Skadesvurdering af vejbelægninger. vedligeholdelsesstrategi. Grundejerforeningen Fuglevangen, Dronningmølle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skadesvurdering af vejbelægninger. vedligeholdelsesstrategi. Grundejerforeningen Fuglevangen, Dronningmølle"

Transkript

1 Endelig rapport med data fra målinger på vejene Grundejerforeningen Fuglevangen, Dronningmølle Skadesvurdering af vejbelægninger og vedligeholdelsesstrategi - Endelig rapport, juni 2015 RAPPORT NR.: TI SAGSNR.:

2 Titel: Skadesvurdering af belægninger og vedligeholdelsesstrategi Grundejerforeningen Fuglevangen, Dronningmølle Udarbejdet for: Grundejerforeningen Fuglevangen, Dronningmølle v. Bent Guldborg Sneppevej Dronningmølle Udarbejdet af: Teknologisk Institut Gregersensvej Taastrup 30. juni 2015 Udarbejdet af: Ole Grann Andersson Godkendt af: Thomas Pilegaard Madsen

3 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Indledning og baggrund Den visuelle inspektion Baggrundsoplysninger Områdets geografiske placering og vejnet Belægningstyper, opbygning og alder: Konstaterede skader Skadesårsager og mekanismer Generelle betragtninger om belægningsskader De på Fuglevangens vejnet konstaterede skader Udbedringsforslag Revneforsegling med bitumenfugemasse Udlægning af en overfladebehandling Udlægning af nyt slidlag, 50 kg/m2 PA 6t Udlægning af nyt kombineret forstærknings- og slidlag Den ultimative løsning affræsning af den gamle asfalt og udlægning af helt nyt asfaltbærelag og slidlag Den helt billige løsning: Affræsning af asfalt og genudlægning af materialet som stabilt grus Opfølgende målinger Målepunkter Vandindholdsbestemmelse (Troxler isotopmåler) Lagtykkelsesbestemmelse med boroskop Supplerende lagtykkelsesbestemmelse med ultralydsmåler Lagtykkelseprofil med georadar Bæreevnemålinger med faldlod Konklusion på basis af vurderinger og målinger...24 Bilag 1: Kort over grundejerforeningens veje...29 Bilag 2: Matrikelkort Bilag 3: Oversigt, målepositioner Bilag 4. Rapport om bæreevnemålinger 3

4 1. Resumé Grundejerforeningen Fuglevangen i Dronningmølle har rekvireret Teknologisk Institut til at udføre en vurdering af behovet for og det nødvendige omfang af reparationer og belægningsudskiftninger. Teknologisk Institut har i februar 2015 gennemført en visuel tilstandsvurdering af de berørte belægninger på Fasanvej, Skovduevej og fordelingsvejen Fuglevangen, hvor særligt de to første veje af grundejerforeningen er udpeget som problematiske med hensyn til revnedannelser og belægningsnedbrydning. Ved den visuelle gennemgang primo 2015 kunne dog konstateres, at også Blåmejsevej har nedbrydningsrevner, om end knap så omfattende som for Fasanvej og Skovduevej. Teknologisk Institut har efterfølgende i maj 2015 ladet udføre bæreevnemålinger og lagtykkelsesbestemmelser i en række punkter på Fasanvej, Skovduevej og Gøgevej (reference), hvorefter belægningernes nuværende bæreevnemæssige restlevetid er beregnet. Desuden er det bæreevnemæssigt nødvendige forstærkningsbehov beregnet ud fra en let trafikmængde svarende til personbilstrafik samt maksimalt 1 lastbil per døgn. Bæreevnemålingerne viser visse steder en (teoretisk) bæreevnemæssig restlevetid på under 1 år (Fasanvej), mens Skovduevej med 2,4 år har den højeste beregnede restlevetid. Dette understreger, at der i høj grad er behov for at forstærke vejbelægningerne. Der kan umiddelbart tænkes to mulige løsninger for de to mest problematiske veje (Fasanvej og Skovduevej), som til sammen udgør ca m2 (alle priser ekskl. moms): 1. Udlægning af 5-6 cm forstærkningslag: Skønsmæssig omkostning ca. kr ,- inkl. afretning af kanter med kantgrus. Ulempe: Vejbelægningen hæves 5-6 cm, så alle indkørsler skal reguleres efterfølgende, ligesom parkering langs vejen trods kantgrus bliver lidt mere besværlig. 2. Total affræsning af al gammel asfalt (ca. 11 cm) og rekonstruktion ved udlægning af 8 cm nyt GAB-bærelag og 3 cm AB-slidlag. Det eksisterende grusbærelag har lavere bæreevne end ved en helt ny opbygning med ny stabiltgrus og bundsikring. Det skønnes dog, at det eksisterende grusbærelag vil kunne genanvendes og har en tilstrækkelig bæreevne og lagtykkelse, der jf. Vejdirektoratets dimensioneringsvejledning kan sikre imod opfrysningsskader fra råjorden. Det er derfor den umiddelbare vurdering, at grusbærelaget vil kunne bevares i forbindelse med en evt. rekonstruktion. Skønsmæssig omkostning til affræsning og helt ny asfalt ca. kr ,-. Hertil kommer afretning og komprimering af grusbærelaget efter affræsning af asfalt, tilslutningsfræsning for nyt slidlag etc, så den samlede udgift kommer op på ca. kr ,-. Ovennævnte løsningsforslag er baseret på at opnå en teoretisk bæreevnemæssig levetid på 20 år. 4

5 3. Som et noget mere kortsigtet alternativ kan overvejes en mere prisbillig løsning med f.eks. udførelse af en såkaldt 1½ OB (overfladebehandling med udsprøjtet bindemiddel og afstrøning med skærver i 2 lag. Denne løsning vil for Fasanvej og Skovduevej koste ca. kr ,-, men holdbarheden af denne løsning kan ikke fastlægges eksakt. Der bør i alle tilfælde budgetmæssigt tillægges ca. 10% til diverse uforudsete udgifter. Det skal bemærkes, at ved valg af løsning 1 er der fortsat en risiko for, at revnerne fra den gamle asfalt med tiden vil kunne vokse op igennem den nye asfalt. Derfor er løsning 2 den mest sikre, men også den dyreste, løsning. Vælges denne løsning, kan det på nuværende tidspunkt overvejes, om man skal lade den eksisterende belægning blive liggende endnu 1-2 år med begyndende accelererende nedbrydning, men fortsat funktionalitet, før hele asfaltbelægningen udskiftes i fuld dybde. Da det ved bæreevnemålingerne er konstateret, at der også er et forstærkningsbehov på Gøgevej, som ellers er anvendt som referencevejbelægning, bør grundejerforeningen overveje, at forstærke hele vejnettets belægninger over en kort årrække. Ved en generel forstærkning med 4 cm ny AB slidlagsbelægning på det resterende vejnet kan påregnes en udgift i størrelsesorden ca. kr ,- - eller alternativt ca ,- for en mere kortsigtet løsning med 1½ OB. I begge tilfælde plus en begrænset ekstraudgift til mindre forudgående reparationsarbejder af skadede delområder (f.eks. ved bump) på Fuglevangen, som er hårdest trafikbelastet. Endelig bør grundejerforeningen overveje at etablere grøfter, faskiner eller anden form for afvandingsforanstaltning på de områder, hvor der om vinteren observeres blankt vand på kørebanerne. Det er dog Teknologisk Instituts overbevisning, at en del af problemet med vandansamlinger vil kunne imødegås ved blot at foretage rabatafhøvling, så græskanterne højdemæssigt ikke vokser op over vejbelægningens ydersider. Da de nødvendige belægningsarbejder løber op i betragtelige summer kan grundejerforeningen overveje en alternativ udbudsform, en såkaldt funktionskontrakt, hvor en asfaltentreprenør over en årrække på typisk 15 år overtager alt ansvar for vedligeholdelse af vejbelægningerne, mod at få udbetalt et i kontrakten fastsat årligt beløb (som så af grundejerforeningen kan fordeles som vejbidrag til opkrævning gennem grundejerforeningsmedlemmernes kontingentbetaling). Det er Teknologisk Instituts vurdering, at denne fremgangsmåde kunne være økonomisk interessant, såfremt grundejerforeningen vælger at istandsætte hele vejnettet. De enkelte registreringer, målinger og løsningsforslag er detaljeret beskrevet i rapportens efterfølgende afsnit. Det skal for god ordens skyld bemærkes, at alle levetids- og prisangivelser er tilnærmede, skønnede værdier og at alle prisangivelser i rapporten er eksklusive moms. 5

6 2. Indledning og baggrund Grundejerforeningen Fuglevangen i Dronningmølle varetager vedligeholdelsen af vejene i sommerhusområdet, beliggende tæt ved Dronningmølle strand. Vejnettet består af en fordelingsvej, Fuglevangen, samt en række sideveje/stamveje, med blinde stikveje (se oversigtskort, bilag 1). Fuglevangen fungerer som adgangsvej til et lokalt rensningsanlæg og er derfor mere trafikbelastet end det øvrige vejnet, som kun trafikeres af sommerhusejere/-gæster og en renovationsbil. Grundejerforeningen har konstateret, at den senest udlagte asfaltbelægning, pulverasfaltslidlag udlagt i 2006, på en større andel af vejnettet lider af omfattende revner og nedbrydning. Teknologisk Institut er af Grundejerforeningen blevet bedt om at udarbejde en skadesvurdering og forslag til vedligeholdelsesstrategi for vejene. Den visuelle gennemgang og fotoregistrering af skader blev af Teknologisk Institut udført d. 1/ Lagtykkelses- og bæreevnemålinger m.v. er supplerende udført 21/

7 3. Den visuelle inspektion Vurderingen af belægningstilstanden er baseret på en visuel inspektion. Den visuelle inspektion tager udgangspunkt i de krav, der stilles til en belægning. Kravene kan opdeles i to kategorier; de funktionelle og de strukturelle egenskaber. De funktionelle egenskaber, eller overfladeegenskaber, kan eksempelvis være belægningens tæthed, jævnhed, afvandingsegenskaber og tekstur. Vægtningen af overfladeegenskaberne varierer alt efter vejens udformning og brug. Eksempelvis vil en villavejs tekstur i forhold til friktion være af mindre betydning da hastigheden er lav. Belægningens tæthed vil derimod altid være af stor betydning, da vand, der trænger ned i belægningen, medfører en accelereret nedbrydningsproces og dermed fører til markant reduceret levetid. De strukturelle egenskaber, eller holdbarhedsegenskaber, er de egenskaber der b.la. sikrer, at belægningen kan optage de kræfter trafikken påvirker den med, at den er så stabil, at der ikke opstår deformationer, og at den kan modstå klimapåvirkninger som frost/tø cyklusser og nedbør. Mangler i de strukturelle egenskaber er af vital betydning for belægningens levetid. Tilstandsvurderingen af vejbelægningen på Fuglevangens veje er baseret på en vurdering af de skader, der ses i belægningen, og som er opstået som en konsekvens af mangler i belægningens funktionelle og strukturelle egenskaber, som nærmere uddybet i de efterfølgende afsnit. Vurderingen er underbygget af omfattende fotoregistrering. 7

8 4. Baggrundsoplysninger 4.1. Områdets geografiske placering og vejnet Grundejerforeningens område er placeret i et kystnært og lavtliggende område, med meget højtliggende grundvand (bekræftes af foreningens hjemmeside), hvilket samtidigt er en udfordring for vejbelægningerne. Ved besigtigelsen i februar 2015 er der generelt konstateret blankt vand langs vejene, især langs stamvejen Fuglevangen. Vejnettet er topografisk placeret i et lavtliggende område, dog er området syd for fordelingsvejen Fuglevangen skrånende opad mod syd, hvilket betyder, at stamvejene Skovduevej og Fasanvej er noget skrånende, hvorimod stikvejene kun har meget begrænset længdefald. Områdets veje er i sin nuværende udformning konstrueret med følgende omtrentlige mål: Fordelingsvejen Fuglevangen er ca m lang, bredde 6 m, sv.t m2 Stamveje (Solsortevej, Skovduevej, Fasanvej, Drosselvej, Sneppevej, Gøgevej, Duevej og Blåmejsevej) med en samlet længde på ca m, bredde 5 m, sv.t. ca m2 Stikveje, blinde beboelsesveje som sideveje til stamvejene, samlet længde ca m, bredde 4 m, sv.t. ca m2. Hertil kommer Vænget som ligger på den anden side af Villingerødvej, ca. 120 m i 4 m bredde, altså ca. 500 m2, som oplyses at være i god stand. Samlet belægningsareal for Grf. Fuglevangen udgør små m Belægningstyper, opbygning og alder: Grf. Fuglevangen er jf. den kommunale deklaration udstykket i 1970, og det formodes derfor, at vejbelægningerne har omtrent samme alder, altså tæt ved 45 år, hvilket stemmer rimeligt overens med grundejerforeningens oplysninger om en alder på mere end 35 år. Den oprindelige vejkonstruktions belægningstyper og lagtykkelser er ikke kendt. I de efterfølgende år sidens vejens anlæggelse er der, jf. oplysninger fra grundejerforeningen, i et vist omfang foretaget sideudvidelser af vejene, men ikke egentlige vedligeholdelsestiltag af hverken vejbelægninger eller drænsystemer i området før I 2006 blev der foretaget en renovering af områdets brønde og drænledninger, som blev oprenset, ligesom der blev udlagt et nyt fulddækkende asfaltslidlag på vejene. Det anvendte slidlag er en såkaldt pulverasfalt (PA type 6t) med tilslag af knust grusgravsmateriale, udlagt af firmaet Colas Danmark a/s i en udlægningsmængde på 50 kg/m2, svarende til en lagtykkelse på ca. 2 cm. Denne belægningstype er et typisk valgt produkt for denne vejkategori. Slidlaget er baseret på et relativt blødt bindemiddel, som er velegnet til mindre/lavt trafikerede veje, hvor en vis smidighed prioriteres højere end stor trykstyrke. Det er oplyst, at der ikke blev foretaget nævneværdige reparationer af den eksisterende belægning inden udlægningen af det nye slidlag. 8

9 5. Konstaterede skader Der er i forbindelse med den visuelle tilstandsvurdering primo 2015 konstateret omfattende, alvorlige revnedannelser på væsentlige dele af vejnettet. Værst står det til for stik- og stamvejene på de sydvendte, skrånende arealer ved Skovduevej og Fasanvej. Foto 1: Stikvej på Fasanvej: Systematisk forekommende, alvorlige tværgående svindrevner i asfaltbelægningen. Desuden ses i mindre omfang skader i vejens yderside som følge af bæreevnesvigt. Foto 2: Stikvej på Fasanvej: Samme systematisk forekommende, alvorlige tværgående svindrevner i asfaltbelægningen og langsgående revne, som formodentlig er en gennemslagsrevne fra en tidligere udført sideudvidelse af vejbelægningen. Desuden ses i mindre omfang skader i vejens yderside som følge af bæreevnesvigt. 9

10 Foto 3: Stamvejen på Fasanvej: Samme systematisk forekommende, alvorlige tværgående svindrevner i asfaltbelægningen. Revnerne er her suppleret med langsgående revner, som sandsynligvis stammer fra en ældre sideudvidelse af vejens bredde. Foto 4: Stamvejen på Fasanvej: I modlys ses revnerne endnu tydeligere. De opståede svindrevner lader regnvand trække ned i belægningen, hvorefter der i frostvejr sker opfrysninger, så vejen bølger hen over revnerne. I vinterperioder med hyppige frost/tøskift nedbrydes belægningen hurtigt. 10

11 Foto 5: Stikvej på Skovduevej: Samme skadesmønster som på Fasanvej med gennemgående, tværgående revner. Foto 6: Stikvej på Skovduevej: Revnerne har udviklet sig til en bredde, så regnvand uhindret kan trænge igennem hele asfaltbelægningen, hvorved der opstår accelereret nedbrydning. Foto 7: Stikvej på Fasanvej. Belægningernes nedbrydning har nået et så alvorligt stade, at selvom der udføres revnefugning, vil denne kun have en holdbarhed på 2-3 år før der atter opstår frie revner 11

12 Foto 8: Også Blåmejsevej, både stam- og stikveje, er plaget af skader og nedbrydning dog tilsyneladende i mindre omfang end på Fasanvej og Skovduevej. Foto 9: Belægningen på fordelingsvejen Fuglevangen er i rimelig tilstand enkelte steder konstateres dog skader, som tydeligvis er forårsaget af tung trafik. Fuglevangen fungerer samtidigt som tilkørselsvej for det lokale rensningsanlæg og udsættes derfor for mere trafikpåvirkning end boligvejene i sommerhusområdet. Endvidere er der gennem Fuglevangen via Duevej i nord åben forbindelse for gennemkørende trafik til naboudstykningen. 12

13 6. Skadesårsager og mekanismer 6.1. Generelle betragtninger om belægningsskader Asfaltbelægningers levetid er afhængig af en lang række faktorer, hvorfor fastlæggelse af nedbrydningsmønstre og skadesårsager er en kompleks vurdering. Trafikpåvirkningen giver slitage og ved tung trafik er der risiko for sporkøring eller revnedannelser samt krakeleringer som følge af utilstrækkelig bæreevne. Bæreevneskader kan endvidere opstå, hvis belægningens underbygning ( vejkasse ) ikke holdes tør. Hvis der uhindret kan sive regnvand ned langs belægningens ydersider, er der risiko for, at dette vil kunne trække ind i vejbelægningens grusbærelag og derved skabe opblødning og manglende stabilitet. Vind og vejr (ælde) har også en væsentlig indflydelse på en asfaltbelægnings levetid. Dette gælder specielt for mindre trafikerede veje, hvor vejsliddet fra trafikken sjældent er den dominerende nedbrydningsårsag. Asfalt er et fleksibelt materiale, fremstillet af stenmateriale, filler (finstof, typisk kalk) og det smidige bindemiddel, bitumen, som limer belægningen sammen. Bitumen er, ligesom det f.eks. er tilfældet for smøreolie, et produkt, som udvindes ved raffinering af råolie (jordolie). Bitumen er blot væsentligt mere tyktflydende og derfor noget stivere i kold tilstand. Asfalt er, i modsætning til beton, ikke et stift materiale, men besidder fra det seje bindemiddel mere fleksible egenskaber, og revner derfor ikke på samme vis som beton. De bløde, smidige olier i bitumen forsvinder dog gradvist med tiden, som følge af iltning og solindfald. Bindemidlet hærder derfor op og bliver med tiden mere stift og sprødt. Til sidst bliver bindemidlet så stift, at asfalten ikke kan tåle almindelige årstidsmæssige temperaturvariationer og der opstår svindrevner i koldt vejr, hvor belægningen sammentrækkes. Dette ses karakteristisk som tværgående revner, som typisk starter i belægningens yderside og vokser ind mod vejens midte. En anden karakteristisk skadesform er langsgående revner, som typisk er et udtryk for at vejen på et tidspunkt er blevet sideudvidet i bredden. Trods omhyggelig udførelse, er det næsten umuligt at undgå, at der med tiden vil opstå gennemslagsrevner fra sideudvidelser, idet den oprindelige vejbelægnings opbygning sjældent er 100 % identisk med sideudvidelsens, hvorfor de to vejdele opfører sig forskelligt ved varieret temperatur og belastning (der opstår såkaldte differenssætninger). Ved at planlægge og gennemføre en systematisk vedligeholdelse af asfaltbelægninger, så der udlægges et nyt asfaltslidlag i en tidlig fase af observerede smårevner og nedbrydning, er det muligt at forlænge levetiden i rigtig mange år fremover. Det nye slidlag beskytter de underliggende gamle belægninger mod vind og vejr og yderligere hærdning begrænses kraftigt. Dette kræver for en mindre trafikeret vej, som Fuglevangens stamog stikveje, at belægningen fornyes med et interval på ikke over år. Overskrides dette, vil der opstå mere omfattende skader og asfaltens bindemiddel vil blive så sprødt, at der sker omfattende nedbrydning, så belægningen ikke længere er egnet som underlag for et nyt tyndt slidlag. Samtidigt vil mere omfattende revner give adgang for nedsivning af regnvand, som giver yderligere accelereret nedbrydning. Det er derfor essentielt 13

14 at vedligeholde sine veje på det rette tidspunkt. Billedligt svarer situationen til, hvordan det er vigtigt at trærammerne på husets vinduer vedligeholdes med træbeskyttelse allerede når de begynder at udtørre. Hvis man venter indtil der er råd i træværket, har en efterfølgende maling ingen reel langtidseffekt De på Fuglevangens vejnet konstaterede skader Vi kan på baggrund af ovenstående betragtninger fastslå årsagerne til de konstaterede belægningsskader på Grf. Fuglevangens veje. De oprindelige belægninger har ligget uden nogen vedligeholdelse i ca år inden det nye slidlag i 2006 blev påført og har derfor på de mest skadede strækninger nået et point-of-no-return. Det nye, men kun 2 cm tynde pulverasfaltslidlag fra 2006 har ikke kunne give tilstrækkelig sammenhængskraft til i længden at kunne holde sammen på den gamle, underliggende belægning, som jf. oplysninger allerede inden det nye slidlag udviste revner i stort omfang. Det er altid essentielt at beskytte en vejbelægning imod nedsivende regnvand. Da der først er opstået gennemgående revner i asfalten, har dette givet fri passage for nedsivende regnvand, som ud over opblødning af grusbærelaget har givet frostsprængninger i koldt vejr, så der er opstået en kraftigt accelererende nedbrydning. Frostvejspåvirkningerne ses som frosthævninger, der opleves som bølger/vaskebræt omkring revnerne. De mest nedbrudte dele af specielt Fasanvej og Skovduevej fremstår derfor med en asfaltbelægning, som med det grove revnemønster reelt er nedbrudt i løse plader og derfor ikke længere er egnet som underlag for et nyt slidlag. Endelig skal det bemærkes, at der, trods de i 2006 udførte tiltag for forbedring af drænsystemet, kan konstateres væsentlige problemer med højtstående grundvand og manglende mulighed for bortledning af overfladevand langs vejbelægningernes ydersider, hvor der ikke er etableret egentlige vejdræn eller grøfter for bortledning af regnvandet. Dette vil også medføre accelereret nedbrydning og risiko for frostskader. Skaderne er mest udbredte på Fasanvej og Skovduevej (såvel stam- som stikveje), men er også forekommende på den nordligt og lavere beliggende Blåmejsevej. Dette indikerer, at skaderne ikke direkte relaterer til bundforhold eller topografisk placering, men primært er relateret til den oprindelige asfaltbelægnings nedbrydningstilstand og ælde, som trods (formodentligt) samme asfalttyper kan variere på baggrund af mindre fremstillings- og udførelsesmæssige forskelle. 14

15 7. Udbedringsmuligheder I det konkrete tilfælde kan der opstilles en række udbedringsmuligheder, hvis egnethed, omkostning og holdbarhed varierer fra en prisbillig kortsigtet revneforsegling til en omkostningstung men sikker rekonstruktion med total udskiftning og helt nye asfaltlag. Nedenfor ses en række muligheder. Der er desuden angivet et skønnet prisniveau (alle priser er excl. moms) for de forskellige løsninger, som vil kunne variere ud fra et aktuelt valgt omfang. Det vejledende prisniveau er til sammenligning oplyst ved arbejder i størrelsesorden A) ca m2 hhv. B) ved ca m Revneforsegling med bitumenfugemasse En nærliggende prisbillig udbedringsmetode kunne være at fuge revnerne med bitumenfuge, så vandnedsivning undgås. Det fremgår dog af skadesregistreringen, at nedbrydningen af belægningerne er så kraftig, at de allerede udførte fugninger kun havde et par års effekt, før revnerne genopstod, så dette er ikke en langsigtet løsning. Prisniveau ca kr pr. løbende meter fuge. Bør af økonomiske årsager ikke anvendes på delstrækninger med meget stort revneomfang Udlægning af en overfladebehandling Overfladebehandling (OB) er betegnelsen for en prisbillig løsning, hvor der udsprøjtes et lag bitumenemulsion, som afsluttes med at udsprede et lag rå skærver ovenpå. Det skal bemærkes, at udførelse af OB vil give en del støvudvikling under arbejdets udførelse grundet udspredningen af løse sten. Belægningen kan også udføres som en såkaldt 1½ OB, hvor en grovere OB efterfølges af en mere finkornet, hvorved der opnås bedre holdbarhed. OB en lukker revnerne og sikrer (i en given periode) imod vandnedsivning, men kan ikke modstå bevægelser ved meget grove revner, som kræver fugning. Levetiden for en OB antages at være ca år, dog ikke i områder med grove revner. Prisniveau for en normal OB ca. A) 25 hhv. B) 20 kr pr. m2. Merpris for 1½ OB er ca. 5-6 kr/m Udlægning af nyt slidlag, 50 kg/m2 PA 6t Denne løsning svarer til den i 2006 anvendte. På de mest nedbrudte dele af vejnettet må det forventes, at effekten vil være mindre end 5 år, så denne fremgangsmåde er ikke optimal. Prisniveau skønnes til ca. A) 65 kr/m2 hhv. B) 60 kr/m Udlægning af nyt kombineret forstærknings- og slidlag Denne løsning omfatter udlægning af et tykkere asfaltlag i form af kg/m2 Combi-belægning (ca. 5-6 cm). (Endelig tykkelse justeres efter aktuelt forstærkningsbehov). Det tykkere lag giver en væsentlig længere holdbarhed før revnerne til sidst vil slå igennem i de mest revnede områder, måske 10 år eller mere, afh. af lagtykkelsen. Skønnet prisniveau ca. A) 90 hhv. B) 85 kr/m2. Vælges en særlig holdbar variant med klippegranitsten og elastisk modificeret bitumen, vil prisen ligge omkring 100 kr/m2. Ulempen ved denne løsning er dog at den 5-6 cm tykke belægning vil give en større belægningskant langs belægningens ydersider. Det vil derfor være nødvendigt at supplere med en kile i grus langs vejene for at få en jævn overgang, ligesom alle indkørsler med fast belægning skal reguleres. 15

16 7.5. Den ultimative løsning affræsning af den gamle asfalt og udlægning af helt nyt asfaltbærelag og slidlag Denne løsning omfatter en total affræsning af den gamle belægning samt udlægning af ca. 8 cm GAB asfaltbærelag, afsluttet med 3 cm nyt AB asfaltslidlag. Med denne løsning kan sikres en rigtig langtidsholdbar belægning, som formodes at kunne ligge i ca. 20 år før udlægning af et nyt slidlag er påkrævet. Prismæssigt ligger denne løsning skønsmæssigt på A) 15 hhv. B) 12 kr/m2 for affræsning, samt for asfaltbærelag A) 115 kr hhv B) 110 kr/m2 og for slidlag A) 60 kr hhv B) 55 kr/m2, altså i alt A) ca. 190 hhv. B) ca. 177 kr/m2. Forud for en total rekonstruktion er det vigtigt at sikre, at det underliggende grusbærelag er tilstrækkeligt, samt at vejens dræn/afvandingssystem fungerer tilfredsstillende. Der kan derfor opstå yderligere udgifter i denne forbindelse. Det angives dog i det efterfølgende afsnit om målinger, at grusbærelagets funktionalitet bør kunne antages at være tilstrækkelig til at kunne fungere som underlag for en ny asfaltbelægning Den helt billige løsning: Affræsning af asfalt og genudlægning af materialet som stabilt grus Ved denne løsning foretages affræsning af den gamle asfaltbelægning, men i stedet for at køre den væk, genudlægges den med en grader og efter vanding for at sikre bearbejdelighed afsluttes med tromling med egnet vejtromle. Dette arbejde vil dog også medføre en vis støvudvikling i området, og ved at konvertere asfaltbelægningen til en ubundet grusbelægning opstår også de fra traditionelle grusveje kendte behov for hyppige reparationer af slaghuller. Prisniveau ca. A) 60 kr hhv. B) 55 kr/m2. 16

17 8. Opfølgende målinger Der er jf. fremsendt og accepteret tilbud fra Teknologisk Institut efter aftale med grundejerforeningen iværksat en måleserie for en nærmere vurdering af den eksisterende belægnings vandindhold, lagtykkelser, bæreevne og beregning af nødvendigt forstærkningsbehov for de skadede vejafsnit, så det kan vurderes hvorvidt man bør vælge en total rekonstruktion eller en mindre drastisk løsning. Foto 10: Ved måletidspunktet i maj var belægningsoverfladen helt optørret, hvorfor revnerne ikke fremstod lige så dramatiske som ved besigtigelsen i februar. Man kan dog fortsat tydeligt se de omfattende blok-krakeleringers plademønster i vejbelægningen, som indikerer belægningsnedbrydning. Målingerne er gennemført i Dronningmølle den 21. maj 2015 og omfatter bestemmelse af følgende: Fugtindhold med Troxler isotopsonde, (udføres af Teknologisk Institut), Bestemmelse af lagtykkelse af belægningslag, o Herunder boroskopmålinger i hvert andet bæreevnemålepunkt (udført af Vejdirektoratet) 17

18 o o Ultralyds-lagtykkelsesbestemmelse i alle målepunkter (udført af Teknologisk Institut) Georadar profilmåling for vurdering af lagtykkelsesvariationer hen over vejens tværprofil (udført af Teknologisk Institut) Bæreevnemåling med faldlod, samt efterfølgende beregning af forstærkningsbehov. (udført af Vejdirektoratet) Resultatet af de enkelte bestemmelser fremgår af det efterfølgende, hvor også den anvendte målemetode er forklaret Målepunkter Der er efter aftale målt på Fasanvej og Skovduevej, som jf. tidligere beskrivelser anses for at være mest nedbrudte. Til sammenligning for målingerne er der efter aftale udført enkelte supplerende målinger på Gøgevej, som ligger i den lavtliggende nordlige del af området, idet Gøgevej af grundejerforeningen er udpeget som en fhv. OK strækning. Målepunkternes placering fremgår af bilag 3. Alle målinger er foretaget omtrent midt i vejprofilet Vandindholdsbestemmelse (Troxler isotopmåler) Foto 11: Vandindholdsbestemmelse med Troxler isotopmåler. Der er ved vand-/fugtindholdsbestemmelse anvendt Troxler isotopsonde, som ved hjælp af isotopstråling kan bestemme densitetsforskelle og fugtindhold. På måletidspunktet var belægningerne tørre og der kunne i ingen af de anvendte målepunkter bestemmes noget signifikant vandindhold i de øvre belægningslag. Dette stemmer overens med iagttagelserne fra boroskopmålingerne. 18

19 8.3. Lagtykkelsesbestemmelse med boroskop Foto 12: Lagtykkelsesbestemmelse med boroskop. Ved hvert andet punkt for bæreevnemåling er der udført lagtykkelsesbestemmelse ved opboring gennem belægningen med et 22 mm bor, efterfulgt af lagtykkelsesbestemmelse med et endoskop med belysning og dybdeindikator. Data fremgår af tabel 1. Målingerne anvendes bl.a. til at beregne det nødvendige forstærkningsbehov ud fra de foretagne bæreevnemålinger Supplerende lagtykkelsesbestemmelse med ultralydsmåler Foto 13: Ved lagtykkelsesmålingerne blev anvendt Teknologisk Instituts ultralydsmåler til lagtykkelsesbestemmelse (venstre billede). Udstyret udsender elektroniske ultralydsimpulser og kan bestemme lagtykkelse med god præcision ud fra tilbagestrålingen fra underlaget. Ved anvendelse af ultralydsmåler kan lagtykkelsen bestemmes non-destruktivt, uden at foretage opboring. Denne teknik er løbende anvendt til verifikation af asfaltlagtykkelser, bl.a. som supplement til boroskop i samtlige målepunkter. Resultatet af målingerne fremgår af efterfølgende tabel 1. 19

20 8.5. Lagtykkelseprofil med georadar Foto 14: Bestemmelse af lagtykkelsesvariationer med georadar. De tidligere anførte metoder til lagtykkelsesbestemmelse kan bestemme tykkelsen af belægningslagene med stor præcision, men bestemmer kun tykkelserne i et enkeltstående punkt ad gangen (sv.t. de punkter hvor der foretages bæreevnemåling). For at få et overblik over hele belægningsopbygningens eventuelle lagtykkelsesvariationer på tværs af vejen er der supplerende foretaget bestemmelse af lagtykkelsesprofiler med georadar. Et eksempel fremgår af nedenstående billede: Foto 15: Eksempel: Georadar tværprofilmåling på Skovduevej. Målested 1. Vejbelægningen ligger imellem de to lodrette røde linjer (arealet udenfor er græsrabatten). Der ses en let tiltagende asfalttykkelse på tværs af vejen (forskel på nogle enkelte centimeter) (stiplet orange linie). Der er ved georadar profilerne generelt fundet rimeligt ensartede belægningstykkelser i tværprofilerne, dog med undtagelse af målepunkterne 1, 11 og 12, hvor der synes at være lidt variation i lagtykkelserne på tværs af vejen. I et samlet hele skønnes dog, at de fundne lagtykkelsebestemmelser ved boroskop og ultralydsmålinger kan betragtes som repræsentative for belægningens lagtykkelser som helhed, hvorfor disse er anvendt ved beregning af vejbelægningernes nødvendige forstærkningsbehov. 20

21 Vej Mål nr. Husnr. (målepunkt ud for) Lagtykk. (ultralyd) Asfalt Lagtykk. Boroskop (mm) Asfalt Lagtykk. Boroskop (mm) Grus sand Ingen data sand*) Stamvej grus grus grus Lagtykk. Boroskop (mm) Sand Lagtykk. Sand+ grus i alt Boroskop, Bund Råjord Jord Ler Ler Jord Ler Skovduevej Fasanvej Gøgevej (reference) 12 Stamvej sand Stamvej nr grus *) fugtigt 31 cm under belægnings- overflade 425 Ler Ler Tabel 1: Lagtykkelsesbestemmelser og materialeforekomster på Skovduevej, Fasanvej og Gøgevej. Asfalttykkelsen er nogenlunde ensartet på ca. 10 cm totalt ( mm). Den samlede tykkelse af sand og grus varierer (bortset fra målepunkt 10) kun begrænset, men der synes ud fra den visuelle bedømmelse ved boroskop-analyserne at være noget variation i den anvendte grus/sandtype (materialebedømmelsen ved boroskopmålinger er dog behæftet med en vis usikkerhed). På Skovduevej synes det ubundne lag at bestå af sand (eller sandet grus), hvorimod der på Fasanvej er anvendt grovere og mere velegnet grus. Til gengæld er der på Fasanvejs stamvej anvendt sand, men grus på Skovduevejs og Gøgevejs stamveje, så bedømt ud fra boroskopmålingerne synes anvendelsen af de ubundne materialer (grus/sand) ikke at være helt systematisk. Der synes lagtykkelsesmæssigt ikke at være anvendt forskellig belægningsopbygning på stamveje og på stikveje. De fleste boroskopmålinger viser, at råjorden er ler, som forekommer ca. 50 cm under belægningsoverfladen. Dette betyder, at vejens opbygning (forudsat let trafik, klasse 1) lige netop burde være opbygget i en dybde, der sikrer imod frosthævninger fra underbunden, jf. Vejdirektoratets vejregel for dimensionering af vejbelægninger. 21

22 8.6. Bæreevnemålinger med faldlod Foto 18: Vejens bæreevne bestemmes ved hjælp af faldlodsmåling. Under traileren er placeret en arm med 7 geofoner som registrerer nedsynkningen når faldloddet slår på belægningen. Ud fra nedsynkningerne og de målte lagtykkelser kan materialestivheden og dermed bæreevnen beregnes. Dette anvendes til den efterfølgende beregning af vejens forstærkningsbehov Resultatet af bæreevnemålingerne fremgår af tabel 2, som angiver den karakteristiske restlevetid og forstærkningsbehov, hvis der skal opnås en bæreevnemæssig restlevetid på min. 10 hhv. 20 år: Vej (navn) Beregnet restlevetid (år) Forstærkningsbehov (mm) Antal års trafik 10 års trafik 20 års trafik Fasanvej 0, Skovduevej 2, Gøgevej (reference) 2, Ved ovennævnte beregninger er forudsat en trafikmængde svarende til lettere personbilstrafik og under 1 lastbil pr. døgn (trafikklasse T1). Ud fra bæreevnemålingerne synes forstærkningsbehovet størst på Fasanvej, som har en teoretisk beregnet restlevetid på under 1 år. Der er her behov for i størrelsesorden 5 hhv. godt 6 cm ny asfalt. På Skovduevej er restlevetiden ca. 2½ år og her kan man teoretisk nøjes med et lidt tyndere lag på ca. 3,5-5 cm afhængig af valgt dimensioneringsperiode (bæreevnemæssig holdbarhedsperiode) på 10 eller 20 år. Bemærk også, at den af grundejerforeningen udvalgte referencebelægning på Gøgevej ifølge bæreevnemålingerne har næsten identisk restlevetid og forstærkningsbehov som for Skovduevej, ligesom der på Gøgevej i praksis også visuelt ses et tydeligt revnemønster. Dette kan måske indikere, at kvarterets veje som helhed bør overvejes forstærket inden for en kortere horisont. 22

23 Det skal i forlængelse af ovenstående bemærkes, at når den eksisterende asfaltbelægning revnemæssigt er så nedbrudt, som det er tilfældet, vil der trods forstærkning være en vis sandsynlighed for at revnerne med tiden vokser op igennem den nye belægning, uanset forstærkningslaget men, jo tykkere forstærkningslag, desto længere tid vil der gå før revnerne vokser op igennem. På basis af ovennævnte målinger vurderes det hensigtsmæssigt at foretage en forstærkning med ca. 3 6 cm asfalt forstærkningslag på de tre mest problematiske veje Fasanvej, Skovduevej. Desuden bør der (i let reduceret omfang) påregnes tilsvarende forstærkningsbehov for Blåmejsevej (forstærkningsbehovet for sidstnævnte er dog ikke målt). Endvidere bør det af grundejerforeningen kraftigt overvejes at lade kvarterets øvrige veje (med samme alder og opbygning) forstærke i nær fremtid med f.eks. 4 cm ny asfalt, da skadesbilledet på Blåmejsevej såvel som bæreevnemålingerne på referencebelægningen på Gøgevej faktisk også udviser et tydeligt forstærkningsbehov. Som alternativ til forstærkningen kan det overvejes at udskifte hele asfaltbelægningen på Fuglevangen og Skovduevej. Ved affræsning af gammel asfalt og udlægning af ca. 110 mm ny asfalt vil der ud fra bæreevneberegninger kunne opnås en løsning med en anslået teoretisk bæreevnemæssig levetid på ca. 20 år. 23

24 9. Konklusion på basis af vurderinger og målinger Der er på grundejerforeningens asfaltbelægninger konstateret revner, hvorfor Teknologisk Institut er blevet anmodet om at gennemføre en tilstandsvurdering og fremsætte forslag til forskellige udbedringsmetoder med tilhørende oversigt over økonomiske konsekvenser Nødvendige vedligeholdsarbejder Teknologisk Institut har primo februar 2015 udført visuel tilstandsvurdering af belægningerne, efterfulgt at en række målinger i maj 2015, og har i denne omfang konstateret følgende: a. Afvanding: Ved besigtigelsen i februar konstateres mange steder vand på kørebanen som følge af manglende vandafledning fra vejene (ingen (ganske få) nedløbsbrønde i vejarealet og flere steder observeret blankt vand i vejsiden), hvilket forøger risikoen for nedbrydning. Det vurderes dog ikke, at den manglende afvanding er hovedårsagen til belægningens nedbrydning, da det udbredte revnemønster også forekommer på de ret skrånende stamveje på Fasanvej og Skovduevej, hvor vandet let løber bort. Grundejerforeningen bør dog have fokus på dette problem. Det kan overvejes at etablere (lave) grøfter langs vejene for at undgå at vand samler sig på kørebanens ydersider og derfra kan sive direkte ned i belægningen. Boroskop-målingerne viser dog forekomst af lerjord i flertallet af målepunkterne, hvilket reducerer effektiviteten og muligheden for hurtig nedsivning i meget regnfulde perioder. Omkostningen til eventuel etablering af grøfter ligger skønsmæssigt på ca. kr. 400,-/lbm. (excl. moms). Det skal under alle omstændigheder bemærkes, at græsrabatterne næsten konsekvent står højere end vejbelægningen, hvilket medvirker til vandansamlingerne på kørebanens yderside. Det kunne derfor overvejes at der indledningsvis udføres rabatafhøvling af græsrabatterne, så niveauet holdes under kørebanekanterne. Det anbefales, at grundejerforeningen i den næstkommende regnfulde periode observerer hvor og i hvilket omfang der står blankt vand på kørebanens ydersider, for derved at få et bedre overblik over problematikken. b. Belægninger: På de mest problematiske veje, Fasanvej og Skovduevej (og i et vist omfang også Blåmejsevej), konstateres omfattende nedbrydning og revner. Revnerne er dels opstået som svindrevner i den underliggende gamle asfaltbelægning, som følge af manglende eller meget sent udførte vedligeholdelsestiltag, og dels ses langsgående revner som formodentligt er en følge af differenssætninger fra sideudvidede veje. Belægningsløsning 1: De to stærkt revnede vejes (Fasanvej/Skovduevej) areal, ca m2, vil som minimum påkræve et kraftigt forstærkningslag på mm. Da den eksisterende asfaltbelægning er gennemrevnet, vil der dog fortsat være risiko for, at revnerne med tiden vokser op igennem den nye forstærkningsbelægning. Som asfaltmateriale kan anvendes asfaltbeton (AB) eller alternativt et mere prisbilligt kombilag ( bærelag med slidlagsegenskaber ), som dog typisk har en lidt kortere total levetid. I dette tilfælde bør det derfor overvejes at vælge en særligt holdbar version med stenmateriale af stærk klippegranit og med tilsætning af en elastisk polymer ( FLEX -typen), som for en begrænset merpris giver forøget revnemodstand og dermed ofte ca. 3-5 års ekstra levetid. 24

25 Vælges et forstærkningslag på mm på disse delstrækninger bør der skønsmæssigt regnes med en samlet pris i størrelsesorden ca. kr ,- (ekskl. moms). I denne forbindelse skal efterfølgende udlægges kantgrus langs vejsiden, for at udjævne den forhøjede vejbelægning, ligesom de enkelte grundejeres indkørsler skal niveaujusteres. Kantgrus koster typisk 8-10 kr/lbm. Med en samlet vejkantlængde (begge sider) på m vil der skulle påregnes en omtrentlig merudgift på kr ,- (ekskl. moms). Belægningsløsning 2: Alternativt kan overvejes en total rekonstruktion af asfaltbelægningerne på Skovduevej og Fasanvej, såfremt en mere sikker, langtidssikret løsning ønskes opnået. Måleserien bekræfter, at de underliggende grus/sand bærelag er udført i en dybde, som for den givne vejtrafikklasse skulle være sikret imod frostskader, selvom det anvendte grus/sands kvalitet bedømt ud fra de foretagne målinger synes at variere og ikke udviser samme bæreevne som en ny ideel konstruktion med stabiltgrus bærelag og bundsikringsgrus. En total rekonstruktion af de ca. 110 mm tykke asfaltlag vil kunne sikre en fornyet levetid på ca. 20 år, men vil jf. afsnit 6.5 medføre en udgift for de m2 på i alt ca ,- (excl. moms). Hertil skal tillægges udgiften til afretning og komprimering af grusoverfladen, tilslutningsfræsning af slidlaget m.v, så den samlede udgift lander på rundt regnet kr ,-. Vælges denne løsning, kan det derfor overvejes, om man skal lade den eksisterende belægning ligge endnu 1-2 år med forøget nedbrydning, men fortsat funktionalitet, før hele asfaltbelægningen udskiftes i fuld dybde. Belægningsløsning 3 (kortsigtet løsning): Andre, mere prisbilligere løsninger med kortere levetider er til orientering oplistet i rapportens afsnit 6, til grundejerforeningens sammenlignende vurdering. F.eks. vil en løsning med en såkaldt 1½ OB overfladebehandling (udsprøjtet bitumen og løse skærver) kun koste ca. 30 kr/m2 sv.t ,- for Fasanvej og Skovduevej. Denne løsning vil sikre imod vandnedsivning og vil dermed formodentligt kunne være en funktionel løsning over en årrække (afhængig af vintervejrets udvikling de kommende år). Revnerne vil dog i løbet at et vist tidsrum genopstå, hvorefter ny stillingtagen til fortsat vedligehold skal gennemføres. Under alle omstændigheder gælder, at valg af en af de angivne, mere prisbillige løsninger må formodes at få en noget kortere effekt end løsning 1 og især løsning 2, men vil til gengæld kunne spare store her-og-nu investeringer. Øvrige veje: For de øvrige veje, hvis belægninger af grundejerforeningen oplyses at være i bedre stand, bør der, alt afhængig af nuværende tilstandskarakter, med tiden følges op med nyt slidlag inden revneomfanget bliver så stort, at nedbrydningen ikke kan stoppes. Bemærk i denne forbindelse, at den visuelle inspektion af Blåmejsevej såvel som bæreevnemålingerne og den visuelle revneregistrering af belægningen på Gøgevej også indikerer behov for forstærkningslag her. Det må derfor antages, at det samlede vejnets tilstand (samme alder og opbygning) er af en sådan karakter, at der generelt bør foretages forstærkning med måske 4 cm ny asfalt. 25

