipensions eksponering i energi i DKK og i % af samlet portefølje Industri Sub-Industri I mio. kr. Andel i pct. Energy Equipment & Services ,38 Oil & Gas Drilling ,05 Oil & Gas Equipment & Services ,32 Oil Gas & Consumable Fuels ,46 Coal & Consumable Fuels ,01 Integrated Oil & Gas ,86 Oil & Gas Exploration & Production ,36 Oil & Gas Refining & Marketing ,10 Oil & Gas Storage & Transportation ,12 Hovedtotal ,83 Kilde: Unipension Unipensions afkast i et risiko -scenarie: En lav CO2-verden Nedenfor præsenteres nogle risikoberegninger for at belyse Unipensions afkast i tilfælde, af at fossile brændstoffer ikke kan afbrændes som hidtil. Risikoscenariet kan f.eks. blive virkelighed, hvis klodens politikere i Paris i 2015 bliver enige om særligt stramme og juridisk bindende reguleringer af udledningen af CO 2. Seneste miljøkonference i Warszawa i november 2013 endte med at sende et signal om, at alle lande need to start doing their homework to prepare their contributions to reducing or limiting emissions (EU Kommissionen) 4. I beregningerne modelleres konsekvensen på porteføljerne af en lavere CO 2 -udledning ved en halvering af olieprisen. Det er klart, at denne forventning har karakter af et guesstimate. Der er stor usikkerhed om, hvad der sker med den økonomiske vækst, og hvorledes CO 2 kvoter fordeles internationalt. Når vi alligevel har valgt en halvering af olieprisen, er det fordi efterspørgslen efter olie må forventes at falde ved en drastisk CO 2 regulering. Dette gælder selvom CO 2 -indholdet i kul er tre gange så stort som i olie og over fire gange så meget som i gas. Det er dermed klart, at brugen af kul er nøglen til den langsigtede stabilisering og eventuelle reduktion af CO 2 -udslippet. Dette betyder dog ikke, at det kun er kulminer, der vil falde i pris. I et risikoscenarie må der også forventes en reduktion i olieefterspørgslen, som - selvom reduktioner i efterspørgslen er mindre - kan ske hurtigere end kul ved en højere transportefficiens (HSBC). Naturgas vil blive mindre påvirket i en lav-co 2 verden, selvom efterspørgslen forventes at udvikle sig svagere end i et business-as-usual scenarie. Naturgas 4 Se 20

21 vil formodentlig vinde markedsandele pga. dets lavere indhold af CO 2 relativt til olie og især kul. Vores beregningsforudsætning om en halvering af olieprisen benyttes også af HSBC i deres risiko-scenarie 5. Det kan ud fra en umiddelbar betragtning synes drastisk at forvente et prisfald på 50%, men prisen på olie leveret i 2020 er knap 20% lavere end prisen i dag, og samtidig er olieprisen volatil. Oliemarkedet forventer pt. en oliepris i 2020 på USD 92 pr. tønde mod en pris i dag på USD 110. Ifølge en råvareanalytiker i Danske Bank er den faldende prisforventning udtryk for, at der generelt forventes et større udbud af olie de kommende år og dermed et mindre stramt oliemarked. I grafen nedenfor er markedets forventede oliepris indtil 2020 gengivet. Det ses, at olieprisen i slutningen af 2015 forventes faldet til USD 100 og til USD 95 i Figur 4.1. Forventede oliepriser frem til 2020 i USD pr. tønde Brent Kilde: Bloomberg, 14. februar 2014 Olieprisen er som sagt meget volatil. Under den finansielle krise i 2008 og 2009 faldt olieprisen fra over USD 120 til under USD 40, fordi efterspørgslen faldt med nogle få %. Dette er ikke det eneste eksempel på store udsving. I slutningen af sidste årtusinde faldt olieprisen fra USD 25 i begyndelsen af 1997 til under USD 10 i slutningen af 1998 også et fald på mere end 50%. I nedenstående figur har vi vist olieprisens udvikling siden De bemærkes, at vi har benyttet log-skala, så det er nemmere at se olieprisens relative udvikling. 5 HSBC: Oil & carbon revisited

22 Figur 4.2. Udvikling i olieprisen Nu kunne man tro, at olieprisen er en exceptionel volatil størrelse. Dette er ingenlunde tilfældet. Mange finansielle aktiver er faktisk lige så volatile. Selv guldprisen svinger meget. Mange centralbanker har ellers guldbeholdninger formodentlig ud fra den betragtning, at guld er et relativt likvidt og på samme tid værdistabilt aktiv. Hvorfor skulle de ellers have guldbeholdninger? På næste side er guldprisen angivet foruden kobber og ejendomspriser i USD. Bemærk den store volatilitet for alle aktiver. For ejendomspriserne i USA er det årlige stigningsprocenter, der vises. 22

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien? v/adm. direktør Torben Visholm 14. marts 2016 1 Temperaturstigninger Jordkloden bliver varmere Temperaturerne stiger i takt med øget koncentration

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Pensionskasserne har milliarder investeret i kul, gas og olie, men kun få investeringer i sol og vind - en oversigt

Pensionskasserne har milliarder investeret i kul, gas og olie, men kun få investeringer i sol og vind - en oversigt Pensionskasserne har milliarder investeret i kul, gas og olie, men kun få investeringer i sol og vind - en oversigt v. Thomas Meinert Larsen, Klimabevægelsen METODE: 1. Valg af pensionsselskaber 2. Top

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Anne Skare Nielsen: Fra pension til passion

Anne Skare Nielsen: Fra pension til passion Anne Skare Nielsen: Fra pension til passion 1 24. april 2014 Punkt 1: Valg af dirigent Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse og godkendelse af Årsrapport 2013 4. Forslag

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi VE på et liberaliseret energimarked Hans Jørgen Koch, International direktør, Energistyrelsen Hovedelementer i indlægget Globale tendenser frem

Læs mere

15. november v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen

15. november v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen 15. november 2016 v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen Agenda Investeringsmæssige resultater Udviklingen på de finansielle markeder og konsekvenser for afkast Investeringsstrategi Investeringsmæssige

Læs mere

Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året!

Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året! Nyhedsbrev Kbh. 2. feb. 2016 Markedskommentar januar: Aktieudsalg giver historisk dårlig start på året! Januar blev en hård start på det nye år med fald på mellem 1,2 % - 3,7 % i vores 3 afdelinger. Aktiemarkedet

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

Offshore og økonomi. Offshore Center Danmark. Danske Bank - Kredit Analyse Afdelingsdirektør Bertil From

Offshore og økonomi. Offshore Center Danmark. Danske Bank - Kredit Analyse Afdelingsdirektør Bertil From Offshore Center Danmark Danske Bank - Kredit Analyse Afdelingsdirektør Bertil From 1 Program Økonomi, olie og offshore Situationen på oliemarkedet Opsving i offshore-industrien Øvrige branchetrends Konklusion

Læs mere

Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank!

Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank! Nyhedsbrev Kbh. 5. okt. 2016 Markedskommentar september: Præsidentvalg, afventende centralbanker og Deutsche Bank! September måned blev en forholdsvis rolig måned med fokus på problemerne hos Deutsche

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Alternativ Energi 2009. invester i fremtidens energi

Alternativ Energi 2009. invester i fremtidens energi Alternativ Energi 2009 invester i fremtidens energi Alternativ Energi Foto udlånt af Vestas Wind Systems A/S Alternativ energi har længe været et område i vækst, og der er stor opmærksomhed rettet mod

Læs mere

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016

SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 SaxoInvestor: Omlægning i porteføljerne, Q2-16 2. maj 2016 Introduktion til omlægningerne Markedsforholdene var meget urolige i første kvartal, med næsten panikagtige salg på aktiemarkederne, og med kraftigt

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

ØKONOMI Februar 2017 MB 1

ØKONOMI Februar 2017 MB 1 ØKONOMI 1 Februar 217 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til samfundsøkonomien via skatteindtægterne samtidig med, at aktiviteterne i Nordsøen skaber arbejdspladser

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale 2 Jyske Invest favorit obligationer De bedste af 200.000 obligationer i én portefølje Obligationer i porteføljen sikrer

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Nyhedsbrev Kbh. 4. aug. 2016 Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Juli måned blev særdeles god trukket af gode regnskaber med fine forventninger til fremtiden, udsigten

Læs mere

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA

OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA OLIE OG GAS PRODUKTION I USA DELTAG SOM PARTNER I ATTRAKTIVE OLIE- OG DELTAG GAS PROJEKTER SOM PARTNER I ATTRAKTIVE I USA OLIE- OG GAS PROJEKTER I USA Investeringsselskabet

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked!

Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Nyhedsbrev Kbh. 3.nov 2014 Markedskommentar oktober: Yo-yo aktiemarked! Oktober måned blev en meget urolig måned. En vækstforskrækkelse fra Tyskland og uro i verden i form af Ebola og Ukraine/Rusland krisen

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit

Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit Nyhedsbrev Kbh. 5. jul. 2016 Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit Selvom juni måned resulterede i et britisk farvel til EU, har vores All Weather porteføljer vist sig robuste overfor den efterfølgende

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE Test selv din risiko og vælg blandt flere porteføljer Vælg mellem aktive og passive investeringer Til både pension og frie midler SAXOINVESTOR SaxoInvestor er

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Markedskommentar april: Mindre uro og mere stabilitet på aktie- og oliemarkedet!

Markedskommentar april: Mindre uro og mere stabilitet på aktie- og oliemarkedet! Nyhedsbrev Kbh. 4. maj 2016 Markedskommentar april: Mindre uro og mere stabilitet på aktie- og oliemarkedet! April blev som marts en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af stigende

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer

Læs mere

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014

side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 side 1 Markedsforventninger 2014 - præsentation på Investeringsforeningen PFA Invest generalforsamling 22. april 2014 PFA KAPITALFORVALTNING - INVESTERINGSSTRATEGI Henrik Henriksen, Chef for Investeringsstrategi

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden Professor Systemanalyseafdelingen To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed

Læs mere

Energibesparelser i et økonomisk perspektiv

Energibesparelser i et økonomisk perspektiv Green Ship of The Future 26. Okt 09 Energibesparelser i et økonomisk perspektiv Anders Stouge DI Energibranchen Ast@di.dk DI Energibranchens bestyrelse Formand Jørgen Mads Clausen Danfoss A/S Næstformand

Læs mere

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen uafhængighed af fossile brændsler - og klimapolitik Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen hvem og hvad? Uafhængig! 10 medlemmer, udpeget i deres personlige

Læs mere

Markedskommentar februar: Blød landing efter hård medfart!

Markedskommentar februar: Blød landing efter hård medfart! Nyhedsbrev Kbh. 2. mar. 2016 Markedskommentar februar: Blød landing efter hård medfart! Februar blev en urolig måned på aktiemarkederne. En vending i slutningen af måneden gjorde dog, at vores 3 afdelinger

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Vi mener dog, at der en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man investerer i passive indeks. Blandt de vigtigste er, at:

Vi mener dog, at der en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man investerer i passive indeks. Blandt de vigtigste er, at: Kapitalforvaltningen Aktiv eller passiv investering Aktiv eller passiv investering I TryghedsGruppen er vi hverken for eller imod passiv investering. Vi forholder os i hvert enkelt tilfælde til, hvad der

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Fremtidsbilleder i energisektoren

Fremtidsbilleder i energisektoren Fremtidsbilleder i energisektoren Af Villy Søgaard Lektor Institut for Miljø-og Erhvervsøkonomi Det er svært at spå Men nødvendigt at forsøge Og vigtigt at vide, hvordan vi gør det - for fremtiden afhænger

Læs mere

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital VÆKSTFONDEN INDSIGT Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital Resumé: Beyond Borders, Biotechnology Industry Report 2013 (EY) Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

Uge Side 1 af 9

Uge Side 1 af 9 Uge 50 10.12.2015 Side 1 af 9 Forwardkontrakter år 2016 EUR/MWh 37,00 Futures - 2016 Nordpool Tyskland DK1 DK2 34,00 31,00 28,00 25,00 22,00 19,00 16,00 29-01-2015 28-02-2015 31-03-2015 30-04-2015 31-05-2015

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Kvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2013. 3. kvartal 2013 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET

Kvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2013. 3. kvartal 2013 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET Kvartalsrapportering KAB Rapportering fra KAB investeringsforeninger Kvartalskommentar September måned er overstået og ud over at markere afslutningen på 3. kvartal, som må siges at være et volatilt kvartal,

Læs mere

Markedskommentar december: ECB og OPEC skuffelser afslutter vanskeligt år!

Markedskommentar december: ECB og OPEC skuffelser afslutter vanskeligt år! Nyhedsbrev Kbh. 6. jan. 2016 Markedskommentar december: ECB og OPEC skuffelser afslutter vanskeligt år! December afsluttede et forholdsvist turbulent år med fornyet uro på aktiemarkederne pga., at ECB

Læs mere

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge!

Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2017 Markedskommentar januar: Europa er på vej ud af USA's skygge! Januar blev en god måned for aktier, mens de europæiske renter steg og dollaren blev svækket. Pæne regnskaber

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Det seneste

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed i ATP s investeringer

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed i ATP s investeringer 2015/1 BSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 24. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Josephine Fock (ALT) og Torsten Gejl (ALT) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50

Aktiekonto. En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Aktiekonto En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 En tryg investering der følger Dow Jones Euro Stoxx 50 Føroya Banki udbyder nu FØROYA BANKI AKTIEKONTO, hvor afkastet af det beløb, som

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer 2015/1 BSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2016 af Josephine Fock (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT) Forslag

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Årsmøde: Offshore Center Danmark - Fredag d.3. september og Lørdag d. 4 september 2004 på Skarrildhus

Årsmøde: Offshore Center Danmark - Fredag d.3. september og Lørdag d. 4 september 2004 på Skarrildhus 1 Årsmøde: Offshore Center Danmark - Fredag d.3. september og Lørdag d. 4 september 2004 på Skarrildhus Program for medlemsmødet 1. Beretning fra bestyrelsen Formål & vision Beretning 2. Forslag til nye

Læs mere

Sparinvest Nye Aktiemarkeder

Sparinvest Nye Aktiemarkeder Sparinvest Nye Aktiemarkeder Med Sparinvest Nye Aktiemarkeder får du en ny mulighed for at investere bredt i selskaber fra de nye markeder rundt om i verden Sparinvest Nye Aktiemarkeder investerer i 22

Læs mere

Velkommen til LD medlemsmøde

Velkommen til LD medlemsmøde Velkommen til LD medlemsmøde Onsdag den 24. september 2014 Brønderslev Hallerne Torsdag den 25. september 2014 Nordjyske Arena, Aalborg Dagens program Velkomst og præsentation LDs resultater v. direktør

Læs mere

Big Picture 4. kvartal 2014

Big Picture 4. kvartal 2014 Big Picture 4. kvartal 2014 Jeppe Christiansen CEO November 2014 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere