mark_skilling_kroner_ore Side 1 af 42

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "mark_skilling_kroner_ore Side 1 af 42"

Transkript

1 mark_skilling_kroner_ore Side 1 af 42

2 mark_skilling_kroner_ore Side 2 af 42

3 Arkivernes Informationsserie Mark og skilling, kroner og øre Pengeenheder, priser og lønninger i Danmark i 350 år ( ) Af Poul Thestrup Rigsarkivet G E C Gad 1991 mark_skilling_kroner_ore Side 3 af 42

4 Rigsarkivet og Poul Thestrup Sats og tryk NOFOprint, Helsingør ISBN Side 2 Indhold (alle side numre med blåt Side.. er de originale side numre) Indledning Pengeenhederne og forholdet imellem dem Rigsdaler og kroner, hovedprincippet... 7 Flere paralelle møntværdisystemer til Speciedalersystemet ved Kronesystemet... 7 Kurantsystemet i form af mønt... 8 Kurantsystemet i form af sedler... 9 Værdiforholdet mellem de forskellige møntsystemer Reformen i Kronesystemet fra »Fremmed mønt« Prisudviklingen generelt Udvalgte pris- og lønoplysninger årti for årti Litteratur og andet benyttet materiale Side 3 Der tages forbehold for slå og trykfejl i forhold til den originale bog. NHN 2007 Index Indhold (alle side numre med blåt Side.. er de originale side numre)...4 Index...4 Indledning...7 Hvad svarer det til i vore dages penge?...7 Lad det være sagt med det samme:...7 Mål- og vægtenheder samt pengeenheder...7 Pengeenhederne og forholdet imellem dem...9 Rigsdaler og kroner, hovedprincippet...9 Flere parallelle mønt-værdisystemer til Speciedaler-systemet ved Krone-systemet...9 Kurant-systemet i form af sedler...10 Værdiforholdet mellem de forskellige møntsystemer...11 Reformen i »Fremmed mønt«...15 Prisudviklingen generelt...17 Udvalgte pris- og lønoplysninger årti for årti...19

5 Indledning Principper Litteratur og andet benyttet materiale:...41 mark_skilling_kroner_ore Side 5 af 42

6 Indledning mark_skilling_kroner_ore Side 6 af 42

7 Indledning Indledning Hvad svarer det til i vore dages penge? Enhver, der har beskæftiget sig med formidling af historie til en tilhørsskare, er blevet mødt med spørgsmålet:»hvad svarer det til i vore dages penge? «, når man er kommet ind på varepriser eller lønninger. Når man sidder som vagthavende på et arkivs læsesal, møder man f.eks. spørgsmålet fra arkivgæster, som i en fæsteprotokol læser, at en af forfædrene har måttet betale så og så mange rigsdaler i»indfæstning«for at overtage en fæstegård, eller som har fundet et skifte, hvor der er angivet værdi for de aktiver og passiver, som forfaderen (eller formoderen) har efterladt. Lad det være sagt med det samme: Spørgsmålet kan egentlig ikke besvares eller i hvert fald ikke besvares præcist. Ikke desto mindre er det et meget rimeligt spørgsmål. Hvis beløbsangivelser ikke kan relateres til noget kendt, er de meningsløse. En isoleret oplysning om, hvad en flaske snaps kostede år 1900, kan måske nok bruges til at fremkaldte latter over, hvor afsindig billig snaps var, men denne latter bygger implicit på, hvor mange hundrede eller tusinde kroner, tilhørerne eller læserne har til rådighed til det ugentlige husholdningsbudget i dag, og hvad en flaske snaps inkl. afgift og moms koster i dag. Om en flaske snaps var dyr eller billig for landarbejderfamilien år 1900, afhang ikke blot af familiens disponible husholdningsbudget, men også af, hvad andre varer kostede. Hvis andre varer, som i dag stadig opfattes som nødvendighedsvarer, men ikke vejer væsentligt i husholdningsbudgettet, på dette tidspunkt på forhånd lagde beslag på en betydelig del af husholdningsbudgettet, kan det faktiske dispositionsbeløb have været uforståeligt lille set fra vor tid. Derfor kan den billige snaps i virkeligheden godt være opfattet som meget dyr i samtiden, eller har kunnet lægge beslag på en betragtelig del af husholdningsbudgettet. Hvor uløseligt problemet end er at»oversætte«pris og lønoplysninger fra fortiden til noget, der både er meningsfuldt for nutidsmennesker og rimeligt historisk korrekt, er det ikke desto mindre formålet med denne lille bog. Det er gjort ved årti for årti at bringe en hel række pris og lønoplysninger. Det skulle så være muligt at relatere en historisk værdiangivelse i samtidens pengesystem til prisen på en række forskellige varer og til daglønnen for forskellige erhvervsgrupper. Mål- og vægtenheder samt pengeenheder Der er imidlertid to problemer, som ikke bliver løst på denne måde. Det ene er, at fortidens varepriser kun meningsfuldt kan gengives for kvanta angivet i den tids mål- og vægtsystem. Hvis man har brug for at få forklaret, hvor meget et pund (f.eks. kaffe) eller et skippund (f.eks. bly) Side 5 mark_skilling_kroner_ore Side 7 af 42

