SECHURBA Vejledning. Fra Kultur og Historie til Bæredygtig Udvikling. Bæredygtige energisamfund i Historiske byområder

Transkript

1 SECHURBA Vejledning Bæredygtige energisamfund i Historiske byområder Fra Kultur og Historie til Bæredygtig Udvikling Sikring af fremtiden, bevaring af fortiden

2 SECHURBA Vejledning INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1 2. Studieområder 2 3. Lovgivning og nationale politikker Planlægningslovgivning Lovgivning og bæredygtighed Finansieringsmekanismer Tilskud Feed-in-tariffer ESCOer (energitjenestevirksomheder) Energiprojekter med samfundsdeltagelse Finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank Eksempler på positive finansieringsmekanismer fra partnerlandene Finansiel stimulering i historiske områder Energiregnskaber og anbefalinger Historiske bygninger og bioklimatiske design Forslag til bæredygtige tiltag i historiske bygninger Energibesparelser i historiske bygninger Intelligent energiværktøj Samfundsstrategier Inddragelse af samfundet Finansiel støtte og demonstrationsprojekter Sociale prioriteter vs. energiprioriteter Energi på bygnings- og samfundsplan Samarbejde Samfundsengagement Udfordringer Spørgeskema Positive resultater Eksempler på bedste praksis Gode forbindelser Opmuntring til andre samfund Fremtiden Links til yderligere relevant information 36 IEE SECHURBA

3 1. INDLEDNING Historiske samfund og arkæologiske områder er ofte udelukket fra teknologisk og bæredygtig udvikling på grund af strenge og komplekse lovgivnings- og planlægningsrammer. Deres udelukkelse fra det Europæiske direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (2002/91/EF) samt nationale politikker og forpligtelser i retning af energieffektivitet og vedvarende energi holder dem ofte tilbage fra enhver dynamisk udvikling og teknologisk innovation. Men potentialet for energibesparelser og andre bæredygtige tiltag i historiske områder og bygninger er betydelige. SECHURBA projektet blev udviklet for at vise, at historiske områder stadigvæk har en rolle at spille i den moderne livsstil. Derudover vil SECHURBA projektet også vise, hvordan at historiske områder kan tilpasses samt reducere deres kulstofemissioner og blive mere bæredygtige ved hjælp fra enkeltpersoner og hele samfund. Dette gør SECHURBA projektet ved at fremhæve nogle af de mange tiltag, der kan gennemføres, samtidig med at den kulturelle arv respekteres og bevares. De centrale projektresultater i SECHURBA projektet identificerer barrierer og restriktioner mod at udføre bæredygtige energiteknologier i historiske samfund. Der foretages energirapporter for forskellige udvalgte studiebygninger og udarbejdes anbefalinger med henblik på reduktion af bygningernes energiforbrug med mindst 40 %. Et softwarebaseret værktøj er udviklet til at hjælpe beslutningstagere vedrørende bæredygtige tiltag i historiske bygninger samt planlægning og rådgivning af, hvordan tiltag kan gennemføres i historiske områder. De finansielle muligheder er undersøgt, og der er for hvert historisk studieområde udarbejdet en klimaændringsstrategi (HCCCS) i samarbejde med lokalsamfundet for hvert enkelt historisk samfund. HCCCS erne viser en køreplan, til hvordan at kulstofemissioner i de historiske områder kan reduceres. Projektet har planlagt at udvikle stærke forbindelser med andre organisationer, der arbejder med bæredygtighed og kulturarv, og som ville kunne bidrage til at fremme resultaterne af projektet. En pris vil blive tildelt både den enkelte bygning, og det samfund, der har opnået mest med hensyn til projektets mål. Denne vejledning har til formål at give andre samfund med historiske områder ideer, støtte, og en forståelse for at sådanne områder ikke behøver at være et problem, men kan ses som en del af løsningen i at skabe et kulstoffattigt samfund. Vejledningen fremhæver de erfaringer, der er blevet gjort under projektet med at engagere lokalsamfundene. Derudover skitseres de anbefalinger, der er givet i forbindelse med at forbedre energieffektiviteten og bæredygtigheden af en række historiske bygninger, som har været undersøgt i projektet. Forståelsen af barriererne, hvordan man kan overvinde dem og identificering af muligheder er nøglen til at gøre det muligt for historiske bygninger at blive mere bæredygtige samt en værdifuld ressource. Alle oplysninger om energirapporter og resultater af projektet kan findes på hjemmesiden: 1

4 SECHURBA Vejledning 2. Studieområder Dette projekt blev udviklet i et samarbejde med partnere fra 7 lande. Partnerlandene er vist på kortet til højre. Hvert land har et studieområde med i projektet. Der er en stor mangfoldighed i de valgte studieområder, hvad angår sociale- og økonomiske forhold og klimatiske miljøer. Studieområderne spænder derudover fra at være hovedstader som det græske studieområde Athen i Sydeuropa til små provinsbyer som Shrewsbury i Storbritannien og Balchik i Bulgarien. Bulgarien Studieområde: Balchik Balchik er en badeby med en befolkning på indbyggere. Det er en gammel by med mindst års historie. Den gennemsnitlige temperatur om sommeren er omkring 28 C, og der er mere end 300 bevaringsværdige eller fredede bygninger i studieområdet, herunder 6 museer og flere kirker. De fleste af de fredede bygninger anvendes som butikker, restauranter og boliger. Figure 2.2 Art Gallery Balchik Figur 2.1 Kort over partnerlandene Studieområde: Area: Varna Varna ligger langs de nordlige og vestlige kyster af Varna-bugten og langs den nordøstlige kyst af Varna-søen. Byen er også kendt som Den bulgarske Sortehavskysts Dronning og som Bulgariens sommerhovedstad. Der er 162 bevaringsværdige eller fredede bygninger i studieområdet, herunder museer, kirker, offentlige servicebygninger, uddannelsesbygninger og private huse. Figur 2.3 Operahuset, Varna 2

5 Danmark Studiebygning: Københavns Rådhus København blev grundlagt omkring år 1000, oprindeligt som en lille købstad. Størstedelen af bygningerne er opført i perioden Inden for studieområdet er fjernvarme meget udbredt, men vedvarende energiteknologier er ellers ikke udbredte. Rådhuset er hovedkvarter for Byrådet og Overborgmesteren i København, og bygningen er opført i Figur 2.4 Københavns Rådhus Grækenland Studieområde: Athen Athen er hovedstaden og den største by i Grækenland. Athen er en af verdens ældste byer med en indskrevet historie på cirka år. Arven fra den klassiske periode er stadig tydelig i byen i form af en række gamle monumenter og kunstværker. Byen bevarer også et stort udvalg af romerske og byzantinske monumenter samt et mindre antal osmanniske monumenter. Det udvalgte studieområde er beliggende i 1. distrikt og er defineret af hovedgaderne Pireaus, Athinas og Ermou. Den nordlige del omfatter mange hoteller, butikker og kontorer, og har et stort antal indvandrere. Den sydlige del domineres af erhvervs- og turistvirksomheder, såsom restauranter og teatre. Athens Rådhus og Kerameikos er beliggende inden for studieområdet. Figur 2.5 Athens Rådhus 3

6 SECHURBA Vejledning Ungarn Studieområde: Szentendre Szentendre blev grundlagt i romertiden som en del af Det Hellige Romerske Rige. Den gamle del af Szentendre har bevaret et middelalderligt udseende. Men der er også mange velbevarede barokbygninger, hvoraf den mest bemærkelsesværdige er rådhuset. Byen er landets andet mest populære rejsemål efter Budapest, hvorfra de fleste turister rejser fra hovedstaden for et dagsbesøg. Studieområdet omfatter 61 bevaringsværdige bygninger af i alt 78 bevaringsværdige bygninger. Bygningerne anvendes primært som boliger, museer, butikker, Rådhuset og en skole. Figur 2.6 Szentendre bycentrum Italien Studieområde: Chieti Chieti, en by med næsten indbyggere og er hovedby i provinsen med samme navn i Abruzzo regionen. Den ligger tæt på Adriaterhavskysten og Majella og Gran Sasso bjergene, samt i nærheden af det største transportnet i det centrale Italien. Studieområdet er i Chieti, Alta, som er den ældste bydel, der har flere historiske ruiner og bygninger. Der er 9 bygninger i studieområdet, der er bevaringsværdige. Bygningerne inkluderer offentlige bygninger, såsom den kommunale domstol og museer. Figur 2.7 San Giustino katedralen Studie bygning: Zena slottet Zena slottet er beliggende mellem Fiorenzuola og Piacenza. Det består af 6 historiske bygninger med et samlet etageareal på m² og med omkringliggende grønne arealer på cirka m². Næsten alle bygninger og omkringliggende områder er omfattet af restriktioner på grund af deres historiske og arkitektoniske værdi. Hovedbygningen slottet er prydet med mange freskoer. Udover at være et levn fra middelalderen og renæssancen, så er slottet i dag et referencepunkt for forskning og undersøgelser om restaurering og forbedring af bygget kulturarv. Figur. 2.8 Freskosalon, Zena slottet 4

7 Spanien Studiebygning: Capela Xeral das Ánimas, Santiago di Compostela Capela Xeral das Ánimas er beliggende i Santiago de Compostela, i provinsen A Coruña i det nordvestlige Spanien. Klimaet er typisk maritimt præget af mild temperatur og fugtighed. Capela Xeral das Ánimas blev bygget fra 1784 og fremefter. Det er en del af det historiske bycentrum af Santiago de Compostela, der er udvalgt som verdensarv. Figur 2.9 Capela Xeral dasanimas Storbritannien Studieområde: Shrewsbury Shrewsbury er hovedbyen i Shropshire amt, et tyndt befolket landdistrikt på grænsen mellem Wales og England. Byens centrum er næsten helt omgivet af en slynge af Severn-floden, og en stor del af området er udpeget som bevaringsområde med beskyttelse af den samlede kulturarv og den arkitektoniske stil i området. Selve Shrewsbury har mere end 660 bevaringsværdige bygninger og den historiske bymur er dateret til at stamme fra det 13. århundrede. Der er 521 bevaringsværdige eller fredede bygninger i studieområdet. Bygningerne spænder fra middelalderlige bindingsværksbygninger til georgiske byhuse og victorianske terrasser. Figur 2.10 Typisk Tudor passage 5

8 SECHURBA Vejledning 3. Lovgivning og nationale politikker En af hovedbarriererne for at forbedre bæredygtigheden af historiske bygninger er den lovgivning, som beskytter dem. Den lovgivning, som er forbundet med bevaring af kulturarven, begrænser pr. definition omfanget af tiltag, der kan gennemføres på sådanne bygninger og områder. 3.1 Planlægningslovgivning Et vigtigt resultat af SECHURBA projekt er at demonstrere, at bæredygtige tiltag kan gennemføres inden for de lovgivningsmæssige retningslinjer. På grund af forskelle mellem lovgivningerne i Europa er der ingen fælles metode, der kan følges. Hvert undersøgt land har dog lignende lovgivning, der beskytter historiske og bevaringsværdige bygninger og områder. Nedenfor er en oversigt over vigtige faktorer i planlægningslovgivningen vedrørende bevaringsværdige bygninger og områder for hvert partnerland: Bulgarien Lovgivning om beskyttelse af kulturarvsbygninger og monumenter Kulturarvsloven Forordning nr. 6 om Anvendelse og Præsentation af Kulturmonumenter regulerer anvendelse og vedligeholdelse samt præsentation for besøgende af historiske monumenter med hensyn til deres videnskabelige, historiske og kunstneriske værdi. Forordning nr. 11 om Vedtagelse og Anerkendelse af reparations- og bevaringsarbejder på kulturmonumenter regulerer spørgsmål vedrørende vedtagelse af gennemførte bevarings- og restaureringsarbejder på kulturmonumenter udført af Det Nationale Institut for Kulturmonumenter. Lovgivning om beskyttede områder Lov om fysisk planlægning Forordning nr. 17 om grænser for anvendelsen og regulering af beskyttelsen af kulturmonumenter udenfor byerne regulerer fastsættelse af grænser og regulering af anvendelse, konstruktion og beskyttelse af enkelte og samlede kulturmonumenter, som ligger udenfor byområdernes byggegrænser. 6

9 Danmark Lovgivning om beskyttelse af kulturarvsbygninger og monumenter Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer En bygning skal være mindst 50 år gammel for at blive bevaringsværdig. Undtagelsesvis kan dog nyere bygninger være bevaringsværdige, hvis dette er begrundet i dens særlige kvaliteter. Når en bygning er udpeget som bevaringsværdig, bliver kun dens ydre beskyttet, mens en fredning beskytter hele bygningen. Kommunen har ansvaret for bygninger af lokal betydning, og Kulturarvsstyrelsen har ansvaret for dem af national betydning. Såvel udvendige som indvendige ændringer på en fredet bygning, udover almindelig vedligeholdelse, såsom udskiftning af et vindue kræver tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. En bevaringsværdig bygning må ikke nedrives, medmindre, der forefindes en særlig tilladelse fra den pågældende lokale myndighed. Ca bygninger i Danmark er blevet vurderet bevaringsværdige. Lovgivning om beskyttede områder Udover at bevare bygninger eller områder, har kommunen også muligheden for at tilføje de bevaringsværdige bygninger og områder til lokalplanen og dermed sikre, at disse vil forefindes i fremtiden. Lokalplanen er et værktøj, der anvendes for styring af udviklingen inden for et område. Det kan være et stort område eller en enkelt ejendom. Lokalplanen regulerer: Tilladt anvendelse af området og bygningerne Hvor og hvordan nye bygninger opføres Hvilke bygninger der skal bevares Hvordan de ubebyggede områder anvendes Grækenland Lovgivning om beskyttelse af kulturarvsbygninger og monumenter Bevaringsværdige bygninger udpeges af Ministeriet for kultur og turisme og Ministeriet for miljø, energi og klimaændringer. Alle tiltag på bevaringsværdige bygninger kræver godkendelse fra Ministeriet for kultur og turisme og Ministeriet for miljø, energi og klimaændringer samt fra Det Arkitektoniske Udvalget. Det samme gælder i tilfælde af ændring i bygningens anvendelsesformål. (undtagen boligbygninger). En ny arkæologisk lov N.3028/2002 (ΦΕΚ 153/A/ ) om beskyttelse af oldtidsminder og kulturarv fastsætter for første gang nye kriterier vedrørende tiltag på kulturarvsaktiver, som for eksempel systemer for kvalitetskontrol af bevaringstiltag Lovgivning om beskyttede områder Det specifikke studieområde er karakteriseret som et arkæologisk område (af Ministeriet for kultur og turisme) samt som en del af Athens historiske centrum (Ministeriet for miljø, energi og klimaændringer). Derfor er alle tiltag underlagt særlige lovmæssige krav fra begge ministerier. Størstedelen af området er under den særlige lovgivningskode (ΦΕΚ 233 Δ / ), som bestemmer anvendelse af grunden samt restriktioner og krav på byggeri. Alle arbejder i åbne rum inden for det særlige historiske område kræver officiel tilladelse fra ovennævnte statslige organer. 7

10 SECHURBA Vejledning Ungarn Lovgivning om beskyttelse af kulturarvsbygninger og monumenter Der er to niveauer af kulturarv i bygninger: a) Bevaringsværdig bygning af Det Nationale Kontor for Kulturarven (NOCH) b) Lokalt fredede bygninger af det lokale styre. For fredede bygninger skal alle designarbejder kontrolleres og tillades af NOCH, enhver gennemførelse skal være under kontrol af NOCH repræsentanter. Kontoret insisterer ofte på, at der ikke udføres ændringer på den interne eller eksterne konstruktion og udseende, og ofte dikteres byggematerialer også. Lovgivning om beskyttede områder Udover bevaringsområder er der også en mulighed for at identificere bevaringsværdige omstændigheder, hvorom der er en mere åben lovgivning. Kommunen har også ret til at fastsætte lokalt bevaringsværdige bygninger og beskyttede områder igennem særlige lovmæssige forskrifter. Italien Lovgivning om beskyttelse af kulturarvsbygninger og monumenter I Italien deler fire niveauer af styret; stat, regioner, provinser og kommuner, ansvaret for det kulturelle område. På nationalplan udføres de administrative funktioner i den kulturelle sektor i øjeblikket af 4 ministerier Kulturarven hører under Ministeriet for kulturarv og kulturelle aktiviteter Lovgivning om beskyttede områder Ministeriet for kulturarv bistår i vid udstrækning af to repræsentative rådgivende organer: Høj Rådet for Kulturarv og Landskab og Consulta for udøvende kunst Den perifere ministerielle struktur er etableret i 17 ud af 20 regioner, i form af Regionale Direktorater for Kultur ejendomme og Landskab, som kun er ansvarlige for arv - og af de lokale Soprintendenze/bestyrere 8

11 Spanien Lovgivning om beskyttelse af kulturarvsbygninger og monumenter Kulturarvsloven regulerer på nuværende tidspunkt beskyttelsen af kulturarven i Spanien. Forfatningen gør det muligt for selvstyrende samfund at vedtage deres egne regionale love om emnet. (Forfatningsdomstolen mener, at kulturelle ejendomme er en del af den nationale kulturarv af hele landet og derfor bør de to regeringsniveauer arbejde sammen). Men de fleste samfund har indført deres egen lovgivning: Baskerlandet (7 / 1990-loven), Castilla-La Mancha (4 / 1990-loven), Andalusien (1 / 1991-loven); Catalonien (9 / 1993-loven); Galicien (8 / 1995-loven), Valencia (4 / 1998-loven), Madrid (10/1998-loven); De Baleariske Øer (12/1998-loven), De Kanariske Øer (4 / 1999-loven); Extremadura (2 / 1999-loven); Aragon (3 / 1999-loven), Asturias (1 / 2001-loven), og Castilla-Leon (12/2002-loven). Lovgivning om beskyttede områder Regioner og kommuner deler også ansvar på det kulturelle område ved vedtagelse af lovgivning om byudvikling. Det beskyttende system, der anvendes af disse love, er baseret på en kombination af administrative foranstaltninger (forbud, fredningsordninger, osv.), og incitamenter (f.eks. den kulturelle én procent, som hjælper omkostningerne for bevaring med procentdel af omkostninger til alle offentlige arbejder). Storbritannien Lovgivning om beskyttelse af kulturarvsbygninger og monumenter Bevaringsværdige bygninger er udpeget af Secretary of State, og alle kan ansøge, om at få en bygning fredet. Normalt er det den lokale myndighed, som ansøger. En bevaringsværdig bygning er en bygning, som formelt er defineret til at være af særlig arkitektonisk og historisk karakter. Der findes forskellige grader af bevaringsværdighed afhængigt af hvilke dele af bygningen, som kræver bevaring. Groft sagt omfatter det alle bygninger opført før 1700 og de fleste før I blandt bygninger opført mellem 1840 og 1939 er der udvalgt en række bygninger til bevaringsværdighed. De udvalgte bygninger omfatter værker af hovedarkitekterog værker af høj kvalitet og karakter. Det er nødvendigt af få samtykke for alle arbejder, interne eller eksterne, som efter planmyndighedens skøn ville påvirke en bevaringsværdig bygnings karakter. Vedrørende godkendelse til arbejder på bygninger fredet i grad I eller grad II* skal English Heritage konsulteres. Kirker er underlagt kirkelige undtagelse, og kræver derfor ikke bevaringsværdige bygnings samtykke, men tilladelsen er nødvendig for installering af solpaneler, under planloven og den kirkelige jurisdiktion, herunder samråd med Stiftets Rådgivende Udvalg (DAC). Lovgivning om beskyttede områder Udpegningen af bevaringsværdige områder gør det muligt for de lokale myndigheder at beskytte områder, der er lokalt anerkendt som betydningsfulde. De er i stand til at vedtage regler under artikel 4 (2), som yderligere begrænser den tilladte udvikling i området. Det er nødvendigt at få samtykke for at kunne udføre forskellige arbejder på bevaringsværdige eller ikke bevaringsværdige bygninger i et bevaringsværdigt område. Dette omfatter arbejder, der kan påvirke karakteren og udseendet af området, som f.eks. udskiftning af døre og vinduer, montering af loftudvidelser, kvistvinduer og ovenlys, facaden og ændring på taglinjen, samt nedrivning af bygninger. 9

12 SECHURBA Vejledning 3.2 Lovgivning og bæredygtighed Den reviderede version af EPBD (Energy Performance in Buildings Directive) i 2009 inkluderer stadig ikke historiske bygninger og monumenter, hvilket betyder, at der ikke er noget gældende lovkrav om at udføre bæredygtige tiltag i ældre bygninger. Dog er der opstillet maksimale mål for energieffektivitet i byggesektoren og et stort antal offentlige bygninger i studieområderne er bevaringsværdige eller af høj historisk værdi, hvilket øger behovet for at støtte lovgivningsmæssige initiativer og udvide viden inden for dette område. Vedrørende energicertificering og beregningsmetoden til at bestemme en historisk bygnings energiforbrug er det nødvendigt, at energiberegningen tager højde for og inkluderer bygningens karaktertræk, der i høj grad påvirker dens energiforbrug, såsom rumhøjden, det termiske masse potentiale, naturlige interne gevinster og selve udformningen af den historiske bygning. I Storbritannien har en nylig planlægningsvejledning sat fokus på bæredygtighed. Dette betyder, at når den lokale myndighed modtager en ansøgning om ændringer på bevaringsværdige bygninger eller områder, skal den lokale myndighed se positivt på tiltag, der ville føre til en samlet miljømæssig gevinst. Erklæring 5 af Planlægningspolitikken anerkender historiske aktiver som en vigtig del af nationens kulturarv og at disse skal bevares og moderniseres for at kunne møde fremtidens krav. Regeringen tilskynder lokale myndigheder til at tilpasse sig konsekvenserne af klimaændringerne samt at opdatere de bevaringsværdige bygninger, hvad angår stand og brug, således at de får reduceret deres kulstofemissioner samtidigt med at der sikres en bæredygtig udvikling. De lokale myndigheder skal hjælpe private ejere af historiske bygninger til at identificere rentable løsninger, der tager hensyn til at beskytte bygningens historiske karakter. Med hensyn til energieffektivitet har Balchik Kommune vedtaget et Program for energieffektivitet (Beslutning nr. 609 ved Protokol nr. 49/ ), hvor de kommunale bygninger med historisk værdi har særstatus og vil blive behandlet særskilt. 4. Finansielle mekanismer En anden væsentlig barriere mod at udføre bæredygtige tiltag i historiske bygninger er finansieringen. Det er ofte tilfældet, at produkter, specificeret til brug i sådanne bygninger, er dyrere end almindelige produkter, hvilket gør finansieringen endnu mere relevant. Det er derfor meget vigtigt at se på, hvilke slags støttemuligheder, der er tilgængelig i det pågældende land. Der er en række forskellige måder at finansiere RES og RUE tiltag i historiske bygninger, herunder tilskud, Feed-in-tariffer, energitjenestevirksomheder (ESCO) samt finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank. Nogen af disse er beskrevet nedenfor: 4.1 Tilskud Muligheder for tilskudsfinansiering af RES og RUE i SECHURBA landene er blevet undersøgt og 25 forskellige finansieringsmuligheder er blevet identificeret. Det erkendes, at dette ikke er en endelig liste, og at den nuværende økonomiske situation har resulteret i ændringer i mulighederne (nogle finansieringsmuligheder eksisterer ikke længere pga. at de er afsluttet eller nedlagt, så disse er ikke medtaget i tabellen nedenfor), men listen giver en række finansieringsmuligheder, der kan blive eller er blevet anvendt til at finansiere bæredygtige tiltag i historiske (og ikke-historiske) bygninger. De finansieringsmuligheder, der er blevet kigget på i projektet, dækker primært bolig (42 %), og en mindre del til offentlige bygninger (12 %). 10

13 Figur 4.1 Sektorvis finansiering Figur 4.2 Regional/national udspecificering National 80% Regional 8% Privat 4% Lokal 8% Som diagrammet ovenfor viser, kommer midlerne for det meste fra et nationalt plan. Når tilskuddene kommer fra et regionalt plan, er de ofte tilknyttet til EU s fonde. Nogle tilskud er meget specifikke og helt fokuseret på energieffektivitet, for eksempel ordninger for udskiftning af kedler, som er meget succesrig i både Storbritannien og Danmark. Tilskud til isolering, såsom dem, der finansieres under CERT i Storbritannien, giver et væsentligt økonomisk tilskud til isolering af lofter og hulmure, men ikke til isolering af massive vægge eller hvis der ønskes at anvendelse naturlige materialer. En anden problematik, der er i Storbritannien, der ikke bidrager til, at den eksisterende bygningsmasse bliver renoveret, er, at der opkræves moms for renovering og reparation af eksisterende ejendomme, hvilket ikke er tilfældet for nybyggede ejendomme. Bolig 42% Regionale offentlige bygninger 12% Erhverv 4% Bolig og erhverv 42% Der er relativt få specifikke tilskud til kulturarv, og de, der findes, er hovedsageligt relateret til restaurering og reparationer, og ikke nødvendigvis til en forbedring af bæredygtigheden eller reducering af kulstofemissioner. I Grækenland for eksempel er der yderligere incitamenter til for at udføre tiltag i bevaringsværdige bygninger, selvom de ikke fokuserer på energispørgsmål: Finansieringsincitamenter til bevaringsværdige bygninger både erhvervsog boligbygninger findes på nationalt plan fra Ministeriet for Miljø, Energi og Klimaændringer samt gennem regionale programmer. Disse incitamenter er både finansielle og administrative. De finansielle incitamenter består af særlige lån til bevaringsværdige bygninger, overførsel af bygningskoefficient, skattelettelser osv. ( Figur 4.3 tabellen på næste side viser en oversigt over de nuværende finansieringsmuligheder for RUE og RES, identificeret med links til hjemmesider for yderligere oplysninger. 11

14 SECHURBA Vejledning Figur 4.3 Tabel over nuværende tilskud knyttet til tiltag for bæredygtig energi i partnerlande Land Subjekt Navn Kilde Mekanisme Bygnings -Type Link Ansøgningsfrist Italien RES & RUE Detrazione RPEF National Italien RES & RUE Fesr Programme Regional UK RUE Warm front National UK UK Grækenland RUE RUE RUE Keep Shropshire warm Repair grants for places of worship Exoikonomo kat' oikon Tilskud Knyttet Til Aktiver Tilskud Knyttet Til Aktiver Tilskud Knyttet Til Aktiver Bolig Bolig og Erhverv National Tilskud Bolig National National Grækenland RUE Exoikonomo National Grækenland RES & RUE Bulgarien Bulgarien RES & RUE RES & RUE Danmark RES & RUE Danmark RUE Energy Saving in Public Buildings Bulgarian Energy Efficiency Fund (BEEF) Operational Programme "Regional Development" (OPRD) The built environment The Cultural Inheritance Center National National National National National Danmark RES & RUE Private funding Privat Spanien RES Real Decreto National Ungarn Ungarn RES & RUE RES & RUE Zöld Beruhàzàsi Program (Green Investment Program) KEOP (Environmental and Energy Operative Program) 1-5 tenders National Regional Tilskud Knyttet Til Aktiver Tilskud Knyttet Til Aktiver Tilskud Knyttet Til Aktiver Tilskud Knyttet Til Aktiver Tilskud Knyttet Til Aktiver Tilskud Knyttet Til Aktiver Tilskud Knyttet Til Aktiver Tilskud Tilskud Knyttet Til Aktiver Tilskud Knyttet Til Aktiver Tilskud Knyttet Til Aktiver Tilskud Knyttet Til Aktiver acs.enea.it Bolig Løbende org Løbende Erhverv Løbende Bolig Kommunale bygninger Kommunal Bolig og Erhverv Bolig og Erhverv Bolig og Erhverv Bolig og Erhverv Bolig og Erhverv Default.aspx?tabid= _5395_cms.htm Begynder marts 2011 Løbende Løbende Løbende Løbende Løbende Bolig Bolig Løbende Bolig Løbende Ungarn RUE Tàrsashàz Felύjítàsi Program (Retrofit multi unit dwellings) Lokal Tilskud Knyttet Til Aktiver Bolig Årligt, primært om foråret 12

15 4.2 Feed-in-Tariffer En anden måde at finansiere anlæg til vedvarende energi er gennem et system af nationale feed-intariffer. Disse tariffer giver producenter af vedvarende energi betalinger for produktion af deres egen elektricitet samt supplerende betalinger pr. kwh for forsyning af eventuel ekstra energi, der videregives til det nationale elnet. Der er dog en bred vifte af tarifgrader. En sammenligning er angivet nedenfor, tallene er baseret på betalinger for PV-systemer, som er den mest udbredte teknologi anvendt i byområder til elproduktion. Danmark For en privatperson er PV-tariffen 0,5 kr. ( 0,06) pr. kwh. Selvom tariffen er forholdsvis lav, så er PV anlæg rentabelt for de fleste private husholdninger, idet disse vil spare omkring 1,9 kr. ( 0,25) pr. kwh fra den pris som energileverandører afkræver ved at producere deres egen elektricitet. En privat husstand har mulighed for at installere 6 kwp, hvilket svarer til cirka 40m2. Storbritannien Den britiske regering indførte en feed-in-tarif i april 2010 med en ganske høj sats sammenlignet med store dele af Europa 41p kwh ( 0,48) for små PV. Tabellen nedenfor viser de mest relevante nationale tariffer. Teknologi Solenergi (PV) Solenergi (PV) PV Stand- Alone Skala 4 kw (retro fit) 4 kw (ny bygger) Figur 4.5 Tarifsatser i Storbritannien Tarifsats (p/kwh) Tarif livstid (år) *Eurokurs pr Siden indførelsen af tariffen i Storbritannien har der været en stigning i ansøgninger om at anlægge store solfarme nogle af dem op til 40 acres. Men Stand- Alone solpaneler får en lavere tarif end dem, der er installeret på tagene. Den nuværende tarifsats Stand- Alone er 29,3 p pr. kwh ( 0,34)* Det er opmuntrende at bemærke, at satsen for installering af PV er højere for eksisterende byggeri end for nybyggeri. Italien Tarifferne ligger mellem 36 og 49 cents/kwh og er afhængige af størrelsen og i hvilken grad, at de er arkitektonisk integreret. Fra 1. januar 2011 er satserne, som følger: Effekt A B C Systemer installeret mellem 31. december 2010 og 30. april 2011 PV anlæg på bygninger Andre anlæg Systemer installeret mellem 30. april 2011 og 31. august 2011 PV anlæg på bygninger Andre anlæg Systemer installeret mellem 31. august 2011 og 31. december 2011 PV anlæg på bygninger Andre anlæg (kwp) /kwh /kwh /kwh 1 P < P < P < P < P P > Som det kan ses, er nedskæringer i tilskudsstørrelser til PV anlæg blevet annonceret i Den Nye Energilov I løbet af 2011 vil der være tre satsvariationer med et fald på 6 % for hver fjerde måned efterfulgt af et fald på 6 % om året i både 2012 og *Eurokurs pr