26 For disse resterende m2 belægning vil udlægning af ca. 4 cm AB medføre en skønnet udgift i størrelsesorden ca. kr. 85,-/m2, sv.t. en samlet udgift på kr ,-,. Alternativt kan også her vælges en mere kortsigtet løsning med 1½ OB til en samlet udgift på ca. kr ,-. Generelt: Til alle belægningsløsninger bør der budgetmæssigt tillægges ca. 10% til uforudsete udgifter og diverse mindre tillægsarbejder Alternativ udbudsform er en mulighed for finansiering af arbejdet Det samlede reparationsomfang løber næsten uanset løsningsvalg op i et betragteligt beløb. Med mindre grundejerforeningen allerede råder over opsparede midler fra en tidligere etableret vejfond, vil det derfor kræve, at grundejerforeningen opkræver et større engangsbeløb per parcel, eller alternativt optager et banklån. Det er dog også en mulighed at få asfaltbelægningerne vedligeholdt gennem en langtidskontrakt en såkaldt funktionskontrakt. Her er der flere muligheder. Typisk laves med en asfaltentreprenør en vedligeholdelseskontrakt med en løbetid på f.eks. 15 år. Denne løsningsform er i dag relativt udbredt på det kommunale vejnet, hvor vedligeholdelsen af omkring 20 % af samtlige kommuneveje i dag er underlagt sådanne kontrakter. Entreprenøren modtager fra grundejerforeningen et fast årligt beløb, men får ansvaret for at passe og vedligeholde vejbelægningerne i hele perioden, så de altid overholder de i kontrakten angivne minimumskrav til belægningernes tilstand. Denne kontraktform er særligt velegnet til større vejnet med mere simple vejkonstruktioner, hvor der sjældent opgraves for forsyningsledninger eller foretages trafikomlægninger etc. hvilket formodes at passe fint for Grundejerforeningen Fuglevangen. Valg af funktionskontrakt kræver dog, at vedligehold af alle Fuglevangens belægninger indgår, for at sikre tilstrækkeligt volumen til at gøre det økonomisk interessant. Etablering af en funktionskontrakt kræver, at der involveres et rådgivende ingeniørfirma, til opstilling af de i perioden gældende funktionskrav og sikring af disses overholdelse i perioden. Læs evt. mere derom på de rådgivende ingeniørfirmaers hjemmesider. 26

27 10. Generelle råd om vedligeholdelse af vejbelægninger Det vigtigste er at huske, at planlægning af vedligehold sparer penge. Som ejer af en vej er det nemlig vigtigt at bevare den investerede vejkapital. Det gør du bedst ved at sørge for at vedligeholde vejbelægningen, så vejens levetid bevares. Det kan sammenlignes med trævinduer i en lejlighed. Hvis man ikke maler dem, er træet rådnet op i løbet af få år, men vinduerne kan holde i mange år, hvis de bliver vedligeholdt og malet med jævne mellemrum. Så hvis du lader din vej forfalde, bliver regningen meget større end hvis du passer den omhyggeligt. En tommelfinger regel siger, at det koster 2 3 gange så meget at rette op på noget forfaldent som at vedligeholde en vej i tide. Hvordan planlægges vedligeholdelse af vejen? Man bør gå vejen efter et par gange om året for at tjekke om f.eks. vinteren har forårsaget skader, som skal udbedres. Det kan være revner, slaghuller eller kanter, der er kørt i stykker. Få en professionel virksomhed til at se på og udbedre skaderne. Baggrunden er, at vejens øverste lag, slidlaget, fungerer som vejens regnfrakke, der beskytter de nedre og dyrebare bærelag. Kommer vand først ned i bærelaget, bliver nedbrydningen alvorlig og dyr at rette op på. Sagt på en anden måde: Veje kan ikke tåle vand derfor skal det holdes ude. Hvorfor vedligeholde asfaltbelægningerne? Det er vigtigt, at den opbyggede vejkapital i grundejerforeningen bevares. Vejkapitalen er de penge, som er bundet i asfaltbelægningerne. Det er ærgerligt og dyrt, hvis belægningerne skal fornyes efter bare halvdelen af den forventede levetid på grund af manglende vedligeholdelse. Hvor meget og hvor ofte vedligeholdelse er nødvendig, afhænger af hvor stor trafikbelastningen er. Nogle gode råd om vedligeholdelse Få asfaltbelægningernes og vejens tilstand vurderet i forbindelse med udbedring af småskader eller vurderet hvert 3-4 år af en professionel virksomhed. Få også lavet en vedligeholdelsesplan for at sikre længst mulig levetid for vejen ved tilstandsvurderingen. Dermed kan mange småskader repareres i tide, inden de udvikler sig til alvorlige skader. Foruden bevarelse af vejkapitalen og belægningernes levetid sikrer tilstandsvurderinger og vedligeholdelsesplaner, at trafiksikkerheden bevares i top, da også vejmarkeringer som striber og hajtænder samt hastighedsregulerende foranstaltninger som f.eks. vejbump kan vurderes. 4 gode råd om asfaltbelægninger Statisk belastning ( langtidstryk ): Asfalt er ikke specielt egnet til at modstå statiske belastninger altså langtidstryk af f.eks. tunge parkerede køretøjer. Sagen er, at asfalt er delvist fleksibelt og derfor optager blivende deformationer ved vedvarende tryk. Dette kan forårsage indtryksmærker i belægningen. Ved henstilling af tunge og/eller skarpe genstande skal trykfordelingen derfor udlignes ved placering af disse på strøer eller plader. 27

28 Kemikalier: Asfalt består af sten og bitumen, som er et (ikke giftigt) olieprodukt. Belægningen kan således opløses/beskadiges af andre olieprodukter og kemikalier. Al spild af olieprodukter og andre kemikalier skal derfor undgås. Er der sket spild, skal dette straks fjernes. Det sker bedst ved opsugning med sand, kattegrus eller savsmuld. Varmepåvirkning: På varme sommerdage kan asfalten blive over 50 grader varm. I den situation er belægningen særlig følsom over for vridskader ved skarpe drejninger og trykmærker fra parkerede køretøjer. Dette er specielt kritisk for nyudlagte belægninger, der stadig er helt sorte og godt kan være lidt klæbrige. Her anbefales det at strø belægningen med et tyndt lag kvartssand. Tid og slid: Slitage og påvirkning fra vind og vejr sætter med tiden sit præg på belægningen. Overfladen vil ændre karakter og den vil f.eks. få stentab, slaghuller og revner. De skader giver adgang for vand i belægningen og vil over tid nedbryde belægningen. Hold øje med belægningen og sørg for hurtig udbedring af opståede skader. Almindelig slitage kan ofte forsinkes med en let og billig forsegling af overfladen. Større reparationer af belægningen bør ske med materialer svarende til de oprindelige. Taastrup, den 30. juni 2015 Ole Grann Andersson Faglig leder, Civilingeniør Byggeri og Anlæg Teknologisk Institut 28

29 Bilag 1: Kort over grundejerforeningens veje Grundejerforeningens bedømmelser (kategori) er anført på kortet 29

30 Bilag 2: Matrikelkort, Grundejerforeningen Fuglevangen 30

31 Bilag 3: Oversigt over målepunkter for bæreevnemålinger 31

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Redegørelse for Bestyrelsens Forslag vedr. Indskud i Vejfonden

Redegørelse for Bestyrelsens Forslag vedr. Indskud i Vejfonden INDLEDNING...1 VEJUDVALGET...2 VEJENES TILSTAND...2 HVAD BØR MAN GØRE VED VEJENE...3 HVOR MEGET HASTER DET MED EN RENOVERING...3 PRISEN FOR EN VEJRENOVERING...4 FINANSIERING AF RENOVERINGEN...4 VEJFONDEN...5

Læs mere

Vejudvalget, GF SØMODS Timme Traberg-Andersen Rasmus Kristensen Peter Tychsen Med tak for stor bistand til Nils Budde SLIDE NR. 1 Hvorfor sidder vi her igen Vedligehold Hvorfor skal vi vedligeholde mere

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove

Grundejerforeningen Danas Park Husum. Tilstandsrapport for veje og fortove Ingholt Consult Rådgivende Ingeniørfirma ApS Christian X Alle 168 2800 Kongens Lyngby Tlf. 45880633 Fax 45880684 Grundejerforeningen Danas Park Husum Tilstandsrapport for veje og fortove Dato: 27.04.2012

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Lægning af betonfliser og -belægningssten

Lægning af betonfliser og -belægningssten Lægning af betonfliser og -belægningssten BELÆGNINGSGRUPPEN Lægning af fliser og belægningssten Belægninger med betonfliser eller -belægningssten kan holde i mange år, normalt 20-30 år. Dette er under

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

GRUNDEJERLAUGET HOLTE AVLSGÅRD Kikhanebakken og Ørnebakken, 2840 Holte www.holteavlsgaard.dk 22-03-2013

GRUNDEJERLAUGET HOLTE AVLSGÅRD Kikhanebakken og Ørnebakken, 2840 Holte www.holteavlsgaard.dk 22-03-2013 Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 2. April 2013 kl. 19.30 i Mariehøjcentret lokale 3. Skal de 41 år gamle fortove renoveres samtidig med at der bliver lagt nyt asfalt på kørebanerne? Kom og hør,

Læs mere

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning

Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning 7259 Oversigt over klagepunkter: 1. Revne i facade mellem oprindeligt hus og tilbygning Klagers påstand: Der er en revne i en lodret fuge mellem det oprindelige hus og tilbygningen. Revnen burde være omtalt

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.6 Vedligeholdelse og renovering af tagdækninger Et Icopal-tag er et godt og holdbart tag med lang levetid, men i løbet af årene nedbrydes tagdækningen ligesom alt andet, der udsættes direkte for vejrliget

Læs mere

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder

Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet. Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Effektiv kommunal kontraktstyring erfaringer og muligheder på vejområdet Erfaringer med vejkontrakter Jens Chr. Binder Udfordringer for mange kommuner i dag Problem med kvalitet af vejbelægninger og vejenes

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Byggepladsveje. Topbehandling. Belægning Ca. 100 mm asfaltbelægning

Byggepladsveje. Topbehandling. Belægning Ca. 100 mm asfaltbelægning Byggepladsveje ejopbygning T2 Belægning Ca. 100 mm asfaltbelægning Bærelag Min.150 mm stabilt grus agt byggepladsvej Topbehandling Af vinterkonsulent Topbehandling Bent + bærelag Kofoed min. 250 mm. Toppen

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

~ J~tzen. :i,1. Venlig hilse~47/ :;?;7'-~~~~~ =--- FINN JANTZEN - FASANVE;69-3120 DRONNINGMØLLE. I 3120 DroIU1ingmølle 10. juni 2007.

~ J~tzen. :i,1. Venlig hilse~47/ :;?;7'-~~~~~ =--- FINN JANTZEN - FASANVE;69-3120 DRONNINGMØLLE. I 3120 DroIU1ingmølle 10. juni 2007. c c""'""' FNN JANTZEN - FASANVE;69-3120 DRONNNGMØLLE :i1 cifl l Grundejerforeningen "Fuglevangen" v/hr. Ervin Cortsen 3120 DroU1ingmølle 10. juni 2007. \ Kære Ervin Cortsen! Desværre var jeg ikke i stand

Læs mere

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Side 1 af 5 BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Ellebuen 1 2950 Vedbæk Dato: 15-05-2015 Lb nr. H-15-02710-0150 Kommunenr./Ejendomsnr.: 230/10967 Matr. nr./ejerlav 9fa/TRØRØD BY, GL. HOLTE Botjek sags

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

HØJGÅRDSPARKEN BYGGEMODNINGSREDEGØRELSE

HØJGÅRDSPARKEN BYGGEMODNINGSREDEGØRELSE HØJGÅRDSPARKEN BYGGEMODNINGSREDEGØRELSE BYGGEMODNINGSREDEGØRELSE I. Forklaring til byggemodningsredegørelsen. II. Udstykningsområdets beliggenhed og omfang. III. Vejanlæg inkl. belysning. IV. Beplantningsanlæg.

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej

Søndermarken 8 mfl., 6670 Holsted. Kendelse om drift og vedligehold af privat fællesvej TEKNIK & MILJØ Vej & park Dato: 30-12-2014 Sagsnr.: 13/45122 Kontaktperson: Carsten Wagner Sørensen Dir. tlf.: 7996 6212 Fax: 7539 3444 E-mail: cws@vejen.dk EAN-nr.: 5798005410157 Kendelse Søndermarken

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

26 grundejere var repræsenteret på generalforsamlingen, og der var fuldmagt fra 4 grundejere, dvs. i alt 30 grundejere ud af 65 repræsenteret.

26 grundejere var repræsenteret på generalforsamlingen, og der var fuldmagt fra 4 grundejere, dvs. i alt 30 grundejere ud af 65 repræsenteret. Grundejerforeningen Grundejerforeningen Tisvildelund Referat fra ekstraordinærordinær generalforsamling Tirsdag, den 14. september 2010 KL. 19:00 på Sankt Helene, Bygmarken 30, Tisvildeleje Formanden Jens

Læs mere

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015 fermacell Drift og vedligehold Juni 2015 222 Information IHA, Aarhus, Danmark Bygherre Arkitekt Entreprenør Ingeniør Underentreprenører Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S Arkitektfirmaet C. F. Møller

Læs mere

TÆT TAG DERBIGUM. Membraner til anlægsarbejder

TÆT TAG DERBIGUM. Membraner til anlægsarbejder TÆT TAG DERBIGUM Membraner til anlægsarbejder Derbigum membraner slutter tæt og er lette at arbejde med Der skal stilles store krav til en god vandisolering. Den skal kunne tåle bevægelser i konstruktionen.

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 Besigtigelsesdato: Den 05.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

VÆRKTØJER TIL RENOVERINGSPLANLÆGNING

VÆRKTØJER TIL RENOVERINGSPLANLÆGNING VÆRKTØJER TIL RENOVERINGSPLANLÆGNING TEMADAGE OM PRÆISOLEREDE FJERNVARMERØR, INDLÆG VED KLAUS FAFNER KARL ERIK HANSEN RAMBØLL ENERGI GENERELT OM PROJEKTET Projektet er støttet af Dansk Fjernvarmes F&U-konto.

Læs mere

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501

Tilstandsrapport. Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapport Willemoesgade 32-36 DOMINIA AS RÅDGIVENDE INGENIØRER STUDIESTRÆDE 38 1455 KØBENHAVN K TLF. 33 434 500 FAX 33 434 501 Tilstandsrapporten omhandler bebyggelsen Willemoesgade 32-36, matr.

Læs mere

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Side 1 af 5 BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Lundemarken 38 4400 Kalundborg Dato: 23.01.2014 Lb nr. H-14-01989-0015 Kommunenr./Ejendomsnr.: 326-22841 Matr. nr./ejerlav 1 DO Ladegården, Kalundborg

Læs mere

BELÆGNINGSFRAKTIONEN DANSK BETON INDUSTRIFORENING. Betontrapper

BELÆGNINGSFRAKTIONEN DANSK BETON INDUSTRIFORENING. Betontrapper BELÆGNINGSFRAKTIONEN DANSK BETON INDUSTRIFORENING Betontrapper Der udføres trapper overalt, både på offentlige og private arealer. Ved brug af betontrapper er mulighederne for at variere former, farver

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE TILSTANDSRAPPORTER DRIFT 12. DECEMBER 2011

NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE TILSTANDSRAPPORTER DRIFT 12. DECEMBER 2011 NEDKLASSIFICERING AF OFFENTLIGE VEJE TIL PRIVATE FÆLLESVEJE DRIFT 12. DECEMBER 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 3 1.1 PROCEDURE FOR NEDKLASSIFICERING 3 2 4 2.1 BELÆGNING 5 2.1.1 Bituminøse belægninger

Læs mere

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har

Læs mere

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden

NCC Profilbeton. Kantsten på forkant med tiden NCC Profilbeton Kantsten på forkant med tiden 2 Mobil støbning af kantsten NCC Profilbeton er den nye løsning, der afløser traditionelle kantsten. NCC Profilbeton er kantsten, der lægges, armeres og støbes

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

2 Asfaltbelægninger 2.459.200. 3 Grusbelægninger 140.000. 4 Sten- og flisearealer 3.800.000. 5 Rabatter 1.900.000. 6 Vejafvanding 2.700.

2 Asfaltbelægninger 2.459.200. 3 Grusbelægninger 140.000. 4 Sten- og flisearealer 3.800.000. 5 Rabatter 1.900.000. 6 Vejafvanding 2.700. side 1 Faaborg - Midtfyn Kommune Park- og vejdrift mv. Drift og vedligeholdelse af veje Prisliste Samlet pris 2 Asfaltbelægninger 2.459.200 3 Grusbelægninger 140.000 4 Sten- og flisearealer 3.800.000 5

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget Dato 27. juni 2014 Dokument 13/18431-27 Side 1/7 Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget I e-mail og brev af henholdsvis 18. og 11. september 2013 har du på vegne af samtlige grundejere

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Reno Djurs I/S Feldballe Genbrugsstation Anlægsoverslag for etablering

Reno Djurs I/S Feldballe Genbrugsstation Anlægsoverslag for etablering Samleside Reno Djurs I/S for etablering September 2012/NWB er er fremskrevet til 2. kvartal 2012 Tilbudsarbejder. 12.625.508 Supplerende enhedspriser. 66.650 Projektering og tilsyn. 499.350 Samlet anlægsoverslag,

Læs mere

Vedligeholdelsesplan (1. Udkast)

Vedligeholdelsesplan (1. Udkast) EJERFORENINGEN VALBYGÅRDSVEJ 76, A & B FORMAND LARS SONNE KRISTIANSEN, VALBYGÅRDSVEJ 76 A, 3.TV., 2500 VALBY - TLF. 36 30 35 03 6. marts 2006 Vedligeholdelsesplan (1. Udkast) Indhold Indledning... 2 1.

Læs mere

Forslag om renoveringsarbejder mv. hos Gårdlauget Sydkarreen

Forslag om renoveringsarbejder mv. hos Gårdlauget Sydkarreen Forslag om renoveringsarbejder mv. hos Gårdlauget Sydkarreen Generelt om forslag: Gårdanlægget Sydkarreen er etableret ved gårdsaneringsprojekt, afsluttet i 1983. Gårdlauget er selvadministrerende og driver

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion

Indholdsfortegnelse. Guldborgbroen. Guldborgsund Kommune. aafhjælpning af træk i kabler i klappille. 1 Introduktion Guldborgsund Kommune Guldborgbroen aafhjælpning af træk i kabler i klappille COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

Grundejerforeningen 1DO Båstrup c/o Dannevang 455, 3480 Fredensborg, bestyrelsen1do@gmail.com

Grundejerforeningen 1DO Båstrup c/o Dannevang 455, 3480 Fredensborg, bestyrelsen1do@gmail.com Formandens beretning 203/ (Oktober 20) FORMANDENS BERETNING 203/ BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING DET FORLØBNE ÅR BEBOERSAGER EJERLAUGET GRØNNE OMRÅDER ARBEJDSDAGE VEJE KLOAKKER TAGENE I RÆKKEHUSENE ØKONOMI

Læs mere

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger.

Retablering af berørte arealer, med græssåning samt retablering af evt. flisebelægninger. 03. Fagbeskrivelser Byggeprojekt: Etablering af dræn på græsplæne, flisebelægninger, faldsand på legepladser ved Tønder Grundskole Brolægger entreprisen: Arbejder: 1. Dræn ved ny tilbygning i græs plæne

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 5 // Overdragelse af aktivet

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 5 // Overdragelse af aktivet Bilag 5 // Overdragelse af aktivet Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning 2 2 Aktivets tilstand ved ophør 2 3 Løbende tilstandsvurdering 2 4 Gennemgang af Aktivet 3 5 Levetid 4 1 Indledning Nærværende dokument

Læs mere

Installation Regn- og

Installation Regn- og Installation Regn- og Installation af Uponor kloakrørssystem PVC skal udføres i henhold til nedenstående Uponor-vejledning. 1. Ved afkortning af rør anvendes en fintandet sav eller en rørskærer. Røret

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Spørgsmål - 5 Ordregiver har modtaget følgende spørgsmål vedr. projektkonkurrencen Albertslund

Spørgsmål - 5 Ordregiver har modtaget følgende spørgsmål vedr. projektkonkurrencen Albertslund Spørgsmål og svar til Konkurrenceprogram for Albertslund Kanalområde by, vand, liv - 5 Spørgsmål - 5 Ordregiver har modtaget følgende spørgsmål vedr. projektkonkurrencen Albertslund kanalområde by, vand,

Læs mere

Landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand og investeringsbehov - vejledning til indsamling af data

Landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand og investeringsbehov - vejledning til indsamling af data Landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand og investeringsbehov - vejledning til indsamling af data Kolofon Titel: Udgiver: Landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand og investeringsbehov -

Læs mere

Dilatationsfuger En nødvendighed

Dilatationsfuger En nødvendighed Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Bent Ole Laursen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Kongensbrovej 8 8881 Thorsø Dato: 12-2-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 710-14738 Matr. nr./ejerlav 9e - idt, 8881 Thorsø EBS sagsnr. 49619

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

Montagevejledning for OP-DECK

Montagevejledning for OP-DECK Montagevejledning for OP-DECK Forberedelse før montering af OP-DECK sandwich paneler Generelt skal de nødvendige sikkerhedsmæssige foranstaltninger tages inden montagestart. (kantbeskyttelse, net osv.)

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Orienteringsmøde. Velkommen til Ejerforeningen Nordre Munkegårds orienteringsmøde 9. april 2014

Orienteringsmøde. Velkommen til Ejerforeningen Nordre Munkegårds orienteringsmøde 9. april 2014 Orienteringsmøde Velkommen til Ejerforeningen Nordre Munkegårds orienteringsmøde 9. april 2014 Orienteringsmøde Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Orientering om klimasikring, Lokal Afledning af Regnvand

Læs mere

Generalforsamlingen 2010. Grundejerforeningen Svenstruphøj

Generalforsamlingen 2010. Grundejerforeningen Svenstruphøj Generalforsamlingen 2010 Grundejerforeningen Svenstruphøj Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning om det forløbne år samt godkendelse heraf 3. Forelæggelse af revideret regnskab for 2009

Læs mere

Beslutningsdokument: Udskiftning af vinduer. Beslutningsgrundlag vedrørende investering i 200 nye lavenergivinduer i boligforeningen

Beslutningsdokument: Udskiftning af vinduer. Beslutningsgrundlag vedrørende investering i 200 nye lavenergivinduer i boligforeningen Beslutningsdokument: Udskiftning af vinduer Beslutningsgrundlag vedrørende investering i 2 nye lavenergivinduer i boligforeningen BF. Version 1. 5/6/214 Indholdsfortegnelse Baggrund for renoveringen...

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Fra asfalt til forvaltning. Udbedring af vinterskader. International jagt på 10 db støjreduktion. CVF - en vej og stidatabase med stort potentiale

Fra asfalt til forvaltning. Udbedring af vinterskader. International jagt på 10 db støjreduktion. CVF - en vej og stidatabase med stort potentiale Udbedring af vinterskader International jagt på 10 db støjreduktion Fra asfalt til forvaltning CVF - en vej og stidatabase med stort potentiale INDHOLD N0. 04 2010 KOLOFON ISSN 1903-7384 Nummer 4 2010

Læs mere

Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape. 29. april 2010

Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape. 29. april 2010 Orientering om kloakering af SANDET Præsentation af kloakeringsprojektet 2. etape 29. april 2010 # 1 Hvorfor kloakering af SANDET? Fordi: - Nedsivning ikke er mulig - Spildevandet forurener Arresø - Risiko

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Rekvirent: EF Engdalsvej 75-79A Engdalsvej 79, 2 th 8220 Brabrand Att.: Peter Pedersen Udført af bygningsingeniør Jørgen Nymark Klavsen

Læs mere

Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport.

Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport. 15. januar 2013 Ejendom 2 Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport. Boligen er opført i 1968 og er i 1 plan. Boligarealet

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen

Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen Notat af 3. marts 2011 vedr. renovering af ledninger i jord, Humlebyen Generelt om notat: Nedennævnte notat er fremkommet efter dialog og undersøgelser gennemført af bestyrelsen og ingeniørfirmaet Gaihede

Læs mere

Bilag 5.B Ophugning i belægning

Bilag 5.B Ophugning i belægning Bilag 5.B Ophugning i belægning 1. Placering af ophugninger Placeringen af ophugninger i belægningen fremgår af figur 1. En mere detaljeret beskrivelse af placeringen er også givet i forbindelse med rapporteringen

Læs mere

Grundejerforeningen Lundegårdsparken

Grundejerforeningen Lundegårdsparken Hermed fremsendes som aftalt materiale vedrørende licitation for vedligeholdelse af foreningens grønne områder m.v. Materialet indeholder: 1. Beskrivelse 2. Tilbudsblanket 1,2 og 3 3. Almindelige betingelser

Læs mere

Fem grunde mere til at købe Kährs

Fem grunde mere til at købe Kährs Fem grunde mere til at købe Kährs Der er mange gode grunde til at vælge et gulv fra Kährs. Naturlig skønhed og teknisk overlegenhed, for eksempel. Her er et par stykker mere. 1 2 3 4 5 Længste erfaring

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

Tillæg til tilstandsrapport

Tillæg til tilstandsrapport Tillæg til tilstandsrapport Adresse Dato Tilstandsrapport løbenr. Kommunenr./ Ejendomsnr. HE-konsulent Strynøvej 7, 4700 Næstved 18. maj 2015 H-15-02034-0160 370-020870 Benny Lillelund Som sælger eller

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Passiv Ventilation med Cupolex

Passiv Ventilation med Cupolex Passiv Ventilation med Cupolex Pernille Kjærsgaard, Orbicon Kresten B. Andersen, Orbicon Martin Stærmose, Region Sjælland Christian Fabricius, Region Sjælland Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Beliggenhed

Læs mere

Bæredygtig. asfalt. Genbrug. Genbrug. Genbrug

Bæredygtig. asfalt. Genbrug. Genbrug. Genbrug Bæredygtig asfalt Genbrug Genbrug Genbrug Tendenser i samfundet I det moderne samfund tilstræber man i høj grad at spare på naturressourcerne. Genbrug af materialer og produkter er noget, der prioriteres

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter Side 1 Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 Tilbudet skal indeholde.: o Stillads o Udfræsning af fuger (og bortskaffelse)

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Rekvirent: Nordic Construction Solution ApS Gæslingestien 1 2950 Vedbæk Danmark Att.: Brian Bjørnskov Udført af Civilingeniør Arash Ehtesham I samarbejde

Læs mere

REFERAT GRUNDEJERFORENINGEN FUGLEVANGEN s ORDINÆRE GENERAL- FORSAMLING PÅ HULERØD KRO LØRDAG; DEN 4 MAJ 2002 KL 10.00

REFERAT GRUNDEJERFORENINGEN FUGLEVANGEN s ORDINÆRE GENERAL- FORSAMLING PÅ HULERØD KRO LØRDAG; DEN 4 MAJ 2002 KL 10.00 GRUNDEJERFORENINGEN FUGLEVANGEN REFERAT GRUNDEJERFORENINGEN FUGLEVANGEN s ORDINÆRE GENERAL- FORSAMLING PÅ HULERØD KRO LØRDAG; DEN 4 MAJ 2002 KL 10.00 DAGSORDEN 1 Valg af dirigent 1a Godkendelse af sidste

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Termografirapport 17. december 2010 Max B. Mikkelsen

Termografirapport 17. december 2010 Max B. Mikkelsen Termografirapport 17. december 2010 B. Mikkelsen Inspektion og rapport udført af Morsø Tømrer- og Snedkerforretning A/S GuideIR. Page 1 of 11 Rapport udført af: B. Mikkelsen Fil Navn IR000316 Dato 12/9/2010

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER

GEOFYSISKE UNDERSØGELSER GEOFYSISKE UNDERSØGELSER OPMÅLINGER MED GEORADAR OG EM61 Ledninger Fundamenter Tanksøgning Sten og brokker Havne Geologi og råstoffer Vejopbygning Teknologi 10.00 15.00 20.00 25.00 30.00 Geofysiske undersøgelser

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Samlevejledning og brugsvejledning

Samlevejledning og brugsvejledning Vare nr. 956049 Samlevejledning og brugsvejledning til Silvan Aktivitetstårn Model B, TÜV-godkendt Læs denne vejledning grundigt igennem!! 1 Myndighedstegning Der skal søges om byggetilladelse, ved offentligt

Læs mere

Grundejerforeningen Lindegården. Referat af generalforsamling 2012 i Grundejerforeningen Lindegården

Grundejerforeningen Lindegården. Referat af generalforsamling 2012 i Grundejerforeningen Lindegården Referat af generalforsamling 2012 i Grundejerforeningen Lindegården Fremmøde: Der var fremmøde af 28 personer fra 26 husstande svarende til 30 stemmer, inkl. 3 fra bestyrelsen. Der blev ikke uddelt stemmesedler

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere