SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN
|
|
- Erling Johnsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BILAG 5, LÆRERNES PLANLÆGNINGSREDSKAB SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN KÆRE LÆRERE, i dette papir peger vi på nogle elementer til planlægning af den undervisning, du skal gennemføre i årets løb. Den røde tråd er differentiering og motivation og tegn på samme. - Først en præsentation af problemstillingens hovedspørgsmål (1) - Dernæst syv spørgsmål (a-f) i forhold den undervisning, der skal gennemføres (2) - Endelig (3) nogle resultater fra pilotprojektet, som det er hensigtsmæssigt at inddrage i planlægningen. 1 Problemstilling: Hvordan kan jeg differentiere undervisningen særligt i forhold til sikre og usikre elever, og med hvilke aktiviteter kan jeg motivere disse elever? Hovedspørgsmål Karakteristik af to sikre / to usikre elever: Hvad karakteriserer henholdsvis den ene og den anden gruppe i min klasse, når jeg ser på fagligt niveau, almene arbejdsvaner og særlige psykologiske forhold som tryghed, socialt tilhør, dynamik og spænding, nysgerrighed o.a.? Motivation af sikre / usikre elever: Hvordan kan jeg motivere den ene og den anden elevgruppe i klassen? Differentiering generelt og specifikt: Hvordan kan jeg som helhed differentiere undervisningen i det respektive emne? Hvordan kan jeg specifikt i forhold til sikre / usikre elever differentiere undervisningen i emnet? 1
2 Tilgængelighed gennem vekselvirkning mellem konkret og abstrakt: Hvordan kan jeg gennem sprog og begreber/ ting, billeder eller diagrammer/ krop og bevægelse åbne for forskellige måder at lære på (multimodalitet)? Anvendelse af læremidlerne: Hvordan kan jeg organisere (re-didaktisere) arbejdet med det primære læremiddel, således at henholdsvis sikre og usikre elever, på egen hånd eller i samarbejde med andre, kan arbejde med dem? Hvordan jeg organisere samspillet mellem det primære læremiddel og andre læremidler? En visualisering af problemstillingen kan med danskfaget som eksempel se sådan ud: 2
3 2 Arbejdsspørgsmål til undervisningen a. Elevforudsætninger: Sikre og usikre elever Hvad er karakteristisk for elevernes faglige niveau, almene arbejdsvaner, og psykologiske forudsætninger? Hvilke aktiviteter kan motivere disse elever? b. Mål. Faglige, almene og psykologiske mål Hvilke faglige mål (fx præcisere genretræk eller lægge brøker sammen)? Hvilke almene mål (fx arbejde sammen i en gruppe eller lytte aktivt til andre)? Hvilke psykologiske mål (fx behov for spænding eller tryghed)? 3
4 c. Indhold Emne og aktiviteter og hovedveje Hvad er emnet og hvilke faglige nøglebegreber i emnet er centrale? Hvilke aktiviteter skal inddrages, og hvordan kan de blandes? Ting billeder diagrammer Sprog og begreber Krop og bevægelse Hvilke hovedveje skal eleverne gå ad? 4
5 d. Aktiviteter og opgaver i forhold til sværhedsgrad og motivation Hvilke aktiviteter og opgaver i forhold til sværhedsgrad er relevante i forhold til sikre / usikre elever? Hvilke aktiviteter og opgaver i forhold til oplevelse af mestring, eller ønske om spænding og dynamik, eller ønske om tryghed er relevante i forhold til sikre / usikre elever? 5
6 e. Tegn på faglig mestring hos eleven som jeg forventer kan gå i enten plus eller minus Tegn PLUS-tegn på mestring MINUS-tegn på mestring Akt./opg. Aktivitet/opgave (beskrivelse): Tegn man kan se efter: Tegn man kan se efter: Eksempel Terningespil (parvis), hvor elever skal - genkende ægte og u-ægte brøk - omregne til blandet tal notere indbyrdes point Tomandsgruppe: Eleverne drøfter og fastlægger hurtigt og nogenlunde sikkert ægte / uægte brøk Eleverne forhandler om talværdier og omregner til blandet tal Eleverne noterer deres indbyrdes point med de korrekte talværdier Tomandsgruppe: Eleverne forveksler undertiden Ægte / uægte brøk Eleverne går delvist eller helt uden om denne opgave Eleverne går mest op i at score point uden at forholde sig til talværdierne i ægte og uægte brøk 6
7 f. Tegn på motivation hos eleven, fx spænding, dynamik og tryghed, som jeg forventer kan gå i enten plus eller minus Tegn Akt./opg. PLUS-tegn på motivation MINUS-tegn på motivation Aktivitet/opgave (beskrivelse): Tegn man kan se efter: Tegn man kan se efter: Eksempel Terningespil (parvis), hvor elever skal - genkende ægte og u-ægte brøk - omregne til blandet tal notere indbyrdes point Middel eller høj aktivitet Ivrighed Morskab Den ene i gruppen forsøger at trække den anden med Markerer hurtigt for hjælp Beder ikke om hjælp 7
8 3 Nogle resultater fra pilotprojektet I forhold til undervisningens forskellige faser skelner vi i undersøgelsen mellem tre faser: Fra pilotprojekter har vi indhentet nogle resultater vedrørende den første fase i undervisningen. I den fase er der nogle tiltag, som vi vil anbefale, at du iværksætter, fordi de har en positiv indvirkning på elevernes motivation og arbejde. Du kan støtte elevernes læring ved at: - Tilbyde struktur: Støtte overblik gennem visualisering af program på tavle o. lign. - Trække på elevernes for-forståelse gennem dialog: Skabe sammenhæng mellem førviden og ny viden - Pege på relevansen af emnet ved at relatere til omverden og tidligere arbejde i klassen - Skabe klar sammenhæng mellem dit oplæg og opgavestillingen i materialet Hvordan kan disse tiltag indgå i din undervisning? Vedrørende fase 2, er det hensigtsmæssigt, at vejledningen specifikt er koblet til at imødekomme behov hos sikre og usikre elever Hvordan kan disse tiltag indgå i din undervisning? 8
SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN
SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN KÆRE LÆRERE, i dette papir peger vi på nogle elementer til planlægning af den undervisning, du skal gennemføre i årets løb. Den røde tråd er differentiering
Læs mereMatematiklæreres opmærksomhed på sikre og usikre elevers motivation. En undersøgelse af Mette Hjelmborg og Peter Brodersen Forår 2014
Matematiklæreres opmærksomhed på sikre og usikre elevers motivation En undersøgelse af Mette Hjelmborg og Peter Brodersen Forår 2014 Tegn på Læring: To spor Praksisnær kompetenceudvikling Differentiering
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereFolkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014
Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereEt oplæg til projektarbejdsforløb
Et oplæg til projektarbejdsforløb Det "reelle" traditionelle læringsbegreb: - Læring er et resultat af en formidling(læreren er den aktive) - Det er muligt at "fylde på" (tankpasser) - Motivationen er
Læs mere18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER
OM EN RÆKKE ORD Rummelighed opfattes som et statistisk begreb. Det er kvantitativt funderet. Inklusion modsat segretion - er kvalitativt funderet. Det er oplevelsen og effekten at eleven kan beskrives
Læs mereRapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn Vedrørende dimittender fra juni 2012
1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Kvalitetsarbejde. Rapport for aftagerundersøgelser. Februar 2013 Rapport aftagerundersøgelse, Læreruddannelsen på Fyn Vedrørende dimittender fra juni 2012 Formålet med aftagerundersøgelsen
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereEggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel
s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse
Læs mereKOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse
Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereModellering. Matematisk undersøgelse af omverdenen. Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden.
Modellering Matematisk undersøgelse af omverdenen. 1 Modellering hvad? Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden. Matematisk modellering omfatter noget udenfor
Læs mereForskellige formative feedback forståelser.
Docent Ph.d. Preben Olund Kirkegaard. Forskning og Udvikling UCN Forskellige formative feedback forståelser. Feedback som risikabel kommunikation. Det grundlæggende problem Forstyrrelse Læring: Forandringer
Læs mereObservationsark: Intentionalitet og gensidighed
Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Mars 6./7. Skoleår: 16/17 Eleverne arbejder med bogsystemet format, hhv. 6. og 7. klasse. Da der er et stort spring i emnerne i mellem disse trin er årsplanen udformet ud fra Format 7, hvortil
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereTilsynsrapport 2014 Langsø Friskole
Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Søndag den 16. marts 2014 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereUnge og alkohol. En dialog i øjenhøjde. - Evaluering af projektet Ung til Yngre - en forebyggende alkoholindsats i folkeskolens udskolingsklasser
Unge og alkohol En dialog i øjenhøjde - Evaluering af projektet Ung til Yngre - en forebyggende alkoholindsats i folkeskolens udskolingsklasser Baggrund for projektet Ung til Yngre Omkring hver femte voksne
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereUdfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)
Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereStudieunit på plejecenter Kristiansminde
Studieunit på plejecenter Kristiansminde Nærvær hver dag Roskilde Kommune 83.137 borgere 6.068 årsværk 1.270 årsværk i ældre og pleje 150 SSH og SSA elever 45 Sygeplejestuderende 5 huse med i alt 100 boliger
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereIND SKO LING LOMA IND SKO LING LOMA UNDERVISNINGS FORLØB UNDER VISNING LOKALE RÅVARER I MIN MAD
S FORLØB og matematik Formålet med forløbet er at øge elevernes kendskab til de danske og lokale råvarer, da råvarekendskab er en vigtig del af maddannelse. Eleverne skal gennem aktiv deltagelse blive
Læs mereKarrieremuligheder i en virksomhed
Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job
Læs mereDen Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Stine Lema Videnscenter for fremmedsprog
Læs mereMine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016
Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Denne beskrivelse er en sammenskrivning(konglomerat) af mine refleksioner og noter på baggrund
Læs mereLæringspakke 1 Modul 1.1 Pædagogiske greb
//Læringsteams Uge 38-43 Læringspakke 1 Modul 1.1 Kære Læringsteam På de følgende sider vil du finde materiale, der kan være til hjælp og inspiration, når du skal tilrettelægge dine læringsaktiviteter.
Læs mereKun ganske få glædesstudier.
Depression Glæde 26-02-2015 Med psykomotorik og positiv psykologi Berit Svart Psykomotorisk terapeut, Pb 40.000 depressionsstudier Kun ganske få glædesstudier. 1 Glæde er en af grundfølelserne: Kærlighed-Sorg
Læs mereSkoleparathed. At al slags læring forudsætter en god koncentrationsevne/vedholdenhed.
Skoleparathed Skoleparathed Dette er en folder, der kan hjælpe os alle med at give et fingerpeg om skoleparatheden. Det kan virke som meget at være opmærksomt på, men det er grundlæggende at huske på:
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereNye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen
Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.
Læs mereEvalueringens og kvalitetsvurderingens sigte
4 UGERS PROJEKT - IT UNIVERSITETET E2004 EVALUERING OG KVALITETSVURDERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Af Jesper Johan Bille Edsberg Evalueringens og kvalitetsvurderingens sigte At finde nogle generelle evalueringskriterier
Læs mereRetning og mål for folkeskolen i Solrød
Retning og mål for folkeskolen i Solrød Status på arbejdet arbejdspapir/råtekster Til brug for fortsatte drøftelser på mødet i familieog uddannelsesudvalget den 13. marts 2017 Opsamling hvad har vi af
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereKiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz
1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.
Læs mereKompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereFaglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10
Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereNye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent
Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:
Læs mereGør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07
Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle
Læs mereOpfølgningsplan for ETU 2015
Opfølgningsplan for ETU 2015 EUD & EUX Business Business College Syd (BCSyd) Indhold Baggrund for de iværksatte indsatser:... 1 Analyse af udviklingsområder... 2 Mål:... 3 Indsatser, dokumentation/data
Læs merei skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring
Institut for Idræt og Ernæring ALLE TIL IDRÆT i skolen Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet 31. januar 2018 Dias 1 WINGS and ROOTS As the common folk saying
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereidrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)
Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed
Læs mereØrebroskolen forventninger til en kommende leder
Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereSproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev
Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereIfølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.
Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereOrdblinde og fremmedsprogsundervisning
i Aarhus Ordblinde og fremmedsprogsundervisning Kompetencecenter for Læsning 11. januar 2018 Kristine Kirshøj Stokholm krisk@aarhus.dk Program Kl. 8.30 10.00 Præsentation Dysleksi og de oplevede vanskeligheder
Læs mereMattip om. Brøker 2. Tilhørende kopier: Brøker 2 og 3. Du skal lære: Om addition af brøker. At forkorte en brøk. At forlænge en brøk
Mattip om Brøker 2 Du skal lære: Om addition af brøker Kan ikke Kan næsten Kan At forkorte en brøk At forlænge en brøk At gange en brøk med et helt tal Tilhørende kopier: Brøker 2 og 2016 mattip.dk 1 Brøker
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på én elev TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs mereUdarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43)
(Mailand 2007:43) vidensopbygning selvstændig tekstkonstruktion Udvikling af genrekom- petence model- analyse fælles tekstkonstruktion Elevens tilegnelse af viden anskues som værende en cyklisk proces.
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereUndervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik.
Undervisningsplanlægning Videopræsentationer i matematik. Overordnede betragtninger - Klassetrin og fag: 4. klasse matematik - Formål: Styrke eleverne i deres repræsentationskompetence. - Stikord til motiverende
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereForandringskompasset Børn med handicap
0 0 0 0 Forandringskompasset Børn med handicap 0 0 0 0 0 0 Indhold Indledning... Opbygning... Vejledning... KKnet.... Motorisk udvikling.... Kognitiv udvikling...0. Kommunikativ udvikling.... Følelseshåndtering....
Læs mereOpfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog basis. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereCooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC
Cooperative Learning Viborg 8. nov.2012 Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Oplæggets ramme CL -Hvad? CL- Hvorfor? CL- Hvordan? Cooperative Learning CL er udråbt til at være Guds gave til lærere. Men
Læs mereEn styrket pædagogisk læreplan
En styrket pædagogisk læreplan Hvad er det nye? Oplæg af Joan Lindskov Landskonferencen Kvalitet i dagplejen 2018 Hjælp fra FOA Hvad er en pædagogisk læreplan? Loven beskriver, hvad der skal arbejdes med
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereVejledning til forløbet: Hvad er chancen?
Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af
Læs mereBørns sociale kompetencer Vejledning til skolen
Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige
Læs mereÅrsplan for matematik i 3. klasse
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereMatematik med øjne, ører, hænder og krop
Matematik med øjne, ører, hænder og krop, KURSETS MÅL OG PROGRAM At orientere om læringsstile og give bud på visuelle, auditive, taktile og kinæstetiske matematikaktiviteter. At give idéer og konkrete
Læs merePapir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier
Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer
Læs mereSom tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:
Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,
Læs mereRetning og mål for folkeskolen i Solrød
Retning og mål for folkeskolen i Solrød Status på arbejdet arbejdspapir/råtekster Til brug for fortsatte drøftelser på mødet i familieog uddannelsesudvalget den 13. marts 2017 Opsamling hvad har vi af
Læs mereUnges motivation for at lære og få en uddannelse. Peder Hjort-Madsen Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København
Unges motivation for at lære og få en uddannelse Peder Hjort-Madsen (phm@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København 1 Oplægget i dag 1. Kan man tale om motivationskrise
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereLovgrundlaget for skolens selvevaluering
Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...
Læs mereElevers læring i den åbne skole
Elevers læring i den åbne skole - En forskningsbaseret erfaringsopsamling fra syv undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mere