Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Transkript

1 Hovedkonto 7. Renter og finansiering

2 Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og gæld samt kursgevinster og tab på de likvide aktiver og optagne lån. Tilskud og udligning omfatter generelle og særlige tilskud samt områdespecifikke udligningsordninger herunder refusion af købsmoms. Skatterne omfatter kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat, kommunal grundskyld, selskabsskat m.v. Det skal bemærkes, at indtægter angives med negativt fortegn, mens udgifter angives med positivt fortegn. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab. Kommunens passiver optages/konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne. At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter. At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) At placere kommunens aktiver på en sådan måde, at man får det størst mulige afkast heraf samtidig med, at man opnår den størst mulige sikkerhed imod tab. { Delmål: Der afholdes med passende hyppighed udbudsforretning af kommunens finansielle transaktioner for at sikre optimal placering af overskudslikviditet i et anerkendt pengeinstitut samt optimale lånevilkår. { Delmål: Overskudslikviditeten skal til enhver tid sikres en forrentning, der minimum svarer til Nationalbankens indskudsbevisrente. Status og målopfyldelse: Målsætningen blev opfyldt i 2012, hvor det samlede afkast blev på 4,2 pct. på kommunens obligationsbeholdning, hvilket er højere end niveauet for indskudsbevisrenten. For at sikre den bedst mulige forrentning af overskudslikviditeten, blev der i 2008 indgået nye aftaler omkring forvaltningen af kommunens likvide midler via porteføljemanagementaftaler. De seneste år har kommunen samlet set haft en god forrentning. Størrelsen på aftalerne bliver løbende tilpasset efter likviditetssituationen, seneste ultimo 2010 blev aftalerne reduceret til 929 mio. kr. Ultimo 2012 var beholdningen på 1027 mio. kr.

3 301 Kommunens passiver optages/konverteres med henblik på at minimere finansieringsudgifterne. { Delmål: Der vurderes løbende på kommunens låntagning og der er efter behov udbud af kommunens låntagning. Samtidig med, at der løbende sker en pleje af låneporteføljen. Status og målopfyldelse: I forbindelse med den løbende gennemgang af låneporteføljen i 2012 har der været anledning til omlægning af fire lån til en samlet værdi 131 mio. kr., omlægningerne er foretaget med henblik på at reducere de samlede renteudgifter. Lånene er alle omlagt til lavere fast rente end oprindeligt. At sikre en fornuftig udvikling i kommunens nettorenteindtægter/udgifter. { Delmål: Dette overordnede mål er ikke direkte operationaliseret i en konkret målsætning for nettorenterne. Status: Udviklingen i nettorenteindtægterne fremgår af nedenstående oversigt. Oversigten viser kommunens samlede renteindtægter både skatte finansierede og takstfinansierede (herunder også ældreboliger) Tekst Udviklingen i nettorenter i alt Målsætning om en fornuftig udvikling i nettorenteindtægterne er opfyldt i perioden 2008 til Det gode resultat i 2009 skyldes primært gode afkast på kommunens obligationsbeholdning, samt en engangsindtægt ved salget af KMD. De efterfølgende resultater siden 2010 skyldes øget låntagning og et generelt lavt renteniveau. Ses renterne derimod uden ældreboligerne er der en nettorenteindtægt på cirka 9 mio. kr. jævnfør nedenstående tabel opdelt på henholdsvis det skattefinansierede område ekskl. ældreboliger og ældreboliger. Skattefinansieret område Ældreboligområdet Nettorenter i alt Det skal bemærkes, at renteudgifterne vedrørende ældreboliger skal ses i sammenhæng med huslejeindtægter på konto 5 vedrørende ældreboliger. Det skattefinansierede områdes årsresultat påvirkes således ikke af renteudgifterne på ældreboligområdet. At sikre en optimal finansiering af de af byrådet vedtagne drifts og anlægsaktiviteter under hensyntagen til at opnå en optimal sammensætning af kommunens aktiver og passiver. Finansieringen sker dels via generelle tilskud og skatteindtægter på baggrund af de udskrivningsprocenter byrådet vedtager. Hertil kommer optagelse af byrådsvedtagne lån samt kasseforbrug/kassehenlæggelse. Disse er nærmere beskrevet under hovedkonto 8.

4 302 I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2012 blev det besluttet at holde en uændret skatteprocent på 24,4 %, og at dækningsafgiften vedrørende erhvervsejendomme bibeholdes på 5,75, samt at bibeholde grundskyldspromillen på 24,58. Status og målopfyldelse: Udviklingen i skatteprocenterne fremgår af nedenstående oversigt. Tekst Udskrivningsprocenten 24,4 24,4 24,4 24,4 24,4 Tekst Grundskyldspromillen 24,58 24,58 24,58 24,58 24,58 Dækningsafgift vedrørende offentlige ejendomme: Af grundværdier 12,29 12,29 12,29 12,29 12,29 Af forskelsværdier 8,75 8,75 8,75 8,75 8,75 Dækningsafgift vedrørende forretningsejendomme 5,75 5,75 5,75 5,75 5,75 3. Særlige indsatsområder Der er ikke defineret særlige indsatsområder vedrørende, udligning og skatter. 4. Supplerende nøgletal Der er ikke defineret supplerende nøgletal vedrørende, udligning og skatter.

5 Ressourcer 5.1 Resumé af regnskab sammenholdt med budget 7. Renter, tilskud, udligning og skatter m.v. Resumé af regnskab 2012 Regnskab Budget Afvigelse mellem budget og regnskab Tillægsbevillinger og omplaceringer Afvigelser i forhold til ajourført budget (1) (2) (3)=(1)(2) (4) (5)=(3)(4) kr. % 7.22 Renter af likvide aktiver , Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt , Renter af langfristede tilgodehavender , Renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder , Renter af kortfristet gæld til pengeinstitutter , Renter af kortfristet gæld til pengeinstitutter , Renter af kortfristet gæld i øvrigt , Renter af langfristet gæld , Kurstab og kursgevinster , Tilskud og udligning , Udligning af købsmoms , Skatter ,0 Nettoudgifter i alt ,2 Som det fremgår af resuméet, havde Aarhus Kommune nettoindtægter vedrørende renter, tilskud og på mio. kr. mod oprindeligt budgetterede nettoindtægter på mio. kr. Der er således under ét tale om nettomerindtægter på 26,5 mio. kr. i forhold til budgettet. I forhold til det ajourførte budget er der netto mindreindtægter på 27,1 mio. kr. 5.2 Redegørelse for ikkebevilgede afvigelser Baggrunden for afvigelser mellem ajourført budget og regnskab på hovedkonto 7 på 27,1 mio. kr. kan resumeres i følgende punkter: Der er nettomindreindtægter på 7,1 mio. kr. vedrørende Renter af likvide aktiver primært som følge af et lidt lavere afkast på obligationsbeholdningen end ventet ved forventet regnskab, samt et lavt renteniveau. Mindreindtægten skal endvidere ses i sammenhæng med afkastet på obligationsbeholdningen, herunder realiserede kurstab og kursgevinster, som for største delens vedkommende indirekte kan betragtes som renter af likvide aktiver, da de knytter sig til den løbende forvaltning af Aarhus Kommunes likvide aktiver. Betragtes Renter af likvide aktiver og kurstab og kursgevinster under et, er der derfor reelt tale om en mindreindtægt på 4,9 mio. kr. Der er nettommerindtægter vedrørende Renter af kortfristede tilgodehavender i øvrigt på 3,3 mio. kr. primært pga. rentegodtgørelse i forbindelse med opkrævning af regninger. Vedrørende Renter af langfristede tilgodehavender er der en merindtægt på 14,2 mio. kr. bl. a. vedrørende pantebreve i forbindelse med jordsalg, og andre langfristede udlån, samt renter vedrørende henstand med ejendomsskatter.

6 304 Nettomindreindtægter på 2 mio. kr. vedrørende renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomhederne, primært som følge af et lavt renteniveau. Der er nettomindreudgifter vedrørende Renter af kortfristede gæld i øvrigt på 0,7 mio. kr. primært vedrørende ejendomsskatter fradrag for forbedringer, statslig kompensation modtaget i Vedrørende Renter af langfristet gæld har der været nettomindreudgifter på 43,7 mio. kr., hvilket primært skyldes mindre renteudgifter på ældreboligområdet og en teknisk fejl i forbindelse med indberetning af budgetmæssige renteudgifter på det skattefinansierede område. Renteudgifterne på 120,8 mio. kr. vedrørende langfristet gæld kan endvidere opdeles på henholdsvis det skattefinansierede område, det takstfinansierede område og ældreboligområdet: Regnskab kr. Skattefinansierede område (heraf 7,5 mio. kr. i renteudgifter til lån vedr. jordkøb) Takstfinansierede område Ældreboligområdet Nettorenteudgifter i alt Vedrørende moms er der merudgifter på 25,4 mio. kr. som følge af forskydelser i afregningen af momsen mellem regnskabsårene og tilbagebetaling af moms vedrørende projekter finansieret af eksterne tilskud. På det kommunale skatteområde er der samlet set mindreindtægter på 2,4 mio. kr. i forhold til det ajourførte budget. Bag tallet ligger følgende afvigelser: På grundskyldsområdet har der været en mindreindtægt på 1,8 mio. kr. i forhold til forventet regnskab, hvor der blev givet tillægsbevilling til mindreindtægter på 38,9 mio. kr. (se forklaring under efterfølgende afsnit om redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger.) Det bemærkes desuden, at der til udbetalinger vedrørende klagesager på grundskyldområdet er tilknyttet renteudgifter på 4,5 mio. kr. i 2012, som er konteret under morarenter. De sidste 0,6 mio. kr. af afvigelsen på 2,4 mio. kr. vedrører dækningsafgift, og bag dette ligger bevægelser i forskellig retning. Således er der merindtægter på 3,3 mio. kr. fra dækningsafgift af erhvervsejendommes forskelsværdier (hvor der i forventet regnskab blev givet tillægsbevilling på mindreindtægter på 5,0 mio. kr.), mindreindtægter på 3,7 mio. kr. fra offentlige ejendommes forskelsværdier samt mindreindtægter på 0,3 mio. kr. fra offentlige og statslige ejendommes grundværdier. 5.3 Redegørelse for væsentlige tillægsbevillinger Der er samlet givet indtægtstillægsbevillinger til hovedkonto 7 på 0,6 mio. kr. som vedrører følgende forhold: Nettomerindtægter på i alt 19,9 mio. kr. i forbindelse med revurderingen af budgettet for renter af likvide aktiver. Nettomindreindtægter vedrørende renter af udlæg vedrørende forsyningsvirksomhederne på 13,4 mio. kr. i forbindelse med revurderingen af budgettet. Nettomindreudgifter vedrørende renter af langfristet gæld på 8,1 mio. kr. i forbindelse med revurderingen af budgettet for renter af langfristet gæld m.v. på det skattefinansierede område. Nettomerindtægterne vedrørende tilskud og udligning på 24,2 mio. kr. Af den samlede tillægsbevilling vedrører 3,7 mio. kr. midtvejsregulering af statstilskuddet og 27,9 midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet inklusiv et særligt tilskud.

7 305 Nettomindreindtægter på 23,0 mio. kr. i forbindelse med revurdering af budgettet vedrørende skatter. Nettobeløbet indeholdt en overførsel af et efterreguleringsbeløb på 14,8 mio. kr. fra kirkerne, som fejlagtigt var konteret under kommunen i 2011 den reelle nettomindreindtægt på det kommunale område var hermed 37,8 mio. kr. Størstedelen af denne afvigelse vedrører grundskyldsområdet, og heraf vil ca. 22,5 modsvares af en kompensation fra staten i 2013 vedrørende tilbagebetalinger for klager over fradrag for forbedringer. 5.4 Forskel mellem selvbudgettering og statsgaranti Byrådet valgte statsgaranteret skattegrundlag og dertil hørende generelle tilskud i budget 2012, og der vil derfor ikke være nogen efterregulering af indkomståret 2012 til afregning i Ved den såkaldte majafregning for indkomståret 2012, som finder sted i maj 2014, kan der foretages en endelig opgørelse af kommunens gevinst/tab ved valget af statsgaranti frem for selvbudgettering. På tidspunktet for aflæggelsen af regnskabet for 2012 er det muligt at foretage en foreløbig beregning af forskellen via KL`s skatte og tilskudsmodel. Den foreløbige beregning viser en forventet gevinst på 157,2 mio. kr. ved valget af statsgaranti frem for selvbudgettering i Tallet kan dog ændre sig blandt andet ved den endelige opgørelse af indkomståret 2011 og ved ændringer i den skønnede vækst i skattegrundlaget fra 2011 til 2012.