mark_skilling_kroner_ore Side 1 af 42

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "mark_skilling_kroner_ore Side 1 af 42"

Transkript

1 mark_skilling_kroner_ore Side 1 af 42

2 mark_skilling_kroner_ore Side 2 af 42

3 Arkivernes Informationsserie Mark og skilling, kroner og øre Pengeenheder, priser og lønninger i Danmark i 350 år ( ) Af Poul Thestrup Rigsarkivet G E C Gad 1991 mark_skilling_kroner_ore Side 3 af 42

4 Rigsarkivet og Poul Thestrup Sats og tryk NOFOprint, Helsingør ISBN Side 2 Indhold (alle side numre med blåt Side.. er de originale side numre) Indledning Pengeenhederne og forholdet imellem dem Rigsdaler og kroner, hovedprincippet... 7 Flere paralelle møntværdisystemer til Speciedalersystemet ved Kronesystemet... 7 Kurantsystemet i form af mønt... 8 Kurantsystemet i form af sedler... 9 Værdiforholdet mellem de forskellige møntsystemer Reformen i Kronesystemet fra »Fremmed mønt« Prisudviklingen generelt Udvalgte pris- og lønoplysninger årti for årti Litteratur og andet benyttet materiale Side 3 Der tages forbehold for slå og trykfejl i forhold til den originale bog. NHN 2007 Index Indhold (alle side numre med blåt Side.. er de originale side numre)...4 Index...4 Indledning...7 Hvad svarer det til i vore dages penge?...7 Lad det være sagt med det samme:...7 Mål- og vægtenheder samt pengeenheder...7 Pengeenhederne og forholdet imellem dem...9 Rigsdaler og kroner, hovedprincippet...9 Flere parallelle mønt-værdisystemer til Speciedaler-systemet ved Krone-systemet...9 Kurant-systemet i form af sedler...10 Værdiforholdet mellem de forskellige møntsystemer...11 Reformen i »Fremmed mønt«...15 Prisudviklingen generelt...17 Udvalgte pris- og lønoplysninger årti for årti...19

5 Indledning Principper Litteratur og andet benyttet materiale:...41 mark_skilling_kroner_ore Side 5 af 42

6 Indledning mark_skilling_kroner_ore Side 6 af 42

7 Indledning Indledning Hvad svarer det til i vore dages penge? Enhver, der har beskæftiget sig med formidling af historie til en tilhørsskare, er blevet mødt med spørgsmålet:»hvad svarer det til i vore dages penge? «, når man er kommet ind på varepriser eller lønninger. Når man sidder som vagthavende på et arkivs læsesal, møder man f.eks. spørgsmålet fra arkivgæster, som i en fæsteprotokol læser, at en af forfædrene har måttet betale så og så mange rigsdaler i»indfæstning«for at overtage en fæstegård, eller som har fundet et skifte, hvor der er angivet værdi for de aktiver og passiver, som forfaderen (eller formoderen) har efterladt. Lad det være sagt med det samme: Spørgsmålet kan egentlig ikke besvares eller i hvert fald ikke besvares præcist. Ikke desto mindre er det et meget rimeligt spørgsmål. Hvis beløbsangivelser ikke kan relateres til noget kendt, er de meningsløse. En isoleret oplysning om, hvad en flaske snaps kostede år 1900, kan måske nok bruges til at fremkaldte latter over, hvor afsindig billig snaps var, men denne latter bygger implicit på, hvor mange hundrede eller tusinde kroner, tilhørerne eller læserne har til rådighed til det ugentlige husholdningsbudget i dag, og hvad en flaske snaps inkl. afgift og moms koster i dag. Om en flaske snaps var dyr eller billig for landarbejderfamilien år 1900, afhang ikke blot af familiens disponible husholdningsbudget, men også af, hvad andre varer kostede. Hvis andre varer, som i dag stadig opfattes som nødvendighedsvarer, men ikke vejer væsentligt i husholdningsbudgettet, på dette tidspunkt på forhånd lagde beslag på en betydelig del af husholdningsbudgettet, kan det faktiske dispositionsbeløb have været uforståeligt lille set fra vor tid. Derfor kan den billige snaps i virkeligheden godt være opfattet som meget dyr i samtiden, eller har kunnet lægge beslag på en betragtelig del af husholdningsbudgettet. Hvor uløseligt problemet end er at»oversætte«pris og lønoplysninger fra fortiden til noget, der både er meningsfuldt for nutidsmennesker og rimeligt historisk korrekt, er det ikke desto mindre formålet med denne lille bog. Det er gjort ved årti for årti at bringe en hel række pris og lønoplysninger. Det skulle så være muligt at relatere en historisk værdiangivelse i samtidens pengesystem til prisen på en række forskellige varer og til daglønnen for forskellige erhvervsgrupper. Mål- og vægtenheder samt pengeenheder Der er imidlertid to problemer, som ikke bliver løst på denne måde. Det ene er, at fortidens varepriser kun meningsfuldt kan gengives for kvanta angivet i den tids mål- og vægtsystem. Hvis man har brug for at få forklaret, hvor meget et pund (f.eks. kaffe) eller et skippund (f.eks. bly) Side 5 mark_skilling_kroner_ore Side 7 af 42

