BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER"

Transkript

1 BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER 1. Indledning EN giver ikke specifikke beregningsmetoder for en række praktisk forekomne konstruktioner som fx vandret- og lodret belastede murede vægfelter med åbninger eller vægfelter med delvis indspænding, etc. I dette notat gennemgås metoder, som anvendes hos Teknologisk Institut, Murværk og Byggekomponenter og som foreslås anvendt hos rådgivende ingeniører i forbindelse med projekteringen, således at projekteringsgrundlaget kan blive det samme over hele landet. Dette notat skal ikke ses som en grundlæggende lærebog omkring brudlinjeteorien eller Ritter-metoden. Disse metoder forudsættes kendt. Dette notat tager udgangspunkt i de praktiske problemer, der opstår under projekteringen, når forholdene ikke er som forudsat og beskrevet i normen. Notatet skal ses som en hjælp, når bæreevnen er svær at eftervise og man derfor ikke kan gøre en række konservative forudsætninger, som gør konstruktionen enklere at beregne. Mht. projektering direkte efter EN samt fortolkninger af denne henvises til Kogebog EC6. Se: I dette notat er refereret til DS/INF 167, som er et supplement til EN DS/INF 167 er tidligere benævnt NCI, som i EN er angivet som Non Contradictionary Information. Dvs national information, der supplerer EN , men som af formelle årsager ikke kan stå i NA en. Litteraturreferencer er angivet i kantet parentes eventuelt med forfatterinitialer. fuld version 1

2 1.1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Indholdsfortegnelse 1. Anvendte symboler og tilhørende enheder 7. Beregning af et vandret belastet vægfelt 10.1 Understøtningsforhold Vandrette understøtninger Soklen Optagelse af de vandrette reaktioner gennem pappen Tagfod Optagelse af de vandrette reaktioner gennem remmen Etageadskillelse Optagelse af de vandrette reaktioner gennem binderne Lodrette understøtninger Hjørner Tværgående vægge og stålsøjler uden dilatationsfuge.1..3 Tværgående vægge og stålsøjler med dilatationsfuge Optagelse af vandrette reaktioner i stålsøjle Optagelse af vandrette reaktioner i tværgående vægfelter 6. Ækvivalent vandret last 8.3 Udbøjninger EPS-søjler Beregningsværktøj Stålsøjle i hulmur. Understøttet i toppen Beregningsmodel. Alternativ I Beregningsmodel. Alternativ II Rammer i hulmur. Loft til kip. Ikke understøttet i top Loft til kip uden kipbjælke Stålrammer Stålsøjler i læmure. Ikke understøttet i toppen 44.4 Geometri. Angivelse af længder og højder Længde Geometrisk højde Beregning af et lodret belastet vægfelt Reduktion af søjlelængden pga. lodrette understøtninger Lodret belastede vægfelter understøttet med stålsøjle. Alternativ beregningsmodel Uddybning af brudforløb Beregning Excentriciteten Excentricitet af betondæk med udstøbning Planhedsafvigelse (e 5 og e init ) Vægfelter med og uden åbninger sidet understøttet vægfelt med 1 åbning Vægfelter med flere åbninger 70 fuld version

3 3.7 Søjlelængder i gavltrekanter Efterspændt murværk Beskrivelse af løsning Tekniske specifikationer Løsning i top Løsning i bund Dimensionering af efterspændte vægge Lodret last Excentricitet Vægbredde Placering af stang Belastningstidspunkt Præfabrikerede forspændte teglelementer Indledning Kontrolklasse Styrkeparametrene Elasticitetsmodul Trykstyrke Bøjningstrækstyrke om liggefuge Bøjningstrækstyrke om studsfuge Friktion Kohæsion Forankringsstyrke af indstøbte bindere Beregningsprincipper og partialkoefficienter Armeringen Lastberegning Tværbelastede vægge Lodret belastede vægge Vægge vandret belastet i eget plan Teglbjælker Husets totale stabilitet Indledning Fordeling af laster. Statisk bestemt system Fordeling af laster. Statisk ubestemt system. Centralt afstivende Fordeling af laster. Statisk ubestemt system. Excentrisk afstivende Åbninger i de stabiliserende vægfelter Skivevirkning af den enkelte væg Indledning Statiske forhold for stabiliserende vægge Stabiliserende vægge med flanger Udstrækning af flanger Åbninger i flanger Kapacitet af samling Forskydningskapacitet Forhold ved understøtning 103 fuld version 3

4 5.8.1 Glidning ved fugtspærren Glidningssikring ved hjælp af profiler Kohæsionssamling Væltning Forankring af skiver Eksempel på forankring af skiver med efterspændt murværk Undersøgelse af glidningsforhold Undersøgelse af væltning Forhold ved toppen Forhold i selve væggen Buer Indledning Tryklinje og trykzone Forudsætninger Beregninger af tryklinje og trykzone Spændingsbestemmelse Optagelse af vandrette reaktioner 1 7. Teglbjælker Indledning Tegloverliggeren Præ-fab teglbjælke Beregningsmodel Analyse af model ift. forsøg Fugtspærrens betydning for teglbjælkers bæreevne Forankring/vederlag Tegloverliggere og præ-fab teglbjælker Fugearmering Udkragede teglbjælker Trådbindere Indledning Bindertyper Beregningsprocedure Differensbevægelse Forhåndsdeformation Binderlængde Forankringsstyrke for bindere Materialeparametre Anvendelsesområder Binderplacering ved lodrette hjørner uden dilatationsfuger Beregningsmodel Symmetrisk hjørne Asymmetrisk hjørne mht. r Øvre grænse for b Skader Specielle anvendelser af bindere Ikke-rektangulære, bøjningspåvirkede tværsnit Indledning 154 fuld version 4

5 9. Hovedsagelig bøjningspåvirkede konstruktioner. Generel teori U-tværsnit. Bøjningspåvirkning Armeret murværk Indledning Definitioner og beskrivelser Vandret, slap armering Lodret, slap armering Beregningsprocedurer Konsoller, ankre, mm Indledning Konsoller Indledning Afstande mellem konsoller Indlæggelse af dilatationsfuger Vandrette dilatationsfuger Lodrette dilatationsfuger Ankre, mm Indledning Forskydningspåvirkning gennem ankre Træk- og trykpåvirkning gennem ankre Udtræk af sten hvori ankeret er placeret Momentbrud i vægfeltet Samlet bæreevne af et vægfelt påvirket af en enkeltlast vinkelret på vægplanen Praktisk branddimensionering af murede konstruktioner Eksponeringsklasser Styrkeparametre Indledning Vedhæftning Trykstyrke og elasticitetsmodul Trykstyrken Elasticitetsmodulet X-bor Bøjningstrækstyrke om liggefuge, bøjningstrækstyrke om studsfuge og kohæsion Bestemmelse af bøjningstrækstyrker Bestemmelse af kohæsionen Anvendelse af fugeknækkermetoden til bestemmelse af f xk Bestemmelse af f xk som funktion af f xk1, f b og f t Kohæsionen Bestemmelse af alle vedhæftningsparametre vha. fugeknækkeren Trækstyrke af murværk vinkelret på studsfugen Poisson s forhold Friktionen Friktion i mørtelfuge 194 fuld version 5

6 14.7. Friktion i mørtelfuge på fugtspærre Små tværsnit Styrkematrix Stivhed og sejhed af murværk. Dilatationsfuger Indledning Definition af stivhed og sejhed Stivheden Sejheden Praktisk eksempel. Sætning Mulighed I. Væggen svæver over fundamentet Væggen undergår en tvangsdeformation Post peak sejhed Temperaturbetingede deformationer Bestemmelse af v i praksis Placering af dilatationsfuger i praksis Indledning Hjørner og Z-forløb Symmetriske vægfelter Asymmetriske vægfelter Placering af dilatationsfuge ved vinduer Synlig/ikke synlig dilatationsfuge. Æstetiske forhold Skader ved dilatationsfuger Europæiske normer 17. Litteraturliste 3 fuld version 6

7 1. Anvendte symboler og tilhørende enheder A a Armeringsarealet (mm ) A binder Arealet dækket af én binder (m ) A max Maksimal vægstørrelse når bæreevnen alene skal baseres på bøjningstrækspændinger i liggefugen (m) a bind Indbyrdes afstand mellem bindere (m) a kolonne Afstanden mellem binderkolonnerne (mm) a række Afstanden mellem binderrækkerne (mm) v M m ax Forskydningsforholdet Q D V b eff B a B vand b d E E x E stålsøjle E dæk e init e 0,bund e 0,top e 5 e res e s e t F d F b F bøjl F for f b f d f k f xd1 f xk1 f xd f xk f tk m ax Vinkeldrejningen af vederlagsfladen ved dækket Vinkeldrejningen af vederlagsfladen ved toppen af muren Effektiv bredde af vægfelt (m) Placeringen af den enkelte binder (m) Bæreevne af binder (kn) Bredden af en strimmel murværk (m) Differensbevægelsen (mm) eller Nyttehøjden (mm) Trykelasticitetsmodul for murværk (MPa) Bøjningselasticitetsmodul for murværk (MPa) Elasticitetsmodul for stålsøjle (MPa) Dækkets elasticitetsmodul (MPa) Excentricitet af vægplacering i hele højden Excentriciteten af reaktionen i bunden af et vægfelt (mm) Excentriciteten af lasten i toppen af et vægfelt (mm) Excentriciteten stammende fra den betragtede vægkonstruktions mulige afvigelse fra den plane form (mm) Resulterende excentricitet (mm) Udbøjningen af en stålsøjle (mm) Væggens samlede udbøjning (mm) Den resulterende differenstøjning til bestemmelse af differensbevægelse Fikspunkt på væggen der regnes at ligge fast (til bestemmelse af d) (m) Binderkapaciteten for den enkelte binder (N) Reaktionen ud for bøjlen ved udstøbt dæksamling (kn) Forspændingskraft i forspændt murværk (kn) Normaliseret trykstyrke af en byggesten Murværks regningsmæssige trykstyrke Murværks karakteristiske trykstyrke Den regningsmæssige bøjningstrækstyrke om liggefugen (MPa) Den karakteristiske bøjningstrækstyrke om liggefugen (MPa) Den regningsmæssige bøjningstrækstyrke om studsfugen (MPa) Den karakteristiske bøjningstrækstyrke om studsfugen (MPa) Den karakteristiske trækstyrke vinkelret på studsfugen for murværket (MPa) fuld version 7

8 f yd f vd0 f vk0 h F M h e h A, h B, h C h s h 4s h 3s h 3s,højre h 3s,venstre h s h dør h vindue Armerings regningsmæssige flydespænding (MPa) Den regningsmæssige kohæsion (MPa) Den karakteristiske kohæsion (MPa) Partialkoefficient på laster Partialkoefficient for materialeparametre Højde af konstruktionen (m) Nyttehøjden for betontværsnit (mm) Delhøjde af et vægfelt (m) Søjlelængden for et aktuelt vægfelt, eventuelt delvist understøttet og evt. med åbninger (m) Søjlelængde for et 4-sidet understøttet vægfelt (m) Søjlelængde for et 3-sidet understøttet vægfelt (m) Søjlelængden for et 3-sidet understøttet vægfelt til højre for åbning (m) Søjlelængden for et 3-sidet understøttet vægfelt til venstre for åbning (m) Søjlelængde for et -sidet understøttet vægfelt (normalt lig h) (m) Højden af en dør (m) Højden af et vindue (m) I 1 Stivheden af den tværgående væg (mm 4 ) I, I Stivheden af den understøttede væg (mm 4 ) I stålsøjle Inertimomentet af en stålsøjle (mm 4 ) I dæk Dækkets inertimoment (mm 4 ) i Indspændingsgrad ved understøtning k etage Den aktuelle etage, hvorpå vægfeltet er placeret Krumningen (m -1 ) l Længden af et vægfelt/dæk (m) l lysn Den fri afstand i vægfeltet (m) l vederlag Længde på vederlagsfladerne (mm) M Det ydre moment (knm) M fs Det indre moment omkring studsfugen (knm) m Det ydre moment (knm/m) m di Det indre moment fra en delvis indspænding (knm/m) m fl Det indre moment omkring liggefugen (knm/m) m fs Det indre moment omkring studsfugen (knm/m) m fl,s Det indre moment omkring liggefugen for et -sidet understøttet vægfelt (knm/m) N Den regningsmæssige lodrette last på et vægfelt (kn/m) n nødv Det nødvendige antal bindere pr. arealenhed u Udbøjning af væg (mm) d,p Regningsmæssig friktion ved pap d,t Regningsmæssig friktion ved rem P, P L Den regningsmæssige lodrette last på et vægfelt (kn/m) P aktiv En parameter der er 0 eller 1, når vægfeltet hhv. kun er belastet af egenvægt eller af en mindre lodret last P højre Den lodrette last på et vægfelt til højre for en åbning (kn/m) P i=1 Den lodrette last svarende til i =1 ved den vandrette understøtning (kn/m) fuld version 8

9 P venstre Den lodrette last på et vægfelt til venstre for en åbning (kn/m) P v Vandret reaktion på dæk fra lodret last på væg i udbøjet tilstand (kn/m) p r Samlet regningsmæssig last på dæk Q vand Den vandrette reaktion (kn/m) q, q u Den vandrette last eller den vandrette kapacitet af vægfeltet (kn/m ) q i= Den vandrette kapacitet ved forskellige indspændingsgrader (kn/m ) q f Vindlastens andel på formuren (kn/m ) q s Vindlastens andel på stålsøjlen (kn/m ) q b Vindlastens andel på bagmuren (kn/m ) q ækv Den ækvivalente vandrette last (kn/m ) Reaktion som linjelast fra pladefelt (kn/m) q reak R vand r 1 Den vandrette modstandsevne ved understøtning med pap (kn/m) Reduktionsfaktor ved 3- eller 4-sidet fuldt understøttet, lodret belastet vægfelt r Reduktionsfaktor for et vægfelt med åbninger betragtet som - sidet understøttet r 3 Reduktionsfaktor for et vægfelt med åbninger betragtet som 3- sidet understøttet r 4 Reduktionsfaktor for et vægfelt med åbninger betragtet som 4- sidet understøttet r vægfelt med åbninger s f s s s b Den samlede reduktionsfaktor for et vægfelt med åbninger Relativ stivhed for formur Relativ stivhed for stålsøjle Relativ stivhed for bagmur Rumvægt af murværket (kn/m 3 ) Den aktuelle spænding (MPa) T vand Den vandrette modstandsevne ved understøtning med tagrem (kn/m) t dæk Dækkets tykkelse (mm) t Tykkelsen af den betragtede væg (mm) u revne Udbøjningen hvor væggen revner u stålsøjle Udbøjning af en stålsøjle (mm) w Jævn fordelt reaktion mellem mur og stålsøjle (kn/m) W Modstandsmomentet (mm 3 ) W s Modstandsmomentet af stålsøjle (mm 3 ) W Eqv Den ækvivalente vandrette last (kn/m ). EN notation W Ed Den faktiske vindlast. EN notation W Cap Kapaciteten af vægfeltet fundet ved brudlinje beregning. EN notation x Geometrisk ubekendt (mm) x ækv Den ækvivalente vandrette placering af et vindue (m) x vindue Den vandrette placering af et vindue fra en lodret understøtning (m) fuld version 9

10 . Beregning af et vandret belastet vægfelt Et vandret og evt. lodret belastet vægfelt gennemregnes først ved hjælp af brudlinjeteorien, således at der kan tages hensyn til eventuelle åbningers indflydelse på bæreevnekapaciteten og kraftfordelingen. Fig..1 Brudlinjer for vægfelt med åbninger Ved anvendelse af brudlinjeteorien kan der i nogle tilfælde være tvivl om understøtningsforholdene, som derfor er uddybet i det efterfølgende afsnit..1 Understøtningsforhold.1.1 Vandrette understøtninger Nederste vandrette understøtning er normalt soklen. Øverste vandrette understøtning er normalt tagkonstruktionen. Såfremt der regnes på et flere etagers byggeri, kan den vandrette understøtning være en etageadskillelse. fuld version 10

11 Soklen Fig..1.1 Sokkel. Lodret snit Soklen regnes normalt som simpelt understøttet, idet der ikke kan overføres noget moment ved pappet. Såfremt vægfeltet er påvirket af en lodret last, vil der dog opstå en form for delvis indspænding ved understøtningen, idet den lodrette reaktion vil flytte sig fra centerlinjen og blive til gunst for konstruktionen. Denne form for delvis indspænding kan medtages ved beregningen af både for- og bagmur. Excentriciteten til gunst er omtalt i DS/INF 167 og er benævnt e 0,bund. fuld version 11

12 Fig..1. Lodret last medfører en excentrisk reaktion til gunst. Lodret snit Situationen er illustreret med et eksempel. Den regningsmæssige lodrette last (P) er: P = 15,9 kn/m Her tages udgangspunkt i DS/INF 167, hvor grænsen for grænsen for e 0,bund er sat til t/6. Dvs: t mm = 6 = 18 mm hvor t er tykkelsen af den betragtede væg Momentet fra den delvise indspænding (m di ) fås herefter til: m di = 15,9 0,018 = 0,86 knm/m fuld version 1

13 Brudmomentet omkring den vandrette liggefuge i vægfeltet (m fl ) fås til: 1 m fl = t f xd1 6 1 = 0,108 0, = 0,86 knm/m hvor f xd1 er den regningsmæssige bøjningstrækstyrke om liggefugen. Værdien for f xd1 er fremkommet på følgende måde, hvor typiske værdier er anvendt: f xd1 = = f xk1 M 0,5 MPa 1,70 hvor f xk1 er den karakteristiske bøjningstrækstyrke M er partialkoefficienten Heraf ses, at i det viste eksempel vil der med en lodret last på 15,9 kn/m optræde et moment fra den delvise indspænding, som svarer til en indspændingsgrad (i) på: i = 1,0 Såfremt den lodrette last var større end 15,9 kn (P > 15,9 kn/m) ville indspændingsgraden (i) være uændret. Dvs i = 1,0 Såfremt den lodrette last var mindre end 15,9 kn (P < 15,9 kn/m) ville indspændingsgraden (i) kunne bestemmes proportionalt: i = P P i 1 hvor P er den aktuelle last mindre end P i=1 P i=1 er lasten svarende til i = 1 fuld version 13

14 Fortsættes med samme eksempel og regnes med: P = 5 kn/m fås: 5 i = 15,9 = 0,31 Anvendes et edb-program til beregning af brudlinjeteorien, hvor det kun er muligt at angive i = 0 eller i = 1 (svarende til henholdsvis simpel understøttet eller indspændt), gennemregnes begge tilfælde med i = 0 og i = 1, og den endelige bæreevne (q i=0,31 ) proportioneres herimellem, idet der regnes med retlinet afhængighed. For eksempel: q i=0,0 = 1,14 kn/m q i=1,0 = 1,48 kn/m q i=0,37 = (1,14 + (1,48-1,14) 0,31) kn/m = 1,5 kn/m Optagelse af de vandrette reaktioner gennem pappen På den sikre side kan regnes, at al lasten optages gennem de vandrette reaktioner som illustreret nedenstående. Fig..1.3 Optagelse af vandrette reaktioner. Opstalt fuld version 14

15 Uligheden, der skal opfyldes, er angivet nedenstående: Q vand < R vand ½ q h < h d,p hvor Q vand er den vandrette påvirkning pr. længdeenhed ved understøtningen R vand er den vandrette modstandsevne af pappen pr. længdeenhed q er den vandrette (typisk vind) regningsmæssige fladelast (på den aktuelle vange) h er højden af konstruktionen er rumvægten af konstruktionen d,p er den regningsmæssige friktionskoefficient mellem pap og murværk Heraf fås at: q d,p < Indsættes typiske værdier fås: 0,5 kn / m 0,34 < 1,9 kn/m 0,74 kn/m < 1,9 kn/m Ovenstående rumvægt er for massive sten, som normalt anvendes i formuren i form af blødstrøgne sten. Det ses, at med typiske værdier er der en kraftig bæreevnereserve. fuld version 15

16 .1.1. Tagfod Fig..1.4 Tagfod. Lodret snit Ved tagfoden skal den vandrette understøtning ved for- og bagmur normalt regnes som simpel, idet der ikke er mulighed for at overføre noget moment videre i konstruktionen Optagelse af de vandrette reaktioner gennem remmen Reaktionen optages normalt gennem tagremmen, der fører kræfterne videre til tagkonstruktionen. Her er der flere kritiske elementer, der skal tages i betragtning ved projekteringen og de statiske beregninger. Stivheden af tagkonstruktionen skal være tilstrækkelig, således at det er tagkonstruktionen, der understøtter muren overfor vandrette kræfter og ikke omvendt. Tagkonstruktionens stivhed behandles ikke i dette notat. Remmen skal kunne overføre de aktuelle kræfter. Dette kan opnås på måder. Såfremt remmen ikke er forankret i muren, skal egenvægten af taget i alle lasttilfælde have en størrelse, der sikrer, at friktionen mellem rem og murværk er større end den aktuelle vandrette reaktion. fuld version 16

17 Uligheden, der skal opfyldes, er angivet nedenstående: Q vand < T vand ½ q h < P d,t hvor Q vand er den vandrette påvirkning pr. længdeenhed T vand er den vandrette modstandsevne af taget/remmen pr. længdeenhed q er den vandrette (typisk vind) regningsmæssige fladelast (både på forog bagmur) h er højden af konstruktionen P den mindste regningsmæssige lodrette last pr. længdeenhed (typisk egenvægt maksimalt sug på taget) d,t er den regningsmæssige friktionskoefficient mellem rem og murværk Heraf fås at: ½ q h < P d,t Indsættes typiske værdier fås ½ 1,0 kn / m 0,34 3,0 m < P 4,4 kn/m < P Som regningsmæssig friktionskoefficient mellem rem og murværk er skønsmæssigt anvendt samme værdi som mellem pap og murværk. I runde tal fås at: 5,0 kn/m < P før en forankring af tagremmen, under normale forhold, kan undlades. Såfremt den lodrette last ikke er tilstrækkelig, skal tagremmen forankres fx med bolte. Denne samling er kritisk, og ved tilsynet skal det sikres, at boltene ikke indbores før murværket er hærdnet, således at de øverste skifter ikke slås løs. fuld version 17

18 Etageadskillelse Fig..1.5 Vandret understøtning ved etageadskillelse. Lodret snit Den vandrette understøtning af formuren opnås gennem de vandrette binderrækker på hver side af dækket. Ved beregning af formuren kan den vandrette understøtning regnes for indspændt, idet momenterne kan overføres til det hosliggende vægfelt. Ved beregning af bagmuren vil understøtningsforholdene være som beskrevet under afsnittet om soklen (afsnit.1.1.1). Dvs såfremt der er væsentlige lodrette reaktioner på vægfeltet, kan den vandrette understøtning regnes for indspændt. fuld version 18

19 Optagelse af de vandrette reaktioner gennem binderne Selve etageadskillelsen har næppe de store problemer med at optage den relative ringe, vandrette reaktion. Antallet af bindere omkring dækket (og væggen i sig selv) skal dog dimensioneres således, at reaktionen kan overføres fra formuren til etageadskillelsen. Situationen er illustreret med et eksempel. Reaktionen på binderrækken stammer fra det underliggende vægfelt og et eventuelt overliggende vægfelt. (Talværdier fra eksempel i afsnit anvendes). Q vand = ½ q h + ½ q h = ½ 0,5 kn/m 3,0 m = 1,5 kn/m Forankringsevnen af en binder indboret i beton kan ses på relevante producenters hjemmesider. Den regningsmæssige kapacitet, når der tages hensyn til differensbevægelse og forhåndsdeformation, bestemmes eksempelvis til (se afsnit 8 mht. dimensionering af bindere): B vand = 0,4 kn Heraf ses, at en binderafstand (a bind ) kan bestemmes til: 0,4 a bind = m 1,5 = 0,53 m Faktoren i beregningerne stammer fra, at der er rækker bindere som optager lasten. Der introduceres endvidere et moment (m) i væggen på: m = 0,75 kn/m 00 mm = 150 Nmm/mm Her er forudsat, at binderrækken er placeret 00 mm fra dækket. Heraf fås følgende spænding, som skal fratrækkes den regningsmæssige brudspænding: σ = 6 150/108 = 0,08 MPa fuld version 19

20 .1. Lodrette understøtninger Lodrette understøtninger kan bestå af hjørner, tværgående vægge eller stålsøjler. Disse elementer er beskrevet i det følgende Hjørner Fig..1.6 Typisk hjørne uden dilatationsfuge. Vandret snit Hjørner uden dilatationsfuger regnes normalt som en simpel understøtning, idet den kritiske vindbelastning typisk er sug på den betragtede væg og tryk på den vinkelrette væg, hvilket medfører, at hjørnet ikke er stift mht. rotation. I øvrigt vil hjørner ofte være muret med stående fortanding, hvorfor momenter ikke dårligt overføres. Såfremt vægfelterne, der tilsammen udgør hjørnet, er påvirket af laster i samme retning, eksempelvis et hydrostatisk tryk, jordtryk, etc, kan der regnes med indspænding ved hjørnet. fuld version 0

21 Fig..1.7 Typisk hjørne med dilatationsfuge. Vandret snit Hjørner med dilatationsfuger regnes normalt som simpelt understøttede, idet dilatationsfugen ikke giver mulighed for overførslen af noget moment. fuld version 1

22 .1.. Tværgående vægge og stålsøjler uden dilatationsfuge Fig..1.8 Stålsøjle. Vandret snit Fig..1.9 Tværgående væg. Vandret snit fuld version

23 Tværgående vægge og stålsøjler uden dilatationsfuge kan normalt regnes som en indspændt understøtning, idet momentet kan overføres til den hosliggende væg. Såfremt der i den hosliggende væg fx er en døråbning, der gennembryder næsten hele facaden tæt på den lodrette understøtning, skal indspændingsgraden i nogle tilfælde reduceres. Dette forhold er gennemgået i det efterfølgende. Fig Åbninger nær en indspændt understøtning. Vandret snit På den sikre side forudsættes, at åbningen er gennemgående og at vægfeltet ikke er forankret i top og bund. Betragtes ligevægten omkring den lodrette understøtning fås: ½ q h x > m fs h hvor m fs er momentet pr. længdeenhed omkring studsfugen x er den vandrette afstand fra den lodrette understøtning til åbningen x kunne i princippet regnes et stykke ind i åbningen, idet der fra selve døren tillige vil komme et bidrag til ligevægten (gennem befæstigelserne). Det er dog på den sikre side blot at regne x som afstanden til åbningen. Isoleres x fås: x > x > 4 m fs q mfs q Sættes fx og q = 1,0 kn/m f xk = 0,5 MPa M = 1,70 fuld version 3

24 ,5 6 m fs = 1,70 = 57 Nmm/mm = 0,57 knm/m fås: x > > mfs q > 1,51 m 0,57 1,0 Dvs er afstanden til åbningen større end 1,51 m, kan der regnes med fuld indspænding i den lodrette understøtning med de i eksemplet anvendte værdier. Er afstanden mellem 0 og 1,51 regnes med en indspændingsgrad proportionalt med afstanden i anden potens. Er afstanden fx 1,0, kan der regnes med en indspændingsgrad (i) på: 1,0 i = 1,51 = 0,44 Består åbningen af et vindue, som langt fra gennemskærer hele vægfeltet i højden, må der foretages en ingeniørmæssig vurdering. Et eksempel: Et vindue er placeret i en væg med følgende parametre: h vindue h x vindue = 1, m = 3,0 m = 1,0 m hvor h vindue er højden af vinduet x vindue er den vandrette placering af vinduet fra den lodrette understøtning dvs. vinduet er placeret 1,0 m fra den lodrette understøtning. Her kan fx regnes: fuld version 4

25 x vindue h vindue x ækv = 1,0 1, 3,0 = 3,0 =, m h h (3,0 (h 1,) h vindue ) hvor x ækv er den maksimale ækvivalente vandrette afstand til den lodrette understøtning, såfremt vinduet var i fuld højde. Se efterfølgende fig. for illustration. Fig Bestemmelse af x ækv Dvs det aktuelle tilfælde kan regnes som en dør/fri kant i fuld højde med afstanden, m til den lodrette understøtning. I henhold til de foregående beregninger vil dette medføre, at den lodrette understøtning kan betragtes som indspændt, når den hosliggende væg beregnes. fuld version 5

26 .1..3 Tværgående vægge og stålsøjler med dilatationsfuge Fig..1.1 Lodret understøtning med dilatationsfuge Ved anvendelse af dilatationsfuger ved de lodrette understøtninger skal der regnes med en simpel understøtning, idet der ikke kan overføres noget moment til nabofelterne via en dilatationsfuge. Det ses endvidere, at ovenstående detalje blot er et specialtilfælde af situationerne gennemgået i foregående afsnit.1.., nemlig hvor x = 0 medførende en indspændingsgrad på Optagelse af vandrette reaktioner i stålsøjle Dette forhold er relateret til udbøjningen og er behandlet i afsnit Optagelse af vandrette reaktioner i tværgående vægfelter Hvis det tværgående vægfelt har en vis størrelse, er der normalt ikke noget problem mht. optagelse af de vandrette reaktioner. Stivhedskravet, som er beskrevet i EN , afsnit (4) (l >h/5 og t tvær > 0,3 t), er ikke relateret til vandret belastede vægfelter, men er et stabilitetskrav relateret til søjle beregninger efter EN (emnet er behandlet i afsnit 3.1)). I det følgende gennemregnes et eksempel med et tværgående vægfelt med en ringe udstrækning påvirket af vandrette reaktioner. fuld version 6

27 Fig Tværgående vægfelt med ringe udstrækning Som vandret reaktion på den lodrette understøtning anvendes her konservativt samme udtryk som i afsnit I dette eksempel anvendes værdierne: q = 0,9 kn/m h =,8 m q reak = ½ q h q reak = ½ 0,9 kn/m,8 m =,5 kn/m Den viste tværvæg har ingen lodret last. fuld version 7

28 hvor = W M = = 1 q h reak dør W 108 = 0,1 MPa,5 (70 er den aktuelle spænding M er momentet W er modstandsmomentet af tværvæggen h dør er højden af døren/tværvæggen, ) Denne værdi skal således være mindre end f xd1 som tidligere er sat til: 0,5 f xd1 = 1,70 = 0,147 MPa Det ses, at en tværvæg på 3 sten udover hulmuren og med en højde på, m har tilstrækkelig bæreevne mht. optagelse af den vandrette reaktion med de i dette eksempel anvendte værdier.. Ækvivalent vandret last Ækvivalent vandret last er et begreb, som er relevant at indføre, når et vægfelt både er lodret og vandret belastet. Konceptet er, at tværlastens størrelse skal reguleres, såfremt der er lodrette understøtninger og/eller åbninger, når vægfeltet dimensioneres som et lodret belastet vægfelt, idet vægfeltet her kun betragtes som en -sidet understøttet søjle. Det vil sige en søjle understøttet foroven og forneden. Konceptet er uddybet efterfølgende. Her er betegnelser fra EN anvendt. fuld version 8

