Undervisningen i kristendom klasse på Bjergmarkskolen

Transkript

1 Forord Undervisningen i kristendom klasse på Bjergmarkskolen Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er: Stk. 1. At eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. Udvalget har ønsket at konkretisere ministeriets vejledning, således at fagplanen kan være et redskab til årsplanlægning og evaluering og derved bidrage til at skabe overblik over stoffet. Konditioner for faget er blandt andet at det på alle årgange (undtagen 7.klassetrin) læses med 45. min ugentlig, med risiko/mulighed for mange lærerskift fra 1. til 9.klasse. En god ide er at have en fast opbygning af timerne. Ved udarbejdelsen af årsplanen er det vigtigt: at medtænke de lokale forhold at det flerkulturelle ses som en ressource, hvor kendskab til islam er nødvendig fra første færd at faget gør brug af lokalsamfundets muligheder (mennesker, arkitektur, billekunst og oldtidsminder) at faget bliver synligt i lokalområdet ved fx udsmykning og fælles arrangementer i kirker at faget tydeligt ses i klasens årsplan Faget har nogle særlige muligheder: det mundtlige element er bærende fra lærerfortælling til dialog med eleverne. det er vigtigt, at der skabes plads til elevernes undren, oplevelser og spørgsmål. bibelhistorien gir mulighed for, at perspektivere til aktuelle etiske og eksistentielle problemer.

2 Faget kan bidrage til: skolens fælles liv i klasse, årgang, blok mm.(fx morgensang, traditioner og fester ) alle projektopgaver med en kulturel, etisk og eksistentiel vinkel. tværfaglige forløb i hverdagen såvel som i F-uger fx sammen med dansk, historie, billedkunst og musik. Evaluering I 1993 vedtog det dengang siddende Folketing med baggrund i et bredt forlig en ny folkeskolelov. En folkeskolelov, der i 13. stk. 2 siger: Som et led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningen af den enkelte elev og for undervisningens planlægning. Der er fortsat uendeligt meget udviklingspotentiale i at finde egnede evalueringsredskaber. Evaluering selv-evaluering hvorfor skal vi det? Tom Tiller udtrykker det således: En grundig og professionelt udført selvvurdering giver os magt gennem at vi får ord på hændelser, begivenheder og situationer. Vi styrker det gode argument gennem en bevidst systematisk og langsigtet selvvurdering. Det gør os mere trygge og dristige i diskussioner med andre. Selvvurderingen øger vores professionalitet og styrker vores selvfølelse. Dialogen og de praktisk/ musiske aktiviteter giver både plads til den enkelte elevs tilegnelse af stoffet, fordybelse og er samtidig evaluering af trinmål. Formål for faget Kristendomskundskab Undervisningen i kristendom klasse på Bjergmarkskolen er udarbejdet af BI DB EI KL Bjergmarkskolen januar 2007

3 r i Faghæftet Livsfilosofi og etik klasse Forståelse for almenmenneskelige livsvilkår At forstå sig selv og hinanden Fødsel, familie, død Sundhed, sygdom Kende til følelserne: Smerte misundelse og jalousi bange/tryg glæde/sorg Undervisning og Etisk klassesamtale i forbindelse med Fødsel og død i børnenes familie. Lytte opmærksomt til det barn, som er berørt. Med udgangspunkt i hverdagshistorier og bibelske fortællinger samtale, dramatisere og tegne det nære liv, så børnenes følelser får udtryk. Skabende dramatik i kristendomskundskab Edith Aller 4 eks. Min søster er en engel, Anna Höglund og Ulf Stark Så blev farfar et spøgelse, Kim Fupz Aakesen Peter Mouritzen Lille Lars lyv og Kurt kasket At forholde sig til normer og værdier Desuden til: overensstemmelse/ konflikt løgn/sandhed Tilgivelse/hævn Mobning At være anderledes (Faglige begreber og religiøst sprog?) At kende til begrebet tro At undre sig Er tro et Menneskeligt grundvilkår? Forskel mellem at vide og at tro Stille spørgsmål til livet og naturen En samtale om hvad vi tror på og hvad der kan måles og vejes. Læse digte op og gå i naturen og undre sig. F. eks. finde 3 ting derude, som er fantastiske. 3

4 r i Faghæftet klasse Undervisning og Bibelske fortællinger Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Det gamle testamente Det ny testamente Lignelser Jesus liv Årets højtider og helligdage Kirkens indretning og udsmykning Religiøse symboler Salmer Gud som skaber Skabelsesberetningen Kain og Abel Abraham, Isak, Jacob Josef Moses Den barmhjertige samaritaner Den fortabte søn Fødsel, i templet som 12 årig, dåb, død, opstandelse, viser sig for disciplene (Peters mor Jaris datter (en som har en aftale med sin mor) Jul, påske, kr. himmelfart, pinse Kirkegårde, død Slangen, træet, korset, vandet, duen Bibelen, udvalgte fortællinger. Findes som klassesæt på skolen. Lærervejledninger til Træet, Vandet, og Rejsen Salmebogen Eksempler: Morgenstund har guld i mund I østen stiger solen op Nu titter til hinanden Til himlene rækker din miskundhed gud Giv mig gud en salmetunge Op al den ting som gud har gjort Nu falmer skoven Et barn er født i Betlehem Dejlig er jorden Tag udgangspunkt i salmebogen eller sangbogen Dansk sang Findes på skolen som klassesæt Respekt for det enkelte menneske. Hovedvægt på samtalen, fortællingen og ordet. 4

5 klasse Livsfilosofi og etik At være menneske Tro, religion, tvivl, livsglæde At fortælle, at lytte til fortælling, at samtale, at vurdere at dramatisere De bibelske fortællinger Fortællinger fra andre religioner At behøve noget at tro på Liv efter døden Retfærdighed Rig og fattig Sandt og falskt Det gode og det onde Hvordan er alting opstået, Big Bang. Hvorfor tror mennesker Hvad skal vi med religion? Tvivl. At tro er behæftet med usikkerhed og en grundlæggende pointe i demokratiet Cases, eksempler fra dagliglivet Gensplejsning, ulige fordeling af jordens resurser, dødskriterium Mennesket er et væsen som stiller spørgsmål til meningen med livet. Disse store spørgsmål er en del af undervisningen i kristendom. Normer, værdier og traditioner Fødsel og død Angst, glæde, lykke Fortvivlelse, sorg og medfølelse Familie og venner Tradition og fornyelse Fritid og arbejde, familie, frihed, rigdom, fred, uddannelse. Tilgivelse, forsoning, tro, håb og trøst. Forebyggelse, varsling og hjælp. Fordeling, forurening, fremtid, vand, mad og sundhed, forurening, landbrug, gødning Rydning af regnskove, dyrevelfærd (eks. dyretransport) Brug af avisartikler o.l. Peter Daas Herre gud dit dyre navn og ære Johannes åbenbaring Menneskerettighederne De 10 bud De fem søjler 5

6 klasse Mennesket og naturen Hvordan behandler vi jorden? Hvordan behandler vi dyrene? Naturkatastrofer: Menneskers forhold til naturen i det moderne samfund. Forskellige religioners/kulturers forhold til naturen. Mennesket og loven Menneskerettigheder og krænkelser Ønsker, håb, Evt. kreativt udtrykt Det gode liv Drømmen om det gode liv Hvad er det gode liv? Bibelske fortællinger Kende til udvalgte fortællinger I Gamle Testamente GT Jerusalems ødelæggelse, Samuel, Babylon, Daniel, Profeterne, Messiasforventningen, Kongerne, Saul, David, Samuel, Batseba, Samson, Daniel, Jonas, Jobs bog Bibelen er en lang fortløbende fortælling om menneskers liv med hinanden og Gud. Den begynder med skabelsen og fortsætter i mennesket i kraft af Helligånden. Ingen kan diktere hvordan bibelen skal forstås. David som kongen og frelseren af folket. Kende til udvalgte fortællinger i Ny Testamente Jesusfortælling, Repetition af Kernelignelser, Arbejderne i vingården Bjergprædiken, Apostlenes gerninger, Paulus historier, Historie og tydning går sammen. Gengiver gudsrigets komme gennem Jesu forkyndelse og hans helbredelser, samtidig med at evangelisterne tyder det som troen. Centrum er Guds betingelsesløse 6

7 klasse Peter, Simon menneskefisker Farisæere og skriftkloge Brevene fra menighederne. Sættes i kronologisk orden af Kirsten Bibelens forskellige genrer kærlighed til mennesket. Vi er blevet skabt og han har åbenbaret sig for os i Jesu Kristus. Ved inkarnation, d. v. s. træde frem som et menneske og dermed blive mennesket lig. Gud påtager sig en tjeners skikkelse og ofrer sig selv, hvilket er en betingelse for at gud kan genoprette det fællesskab med menneskene som han havde skabt dem til, men som de havde brudt ved syndefaldet. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng. Hvad er kristendom De 10 bud Dåb, konfirmation, bryllup og begravelse Bibelen er et bibliotek med mange genrer forskellige skrifter, Jesu betydning i kristendommen. Påske, Kristi Himmelfart, Pinse. Det dobbelte kærlighedsbudskab. Opgør med traditionen, Bibelen Tegneserien: Menneskesønnens Bibelen som et historisk værk, eller hellig bog. (Åbne religiøse malerier med billedsamtaler og religiøs afkodning,) Historiske forudsætninger Korstogene Europa, Luther, Protestanter. Overgangsritualers betydning i forskellige religioner. Luthers historie og pointer: ingen mellemmand mellem Gud og menne- 7

8 klasse ske, ingen skærsild, ingen afladsbreve, beholde latin men også modersmål. Reformationen betød meget for den katolske kirke. Helgener, hellige mennesker ofrer deres liv. Det katolske rige falder sammen med romerriget. Skilsmisse er ikke accepteret, pilgrimsrejser, løn og meditation, Frankrig, tørklæder, Steno, religion og spiritualitet, Desmond Tuto Den kristne fane Jehovas vidner og baptistkirken i Holbæk Kirken og dens udsmykning Kirkegård, Grundtvig, Politik og religion,, kende gudstjenesten, fadervor, trosbekendelsen, Symboler lys mørke, liv og død, jomfru Maria, kvinden og manden, bogen, sceptret, og kronen, fattig og rig Religiøs musik Slå op i salmebogen Salmebogen Gospel 8

9 klasse Livsfilosofi og etik Diskutere og forholde sig til forskellen mellem religiøst og naturvidenskabeligt sprog Adam & Eva, Intelligent design eller Big Bang, - forskellige svar på det samme spørgsmål. Verdens skabelse (1. Mos 1-2,4) Brorson: Op, al den ting Ole Jensen: Det skabte Uddrag af essay i bogen Udfordring til kristendom men, kristendommens udfordring. Uddrag af Tor Nørretranders: Verden vokser 1994 Forholde sig til forskellige menneskesyn Det syndige menneske og den frie vilje. Det onde. Adam og Eva (1.Mos 2,4-3,24) Kjeld Holm: Den gådefulde skyld Essay fra Erfaring og kristendom 1989 Den retskafne Job sættes på prøve (Job 1,1-2,7) Forholde sig til sammenhænge mellem forskellige normer, etikker og bagvedliggende værdier. Hvordan er vores moderne kultur præget af kristendommen? Jesus fristelser i ørkenen (Matt 4,1-11) Åbenbaringen på Sinaj. De 10 bud. (2. Mos 19,1-6; 20,1-17) 9

10 klasse FN s menneskerettigheder Kristendommens historie i Europa Vest-, og Østkirken Reformationen århundrede: Sekularisering, religions kritik. Diskutere og forholde sig til håndteringen af kulturmøder Give udtryk for og samtale om egen og andres livsforståelse Vurdere og udtrykke sig om forskellige syn på naturen. Vesten og Islam Hvordan behandler vi dyrene og jorden i det moderne landbrug? Genteknologi Uddrag af Naser Khaders Ære og skam Diskussion af aktuelle konflikter, - gerne med eksempler fra elevernes egen hverdag på skolen. Loven om rene og urene dyr. (3 Mos 11,1-8) Spørgsmålet om rent og urent (Mark 7,1-23) Bibelske fortællinger Udtrykke sig om bibelske fortællingers sammenhæng med værdier i dansk og europæisk kultur Biblen som drejebog for film, musik, kunst og litteratur. Udvalgte værker fra forskellige genrer Fortolke motiver og temaer, som de kommer til udtryk i kunst og kultur. 10

11 klasse Forholde sig til bibelske fortællinger i samtaler om tydning af tilværelsen. Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng. Have indsigt i og forholde sig til kirkelige synspunkter samt deres betydning for samfundet Drøfte folkekirkens organisation og betydning for samfundet Folkekirke eller statskirke? Danmarks riges grundlov 4, 6, 66, 68 og 71 Manifest om kirken af Margrete Auken, Erik A. Nielsen og Else Marie Bukdahl. Fra bogen Kirkens mund og mæle 1992 Salmebogen Forholde sig til sammenhænge mellem tid rum og betydning i forskellige ritualer Hvad er det der foregår i kirken? Nye salmer Kirkebesøg og gudstjeneste Tolke salmer og sange, bl.a. i relation til den historiske udvikling Forholde sig til andre kristne trossamfund Helbredelse og dommedag Den karismatiske kirke Jehovas vidner 11