8 Indledning Nogle af de ansatte på A. Rasmussens tobaksfabrik på Frederiksberg drikker snaps til deres madpakker. Prisen på snaps var på dette tidspunkt - Ca omkr. 50 øre pr. liter. Umiddelbart forekommer det os billigt i dag; men var det nu også det, når indtjening og udgifter til de daglige fornødenheder tages i betragtning? (Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv) er, kan man slå dette op i publikationen:»pund og alen«, der er udsendt i samme serie som denne publikation. Det andet problem er at kende forholdet mellem enhederne i de tidligere pengesystemer. Det er f.eks. nødvendigt at vide, at der går 16 skilling på en mark og så videre. Derfor hedder første afsnit i denne bog:»pengeenhederne og forholdet mellem dem«. Det næste afsnit er en kort gennemgang af den generelle prisudvikling , og først i bogens tredie afsnit på side 20 starter opregningen af oplysninger om priser og lønninger årti for årti. Materialet til oplysningerne om priser og lønninger årti for årti har mattet hentes i mange trykte og utrykte kilder. For de utrykte kilders vedkommende er materialet dog ikke benyttet direkte fra arkivalierne, men i form af de prisog lønhistoriske samlinger ved Københavns Universitets Institut for økonomisk Historie, hvilket har lettet arbejdet meget. Side 6 mark_skilling_kroner_ore Side 8 af 42

9 Pengeenhederne og forholdet imellem dem Pengeenhederne og forholdet imellem dem Rigsdaler og kroner, hovedprincippet Udtrykt med den størst mulige grad af forsimpling kan man sige, at Danmark fra slutningen af Christian 4. s regeringstid og til i dag kun har haft to forskellige systemer for pengeenheder. Frem til 1873 regnedes i rigsdaler, mark og skilling, der efter i kroner og øre. En rigsdaler var 6 mark og en mark 16 skilling. En rigsdaler var altså 96 skilling. Hvis man i et materiale finder sammenregninger, hvor en (rigs)daler er 48 skilling, er det fordi, man her har anvendt den såkaldte lybske skilling, der svarede til to skilling dansk. I kronesystemet har en krone hele tiden som i dag været 100 øre. Flere parallelle møntværdisystemer til 1838 I praksis kan man imidlertid godt få brug for lidt mere differentieret viden, når man skal forstå beløbsangivelser i rigsdalermark- skilling- systemet. Dels optræder der specielt i periodens begyndelse og så andre møntenheder, dels brugte man helt til 1838 regneenhederne rigsdaler, mark og skilling med det nævnte for hold mellem enhederne i flere forskellige parallelle pengesystemer, som der ikke var noget fast værdiforhold imellem. En rigsdaler i det ene pengesystem havde altså ikke samme værdi som en rigsdaler i det andet samtidige pengesystem, og fordi man kender værdiforholdet mellem en rigsdaler i de to pengesystemer et bestemt år, behøver det ikke et tidligere eller sene re år at have været det samme. Der har dog på ethvert tidspunkt været et pengesystem, som er blevet opfattet som det almindelige for den daglige omsætning, og som beløbsangivelser i rigsdaler, mark og skilling må formodes at referere til, hvis andet ikke er anført. Den form for værdiangivelser er anvendt i den sidste del af denne publikation i afsnit, hvor der er anført priser og lønninger årti for årti. For beløbsangivelser, som man finder i kontrakter fra før 1838, kan der derimod være god grund til at være opmærksom på, hvilket af rigsdalersystemerne det refererer til. Speciedaler-systemet ved 1640 Der er ikke noget specielt hverken mønt historisk eller prishistorisk ved året 1640; men et sted skal historien jo starte, og der for vil vi begynde med en beskrivelse af møntsystemet på dette tidspunkt. Datidens standardmøntenhed, som anvendtes ved betaling af større beløb, var rigsdaleren, senere kaldet rigsdaler specie. Denne var som nævnt lig 6 mark af hver 16 skilling. Desuden udmøntedes naturligvis forskellig småmønt (en, to, fire, seks og otteskillinger). Krone-systemet Man ophørte dog hurtigt med at udmønte rigsdaler til den daglige omsætning, og fra 1650 erne og frem blev den største Side 7 Rigsbanksdalerseddel fra (Den Kongelige Mønt og Medaljesamling) mark_skilling_kroner_ore Side 9 af 42

10 Pengeenhederne og forholdet imellem dem gangbare mønt efterhånden»kronen«og kaldet»slettedaler«. Hermed var imidlertid ikke indstiftet nogen egentlig ændring i møntsystemet. Kronen var fire mark (af hver 16 skilling), og regningsenheden vedblev at være rigsdaler af seks mark. Efterhånden blev kronemønten imidlertid slået med et ringere sølvindhold pr. rigs daler end specierigsdaleren, og der opstod derfor kursforskelle mellem rigsdaleren specie og rigsdaler kronemønt. Udmøntningen i kronesystemet ophørte praktisk talt i 1700 tallets første år, og kronemønten erstattedes derfor som den gangbare betalingsform med den såkaldte kurant mønt. Kurant-systemet i form af mønt Der var dog også her tale om en gradvis overgang. Fra slutningen af 1670 erne matte man konstatere, at sølvindholdet i den faktiske cirkulerende» kurante«mønt blev lavere end krone- møntfoden. Da kurantmønten blev slået med ringere sølvindhold end kronemønten, opstod der hurtigt kursforskelle mellem mønterne i kronesystemet og mønterne i kurant systemet, ligesom der allerede var opstået kursforskelle mellem mønter i speciesystemet og mønter i kronesystemet. Det væsentligste møntstykke i kurant systemet i 1700 tallet var 24 skillingen (også kaldet rigsort). Regneenhederne for Side 8 Nødpengeseddel udstedt af fattigkommissionen i Ålborg omkr Efter Danmarks involvering i Napolionskrigene fra 1807 opstod en krigsinflation med stærkt stigende priser og mangel på skillemønt. (Aalborg historiske museum) kurantmønten var imidlertid de samme som for speciemønten og for kronemønten (rigsdaler af 6 mark af 16 skilling). I 1700 tallets anden halvdel kan man som regel gå ud fra, at såvel den anvendte regneenhed som den faktiske betalingsenhed er kurantmønten. Kurant-systemet i form af sedler Fra 1713 til 1729 og igen fra 1737 cirkulerede foruden mønter også sedler, hvis vekselkurs fluktuerede i takt med seddelmængden og transaktionsbehov havde en rigsdaler i sedler en sølvværdi, der var under halvdelen af en rigsdaler i speciedaler og cirka to trediedele af sølvværdien af rigsdaler i kurantmønt. I løbet af 1720 erne nåede sølvværdien af en rigsdaler i sedler dog op på godt 21 gram sølv ligesom en rigsdaler i kurant mønt, og sedlerne kunne i denne omgang fjernes fra omsætningen. Da der igen kom sedler i omløb fra 1737, holdt sedlerne de første ar samme sølvværdi som de cirkulerende kurant monter, fordi sedlerne til 1755 var umiddelbart indløselige med sølv. Bortset fra kortere perioder opstod en væsentlig kursforskel mellem sedlerne og de cirkulerende kurantmønter dog først i begyndelsen mark_skilling_kroner_ore Side 10 af 42