29 Fig...1 Parametre relevant ifm bestemmelse af den ækvivalente vandrette last Ved den aktuelle beregning af vægfeltet ud fra brudlinjeteorien, hvor der tages hensyn til lodrette understøtninger og eventuelle åbninger, fås følgende samhørende værdier af: W cap : Bæreevnekapaciteten som vandret last (vindlast) som funktion af de aktuelle værdier af P, M Rd og andre inddata. (kn/m ) P: Den aktuelle lodrette last (kn/m) evt forøget pga det reducerede tværsnit mellem åbningerne M Rd : Det aktuelle brudmoment om liggefugen. Værdien for M Rd bestemmes som: 1 P M Rd : f xd 1 t (knm/m) 6 t Betragtes en tilsvarende -sidet simpel understøttet søjle fås, at W cap vil give følgende moment: M Rd,s = 1 8 W cap h Momenterne omkring liggefugen skal dog være lige store i de situationer, da det er den samme konstruktion og lastfordeling, der betragtes ud fra forskellige modeller. Dette opnås ved at introducere den ækvivalente vandret last (W eqv ) bestemt ved: M Rd W eqv = WEd M Rd,s fuld version 9

30 hvor W Ed er den faktiske last, ikke at forveksle med W cap som var bæreevnekapaciteten For vægfelter uden huller vil W eqv altid være mindre end W Ed. For vægfelter med åbninger kan W eqv være større end W Ed, idet åbningerne kan medføre relative store momenter i det tiloversblevne tværsnit. Det skal her understreges, at tværlasten ikke skal forøges yderligere, når vægfeltet ønskes beregnet som lodret belastet vægfelt. Dvs den horisontale last, som eventuelle vinduer afleverer på vægfelterne gennem monteringsbeslag, er inkluderet i W eqv. Systematikken illustreres ved hjælp af et eksempel. Et vægfelt cirka som angivet i figur..1 betragtes. Følgende regningsmæssige parametre anvendes: Heraf fås: Længde: 6,0 m Højde:,8 m Tykkelse: 108 mm Understøtning: simpel langs alle 4 kanter W Ed 0,5 kn/m P 30 kn/m f xd1 0,15 MPa 0,375 MPa f xd 1 P M Rd f xd 1 6 t = 0,783 knm/m t Ved en brudlinjeberegning fås en regningsmæssig bæreevne (W cap ): W cap : 1,08 kn/m hvilket betyder, at bæreevnen mht. vandret påvirkning er tilstrækkelig, idet q var sat til 0,5 kn/m. Såfremt en væg med simpelt lodret spænd påvirket af W cap betragtes fås: 1 M Rd,s = W cap h 8 1,06 knm/m For at der skal være overensstemmelse mellem den faktiske last og de faktiske momenter reduceres den faktiske last (W Ed ) med faktoren M Rd /M Rd,s, hvorved fås: 0,783 W eqv : 0, 5 1,06 0,37 kn/m kn/m fuld version 30

31 Når vægfeltet gennemregnes som et lodret belastet vægfelt, skal det således regnes påvirket af en lodret og vandret last (P og W eqv ) på: Reduktionsfaktoren P: 30 kn/m W eqv : 0,37 kn/m M M Rd Rd,s er behandlet i EN i Anneks I, men dog kun for vægfelter uden åbninger, hvorved annekset ikke har megen relevans..3 Udbøjninger Udbøjningen af lodrette understøtninger, der afstiver hovedsagelig bøjningspåvirkede pladefelter, må ikke være så stor, at den giver anledning til vandrette revner i murværket. Dette betyder, at stålsøjler indsat i murværk ikke må være så slappe, at murværket revner ved normal påvirkning. Denne problematik er mest relevant for 348 mm hulmure, hvor der er begrænset plads til stålsøjler..3.1 EPS-søjler Som alternativ til stålsøjler kan anvendes EPS-søjler. En EPS-søjle består i al sin enkelhed af en fleksibel, men hård isolering i hulmuren, kombineret med indlimet lodret armering. Materialerne er murværk, EPS (ekspanderet polystyren), musetrapper og Multiklæb. Teknikken er simpel og et sådant forstærket murfelt har en bøjningsstyrke på 10 til 0 gange en almindelig hulmur. Bredden af en søjle er typisk ½ til 1 meter. Sådan et murfelt kan effektivt afstive op til flere meter murværk. Princippet i en EPS-søjle er vist på efterfølgende figurer: fuld version 31

32 Fig..3.1 EPS og armering i smalle hulmure til erstatning af stålsøjler (bindere ikke vist). Lodret snit Fig..3. EPS og armering i smalle hulmure til erstatning af stålsøjler (bindere ikke vist). Vandret snit Når bøjningstyrken og stivheden er forøget så meget, vil det svage led være forankringen af muren i top og bund, der for hårdt belastede vægfelter skal udføres stærkere end vanligt. fuld version 3

33 Beregningsværktøj Til beregning af momentbæreevnen for smalle hulmure opbygget med EPS-søjler kan anvendes nedenstående tabeller gældende for højden h = 3,0 m og h = 4,0 m. Tabellerne er udviklet ud fra modeller baseret på forsøg udført hos Teknologisk Institut, Murværk og Byggekomponenter, 011. Forudsætninger: Materialer mindst som anført i nedenstående tabel: Tabel.3.1. Materialer til EPS-søjler Søjlens dele Lodret armering ved for- og bagmur Fleksibel hård isolering i hulrummet Klæb til armering og isolering Muremørtel Sten i for- og bagmur Materialekrav Murtec (rustfast) EPS: C80 eller S80 (ekspanderet polystyren) Lip Multiklæb grå CE: CE S1 KC 50/50/700 eller stærkere Trykstyrke mindst fb > 18 MPa, t = 108 mm Bredden af vægfelterne er i tabellerne reduceret med 60 mm til brandisolering (mineraluld eller lignende). Begge vanger er forankret i top og bund. Kun ½-delen af tværsnittet regnes aktivt ved forankringen. Ved bestemmelse af forskydningskapaciteten i top og bund er forudsat: f vk0 = 0,5 MPa. Tykkelse af EPS sættes til tykkelsen af det isolerede hulrum minus 10 mm. Der regnes med følgende højdebegrænsninger: Den maksimale højde = 3655 mm for hovedsageligt lodret belastet murværk = 4055 mm for hovedsageligt vandret belastet murværk Tykkelsen af det isolerede hulrum bør ikke overstige 400 mm (svarende til en normal hulmurstykkelse på 616 mm). Metode: I tabel.3. og.3.3 er nogle værdier markeret med *. For disse (sjældne) belastninger skal forankringen i top og bund analyseres nøjere. Dette vil normalt kræve, at forskydningsstyrken f vk skal være større end 0,5 MPa, hvilket i mange tilfælde kan opnås med deklarerede styrkeparametre eller såfremt der er en permanent lodret last på væggen. fuld version 33

34 Tabel.3.. Regningsmæssig vandret last (p d,cap ) i kn/m for h = 3,0 m n Netto bredde (mm) Faktisk bredde (mm) Tykkelse af det isolerede hulrum (mm) * 5* 31* 37* 400* ,33 4,96 6,15 7,34 8,5 9,71 10, ,74 5,43 6,73 8,03 9,33 10,63 11, ,15 5,90 7,3 8,73 10,14 11,56 1, ,13 8,17 10,13 1,09 14,04 16,00 16, ,54 8,64 10,71 1,78 14,85 16,9 17, ,5 10,91 13,5 16,14 18,75 1,36, ,93 11,38 14,11 16,83 19,56,9 3,56 n= Antal armeringssystemer ved for- og bagmur Tabel.3.3. Regningsmæssig vandret last (p d,cap ) for h = 4,0 m n Netto bredde (mm) Faktisk bredde (mm) Tykkelse af det isolerede hulrum (mm) * 400* ,43,79 3,46 4,13 4,79 5,46 5, ,67 3,06 3,79 4,5 5,5 5,98 6, ,90 3,3 4,1 4,91 5,71 6,50 6, ,01 4,60 5,70 6,80 7,90 9,00 9, ,4 4,86 6,03 7,19 8,35 9,5 10, ,35 6,14 7,61 9,08 10,55 1,0 1, ,59 6,40 7,94 9,47 11,00 1,54 13,5 n= Antal armeringssystemer ved for- og bagmur Der kan interpoleres mellem værdierne og tabellerne. For vægfelter med en højde < 3,0 m regnes med værdierne fra tabellen svarende til h = 3,0 m. Eksempel 1: For en væg med højden 3,0 m er udført et vægfelt med bredden 708 mm. På hver side er placeret et etagehøjt vinduesparti med bredderne 1,6 m og,0 m. Vindlasten er 1,57 kn/m. Hulmurstykkelsen er 00 mm. Der anvendes således EPS med en tykkelse på 190 mm. Der er anvendt en mørtel med f vk0 = 0,5 MPa. fuld version 34

35 Fig..3.3 Opstalt af vægfelt med etagehøje vinduer Den samlede regningsmæssige last på vægfeltet kan konservativt sættes til: p d =(1,6/ +,0/ + 0,708) 1,57 = 3,94 kn/m Ved interpolation i tabel.3. ses, at bæreevnen er: p d,cap = 7,51 kn/m Bæreevnen er således tilstrækkelig. Da den faktiske last ikke er markeret med * (For den aktuelle bredde/højde er grænsen 5,90 kn/m), regnes forankringskapaciteten i top og bund værende tilstrækkelig. Ovenstående fordeling af vindlasterne er konservativ, da døre/vinduer typisk er kilet op i bund og forankret i top (når længden > 1,0 m), hvilket vil sige, at en del af vindlasten typisk vil blive overført til top og bund. (Fordelingen af vindlasten kan foretages efter de faktiske længder ift den samlede omkreds)..3. Stålsøjle i hulmur. Understøttet i toppen En stålsøjle i hulmuren er vist i fig Denne forudsættes simpelt understøttet i top og bund. Stålsøjlen er normalt en HE100B for en 348 mm mur, idet denne dimension giver plads til cirka 15 mm trykfast isolering på begge sider af vangerne. Stålsøjlen kan dog også udføres som en HE10B, såfremt der mod bagvæggen anvendes pap og mod formuren trykfast isolering. Det kan dog, ved anvendelse af denne dimension, være nødvendigt at tildanne enkelte sten omkring stålsøjlen. Såfremt der er problemer med stivheden, kan en HE100M eller andet M-profil anvendes. Stivheden (og vægten) er cirka det dobbelte for M-profiler i forhold til B- profiler. M-profiler er ikke lagervarer, men kan normalt leveres i løbet af få uger. Stålsøjler anvendes ofte ved større vægfelter eller når der i vægfelterne forekommer store åbninger. fuld version 35

36 .3..1 Beregningsmodel. Alternativ I Stålsøjlen regnes at optage hele reaktionen, og det undersøges hvorvidt udbøjningen er acceptabel. Anvendes den tekniske elasticitetsteori, kan et groft udtryk for udbøjningen, ved hvilken væggen revner (u revne ), angives: u revne = = = E M bk,murværk ,5 W h E h I f xkl I h = = 1 fxkl 10 0,5 E t f h xkl 5 E t h hvor er krumningen af murværket E x er bøjningselasticitetsmodulet for murværket I er Inertimomentet af den understøttede væg I udtrykket er anvendt, iht. DS/INF 167: E x = 0,5 E Som eksempel anvendes følgende værdier: f xk1 h E t = 0,5 MPa = 3000 mm = 000 MPa = 108 mm Heraf fås: 0, u revne = = 4, mm fuld version 36

37 Betragtes en stålsøjle (HE100B) med den tidligere bestemte last fås: Q vand = ½ q h Q vand = ½ 1,0 kn/m 3,0 m = 3,0 kn/m u stålsøjle = E stålsøjle Q vand I h stålsøjle , ,5 10 = 3,3 mm = hvor u stålsøjle er udbøjningen af stålsøjlen I stålsøjle er inertimomentet af stålsøjlen I beregningerne er der en del usikkerhedsmomenter, så det er næppe nødvendigt at beregne resultatet med flere betydende cifre. Stålsøjlen er normalt delvis indspændt i fundamentet, hvilket forøger stivheden ift den antagne simple understøtning. Dette virker til gunst for muren. Muren skal undergå en vis flytning, før kræfterne overføres i fuld udstrækning til stålsøjlen, hvilket virker til ugunst for muren. Fra formeludtrykket ses at: u stålsøjle h 4 u revne h hvor betyder proportional med. Dette betyder, at for h > 3,0 m vil der i praksis opstå problemer ved anvendelse af HE100B, da denne reelt er for slap og den efterfølgende viste brudform vil optræde. fuld version 37

38 Fig..3.4 Stivhed af stålsøjle er utilstrækkelig Der kan naturligvis bevidst anvendes stålsøjler, der er for slappe. Ved beregning af denne situation skal den ovenfor viste brudfigur anvendes. Her kan så regnes med en reaktion fra stålsøjlen, som giver et bidrag til det ydre arbejde (som er modsat bidraget fra lasten)..3.. Beregningsmodel. Alternativ II Kræfterne regnes fordelt mellem de 3 indgående bygningsdele (se efterfølgende figur). Fig..3.5 Stålsøjle i hulmur (bindere ikke vist) fuld version 38

39 Bredden for den murede del, der optager lasten i kombination med stålsøjlen (b eff ), kan for større vægfelter sættes til: b eff = h hvor h er højden I det følgende anvendes indekserne: f: formur s: stålsøjle b: bagmur De relative stivheder (s i ) bestemmes: s f = s s = s b = [(EI) [(EI) [(EI) f f f (EI ) (EI ) (EI ) (EI ) (EI ) (EI ) f s s s b s (EI ) (EI ) (EI ) b b b ] ] ] og den samlede regningsmæssige vindlast (q) fordeles herefter: q f = s f q q s = s s q q b = s b q På baggrund af de fundne relative laster beregnes spændingerne ( ) i for- og bagmur og stålsøjle på sædvanlig vis, under forudsætning af, at vægfeltet er -sidet understøttet. Såfremt: f b s f xd1 f xd1 f yd er bæreevnen tilstrækkelig. Såfremt: f xd1 < f < f xk1 f og/eller f xd1 < b < f xk1 f hvor f er partialkoefficienten på vindlasten fuld version 39

40 konkluderes, at bæreevnen ikke kan baseres på for- og/eller bagmuren, idet spændingerne er større end de regningsmæssigt tilladelige. Endvidere konkluderes, at da spændingerne er mindre end de karakteristiske bøjningstrækstyrker multipliceret med f, fremkommer der ikke revner i anvendelsesgrænsetilstanden. Stålsøjlen dimensioneres i dette tilfælde for egen relative last og lasten fra den/de vægdele, der ikke har tilstrækkelig bæreevne. Er det begge vægfelter, der ikke har tilstrækkelig bæreevne, bliver: Såfremt: q s = 1,0 q f xk1 f < f og/eller f xk1 f < b er der risiko for revner i for- og/eller bagmur i anvendelsesgrænsetilstanden..3.3 Rammer i hulmur. Loft til kip. Ikke understøttet i top Murede vægfelter kan være understøttet af konstruktioner, der er bevægelige i toppen. Dette er fx tilfældet med halbyggeri, hvor relativt eftergivelige stålrammer understøtter den murede facade samt tagkonstruktioner med loft til kip uden kipbjælke Loft til kip uden kipbjælke Løsningen for denne konstruktionstype kan udformes på forskellig måde. Med stålrammer (som beskrevet i næste afsnit), stålsøjler eller lignende. Fælles for alle løsninger er en kraftig bevægelse i toppen af muren. For at undgå tvangsspændinger som følge af differensbevægelser omkring gavlen er en oplagt løsning at lave dilatationsfuge mellem gavl og facade, både i for- og bagmur Stålrammer Bevægelserne er sjældent noget problem mellem stålrammerne, idet de normalt er lige eftergivelige, da murværket blot står og vipper på soklen. Se efterfølgende figur. fuld version 40

41 Fig..3.6 Murværk understøttet af bevægelige stålrammer (murens forankring til stålrammen er ikke vist) Problemet opstår eventuelt ved gavlen, der udgør en relativ stiv understøtning og som medfører, at der kommer differensbevægelser i det vandrette plan mellem de lodrette understøtninger. fuld version 41

42 Fig..3.7 Ueftergivelig lodret understøtning i kombination med eftergivelige. I det følgende udvikles en enkel formel til undersøgelse af forholdene for vægfeltet mellem gavlen og den første eftergivelige understøtning mht. optagelse af understøtningernes differensbevægelser. Den øverste vandrette strimmel af vægfeltet betragtes som en bjælke indspændt i begge ender. M M u Fig..3.8 Strimmel af vægfelt. Vandret snit fuld version 4

43 Dette giver et maksimalt moment (M) på: u 6 E M = l x I Dette skal sammenholdes med det indre moment (M fl ) som er: 1 M fl = b t f xk 6 hvor b er bredden af den betragtede strimmel u er udbøjningen i toppen af stålsøjlen eller rammen l er længden af vægfeltet og I = 1 1 b 3 t Heraf fås: M fl 1 6 b t f xk u < > M u 6 E > f (3 xk x 1 1 E t) x 1 1 b t 3 Formlen er på den sikre side, idet der ved understøtningerne normalt ikke er fuld indspænding. Et eksempel: Udbøjningen af en stålramme er på baggrund af de karakteristiske laster bestemt til 5 mm. Afstanden mellem gavl og første stålramme er: l = 3 m f xk = 0,5 MPa = 400 MPa E x Heraf fås: 5 mm ( ) 5 mm < 5.8 mm ok! fuld version 43

44 Såfremt uligheden ikke var opfyldt, ville det have været nødvendigt at gøre længden af vægfeltet større. Såfremt uligheden ikke kan løses (da l bliver for stor), indlægges lodret dilatationsfuge mellem gavl og facade, og der etableres en ramme ved gavlen..3.4 Stålsøjler i læmure. Ikke understøttet i toppen For læmure anlægges samme betragtning som i afsnit.3..1, hvor det analyseres, om deformationerne har en størrelse, der medfører, at murværket revner. Her anlægges dog en mere generel betragtning (som principielt også kunne anvendes for forholdene i afsnit.3..1). Revner opstår principielt ved en given krumning af murværket. Denne beregnes som: murværk, revne = = = = M E x I W f 0,5 E xk1 I f xk 1 0,5 E t t = 1, mm -1 Her er anvendt følgende udtryk angivet i DS/INF 167 for Murværk: E x / f xk1 = Endvidere er t sat til 108 mm. Forholdene ved en læmur er illustreret på efterfølgende figur. Figur.3.9. Principielle, statiske forhold omkring en læmur understøttet af stålsøjler fuld version 44

45 Det forudsættes at: stålsøjlen og murværket har identisk udbøjningsfigur i området omkring stålsøjlen. Dette vil normalt være tilfældet, når konstruktionen er udført med trykfast isolering og bindere. murværket er simpelt understøttet ved den vandrette understøtningslinje i bund. afstanden mellem stålsøjlerne er konstant. Afstanden er benævnt l på figuren. Krumningen af stålsøjlen bestemmes på tilsvarende vis til: stålsøjle = E M stålsøjle I = ½ q E l stålsøjle h I Sættes stålsøjle = murværk, revne ses, at for en given værdi af q (typisk vindlasten) og I (inertimomentet af stålsøjlen) kan en maksimal værdi af l h bestemmes, hvor der således ikke opstår revner i murværket. I nedenstående tabeller er samhørende værdier for forskellige stålsøjler, vindlast og l h bestemt. E stålsøjle sættes til MPa. Tabel.3.4. Maksimal værdi af l h for læmure ( 108 mm) som funktion af vindlast og stålprofil HE-B profil Inertimoment q = 1,0 kn/m 3 q =,0 kn/m 3 ( 10 6 mm 4 ) l h (m 3 ) 100 4,5,9 1,4 10 8,64 5,6, ,1 9,7 4, ,9 16,0 8, ,3 4,7 1, ,7 18,4 0 80,9 5,1 6, , 96,1 48, ,7 16,1 81,0 Der kan interpoleres mellem værdierne. Eksempel. Stålsøjler for en havemur med l = 4,0 m og h =,0 m ønskes bestemt. Den regningsmæssige vindlast er bestemt til: 1,0 kn/m. Det forudsættes her, at murværket mellem søjlerne har tilstrækkelig bæreevne. Det fås: l h = 16 m 3. Det ses, at stålsøjlerne skal udføres som HE 160 B. Principielt skal spændingerne i profilerne også undersøges. Disse er normalt lave, da stivhedskravet for murværk som regel er dimensionsgivende. For tilfældene i tabellen er spændingerne: MPa. fuld version 45

46 .4 Geometri. Angivelse af længder og højder.4.1 Længde Et vægfelts længde (l) kan bestemmes efter følgende sædvanlige anvendte udtryk: l = l lysn + l vederlag hvor l lysn er den fri afstand i vægfeltet l vederlag er længden af vederlagsfladerne Forholdet er illustreret efterfølgende: Fig..4.1 Bestemmelse af effektiv længde Dvs fungerer en tværgående 108 mm bred væg som understøtning, skal (l) regnes fra centerlinjen af denne væg (54 mm fra lysningskant). Er tværvæggen bredere end væggen den regnes at understøtte, fx hhv. 168 mm og 108 mm, regnes længden dog kun som svarende til den smalleste vægs centerlinje. (Dvs 54 mm)..4. Geometrisk højde Højden indgår som parameter ved beregning af vægfeltet som et lodret belastet vægfelt og forholdene herfor betragtes. Højden (h) sættes normalt lig afstanden mellem dæk underkant og sokkel overkant, som illustreret efterfølgende. fuld version 46

47 Fig..4. Bestemmelse af effektiv højde Såfremt formuren er understøttet af en binderrække ved etageadskillelsen, regnes den effektive højde hertil. Forhold omkring reduktion af søjlelængden (dvs. ρ 3 og ρ 4 ) er behandlet i afsnit Beregning af et lodret belastet vægfelt 3.1 Reduktion af søjlelængden pga. lodrette understøtninger Søjlelængden kan normalt reduceres, når vægfeltet har lodrette understøtninger. Det kan forekomme lidt forvirrende, at de lodrette understøtninger både kan reducere de vandrette laster (fra q til q ækv. (se afsnit.)) og samtidig reducere søjlelængden. De forhold har dog ikke meget med hinanden at gøre. Reduktionen af den vandrette vindlast (til q ækv ) skyldes, at en del af de vandrette laster overføres til de lodrette understøtninger, mens reduktionen i søjlehøjden skyldes, at de lodrette understøtninger, fx i form af tværvægge, giver en forøget stivhed af vægfeltet, som reducerer søjlevirkningen i vægfeltet. Denne reduktion foretages, iht. EN , afsnit ( ), formelt ved at reducere søjlelængden efter følgende udtryk: fuld version 47

48 1 ρ 4s = h 1 l l = h for 1,15 l h for 1,15 l < h h h ρ 3 = for l h 3,5 1 3l 3 l h = > 0,3 for l < h 3, 5 hvor ρ 4 er reduktionsfaktoren for det 4-sidet understøttede vægfelt ρ 3 er reduktionsfaktoren for det 3-sidet understøttede vægfelt h er højden af det betragtede vægfelt l er vægfeltets længde Reduktionsfaktoren multipliceres på højden h og giver den effektive søjlelængde (h ef ). I formelsættet i EN er der tillige en faktor ρ angivet, hvor ρ er en mulig reduktion af søjlelængden baseret på et højst empirisk grundlag (se evt. formel (5.3)). Det vælges her konservativt at sætte ρ = 1,0 konsekvent. Forholdene omkring formel (5.3) er beskrevet i afsnit 3.. Reduktionen beskrevet i EN i formelsæt ( ) forudsætter dog, at stivheden af de lodrette understøtninger har en vis størrelse. I (4) er angivet, at den afstivende væg skal have: en længde svarende til 1/5 højden (dvs en længde på 0,6 m for en 3 m høj væg) en tykkelse på 0,3 den afstivende vægs tykkelse (dvs 3 mm for en 108 mm væg) Bemærk, at disse regler virker noget dristige. Man kan godt stille spørgsmålstegn ved om en væg med dimensionerne mm kan understøtte en kraftig belastet 108 mm tung teglvæg med højden 3,0 m i en sådan grad, at et søjlebrud kun vil forekomme centralt på væggen. Det virker tillige besynderligt, at længden af den afstivede væg ikke indgår i udtrykket. Det må være afgørende, om den påvirkede væg har en udstrækning på 7 m eller 0,7 m. Det foreslås, at reglen betragtes som et absolut minimum og at inertimomentet af de understøttende vægge er væsentligt større end de vægdele de understøtter (fx en faktor 3). fuld version 48

49 Bemærk også, at i (7) er angivet, at såfremt l 30t for 4-sidet understøttede vægge (og 15t for 3-sidet understøttede vægge) skal der regnes med den fulde højde (dvs 3 og 4 er her 1,0). Denne regel forekommer ikke rimelig, da tykkelsen er irrelevant for reduktionsformlerne (5.6) og (5.8), som er rent teoretiske og velkendte fx i forbindelse med beregning af foldning i stålprofiler. Tykkelsen skal som sådan kun indgå i selve søjleudtrykket. Det er derfor gjort muligt at se bort fra reglen via DS/INF 167 afsnit (7) Lodret belastede vægfelter understøttet med stålsøjle. Alternativ beregningsmodel Normalt beregnes afstivende stålsøjler blot ud fra formlerne for afstivende vægge, hvor søjlen ækvivaleres til en væg under hensyntagen til stivheden. Dvs stålsøjlens ækvivalente dimensioner (t, l) skal opfylde betingelsen: (1/1) t l 3 = I stålsøjle (E stålsøjle )/E En alternativ beregningsmodel er beskrevet i det følgende. Der regnes alene med lodret belastning på den ene vange. Beregningsmodellen er kun gældende for smalle vægge, som her defineres som vægfelter med en bredde (b) på maksimalt: b = 8 t = 16 t hvor t er tykkelsen på vægfeltet. Følgende konstruktion betragtes: Fig Stålsøjle i hulmur fuld version 49

50 Efterfølgende viste brudforløb antages. q e o, top P L Stålsøjle Bagmur A P L B P L PR P V e 5 h C w D P L RP P V Fig Brudforløb for lodret belastet vægfelt understøttet med stålsøjle Uddybning af brudforløb Fig. A. Væggen regnes påvirket af en excentrisk virkende lodret last P L. Fig. B. Er bagvæggen i sig selv instabil overfor den lodrette last, vil den blive fastholdt midt på stålsøjlen. Fig. C. Er vægdelene stadig instabile overfor den lodrette last, vil de være fastholdte i en række punkter i højden. Fig. D. Antages, at væggen er fastholdt løbende i hele væghøjden, fås den viste kraftfordeling. w er den jævnt fordelte reaktion mellem væggen og stålsøjlen, der sikrer, at vægfeltet er stabilt. Denne udveksling foregår i praksis gennem den trykfaste isolering og eventuelt de nærliggende binderkolonner. Ved understøtningerne optræder der tillige en vandret reaktion (benævnt P v i fig ), der sikrer, at den resulterende påvirkning (R) forløber tangentielt til det udbøjede vægfelt. fuld version 50

51 Væggens samlede udbøjning (e t ) består af en række delbidrag: e 5 er excentriciteten stammende fra den betragtede vægkonstruktions mulige afvigelse fra den plane form. Dvs planhedsafvigelsen. e 0,top er den resulterende excentricitet for lasten øverst på væggen. e s er udbøjningen af stålsøjlen på baggrund af lasterne w og q. e 0,top klinger af ned gennem konstruktionen, og i bunden optræder der typisk en excentricitet som er til gunst for konstruktionen. Som en konservativ betragtning regnes e 0,top dog til samme værdi i hele højden Beregning w bestemmes på sædvanlig vis: 1 8 w h = P L e t 8 PL w = h e t Fremgangsmåden illustreres med et eksempel. Fig mm hulmur påvirket af lodret last på bagvæggen Givne parametre: P L e 5 e 0,top = 80 kn/m = 10 mm = 15 mm (virkende i begge retninger) fuld version 51

52 Indledningsvis skønnes e s = 5 mm hvorved fås: og derved: e t = = 30 mm 8 PL et w = h = 4000 = 0,01 N/mm = 1, kn/m Dvs den samlede vandrette last på stålsøjlen bliver: w + q = 1, + 1,5 =,7 kn/m De binderkolonner skal optage denne last. Såfremt der er bindere pr 3. skifte skal kapaciteten af den enkelte binder (B vand ) være: B vand =,7 kn / m = 0,7 kn = 70 N 1,0 m (5 ) Beregning af bindere er beskrevet i afsnit 8. Den nødvendige kapacitet vil normalt være til stede ved anvendelse af Ø4 bindere. Udbøjningen af den aktuelle stålsøjle bestemmes på sædvanlig vis: e s = = 384 = 1,8 mm (w,7 q) 1,0 h (EI) 4 stålsøjle ( 10 4, ) Det ses, at e 5 er mindre end den skønnede værdi, hvoraf konkluderes, at beregningen er konservativ. fuld version 5

53 Spændingen i stålsøjlen ( s ) bestemmes: s = 1 8 (w 1,7 8 = 17 MPa < f yd q) 1,0 h W stålsøjle = 3 Her er W stålsøjle modstandsmomentet af stålsøjlen. Da der ikke er søjlevirkning i vægfeltet, skal alene undersøges, hvorvidt trykspændingen i vægfeltet ( b ) er mindre end den regningsmæssige tilladelige trykspænding. Dvs b = 80 1,0 (108 15) = 1,0 MPa < f cnd 3. Excentriciteten Excentriciteten er den resulterende excentricitet af lasten på toppen af væggen eller af reaktionen i bunden. Bestemmelse af denne værdi kan foretages på måder: Som en fast værdi, der indgår i beregningerne. Denne metode er beskrevet i DS/INF 167, anneks C, og anvendes i Ritter-metoden, som er implementeret i beregningsprogrammet EC6design.com. Som et interval hvor trykbuen skal placeres. Det vil sige det geometriske interval, hvor reaktionen i top og bund kan afleveres. Denne metode anvendes i beregningsprogrammet EC6design.com, Lodret belastede vægge. I DS/INF 167, anneks C, er excentriciteten i top og bund benævnt e 0,top og e 0,bund. e 0,bund er omtalt i afsnit DS/INF 167, anneks C s første afsnit angiver at: Excentriciteten i top og bund kan vurderes ud fra de indgående elementers stivhed. Dvs rotationsstivheden ved top og bund af dæk og fundament i forhold til rotationsstivhed af væggen. Såfremt en sådan vurdering ikke udføres, kan efterfølgende metode, der er gældende for slappe dæk, anvendes. Det vil sige, at hele det efterfølgende afsnit i DS/INF 167, anneks C, kun er gældende for slappe dæk, hvilket er væsentligt at erindre. Emnet er uddybet i det følgende. e 0,top beregnes i DS/INF 167 ud fra en trekantformet spændingsfordeling i vederlagsfladen til ugunst. fuld version 53

54 De forskellige forhold for slappe og stive dæk illustreres med et eksempel: På en muret væg er et gennemgående stift betondæk placeret. Under projekteringen skal den rådgivende ingeniør afgøre, hvorvidt en vederlagsplade i form af et lag PF000 pap skal lægges i fuld bredde eller i smal bredde. Se efterfølgende figur for illustration. Fig Stift betondæk på muret væg med forskellig bredde vederlagsplade Anvendes DS/INF 167 s regel om en trekantformet spændingsfordeling til ugunst ses, at der opnås mindst excentricitet og dermed størst bæreevne ved anvendelse af et vederlag med smal bredde (her angivet som 5 mm bredde). I realiteten bliver bæreevnen for denne konstruktion størst, når der anvendes et vederlag i fuld bredde, idet der bliver en vis indspænding i toppen pga. det stive dæk. Situationen er illustreret på efterfølgende figur. Forholdene ses at være identisk ved fundamentet som illustreret på figur.1.. fuld version 54

55 Fig. 3.. Excentricitet for murede vægge med forskellige bredde af vederlag påvirket af stift betondæk Det ses her, at ved ukritisk anvendelse af DS/INF 167 kan en højere regningsmæssig bæreevne opnås ved at gøre den reelle bæreevne mindre. Dette forhold må siges at være ret uheldigt. Forsøg viser, at er konstruktionen, som påvirker den murede væg, uendelig stiv, hvilket svarer til, at rotationen af dækket i brudsituationen er 0, kan der konservativt regnes med en excentricitet til gunst > t/3, såfremt vederlagsfladen er i fuld bredde. (I virkeligheden nærmer excentriciteten sig t/, idet reaktionen afleveres helt ude på kanten af konstruktionen). Dvs for en 108 mm muret væg vil en beregning efter DS/INF 167 med en gennemgående betonplade give en excentricitet på 18 mm til ugunst, mens den reelle værdi mindst er 36 mm til gunst. Den til gunst virkende værdi på t/3 anvendes fx ved beregning af efterspændt murværk, hvor topbeslaget fungerer som en uendelig stiv plade. Problemstillingen er relativt kompliceret, idet forholdene er de stik modsatte for et slapt dæk, hvor en lille vederlagsflade sikrer, at excentriciteten til ugunst ikke bliver alt for stor. Se efterfølgende figur. fuld version 55

56 Fig Excentricitetsforhold for et slapt dæk For at sikre at vederlagsfladerne projekteres og indlægges med en bredde, der både er optimal i beregningerne og i det praktiske byggeri, udvides formelsættet således, at det tager hensyn til stivheden af dækkene. I det følgende er opstillet et formeludtryk, der angiver excentriciteten som funktion af dækkets stivhed og væggens geometri. Det helt afgørende for om excentriciteten virker til gunst eller ugunst i brudøjeblikket er, om vinkeldrejningen af vederlagsfladen ved dækket ( D ) er større eller mindre end vinkeldrejningen af vederlagsfladen ved toppen af væggen ( V ). Se efterfølgende figur. Dvs D = V e 0 = 0 D > V e 0 > 0 (ugunst regnes her positiv) D < V e 0 < 0 (gunst regnes her negativ) (Ugunst og positiv er værdiladet forskelligt, men anvendes her for at holde en konsistent linje til programmet EC6design.com, modulet lodret belastet vægge (Ritter)) Formelsættet skal naturligvis udformes konservativt mht. bestemmelse af V og D. fuld version 56

BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER

BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER 1. Indledning Murværksnormen DS 414:005 giver ikke specifikke beregningsmetoder for en række praktisk forekomne konstruktioner som

Læs mere

EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri

EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri Bærende murværk bliver ofte udført med en række stabiliserende stålsøjler. Det er et fordyrende led, som kan føre til, at det fuldmurede byggeri fravælges.

Læs mere

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde Lodret belastet muret væg Indledning Modulet anvender beregningsmodellen angivet i EN 1996-1-1, anneks G. Modulet anvendes, når der i et vægfelt er mulighed for (risiko for) 2. ordens effekter (dvs. søjlevirkning).

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri A/S Randers Tegl Mineralvej 4 Postbox 649 DK 9100 Aalborg Telefon 98 12 28 44 Telefax 98 11 66 86 CVR nr. 20 40 02 34 www.randerstegl.dk E-mail: tegl@randerstegl.dk Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Læs mere

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.

Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på. Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning En stor del af den gamle bygningsmasse i Danmark er opført af teglstenmurværk, hvor den anvendte opmuringsmørtel er kalkmørtel. I byggerier fra

Læs mere

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk KOGEBOG TIL BEREGNING AF MURVÆRK

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Modulet Kombinationsvægge Indledning Modulet arbejder på et vægfelt uden åbninger, og modulets opgave er At fordele vandret last samt topmomenter mellem bagvæg og formur At bestemme

Læs mere

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Århus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk KOGEBOG TIL BEREGNING AF MURVÆRK

Læs mere

Modulet kan både beregne skjulte buer og stik (illustreret på efterfølgende figur).

Modulet kan både beregne skjulte buer og stik (illustreret på efterfølgende figur). Murbue En murbue beregnes generelt ved, at der indlægges en statisk tilladelig tryklinje/trykzone i den geometriske afgrænsning af buen. Spændingerne i trykzonen betragtes i liggefugen, hvor forskydnings-

Læs mere

Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m.

Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m. Teglbjælke Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m. Teglbjælken kan udføres: som en præfabrikeret teglbjælke, som minimum er 3 skifter høj eller en kompositbjælke

Læs mere

Eksempel på anvendelse af efterspændt system.

Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Formur: Bagmur: Efterspændingsstang: Muret VægElementer Placeret 45 mm fra centerlinie mod formuren Nedenstående er angivet en række eksempler på kombinationsvægge

Læs mere

Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier

Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Indledning Denne projekteringsvejledning for energirenovering tager udgangspunkt i,

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere

Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere Rekvirent: Kalk og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København K Att.: Tommy Bisgaard Udført af civilingeniør Poul

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Beregning af murbuer Indledning. Dette notat beskriver den numeriske model til beregning af stik og skjulte buer. Indhold Forkortelser Definitioner Forudsætninger Beregningsforløb

Læs mere

Murværksprojektering\Version 7.04 Eksempel 1. Kombinationsvæg

Murværksprojektering\Version 7.04 Eksempel 1. Kombinationsvæg Kombinationsvæg Modulet beregner lastfordelingen mellem for- og bagmur for vindlasten og momentet hidrørende fra topexcentriciteten i henhold til de indgående vægges stivheder (dvs. en elastisk beregning)

Læs mere

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG BILAG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk Bilag 1 Teknologisk Institut

Læs mere

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 2015-03-09 2002051 EUDP. Efterisolering af murede huse pdc/aek/sol ver 5 BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har i forbindelse med EUDP-projektet Efterisolering af murede

Læs mere

Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler)

Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler) Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler) Deformationsberegning af bjælker - Urevnet tværsnit - Revnet tværsnit - Deformationsberegninger i praksis

Læs mere

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong

Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong kældervægge af ytong - projektering og udførelse I dette hæfte beskrives vigtige parametre for projektering af kældervægge med Ytong samt generelle monteringsanvisninger.

Læs mere

Dilatationsfuger En nødvendighed

Dilatationsfuger En nødvendighed Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).

Læs mere

DS/EN 1520 DK NA:2011

DS/EN 1520 DK NA:2011 Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter

Læs mere

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6 Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6 For en excentrisk og tværbelastet søjle skal det vises, at normalkraften i søjlen er under den kritiske værdi mht. søjlevirkning og at momentet i søjlen

Læs mere

Dimensionering af samling

Dimensionering af samling Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene

Læs mere

EN GL NA:2010

EN GL NA:2010 Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) Formidlet af Dansk Standard EN 1991-1-1 GL NA:2010 Grønlandsk nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1:

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

Kældervægge i bloksten

Kældervægge i bloksten Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk

Læs mere

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15 STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15

Læs mere

Konsoller. Statiske forhold

Konsoller. Statiske forhold Konsoller. Statiske forhold Rekvirent: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København K Att.: Tommy Bisgaard Udført af ingeniør Poul Dupont Christiansen Aarhus, den 11. november

Læs mere

Ved komplekse tværsnit forstås: Ikke-rektangulære, bøjnings- og trykpåvirkede tværsnit, som illustreret efterfølgende:

Ved komplekse tværsnit forstås: Ikke-rektangulære, bøjnings- og trykpåvirkede tværsnit, som illustreret efterfølgende: 9. Beregning af komplekse tværsnit 9.1 Reference Ved komplekse tværsnit forstås: Ikke-rektangulære, bøjnings- og trykpåvirkede tværsnit, som illustreret efterfølgende: Fig. 9.1.1 Eksempler på ikke-rektangulære

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende

Læs mere

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2 4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2

Læs mere

Eksempel på inddatering i Dæk.

Eksempel på inddatering i Dæk. Brugervejledning til programmerne Dæk&Bjælker samt Stabilitet Nærværende brugervejledning er udarbejdet i forbindelse med et konkret projekt, og gennemgår således ikke alle muligheder i programmerne; men

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 2013-06-28 pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning Dette notat omhandler forskellige forhold relevant for beregninger af ældre murværk ifm renoveringer/ombygninger Notatet er således

Læs mere

Deformation af stålbjælker

Deformation af stålbjælker Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker

Læs mere

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN

DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN DIPLOM PROJEKT AF KASPER NIELSEN Titelblad Tema: Afgangsprojekt. Projektperiode: 27/10 2008-8/1 2009. Studerende: Fagvejleder: Kasper Nielsen. Sven Krabbenhøft. Kasper Nielsen Synopsis Dette projekt omhandler

Læs mere

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002 Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen

Læs mere

DS/EN 1996-1-1 DK NA:2014

DS/EN 1996-1-1 DK NA:2014 Nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1996-1-1 DK NA:2013 og erstatter

Læs mere

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger 2012 10 10 SBI og Teknologisk Institut 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Definitioner... 3 3 Normforhold. Robusthed... 3 4. Forudsætninger...

Læs mere

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009 Side 2: Nye snelastregler Marts 2013 Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 58 Træinformation Nye snelaster pr. 1 marts 2013 Som følge af et

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag , Frederikshavn Nedstyrtning af gavl 2014-11-28, Rambøll & John D. Sørensen, Aalborg Universitet 1/10 1. Afgrænsning Søndag d. 9/11 mellem kl. 11 og 12 styrtede en gavl ned i Mølleparken i Frederikshavn.

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

Statik. Grundlag. Projektforudsætninger

Statik. Grundlag. Projektforudsætninger Statik Grundlag Projektforudsætninger Der tages forbehold for eventuelle fejl i følgende anvisninger og beregninger. Statisk dimensionering af det konkrete projekt er til enhver tid rådgivers ansvar. Nyeste

Læs mere

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber

Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

Pressemeddelelse Funktionsmørtler

Pressemeddelelse Funktionsmørtler 18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den

Læs mere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere Praktisk design Per Goltermann Det er ikke pensum men rart at vide senere Lektionens indhold 1. STATUS: Hvad har vi lært? 2. Hvad mangler vi? 3. Klassisk projekteringsforløb 4. Overordnet statisk system

Læs mere

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge N Ed M Ed e l

Læs mere

Centralt belastede søjler med konstant tværsnit

Centralt belastede søjler med konstant tværsnit Centralt belastede søjler med konstant tværsnit Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Den kritiske bærevene... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 1.3 Søjlelængde... 8 1 Den kritiske bæreevne

Læs mere

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause Statik og bygningskonstruktion Program lektion 10 8.30-9.15 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 af bygningskonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 1.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut

Læs mere

4. Husets totale stabilitet

4. Husets totale stabilitet 4. Husets totale stabilitet 4.1 Indledning Husets totale stabilitet sikres af det statiske system, der optager den samlede, vandrette kraft vha. afstivende vægge. Et system er illustreret på efterfølgende

Læs mere

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge Anvendelsesområde Denne håndbog gælder både for A2.05win og A2.06win. Med A2.05win beregner man kun system af enkelte separate vægge. Man får som resultat horisontalkraftsfordelingen

Læs mere

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering

Læs mere

27.01 2012 23.10 2013

27.01 2012 23.10 2013 Tegningsnr. Emne Dato: (99)01 Tegningsliste 27.01-2012 Dato rev: (99)12.100 Niveaufri adgang (99)12.110 Facademur ved fundament 27.01-2012 27.01-2012 (99)21.100 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel,

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

Statik. Generelt. I vejledningen henvises der generelt til følgende europæiske og danske standarder og normer:

Statik. Generelt. I vejledningen henvises der generelt til følgende europæiske og danske standarder og normer: Generelt Projekteringsansvar Der tages forbehold for eventuelle fejl i følgende anvisninger og beregninger. Statisk dimensionering af det konkrete projekt er til enhver tid rådgiverens ansvar. I vejledningen

Læs mere

Stålbjælker i U-skåle over vinduer

Stålbjælker i U-skåle over vinduer Stålbjælker i U-skåle over vinduer Søjle/drage-system Dato: 14-09-2017 Side 1 Stålbjælker i U-skåle over vinduer Profilerne er dimensioneret med meget lille nedbøjning for at minimere bevægelserne, og

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

4. Husets totale stabilitet

4. Husets totale stabilitet 4. Husets totale stabilitet 4.1 Indledning Husets totale stabilitet sikres af det statiske system, der optager den samlede, vandrette kraft vha. afstivende vægge. Et system er illustreret på efterfølgende

Læs mere

9. Ikke-rektangulære, bøjningspåvirkede tværsnit

9. Ikke-rektangulære, bøjningspåvirkede tværsnit 9. Ikke-rektangulære, bøjningspåvirkede tværsnit 9.1 Indledning De fleste formeludtryk, edb-programmer, beregningsmodeller, etc. er udviklet til rektangulære tværsnit, hvilket normalt betyder, at der enten

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

Vandtryk bag indfatningsvægge

Vandtryk bag indfatningsvægge Vandtryk bag indfatningsvægge gge Søren Gundorph Geo Kompagniet Geo Kompagniet 1 Indhold og formål 1. Vandfyldte trækrevner bag indfatningsvægge gge - 9.6 (5)P Formålet er at præcisere, hvornår r og hvorledes

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

Redegørelse for statisk dokumentation

Redegørelse for statisk dokumentation Redegørelse for statisk dokumentation Nedrivning af bærende væg Vestbanevej 3 Dato: 22-12-2014 Sags nr: 14-1002 Byggepladsens adresse: Vestbanevej 3, 1 TV og 1 TH 2500 Valby Rådgivende ingeniører 2610

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER vedrørende stålbjælker

STATISKE BEREGNINGER vedrørende stålbjælker Willemoesgade 2 5610 Assens Mobil 22 13 06 44 E-mail tm@thorvaldmathiesen.dk STATISKE BEREGNINGER vedrørende stålbjælker Stefansgade 65 3 TV, 2200 København N Sag Nr.: 15.342 Dato: 17-11-2015 Rev.: 04-12-2015

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader)

Betonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader) Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstrktioner, 5 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader Deformationsberegninger 1 Christian Frier

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)

Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)

Læs mere

C12. SfB ( ) Fh 2 Februar Side 1

C12. SfB ( ) Fh 2 Februar Side 1 C12 SfB ( ) Fh 2 Februar 2006 Side 1 Nyt navn BRICTEC-murværksarmering (bistål 37R) hedder nu MURTEC rustfrit bistål 37R, men stadig samme suveræne styrke. Indledning På disse sider gennemgås en række

Læs mere

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en sammenskrivning af EN 1993-1-1 DK NA:2007 og

Læs mere

STÅLSØJLER Mads Bech Olesen

STÅLSØJLER Mads Bech Olesen STÅLSØJLER Mads Bech Olesen 30.03.5 Centralt belastede søjler Ved aksial trykbelastning af et slankt konstruktionselement er der en tendens til at elementet slår ud til siden. Denne form for instabilitet

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 28-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

DS/EN DK NA:2011

DS/EN DK NA:2011 DS/EN 1992-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-2: Generelle regler Brandteknisk dimensionering Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af og erstatter EN

Læs mere

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast

Læs mere

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11.

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11. Tegningsnr. Emne Dato (90)01 Tegningsliste (90)12.100 Niveaufri adgang (90)12.110 Facademur ved fundament (90)21.110 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel, Ytong Porebeton (90)21.120 Facademur - Udvendigt

Læs mere

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles 2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i

Læs mere

Teknisk information for valg af konsoller 3. Teknisk information for valg af belastningsklasse 4. Teknisk information for montage af konsoller 5

Teknisk information for valg af konsoller 3. Teknisk information for valg af belastningsklasse 4. Teknisk information for montage af konsoller 5 Produktkatalog Indholdsfortegnelse Indhold Side Teknisk information for valg af konsoller 3 Teknisk information for valg af belastningsklasse 4 Teknisk information for montage af konsoller 5 Indstøbningsskinne

Læs mere

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader)

Konstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Christian Frier Aalborg Universitet 003 Konstrktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader

Læs mere

Letklinkerblokke Dimensionering af murværk

Letklinkerblokke Dimensionering af murværk Letklinkerblokke Dimensionering af murværk September 2012 4. udgave SfB (21) (22) Ff5 Dimensionering af blokmurværk 2 Udgiver Blokgruppen, Dansk Beton Sekretariat: Blokgruppen, Dansk Beton Dansk Byggeri

Læs mere

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag 2. UDGAVE ISBN 978-87-571-2766-9 9 788757 127669 varenr. 84016-1 konstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 behandler beregninger af betonkonstruktioner efter den nye

Læs mere

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S U D V I K L I N G K O N S T R U K T I O N E R Version.0 Dokumentationsrapport 009-03-0 Teknikerbyen 34 830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 7 89 16 www.alectia.com U D V

Læs mere

Profil dimension, valgt: Valgt profil: HEB 120 Ændres med pilene

Profil dimension, valgt: Valgt profil: HEB 120 Ændres med pilene Simpelt undertsøttet bjælke Indtast: Anvendelse: Konsekvensklasse, CC2 F y Lodret nyttelast 600 [kg] Ændres med pilene F z Vandret nyttelast 200 [kg] L Bjælkelængde 5.500 [mm] a Længde fra ende 1 til lastpunkt

Læs mere

Syd facade. Nord facade

Syd facade. Nord facade Syd facade Nord facade Facade Nord og Syd Stud. nr.: s123261 og s123844 Tegningsnr. 1+2 1:100 Dato: 23-04-2013 Opstalt, Øst Jonathan Dahl Jørgensen Tegningsnr. 3 Målforhold: 1:100 Stud. nr.: s123163 Dato:

Læs mere

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd MUNCHOLM A/S TOLSAGERVEJ 4 DK-8370 HADSTEN T: 8621-5055 F: 8621-3399 www.muncholm.dk Additiv Decke - beregningseksempel Indholdsfortegnelse: Side 1: Forudsætninger Side 2: Spændvidde under udstøbning Side

Læs mere

A. Konstruktionsdokumentation Initialer : MOHI A2.1 Statiske beregninger - Konstruktionsafsnit Fag : BÆR. KONST. Dato : 08-06-2012 Side : 1 af 141

A. Konstruktionsdokumentation Initialer : MOHI A2.1 Statiske beregninger - Konstruktionsafsnit Fag : BÆR. KONST. Dato : 08-06-2012 Side : 1 af 141 Side : 1 af 141 Indhold A2.2 Statiske beregninger Konstruktionsafsnit 2 1. Dimensionering af bjælke-forbindelsesgangen. 2 1.1 Dimensionering af bjælke i modulline G3 i Tagkonstruktionen. 2 1.2 Dimensionering

Læs mere

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1 3.1 Lodrette laster 3.1.1 Nyttelast 6 3.1. Sne- og vindlast 6 3.1.3 Brand og ulykke 6 3. Lastkombinationer 7 3..1 Vedvarende eller midlertidige dimensioneringstilfælde

Læs mere

10 DETAILSTATIK 1. 10 Detailstatik

10 DETAILSTATIK 1. 10 Detailstatik 10 Detailstatik 10 DETAILSTATIK 1 10.1 Detailberegning ved gitteranalogien 3 10.1.1 Gitterløsninger med lukkede bøjler 7 10.1.2 Gitterløsninger med U-bøjler 11 10.1.3 Gitterløsninger med sædvanlig forankring

Læs mere