Formandens forord. Forhåbentlig kan de alle inspirere nye ildsjæle til at planlægge nye faciliteter, som kan akkumulere nye aktiviteter.

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2007

2 02 Formandens forord Nye faciliteter kan skabe nye aktiviteter. Dette er en vigtig grundsætning for Lokale- og Anlægsfondens arbejde, selv om den kan lyde som en næsten banal selvfølgelighed: Klatrerne har svært ved at træne, før de har en mur. Atletikudøverne kan ikke holde vinterstævner, før de har en hal, og amatørmusikerne får ikke spillet meget, hvis ikke de har et øvelokale. Men at indvielsen af nye faciliteter rent faktisk øger aktivitetsniveauet, og ikke bare flytter det fra en lokalitet til en anden, har indtil for kort tid siden kun været en påstand, der ikke var afprøvet. I 2007 har Fonden via sine løbende evalueringer af støttede projekter imidlertid fået syn for sagen. 12 procent af brugerne af multiaktivitetscenteret GLOBUS1 i Gellerup ved Århus dyrkede ikke idræt, før centeret blev åbnet. FORSIDE FOTO: PALLE PETER SKOV FOTOGRAFER SØREN MØLBAK PLH ARKITEKTER LISBETH HOLTEN, MARTIN FOLDGAST, RUNE JOHANSEN, STEFFEN STAMP, REKLAMEFOTOGRAFERNE, JONAS AHLSTRØM, PALLE PETER SKOV, MICHAEL SVENNINGSEN, PETER HONORÉ, SCANPIX/MASTERFILE ILLUSTRATIONER KOBRA ARKITEKTER A/S, CUBO ARKITEKTER REDAKTION JOHAN RASMUSSEN, TOM ERIK KAMPMAN GRAFISK TILRETTELÆGGELSE RIKKE SKOVGAARD, JANNIE JALLOH UDGIVER LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN TRYK SKABERTRANG ISSN Hver 8. idrætsudøver er med andre ord kommet i gang, fordi GLOBUS1 kom til. Skeptikere vil måske pege på, at der netop i Gellerup kan være særlige årsager til det høje tal på grund af Gellerupparkens særlige sammensætning af boligtyper og beboere. Men da vi i Fonden tidligere foretog en lignende undersøgelse af DGI-Huset i Århus midtby, var tallet næsten det samme. 11 procent af Husets brugere svarede, at de var begyndt med at dyrke idræt, da de nye faciliteter åbnede. Vi har i Fonden tiltro til, at gode faciliteter skaber ekstra megen og særlig god aktivitet. Derfor føler vi os også overbevist om, at de projekter, som vi i 2007 henholdsvis har støttet og været med til at indvie, vil skabe både glæde og liv over det ganske land. En del af disse projekter bliver præsenteret på de kommende sider i denne årsberetning. Selv om vi ikke har plads til at omtale alle byggerier, vi i det forgangne år har været involveret i, er vi stolte over og glade for hvert og et af de projekter, vi blev inviteret med i. Forhåbentlig kan de alle inspirere nye ildsjæle til at planlægge nye faciliteter, som kan akkumulere nye aktiviteter. HANS TOFT FORMAND

3 Indhold 03 Når gammelt møder nyt 04 BÆRENDE INDHOLD PROJEKTER Kridtet skriver danmarkshistorie Et sundt vandhus Rytmik i byrådssalen Klatrerne går i bassinet Landets største forsamlingshus Arkitektur i børnehøjde Et idrætscenter hele byen brænder for Idrætslegeplads året rundt Fremtidens spejderhytte Puljeprojekter Bestyrelsens beretning Udstillinger, udgivelser og konferencer Fonden i tal Bevillinger Rådgivningssager Regnskab Bestyrelsen Sekretariatet

4 04 BÆRENDE PROJEKTER Når gammelt møder nyt Nye aktiviteter i gamle omgivelser og gamle aktiviteter i nye omgivelser. Begge kombinationer er som regel udtryk for nytænkning, og det passer fint på to nye projekter, som Lokale- og Anlægsfonden har støttet. I Skive løber udøverne af en af verdens ældste idrætsgrene, atletikken, rundt i en helt ny type hal. I Københavns Nordvestkvarter kæmper kickboksere og hockeyspillere i Sjakkets gamle bygninger, hvor tagspærene kommer fra Christian d. X s gamle kongeremise i Hellerup, og resten af de bevarede dele stammer fra stedets trykfarvefabrik fra Begge steder sker det uden, at det på nogen måde føles bedaget. Tværtimod udstråler både idræt, bygninger og brugerfællesskaber i Vestjylland og København mod til at eksperimentere og nytænke kvadratmeter glæde i ét rum Da Skives veterantennisspillere og atletikungdom sammen med den danske atletikelite for første gang brugte Sparbank Vest Arena i december 2007, fik vi svar på nogle af de spørgsmål, der var blevet stillet tilbage i 2005: Hvordan bygger man på én gang kæmpestort, let og elegant samtidig med, at det skal være billigt og af god (arkitektonisk) kvalitet? Hvordan tilpasser man de bedste atletikudøveres stærkt specialiserede behov, mens man skaber en yderst multifunktionel hal? Trods meget besvær og økonomiske problemer er det nu lykkedes at skabe en hal, der bygger på idéen om på den mest enkle måde at lægge tag og fag om en række udendørs aktiviteter. De muligheder, det giver, appellerer til langt flere end atletik- og tennisfolket, som havde de primære behov i Skive. Sparbank Vest Arena har derfor også faciliteter til så forskellige ting som golfputting, klatring, beachvolley og petanque. Princippet om at lægge tag og sætte vægge om udendørsaktiviteterne forstærkes i Skive af synlige konstruktioner og især af store transparente partier, der sikrer god kontakt til udearealerne. Herved adskiller hallen sig i sit arkitektoniske princip fra de store uopvarmede og dagslyslukkede atletiktræningshaller, der kendes fra udlandet til en væsentlig højere anlægsudgift. Inde og ude Hallens ene langside åbner sig mod et stort sydvendt græsareal, og gavlen mod øst kobler sig på det eksisterende anlæg. Langs hele den lange facade er der lavet et rumforløb, der muliggør uformelt ophold, opvarmning, udstrækning og 8 SPARBANK VEST ARENA Pris kr Fondens støtte kr , lån kr Areal m 2 Bygherre Den selvejende institution Sparbank Arena Arkitekt CEBRA A/S Beliggenhed Skive Stadion, Skive

5 3 Sparbank Vest Arena er navnet på Danmarks største indendørs atletikhal. Hallen er opført som en såkaldt lethal en konstruktion, som på en gang er billig og samtidig har en høj kvalitet. 05 BÆRENDE PROJEKTER Atletikudøverne blander sig med mange andre motionister og idrætsudøvere i hallen. I baggrunden ses tennisspillerne, og derudover er der i hallen faciliteter til golfputting, klatring, beachvolley og petanque.

6 06 BÆRENDE PROJEKTER

7 07 I Danmark har mulighederne for at dyrke indendørs atletik været meget sparsomme, og det har været et problem om vinteren. Med hallen i Skive har atletikudøvere fået bedre træningsfaciliteter. selvorganiseret træning. Den lange facades sammenhæng med udearealerne giver muligheder for at søge udenfor og bruge dette areal i kombination med aktiviteterne i hallen. Det mest konkrete eksempel på mødet mellem nyt og gammelt er måske, når udøverne af den ældgamle sport, kuglestød, bruger sandbanen til petanque, der i dansk sammenhæng er en ung idræt. I alle tilfælde er det tilsyneladende lykkedes at løse den svære opgave at forene pris, kvalitet, størrelse og forskellige brugergrupper. Når byggeriet bliver evalueret om et års tid, får vi et mere præcist svar på det. Sjakket Selv om vejen fra idé til indvielse føltes lang i Skive, var den endnu længere for projektet Sjakket, som endelig blev indviet i november Her begyndte drømmen om at indrette et nyt sted i gamle omgivelser allerede i Dengang flyttede et socialpædagogisk tilbud for vanskeligt stillede unge mellem 13 og 18 år ind i en nedslidt, usund og utidssvarende fabriksbygning på Skaffervej i Københavns Nordvestkvarter. Projekt Sjakket har fra begyndelsen været et sted for unge fra indvandrer- og flygtningefamilier. Nogle er børn af psykisk syge, og andre har forældre med misbrugsproblemer. I dagtimerne fungerede den tidligere fabrik som et hjem for en gruppe unge med problemer. De unge gik i skole i ejendommen, fik mad, lommepenge og lærte om livets og samfundets spilleregler. Sjakkets filosofi var og er at fokusere på de positive sider hos de unge og skabe muligheder for, at de kan opleve succes, få opbygget venskaber og realisere deres drømme - bl.a. gennem idræt og musik. Nedslidt og gammel Selv om fabrikken var charmerende og bevaringsværdig - opført med en karakteristisk dobbeltbuet tagkonstruktion - var den også nedslidt, usund, fyldt med svamp, utidssvarende og krævede en renovering. Derfor kæmpede Sjakket i mange år for at få penge til en modernisering, men først da fire fonde fandt sammen i et utraditionelt samarbejde, hvor hver fond kom med sin ekspertise og sine muligheder for økonomisk støtte, skete der noget. Realdania, Lokale- og Anlægsfonden, 8 BÆRENDE PROJEKTER

8 3Fodbold er blevet en af de mest populære idrætsgrene i Sjakket også blandt pigerne. 09 BÆRENDE PROJEKTER

9 08 Det tidligere arkitektfirma PLOT A/S, der stod for ombygningen af Sjakket, har udnyttet taget på den gamle fabrik kreativt. BÆRENDE PROJEKTER Egmont-Fonden og Sygekassernes Helsefond fik det daværende arkitektfirma PLOT til at udarbejde en total forandring og forbedring af fabrikken. Målet med ombygningen var, at ejendommen skulle understøtte Sjakkets særlige rolle i bydelen: Et sted, der både er åbent for lokalområdet og samtidig en tryg oase for Sjakkets unge. Bygningen skulle også tydeligere signalere Sjakkets tilstedeværelse på en sådan måde, at det sker i harmoni med fabrikkens historie og karakteristiske bygningsmæssige udtryk. To bygninger Med moderniseringen deltes bygningen i to dele. Den ene del rummer nu Sjakkets dagligdag administration, skole, køkken, kampsportslokale samt et musikstudie i en specialindrettet container på taget af bygningen. Den anden del er indrettet som en fleksibel multihal, der kan benyttes både af Sjakket, lokale institutioner og kvarterets unge. Kickboksning, hockey og fodbold er foreløbig de store idrætter i Sjakket, men også basketball og dans er på vej. Her mødes nye og gamle idrætter i et byggeri, der opleves som både moderne og historisk. Projekt Sjakket har fra begyndelsen været et sted for unge fra indvandrer- og flygtningefamilier, men samtidigt er det åbent for alle i lokalområdet, der bl.a. kan træne karate og kickboksning. SJAKKET I KØBENHAVN Pris kr Fondens støtte kr Areal m 2 Bygherre Den selvejende institution Sjakkets Aktivitetscenter Arkitekt PLOT A/S Beliggenhed Skaffervej 4-6, København

10 10 BÆRENDE PROJEKTER Kridtet skriver danmarkshistorie To nye museer beskriver vidt forskellige kapitler af Danmarks historie. GeoCenter Møns Klint beskriver bl.a. de geologiske processer, som har skabt Danmark, mens koldkrigsmuseet Stevnsfortet giver et indblik i nationens forsvar under den kolde krig. Hvem husker ikke barndommens gåsehud og den kolde rislen ned ad ryggen, når skolelæreren satte kridtet til tavlen, og urenheder i kridtet pludselig afgav en lyd, som skar gennem marv og ben? Nu synger coccolitterne igen. De hundrede millioner år gamle kalkalger fra Danmarks undergrund orkestrerer to museer, som beskriver historien dér, hvor kridtet mest fascinerende tegner det danske landskab. Stevns og Møn præsenterer to historier en kort og en lang som nok kan få fornemmelsen af gåsehud tilbage: På Stevnsfortet historien om en periode, hvor forestillingen om atomkrig og udslettelse var et muligt scenarie for danskernes hverdag. På GeoCenter Møns Klint den lange historie om Danmarks fortid af tilblivelse og sære væsner, som kan aflæses i de blottede kridtlag. Oplev forsvaret af Danmark! Det nye koldkrigsmuseum Stevnsfortet går bogstaveligt i dybden og giver et indblik i en tid præget af truslen om udslettelse, hvis russerne eller amerikanerne pludselig skulle finde på at trykke på atomvåbenknappen. Under den kolde krig byggede det danske forsvar to moderne forter, som i dag er taget ud af brug, men stadig ligger som monumenter over den kolde krig. Det ene på Langeland, det andet på Stevns Klint, og de to skulle sammen med Søværnets skibe og minefelter kontrollere indsejlingen til Øresund og Storebælt. Stevnsfortet blev bygget på den meter høje klint af hård bryozokalk og flint. Det gav mulighed for at placere fortet atombombesikkert nede i selve klinten. Dermed er der lagt op til et stemningsmættet møde med en forpost i den kolde krig. Lokaliteten har alt, hvad man kan ønske sig af spændende, mørke rum, store rustne døre, der knirker, radarskærme og avanceret teknologi og et nærmest uendeligt gangforløb. Kemiske kampstoffer Fra nedgangsbunkeren, som er den eneste bygning i det underjordiske fort, som tegner sig i terrænet, bliver de besøgende ført 18 meter ned i jorden via en lang trappe og modtages i et lokale, der engang var det rum, hvor man blev renset for eventuelle rester af kemiske kampstoffer. Så er stemningen skabt! Kort efter befinder de besøgende sig i de uendeligt lange gange, som skærer sig gennem kalken. Hele tiden dukker nye rum op, som fortæller en hidtil gemt historie om datidens højteknologiske overvågning af fjenden og mandskabets overlevelsesmuligheder under helt usædvanlige forhold. 8 3 Stevnsfortet ved Stevns Klint består bl.a. af 1,6 km underjordiske gange. KOLDKRIGSMUSEUM STEVNSFORTET Pris kr Fondens støtte kr Areal Bl.a. 1,6 km gange Bygherre Østsjællands Museum, Støtteforeningen til koldkrigsmuseum Stevnsfortet og Stevns Kommune Arkitekt Kvorning design & kommunikation Beliggenhed Korsnæbsvej, Rødvig Stevns De besøgende på 4 koldkrigsmuseet Stevnsfortet kan få et indblik i, hvordan det danske forsvar arbejdede under den kolde krig.

11 11 GeoCenter Møns Klint er både et geologi- og naturcenter og fortæller historien om Danmarks tilblivelse. Samtidig kan de besøgende studere nogle af de skabninger, som gik rundt på jorden, lang tid før mennesket gik oprejst. BÆRENDE PROJEKTER

12 12 Selve udstillingen er delt op i to og repræsenterer både fortid og nutid og formidler både geologi, dyreliv og fauna. BÆRENDE PROJEKTER Men fortet rummer også en historie, der er ældre end menneskets. Kalkklippen af skeletterne fra de millimeterstore coccolitter kan normalt kun ses i et fladt snit i Stevns Klint, men i fortets forgrenede gange har man en enestående mulighed for at opleve bankerne indefra i tre dimensioner med alt, hvad de gemmer. Og så er der også en stærk nutidig sanseoplevelse i fugten, temperaturen og de algegrønne kridtgange med flagermus og en særlig edderkoppeart. Museumspolitikkens begreb hands on bliver her i påtrængende grad til body involved. Oplev Danmarks fødsel Kridtformationerne på Møns Klint længere sydpå vidner på dramatisk vis om Danmarks tilblivelse. Står man på Dronningestolen 130 meter over havet, står man samtidig på en del af Danmarks fundament. Det nyopførte GeoCenter Møns Klint er et geologi- og naturcenter, der fortæller om klintens tilblivelse og om de voldsomme geologiske processer, som har skabt Danmark. Det er historien om livet i kridthavet og de mange forsteninger, man kan finde på stranden. Det er historien om tertiærtidens voldsomme geologiske forandringer og om istidernes indflydelse på det danske landskab, hvor kronen på værket er gletsjernes opskydning af Dronningestolen. GeoCenter Møns Klint er tegnet af PLH Arkitekter, som har skabt en næsten afdæmpet kontrast til det dramatiske terræn. Hele udstillingsdelen er således gravet ind i en eksisterende bakke, så bygningen udefra fremstår mindre, end den er. Bygningens synlige dele udgøres af en svævende vingeformet overbygning med en facade beklædt med lærketræ, som indpasset i terrænets konturer giver plads til en højloftet hal med restaurant og terrasse på bakkens top. Det brede monumentale trappeforløb op til indgangspartiet fremstår i sin hvide beton som en pendant til klinten. Svævende lethed Bygningens facade mod parkeringspladsen smyger sig inden om to bøgetræer i en blød, konkav bue. Facadens øverste tre fjerdedele med de lodrette ubehandlede lærketræsstokke tilfører - kombineret med det sammenhængende vinduesbånd i nederste del bygningen en svævende lethed. Den dobbelthøje hal strækker sig i hele bygningens længde. Linjerne er klare, let svungne. Rummet har et attraktivt lys og fremstår trods den massive betonmur let og graciøst. Adgangsområdet til udstillingen danner kontrast til hallens lyse, lette rumlighed. Farverne her er mørke og loftshøjden lavere. Der er punktvise indkig til udstillingen. Restauranten er etableret i balkonforbindelse med hallen i hele bygningens længde, og fra restauranten er der udgang til den brede terrasse langs hele bygningens østlige facade. Facaden mod vandet er i glas. Fortid og nutid Selve udstillingen er en underjordisk verden etableret i to niveauer og repræsenterer henholdsvis fortid og nutid. Det sparsomme dagslys kiler sig ind gennem spalter i terrænet, og trods det underjordiske fornemmer man alle steder lyset og naturen. Udstillingen er struktureret omkring et centralt rum - Visdommens Sti - der i kronologisk orden fortæller historien om Danmarks geologiske udvikling. Visdommens Sti tager afsæt i tiden omkring Danmarks opståen, livet i kridthavet. Den bevæger sig op gennem istiden og slutter ved formidlingen af klintens nutidige flora og fauna. På den ene side af Visdommens Sti findes de rum, der kaldes Vinduerne. De indeholder dokumentation for udvalgte dele af udstillingens lineære geologiske fortælling. På modsatte side af Visdommens Sti som pendant til Vinduerne - findes de såkaldte Huler. I disse rum fortolkes de respektive geologiske perioder af udvalgte kunstnere og mediepersoner. 4 Museet er en oplevelse for både børn og voksne.

13 3GeoCenter Møns Klint er placeret ganske tæt på klinten, og dermed får de besøgende en dobbelt oplevelse. GEOCENTER MØNS KLINT Pris kr Fondens støtte kr Areal m 2 Bygherre Fonden GeoCenter Møns Klint Arkitekt PLH Arkitekter A/S Beliggenhed Stengårdsvej 8, Borre 13 BÆRENDE PROJEKTER Den nye museumsbygning består bl.a. af en svævende vingeformet overbygning med en facade beklædt med lærketræ. Bygningen er integreret i en bakke og ser derfor mindre ud, end den er. Ny politik om museer I Lokale- og Anlægsfondens strategi for hedder det: Fonden prioriterer inden for kulturområdet anlæg, der i særlig grad appellerer til brugernes egenaktivitet og støtter derfor primært mindre kultur- og musikhuse med øvelokaler, værksteder o.l. frem for museer og udstillingssteder. Denne ændring i forhold til Fondens hidtidige museumspolitik er en følge af, at Fonden fremover skal give en årlig bevilling på 10 mio. kr. til Elitefacilitetsudvalget, som er en del af den handlingsplan, kulturminister Brian Mikkelsen lavede i 2007 for at trække store idrætsbegivenheder til Danmark.

14 14 Et sundt vandhus BEVILGEDE PROJEKTER I Herning opføres et kombineret vand- og sundhedshus. Her kan gæsterne svømme, gå i wellness, dyrke fitness og anden motion samtidig med, at de kan få vejledning i ernæring og sundhed eller blive behandlet af en fysioterapeut. Da kommunalreformen blev en realitet i 2007, fik kommunerne samtidig ansvaret for forebyggelse af sundhed. Det er derfor oplagt at kombinere idrætsfaciliteter med sundhedshuse i kommunerne, og det er lige netop planen i Herning Kommune. I Herning midtby skal der opføres et m 2 stort vandog sundhedshus med en lang række faciliteter både inden for vandmotion og anden idræt og bevægelsesformer kombineret med aktiviteter i form af vejledning i ernæring, fysisk aktivitet og behandling af f.eks. fysioterapeuter. Lokale- og Anlægsfonden har efterhånden stor erfaring med at udvikle vandkulturhuse, som giver brugerne nye oplevelser med vandmotion. Således er Vandkulturhuset i DGI-byen i København og den prisbelønnede svømmehal Malik i Nuuk i Grønland udviklet i tæt samarbejde med Fonden, og det samme er det endnu ikke opførte vandkulturhus i Odense. Disse erfaringer smitter af på projektet i Herning. Børnebassiner Vand- og sundhedshuset vil blive en unik blanding af et vandkulturhus med en række bassiner lige fra lavvandede børnebassiner til et springbassin. Der vil være et svømmebassin på 800 m 2 med en ø i midten. Bassinet får form som en irregulær kvadrat med skrå og runde former, og her kan man svømme 85 meter rundt om øen. Derudover vil der være et 25 m 2 stort undervisningsbassin, et område på 10 x 16 meter til forskellige legeaktiviteter eller vandaerobic. Sundhedshuset vil også byde på en fitnessafdeling, et område til moderne træningskultur og bløde bevægelsesformer. I bunden af huset bliver etableret en unik aktivitetssal, der både kan byde på et almindeligt idrætsgulv eller et underlag med sand, som er godt til genoptræning af skader. Med og uden bobler På husets første sal bliver der en stor wellnessafdeling med massagestole, saunaer, varme og kolde bade med og uden bobler. Afdelingen fortsætter på 2. sal, hvor man kan slappe af i loungen eller sætte sig foran pejsen. Fra denne afdeling er der direkte adgang til en stor tagflade, hvor mobile trækar kan køres ud, når vejret tillader det. Desuden vil tagfladen på m 2 blive inddraget med aktiviteter i form af gymnastikredskaber, et legeområde til børn, en puttinggreen og et landskab med skrånende flader, hvor man kan opholde sig. Aktiviteterne i huset fordeler sig i fire etager. Husets arkitektur skaber et særligt stemningsforløb med et højt aktivitetsniveau med intens stemning i den ene ende og en rolig og meditativ stemning i den anden. Ved husets indgang og ud til facaden ligger udspringsbassinet som en visuel og aktivitetsmæssig velkomst. I forbindelse med byggeriet opføres en ejendom i 20 etager til beboelse og hotel. De besøgende i vand- og sundhedshuset i Herning kan glæde sig til en række forskellige typer bassiner. 6 VAND- OG SUNDHEDSHUS I HERNING Pris kr Fondens støtte kr , lån kr Areal m 2 Bygherre Herning Kommune Arkitekt Kobra Arkitekter Beliggenhed Jyllandsgade/Dalgas Plads

15 15 BEVILGEDE PROJEKTER 5 Lokale- og Anlægsfonden har været med til at udvikle vandkulturhuse i Danmark og Grønland, og disse erfaringer bliver overført til det kommende vandhus i Herning.

16 16 Rytmik i byrådssalen BEVILGEDE PROJEKTER Ved kommunalreformen i 2007 blev mange danske rådhuse lukket. Det gamle Egtved Rådhus blev omdannet til et borgerhus med kulturelle tilbud og faciliteter til idræt fra bibliotek til gymnastik og rytmik i den gamle byrådssal. Lokalpolitikere og administration rykkede ud af Egtved Rådhus, da kommunen blev lagt sammen med Vejle Kommune ved kommunalreformen i Ligesom i Egtved mistede en række rådhuse deres funktion, da mange små kommuner blev lagt sammen til større. Derfor har Lokale- og Anlægsfonden opfordret kommunerne til at overveje muligheden for at omdanne de gamle rådhuse til idræts- og kulturhuse, som kan blive nye samlingssteder for byens borgere. Kulturog Borgerhuset i Egtved er et godt eksempel på denne strategi. I Egtved har borgerne fået glæde af det gamle rådhus i form af et nyt kulturhus med bl.a. borgerservice og bibliotek. Samtidig er en del af den kommunale administration bevaret i bygningen, og stedet er dermed blevet et hus med liv fra morgen til aften. Kommunen indkaldte i sin tid interesserede til borgermøder om projektet, og dermed er borgernes idéer og ønsker inddraget i projektet, og både foreninger og selvorganiserede har i dag mulighed for at benytte det gamle rådhus. Fra politik til rytmik Byrådssalen, hvor byrådspolitikerne før sad og forhandlede kommunens budgetter, er nu blevet indtaget af bl.a. børn og deres forældre, som dyrker rytmik og gymnastik. Den lyse byrådssal med højt til loftet er blevet omdannet til en multisal med gode rammer for filmforevisninger, foredrag, udstillinger, musik samt blødere bevægelsesformer som pilates, yoga og bevægelse for de yngste borgere. Det nye og ombyggede område er på m 2. Vægge er blevet revet ned, så der er opstået en åbenhed imellem funktionerne. Fra indgangen går man direkte ind på borgertorvet, og derfra er der åbent direkte ind til det nye bibliotek. På borgertorvet er der pc ere, hotspots og mulighed for informationssøgning om relevante emner om kommunen og lignende. Storkøkken Biblioteket er opdelt i et voksenudlån, som står i forbindelse med borgertorvet, og det kan aflukkes med glasskydedøre om aftenen. Til gengæld er børne- og ungeafdelingen åben uden for bibliotekets åbningstid, og det kan bruges til arrangementer og lignende. Den tidligere rådhuskantine bliver i dagtimerne anvendt som medarbejderkantine, men efter arbejdstid er kantinen blevet forvandlet til byens nye storkøkken for foreninger og borgere. Køkkenet er samtidig tilknyttet en café, der er et nyt samlingssted i byen. Uden for borger- og kulturhuset er der også blevet nye muligheder for aktiviteter. På en sydvendt terrasse ved huset er der etableret et forsænket område, der både kan bruges som multibane og skøjtebane.

17 3 I dag er der bl.a. børnerytmik i byrådssalen i det tidligere Egtved Rådhus. 17 BEVILGEDE PROJEKTER 5 Efter ombygningen af det gamle rådhus i Egtved er huset blevet åbent, og der er f.eks. ingen vægge mellem borgertorvet og biblioteket. Børnebiblioteket bliver også brugt til andre arrangementer om aftenen. 6 KULTUR- OG BORGERHUS I EGTVED Pris kr , Fondens støtte kr Areal m 2 Bygherre Vejle Kommune Arkitekt Albertsen & Flarup Beliggenhed Tybovej 2, Egtved

18 ÅRHUS KLATRECENTER Pris kr Fondens støtte kr Areal 543 m 2 Bygherre Århus Klatrecenter Arkitekt Pluskontoret Arkitekter ma.a. Beliggenhed Gellerupbadet 18 BEVILGEDE PROJEKTER Klatrerne går i bassinet Det hidtil største danske klatrecenter skal opføres i et nedlagt springbassin i Århus. Klatresporten har været i konstant vækst siden 1990 erne, og det er derfor tiltrængt med nye faciliteter til klatrerne. Springbassinet i Gellerupbadet i Århus har været lukket siden 2004, men nu bliver det taget i brug igen. Vandet og udspringerne bliver dog afløst af klatrefaciliteter og klatrere. Fra bunden af det fire meter dybe springbassin bliver der 15 meter til toppen af det nye klatrecenter, som bliver Danmarks største. Projektet forvandler et stykke spildplads uden funktion til en helt ny facilitet, og det ligger godt i tråd med Lokale- og Anlægsfondens visioner, og klatrecenteret vil være et godt eksempelprojekt for andre. Klatresporten har været i vækst siden 1990 erne, da klatrevægge og andre klatrefaciliteter begyndte at sprede sig over hele landet. I dag har interessen for klatresporten i Danmark aldrig været større, og ventelisten til Århus Klatreklub bliver hele tiden længere; samtidig er der behov for større udfordringer for de etablerede klatrere. DM i klatring Det nye klatrecenter bliver ikke bare århusianernes. Stedet vil have kvalitet og størrelse til at lægge hus til både danmarksmesterskaberne og de nordiske mesterskaber i sportsklatring. Det nye klatrecenter i Århus vil indeholde en række forskelligartede klatrevægge, der giver udfordringer til børn og begyndere og til eliteklatrere og bjergsportsentusiaster. Indgangen til klatrecenteret markeres med en udendørs klatrevæg, og udefra vil der være kig ind i klatrecenteret gennem vinduer og dobbelte indgangsdøre i glas. Ved indgangen til klatrecenteret træder man ind i et stort opholdsareal, hvorfra der er fuldt udsyn til det store rum på i alt 15 meter i højden. Bagerst i klatrecenteret etableres et styrketræningsområde med møderum og omklædningsrum. Klatreudfordringer På arealerne omkring bassinet skal der være mindre klatrevægge, såkaldte boulderområder og opholdsrum. Både Århus Kommune og Århus Klatreklub lægger vægt på, at klatrecenteret ikke bliver en lukket klub for medlemmerne, og derfor bliver udearealerne omkring klatrecentret indrettet med klatreudfordringer og opholdsmuligheder. Det bliver ikke kun klatrerne, som får glæde af projektet. I forbindelse med etableringen af klatrecenteret åbnes området mellem Gellerupbadet og festpladsen, og det betyder, at mange mennesker vil komme forbi klatrecenteret og svømmehallen døgnet rundt. Hegn og beplantning omkring bygningen fjernes, og der etableres et langstrakt græsbælte, der forbinder flisearealet langs bygningen med et areal med bålplads, boldbane og mountainbikebakke.

19 Landets største forsamlingshus 19 Det gamle elkraftværk Nordkraft i Aalborg ombygges og får en ny rolle som leverandør af energi til byens kultur- og fritidsliv. Ikke færre end 650 idrætsforeninger får glæde af den enorme bygning, som også skal rumme koncertsal, biografer og meget mere. Det gamle elkraftværk, Nordkraft, har i mange år været et vartegn for Aalborg. Kraftværket lagde navn til den succesfulde roman af Jakob Ejersbo, og filmatiseringen af Nordkraft har været med til at gøre elkraftværket endnu mere kendt i hele landet. Fremover vil Nordkraft dog være energileverandør på en helt anden måde. Nordkraft er nemlig i gang med at blive omdannet til et kraftcenter for idræt, kultur- og erhvervsliv i Aalborg. Aalborg Kommune købte for knap fire år siden Nordkraftgrunden af Elsam med visionen om at omdanne de m 2 til danmarkshistoriens største forsamlingshus. 650 idrætsforeninger bestående af medlemmer er blandt de største interessenter i det nye Nordkraft. Rå industribygninger Livemusikken i Aalborg får bedre vilkår med en ny koncertsal med plads til publikummer. Salen skal også kunne rumme teaterforestillinger og idrætsbegivenheder. Nordkraft får derudover tre biografsale og bliver hjemsted for Karneval Aalborg, Jako-Bole Teatret og Jomfru Ane Teatret. Ydermere vil der blive plads til flere offentlige virksomheder, bl.a. iværksættervirksomheden Dreamhouse samt restauranter, cafeer og galleri. Ombygningen af de gamle industribygninger sker med stor respekt for Nordkrafts kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter. Nordkrafts brugere vil således stadig komme til at støde på kraner, siloer og transportbånd i bygningerne, som i det hele taget vil fremstå forholdsvis rå. Aktivitetshus for gymnastik og motion Projektet er opdelt i to byggeafsnit. Det første omfatter Kedelbygningen, Turbinehallen og Transformerbygningen, det andet Mellembygningen og Kedelhuset. For at binde det enorme bygningskompleks sammen og skabe åbne rammer, hvor brugerne kan mødes, bliver der skabt en stor indre markedsgade under navnet Covent Garden. Nordkraft-komplekset kommer også til at rumme et DGI-hus på ca m 2. DGI-huset i Nordkraft indrettes som et aktivitetshus uden tilskuerpladser, og fokus ligger på gymnastik og andre motionsformer. DGI-huset i Nordkraft vil således henvende sig til både foreninger, borgere, virksomheder og institutioner. DGI-huset vil også udvikle idrætstilbud til ikke motionsvante grupper ud fra de erfaringer, man har fået gennem arbejdet i DGI-byen København og DGI-Huset i Århus. Energileverandør til kultur- og fritidslivet Selve renoveringen og genopbygningen af hele Nordkraftkomplekset kommer til at koste ca. 350 mio. kr. Det er CUBO Arkitekter, som står for den omfattende omdannelse af Aalborgs vigtigste symbol på industrikulturen. Allerede på nuværende tidspunkt er forandringsprocessen af Nordkraft i fuld gang. De nye indgangspartier tager form. Murværket på Kedelhallen og Transformerbygningen er fuget om, og der er sat helt nye vinduer i bygningerne. Nu kommer turen så til den indvendige modernisering, inden Nordkraft for alvor kan blive energileverandør til byens kultur- og fritidsliv. Den samlede plan forventes afsluttet med udgangen af BEVILGEDE PROJEKTER NORDKRAFT Pris kr Fondens støtte kr Areal m 2 Bygherre Aalborg Kommune Arkitekt CUBO Arkitekter (hovedrådgiver) Beliggenhed Østerbro, Aalborg

20 20 BEVILGEDE PROJEKTER 35 Børnehuset Nicolai i Kolding er delt op i en række rum med forskellige temaer og aktiviteter. Her er det junglen, hvor børnene kan svinge sig i lianerne. BØRNEKULTURHUSET NICOLAI I KOLDING Pris kr Fondens støtte kr Areal m 2 Bygherre Kolding Kommune Arkitekt Dorte Mandrup Arkitekter Beliggenhed Skolegade 2, Kolding