11 Pengeenhederne og forholdet imellem dem Side 9 af 1780 erne, og i midten af 1790 erne lykkedes det at få bragt en rigs daler i sedler op på samme værdi som en rigsdaler i kurantmønt. Efter 1801 og specielt efter 1807 gik det imidlertid galt, og sedlernes værdi raslede ned, mens den traditionelle kurantmønt forsvandt fra omsætningen. Selv kobber skillemønten forsvandt og matte erstattes med mønter med mindre kobberindhold pr. skilling, fordi værdien af kobberindholdet i de gamle skillemønter nu over steg møntens værdi på grund af seddel kursens fald. Mange steder måtte man af mangel på skillemønt trykke nødpengesedler med lave skillingsbeløb for at kunne klare den daglige omsætning og f.eks. det lokale fattigvæsens udbetaling til de fattige. Værdiforholdet mellem de forskellige møntsystemer Betalinger af større beløb var ikke altid angivet i den på tidspunktet gangbare møntsort. For at kunne omregne fra rigs daler specie til rigsdaler kronemønt, rigs daler kurantmønt eller rigsdaler sedler (eller omvendt) er i tabellen s. 11 ff. anført den omtrentlige værdi af de andre rigsdalerformer i procent af rigsdaler specie. Montreformen i 1813 løste ikke problemet med, at sedlerne havde lavere værdi end værdien af de 12,64 gram sølv pr. rigs bankdaler. I december 1813 var værdien af en rigsbankdaler i sedler kun Ca. en fjerdedel af værdien af en i rigsbankdaler i»rede sølv«hvilket var betegnelsen for betaling i faktiske sølvmønter. Sedlernes værdi i forhold til rede sølv forbedredes dog nogenlunde hurtigt frem til 1818 og der efter langsomt til 1837, hvor værdien af en rigsbankdaler i rede sølv var den samme som værdien af en rigsbankdaler i sedler. Samtidig med at der var kursforskel mellem rigsbankdaler»rede sølv«og rigs bankdaler sedler, idet en rigsbankdaler i sedler frem til 1837 havde lavere værdi end en rigsbankdaler i»rede sølv«eksisterede der imidlertid en mellemreform betegnet rigsbankdaler sølvværd«. Mens en rigsbankdaler sedler i 1813 kun var Ca. en fjerdedel så meget værd som en rigsbankdaler i»rede sølv«, var en rigs bankdaler i»sølvværdi«på dette tids punkt Ca. halvt så meget værd som en rigs Side 10 Reformen i forsøgte man at stabilisere systemet ved at erstatte rigsdaler specie med et sølvindhold på 25,281 gram som officiel grundenhed i værdisystemet med en rigs bankdaler med et sølvindhold på 12,64 gram, altså den halve værdi. Som beskrevet i det foregående afsnit, var rigsdaler specie dog for længst forsvundet som faktisk cirkulerende møntform ligesom kronemønten. I praksis gennemførte man reformen ved at nedskrive alle priser til en sjettedel. Det, der for reformen var en rigsdaler kurant (96 skilling), bed efter reformen 16 rigsbankskilling. Da reformen ikke kunne følges op af en øjeblikkelig pengeombytning, skete der i praksis det, at man ganske vist anførte priserne i det nye møntsystem, men i praksis betalte med sedler og skillemønt fra det gamle mønt system. mark_skilling_kroner_ore Side 11 af 42

12 Pengeenhederne og forholdet imellem dem Værdien af rigsdaler kronemønt, rigsdaler kurantmønt og rigsdaler sedler i procent af rigsdaler specie år krone kurant sedler år krone kurant sedler mønt mønt mønt mønt Side 11 Værdien af rigsdaler kronemønt, rigsdaler kurantmønt og rigsdaler sedler i procent af rigsdaler specie år krone kurant sedler år krone kurant sedler mønt mønt mønt mønt mark_skilling_kroner_ore Side 12 af 42

13 Pengeenhederne og forholdet imellem dem Side 12 Værdien af rigsdaler kronemønt, rigsdaler kurantmønt og rigsdaler sedler i procent af rigsdaler specie år krone kurant sedler år krone kurant sedler mønt mønt mønt mønt mark_skilling_kroner_ore Side 13 af 42