8 Indledning Nogle af de ansatte på A. Rasmussens tobaksfabrik på Frederiksberg drikker snaps til deres madpakker. Prisen på snaps var på dette tidspunkt - Ca omkr. 50 øre pr. liter. Umiddelbart forekommer det os billigt i dag; men var det nu også det, når indtjening og udgifter til de daglige fornødenheder tages i betragtning? (Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv) er, kan man slå dette op i publikationen:»pund og alen«, der er udsendt i samme serie som denne publikation. Det andet problem er at kende forholdet mellem enhederne i de tidligere pengesystemer. Det er f.eks. nødvendigt at vide, at der går 16 skilling på en mark og så videre. Derfor hedder første afsnit i denne bog:»pengeenhederne og forholdet mellem dem«. Det næste afsnit er en kort gennemgang af den generelle prisudvikling , og først i bogens tredie afsnit på side 20 starter opregningen af oplysninger om priser og lønninger årti for årti. Materialet til oplysningerne om priser og lønninger årti for årti har mattet hentes i mange trykte og utrykte kilder. For de utrykte kilders vedkommende er materialet dog ikke benyttet direkte fra arkivalierne, men i form af de prisog lønhistoriske samlinger ved Københavns Universitets Institut for økonomisk Historie, hvilket har lettet arbejdet meget. Side 6 mark_skilling_kroner_ore Side 8 af 42

9 Pengeenhederne og forholdet imellem dem Pengeenhederne og forholdet imellem dem Rigsdaler og kroner, hovedprincippet Udtrykt med den størst mulige grad af forsimpling kan man sige, at Danmark fra slutningen af Christian 4. s regeringstid og til i dag kun har haft to forskellige systemer for pengeenheder. Frem til 1873 regnedes i rigsdaler, mark og skilling, der efter i kroner og øre. En rigsdaler var 6 mark og en mark 16 skilling. En rigsdaler var altså 96 skilling. Hvis man i et materiale finder sammenregninger, hvor en (rigs)daler er 48 skilling, er det fordi, man her har anvendt den såkaldte lybske skilling, der svarede til to skilling dansk. I kronesystemet har en krone hele tiden som i dag været 100 øre. Flere parallelle møntværdisystemer til 1838 I praksis kan man imidlertid godt få brug for lidt mere differentieret viden, når man skal forstå beløbsangivelser i rigsdalermark- skilling- systemet. Dels optræder der specielt i periodens begyndelse og så andre møntenheder, dels brugte man helt til 1838 regneenhederne rigsdaler, mark og skilling med det nævnte for hold mellem enhederne i flere forskellige parallelle pengesystemer, som der ikke var noget fast værdiforhold imellem. En rigsdaler i det ene pengesystem havde altså ikke samme værdi som en rigsdaler i det andet samtidige pengesystem, og fordi man kender værdiforholdet mellem en rigsdaler i de to pengesystemer et bestemt år, behøver det ikke et tidligere eller sene re år at have været det samme. Der har dog på ethvert tidspunkt været et pengesystem, som er blevet opfattet som det almindelige for den daglige omsætning, og som beløbsangivelser i rigsdaler, mark og skilling må formodes at referere til, hvis andet ikke er anført. Den form for værdiangivelser er anvendt i den sidste del af denne publikation i afsnit, hvor der er anført priser og lønninger årti for årti. For beløbsangivelser, som man finder i kontrakter fra før 1838, kan der derimod være god grund til at være opmærksom på, hvilket af rigsdalersystemerne det refererer til. Speciedaler-systemet ved 1640 Der er ikke noget specielt hverken mønt historisk eller prishistorisk ved året 1640; men et sted skal historien jo starte, og der for vil vi begynde med en beskrivelse af møntsystemet på dette tidspunkt. Datidens standardmøntenhed, som anvendtes ved betaling af større beløb, var rigsdaleren, senere kaldet rigsdaler specie. Denne var som nævnt lig 6 mark af hver 16 skilling. Desuden udmøntedes naturligvis forskellig småmønt (en, to, fire, seks og otteskillinger). Krone-systemet Man ophørte dog hurtigt med at udmønte rigsdaler til den daglige omsætning, og fra 1650 erne og frem blev den største Side 7 Rigsbanksdalerseddel fra (Den Kongelige Mønt og Medaljesamling) mark_skilling_kroner_ore Side 9 af 42

10 Pengeenhederne og forholdet imellem dem gangbare mønt efterhånden»kronen«og kaldet»slettedaler«. Hermed var imidlertid ikke indstiftet nogen egentlig ændring i møntsystemet. Kronen var fire mark (af hver 16 skilling), og regningsenheden vedblev at være rigsdaler af seks mark. Efterhånden blev kronemønten imidlertid slået med et ringere sølvindhold pr. rigs daler end specierigsdaleren, og der opstod derfor kursforskelle mellem rigsdaleren specie og rigsdaler kronemønt. Udmøntningen i kronesystemet ophørte praktisk talt i 1700 tallets første år, og kronemønten erstattedes derfor som den gangbare betalingsform med den såkaldte kurant mønt. Kurant-systemet i form af mønt Der var dog også her tale om en gradvis overgang. Fra slutningen af 1670 erne matte man konstatere, at sølvindholdet i den faktiske cirkulerende» kurante«mønt blev lavere end krone- møntfoden. Da kurantmønten blev slået med ringere sølvindhold end kronemønten, opstod der hurtigt kursforskelle mellem mønterne i kronesystemet og mønterne i kurant systemet, ligesom der allerede var opstået kursforskelle mellem mønter i speciesystemet og mønter i kronesystemet. Det væsentligste møntstykke i kurant systemet i 1700 tallet var 24 skillingen (også kaldet rigsort). Regneenhederne for Side 8 Nødpengeseddel udstedt af fattigkommissionen i Ålborg omkr Efter Danmarks involvering i Napolionskrigene fra 1807 opstod en krigsinflation med stærkt stigende priser og mangel på skillemønt. (Aalborg historiske museum) kurantmønten var imidlertid de samme som for speciemønten og for kronemønten (rigsdaler af 6 mark af 16 skilling). I 1700 tallets anden halvdel kan man som regel gå ud fra, at såvel den anvendte regneenhed som den faktiske betalingsenhed er kurantmønten. Kurant-systemet i form af sedler Fra 1713 til 1729 og igen fra 1737 cirkulerede foruden mønter også sedler, hvis vekselkurs fluktuerede i takt med seddelmængden og transaktionsbehov havde en rigsdaler i sedler en sølvværdi, der var under halvdelen af en rigsdaler i speciedaler og cirka to trediedele af sølvværdien af rigsdaler i kurantmønt. I løbet af 1720 erne nåede sølvværdien af en rigsdaler i sedler dog op på godt 21 gram sølv ligesom en rigsdaler i kurant mønt, og sedlerne kunne i denne omgang fjernes fra omsætningen. Da der igen kom sedler i omløb fra 1737, holdt sedlerne de første ar samme sølvværdi som de cirkulerende kurant monter, fordi sedlerne til 1755 var umiddelbart indløselige med sølv. Bortset fra kortere perioder opstod en væsentlig kursforskel mellem sedlerne og de cirkulerende kurantmønter dog først i begyndelsen mark_skilling_kroner_ore Side 10 af 42

11 Pengeenhederne og forholdet imellem dem Side 9 af 1780 erne, og i midten af 1790 erne lykkedes det at få bragt en rigs daler i sedler op på samme værdi som en rigsdaler i kurantmønt. Efter 1801 og specielt efter 1807 gik det imidlertid galt, og sedlernes værdi raslede ned, mens den traditionelle kurantmønt forsvandt fra omsætningen. Selv kobber skillemønten forsvandt og matte erstattes med mønter med mindre kobberindhold pr. skilling, fordi værdien af kobberindholdet i de gamle skillemønter nu over steg møntens værdi på grund af seddel kursens fald. Mange steder måtte man af mangel på skillemønt trykke nødpengesedler med lave skillingsbeløb for at kunne klare den daglige omsætning og f.eks. det lokale fattigvæsens udbetaling til de fattige. Værdiforholdet mellem de forskellige møntsystemer Betalinger af større beløb var ikke altid angivet i den på tidspunktet gangbare møntsort. For at kunne omregne fra rigs daler specie til rigsdaler kronemønt, rigs daler kurantmønt eller rigsdaler sedler (eller omvendt) er i tabellen s. 11 ff. anført den omtrentlige værdi af de andre rigsdalerformer i procent af rigsdaler specie. Montreformen i 1813 løste ikke problemet med, at sedlerne havde lavere værdi end værdien af de 12,64 gram sølv pr. rigs bankdaler. I december 1813 var værdien af en rigsbankdaler i sedler kun Ca. en fjerdedel af værdien af en i rigsbankdaler i»rede sølv«hvilket var betegnelsen for betaling i faktiske sølvmønter. Sedlernes værdi i forhold til rede sølv forbedredes dog nogenlunde hurtigt frem til 1818 og der efter langsomt til 1837, hvor værdien af en rigsbankdaler i rede sølv var den samme som værdien af en rigsbankdaler i sedler. Samtidig med at der var kursforskel mellem rigsbankdaler»rede sølv«og rigs bankdaler sedler, idet en rigsbankdaler i sedler frem til 1837 havde lavere værdi end en rigsbankdaler i»rede sølv«eksisterede der imidlertid en mellemreform betegnet rigsbankdaler sølvværd«. Mens en rigsbankdaler sedler i 1813 kun var Ca. en fjerdedel så meget værd som en rigsbankdaler i»rede sølv«, var en rigs bankdaler i»sølvværdi«på dette tids punkt Ca. halvt så meget værd som en rigs Side 10 Reformen i forsøgte man at stabilisere systemet ved at erstatte rigsdaler specie med et sølvindhold på 25,281 gram som officiel grundenhed i værdisystemet med en rigs bankdaler med et sølvindhold på 12,64 gram, altså den halve værdi. Som beskrevet i det foregående afsnit, var rigsdaler specie dog for længst forsvundet som faktisk cirkulerende møntform ligesom kronemønten. I praksis gennemførte man reformen ved at nedskrive alle priser til en sjettedel. Det, der for reformen var en rigsdaler kurant (96 skilling), bed efter reformen 16 rigsbankskilling. Da reformen ikke kunne følges op af en øjeblikkelig pengeombytning, skete der i praksis det, at man ganske vist anførte priserne i det nye møntsystem, men i praksis betalte med sedler og skillemønt fra det gamle mønt system. mark_skilling_kroner_ore Side 11 af 42

12 Pengeenhederne og forholdet imellem dem Værdien af rigsdaler kronemønt, rigsdaler kurantmønt og rigsdaler sedler i procent af rigsdaler specie år krone kurant sedler år krone kurant sedler mønt mønt mønt mønt Side 11 Værdien af rigsdaler kronemønt, rigsdaler kurantmønt og rigsdaler sedler i procent af rigsdaler specie år krone kurant sedler år krone kurant sedler mønt mønt mønt mønt mark_skilling_kroner_ore Side 12 af 42

13 Pengeenhederne og forholdet imellem dem Side 12 Værdien af rigsdaler kronemønt, rigsdaler kurantmønt og rigsdaler sedler i procent af rigsdaler specie år krone kurant sedler år krone kurant sedler mønt mønt mønt mønt mark_skilling_kroner_ore Side 13 af 42

14 Pengeenhederne og forholdet imellem dem marts - - 5, juni - - 2, sept , dec , gns , Side 13 Værdien af rigsdaler»sølvværdi«og rigsbankdaler sedler i procent af rigsbankdaler rede sølv år sølv- sedler år sølv- sedler værdi værdi 1813 marts juni sept dec mark_skilling_kroner_ore Side 14 af 42

15 Pengeenhederne og forholdet imellem dem bankdaler i»rede sølv«. Rigsbankdaler»sølvværdi«var nemlig ikke udtryk for den faktiske kurs mellem sedler og sølvmønt, men var endnu et statsligt forsøg på at regulere markedet ved kvartalsvis officielt at fastsætte en kurs, der skulle bruges i en række betalingsforhold. Fra 1822 var den faktiske sølvværdi af en rigsbankdaler»sølvværdi«praktisk talt den samme som sølvværdien af en rigsbankdaler i sedler, og i 1837 nåede sedlerne op i en kurs, så sølvværdien af en rigsbankdaler i de tre systemer var identisk. Efter dette tidspunkt er der altså ingen forskel i prak sis på værdiangivelser i»sedler«, i»sølv værdi«eller i»rede sølv«. Selv om den officielle betegnelse for møntenheden fra 1813 er rigsbankdaler, forkortet rbd., (af 96 rigsbankskilling) skete der dog i praksis det, at møntenheden som for betegnedes rigsdaler, og at man for skillingsbeløb ikke anvendte betegnelsen rigsbankskilling, men skilling som før. I de oversigter over priser og lønninger årti for årti, der er anført her fra s.20 og frem, er betegnelserne rigsbankdaler og rigsbankskilling anvendt for årti et for at skelne mellem kurant mønt og rigsbankdalermønt. For de følgende årtier frem til er derimod Side 14 Danske kroners værdi i procent af guldværdien år % år % år % år % % % % % % % % % % % % % % % % % anvendt de sædvanlige betegnelser rigsdaler og skilling, selv om det formelt korrekte ville have været rigsbankdaler og rigsbankskilling indtil 1854, hvor man tog konsekvensen af den faktiske sprogbrug og ændrede betegnelserne fra rigsbankdaler og rigsbankskilling til rigsdaler og skilling. Krone-systemet fra 1873 Mens rigsdalersystemet frem til 1813 og rigsbankdalersystemet fra 1813 havde bygget på, at en rigsdaler og senere en rigsbankdaler var udtryk for en vis vægt mængde sølv, indførtes i 1873 et system, hvor grundenheden i systemet var en krone af hundrede øre, og hvor kronen ikke var knyttet til nogen bestemt vægtmængde sølv, men til en vægtmængde guld (0,44803 gram pr. krone). Ved systemet fik Danmark og Sverige samme krone værdi, og kort efter sluttede Norge sig og så til systemet. Omregningen fra rigsdaler til kroner foregik ved, at en rigsdaler (af 96 skilling) sattes lig 2 kroner (af hver 100 øre). I 1914 suspenderedes det faste forhold mellem krone seddelværdi og guld, og dermed ophørte det fælles nordiske møntsystem også. I 1927 lykkedes det ved en bevidst politik at bringe kronen op på samme guldværdi som for suspensionen af guldindløseligheden i 1914, men i 1931 suspenderedes guldindløseligheden igen.»fremmed mønt«i 1700 tallet kan man somme tider i regningen (for f.eks. håndværkerlønninger) se beløb anført i»skilling 1ybsk«. Omregningen er her uproblematisk, idet en lybsk skilling er to skilling dansk efter speciestandard. Den lybske skilling var også den i praksis anvendte regneenhed for skilling i hertugdømmerne. Her gik der altså 48 skilling (lybsk) på en rigsdaler. Fra 1788 indføres imidlertid et egentligt separat pengesystem i hertugdømmerne, idet man her officielt genindførte specie daleren som møntenhed. Væsentligere var det dog, at der indførtes et fast værdiforhold mellem den cirkulerende slesvig-holstenske kurant og speciedaleren, hvilket igen medførte, at der blev et fast kurs forhold mellem den slesvigholstenske kurant og»hamborg Bankoo«, der var den monetære regneenhed for hertugdømmernes hovedhandelspartner Hamborg. I det slesvig-holstenske system inddeltes Side 15 mark_skilling_kroner_ore Side 15 af 42

16 Pengeenhederne og forholdet imellem dem kurantdaleren som i Hamborg og Lübeck i 3 mark af 16 schilling af 12 pfennig. Omsætningsforholdet var her 100 rigsdaler specie = 125 rigsdaler kurant. Efter den danske pengereform i 1813 var omregningsforholdet, at 100 rigsbankdaler (dansk) rede sølv svarende til 187»mark slesvig-holstensk kurant. Ved»patenter«af 10. februar 1854 indførtes det danske møntsystem officielt i Slesvig og Holsten fra 1. april Side 16 mark_skilling_kroner_ore Side 16 af 42

17 Prisudviklingen generelt Prisudviklingen generelt Om at gøre vold på den historiske virkelighed Det er helt uden mening at opstille en enkelt række tal i en tabel eller at tegne en grafisk afbildning, som skal vise den generelle prisudvikling gennem flere hundrede år. Ikke desto mindre vil det blive gjort her. Når det er uden mening at spænde over adskillige århundreders pris udvikling, er årsagen den, at vareudbuddet undervejs har ændret sig fundamentalt. Et pristal, der skal dække hele perioden fra 1640 til nutiden, bygger undervejs på helt forskellige varer. For kortere perioder kan man derimod naturligvis godt sige noget om prisudviklingen. Den figur der er gengivet overfor, og som dækker hele perioden 1640 til 1989, bør ikke anvendes til f.eks. at konkludere, at priserne i 1989 var ca. 600 gange så høje som i midten af 1600 tallet. Et sådant udsagn er meningsløst. Hvad figuren kan bruges til, er derimod at sige noget om, hvordan priserne bevægede sig indenfor kortere perioder. Ved beregningen af talgrundlaget for figuren er der med mellemrum sket en ud skiftning af de varer, som indgår i beregningerne. Det er forsøgt altid at bruge en varesammensætning svarende til almindelige menneskers forbrug. For de første par århundreder har det dog praktisk talt udelukkende været nødvendigt at anvende fødevarepriser. Senere indgår flere varer. En udgift som husleje kommer forholdsvis sent med. Der er ikke nogen grund til at forsøge i detaljer at forklare, hvordan man beregner sådanne pristal. Man bør dog måske nævne, at det, at varerne undervejs skiftes ud, ikke medfører»knæk«på kurven af den grund. Når man tegner en kurve som den, der her er gengivet, er det meget væsentligt for det indtryk, den kommer til at give, hvilke enheder der er anvendt på skalaerne. Her er der anvendt en lodret skala, der er så tilpas sammentrykket, at prisudviklingen helt frem til i dag kan vises. Dette er bl.a. gjort ved at anvende en såkaldt logaritmisk skala. En sådan skala har den egenskab, at lodrette stykker af samme længde ikke angiver samme absolutte vækst, men samme procentvise vækst. Man ser på skalaen, at der er lige så langt fra 100 til som fra til Denne måde at tegne på medfører bl.a., at samme procentvise vækst i to tidsperioder bliver afbildet som kurvestykker med samme hældning. Jo stejlere kurven for en periode er, jo kraftigere var den procent vise prisvækst i denne periode. Ved beregningen af kurven er priserne udtrykt i det til hver tid anvendte almindelige betalingsmiddel. Hvis priserne ikke havde været udtrykt i sedler (og skille mønt), men i sølvværdi, ville kurven have et væsentligt anderledes forløb i nogle perioder, specielt under napoleonskrigene. Når det imidlertid ikke er valgt at ud Side 17 trykke priserne i sølvværdi, men i daglig dagens betalingsmidler, er det, fordi dette må være den måde, man i samtiden må have opfattet prisudviklingen på Hvis man ønsker at sammenligne priserne med samtidige lønninger, er det da også helt uvæsentligt, hvordan prisudviklingen udtrykt i sølvværdi er forløbet. ne ud betaltes Jo også i sedler (og skillemønt). Det mest dominerende træk ved figuren er den stærke prisvækst fra omkring 1810 til Selv den inflation, som Danmark oplevede i 1960 erne og 1970 erne, var intet at regne mod inflationen Den kraftige inflation får så til gengæld prisudviklingen fra 1640 til ca. år 1800 til at se helt ubetydelig ud. Det vil imidlertid være forkert at drage denne konklusion. For almindelige mennesker var prisudviklingen i 1600 og 1700 tallet af stor betydning ikke fordi priser (og lønninger) på lang sigt steg men fordi de svingede relativt voldsomt op og ned fra år til år. Prissvingningerne i denne periode skyldtes fortrinsvis de enkelte års varierende høstresultater. Misvækst medførte høje fødevarepriser. Samtidig medførte denne prismekanisme, at det ikke havde nogen mening på kort sigt at lade lønningerne følge priserne. Hvis man havde ladet lønningerne stige i misvækstår, ville fødevarepriserne hare være steget endnu mere. mark_skilling_kroner_ore Side 17 af 42

18 Dette er naturligvis en nutidig argumentation. Realiteten er imidlertid, at lønningerne langt op i tiden var praktisk talt konstante over lange perioder. Et begreb som løbende lønjustering træffer man først på fra slutningen af 1700 tallet og som en normal foreteelse først efter midten af 1800 tallet. Ser man imidlertid bort fra korttidssvingningerne selv om de var det helt væsentlige for samtidens mennesker kan vi på figuren se, hvordan prisniveauet ikke steg fra 1640 til ca. 1740, men at det derefter med svingninger steg jævnt op mod år 1810, hvorefter den voldsomme inflation indtrådte. Fra 1815 til 1822 faldt priserne, og herefter fik man et niveau, som ikke ændrede sig meget for første verdenskrig, hvor man igen fik inflation, om end ikke så kraftigt som under Napoleonskrigene. Efter første verdenskrig faldt priserne igen noget dog ikke til for krigsniveau og fra midten af 1930 erne og til i dag har vi vænnet os til, at priserne hvert år er højere, end de var året for, selv om der har været forskel på, hvor meget priserne er steget i de enkelte år. Side 18 Prisudviklingen generelt mark_skilling_kroner_ore Side 18 af 42

19 Udvalgte pris- og lønoplysninger årti for årti Principper På de følgende mange sider er anført priser for forskellige varetyper og nogle ud valgte lønninger årti for årti Oplysningerne stammer mange forskellige steder fra. Det har derfor ikke været muligt altid at bringe prisoplysninger for de samme varer i et årti, det foregående og det efter følgende. Grunden hertil er således ikke bare, at der efterhånden skete en udvikling i, hvilke varer der omsattes, men oftest simpelthen, at der ikke har været tilgængelige kilder til de ønskede pris og lønoplysninger. Der er valgt det princip altid at anføre priserne i de i samtiden anvendte vægt- og rumenheder. Hvis man ønsker omregning til moderne vægt- og rumenheder, må man bruge omregningsværdierne fra»pund og alen«, som er udsendt i samme serie som denne bog. Et andet hovedprincip er, at priserne og lønningerne altid er angivet i den for den enkelte periode almindelige møntform. Priserne og lønningerne er altså angivet i det, der på de enkelte tidspunkter var den kurante møntform i daglig handel f.eks. torvehandel. Pris og lønoplysningerne her bør derfor kunne sammenlignes med almindelige oplysninger, som man måtte finde andetsteds. I de perioder, hvor den almindelige betalingsform har været sedler, er de her anførte oplysninger således i sedler etc. Dette medfører så igen, at pris angivelser, der i perioden ca i andet materiale er anført som pris i rede sølv eller sølvværdi (hvad der ikke er det samme), ikke er umiddelbart sammenlignelige med de her i denne bog anførte priser og lønninger, der er i sedler (og småmønt). Side Vi kender ikke direkte prisen på brød i byerne, men ud fra kornprisen må det an tages, at et pund groft rugbrød har kostet fra 1 til 2 skilling, alt efter rugprisens højde. En snes æg kostede 8 skilling og et par høns skilling. En gås kostede 20 skilling. Saltet torsk kostede 4 rigsdaler pr. tønde. Norsk tørfisk (bergenfisk) kostede rigsdaler pr. skippund. En okse kostede 8 13 rigsdaler og en ko 4-6 rigsdaler. Et svin kostede 2 rigsdaler og et lam knap 1 rigsdaler. Smør kostede 16 rigsdaler pr. tønde. Flæsk kostede rigsdaler pr. skippund (højst i ). Sjællands kapitelstakst for korn varierede på den måde, at prisen for en tønde rug var lavest for høsten i 1645, hvor taks ten var 162 skilling pr. tønde og højest for høsten i 1649, hvor taksten var 288 skilling pr. tønde. I de andre år af perioden lå taksten mellem disse to yderpunkter. For byg var Sjællands kapitelstakst lavest i 1645 (134 skilling pr. tønde) og højest i 1649 (208 skilling pr. tønde), mens Sjællands kapitelstakst for havre varierede mellem 56 skilling pr. tønde og 96 skilling pr. tønde. (Kapitelstakst: den årlige fast satte afløsningspris for tiende og landgildekorn i hvert stift) Et tusinde mursten kostede 7-10 rigsdaler. Et skippund jern kostede 11 rigsdaler og et skippund bly 22 rigsdaler. En tønde tjære kostede 4-5 rigsdaler og en tønde salt ca. det samme. Et læs brænde kostede 16 skilling. Et senere beregnet detailpristal for føde varer med 1750 lig 100 varierer for perioden mark_skilling_kroner_ore Side 19 af 42

20 49 på følgende måde: 1040:105; 1641:99; 1642:99; 1643:105; 1644:121; 1645:102; 1646:99; 1647:100; 1648:98; 1649:98. For dette tiår er prisbevægelsen beregnet ud fra jysk prismateriale. Den høje værdi for 1644 skyldes formentlig krigshandlingerne i Jylland. Tilsvarende kraftige prisstigninger dette år synes ikke at have fundet sted på Fyn og Sjælland. En arbejdsmand (savskærer) fik 20 skilling om dagen, mens en murer eller tømrer fik 32 skilling om dagen Vi kender heller ikke for dette årti direkte prisen på brød i byerne. men ud fra korn priserne må det antages, at et pund groft rugbrød har kostet 1-2 skilling i denne periode, alt efter rugprisens højde. Et pund flæsk kostede 5 skilling og et pund smør 8 skilling, mens et pund islandsk tørfisk kunne fås for 3 skilling. En hel gås kostede 34 skilling og en snes æg 12 skilling. Importerede varer var dyre. Et pund ris ko stede 9 skilling, et pund rosiner 14 skilling og et pund sukker fra 27 til 44 skilling. Side 20 En okse kostede 15 rigsdaler. Sjællands kapitelstakst for korn varierede på den måde, at prisen på en tønde rug var lavest for høsten i 1654 (72 skilling) og højest for høsten i 1651 (3 rigsdaler 24 skilling). I de andre år i perioden lå prisen mellem disse to yderpunkter. For byg var Sjællands kapitelstakst lavest i 1654 med 90 skilling og højst i 1652 med 2 rigsdaler 40 skilling, mens Sjællands kapitelstakst for havre varierede mellem 64 skilling (høsten i 1651 og 1654) og 1 rigsdaler (høsten i 1650, 1652, 1653, 1655, 1656 og 1659) almindelige mursten kostede Ca. 7 rigsdaler, mens et skippund rullebly kostede Ca. 20 rigsdaler, og et skippund jern 11 rigsdaler. Et læs brænde kostede 24 skilling, et pund talglys 12 skilling og et pund vokslys 46 skilling. Et senere beregnet detailpristal for fødevarer med 1750 lig 100 varierer for perioden på følgende made: 1650:98; 1651:98; 1652:104; 1653:104; 1654:83; 1655:75; 1656:77; 1657:84; 1658:87; 1659:102. En arbejdsmand i Helsingør på egen kost fik 16 skilling pr. dag om vinteren og skilling pr. dag om sommeren. En murermester sammesteds fik (også på egen kost) skilling, pr. dag om sommeren Ud fra kornprisernes højde i perioden må vi antage, at et pund groft rugbrød i byerne har kostet mellem 1 og 3 skilling, alt efter om årets kornpriser var høje eller lave. Et pund flæsk kostede 5 skilling og et pund smør 7 skilling, mens et pund islandsk tørfisk kostede 4 skilling. Et pund svesker kostede 7 skilling, og et pund mandler 24 skilling, mens et pund risengryn kunne fås for 10 skilling. En tønde smør kostede rigsdaler, mens en tønde rug i almindelig handel kostede mellem ¼ og 4½ rigsdaler. Prisen var højest i Sjællands kapitelstakst for rug var lavest for høsten i 1688 (1 rigsdaler pr. tønde) og højest for høsten i 1661 (4 rigsdaler 48 skilling pr. tønde). For byg var Sjællands kapitelstakst lavest for høsten i 1668 og 1669 (1 rigsdaler) og højest for høsten i 1661 (3 rigsdaler). For havre var taksten lavest for høsten i 1668 (60 skilling) og højest for høsten i 1661 (1 rigsdaler 32 skilling). Et tusinde mursten kostede 6⅔ rigsdaler, mens tagsten kostede 10 rigsdaler. Et læs langhalm til tagtækning kunne fås for 1 rigsdaler, mens en tønde stenkalk kun kostede 16 skilling. Et skippund mark_skilling_kroner_ore Side 20 af 42

Rigsdaler som betalingsmiddel i Danmark Sammenskrevet af Leif Christensen, 11. november 2010

Rigsdaler som betalingsmiddel i Danmark Sammenskrevet af Leif Christensen, 11. november 2010 Rigsdaler som betalingsmiddel i Danmark Sammenskrevet af Leif Christensen, 11. november 2010 R igsdaler, som betalingsmiddel i Danmark, er en betegnelse, som vi ofte støder på i forbindelse med slægtsforskning

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten.

Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. 10-0719 - poul 14.01.2011 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen i 2010 er revideret nedad for ansatte i staten. Danmarks Statistik (DST) har rettet tallene for lønudviklingen

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

brøker trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

brøker trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik brøker trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik brøker, trin 1 ISBN: 978-87-92488-04-6 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Grundliggende regning og talforståelse

Grundliggende regning og talforståelse Grundliggende regning og talforståelse De fire regnearter uden regnemaskine...2 De fire regnearter nu må du godt bruge regnemaskine...5 10-tals-systemet...7 Decimaler og brøker...9 Store tal...1 Gange

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder 25. marts 2015 Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder Priserne på ejerlejligheder i København er steget med hele 42 % siden starten af 2009, og især over de seneste tre år er det gået stærkt

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 40914. Kalkulation ved gæstebetjening

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 40914. Kalkulation ved gæstebetjening Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 40914 Kalkulation ved gæstebetjening Udviklet af: Thomas Buhelt Hotel- og Restaurantskolen, København Oktober 2009 1. Uddannelsesmålets sammenhæng

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Uge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder

Uge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder Uge 47 Uddannelse og jobuge Fra Idé til produkt 2. klasse Eksempler fra Frederiksberg virksomheder Den gode stol Hvem er jeg og hvad er jeg god til? Du er god til mange ting Hvis man spørger folk, hvad

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt

brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik forhold og procent F+E+D ISBN: 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun tilladt

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Rentesregning. Dine drømme er kun et klik væk... Lån op til 25.000 kr. nu

Rentesregning. Dine drømme er kun et klik væk... Lån op til 25.000 kr. nu Rentesregning Vi skal kigge på hvordan en lille rente kan have stor betydning på den samlede gæld. Vi skal kigge på lånetyper og opsparings samt gældsformlerne. Version 2.1 Sct. Knud Henrik S. Hansen Dine

Læs mere

KHL SvineRådgivning Fodermøde 08-06-2015

KHL SvineRådgivning Fodermøde 08-06-2015 09-06-2015 KHL SvineRådgivning Fodermøde 08-06-2015 John Jensen Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Handels Rådgiver Certificeret Rådgiver røde investerings

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

JURGEN BRAUN ANTON SCHMIDT GUSTAV MULLER FRIEDRICH MENDEL. Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Værnemagten

JURGEN BRAUN ANTON SCHMIDT GUSTAV MULLER FRIEDRICH MENDEL. Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Værnemagten BESÆTTELSEN ROLLER Værnemagten ANTON SCHMIDT Du er 27 år gammel, og det er dig, der bestemmer over den deling af soldater, som Værnemagten har sendt til Vimmerslev. Du er stolt af at være soldat i den

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

vækst trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

vækst trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik vækst trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik vækst, trin 2 ISBN: 978-87-92488-05-3 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun tilladt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Du kan bruge filen ISKIOSK eller svararket ved besvarelsen af opgave 1.2 til 1.5.

Du kan bruge filen ISKIOSK eller svararket ved besvarelsen af opgave 1.2 til 1.5. I en iskiosk gør ejeren dagens salg op hver aften. På den måde kan han sammenligne salget på de enkelte ugedage og i forskellige uger Tabellen viser salget i uge 27 og uge 28. Tegning: Hans Ole Herbst

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

Regning med enheder. Måleenheder... 11 Kg-priser... 13 Tid og hastighed... 15 Valuta... 17. Regning med enheder Side 10

Regning med enheder. Måleenheder... 11 Kg-priser... 13 Tid og hastighed... 15 Valuta... 17. Regning med enheder Side 10 Regning med enheder Måleenheder... 11 Kg-priser... 13 Tid og hastighed... 15 Valuta... 17 Regning med enheder Side 10 Måleenheder Du skal kende de vigtigste måleenheder for vægt, rumfang og længde. Vægt

Læs mere

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper?

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Håndværkere Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Elektriker 1% 3% 15% 46% 24% 11% 4.00 Tømrer 1% 4% 17% 45% 21% 13% 3.92 Snedker 1% 1% 14% 37% 14% 33% 3.92 VVS

Læs mere

Økonomi. Valuta...70 Skat...72 Rente og værdipapirer...74. Matematik på VUC Modul 2 Opgaver

Økonomi. Valuta...70 Skat...72 Rente og værdipapirer...74. Matematik på VUC Modul 2 Opgaver Økonomi Valuta...70 Skat...72 Rente og værdipapirer...74 Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul 2,6 - økonomi Side 69 Valuta Tabellen til højre skal bruges i flere af de

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

BYENS STØRSTE UDVALG I MØNTER m.m. finder du hos: JØRN STEN JOHANSEN. Møllevej 9-9400 Nørresundby - Telefon 98 17 31 14

BYENS STØRSTE UDVALG I MØNTER m.m. finder du hos: JØRN STEN JOHANSEN. Møllevej 9-9400 Nørresundby - Telefon 98 17 31 14 aalborg møntsamler forening LISTE NR. 321 336 Februar 2012 Maj 2010 MEDLEMSMØDE tirsdag den 7. februar 2012 i Vejgårdhallens restaurant. Materiale til formidlingssalg er fremlagt til eftersyn fra kl. 19.

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Økonomi til Skyggekrigene

Økonomi til Skyggekrigene Økonomi til Skyggekrigene Et rollespilsarrangement arrangeret af Version 3 I FORBINDELSE MED OPDATERING AF RUNER, RITUALER OG ALKYMI TIL VERSION 3 RETTES SÆTTET HER TIL. INDHOLD At tjene penge under spillet:...

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Økologisk Markedsnotat

Økologisk Markedsnotat Økologisk Markedsnotat Juni 2013 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk 87 32 27 00 Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj www.okologi.dk - Tlf. 87 32 27 00 Indholdsfortegnelse Udviklingen i det økologiske

Læs mere

Træningsopgaver til Matematik F. Procentregning

Træningsopgaver til Matematik F. Procentregning Procentregning Find et antal procent af...... 2 Procent, brøk og decimaltal... 3 Hvor mange procent udgør... 4 Find det hele... 5 Promille... 6 Moms... 7 Ændringer og forskelle i procent... 8 Procent og

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN

K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN ØVELSE K4 KØDKVALITET DENATURERING AF PROTEINER OG HÆM-JERN VED VARMEBEHANDLING SIDE 1 AF 1 K4: EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE TYPER AF DAGSKOST - JERN På de følgende sider findes en række færdigberegnede kostregistreringer

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer. 1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

M-3.41-t; Bjørne, vægt og forskel.

M-3.41-t; Bjørne, vægt og forskel. M-3.41-t; Bjørne, vægt og. Faglige mål: Lektionsmål: Arbejdsform: Materialer: Ord, udtryk og symboler: Vægt At SPØRGE og SVARE i, med, om matematik. At omgås SPROG og REDSKABER i matematik. Addition, Subtraktion

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1)

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1) Indkøbslister til VBK 2.0 Vi har lavet indkøbslister til fase 1, hvor vi anbefaler, at du køber ind hver lørdag og tirsdag. Nogle af varerne vil du kunne bruge hele ugen, fx en pakke fuldkornsrugbrød,

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

5 TEMA- & ERINDRINGSMØNTER 13 MØNTSÆT 21 GAMLE GULDMØNTER 25 SEDLER 31 UDSENDELSESPLAN FOR 2015

5 TEMA- & ERINDRINGSMØNTER 13 MØNTSÆT 21 GAMLE GULDMØNTER 25 SEDLER 31 UDSENDELSESPLAN FOR 2015 Møntkatalog 2014 5 TEMA- & ERINDRINGSMØNTER 13 MØNTSÆT 2 21 GAMLE GULDMØNTER 25 SEDLER 31 UDSENDELSESPLAN FOR 2015 apple Den 27. maj 2014 fik Den Kgl. Mønt en ny webshop. I webshoppen er det bl.a. muligt

Læs mere

Informationsbrev maj 2009

Informationsbrev maj 2009 Nr. 6-2009 Informationsbrev maj 2009 1. maj 2009 Generel orientering. Vi er fortsat ramt af finanskrisen og specielt den valutariske udvikling på svenske kroner og Engelske pund. Det har medført en omfattende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere