Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af læggekartofler til eksport

Transkript

1 Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af læggekartofler til eksport Af Ole Munk Truelsen BJ-Agro

2 Fremtidsudsigter for dansk avl af kvalitets læggekartofler Disposition Kan vi producere kvalitets læggekartofler til eksport i Danmark? Hvad skal der til? Hvordan optimerer vi kvaliteten? Dækningsbidragskalkuler er der penge i det? Gruppearbejde

3 Kan vi producere kvalitets læggekartofler til eksport i Danmark? Hvad er det de andre kan? Holland: Bedre jord, Store firmaer + kapital, lukkede/egne sorter (monopol) Effektivt kontrolsystem køber tillid. Skotland: Bedre jord, ingen virus, høj sundhedsstatus ingen forekomst af Dickeya, dog rigtigt meget sortben (10 % af partierne har sortben).. Godt sædskifte MEN vi kan sagtens være med.

4 Hvad skal der til? Hvad er vigtigt for kvaliteten af læggekartofler til eksport 1) Udseende 2) Udseende 3) Udseende 4) Virus 5) Sygdomme 6) Ensartethed 7) Udbytte Lyse knolde Sclerotier Skurv; sølvskurv, alm. Skurv, pulverskurv Niveau Bakteriesygdomme Højere nettoudbytte Det handler om nettoudbytte

5 1) Udseende lyse knolde Vi skal dyrke kartoflerne på bedre jord (Jb > 3) Hvor er den bedre jord? Udfordringerne på lerjord besværlig jordbearbejdning Højere reaktionstal problemer med skurv Større opmærksomhed på N-tildeling og Kali, N-min Kali bundet meget hårdere på lerjord Husk et sundt sædskift

6 Hvor finder vi egnet jord På nettet

7 God detaljeringsgrad Jb 3 Humusjord Jb 4 Jb 5 Jb 1

8 Hvorfor på lerjord? Kvalitet = Skind-finish Sandjord giver mere svingende vækst mere revnet hud elefanthud, humus sætter sig i lenticeller osv. mørkere knolde Optagning Sølvskurv Sandjord laver ridser i skind bliver mørk og får sølvskurv. en lagersygdom som spreder sig under modning og fremmes af ilt i kam, samt langsom tørring og nedkøling

9 Mark og sædskifte Veldrænet muldjord uden grovsand (jb 4-6 jord) Ensartet jord vigtig Pas på kuperet terræn (kørsel, regnvand mm.) Store stenmængder Klip hellere det mindre egnede ud af marken Vandingsmulighed Godt sædskifte vigtig jo større krav til udseende des længere mellem kartofler Spildkartofler er strengt forbudt Pas på mindre gode mellemafgrøder = bla. majs, raps og gul sennep Pas på græs og smelderlarver

10 Jordbearbejdning Lerjord = større risiko for trykskader Passende tørhed af jord ( grå top ) inden jordbearbejdning Pløjning (+ opbedning) Tidlig efterårspløjning og opbedning + såning af olieræddike Opbedning i efterår gør marken tidligere klar i foråret Efterårspløjning på meget stiv jord fulgt af direkte opbedning i forår

11 Strenglægning Vigtigste opgave ved avl på lerjord = stenstrenglægning Ved rigtig stiv jord kan en forudgående fræsning evt. hæve kapacitet Gå dybt nok (30 cm) Godt rodvolumen og pænere knolde vigtig for resten af sæson især optagning i et vådt efterår Vigtigt at traktorfører hele tiden har føling med flowet gennem maskinen Vigtigt at der ikke falder regn mellem opbedning og strenglægning ved forårsopbedning!

12 Lægning Straks efter strenglægning Ikke for dybt (10 cm) Ikke for kompakte kamme Undgå at skrabe alt jord fra beddet med ind ved lægning Vigtigt især når der skal sen-hyppes mod grønne Lidt porøst muld tilbage i sporene mindsker også erosion på kuperet jord Bejdsning ekstra vigtigt (Sølvskurv og sclerotier)

13 Andre udfordringer på lerjord Ukrudtsbekæmpelse god effekt af jordmidler men også udfordringer Især vejpileurt og rapgræs Ingen Titus fra 2014 Skimmel lerjord kan være lidt sværere at køre på i forhold til sandjord og måske stor afstand til arealer => brug sikre løsninger

14 2) Udseende Sclerotier Læggemateriale uden sclerotier Sædskifte Typer af rodfiltsvamp (ingen kommerciel field method til bestemmelse af risiko) Pas på med udtørring af beddet inden lægning afstand ml strenglægger og lægger Bejdsning i forhold til skinfinish --- og udbytte Pas på med at undergødske for meget planterne skal kun lige være begynde at skifte farve

15 Rodfiltsvamp En af de helt store syndere ved avl af special-kartofler = let kr/ha i tab (udbytte og sortering)

16 Rodfiltsvamp - forebyggelse jordbåren smitte Sundt sædskifte gerne 5-7 frie år Undgå smittebærende mellemafgrøder (bla. raps, majs, kløvergræs, lucerne, gul sennep) Minimer halmnedmuldning Stub-Set jordforbedring forud for kartofler Effekt af Stub-Set på salgsudbytte og knoldsætning Gns. af 35 forsøg fra (BJ-Agro) Merudbytte i salgsvare med Stub-Set Knolde pr plante kontrol Knolde pr plante Stub- Set Pct. Flere knolde 6 pct. 13,6 14,4 6 pct.

17 Rodfiltsvamp - forebyggelse jordbåren smitte Ekstra dyser som sprøjter ud i jorden omkring læggeknolden

18 Hkg pr ha Behandling af jorden omkring læggeknolden Bejdsning af læggeknolde og i jord Stub-Set til spisekartofler Knoldantal *1000/ha Bruttoudbytte Nettoudbytte 28-60mm Nettoudbytte 28+ Ingen bejdsning (n=4) Alm bejdse (n=12) ,5 l Stub-set (n=4) ,0 l Stub-set (n=4)

19 Behandling af jorden omkring læggeknolden Bejdsning af læggeknolde og i jord Stub-Set til spisekartofler Knolde pr ha Bruttoudbytte hkg/ha Netto mm hkg/ha Ubehandlet Alm. bejdse l Stub-set ,5 l Stub-set

20 Indeks (lavt indeks = ingen sclerotier/pæn kvalitet) Behandling af jorden omkring læggeknolden Bejdseforsøg 2012 Kvalitetsvurdering l Stub-set 1,5 l Monceren 1,5 l Stub-set Alm. bejdse 60 g proradix 1 l Stub-set + 60 g Proradix Ubehandlet Indeks sclerotier Indeks "Pænhed"

21 3) Udseende Alm. Skurv Skinfinish skurv Høje Rt dvs. omkring 7 og derover Svovlsur-NH3 vs Svovlsur-NH3 virker hæmmende på alm. Skurv pga. SO4 som omdannes til sulfit som dræber den alm skurv. Tommelfingerregel: min 200 kg Svovl (svovlsurnh3 + patentkali) Mangan ved begyndende knolddannelse (5 kg i alt min.) Kompakt jord (ilt) ikke løs kam Vanding hvis muligt MEN kun hvor vi ved risikoen bruges Svovlsur-NH3 Placering af giver altid det højeste udbytte!

22 Index / % knolde Gødningsforsøg -Alm. Skurv 25 Gødningsforsøg i Spunta i 2012 Skurv NPK Svovlsur NH3 Index 20 8 % lidt skurv 20 8 % meget skurv 10 3 Svovlsur NH3 er placeret i en vifte over knoldene

23 Index / % knolde med skurv Gødningsforsøg -Alm. Skurv 30 Gødningsforsøg i Kennebec i 2012 Skurv gent. I gent. I gent. II gent. II Svovlsur NH3 placeret NPK Svovlsur NH3 - vifte Svovlsur NH3 placeret Index % lidt skurv % meget skurv

24 3) Udseende - sølvskurv? Sundt læggemateriale Grundig bejdsning Ved indlagring af læggekartofler Maxim er godkendt og har en del effekt Ved lægning af brugsmark Maxim er godkendt og har nogen effekt Kan med fordel suppleres med Proradix = endnu bedre skind finish Optagning så snart skind er modent Hurtig tørring og nedkøling Stabil tør lagring

25 Pct knolde med sølvskurv Bejdsning og sølvskurv Sølvskurv i Estima Prestige+CS+1,0 L Maxim Prestige+CS + 0,5 L Maxim Prestige+CropSet Behandling BJ-Agro forsøg i bagere 2009

26 Angrebne knolde (%) Proradix og sølvskurv Sølvskurv-opgørelse ( ) ,98 49,43 46,73 42, Kontrol 60g Proradix 120 g Proradix 180 g Proradix Behandling Agro nord Prüfstelle für Kartoffelforschung, Feldversuchswesen, Pflanzenschutz und Phytodiagnostik Zum Buchenkopf Groß Lüsewitz

27 Virus

28 Nye typer af virus-y Både Y NTN og Y Wilga bliver i bladlusens snabel i længere tid Flere planter kan smittes pr lus Risikotal bør revurderes Placering af fangbakker

29 Virusplanter i marken Planter med virus tiltrækker bladlus Bladrulleinficerede planter er mere tiltrækkende end Y-inficerede Planter med dobbeltinfektion er mest tiltrækkende Få virusplanter er nok til at smitte en hel mark

30 Global opvarmning Ferskenbladlus flyver 16 dage tidligere når gennemsnitstemperaturen for januar og februar stiger 1 grad Kartoflerne lægges også tidligere men ikke så meget tidligere Større risiko for virussmitte

31 Virus Virusfri læggemateriale Ny linie af sorten hvert år Stil krav til din præbasis avler der findes dygtige! Tidlig lægning Forebyggelse (teppeki, mospilan etc..) Lugning, yderst vigtig ( 1% lig med planter.) Tidlig nedvisning

32 Sygdomme Sygdomsfri læggemateriale Ny linie af sorten hvert år Dansk præbasis avler Bryd sygdomscyklen.

33 Bryd sygdomscyklen I produktionen af egne læggemateriale Ny linie hvert år gentagelse ja MEN det er pine død nødvendigt Først i først op (ren lægger og ren optager selvfølgelig desinficerede) Valg af mark.tidlig mark og selvfølgelig godt sædskifte Mindst mulig håndtering helst direkte i rene og desinficerede kasser Hold materialet for sig selv følg reglerne. Kvalitet frem for kvantitet (gælder også areal) AVLER ANSVAR.

34 6) Ensartethed og 7) udbytte Betydning af store læggeknolde på antal producerede knolde Sort Bintje (x 1000/ha) Sava (x 1000/ha) Læggeknoldstørrelse Små (35/40) Store (45+) Små (35/40) Store (45+) Gns Bintje (+20%) Sava (+27%)

35 Antal knolde *1000 Plantetalsforsøg BJ-Agro Knoldantal over flere år Ampera Belana Bernadette Bintje Gala Piccolo star Sava små Sava Stor

36 Plantetal Opsummering Store sortsforskelle og store års-variationer (op til 40% årsforskel på udbytte af små knolde) De fleste sorter (undtaget Bintje) kvitterer med stigende udbytte til mindst pl/ha i 2 af 3 år. I 3. år max pl/ha. Gns. 3 år => merudbytte ved øget plantetal fra pl/ha = +20 % Ved at øge plantetallet fra pl/ha = + 14% - som gns. Over 2 år = +20 % i merudbytte Højere plantetal kan delvist kompensere for små læggeknolde. Med små læggeknolde skal der lægges planter mere pr. ha, for at nå samme udbytte med små læggeknolde, som ved store læggeknolde.

37 kr pr ha DB kalkuler Eks. med 2013 priser % affald 35 % affald 20 % affald 35 % affald 20 % affald 35 % affald 350 hkg 425 hkg 500 hkg Sortering Stykomk - sortering Maskinomk. DB kr pr hkg færdigvare og 10 kr for affald Sotering: 25 kr pr hkg nettovare og 35 kr pr hkg affald

38 kr pr ha DB kalkuler Hvis partiet ikke er højpris Sortering Stykomk - sortering Maskinomk. DB % affald 35 % affald 20 % affald 35 % affald 20 % affald 35 % affald 350 hkg 425 hkg 500 hkg 160 kr pr hkg færdigvare og 10 kr for affald Sotering: 25 kr pr hkg nettovare og 35 kr pr hkg affald

39 Gødskning af (lægge)kartofler Altid placering af m mikronæringsstoffer Hvor meget bliver det fjernet fra marken? Afhængig af udbytte N-niveau Sortsvalg, forhistorie (gylle efterafgrøde etc) N-min P: K: Mg: 15 kg P minimum MEN det skal være placeret 250 kg kali klorfattig! Pas på hvor Mgt er højere end Kt (optagelsen af K hæmmes)

40 Høst Nedvisning så snart størrelsen er OK især vigtig i egen opformering for at undgå virus Vigtigt at optagning sker så snart skind er modent men heller ikke før af hensyn til skind-finish (sølvskurv, flosset skind mm.) Evt. frilægning Vigtigt at top og ukrudt er vissent Ellers er de fleste optagere OK til lerjord

41 Lagring Ved store afstande til lager transporters kartofler løst og fyldes skånsomt i kasser i én arbejdsgang Tørring straks ved optagning Fortsæt ventilering ligeså længe der er fugt inkl. lerknolde Af hensyn til sølvskurv og black-dot bør kartofler lagres direkte i kasser og undgå skiftende temperaturer, kondens mv. Ved tidlig optagning startes nedkøling næsten med det samme - ellers når sårheling er overstået

42 Opsummering Læggekartofler til eksport skal laves på lerjord Ensartet veldrænet jord og godt sædskifte Rettidighed ekstremt vigtigt - det er vejret der bestemmer hvornår jorden bearbejdes Forceret jordarbejde i foråret kan ødelægge resultatet inkl. optagning Lægning, bejdsning, gødskning mv. Ukrudt og skimmel - Alt med omtanke Optagning evt. frilægning helst direkte i kasser TØRRING, nedkøling mv. og bejdsning tænk hele tiden i sølvskurv

43 Spørgsmål? Gruppearbejde