14 Pengeenhederne og forholdet imellem dem marts - - 5, juni - - 2, sept , dec , gns , Side 13 Værdien af rigsdaler»sølvværdi«og rigsbankdaler sedler i procent af rigsbankdaler rede sølv år sølv- sedler år sølv- sedler værdi værdi 1813 marts juni sept dec mark_skilling_kroner_ore Side 14 af 42

15 Pengeenhederne og forholdet imellem dem bankdaler i»rede sølv«. Rigsbankdaler»sølvværdi«var nemlig ikke udtryk for den faktiske kurs mellem sedler og sølvmønt, men var endnu et statsligt forsøg på at regulere markedet ved kvartalsvis officielt at fastsætte en kurs, der skulle bruges i en række betalingsforhold. Fra 1822 var den faktiske sølvværdi af en rigsbankdaler»sølvværdi«praktisk talt den samme som sølvværdien af en rigsbankdaler i sedler, og i 1837 nåede sedlerne op i en kurs, så sølvværdien af en rigsbankdaler i de tre systemer var identisk. Efter dette tidspunkt er der altså ingen forskel i prak sis på værdiangivelser i»sedler«, i»sølv værdi«eller i»rede sølv«. Selv om den officielle betegnelse for møntenheden fra 1813 er rigsbankdaler, forkortet rbd., (af 96 rigsbankskilling) skete der dog i praksis det, at møntenheden som for betegnedes rigsdaler, og at man for skillingsbeløb ikke anvendte betegnelsen rigsbankskilling, men skilling som før. I de oversigter over priser og lønninger årti for årti, der er anført her fra s.20 og frem, er betegnelserne rigsbankdaler og rigsbankskilling anvendt for årti et for at skelne mellem kurant mønt og rigsbankdalermønt. For de følgende årtier frem til er derimod Side 14 Danske kroners værdi i procent af guldværdien år % år % år % år % % % % % % % % % % % % % % % % % anvendt de sædvanlige betegnelser rigsdaler og skilling, selv om det formelt korrekte ville have været rigsbankdaler og rigsbankskilling indtil 1854, hvor man tog konsekvensen af den faktiske sprogbrug og ændrede betegnelserne fra rigsbankdaler og rigsbankskilling til rigsdaler og skilling. Krone-systemet fra 1873 Mens rigsdalersystemet frem til 1813 og rigsbankdalersystemet fra 1813 havde bygget på, at en rigsdaler og senere en rigsbankdaler var udtryk for en vis vægt mængde sølv, indførtes i 1873 et system, hvor grundenheden i systemet var en krone af hundrede øre, og hvor kronen ikke var knyttet til nogen bestemt vægtmængde sølv, men til en vægtmængde guld (0,44803 gram pr. krone). Ved systemet fik Danmark og Sverige samme krone værdi, og kort efter sluttede Norge sig og så til systemet. Omregningen fra rigsdaler til kroner foregik ved, at en rigsdaler (af 96 skilling) sattes lig 2 kroner (af hver 100 øre). I 1914 suspenderedes det faste forhold mellem krone seddelværdi og guld, og dermed ophørte det fælles nordiske møntsystem også. I 1927 lykkedes det ved en bevidst politik at bringe kronen op på samme guldværdi som for suspensionen af guldindløseligheden i 1914, men i 1931 suspenderedes guldindløseligheden igen.»fremmed mønt«i 1700 tallet kan man somme tider i regningen (for f.eks. håndværkerlønninger) se beløb anført i»skilling 1ybsk«. Omregningen er her uproblematisk, idet en lybsk skilling er to skilling dansk efter speciestandard. Den lybske skilling var også den i praksis anvendte regneenhed for skilling i hertugdømmerne. Her gik der altså 48 skilling (lybsk) på en rigsdaler. Fra 1788 indføres imidlertid et egentligt separat pengesystem i hertugdømmerne, idet man her officielt genindførte specie daleren som møntenhed. Væsentligere var det dog, at der indførtes et fast værdiforhold mellem den cirkulerende slesvig-holstenske kurant og speciedaleren, hvilket igen medførte, at der blev et fast kurs forhold mellem den slesvigholstenske kurant og»hamborg Bankoo«, der var den monetære regneenhed for hertugdømmernes hovedhandelspartner Hamborg. I det slesvig-holstenske system inddeltes Side 15 mark_skilling_kroner_ore Side 15 af 42

16 Pengeenhederne og forholdet imellem dem kurantdaleren som i Hamborg og Lübeck i 3 mark af 16 schilling af 12 pfennig. Omsætningsforholdet var her 100 rigsdaler specie = 125 rigsdaler kurant. Efter den danske pengereform i 1813 var omregningsforholdet, at 100 rigsbankdaler (dansk) rede sølv svarende til 187»mark slesvig-holstensk kurant. Ved»patenter«af 10. februar 1854 indførtes det danske møntsystem officielt i Slesvig og Holsten fra 1. april Side 16 mark_skilling_kroner_ore Side 16 af 42

17 Prisudviklingen generelt Prisudviklingen generelt Om at gøre vold på den historiske virkelighed Det er helt uden mening at opstille en enkelt række tal i en tabel eller at tegne en grafisk afbildning, som skal vise den generelle prisudvikling gennem flere hundrede år. Ikke desto mindre vil det blive gjort her. Når det er uden mening at spænde over adskillige århundreders pris udvikling, er årsagen den, at vareudbuddet undervejs har ændret sig fundamentalt. Et pristal, der skal dække hele perioden fra 1640 til nutiden, bygger undervejs på helt forskellige varer. For kortere perioder kan man derimod naturligvis godt sige noget om prisudviklingen. Den figur der er gengivet overfor, og som dækker hele perioden 1640 til 1989, bør ikke anvendes til f.eks. at konkludere, at priserne i 1989 var ca. 600 gange så høje som i midten af 1600 tallet. Et sådant udsagn er meningsløst. Hvad figuren kan bruges til, er derimod at sige noget om, hvordan priserne bevægede sig indenfor kortere perioder. Ved beregningen af talgrundlaget for figuren er der med mellemrum sket en ud skiftning af de varer, som indgår i beregningerne. Det er forsøgt altid at bruge en varesammensætning svarende til almindelige menneskers forbrug. For de første par århundreder har det dog praktisk talt udelukkende været nødvendigt at anvende fødevarepriser. Senere indgår flere varer. En udgift som husleje kommer forholdsvis sent med. Der er ikke nogen grund til at forsøge i detaljer at forklare, hvordan man beregner sådanne pristal. Man bør dog måske nævne, at det, at varerne undervejs skiftes ud, ikke medfører»knæk«på kurven af den grund. Når man tegner en kurve som den, der her er gengivet, er det meget væsentligt for det indtryk, den kommer til at give, hvilke enheder der er anvendt på skalaerne. Her er der anvendt en lodret skala, der er så tilpas sammentrykket, at prisudviklingen helt frem til i dag kan vises. Dette er bl.a. gjort ved at anvende en såkaldt logaritmisk skala. En sådan skala har den egenskab, at lodrette stykker af samme længde ikke angiver samme absolutte vækst, men samme procentvise vækst. Man ser på skalaen, at der er lige så langt fra 100 til som fra til Denne måde at tegne på medfører bl.a., at samme procentvise vækst i to tidsperioder bliver afbildet som kurvestykker med samme hældning. Jo stejlere kurven for en periode er, jo kraftigere var den procent vise prisvækst i denne periode. Ved beregningen af kurven er priserne udtrykt i det til hver tid anvendte almindelige betalingsmiddel. Hvis priserne ikke havde været udtrykt i sedler (og skille mønt), men i sølvværdi, ville kurven have et væsentligt anderledes forløb i nogle perioder, specielt under napoleonskrigene. Når det imidlertid ikke er valgt at ud Side 17 trykke priserne i sølvværdi, men i daglig dagens betalingsmidler, er det, fordi dette må være den måde, man i samtiden må have opfattet prisudviklingen på Hvis man ønsker at sammenligne priserne med samtidige lønninger, er det da også helt uvæsentligt, hvordan prisudviklingen udtrykt i sølvværdi er forløbet. ne ud betaltes Jo også i sedler (og skillemønt). Det mest dominerende træk ved figuren er den stærke prisvækst fra omkring 1810 til Selv den inflation, som Danmark oplevede i 1960 erne og 1970 erne, var intet at regne mod inflationen Den kraftige inflation får så til gengæld prisudviklingen fra 1640 til ca. år 1800 til at se helt ubetydelig ud. Det vil imidlertid være forkert at drage denne konklusion. For almindelige mennesker var prisudviklingen i 1600 og 1700 tallet af stor betydning ikke fordi priser (og lønninger) på lang sigt steg men fordi de svingede relativt voldsomt op og ned fra år til år. Prissvingningerne i denne periode skyldtes fortrinsvis de enkelte års varierende høstresultater. Misvækst medførte høje fødevarepriser. Samtidig medførte denne prismekanisme, at det ikke havde nogen mening på kort sigt at lade lønningerne følge priserne. Hvis man havde ladet lønningerne stige i misvækstår, ville fødevarepriserne hare være steget endnu mere. mark_skilling_kroner_ore Side 17 af 42

18 Dette er naturligvis en nutidig argumentation. Realiteten er imidlertid, at lønningerne langt op i tiden var praktisk talt konstante over lange perioder. Et begreb som løbende lønjustering træffer man først på fra slutningen af 1700 tallet og som en normal foreteelse først efter midten af 1800 tallet. Ser man imidlertid bort fra korttidssvingningerne selv om de var det helt væsentlige for samtidens mennesker kan vi på figuren se, hvordan prisniveauet ikke steg fra 1640 til ca. 1740, men at det derefter med svingninger steg jævnt op mod år 1810, hvorefter den voldsomme inflation indtrådte. Fra 1815 til 1822 faldt priserne, og herefter fik man et niveau, som ikke ændrede sig meget for første verdenskrig, hvor man igen fik inflation, om end ikke så kraftigt som under Napoleonskrigene. Efter første verdenskrig faldt priserne igen noget dog ikke til for krigsniveau og fra midten af 1930 erne og til i dag har vi vænnet os til, at priserne hvert år er højere, end de var året for, selv om der har været forskel på, hvor meget priserne er steget i de enkelte år. Side 18 Prisudviklingen generelt mark_skilling_kroner_ore Side 18 af 42

19 Udvalgte pris- og lønoplysninger årti for årti Principper På de følgende mange sider er anført priser for forskellige varetyper og nogle ud valgte lønninger årti for årti Oplysningerne stammer mange forskellige steder fra. Det har derfor ikke været muligt altid at bringe prisoplysninger for de samme varer i et årti, det foregående og det efter følgende. Grunden hertil er således ikke bare, at der efterhånden skete en udvikling i, hvilke varer der omsattes, men oftest simpelthen, at der ikke har været tilgængelige kilder til de ønskede pris og lønoplysninger. Der er valgt det princip altid at anføre priserne i de i samtiden anvendte vægt- og rumenheder. Hvis man ønsker omregning til moderne vægt- og rumenheder, må man bruge omregningsværdierne fra»pund og alen«, som er udsendt i samme serie som denne bog. Et andet hovedprincip er, at priserne og lønningerne altid er angivet i den for den enkelte periode almindelige møntform. Priserne og lønningerne er altså angivet i det, der på de enkelte tidspunkter var den kurante møntform i daglig handel f.eks. torvehandel. Pris og lønoplysningerne her bør derfor kunne sammenlignes med almindelige oplysninger, som man måtte finde andetsteds. I de perioder, hvor den almindelige betalingsform har været sedler, er de her anførte oplysninger således i sedler etc. Dette medfører så igen, at pris angivelser, der i perioden ca i andet materiale er anført som pris i rede sølv eller sølvværdi (hvad der ikke er det samme), ikke er umiddelbart sammenlignelige med de her i denne bog anførte priser og lønninger, der er i sedler (og småmønt). Side Vi kender ikke direkte prisen på brød i byerne, men ud fra kornprisen må det an tages, at et pund groft rugbrød har kostet fra 1 til 2 skilling, alt efter rugprisens højde. En snes æg kostede 8 skilling og et par høns skilling. En gås kostede 20 skilling. Saltet torsk kostede 4 rigsdaler pr. tønde. Norsk tørfisk (bergenfisk) kostede rigsdaler pr. skippund. En okse kostede 8 13 rigsdaler og en ko 4-6 rigsdaler. Et svin kostede 2 rigsdaler og et lam knap 1 rigsdaler. Smør kostede 16 rigsdaler pr. tønde. Flæsk kostede rigsdaler pr. skippund (højst i ). Sjællands kapitelstakst for korn varierede på den måde, at prisen for en tønde rug var lavest for høsten i 1645, hvor taks ten var 162 skilling pr. tønde og højest for høsten i 1649, hvor taksten var 288 skilling pr. tønde. I de andre år af perioden lå taksten mellem disse to yderpunkter. For byg var Sjællands kapitelstakst lavest i 1645 (134 skilling pr. tønde) og højest i 1649 (208 skilling pr. tønde), mens Sjællands kapitelstakst for havre varierede mellem 56 skilling pr. tønde og 96 skilling pr. tønde. (Kapitelstakst: den årlige fast satte afløsningspris for tiende og landgildekorn i hvert stift) Et tusinde mursten kostede 7-10 rigsdaler. Et skippund jern kostede 11 rigsdaler og et skippund bly 22 rigsdaler. En tønde tjære kostede 4-5 rigsdaler og en tønde salt ca. det samme. Et læs brænde kostede 16 skilling. Et senere beregnet detailpristal for føde varer med 1750 lig 100 varierer for perioden mark_skilling_kroner_ore Side 19 af 42

20 49 på følgende måde: 1040:105; 1641:99; 1642:99; 1643:105; 1644:121; 1645:102; 1646:99; 1647:100; 1648:98; 1649:98. For dette tiår er prisbevægelsen beregnet ud fra jysk prismateriale. Den høje værdi for 1644 skyldes formentlig krigshandlingerne i Jylland. Tilsvarende kraftige prisstigninger dette år synes ikke at have fundet sted på Fyn og Sjælland. En arbejdsmand (savskærer) fik 20 skilling om dagen, mens en murer eller tømrer fik 32 skilling om dagen Vi kender heller ikke for dette årti direkte prisen på brød i byerne. men ud fra korn priserne må det antages, at et pund groft rugbrød har kostet 1-2 skilling i denne periode, alt efter rugprisens højde. Et pund flæsk kostede 5 skilling og et pund smør 8 skilling, mens et pund islandsk tørfisk kunne fås for 3 skilling. En hel gås kostede 34 skilling og en snes æg 12 skilling. Importerede varer var dyre. Et pund ris ko stede 9 skilling, et pund rosiner 14 skilling og et pund sukker fra 27 til 44 skilling. Side 20 En okse kostede 15 rigsdaler. Sjællands kapitelstakst for korn varierede på den måde, at prisen på en tønde rug var lavest for høsten i 1654 (72 skilling) og højest for høsten i 1651 (3 rigsdaler 24 skilling). I de andre år i perioden lå prisen mellem disse to yderpunkter. For byg var Sjællands kapitelstakst lavest i 1654 med 90 skilling og højst i 1652 med 2 rigsdaler 40 skilling, mens Sjællands kapitelstakst for havre varierede mellem 64 skilling (høsten i 1651 og 1654) og 1 rigsdaler (høsten i 1650, 1652, 1653, 1655, 1656 og 1659) almindelige mursten kostede Ca. 7 rigsdaler, mens et skippund rullebly kostede Ca. 20 rigsdaler, og et skippund jern 11 rigsdaler. Et læs brænde kostede 24 skilling, et pund talglys 12 skilling og et pund vokslys 46 skilling. Et senere beregnet detailpristal for fødevarer med 1750 lig 100 varierer for perioden på følgende made: 1650:98; 1651:98; 1652:104; 1653:104; 1654:83; 1655:75; 1656:77; 1657:84; 1658:87; 1659:102. En arbejdsmand i Helsingør på egen kost fik 16 skilling pr. dag om vinteren og skilling pr. dag om sommeren. En murermester sammesteds fik (også på egen kost) skilling, pr. dag om sommeren Ud fra kornprisernes højde i perioden må vi antage, at et pund groft rugbrød i byerne har kostet mellem 1 og 3 skilling, alt efter om årets kornpriser var høje eller lave. Et pund flæsk kostede 5 skilling og et pund smør 7 skilling, mens et pund islandsk tørfisk kostede 4 skilling. Et pund svesker kostede 7 skilling, og et pund mandler 24 skilling, mens et pund risengryn kunne fås for 10 skilling. En tønde smør kostede rigsdaler, mens en tønde rug i almindelig handel kostede mellem ¼ og 4½ rigsdaler. Prisen var højest i Sjællands kapitelstakst for rug var lavest for høsten i 1688 (1 rigsdaler pr. tønde) og højest for høsten i 1661 (4 rigsdaler 48 skilling pr. tønde). For byg var Sjællands kapitelstakst lavest for høsten i 1668 og 1669 (1 rigsdaler) og højest for høsten i 1661 (3 rigsdaler). For havre var taksten lavest for høsten i 1668 (60 skilling) og højest for høsten i 1661 (1 rigsdaler 32 skilling). Et tusinde mursten kostede 6⅔ rigsdaler, mens tagsten kostede 10 rigsdaler. Et læs langhalm til tagtækning kunne fås for 1 rigsdaler, mens en tønde stenkalk kun kostede 16 skilling. Et skippund mark_skilling_kroner_ore Side 20 af 42

Rigsdaler som betalingsmiddel i Danmark Sammenskrevet af Leif Christensen, 11. november 2010

Rigsdaler som betalingsmiddel i Danmark Sammenskrevet af Leif Christensen, 11. november 2010 Rigsdaler som betalingsmiddel i Danmark Sammenskrevet af Leif Christensen, 11. november 2010 R igsdaler, som betalingsmiddel i Danmark, er en betegnelse, som vi ofte støder på i forbindelse med slægtsforskning

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2 Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand

Læs mere

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation

Priser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.

Læs mere

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar 2005 2005:1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Priser :1 De grønlandske pristal pr. 1. januar Fra 1. juli til 1. januar er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct. Årlig ændring i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Prisen på olie er steget Fødevarepriserne

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008

Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 08-0998 - poul - 15.09.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Løn- og prisudviklingen 2. kvartal 2008 Lønindeksene for maj måned stiger med 5,6 procent i statens område, 4,6 for den

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Priserne på energimarkederne har

Læs mere

Hvor længe vil reallønnen lide?

Hvor længe vil reallønnen lide? 08-0998 - poul - 12.08.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvor længe vil reallønnen lide? Reallønnen har det ikke så godt for tiden. Årsagen er især stigende priser. Prisstigningerne

Læs mere

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 2 - Kornets vej fra mark til forbruger - Ofte skal kornet passere 3-5 led, før det havner i indkøbskurven som en mere eller mindre forarbejdet fødevare - Vi kan

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 8. februar 27 Sagsnr.: 1874/266163 Folketingets

Læs mere

Reguleringsordningen i det offentlige

Reguleringsordningen i det offentlige Reguleringsordningen i det offentlige aftalesystem Fakta Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Nana Wesley Hansen Formålet med reguleringsordningen er at sikre en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling i den

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. 10-0719 - poul 14.01.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen

Læs mere

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Opgaver om handelsteorier og handelsrestriktioner Opgave 1 I nedenstående tabel er vist arbejdsproduktiviteten for to varer i to lande. Produktion per mand per dag Sko

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2015

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2015 Alkoholstatistik Indførsel og produktion af alkohol 2015 Der blev i 2015 indført og produceret 364 tusind liter ren alkohol i drikkevarer, jf. figur 1. I forhold til året før, faldt tilførslen af ren alkohol

Læs mere

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2016

Alkoholstatistik. Indførsel og produktion af alkohol 2016 Alkoholstatistik Indførsel og produktion af alkohol 2016 Der blev i 2016 indført og produceret 383 tusind liter ren alkohol i drikkevarer, jf. figur 1. I forhold til året før, steg tilførslen af ren alkohol

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat

S Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat S 5052 - Offentligt J.nr. 2007-418-043636 Dato: 28. juni 2007 Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål S 5052 af 21. juni 2007 indleveret af Morten Homann (SF). Kristian

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Priser 1. februar 2017

Priser 1. februar 2017 Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd

Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

vækst trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

vækst trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik vækst trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik vækst, trin 2 ISBN: 978-87-92488-05-3 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun tilladt

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Reallønsfald for stort set alle

Reallønsfald for stort set alle 10-0719 - poul - 04.03.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reallønsfald for stort set alle Med tallene for lønudviklingen for 4. kvartal 2010 er der nu reallønsfald for alle sektorer

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet 23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår

Læs mere

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst

Læs mere

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer

Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Konjunktur 2002:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer Indledning I denne publikation redegøres for den seneste udvikling i udvalgte indikatorer for den økonomiske udvikling i Grønland. Formålet

Læs mere

I en af Erhvervsankenævnet indhentet redegørelse for sagens faktiske omstændigheder har Finanstilsynet den 21. juni 2005 udtalt:

I en af Erhvervsankenævnet indhentet redegørelse for sagens faktiske omstændigheder har Finanstilsynet den 21. juni 2005 udtalt: Kendelse af 26. maj 2006 (J.nr. 2005-0002473). Tiltrådt, at navn er egnet til at fremkalde det indtryk, at der er tale om et pengeinstitut. Lov om finansiel virksomhed 7. (Suzanne Helsteen, Niels Bolt

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009 Eriks Mad og Musik. januar 009 Henriettes gulerodssuppe ½ kg gulerødder 0 g smør / dl appelsinsaft l grønsagsbouillon (måske lidt mere) lille grofthakket løg - tskf hakket frisk timian salt peber muskatnød

Læs mere

Grundliggende regning og talforståelse

Grundliggende regning og talforståelse Grundliggende regning og talforståelse De fire regnearter uden regnemaskine...2 De fire regnearter nu må du godt bruge regnemaskine...5 10-tals-systemet...7 Decimaler og brøker...9 Store tal...1 Gange

Læs mere

brøker trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

brøker trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik brøker trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik brøker, trin 1 ISBN: 978-87-92488-04-6 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring:

Her følger en række opmærksomhedsfelter i relation til undervisningens form og elevens læring: BRØK 1 Vejledning Udvidelsen af talområdet til også at omfatte brøker er en kvalitativt anderledes udvidelse end at lære om stadigt større tal. Det handler ikke længere bare om nye tal af samme type, som

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Notat 3. juli 2014 FORFATTER: METTE HJORT-MADSEN I dette notat gennemgås udmøntningen

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Markedskommentar Torsdag den 6. september 2012. CHICAGO-BØRSEN sluttede den 5. september 2012. NYHEDER Sojakomplekset. Råvare NYT Markedskommentar

Markedskommentar Torsdag den 6. september 2012. CHICAGO-BØRSEN sluttede den 5. september 2012. NYHEDER Sojakomplekset. Råvare NYT Markedskommentar Råvare NYT Markedskommentar Markedskommentar Torsdag den 6. september 2012 CHICAGO-BØRSEN sluttede den 5. september 2012 Sojaskrå Efterår 2012 Minus US $ 8,40 pr. Short ton Vinter 2012/13 Minus US $ 7,30

Læs mere

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1. Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Talepapir samråd den 13. april 2010

Talepapir samråd den 13. april 2010 Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Talepapir samråd den 13. april 2010 Spørgsmål U: Ministeren bedes redegøre for de overvejelser, der ligger bag de nuværende

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord

ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord ANALYSENOTAT Middelfart sætter beskæftigelsesrekord AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT ØKONOM JENS UHRSKOV HJARSBECH, CAND. POLIT Fremgang på arbejdsmarkedet Det går langsomt fremad i dansk økonomi,

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006

Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 statistik Forlagsstatistikken 2006: Nettoomsætningen steg 2 % i 2006 Danske forlags nettoomsætning (ekskl. forhandlerrabat og moms) blev i 2006 2,292 mia. kr. mod 2,234 mia. kr. i 2005, 2,010 mia. kr.

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Korn NUMMER 7 28. AUGUST 2014. Markeds- og økonomiorientering. Købssignal på foderhvede

Korn NUMMER 7 28. AUGUST 2014. Markeds- og økonomiorientering. Købssignal på foderhvede NUMMER 7 28. AUGUST 2014 Markeds- og økonomiorientering Korn Købssignal på foderhvede Agromarkets udsendte tirsdag d. 26/8-14 købssignal på færdigfoder til svin, slagtekalve og lavproteinblandinger til

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

Regning med enheder. Vægtenheder...20 Rummål...23 Længdemål...25 Tid...27 Hastighed...30 Valuta...31. Regning med enheder Side 19

Regning med enheder. Vægtenheder...20 Rummål...23 Længdemål...25 Tid...27 Hastighed...30 Valuta...31. Regning med enheder Side 19 Regning med enheder Vægtenheder...20 Rummål...23 Længdemål...25 Tid...27 Hastighed...30 Valuta...31 Regning med enheder Side 19 Vægtenheder 1: Angiv mængderne i gram: 2: Angiv mængderne i kg: 2,5 kg Kartofler

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde

Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde marts 216 Nyt fra rff Markant fald i efterspørgslen på sort arbejde E fterspørgslen på sort arbejde i Danmark er faldet siden 2. Samtidig bruger dem, der arbejder sort, færre timer på det. Det viser en

Læs mere

Fødevarepriser Oktober 2008

Fødevarepriser Oktober 2008 Fødevarepriser Oktober 2008 Indhold Kapitel 1 Sammenfatning 1.1 Mælk og smør... 4 1.2 Brød og mel... 7 Kapitel 2 Udviklingen i fødevarepriserne generelt Kapitel 3 Mælk og smør 3.1 Mælk... 21 3.2 Smør...

Læs mere

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning AgroMarkets LandboThy Okt. 2015 v/jens Schjerning Kontakt: Jens Schjerning Chef Economist jens@agromarkets.dk 21 42 56 20 Landbrugets udfordring Økonomi svineproduktion Akkumuleret underskud 10 år minus

Læs mere

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000

Varmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000 Bilag 1. Priser på lager og tørringskapacitet på bedriften I tabel 1.1 er opgivet priser for etablering af planlager i eksisterende bygning samt priser for gastæt silo eller stålsilo. I planlager og stålsilo

Læs mere

Økologisk Landsforening

Økologisk Landsforening Økologisk Landsforening Medlemmerne: Landbrug Virksomheder Køkkener Andre - Borgere/forbrugere Opgaverne: Rådgivning og landbrugsudvikling - Salgsfremme og markedsudvikling Information, events og forbrugerkampagner

Læs mere

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 1 Ventetidsundersøgelse I oktober 2013 sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere