Simon Bendfeldt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk"

Transkript

1 Simon Bendfeldt Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt op uden først at sikre os, at den ikke er alt for varm. De fleste af os vil uden at tænke over det, tage en lille slurk først for at mærke temperaturen. Eller måske bruger vi temperaturen på kruset til at opfange om den er skoldhed. Det gør vi oftest helt uden at tænke over det. Det er ganske enkelt automatreaktioner hos os, som sikrer, at vi ikke brænder os. Hjernen har en evne til at indlejre automatreaktioner, så vi ikke behøver at tænke over alt, før vi gør det. Det er smart. For vores hjerne er udviklet til at udnytte de ressourcer, vi råder over, så godt som det overhovedet er muligt. Den menneskelige hjerne er nemlig udviklet i en tid, hvor ressourcer var stærkt begrænsede. Vi kunne ikke bare tage en sukkerholdig væske for at fylde depoterne op. Vi havde ikke mad i overflod. Og der var ikke noget, som hed barnets 1. sygedag eller weekender, når batterierne var flade. Vi skal forestille os, at vores hjerne i alt væsentlig er dannet i en tid, hvor den gennemsnitlige levealder oftest ikke oversteg 25 år. Hjernen udfører meget gerne så mange af vores handlinger automatisk uden brug af det ressourcesultne præfrontale område (placeret lige bag panden), der spiller en afgørende rolle i al bevidst interaktion med omverden. De ældre og dybereliggende dele af hjernen er områder, der udnytter ressourcerne, der er til rådighed, bedst. Det er her vores automatreaktioner har sæde. Ressourceudnyttelse er ikke den eneste funktion, som de dybereliggende og ubevidste dele af hjernen har langt fra. Studier af blandt andet Dr. Evian Gordon, der leder verdens største database med empirisk forskningsmateriale om hjernen og dens funktioner, peger på, at hjernen fungerer ud fra det overordnede princip, at den først og fremmest søger at minimere fare og dernæst at maksimere belønning. I den rækkefølge. En struktur i hjernen, der hedder amygdala, skanner og vurderer alt som sker omkring os for at se om det udgør en fare for os. Når denne struktur opfanger noget som udgør en trussel for os reel eller forestillet trækker den lynhurtigt ressourcer til sig. Og det såkaldte limbiske system, der populært sagt udgør vores emotionelle hjerne, optager de fleste ressourcer. Reagerer dette område på frygt, aktiverer det samtidig vores kamp og flugt mekanisme i krybdyrhjernen. Når det sker, er der ikke mange ressourcer tilbage til det præfrontale område og bevidste beslutninger. Det meste sker pr. automatik og uden for vores bevidste kontrol og rigtig hurtigt. Det er nemlig en af styrkerne ved vores hjerne den er super god til at holde os i live, og reagerer på alt som truer os med lynets hast. Udfordringen for de fleste af os i dag er blot, at det er meget sjældent, at vi er i reel fare, som vi oplevede det, da vi boede i huler og sloges med bjørne og tigere. Men det betyder ikke at amygdala er gået på permanent ferie. Tværtimod. Amygdala reagerer nemlig også på det, vi kan kalde psykiske trusler, og aktiverer de samme områder i hjernen, som hvis vi var i fysisk fare. Fysiske og psykiske trusler tolkes i vid udstrækning ens af hjernen. Simon Bendfeldt,

2 Tilbage til den varme kaffe. Her var automatreaktionen, at vi lige tager en lille slurk af kaffen for at mærke temperaturen inden vi kaster en stor slurk ned i svælget. Vores automatiske reaktion skal sikre os mod at vi brænder os. Den automatreaktion har afgjort reddet mig mange gange. Hjernen reagerer som nævnt ikke alene på fysisk fare. Tværtimod viser talrige studier af hjerneforskere, at vores hjerner er meget sensitive overfor sociale påvirkninger. Det ved vi jo egentlig godt alle sammen. Men nu kan forskerne fortælle os, hvad der sker, når vi f.eks. oplever at nogen taler ned til os, afviser os, sætter os ud af kontrol, behandler os uretfærdig og kaster os ud i uvished. Vi har allerede et sprogbrug, der indikerer, at der er en sammenhæng mellem psykisk fare og fysisk fare:»han gjorde mig ondt«eller»hun knuste mit hjerte«. Fysisk og psykisk smerte opfattes stort set ens, og der sker den samme aktivering af neurale netværk, når nogen vrager os, som når nogen får en lussing for de som har prøvet det. Faktisk er der noget som tyder på, at den psykiske smerte er langt mere alvorlig, da vi i langt længere tid kan genkalde os oplevelsen af f.eks. at blive fyret, blive forladt eller forbigået. Set ud fra et generelt synspunkt er psykisk smerte i den grad miskendt og vurderes ikke at have samme vægt som fysisk smerte. Når et forhold går i stykker, handler det måske»bare«om at komme op på hesten igen. Når en person sidder med et brækket ben, spørges der straks til om benet skal op, og det er helt ok, at tage en lang timeout for at genvinde styrke. Når vi udsættes for psykisk smerte vil det være hjernens naturlige reaktion at undgå lignende situationer fremover også selv om de blot tilnærmelsesvis ligner. Men fordi vi er blevet fyret kan vi bare ikke lade være med at søge et nyt arbejde og gerne hurtigt inden ledigheden bliver for lang. Vi har derfor brug for kognitive værktøjer til at styre vores automatiske handlinger og følelsesmæssige reaktioner. Hjerneforskningen leverer bud på, hvordan vi bedst regulerer vores reaktioner. Og peger på, at de to mest almindelige er decideret uegnede for optimering af vores mentale tilstand. Undersøgelser peger på, at de fleste undertrykker følelsesmæssige reaktioner, som deres mest udbredte måde at håndtere følelsesladede situationer på. Hjerneforskere kan imidlertid påvise, at dette ikke dæmper aktiviteten i amygdala og krybdyr hjernen tværtimod. Når vi undertrykker følelser viser hjerneskannere at aktiviteten forværres. Dvs. at til trods for at vi udadtil ser rolige ud, vil vores indre tilstand være kaos. En anden typisk måde at håndtere følelsesladede situationer på, er ved at give udtryk for følelsen. Men denne er ofte langt fra karrierefremmende på en arbejdsplads. Og når vi råber og skriger, smitter det i den grad af på resten af afdelingens evne til at få noget konstruktivt ud af dagen. Det handler om spejlneuroner men det er en helt anden historie. Hjerneforskningen peger på, at der er to metoder, der kan medvirke til at regulere følelsesladede situationer og bedre den mentale tilstand. Det hjælper positivt at sætte en etikette på sin følelsesmæssige tilstand. F.eks. kan forskere måle at aktiviteten i amygdala dæmpes ved, at vi f.eks. siger til os selv (og helst til andre), at "jeg bliver ked af det, når jeg bliver kritiseret på mit arbejde". Altså giver os selv en forklaring på, hvad der sker rent følelsesmæssigt. Vigtigt er det imidlertid, at vi ikke går videre ind i årsagerne til følelsen, da det vil forstærke den. Øver vi os, kan vi blive helt gode til at sætte etiketter på vores følelsesmæssige tilstand og derved være med at fastholde en mere positiv sindstilstand og præstationsevne. En anden god metode til regulering af stærkt følelsesladede situationer er kognitiv omstrukturering eller reframing, som det også kaldes. Det vil i al sin enkelthed sige at arbejde med at angribe situationen fra forskellige vinkler for at Simon Bendfeldt,

3 undersøge muligheden for at se den fra et mere støttende perspektiv, der aktiverer andre mere positive opfattelser. Der er mange mellemregninger her, og i hjernebaseret coaching arbejdes med en række af de metoder, der gør kognitiv omstrukturering mulig. Afslutningsvis. Så kan vi vinde meget ved at undersøge vores automatreaktion, da de styrer store dele af vores handlinger. Flere end vi typisk tror. En undersøgelse af vores automatreaktioner danner også grundlag for at vi kan begynde en egentlig bearbejdning af dem for at opnå en bedre mental tilstand, der sætter os i stand til at nå derhen, hvor vi gerne vil være. Simon Bendfeldt,

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering

Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Kunsten at finde hinanden - Løsningsfokuseret konflikthåndtering Af: Cand. psych., Mikkel Ejsing, Resonans A/S Introduktion Konflikter er en del af hverdagen på vores arbejdspladser og i vores privatliv.

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Der eksisterer kun et problem

Der eksisterer kun et problem Der eksisterer kun et problem Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Hvad motiverer dig? De færreste ved det gør du?

Hvad motiverer dig? De færreste ved det gør du? Når chefen også skal være mor og far. - De unge kan være besværlige men uundværlige! Møder himmel eller helvede? Fusionen skal vendes til succes! - Og hvordan gør man så lige det? Magasinet for Medarbejdernes

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Coach dig selv - og få hjernen med til en forandring

Coach dig selv - og få hjernen med til en forandring Kjeld Fredens & Anette Prehn (2012) Coach dig selv - og få hjernen med til en forandring den 21-01-2013 kl. 7:57 Søren Moldrup side 1 af 11 sider 1. Introduktion Kierkegaard skrev, at livet forstås baglæns,

Læs mere

Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg Fejltolkninger af kroppens normale reaktioner på fare autonome symptomer Indbildt og reel fare

Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg Fejltolkninger af kroppens normale reaktioner på fare autonome symptomer Indbildt og reel fare Angsten for at miste kontrol og blive sindssyg En kortfattet beskrivelse af angstens psykologi, fysiologi og behandling af overlæge i psykiatri Sebastian Swane Fejltolkninger af kroppens normale reaktioner

Læs mere

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol Voldssekretariatets konference: Hvad gør vi - hvad virker og hvad mangler? 4/ 5. maj 2000 af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater, medstifter

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Denne test af, hvordan din hest arbejder, tager ca. tre minutter og bør indgå i opvarmningen hver dag. Du må vide, nøjagtig hvad der

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er. Hvad er selvværd? Selvværd er tilfredshed med at være den, man er, og med det, man gør. Det er definitionen i Nudansk Ordbog, en definition, jeg synes er god. Helt grundlæggende handler det om din mening

Læs mere

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd Kom godt ud af det - om håndtering af problemskabende adfærd Af aut. psykolog Bo Hejlskov Jørgensen, PsykologCompagniet, pædagogisk vejleder Hanne Veje, StøtteCompagniet og autismekonsulent Hanne Stolt,

Læs mere

ROLLEN SOM FACILITATOR

ROLLEN SOM FACILITATOR ROLLEN SOM FACILITATOR Hvad er facilitering? Ordet facilitering kommer af latin facilis og betyder let at gøre. Formålet med facilitering er, at få arbejdsprocesser blandt grupper af fagpersoner til at

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed

Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed KAPITEL 5 MÆND OG KVINDER ER FORSKELLIGE OGSÅ SOM JOBJÆGERE Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed sammen, som par. Citat fra mand

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Konflikt- håndtering

Konflikt- håndtering Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors

Læs mere

INTRODUKTION Den Motiverende Samtale

INTRODUKTION Den Motiverende Samtale Ofte antager man i motivationsarbejdet, at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise personen om, hvad han/hun skal gøre, og at man skal levere det gode argument,

Læs mere

At finde balancen. - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde

At finde balancen. - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde At finde balancen - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde At finde balancen mellem at bevare selvstændigheden og at afgive kontrol det er en af de mange svære og energikrævende udfordringer,

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere