SECHURBA Vejledning. Fra Kultur og Historie til Bæredygtig Udvikling. Bæredygtige energisamfund i Historiske byområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SECHURBA Vejledning. Fra Kultur og Historie til Bæredygtig Udvikling. Bæredygtige energisamfund i Historiske byområder"

Transkript

1 SECHURBA Vejledning Bæredygtige energisamfund i Historiske byområder Fra Kultur og Historie til Bæredygtig Udvikling Sikring af fremtiden, bevaring af fortiden

2 SECHURBA Vejledning INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1 2. Studieområder 2 3. Lovgivning og nationale politikker Planlægningslovgivning Lovgivning og bæredygtighed Finansieringsmekanismer Tilskud Feed-in-tariffer ESCOer (energitjenestevirksomheder) Energiprojekter med samfundsdeltagelse Finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank Eksempler på positive finansieringsmekanismer fra partnerlandene Finansiel stimulering i historiske områder Energiregnskaber og anbefalinger Historiske bygninger og bioklimatiske design Forslag til bæredygtige tiltag i historiske bygninger Energibesparelser i historiske bygninger Intelligent energiværktøj Samfundsstrategier Inddragelse af samfundet Finansiel støtte og demonstrationsprojekter Sociale prioriteter vs. energiprioriteter Energi på bygnings- og samfundsplan Samarbejde Samfundsengagement Udfordringer Spørgeskema Positive resultater Eksempler på bedste praksis Gode forbindelser Opmuntring til andre samfund Fremtiden Links til yderligere relevant information 36 IEE SECHURBA

3 1. INDLEDNING Historiske samfund og arkæologiske områder er ofte udelukket fra teknologisk og bæredygtig udvikling på grund af strenge og komplekse lovgivnings- og planlægningsrammer. Deres udelukkelse fra det Europæiske direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (2002/91/EF) samt nationale politikker og forpligtelser i retning af energieffektivitet og vedvarende energi holder dem ofte tilbage fra enhver dynamisk udvikling og teknologisk innovation. Men potentialet for energibesparelser og andre bæredygtige tiltag i historiske områder og bygninger er betydelige. SECHURBA projektet blev udviklet for at vise, at historiske områder stadigvæk har en rolle at spille i den moderne livsstil. Derudover vil SECHURBA projektet også vise, hvordan at historiske områder kan tilpasses samt reducere deres kulstofemissioner og blive mere bæredygtige ved hjælp fra enkeltpersoner og hele samfund. Dette gør SECHURBA projektet ved at fremhæve nogle af de mange tiltag, der kan gennemføres, samtidig med at den kulturelle arv respekteres og bevares. De centrale projektresultater i SECHURBA projektet identificerer barrierer og restriktioner mod at udføre bæredygtige energiteknologier i historiske samfund. Der foretages energirapporter for forskellige udvalgte studiebygninger og udarbejdes anbefalinger med henblik på reduktion af bygningernes energiforbrug med mindst 40 %. Et softwarebaseret værktøj er udviklet til at hjælpe beslutningstagere vedrørende bæredygtige tiltag i historiske bygninger samt planlægning og rådgivning af, hvordan tiltag kan gennemføres i historiske områder. De finansielle muligheder er undersøgt, og der er for hvert historisk studieområde udarbejdet en klimaændringsstrategi (HCCCS) i samarbejde med lokalsamfundet for hvert enkelt historisk samfund. HCCCS erne viser en køreplan, til hvordan at kulstofemissioner i de historiske områder kan reduceres. Projektet har planlagt at udvikle stærke forbindelser med andre organisationer, der arbejder med bæredygtighed og kulturarv, og som ville kunne bidrage til at fremme resultaterne af projektet. En pris vil blive tildelt både den enkelte bygning, og det samfund, der har opnået mest med hensyn til projektets mål. Denne vejledning har til formål at give andre samfund med historiske områder ideer, støtte, og en forståelse for at sådanne områder ikke behøver at være et problem, men kan ses som en del af løsningen i at skabe et kulstoffattigt samfund. Vejledningen fremhæver de erfaringer, der er blevet gjort under projektet med at engagere lokalsamfundene. Derudover skitseres de anbefalinger, der er givet i forbindelse med at forbedre energieffektiviteten og bæredygtigheden af en række historiske bygninger, som har været undersøgt i projektet. Forståelsen af barriererne, hvordan man kan overvinde dem og identificering af muligheder er nøglen til at gøre det muligt for historiske bygninger at blive mere bæredygtige samt en værdifuld ressource. Alle oplysninger om energirapporter og resultater af projektet kan findes på hjemmesiden: 1

4 SECHURBA Vejledning 2. Studieområder Dette projekt blev udviklet i et samarbejde med partnere fra 7 lande. Partnerlandene er vist på kortet til højre. Hvert land har et studieområde med i projektet. Der er en stor mangfoldighed i de valgte studieområder, hvad angår sociale- og økonomiske forhold og klimatiske miljøer. Studieområderne spænder derudover fra at være hovedstader som det græske studieområde Athen i Sydeuropa til små provinsbyer som Shrewsbury i Storbritannien og Balchik i Bulgarien. Bulgarien Studieområde: Balchik Balchik er en badeby med en befolkning på indbyggere. Det er en gammel by med mindst års historie. Den gennemsnitlige temperatur om sommeren er omkring 28 C, og der er mere end 300 bevaringsværdige eller fredede bygninger i studieområdet, herunder 6 museer og flere kirker. De fleste af de fredede bygninger anvendes som butikker, restauranter og boliger. Figure 2.2 Art Gallery Balchik Figur 2.1 Kort over partnerlandene Studieområde: Area: Varna Varna ligger langs de nordlige og vestlige kyster af Varna-bugten og langs den nordøstlige kyst af Varna-søen. Byen er også kendt som Den bulgarske Sortehavskysts Dronning og som Bulgariens sommerhovedstad. Der er 162 bevaringsværdige eller fredede bygninger i studieområdet, herunder museer, kirker, offentlige servicebygninger, uddannelsesbygninger og private huse. Figur 2.3 Operahuset, Varna 2

5 Danmark Studiebygning: Københavns Rådhus København blev grundlagt omkring år 1000, oprindeligt som en lille købstad. Størstedelen af bygningerne er opført i perioden Inden for studieområdet er fjernvarme meget udbredt, men vedvarende energiteknologier er ellers ikke udbredte. Rådhuset er hovedkvarter for Byrådet og Overborgmesteren i København, og bygningen er opført i Figur 2.4 Københavns Rådhus Grækenland Studieområde: Athen Athen er hovedstaden og den største by i Grækenland. Athen er en af verdens ældste byer med en indskrevet historie på cirka år. Arven fra den klassiske periode er stadig tydelig i byen i form af en række gamle monumenter og kunstværker. Byen bevarer også et stort udvalg af romerske og byzantinske monumenter samt et mindre antal osmanniske monumenter. Det udvalgte studieområde er beliggende i 1. distrikt og er defineret af hovedgaderne Pireaus, Athinas og Ermou. Den nordlige del omfatter mange hoteller, butikker og kontorer, og har et stort antal indvandrere. Den sydlige del domineres af erhvervs- og turistvirksomheder, såsom restauranter og teatre. Athens Rådhus og Kerameikos er beliggende inden for studieområdet. Figur 2.5 Athens Rådhus 3

6 SECHURBA Vejledning Ungarn Studieområde: Szentendre Szentendre blev grundlagt i romertiden som en del af Det Hellige Romerske Rige. Den gamle del af Szentendre har bevaret et middelalderligt udseende. Men der er også mange velbevarede barokbygninger, hvoraf den mest bemærkelsesværdige er rådhuset. Byen er landets andet mest populære rejsemål efter Budapest, hvorfra de fleste turister rejser fra hovedstaden for et dagsbesøg. Studieområdet omfatter 61 bevaringsværdige bygninger af i alt 78 bevaringsværdige bygninger. Bygningerne anvendes primært som boliger, museer, butikker, Rådhuset og en skole. Figur 2.6 Szentendre bycentrum Italien Studieområde: Chieti Chieti, en by med næsten indbyggere og er hovedby i provinsen med samme navn i Abruzzo regionen. Den ligger tæt på Adriaterhavskysten og Majella og Gran Sasso bjergene, samt i nærheden af det største transportnet i det centrale Italien. Studieområdet er i Chieti, Alta, som er den ældste bydel, der har flere historiske ruiner og bygninger. Der er 9 bygninger i studieområdet, der er bevaringsværdige. Bygningerne inkluderer offentlige bygninger, såsom den kommunale domstol og museer. Figur 2.7 San Giustino katedralen Studie bygning: Zena slottet Zena slottet er beliggende mellem Fiorenzuola og Piacenza. Det består af 6 historiske bygninger med et samlet etageareal på m² og med omkringliggende grønne arealer på cirka m². Næsten alle bygninger og omkringliggende områder er omfattet af restriktioner på grund af deres historiske og arkitektoniske værdi. Hovedbygningen slottet er prydet med mange freskoer. Udover at være et levn fra middelalderen og renæssancen, så er slottet i dag et referencepunkt for forskning og undersøgelser om restaurering og forbedring af bygget kulturarv. Figur. 2.8 Freskosalon, Zena slottet 4

7 Spanien Studiebygning: Capela Xeral das Ánimas, Santiago di Compostela Capela Xeral das Ánimas er beliggende i Santiago de Compostela, i provinsen A Coruña i det nordvestlige Spanien. Klimaet er typisk maritimt præget af mild temperatur og fugtighed. Capela Xeral das Ánimas blev bygget fra 1784 og fremefter. Det er en del af det historiske bycentrum af Santiago de Compostela, der er udvalgt som verdensarv. Figur 2.9 Capela Xeral dasanimas Storbritannien Studieområde: Shrewsbury Shrewsbury er hovedbyen i Shropshire amt, et tyndt befolket landdistrikt på grænsen mellem Wales og England. Byens centrum er næsten helt omgivet af en slynge af Severn-floden, og en stor del af området er udpeget som bevaringsområde med beskyttelse af den samlede kulturarv og den arkitektoniske stil i området. Selve Shrewsbury har mere end 660 bevaringsværdige bygninger og den historiske bymur er dateret til at stamme fra det 13. århundrede. Der er 521 bevaringsværdige eller fredede bygninger i studieområdet. Bygningerne spænder fra middelalderlige bindingsværksbygninger til georgiske byhuse og victorianske terrasser. Figur 2.10 Typisk Tudor passage 5

8 SECHURBA Vejledning 3. Lovgivning og nationale politikker En af hovedbarriererne for at forbedre bæredygtigheden af historiske bygninger er den lovgivning, som beskytter dem. Den lovgivning, som er forbundet med bevaring af kulturarven, begrænser pr. definition omfanget af tiltag, der kan gennemføres på sådanne bygninger og områder. 3.1 Planlægningslovgivning Et vigtigt resultat af SECHURBA projekt er at demonstrere, at bæredygtige tiltag kan gennemføres inden for de lovgivningsmæssige retningslinjer. På grund af forskelle mellem lovgivningerne i Europa er der ingen fælles metode, der kan følges. Hvert undersøgt land har dog lignende lovgivning, der beskytter historiske og bevaringsværdige bygninger og områder. Nedenfor er en oversigt over vigtige faktorer i planlægningslovgivningen vedrørende bevaringsværdige bygninger og områder for hvert partnerland: Bulgarien Lovgivning om beskyttelse af kulturarvsbygninger og monumenter Kulturarvsloven Forordning nr. 6 om Anvendelse og Præsentation af Kulturmonumenter regulerer anvendelse og vedligeholdelse samt præsentation for besøgende af historiske monumenter med hensyn til deres videnskabelige, historiske og kunstneriske værdi. Forordning nr. 11 om Vedtagelse og Anerkendelse af reparations- og bevaringsarbejder på kulturmonumenter regulerer spørgsmål vedrørende vedtagelse af gennemførte bevarings- og restaureringsarbejder på kulturmonumenter udført af Det Nationale Institut for Kulturmonumenter. Lovgivning om beskyttede områder Lov om fysisk planlægning Forordning nr. 17 om grænser for anvendelsen og regulering af beskyttelsen af kulturmonumenter udenfor byerne regulerer fastsættelse af grænser og regulering af anvendelse, konstruktion og beskyttelse af enkelte og samlede kulturmonumenter, som ligger udenfor byområdernes byggegrænser. 6

9 Danmark Lovgivning om beskyttelse af kulturarvsbygninger og monumenter Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer En bygning skal være mindst 50 år gammel for at blive bevaringsværdig. Undtagelsesvis kan dog nyere bygninger være bevaringsværdige, hvis dette er begrundet i dens særlige kvaliteter. Når en bygning er udpeget som bevaringsværdig, bliver kun dens ydre beskyttet, mens en fredning beskytter hele bygningen. Kommunen har ansvaret for bygninger af lokal betydning, og Kulturarvsstyrelsen har ansvaret for dem af national betydning. Såvel udvendige som indvendige ændringer på en fredet bygning, udover almindelig vedligeholdelse, såsom udskiftning af et vindue kræver tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen. En bevaringsværdig bygning må ikke nedrives, medmindre, der forefindes en særlig tilladelse fra den pågældende lokale myndighed. Ca bygninger i Danmark er blevet vurderet bevaringsværdige. Lovgivning om beskyttede områder Udover at bevare bygninger eller områder, har kommunen også muligheden for at tilføje de bevaringsværdige bygninger og områder til lokalplanen og dermed sikre, at disse vil forefindes i fremtiden. Lokalplanen er et værktøj, der anvendes for styring af udviklingen inden for et område. Det kan være et stort område eller en enkelt ejendom. Lokalplanen regulerer: Tilladt anvendelse af området og bygningerne Hvor og hvordan nye bygninger opføres Hvilke bygninger der skal bevares Hvordan de ubebyggede områder anvendes Grækenland Lovgivning om beskyttelse af kulturarvsbygninger og monumenter Bevaringsværdige bygninger udpeges af Ministeriet for kultur og turisme og Ministeriet for miljø, energi og klimaændringer. Alle tiltag på bevaringsværdige bygninger kræver godkendelse fra Ministeriet for kultur og turisme og Ministeriet for miljø, energi og klimaændringer samt fra Det Arkitektoniske Udvalget. Det samme gælder i tilfælde af ændring i bygningens anvendelsesformål. (undtagen boligbygninger). En ny arkæologisk lov N.3028/2002 (ΦΕΚ 153/A/ ) om beskyttelse af oldtidsminder og kulturarv fastsætter for første gang nye kriterier vedrørende tiltag på kulturarvsaktiver, som for eksempel systemer for kvalitetskontrol af bevaringstiltag Lovgivning om beskyttede områder Det specifikke studieområde er karakteriseret som et arkæologisk område (af Ministeriet for kultur og turisme) samt som en del af Athens historiske centrum (Ministeriet for miljø, energi og klimaændringer). Derfor er alle tiltag underlagt særlige lovmæssige krav fra begge ministerier. Størstedelen af området er under den særlige lovgivningskode (ΦΕΚ 233 Δ / ), som bestemmer anvendelse af grunden samt restriktioner og krav på byggeri. Alle arbejder i åbne rum inden for det særlige historiske område kræver officiel tilladelse fra ovennævnte statslige organer. 7

10 SECHURBA Vejledning Ungarn Lovgivning om beskyttelse af kulturarvsbygninger og monumenter Der er to niveauer af kulturarv i bygninger: a) Bevaringsværdig bygning af Det Nationale Kontor for Kulturarven (NOCH) b) Lokalt fredede bygninger af det lokale styre. For fredede bygninger skal alle designarbejder kontrolleres og tillades af NOCH, enhver gennemførelse skal være under kontrol af NOCH repræsentanter. Kontoret insisterer ofte på, at der ikke udføres ændringer på den interne eller eksterne konstruktion og udseende, og ofte dikteres byggematerialer også. Lovgivning om beskyttede områder Udover bevaringsområder er der også en mulighed for at identificere bevaringsværdige omstændigheder, hvorom der er en mere åben lovgivning. Kommunen har også ret til at fastsætte lokalt bevaringsværdige bygninger og beskyttede områder igennem særlige lovmæssige forskrifter. Italien Lovgivning om beskyttelse af kulturarvsbygninger og monumenter I Italien deler fire niveauer af styret; stat, regioner, provinser og kommuner, ansvaret for det kulturelle område. På nationalplan udføres de administrative funktioner i den kulturelle sektor i øjeblikket af 4 ministerier Kulturarven hører under Ministeriet for kulturarv og kulturelle aktiviteter Lovgivning om beskyttede områder Ministeriet for kulturarv bistår i vid udstrækning af to repræsentative rådgivende organer: Høj Rådet for Kulturarv og Landskab og Consulta for udøvende kunst Den perifere ministerielle struktur er etableret i 17 ud af 20 regioner, i form af Regionale Direktorater for Kultur ejendomme og Landskab, som kun er ansvarlige for arv - og af de lokale Soprintendenze/bestyrere 8

11 Spanien Lovgivning om beskyttelse af kulturarvsbygninger og monumenter Kulturarvsloven regulerer på nuværende tidspunkt beskyttelsen af kulturarven i Spanien. Forfatningen gør det muligt for selvstyrende samfund at vedtage deres egne regionale love om emnet. (Forfatningsdomstolen mener, at kulturelle ejendomme er en del af den nationale kulturarv af hele landet og derfor bør de to regeringsniveauer arbejde sammen). Men de fleste samfund har indført deres egen lovgivning: Baskerlandet (7 / 1990-loven), Castilla-La Mancha (4 / 1990-loven), Andalusien (1 / 1991-loven); Catalonien (9 / 1993-loven); Galicien (8 / 1995-loven), Valencia (4 / 1998-loven), Madrid (10/1998-loven); De Baleariske Øer (12/1998-loven), De Kanariske Øer (4 / 1999-loven); Extremadura (2 / 1999-loven); Aragon (3 / 1999-loven), Asturias (1 / 2001-loven), og Castilla-Leon (12/2002-loven). Lovgivning om beskyttede områder Regioner og kommuner deler også ansvar på det kulturelle område ved vedtagelse af lovgivning om byudvikling. Det beskyttende system, der anvendes af disse love, er baseret på en kombination af administrative foranstaltninger (forbud, fredningsordninger, osv.), og incitamenter (f.eks. den kulturelle én procent, som hjælper omkostningerne for bevaring med procentdel af omkostninger til alle offentlige arbejder). Storbritannien Lovgivning om beskyttelse af kulturarvsbygninger og monumenter Bevaringsværdige bygninger er udpeget af Secretary of State, og alle kan ansøge, om at få en bygning fredet. Normalt er det den lokale myndighed, som ansøger. En bevaringsværdig bygning er en bygning, som formelt er defineret til at være af særlig arkitektonisk og historisk karakter. Der findes forskellige grader af bevaringsværdighed afhængigt af hvilke dele af bygningen, som kræver bevaring. Groft sagt omfatter det alle bygninger opført før 1700 og de fleste før I blandt bygninger opført mellem 1840 og 1939 er der udvalgt en række bygninger til bevaringsværdighed. De udvalgte bygninger omfatter værker af hovedarkitekterog værker af høj kvalitet og karakter. Det er nødvendigt af få samtykke for alle arbejder, interne eller eksterne, som efter planmyndighedens skøn ville påvirke en bevaringsværdig bygnings karakter. Vedrørende godkendelse til arbejder på bygninger fredet i grad I eller grad II* skal English Heritage konsulteres. Kirker er underlagt kirkelige undtagelse, og kræver derfor ikke bevaringsværdige bygnings samtykke, men tilladelsen er nødvendig for installering af solpaneler, under planloven og den kirkelige jurisdiktion, herunder samråd med Stiftets Rådgivende Udvalg (DAC). Lovgivning om beskyttede områder Udpegningen af bevaringsværdige områder gør det muligt for de lokale myndigheder at beskytte områder, der er lokalt anerkendt som betydningsfulde. De er i stand til at vedtage regler under artikel 4 (2), som yderligere begrænser den tilladte udvikling i området. Det er nødvendigt at få samtykke for at kunne udføre forskellige arbejder på bevaringsværdige eller ikke bevaringsværdige bygninger i et bevaringsværdigt område. Dette omfatter arbejder, der kan påvirke karakteren og udseendet af området, som f.eks. udskiftning af døre og vinduer, montering af loftudvidelser, kvistvinduer og ovenlys, facaden og ændring på taglinjen, samt nedrivning af bygninger. 9

12 SECHURBA Vejledning 3.2 Lovgivning og bæredygtighed Den reviderede version af EPBD (Energy Performance in Buildings Directive) i 2009 inkluderer stadig ikke historiske bygninger og monumenter, hvilket betyder, at der ikke er noget gældende lovkrav om at udføre bæredygtige tiltag i ældre bygninger. Dog er der opstillet maksimale mål for energieffektivitet i byggesektoren og et stort antal offentlige bygninger i studieområderne er bevaringsværdige eller af høj historisk værdi, hvilket øger behovet for at støtte lovgivningsmæssige initiativer og udvide viden inden for dette område. Vedrørende energicertificering og beregningsmetoden til at bestemme en historisk bygnings energiforbrug er det nødvendigt, at energiberegningen tager højde for og inkluderer bygningens karaktertræk, der i høj grad påvirker dens energiforbrug, såsom rumhøjden, det termiske masse potentiale, naturlige interne gevinster og selve udformningen af den historiske bygning. I Storbritannien har en nylig planlægningsvejledning sat fokus på bæredygtighed. Dette betyder, at når den lokale myndighed modtager en ansøgning om ændringer på bevaringsværdige bygninger eller områder, skal den lokale myndighed se positivt på tiltag, der ville føre til en samlet miljømæssig gevinst. Erklæring 5 af Planlægningspolitikken anerkender historiske aktiver som en vigtig del af nationens kulturarv og at disse skal bevares og moderniseres for at kunne møde fremtidens krav. Regeringen tilskynder lokale myndigheder til at tilpasse sig konsekvenserne af klimaændringerne samt at opdatere de bevaringsværdige bygninger, hvad angår stand og brug, således at de får reduceret deres kulstofemissioner samtidigt med at der sikres en bæredygtig udvikling. De lokale myndigheder skal hjælpe private ejere af historiske bygninger til at identificere rentable løsninger, der tager hensyn til at beskytte bygningens historiske karakter. Med hensyn til energieffektivitet har Balchik Kommune vedtaget et Program for energieffektivitet (Beslutning nr. 609 ved Protokol nr. 49/ ), hvor de kommunale bygninger med historisk værdi har særstatus og vil blive behandlet særskilt. 4. Finansielle mekanismer En anden væsentlig barriere mod at udføre bæredygtige tiltag i historiske bygninger er finansieringen. Det er ofte tilfældet, at produkter, specificeret til brug i sådanne bygninger, er dyrere end almindelige produkter, hvilket gør finansieringen endnu mere relevant. Det er derfor meget vigtigt at se på, hvilke slags støttemuligheder, der er tilgængelig i det pågældende land. Der er en række forskellige måder at finansiere RES og RUE tiltag i historiske bygninger, herunder tilskud, Feed-in-tariffer, energitjenestevirksomheder (ESCO) samt finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank. Nogen af disse er beskrevet nedenfor: 4.1 Tilskud Muligheder for tilskudsfinansiering af RES og RUE i SECHURBA landene er blevet undersøgt og 25 forskellige finansieringsmuligheder er blevet identificeret. Det erkendes, at dette ikke er en endelig liste, og at den nuværende økonomiske situation har resulteret i ændringer i mulighederne (nogle finansieringsmuligheder eksisterer ikke længere pga. at de er afsluttet eller nedlagt, så disse er ikke medtaget i tabellen nedenfor), men listen giver en række finansieringsmuligheder, der kan blive eller er blevet anvendt til at finansiere bæredygtige tiltag i historiske (og ikke-historiske) bygninger. De finansieringsmuligheder, der er blevet kigget på i projektet, dækker primært bolig (42 %), og en mindre del til offentlige bygninger (12 %). 10

13 Figur 4.1 Sektorvis finansiering Figur 4.2 Regional/national udspecificering National 80% Regional 8% Privat 4% Lokal 8% Som diagrammet ovenfor viser, kommer midlerne for det meste fra et nationalt plan. Når tilskuddene kommer fra et regionalt plan, er de ofte tilknyttet til EU s fonde. Nogle tilskud er meget specifikke og helt fokuseret på energieffektivitet, for eksempel ordninger for udskiftning af kedler, som er meget succesrig i både Storbritannien og Danmark. Tilskud til isolering, såsom dem, der finansieres under CERT i Storbritannien, giver et væsentligt økonomisk tilskud til isolering af lofter og hulmure, men ikke til isolering af massive vægge eller hvis der ønskes at anvendelse naturlige materialer. En anden problematik, der er i Storbritannien, der ikke bidrager til, at den eksisterende bygningsmasse bliver renoveret, er, at der opkræves moms for renovering og reparation af eksisterende ejendomme, hvilket ikke er tilfældet for nybyggede ejendomme. Bolig 42% Regionale offentlige bygninger 12% Erhverv 4% Bolig og erhverv 42% Der er relativt få specifikke tilskud til kulturarv, og de, der findes, er hovedsageligt relateret til restaurering og reparationer, og ikke nødvendigvis til en forbedring af bæredygtigheden eller reducering af kulstofemissioner. I Grækenland for eksempel er der yderligere incitamenter til for at udføre tiltag i bevaringsværdige bygninger, selvom de ikke fokuserer på energispørgsmål: Finansieringsincitamenter til bevaringsværdige bygninger både erhvervsog boligbygninger findes på nationalt plan fra Ministeriet for Miljø, Energi og Klimaændringer samt gennem regionale programmer. Disse incitamenter er både finansielle og administrative. De finansielle incitamenter består af særlige lån til bevaringsværdige bygninger, overførsel af bygningskoefficient, skattelettelser osv. (www.minenv.gr/5/56/g5610.html) Figur 4.3 tabellen på næste side viser en oversigt over de nuværende finansieringsmuligheder for RUE og RES, identificeret med links til hjemmesider for yderligere oplysninger. 11

14 SECHURBA Vejledning Figur 4.3 Tabel over nuværende tilskud knyttet til tiltag for bæredygtig energi i partnerlande Land Subjekt Navn Kilde Mekanisme Bygnings -Type Link Ansøgningsfrist Italien RES & RUE Detrazione RPEF National Italien RES & RUE Fesr Programme Regional UK RUE Warm front National UK UK Grækenland RUE RUE RUE Keep Shropshire warm Repair grants for places of worship Exoikonomo kat' oikon Tilskud Knyttet Til Aktiver Tilskud Knyttet Til Aktiver Tilskud Knyttet Til Aktiver Bolig Bolig og Erhverv National Tilskud Bolig National National Grækenland RUE Exoikonomo National Grækenland RES & RUE Bulgarien Bulgarien RES & RUE RES & RUE Danmark RES & RUE Danmark RUE Energy Saving in Public Buildings Bulgarian Energy Efficiency Fund (BEEF) Operational Programme "Regional Development" (OPRD) The built environment The Cultural Inheritance Center National National National National National Danmark RES & RUE Private funding Privat Spanien RES Real Decreto National Ungarn Ungarn RES & RUE RES & RUE Zöld Beruhàzàsi Program (Green Investment Program) KEOP (Environmental and Energy Operative Program) 1-5 tenders National Regional Tilskud Knyttet Til Aktiver Tilskud Knyttet Til Aktiver Tilskud Knyttet Til Aktiver Tilskud Knyttet Til Aktiver Tilskud Knyttet Til Aktiver Tilskud Knyttet Til Aktiver Tilskud Knyttet Til Aktiver Tilskud Tilskud Knyttet Til Aktiver Tilskud Knyttet Til Aktiver Tilskud Knyttet Til Aktiver Tilskud Knyttet Til Aktiver acs.enea.it Bolig Løbende org Løbende Erhverv Løbende Bolig Kommunale bygninger Kommunal Bolig og Erhverv Bolig og Erhverv Bolig og Erhverv Bolig og Erhverv Bolig og Erhverv Default.aspx?tabid= _5395_cms.htm Begynder marts 2011 Løbende Løbende Løbende Løbende Løbende Bolig Bolig Løbende Bolig Løbende Ungarn RUE Tàrsashàz Felύjítàsi Program (Retrofit multi unit dwellings) Lokal Tilskud Knyttet Til Aktiver Bolig Årligt, primært om foråret 12

15 4.2 Feed-in-Tariffer En anden måde at finansiere anlæg til vedvarende energi er gennem et system af nationale feed-intariffer. Disse tariffer giver producenter af vedvarende energi betalinger for produktion af deres egen elektricitet samt supplerende betalinger pr. kwh for forsyning af eventuel ekstra energi, der videregives til det nationale elnet. Der er dog en bred vifte af tarifgrader. En sammenligning er angivet nedenfor, tallene er baseret på betalinger for PV-systemer, som er den mest udbredte teknologi anvendt i byområder til elproduktion. Danmark For en privatperson er PV-tariffen 0,5 kr. ( 0,06) pr. kwh. Selvom tariffen er forholdsvis lav, så er PV anlæg rentabelt for de fleste private husholdninger, idet disse vil spare omkring 1,9 kr. ( 0,25) pr. kwh fra den pris som energileverandører afkræver ved at producere deres egen elektricitet. En privat husstand har mulighed for at installere 6 kwp, hvilket svarer til cirka 40m2. Storbritannien Den britiske regering indførte en feed-in-tarif i april 2010 med en ganske høj sats sammenlignet med store dele af Europa 41p kwh ( 0,48) for små PV. Tabellen nedenfor viser de mest relevante nationale tariffer. Teknologi Solenergi (PV) Solenergi (PV) PV Stand- Alone Skala 4 kw (retro fit) 4 kw (ny bygger) Figur 4.5 Tarifsatser i Storbritannien Tarifsats (p/kwh) Tarif livstid (år) *Eurokurs pr Siden indførelsen af tariffen i Storbritannien har der været en stigning i ansøgninger om at anlægge store solfarme nogle af dem op til 40 acres. Men Stand- Alone solpaneler får en lavere tarif end dem, der er installeret på tagene. Den nuværende tarifsats Stand- Alone er 29,3 p pr. kwh ( 0,34)* Det er opmuntrende at bemærke, at satsen for installering af PV er højere for eksisterende byggeri end for nybyggeri. Italien Tarifferne ligger mellem 36 og 49 cents/kwh og er afhængige af størrelsen og i hvilken grad, at de er arkitektonisk integreret. Fra 1. januar 2011 er satserne, som følger: Effekt A B C Systemer installeret mellem 31. december 2010 og 30. april 2011 PV anlæg på bygninger Andre anlæg Systemer installeret mellem 30. april 2011 og 31. august 2011 PV anlæg på bygninger Andre anlæg Systemer installeret mellem 31. august 2011 og 31. december 2011 PV anlæg på bygninger Andre anlæg (kwp) /kwh /kwh /kwh 1 P < P < P < P < P P > Som det kan ses, er nedskæringer i tilskudsstørrelser til PV anlæg blevet annonceret i Den Nye Energilov I løbet af 2011 vil der være tre satsvariationer med et fald på 6 % for hver fjerde måned efterfulgt af et fald på 6 % om året i både 2012 og *Eurokurs pr

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Fax +45 48 20 56 61 Web www.regionh.dk Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen CVR/SE-nr: 30 11 36

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om pulje til renoverings- og bygningsarbejder

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om pulje til renoverings- og bygningsarbejder Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om pulje til renoverings- og bygningsarbejder Baggrund På baggrund af den nuværende økonomiske situation er det

Læs mere

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri

Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri Indsatsområde: Energirenovering af eksisterende byggeri For at nå det ambitiøse mål om en energiforsyning dækket af vedvarende energi er det nødvendigt at minimere energispildet i bygninger. Da nybyggeri

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst 3 Eksempler o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst Ved Claus Poulsen, seniorkonsulent, AL2bolig Energirenovering af klimaskærm i Langkærparken Formål:

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN

BYFORNYELSE I KØBENHAVN BYFORNYELSE I KØBENHAVN Temadag om energimåling, adfærd og indeklima 23. april 2015 Arkitekt Marie Juul Baumann, Område- og Byfornyelse, Københavns Kommune 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi.

På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi. Fra bevaringsværdig til bæredygtig bevaringsværdighed. - integration af solenergi i en bevaringsværdig boligafdeling i Hvidovrebo 1 Afdeling 6 i Hvidovrebo en smuk bebyggelse fra 1950 erne. Afdelingen

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet -Rasmus Refshauge EnergiMidt og fremtidens energi- og kommunikationssamfund EnergiMidt Stiftet 1. januar 2002 som en fusion mellem 3 jyske elselskaber. EnergiMidt

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Tværvej 3 D 4700 Næstved BBR-nr.: 370-033461 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dansgade 7 Postnr./by: 8260 Viby J BBR-nr.: 751-072929 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Aarhus/Ebeltoft

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management

Niels Christoffersen Management Firma: Niels Christoffersen Management SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norgesvej 60 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-018278 Management Firma: Management Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere