Nye æresmedlemmer Side 4 Sandflugten i 1700 og 1800-tallet Side 5 Fortællingen om en lang og sej kamp for 200 år siden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye æresmedlemmer Side 4 Sandflugten i 1700 og 1800-tallet Side 5 Fortællingen om en lang og sej kamp for 200 år siden"

Transkript

1 Nr. 28 Efterår 2008 Nye æresmedlemmer Side 4 Sandflugten i 1700 og 1800-tallet Side 5 Fortællingen om en lang og sej kamp for 200 år siden Billedet viser den gamle tiggerske Memme liggende syg i sit hus i Estvad eller på Kisum Fattiggård. Hun er blot ét af de mange mennesker, som Chr Bruun omtaler Side 15 En 200 år gammel beretning fra en rejse på egnen Side 22 Vinderup gennem tiderne Side 24 Vinjes Torv 1, 7830 Vinderup. Tlf: Hjemmeside: Åben: Mandag Onsdag Fredag Arkiv Nyt Nr Efterår 2008

2 Bestyrelsen Formand Kurt Guldbæk, Hasselholtvej 4, 7830 Vinderup Tlf og Næstformand Ninna Weis, Birkevej 1, 7830 Vinderup Tlf Kasserer Gustav Lind, Nørregade 37, 7830 Vinderup Tlf Sekretær Boye Bruhn, Skrænten 29, Sevel, 7830 Vinderup Tlf Johannes O. Hansen, Åglimt 33, Mogenstrup, 7800 Skive Tlf Børge Poulsen, Hjerlhedevej 13, Sevel, 7830 Vinderup Tlf Harry Klith, Østparken 1, Ejsing, 7830 Vinderup Tlf Faste udvalg Arkivudvalg Fmd. Kurt Guldbæk, Hasselholtvej 4, Vinderup Tlf Boye Bruhn, Skrænten 29, Sevel, 7830 Vinderup Tlf Johannes O. Hansen, Åglimt 33, Mogenstrup, 7800 Skive Tlf Ninna Weis, Birkevej 1, 7830 Vinderup Tlf Gustav Lind, Nørregade 37, 7830 Vinderup Tlf Børge Poulsen, Hjerlhedevej 13, Sevel, 7830 Vinderup Tlf Harry Klith, Østparken 1, Ejsing, 7830 Vinderup Tlf Mødeudvalg Fmd. Gustav Lind, Nørregade 37, 7830 Vinderup Tlf Børge Poulsen, Hjerlhedevej 13, Sevel, 7830 Vinderup Tlf Harry Klith, Østparken 1, Ejsing, 7830 Vinderup Tlf Boye Bruhn, Skrænten 29, Sevel, 7830 Vinderup Tlf Johannes O. Hansen, Åglimt 33, Mogenstrup, 7800 Skive Tlf Daglig leder Bodil Møller, Pilevang 1, Sevel Tlf Udgives af Vinderup Egnshistoriske Forening,Vinjes Torv 1, Tlf Redaktør: Kurt Guldbæk, Hasselholtvej 4 Tlf Alle bidrag til bladet sendes til ovennævnte. ell Oplag: 250 stk. Arkiv Nyt Nr Efterår 2008

3 Til medlemmerne Generalforsamlingen 2008 Der blev afholdt generalforsamling i foreningen d. 26. marts. Der skete ingen udskiftninger i bestyrelsen, hvilket vi efter behag kan tage som udtryk for, at medlemmer ikke har lyst til selv at deltage i arbejdet eller er tilfredse med bestyrelsens indsats. Vi håber på det sidste. Formandens og arkivlederens beretning kan ses på hjemmesiden Se under Foreningen. Ved konstitueringen 2. april blev der ikke foretaget andre ændringer, end at arkivudvalget blev udvidet til hele bestyrelsen. Ny udstilling Den nye udstilling, som vil komme til at omhandle alle afskygninger af møller, er planlagt til åbning lørdag d. 1. november. Da det jo er gammel skiftedag, håber vi på rigtig stor deltagelse ved åbningen. Der vil komme en annonce i Vinderup Avis med nærmere om tidspunkt m.m. Udvidelse af arkivrummet Vi har i de senere år modtaget rigtig mange indleveringer, mere end 100 årligt, og desuden fik vi sidste år materialet fra Mogenstrup Arkiv, som var ret så omfattende. Det har betydet, at det er begyndt at knibe med pladsen på hylderne i kælderen, hvorfor vi er nødt til i den kommende tid at inddrage det gamle møderum i kælderen til arkivrum. Vi skal have ryddet alvorligt op og opsat nye hylder; det vil vi starte på efter ferien. Mogenstrup Arkiv Med hensyn til materialerne fra Mogenstrup er vi godt på vej med registreringen. Johannes har indskannet deres billeder, og de er de første billeder, som vi nu ved søgningen i Arkibas også kan se på skærmen. Skriverkarle søges For mange år siden fik vi lavet en indholdsfortegnelse over det realregister for tinglysninger, som vi har på rullefilm. Det gør det muligt forholdsvis hurtigt at finde frem til tinglysninger for ejendomme, når blot man kender matrikelnummeret. For at gøre det lettere i fremtiden efterlyser vi en eller flere, som vil påtage sig at hjælpe med at få det hele lagt ind i en database, så søgningen kan foregå på en PC i stedet for, at man skal blade de mange sider igennem. Er du interesseret i at hjælpe med dette, skal du henvende dig til undertegnede på tlf eller Du kan også skrive en til Kurt Guldbæk Arkiv Nyt Nr Efterår 2008

4 Æresmedlemmer Tirsdag d. 10. juni 2008 kunne Anna Mikkelsen og vor tidligere formand Johannes Mikkelsen, Sevel, fejre deres diamantbryllup. Bestyrelsen for Vinderup Egnshistoriske Forening benyttede denne lejlighed til at honorere deres mangeårige indsats ved at udnævne dem til æresmedlemmer. I sin tale til parret begrundede formanden udnævnelsen og sagde blandt andet: Hvor mange år, I har været medlem af Vinderup Egnshistoriske Forening, har jeg ikke kunnet finde ud af, men jeg vil tro, at det er næsten alle dens 32 år. I 1990 blev du, Johannes, indvalgt i bestyrelsen, og som sagt før blev du formand i 1994 efter at have været næstformand i tre år. Du holdt ud som formand helt til 1999, hvor du trak dig for at lade yngre kræfter tage over. Da du blev formand, var du ikke nogen årsunge, men jeg husker dig som utrolig åben for nye ideer. Der var ikke noget med, at dette eller hint kunne vi ikke gøre, for det havde vi aldrig gjort før! Du bragte foreningen over i den moderne EDB-tid med dens velsignelser og ulemper, du anskaffede selv EDB og gik på kurser for at lære at bruge det. Da du i 1999 gik ud af bestyrelsen, bad du, om du ikke nok måtte beholde en nøgle til Arkivet. Det har både du og i særdeleshed vi haft stor glæde af; du har siden altid været klar til med langt eller kort varsel at afløse eller på anden måde yde os hjælp. Anna havde en broder i København, P. K. Hofmansen. Han var levende interesseret i historie og i særdeleshed i Sevel Sogns historie. Da han døde, sørgede I for, at hans mange (en hel flyttebil fuld) efterladte papirer kom til Sevel i stedet for til forbrændingen, og senere deponerede I det store materiale på Arkivet, hvor vi stadig har stor glæde af det. Alle disse fortjenester skal ikke gå upåagtet hen, derfor har bestyrelsen for Vinderup Egnshistoriske Forening besluttet, at I begge fra i dag er udnævnt til ÆRESMEDLEMMER Hjertelig tillykke! Arkiv Nyt Nr Efterår 2008

5 Sandflugten i 17- og 1800-tallet Sandflugt er et gammelt fænomen her i landet. Arkæologisk kan man påvise sandflugt i Vestjylland allerede for år siden. Igen i stenalderen for omkring år siden var der en meget aktiv sandflugt i landet, siden fulgt af perioder, hvor vegetationen holdt sandflugten i ave. Den sidste af disse rolige perioder var i tallet, derefter skulle sandflugten få sin største udbredelse. Allerede i 1539 forbød Christian 3. bønderne at ødelægge klitvegetationen; forbudet blev gentaget i Danske Lov af 1683 uden at det ser ud til, at det er blevet fulgt i større udstrækning. Grunden til den øgede sandflugt er der nogen uvished om, men meget tyder på en sammenhæng med den lille istid i 16- og 1700-årene. Der skete en udtørring af jorden, og vandstanden i havet faldt omkring 10 cm, hvilket jo gav en bredere strandbred med mere sand til følge. Desuden bevirkede krigene, at mange gårde og deres jorder blev forladt. Den første effektive indsats mod sandflugten blev udført af Johan Ulrich Røhl i 1730-erne i Tisvilde i det nordvestlige Sjælland. Han mente dog ikke, at hans metoder ville kunne bruges i Vestjylland. Problemet blev efterhånden så stort, at staten i slutningen af 1700-tallet for alvor gjorde noget ved det (der kom jo ellers til at mangle skatteindtægter). Man beordrede klitterne beplantet og gjorde de berørte gårde ansvarlige for plantningen. Desuden skulle amtmanden varetage opsynet med det udførte arbejde, ligesom der indledtes forsøg med metoder til dæmpning af sandflugten. Resultatet af disse forsøg blev offentliggjort i en afhandling af botanikeren Erik Viborg (1788: Efterretning om Sandvexterne og deres Anvendelse til at dæmpe Sandflugten på Vesterkanten af Jylland). Denne afhandling blev det videnskabelige grundlag for bekæmpelsen af sandflugten i den efterfølgende tid. Christian 7. udsendte i 1792 sin Forordning angående Sandflugtens Dæmpning i Danmark, der gjorde amtmanden og de nyoprettede sandflugtskommissioner ansvarlige for arbejdet. Klitterne skulle fredes og beplantes med hjælme, og arbejdskraften skulle leveres af befolkningen, som blev tvangsudskrevet - både i det lokale sogn, hvor arbejdet pågik, men også i nabosogne ("hjælpesogne"), som ikke havde klitter på egne jorder. Loven blev med mellemrum revideret. I 1852 slap hjælpesognene fri for arbejdet, og efterhånden overtog staten en større del af udgifterne for endelig i 1935 at klare alle de økonomiske byrder i forbindelse med de fredede arealer. Som følge af loven fra 1792 blev der også i Ringkøbing Amt udnævnt en sandflugtskommission, den bestod for Ginding Herred af herredsfoged Tranbjerg og prokurator Grøn fra Holstebro samt et lokalt islæt i form af forpagter Kierulf på Rydhave. Det første, vi hører om sandflugten her på egnen, er allerede i Da indsendte sognepræsten Erik Nicholai Bruun i Estvad sogn et bønskrift til kongen, Arkiv Nyt Nr Efterår 2008

6 hvori han omtaler egnens og sin egen store fattigdom. Bl.a. fortæller han, at han må have sine køer gående på sine sognebørns marker, da hans egne marker delvis er tilføgne af sand. Der forlyder dog ikke noget om, at der på dette tidspunkt gøres noget for at stoppe sandflugten. Efter 1792 blev der fra myndighedernes side for alvor taget fat på bekæmpelsen af flyvesandet. Det var dog ikke uden vanskeligheder, for bønderne var uvillige og havde ikke megen tiltro til, at det gavnede noget. Desuden herskede der det synspunkt, at sandflugten var en af Gud sendt prøvelse, som man ikke skulle kæmpe imod, men blot bøje hovedet for og med tålmodighed finde sig i. Noget af modstanden skyldtes måske også, at man frygtede at miste noget af den frihed, som man havde fået få år tidligere ved stavnsbåndets opløsning. Det ser ud til, at myndighederne efter nogle år mere eller mindre affinder sig med bøndernes modstand og lader dem i fred; fra 1797 til 1800 er der ingen indberetninger om sandflugt i Ginding Herred på trods af de mange sander, der fandtes i herredet. I 1801 kommer der atter gang i bekæmpelsen, landvæsenskommissær og kammerråd Petersen, Skjernbrogård, der siden 1792 havde været sandflugtskommissær for flere herreder ved vestkysten, blev nu også udnævnt til sandflugtskommissær for Skodborg, Vandborg og Hjerm-Ginding herreder. Han bestrider dette embede med stor flid de næste mange år indtil han kan aflevere de sidste sander i Ginding herred til lodsejernes brug i Den bedste måde at bekæmpe sandflugten på var at frede området, så kreaturer og får ikke havde adgang til græsning. Ligeledes skulle mennesker helst heller ikke færdes i sanden, så også veje og stier blev om muligt forbudt. De fredede områder blev afmærket med fredemærker, såkaldte doeler. For at forhindre vinden i at tage mere sand fra hullet i vegetationen, skar man kanterne af hullet ned og dækkede dem med lyngtørv ( sadder ). I hullet såede man marehalm og dækkede det hele med lyng. Selve sandklitterne blev også tilsået med marehalm, og ofte dækkedes store arealer også her med lyng, for at sand og frø ikke skulle blæse bort igen. Alt dette blev udført som pligtarbejde af de lokale bønder, dog stod sandflugtskommissionen oftest for fremskaffelsen af marehalmsfrøene (også kaldet vipper, sandhavre, strandhavre, eller purhavre ). Et eksempel på organiseringen af dette arbejde viser sandflugtskommissær Petersens beretning fra 1801: 1801, den 4. Juni mødte Landkommissær Petersen som beskikket Sandflugtskommissær tillige med Herredsfoged Tranberg, ved Vinderup Sande for at efterse samme og øvrige Sander i Ginding Herred. Vi fandt, at Brinkerne her skal nedskæres og belægges med Sadder, og derimellem nedlægges Halmvipper, som Petersen tilvejebringer. Til at forrette Arbejdet dette Efterår formenes, at hvert Kongeægtlægd i Sahl Sogn leverer 4 Læsser Sadder, som de lader grave, tilbringe og nedlægge, og desuden 1 Menneske fra hver Kongeægtvogn Arkiv Nyt Nr Efterår 2008

7 til at nedskære Brinkerne og nedlægge Vipperne samt 1 fra hvert Hus (Husmand) til at hjælpe dermed. Aahle Sande. Her udfordres samme Arbejder som i Ejsing Sande med Brinkers Nedskæring og Vippers Nedlægning ved et Menneske fra hver Kongeægtvogn foruden Husmændene, - og beklæde med Sadder, hvortil hver Kongeægtvogn kører 10 Læsser 1 Dag. Høstrup Sande. Også her nedskæres Brinkerne og beplantes med Halmvipper og beklædes med Lyng, hvortil hver kørende Mand af Haderup Sogn leverer et Læs Lyng, og 1 Menneske af hver Vogn foruden Husmændene til at nedgrave Brinkerne og strø Vipperne og lægge Lyngen. Staulund Sande havde Beboeren, Sognefoged Simon Staulund, selv ladet belægge med Halmvipper og beklæde med Lyng. Den var i god Grøde. Han lovede fremdeles at fortsætte samme. Ved Vinderup Sande blev Beboeren af Vinderupgård beskikket til Opsynsmand, da ingen Klitfoged behøves. - Ved Aahle Sanden sattes Niels Jensen og Ejerens Søn, Jens Christensen, som Klitfogder, og til Opsynsmand Niels Andersen. Ved Ejsing Sande: Jens Østergård og Esper Christensen som Klitfogder og Simon Christensen som Opsynsmannd, - og ved Høestrup Sande blev Jakob Andersen og Chr. Pedersen Klitfogder og Jens Høvedsgård Opsynsmand. - Ved Aftenstide sluttedes Forretningen. Staulund i Haderup Sogn den 6. Juni Petersen. - Tranberg." Kommissær Petersens rettesnor for disse arbejdsydelser var: 1 læs lyng skal være 4 Al. lang, 3 Al. høj og 3 Al. bred. 1 læs tang eller afslagen klithalm 4 Al. lang, 2½ A1. høj og 2½ Al, bred. Der tilkøres 1 dag med hver vogn fra 5-10 læs sadder (lyngtørv). Læsset bestaaende af 60 stykker, alt ligesom vejen er lang eller kort til det sted, hvor sadderne kan tages. 1 alen er = 2 fod = 24 tommer = 0,6277 m. Sander i Ejsing sogn Ejsing bys sande Første gang, vi hører om sandflugt i Ejsing sogn, er i Der fortælles om en ny sande norden for byen, over 1300 alen lang og omkring halvt så bred. Kommissionen ville gerne frede arealet for at så det til med marehalm, men bønderne mente ikke, at de kunne undvære arealet, hvis de skulle svare deres skatter. Der skete således intet dette år. Der er ingen indberetning for 1794, men i 1795 fortælles, at sanden er nogenlunde fredet (d.v.s. at der ikke havde græsset kreaturer eller andre dyr), men den såede marehalm var ikke i god vækst. Der skal sås yderligere 3 tdr., og opsynsmanden indskærpes at holde bedre fredning. I 1796 var en af rentekammerets embedsmænd på rejse på egnen, og han besøger også Ejsing (rentekammeret var datidens finansministerium). Han bemærker i sin indberetning, at bønderne ikke overholder fredningen: der er friske spor af Arkiv Nyt Nr Efterår 2008

8 kreaturer i sanden, der er ligeledes adskillige veje gennem det tilsåede areal og så er der gravet sand. Ved det efterfølgende forhør ved ingen af bønderne noget om, hvis kreaturer der har været i sanden, og ingen har gravet sand de sidste 10 år, så det endte med, at sandflugtskommissionen idømte bøder til opsynsmændene. Der skulle sås 2 tdr. vipper for at udbedre skaden. Herefter er der stilhed i hele Ginding Herred om sandflugten indtil efteråret 1801, hvor sandflugtskommissær Petersen inspicerer sanden. Han bestemmer, at der næste forår skal skæres brinker og nedlægges halmvipper (marehalm). Desuden udnævner han to klitfogeder boende i Estvad by og en opsynsmand fra Flyndersø Mølle. Petersen fandt det åbenbart nødvendigt at hente opsynsmændene fra nabobyerne, så der ikke kom ondt mellem naboer ved anmeldelse af kreaturer og lignende i sanden. Marehalmen i vejkanten øst for Ejsing by. Hvor de har fået fred, ser man stadig her 200 år efter disse gamle minder fra sandflugtens tid. Vi følger herefter udviklingen ved hjælp af uddrag af Petersens årsberetninger: 1802: Udplantningen fra i fjor har taget nogenlunde ved grøde, og er efter omstændighederne, da den ligger så godt som midt inde i byen, velfredet. Her beklædes brinkerne med sadder og vipper strøs mellem ved sognets beboere efter Arkiv Nyt Nr Efterår 2008

9 den vedtagne bestemmelse. 1803: Ejsing bys sande er 5 tdr. land og velfredet. Den skete udplantning havde nogenlunde taget ved grøde. Der udstrøs 4 à 5 tdr. vipper, som beklædes med lyng, hvoraf hvert kongeægtlægd leverer 1 læs, som skal være 3 lag over skravlerne, og desuden 1 menneske fra hver kongevogn 1 dag til at strø vipperne og dække dem med lyngen. 1804: Sanden mellem Ejsing Kirke og præstegården, 50 Tdr. land stor, fandtes velfredet. 1805: Sanden behøver ingen hjælp. 1806: Sanden ved Ejsing Kirke er næsten dæmpet ved behandling med klittagsvipper og lyngbeklædning. Den var kun mådeligt fredet, hvorfor klitfogden Jens Østergård mulkteredes 1 Rdl., da han ikke havde indtaget de kreaturer, som havde forårsaget ufreden. 1807: Ejsing kirkesande repareredes med 80 læs fladtørv, som 80 sognefolk med 40 vogne besørgede. Sanden omfatter 50 tdr. land. Den ventes afleveret som dæmpet til næste år, da den er godt sammengroet. Afleveringen sker dog først i 1811, Petersen forhastede sig ikke. Bjerrehus sande. I 1809 fik en lille sande, 3 Tdr. Land, ved Bierrehuse i Ejsing sine sandbrinker skåret ned, heri såedes 1½ Tdr. vipper. Da Petersen og den nye herredsfoged i Holstebro v. Jessen i efteråret 1811 synede denne sander, fandt de den så misligholdt, at de stævnede nogle af bønderne omkring sanden. Dommen kom til at lyde således: Den 8. November blev en Politiret sat i Overværelse af Vitterlighedsvidner. Anledningen var en Klage fra Kammerråd, Sandflugtskommisær Petersen og Klitfoged Chr. Kiergaard og Gaardejer Niels Skrædder og Chr. Steen betræffende, at de ikke freder een i Ejsing Sogn beliggende Sande, Bjerrehus Sande, hvis Aarsag Kommissær Petersen begærer dem indkaldt og i Mulkt dikterede for deres Forseelse, samt tilholdt for Eftertiden at frede denne Sande tilbørlig. Indstævnte mødte og anførte, at det vel kunde være muligt, at der havde gået Kreaturer i Sanden, men at de havde gjort deres Bedste og også for Fremtiden vilde gøre det. I Overensstemmelse med Forordning af 19. September 1792 kendte Politiretten: Klitfoged Chr. Kiergaard, Ejsing, bør for sin Forsømmelse ej tilbørligen at have havt Opsigt med denne Sandes Fredning erlægge 2 Rdl. til Klitkassen. Så bør og Gårdejer Niels Skrædder og Chr. Steen for ej at have holdt deres Kreaturer fra Sanden, hver for sig til samme Kasse betale 1 Rdl. Endelig blev de een for alle og alle for een ilagt denne Sags Omkostninger med 24 Skilling. - At efterkomme inden trende Solemærker unden Lovens Adfærd. Datum ut supra. v. Jessen." Det retter op på forholdene, og i 1819 bliver sanden afleveret. Arkiv Nyt Nr Efterår 2008

10 Handbjerg sogn I 1809 fik Handbjerg sin første sande, nemlig i Tindskov på grænsen til Ryde sogn. Det var en lille sande, som også nævnes i Ryde sogn I Ryde sogn nævnes blot en lille sande i Sander i Sahl sogn Sahl sogn havde 5 sander, 2 ved Vinderupgård, 1 i Åhl By, 1 i Jattrup og 1 i Agerbæk. Vinderupgård sande blev anmeldt allerede i Det er sandsynligvis det, der siden kaldes Vinderup Dumper, der, hvor senere banen og stationen kom til at ligge. Samme år tales der også om en lille sande nord for Vinderupgård, men den har man tilsyneladende hurtigt fået styr på, den omtales ikke særskilt siden. Vinderupgård sande blev fredet og tilsået med 3 4 tdr. strandhavre, der tilsyneladende var af dårlig kvalitet, for i 1795 blev der atter sået 5 tdr. strandhavre. Samtidig indskærpede kommissionen, at fredningen af sanden skulle overholdes. I 1796 var sanden igen beskadiget af kreaturer. Forpagter Høgh og opsynsmanden Mads Sørensen forsøgte at klare frisag ved at påstå, at det var en flok svin fra Salling på vej til Holstebro, der havde forvoldt skaden. Det slap de ikke igennem med, da der også var spor af køer og får, og de blev idømt bøder på henholdsvis 4 Rdl. og 2 Mk. Også her er der nu stille indtil 1801, hvor Petersen tager over som sandflugtskommissær, dog nøjes han her med at udnævne en opsynsmand til klitten, I de følgende år bliver der fortsat sået vipper og udlagt lyngtørv, men det er blot normal vedligeholdelse for at holde den lille, men ret levende, sande i ro. F. eks. bliver Åhle bysande og Vinderup sande i 1807 beklædt med 200 læs tørv, dækkende i alt 1 td. land. 80 mennesker med 40 vogne var af hus i den anledning. Derefter bedres situationen år for år, men Petersen har svært ved at aflevere til ejerne, han ville være helt sikker på, at klitten var slidstærk nok til at tåle kreaturerne. Endelig i 1819 slipper han Vinderupgårds sande. Aahl By Sande: Denne sande blev første gang tilsået i 1793, men som i Vinderupgård sande havde spireevnen på frøene været dårlig. Desuden var der ved eftersynet i 1795 tydelige kreaturspor i det fredede areal, hvilket opsynsmanden stod fuldstændig uforstående overfor. Året efter er tilstanden endnu værre og som vanligt bedyrede opsynsmændene, at de havde gjort deres yderste for at forhindre skader, men bymændene ville ikke holde deres dyr under bevogtning. Det resulterede i en bøde på 5 Rdl., som de 12 bymænd skulle betale i fællesskab, medens de to opsynsmænd hver skulle betale 4 Mark. Arkiv Nyt Nr Efterår 2008

11 Atter går tiden til 1801, hvor Petersen sætter gang i nedskæring af brinker og såning. Desuden udnævner han to klitfogeder samt en opsynsmand, alle fra Aahl By havde Rentekammeret på grundlag af sandflugtskommissionens indberetning besluttet, at Aahl sande var farlig og skulle indhegnes. Denne foranstaltning fik bymændene til at forsøge at smyge deres hegnspligt af sig ved i fællesskab at sende et brev til Rentekammeret: Ved den af det kgl. Rentekammers nådige Resolution er erfaret, at den her i Byen indberettede Sandflugt skulle være farlig, er Vi dermed sadt i Bekostning og Omstændighed, som Een gierne ønskede at undvære. Allerhelst, da ieg som Eier af Gårdens Eidendom ikke kand mærke mindste under Fornærmelse ved denne angivne Sandflugt. - Snart, ija Enhver, bør have noget for sit, men at denne (ulæseligt Ord) Sandflugt ei mig eller nogen af mine Naboer til Fornærmelse i nogen Måde, det vil Vi alle Samtlige tilstå og bekræfte at være uden mindste Grund. Derfor ere Vi hermed Underdanigst Bedende, at det høye Collegium nådigst vil forskåne Os Opsættelse af Hegn for samtlige Vore Steders Eiendom, som Alle og Enhver desangående er vedkommende, da denne Sandflugt meere gavner end Skader Os Samtlige. Aahle Bye i Sahl Sogn, Ringkiøbing Amt den 12. Martii Anders Nielsen, Eier af Ejendommen på den Sande. Kield Andersen, tilgrændsende på Væster Siide. Laurs Henriksen Hoffman, tilgr. på Synder Siide. Peder Thomsen. Karl Andersen. Chr. Pedersen. Jens Christensen. Jens Christensen. Klemen Simonsen. Samtlige af Aale Bye." Rentekamret sendte anmodningen til erklæring af amtmanden med den tilføjelse, at samtlige lodsejere i Aahle By beder om fritagelse for at indhegne deres ejendom, fordi de ikke mener, at sandflugten er det mindste farlig. Amtmanden videresendte derefter til kommissær Petersen, der 16/4 udtaler: Da forrige Kommission for Sandflugten i Ginding Herred har anset Aahl Sande til at komme i Betragtning til Dæmpning, blev der afvigte År, 4/6, af nuværende Kommisionen holdt et Møde, hvorved det fandt sig, at derudi forhen var sket Udplantning af Hjelmvipper, som formedelst Ufred ingen Fremvæxst havde fået. Det blev derfor bestemt at bemeldte Sande skulde fredes, Brinkerne nedskæres, og endvidere ske Udplantning med Vipper samt inddoeles, og de fornævnte Veje, som går derigennem og ikke kan forlægges, ved Mærker afsættes, hvilket og er efterkommet, ligesom Udplantning til næste Efterår skal fortsættes. Imidlertid er denne Sande ikke betydelig, alene at den er levende! i den sydøstlige Ende, som støder ned til Byens Enge, hvorfor Kommisionen især har anset det fornødent, at deri sker Udplantning med Vipper, og at den fredes. Den største Ulejlighed, Bymændene deraf har, er, at Sanden er beliggende tæt norden Byen, og at de ikke kan drive derigennem med løse Kreaturer, når den skal fredes, men må lade Høvederne trække ad den ovenfor ommeldte afmærkede Vej. Men dette er ofte Tilfældet andre Steder, så som ved Vinderup, Ejsing, Aggergård, Høestrup m. fl., hvis endnu nærmere tilgrænsende Beboere har endnu større Føje til at forlange deres Sandflugtsteder frigivne ved Hegn, hvorfor jeg er af den underdanige Formening, at Aahl Sande for det første ikke oplades til Brug. Skiernbrogård den 16. April Petersen." Fem uger senere svarer så amtmanden, idet han henholder sig til Petersens Arkiv Nyt Nr Efterår 2008

12 Sognekort over Aahl By fra omkring 1840, men med rettelser indtegnet helt til efter 1900, bl.a. ses banen. Sanden er ikke blevet så markant, at den er indtegnet. udtalelse: mener jeg det rettest, at det foranstaltede bør have sit Forblivende. Derefter sendte Rentekammeret et afslag til bymændene og indskærpede, at de havde at rette sig efter sandflugtskommissionens anvisninger. Ved synet i efteråret konstateredes, at klitfogeden, hvis mark grænsede op til klitten ikke blot havde ladet sine får gå i klitten inden for doele-mærkerne, men endog havde fjernet nogle af dem for at udvide vejen og sin egen mark. Han blev straks afskediget og idømt en bod på 2 Rdl. Ved eftersynet i efteråret 1803 er fredningen i orden, men til gengæld er de fleste hjælmrør blæst væk. Sanden er nu på 5 tdr. land og tilsås med 7 tdr. tornebær. Bortset fra 1805, hvor begge klitfogeder får en bøde på 3 Mark, lader det til, at bønderne efterhånden har indset nytten af tilplantningen (eller ville undgå bøder), for de følgende år er fredningen i orden og der udføres blot de sædvanlige arbejder med afretning og dækning af brinker samt såning af vipper. I 1807 var det endda kommet så vidt, at klitfoged Kield Andersen havde taget 10 får i hus, som gik i Aahle Bys sande. Endelig i 1811 blev Aahle sande afleveret, selv om der var kommet nogle små udbrud, som kommissionen foranstaltede dækket. Jattrup og Agerbæk sander: To ny sander i Sahl sogn blev i 1812 anmeldt og taget under behandling, Jattrup sande og Agerbæk sande, ialt på 10 tdr. land. De får deres brinker skåret ned og derefter beklædt med fladtørv. I 1814 finder sandflugtskommissær Petersen anledning til at opfordre amtmand Rosenørn i Ringkøbing, der er øverste chef for amtets sandflugtskommission, til personligt at slå til mod vrangvillige bønder: Arkiv Nyt Nr Efterår 2008

13 For 2 År siden blev Jattrup og Agerbæk Sander i Sahl Sogn, Ginding Herred, taget under Behandling til Dæmpning med at nedskære Brinker og lægge 3 Tdr. Vipper. Niels Mølgård antoges som Klitfoged og Jesper Jattrup som Opsynsmand. Ved min Nærværelse 29/10 fandt jeg Vipperne at være opløbne, men tillige afædt såvel af Fækree som af Får, hvoraf der fandtes en Mængde Spor. Da ingen Dyr var optaget af Klitbetjentene, erkendte Opsynsmanden sin Fejl, hvorimod Klitfogden sagde, at han ikke vilde lægge sig ud med sine Naboer! - Hvilket herved indberettes til Deres Højvelbårenhed at fastsætte deres Straf, som efter min Formening måtte være i det mindste for Klitfogden 4 Rigsbankdaler (det var jo efter Statsbankerotten 1813) og Opsynsmanden 2 Rgbdlr. N. V." (Rigsbank-dalerne havde en Sølvværdi - S. V. - og en Navne-værdi - N. V. -, der gjaldt for Betaling i Sedler). Amtmanden dikterede omgående de to syndere, hvad Petersen havde foreslået. Efter dette statuerede eksempel er der i de følgende år kun det normale arbejde på denne sande, indtil den i 1819 sammen med mange andre bliver afleveret til ejerne. SEVEL SOGN Søgårde sande: Denne sande anmeldes i 1793, men den var ikke særlig stor og gav ikke anledning til problemer. Over- og Neder Trandum sander: I 1811 omtales en lille sande i Neder Trandum. Den bliver beklædt med 22 læs lyngtørv, den var dermed dæmpet og blev blot vedligeholdt på sædvanlig måde indtil afleveringen til ejerne engang efter I 1812 omtales kort, at der også er en sande i O. Trandum. Bjørnkjær sande: Denne sande, der lå sydligst i sognet, nævnes første gang i 1817, tilsyneladende er der hurtigt styr på den. Selv om den alvorlige sandflugt hermed var bekæmpet, er det dog ikke et fænomen, som i dag er ukendt. Det sker jævnligt, at det i tørre forår knyger fra de nytilsåede marker, og bondens løse overjord og nysåede gødning vandrer over på naboens mark. Men det omfang, som sandflugten havde før i tiden, forekommer ikke mere, i hvert fald ikke inde i landet, men ved vestkysten får kampen mod sandflugten aldrig ende. Det er gået med sandflugtsmilerne som med heden: når man er ved at have udryddet det alt sammen, opstår der en romantik omkring emnet, og man freder de sidste rester. For sandflugtens vedkommende findes det største monument i Nordjylland, hvor Råbjerg Mile viser omfanget af de ulykker, som sandflugten kunne forvolde. Men på et tidspunkt om mange år er den også en saga blot, den flytter sig mod øst med ca. 10 cm om året. Arkiv Nyt Nr Efterår 2008

14 Flyvesand i foråret 2007 i Hasselholt. Praktiske oplysninger Længdemål: 1 mil = 4000 = favn = = alen = 7,532 Km 1 favn = 3 alen = 6 fod = 1,883 m 1 alen = 2 fod = 24 tommer = 0,6277 m 1 fod = 12 tommer = 144 = linier 0,3139 m 1 Dk-tomme = 12 linier = 2,615 cm tallets penge 1 daler = 1 rigsdaler (Rdl) = 6 mark (Mk.) = 96 skilling (Sk. Skl.) 1 sletdaler (Sdl) = 4 mark (Mk.) = 64 skilling (Sk. Skl.) 1 mark (Mk.) = 16 skilling (Sk. Skl.) Rigsbankdaler (Rbd,) = 6 Rigsbankmark (Rbm) = 96 Rigsbankskilling (Rbs.) 1 Sletdaler = 4 Rigsbankmark (Rbm) = 64 Rigsbankskilling (Rbs.) 1 Rigsbankmark (Rbm. = 16 Rigsbankskilling (Rbs.) Sletdaleren var ikke en mønt, men blot en regneenhed. Kilder: Skivebogen 1940 side Artiklen kan ses på Arkivets hjemmeside Den findes under Diverse artikler og nederst i afsnittet Diverse. Diverse hjemmesider på internettet, bl.a. KG Arkiv Nyt Nr Efterår 2008

15 Uddrag af sognepræst Christian Bruuns erindringer (2) I sidste nummer af Arkiv Nyt blev der bragt et uddrag af sognepræst Chr. Bruuns erindringer. Bruun var sognepræst i Estvad Rønbjerg fra 1901 til I dette nummer afsluttes erindringerne, idet der her kun er medtaget de afsnit, der har interesse for Vinderup-egnen. Chr. Bruun døde i Langå i Udvalgt og redigeret af Boye Bruhn. Billederne er bragt med tilladelse af Historisk Samfund for Skive. Med hensyn til taternes stilling til kirke og kristendom er der det at sige, at her holdt de sig væsentlig på overfladen. Man måtte jo respektere præsten som øvrighedsperson, man sørgede for at få børnene døbt, men det var kun de færreste, der fandt vej til kirken for at høre noget godt. Som en sådan undtagelse må jeg nævne en gammel tater Abraham Jørgensen fra Rønbjerg. Han var en flittig kirkegænger og havde en pæn sangstemme. Det benyttede jeg mig af en gang, da kirkesangeren ved Rønbjerg kirke havde sommerferie, og jeg havde lovet ham at forrette sangen ved gudstjenesten i kirken. Det var jo ikke så vanskeligt, men jeg manglede en til at synge for i messesvarene. Jeg kom da til at tænke på gamle Abraham. Mon han ikke ville? Jeg spurgte ham ad, og han svarede: "Ja". Når i gudstjenesten tidspunktet for messesvarene var kommen, sang han med sin sprøde gammelmandsstemme for i disse. Som allerede nævnt var de åndelige interesser blandt befolkningen ikke store. I religiøs henseende var der foruden en gammeldags vedhængen ved de kirkelige traditioner ikke meget bevidst kirkeligt liv, og det, der var, var præget af Indre Mission. Navnlig i Rønbjerg sogn og også i en del af Estvad sogn var der ikke så få, der samledes i missionshuset ved Rønbjerg Station, og i hjemmene og i de forskellige kredse for indre og ydre mission søgte man at virke for Guds rige. De var ikke ukirkelige i al almindelighed. Mange, langt de fleste søgte kirken. Skønt jeg ikke hørte til Indre Mission, stod jeg altid i et godt forhold til bevægelsen og talte som regel ved indledningsmøderne til deres missionsuger. Grundtvigianere var der kun enkelte af, og de var ganske uden indflydelse. I de 13 år, jeg var sognepræst i Estvad og Rønbjerg sogne, holdt jeg gerne bibellæsninger i sognets skoler, og der var godt besøg. Jeg var kommen en del med i det offentlige liv. Bl. a. var jeg i en årrække tillidsmand for foreningen til tuberkulosens bekæmpelse og i perioden medlem og formand for Estvad Rønbjerg sogneråd. Dette sidste var ikke nogen let opgave, da kommunen var økonomisk dårligt stillet, så skatterne var store. Jeg var foruden at være formand tillige regnskabsfører og kasserer, så det gav forøget arbejde. Som sognerådsformand kom jeg til at lede folketingsvalgene i Vinderupkred- Arkiv Nyt Nr Efterår 2008

16 sen i 1909 og 10. Dengang havde man endnu valg på et bestemt sted i kredsen, hvor alle vælgerne fra kredsen skulle stemme. Valget med tilhørende afstemning foregik i Vinderup Stationsby, således at der var indrettet særskilt stemmerum for hver kommune i kredsen. Kredsens sognerådsformænd dannede valgbestyrelsen, som selv valgte sin formand. Gennem sognepræsten i Vinderup havde jeg nogen tid i forvejen fået at vide, at man tænkte på at vælge mig som formand, og jeg fik da efter hans råd i hast anskaffet mig en valglov, som jeg lærte udenad for i påkommende tilfælde at kunne beherske situationen, hvad der også viste sig at være formålstjenligt, da jeg virkelig blev valgt til valgbestyrelsens formand. Indledningen til valget foregik på en åben plads, hvorpå der var rejst en tribune. På denne havde kandidaterne samt deres stillere plads. Formanden for valgbestyrelsen indledte med en tale, der sluttede med et leve for konge og fædreland, hvorefter kandidaternes og deres stilleres navn blev oplæst. Dernæst fik først kandidaterne og dernæst deres stillere ordet, og først derefter gik man over til afstemningen, der som sagt fandt sted på forskellige steder i byen. Først hen på aftenen var stemmeafgivningen færdig, og så skulle optællingen af de afgivne stemmer foretages, så det blev meget sent, inden det endelige resultat forelå. Jeg havde både i 1909 og 10 den glæde at proklamere dr. phil. senere minister L. J. Moltesen som folketingsmand. Medens jeg var i Estvad var endnu den form i brug med hensyn til betjening af pastorater, hvor præsten var forflyttet, at herredspræsterne efter tur skulle besørge de kirkelige forretninger i de ledige sogne, selv om disse kunne ligge 3 à 4 mil borte fra den vikarierende præsts bopæl. Det kunne, navnlig hvis det indtraf om vinteren, være nogle i allerhøjeste grad ubehagelige ture. Jeg mindes således 3 sådanne i min Estvad-tid. Præsten i Grove og Simmelkær, vel 3½ mil fra Estvad, var blevet forflyttet, og nu skulle altså de øvrige præster i herredet prædike på tur i det ledige pastorat. Det tilfaldt mig at prædike derude søndag mellem jul og nytår, altså i årets allermørkeste tid. Jeg havde selv en hest, og forpagteren i præstegården havde lånt mig én af sine, så jeg havde 2 heste for vognen, hvilket også var nødvendigt på sådan en tur. Forpagterens søn var kusk for mig. Han havde ganske vist kun højre arm, den venstre var i sin tid revet af i et tærskeværk, men det gik udmærket. Vi måtte af sted lørdag eftermiddag fra Estvad for at kunne nå Grove præstegård inden aften. På en dag kunne turen ikke gøres frem og tilbage, når der skulle prædikes i to kirker om søndagen. Vi bedede undervejs i Hagebro Kro i nærheden af Haderup, og da vi havde passeret denne by, forlod vi de sidste spor af civilisation og gav os heden i vold. Det var en eventyrlig tur. Heldigvis var det tørvejr, men meget tåget, så udsigten var ikke den bedste. Vi kørte gennem den øde hede, der var ingen banet vej, kun et eneste dybt hjulspor, som vi var nødt til at følge, da det var umuligt at komme op derfra. Ingen mennesker så eller hørte vi. Vi var aldrig kommet den vej Arkiv Nyt Nr Efterår 2008

17 før, men kyndige folk havde sagt os, at den var den eneste, der førte til målet, så der var intet andet at gøre end at blive ved. Det var efterhånden blevet aften, men heldigvis var det måneskin og som sagt en del tåget. Endelig så vi en gård rage op på en bakketop, og vi håbede så småt, at nu måtte vi snart være ved målet. Vi holdt ind i gården og fik at vide, at gården hed Barslund, og at der stadig var ½ mils vej til Grove præstegård. Vi fik da en lang forklaring om, hvordan vi skulle køre. Først ligeud og så til højre, og så skulle vi dreje igen. Ret klogere af det blev vi ikke, men vi skulle jo videre. Vi blev ved med at køre i én uendelighed, og endelig skimtede vi gennem tågen noget højt rage op i luften. Vi var enige om, at det måtte være kirketårnet på Grove kirke, og da vi også kunne skimte en gård, måtte det da være præstegården. Imidlertid viste det sig, at den høje genstand var en vindmotor, og gården, vi kørte ind i, var ikke præstegården. Vi fik at vide, at vi var kørt ½ mil af vor vej og skulle denne halve mil tilbage for at komme til Grove. Vi vendte så om og kom langt om længe til Grove præstegård. Den næste dag skulle jeg prædike i Simmelkær kirke om formiddagen, og præstegårdens befordring skulle køre mig. Jeg husker, at det Pastor Bruun med sin familie ca Fra venstre datteren Laura Henriette, Pastor Bruun, fru Helga Bruun med enten sønnen Wilhelm Benedikt eller datteren Vibeke, sønnen Einar Christian og fru Bruuns søster Ingeborg Ehrencron-Müller. var skolens lærer, der var kusk, og han havde kun 1 hånd, så mine kuske på den tur var unægtelig lidt defekte. Den ene manglede en arm, den anden en hånd, men det gik rigtig godt. Om eftermiddagen var der gudstjeneste i Grove kirke. Den ligger oppe på en hedebakke uden menneskelige boliger omkring sig, så man bliver forundret, når man ser, at der dog kommer mennesker i kirke. Den søndag var der kommen en hel del. Efter kirketid tog vi, så snart det kunne lade sig gøre, af sted tilbage til Estvad. Det gjaldt jo om at komme ud af heden, inden det blev mørkt, og det lykkedes os også, og vi nåede velbeholdne hjemmet efter ligesom på udturen at have bedet i Hagebro Kro. En anden gang skulle jeg prædike i vakance i omtrent samme egne. Det var nytårsdag, jeg skulle have tjeneste i Hogager kapel og Borgbjerg kirke, ca. 25 km Arkiv Nyt Nr Efterår 2008

18 fra Estvad i sydvestlig retning. Jeg skulle prædike i Hogager kapel kl. 10 og måtte køre kl. 7 om morgenen fra Estvad præstegård for at kunne nå frem til tiden. Da jeg på tilbagevejen skulle overnatte i Sevel præstegård hos pastor Rützon, min gode ven, kørte jeg kun med min egen hest og havde ikke kusk med. Det var en lang, kold tur. Så vidt jeg husker, var der ikke sne på jorden, men det var bar frost, så der var ingen vanskeligheder med føret, men koldt var det. Jeg husker, at jeg kom frem til Hogager skole kl. 9½. Der skulle jeg spænde fra, og jeg havde så småt ventet, at læreren, hos hvem jeg skulle spise til middag, havde haft en kop varm kaffe til mig, da jeg kom til skolen efter 2½ times køretur, men det havde han ikke, så jeg måtte tage fat straks. Efter middag kørte jeg til Borgbjerg kirke, hvor jeg havde sidste tjeneste kl. 2. Her var jeg også inde hos læreren, som modtog mig på det bedste, og hvor jeg fik min eftermiddagskaffe, forinden jeg startede på tilbagevejen for at stoppe op i Sevel præstegård. Hertil ankom jeg henad aften i mørke og kulde, men nu var det ingen sag, nu var jeg hos gode venner. Pastor Rützon og vi i Estvad kom tilsammen. Når jeg nu tænker tilbage på de køreture over til Sevel, må jeg sande, at de ikke altid var så behagelige. Jeg havde gerne min hustru og børn med, og jeg havde kun én hest. Vejen gik 10 km over den mest øde hedestrækning, man kan tænke sig, uden menneskelig bolig i nærheden. Vi kørte vejen både om dagen, og når det var mørk aften. Jeg var ene mand på vognen, og hvad skulle jeg have gjort, hvis der på turen gik noget i stykker på seletøjet, og man havde stået langt fra hjælp og måske i mørke. Men Gud ske lov skete der aldrig noget. Som sagt var heden meget ensom. Midt ude i den lå en række høje, uvist af hvilken oprindelse, og vejen gik mellem disse. Naturligvis var der knyttet sagn til sådan en ensom hedevej mellem bakker. Der fortaltes jo, at i gamle dage havde røvere ligget på lur efter de vejfarende og havde spændt en snor over vejen for at kunne mærke, når der kom nogen. Så sprang de frem fra bakken, hvor de havde været skjult og overfaldt de rejsende. Det var derfor intet under, at dette sted ved de Grimmebakker langt ned i tiden ikke havde noget godt ry på sig, ja, selv mens jeg var i Estvad, ymtede man noget om, at der var en gårdmand i byen, som, når han kom ad nævnte vej om aftenen og skulle forbi bakkerne, tog træskoene i hånden og løb alt, hvad han orkede, forbi det slemme sted. Heden var som sagt ensom, men dog unik. Når man passerede den om dagen, kunne der være en egen højtidsfuld stemning derover. Jeg husker således engang, vi kørte til Sevel. Det var en stille, varm oktoberdag med tindrende sol over landskabet. Det havde frosset lidt om natten, og lyngbuskene stod fulde af rim. Da solen nu skinnede, smeltede rimen og blev til regndråber som hang ved buskene, og solens stråler spejlede sig i dråberne. Det så nydelig ud, for efterhånden, som vi kørte frem, tændtes ved siden af vejen ude i lyngen den ene lille lygte efter den anden, først blå, så rød, så gul, så grøn, sluktes og begyndte forfra igen. Det var sollysets forskellige farver, der spejlede sig i dråberne, der virkede som prismer. Det var, som om heden illuminerede sig for os, efterhånden som vi kom frem. Arkiv Nyt Nr Efterår 2008

19 Hagebro Kro var et populært overnatningssted for rejsende på vej ned over hederne mod syd. Kroen nedbrændte flere gange. I 1905 brændte krobygningen fra Den genopførte kro, som ses på billedet her, brændte i 1939, hvorefter den nuværende blev bygget. Endelig mindes jeg en tredje vakance-tur. Det var vinteren 1913/14, at jeg en søndag i februar skulle prædike i vakance i Haderup Feldborg pastorat. Det var også sydpå, men knap så langt som til Grove Simmelkær. Jeg skulle prædike kl. 10 i Feldborg kapel, så jeg måtte tidligt om morgenen af sted fra Estvad. Da det var meningen, at jeg på tilbagevejen ville overnatte hos min søster og svoger i Vroue præstegård, der ligger halvvejs mellem Estvad og Haderup, havde jeg ingen kusk med, men jeg havde dog i betragtning af vejens længde lånt en hest hos forpagteren, så jeg var godt kørende med to heste. Da jeg kom op søndag morgen, kunne jeg se, at der var falden et lag sne om natten. Det lå ganske jævnt over det hele. Ganske vist var vejen, jeg skulle køre ad, en gruset sognevej, men der var ingen grøfter, så man kunne ikke se, hvor vejen holdt op, og marken begyndte. Jeg trøstede mig imidlertid med, at jeg kunne da i alt fald vel nok se grusbunkerne, der lå langs med vejen, og ved deres hjælp holde mig på den, så jeg kørte trøstigt af sted. Jeg var imidlertid ikke kommen mere end 300 alen fra præstegården, før jeg var borte fra vejen. Grusbunkerne var fuldstændig skjulte af sne, og jeg anede til sidst ikke, hvor jeg kørte. Det var endnu mørkt, og skønt sneen lyste, turde jeg dog ikke køre længere, men vendte om. Jeg kunne lige skimte mine egne spor og fulgte dem tilbage til præstegården. Da det blev lyst, telefonerede jeg til Haderup, at jeg ikke kunne komme til formiddagsgudstjenesten i Feldborg kapel på grund af ufremkommeligt vejr, men først kom til sidst-tjenesten i Haderup. Vejret var imidlertid slået om til tø, så da jeg kørte til Haderup ved middagstid, var det meget ubehageligt, da sneen klampede under hestenes hove. Selve turen gik godt, og det var dejligt at komme om aftenen til min kære søster i Vroue. Arkiv Nyt Nr Efterår 2008

20 Den næste dag, mandag, var vejret slået om til frost, og hen på formiddagen begyndte det at blæse op og fyge med sneen, så jeg blev betænkelig ved at trække hjemturen alt for længe ud, og da der samtidig kom telefonbesked fra Estvad om, at forpagterkonen var blevet dødssyg og ønskede, at jeg kom hjem, tog jeg straks af sted. Og godt var det. Der var samlet megen sne på vejen. Afstanden fra Vroue til Estvad er ca. 2 mil, så inden jeg kom hjem, kunne der være ophobet mange snedriver. Det kneb også mange steder, navnlig da jeg kom i nærheden af Estvad, hvor vejen går mellem 2 diger. Da jeg kom dertil, blev jeg betænkelig, thi sneen lå i digernes højde tværs over vejen, men igennem skulle jeg jo. Jeg kørte så ganske langsomt og forsigtigt. Sneen gik hestene op over bugen, og vognen mere sejlede end kørte gennem driverne. Min stadige tanke var, bare nu seletøjet holdt. Det kunne nemt springe, når hestene måtte gøre pludselige ryk for at få vognen af sted. Hvis det var sket, havde jeg ganske været prisgivet tilfældigheder. Jeg sad i pels godt spændt ind i en fodpose og var ene på vognen. Men heldigvis skete der intet, og jeg kom velbeholden gennem driverne. Glad var jeg, da jeg kort efter var hjemme igen efter den kolde og spændende køretur. En forårsaften blev jeg kaldt ud til Rønbjerg for at berette en ung seminarist, som var hjemme på besøg og var bleven syg af tuberkulose og var døden nær. Der kom en vogn efter mig, og da der kun var en agestol i vognen, sad jeg ved siden af kusken. For nemheds skyld havde jeg taget min præstekjole på og taget en lang kappe ovenover. Min præstekraveæske og berettetøjet lå i en taske bag i vognen. Udturen gik godt, men på hjemturen gik det galt. Det var meget mørkt og for at lyse lidt op, sad jeg med en tændt lygte i hånden. I nærheden af Estvad går vejen ned over en eng, hvorigennem der løber en vel stor bæk, som nu ved forårstid var svulmet meget op. Vejen går på en dæmning over engen og netop, hvor denne er ført over bækken, er vognen formodentlig kommen for nær ved yderkanten på højre side af vejen, thi pludselig skred bagenden af vognen ned i bækken og følgen var, at både kusk og jeg gled baglæns ud af agestolen ned i vandet. Lygten slukkedes ved faldet, men heldigvis blev hestene stående på vejen. Havde vognen trukket dem med sig ned, var de jo falden oven på os. Vi kom i en fart op af det ufrivillige bad, og kusken fik virkelig lygten tændt igen og gik på jagt ned ad bækken efter tasken med præstekraven og berettetøjet, som var faldet i vandet, da vi væltede. Det lykkedes også kusken at få vognen på ret køl igen, og mens han holdt hestene, kravlede jeg op på vognen våd som jeg var. Der var ikke så langt til Estvad, så det varede ikke længe, inden jeg kom hjem og fik andet tøj på. Et held var det, at jeg havde taget en kappe på udenover min præstekjole, thi den tog det værste stød af, da jeg faldt ned i bækken, som var fuld af mudder. Den næste dag opdagede jeg, at kappen var stiv af mudder, og mine støvler blev aldrig støvler mere. Dog var jeg taknemmelig over, at det gik, som det gik. Dersom både heste og vognen var kommen ned over kusken og mig, var vi rimeligvis bleven kvalte i vand og mudder. Forinden jeg forlader beskrivelsen af årene i Estvad, er der endnu et par småting, som jeg gerne vil berette, ting som virkede oplivende, da de forefaldt. Arkiv Nyt Nr Efterår 2008

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen.

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen. 00970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00 Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 21-04-1945 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Kalleruphuse Grundejerforening

Kalleruphuse Grundejerforening Kalleruphuse Grundejerforening Gelskovvænget. Tybrindvænget. Ølstedgårdvej. Odense M. CVR-nr 12 94 40 39 www.kalleruphuse.dk e-mail: post@kalleruphuse.dk MEDLEMSINFORMATION BESTYRELSEN: Bestyrelsen har

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Afslutning d. 31. marts 2014

Afslutning d. 31. marts 2014 Struer Folkedanserforening Medlemsorientering marts. 2014 30. årgang NR. 3 www.struerfolkedanserforening.dk Afslutning d. 31. marts 2014 Vi mødes kl. 18.45 i Gimsing Sognegård, hvor vi holder Struer Folkedanserforening

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

VMJK klubblad 1. kvartal 2012

VMJK klubblad 1. kvartal 2012 VMJK klubblad 1. kvartal 2012 Side 1 Nu er vi kommet godt ind i 2012, og jeg ønsker alle har haft en god jul med mange gode tog gaver og er kommet godt ind i 2012. På klubplan er vi kommet et godt stykke

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

D O M. Retten i Viborg har den 22. marts 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS SKSd- 1876/2011).

D O M. Retten i Viborg har den 22. marts 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS SKSd- 1876/2011). D O M afsagt den 10. april 2014 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Elisabeth Mejnertz og Gitte Kuhlwein (kst.)) i ankesag V.L. B 0913 13 D (advokat Paul Björn, Randers)

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge 46+47 2010. Så kan det godt blive december 0. årgang er klar!

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge 46+47 2010. Så kan det godt blive december 0. årgang er klar! Nyt fra 0. årgang Så kan det godt blive december 0. årgang er klar! Aktiviteter: I denne uge har flere børn været forbi 0.B. hvor man kunne være med til at synge, danse og lege en masse dejlige julesange.

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård Lysglimt Himmelev gl. Præstegård 4. Årgang nr. 27 juli / august. 2014 Lysglimt-redaktionen Anne-Lise Sørensen, frivillig i Oasen Rikke Søder, Aktivitetsleder Anni Hansen afd. B Avisen udkommer januar,

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie

Frørup Marts 2013. Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie Smørhullet Skolen Fredag 1 Forældrekaffe Lørdag 2 Søndag 3 Mandag 4 Der arbejdes med perler i værkstedet DH omsorgsdag Tirsdag 5 Der arbejdes med perler i værkstedet 3.F: skole-hjem-samtaler Onsdag 6 Der

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere