BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet"

Transkript

1 BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først fremgår antallet af nydanskere og udviklingen i antallet siden I forlængelse heraf ses der på de unge nydanskeres aldersfordeling og antal samt den fremtidige udvikling i denne gruppe. Endvidere vises udviklingen i indvandrere og efterkommeres beskæftigelse (herunder antal selvforsørgende) og uddannelse. Slutteligt fokuseres på de nyankomne. Yderligere oplysninger om indvandrere og efterkommeres beskæftigelses- og uddannelsesniveau kan ses i i Integrationsministeriets Tal og fakta om integration fra september 2010 på Integrationsministeriets hjemmeside: 1) Status og udvikling generelt vedrørende nydanskeres integration Der var i alt indvandrere og efterkommere i Danmark. Det svarer til knap 10 pct. af hele befolkningen. Størstedelen af de indvandrere og efterkommere, der bor i Danmark, har en ikke-vestlig baggrund. Indvandrergruppen (7,5 pct.) udgør en væsentligt større andel af befolkningen end efterkommergruppen (2,3 pct.). Fordelingen af indvandrere og efterkommere på oprindelseslande fremgår af figur 1. Figur 1: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper, pr. 1. januar ,3% EU15 9,7% Nye EU-Lande 66,9% 7,1% Andre vestlige lande Ikke-vestlige lande 16 pct. af indvandrere og efterkommere i Danmark har oprindelse i EU15-lande, mens 10 pct. har oprindelse i de nye EU-lande. I alt er 33 pct. fra vestlige lande, mens 67 pct. har oprindelse i ikke-vestlige lande.

2 Siden 1980 er det især antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er steget, jf. figur 2. Inden for de seneste år er det dog stigningstakten i antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse, som har været størst. I 2009 steg antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse således med godt personer, svarende til 4,1 pct., mens antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse steg med ca personer, hvilket svarer til 2,7 pct. Figur 2: Udvikling i antallet af indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelse, Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlig oprindelse Indvandrere og efterkommere i alt Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse De unge nydanskere Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse har vidt forskellige aldersprofiler, som illustreret i figur 3. Efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har en markant yngre aldersprofil end personer med dansk oprindelse, og en større andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande sammenlignet med personer med dansk oprindelse er i den erhvervsaktive alder. Figur 3: Aldersfordeling i befolkningen fordelt på herkomst og oprindelse, pr. 1. januar % 5% 4% 3% 2% 1% 0% 0 år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år 65 år 70 år Dansk oprindelse Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlig oprindelse Side 2

3 Unge indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse udgør 9 pct. af alle unge i alderen år og 10 pct. af alle unge i alderen år. Det er således ca. hver tiende ung i Danmark, som har en ikke vestlig oprindelse (se også tabel 1). Tabel 1: Befolkningen fordelt på herkomst, oprindelse og aldersgrupper, pr. 1. januar Vestlige lande Ikke-vestlige lande Dansk oprindelse I alt Antal Indvandrere Efterkommere Indvandrere Efterkommere 0-15 år år år år eller derover I alt Procent 0-15 år 0,8 % 0,7 % 1,3 % 7,2 % 90,0 % 100 % år 1,4 % 0,4 % 3,9 % 4,9 % 89,3 % 100 % år 5,8 % 0,4 % 7,4 % 2,9 % 83,5 % 100 % 25 år eller derover 3,4 % 0,2 % 5,3 % 0,3 % 90,9 % 100 % I alt 2,9 % 0,3 % 4,6 % 2,0 % 90,2 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1. De kommende 10 år vil antallet af årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlige baggrund stige (se figur 4). Især efterkommere med ikke-vestlig oprindelse stiger markant, og de unge årige efterkommere, som i dag udgør 4 pct. af alle unge, vil i 2020 udgøre 7 pct. af alle unge. Figur 4: Den forventede udvikling i befolkningssammensætningen blandt de årige fordelt på herkomst og oprindelse % 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Indvandrere med vestlig oprindelse Efterkommere med vestlig oprindelse Indvandrere med ikke-vestlig oprindelse Kilde: Danmarks Statistik, FRDK 110 Side 3

4 2) Status og udvikling i nydanskeres beskæftigelse 54 pct. af de årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse i 2009, jf. figur 5. Det er knap ni procentpoint færre end indvandrere fra vestlige lande (63 pct.) og ca. 24 procentpoint færre end personer med dansk oprindelse (78 pct.). Fra 2001 til 2008 steg beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande markant (fra 44 pct. i 2001 til 56 pct. i 2008) en stigning på knap 12 procentpoint. 1 Figur 5: Beskæftigelsesfrekvensen blandt årige indvandrere fra hhv. vestlige og ikke-vestlige lande samt personer med dansk oprindelse, % 75% 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 78,2% 78,5% 77,2% 76,3% 76,4% 77,3% 78,8% 79,3% 77,8% 63,0% 63,2% 64,0% 64,9% 62,0% 60,7% 61,5% 62,5% 62,9% 55,9% 53,4% 54,1% 44,2% 45,5% 45,2% 45,1% 49,1% 46,3% Dansk oprindelse Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande 1 Den stiplede linje indikerer databrud i Tal for 2009 er ikke fuldt sammenlignelige med tidligere år. De selvforsøgende Blandt årige indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund med minimum to års ophold i Danmark er der i personer, der er uden for arbejdsstyrken. Af tabel 2 fremgår det, at størstedelen af disse kvinder er mellem 20 og 29 år. Det er vigtig at understrege, at især gruppe under 30 år kan indeholde unge internationale studerende. Tabel 2: Gruppen af årige indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande med minimum 2 års opholdstid i DK som er uden for arbejdsstyrken, opdelt på aldersgrupper, 2009 Alder Antal Procent årige ,7 % årige ,7 % årige ,3 % årige ,6 % årige 271 2,6 % Alle % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD56 De seneste år er der kommet en ny gruppe af selvforsørgende indvandrere til Danmark i form af ægtefælleforsørgede kvinder fra vestlige lande. 1 Idet Danmarks Statistik har ændret deres metode til opgørelse af beskæftigelsesstatistikken fra og med 2009, kan udviklingen mellem 2009 og andre år ikke med sikkerhed vurderes. Side 4

5 Der er i årige indvandrerkvinder med vestlig baggrund med minimum to års ophold i Danmark, der er uden for arbejdsstyrken. Af tabel 3 fremgår det, at en stor andel af kvinderne med vestlig baggrund med ophold i minimum 2 år er under 30 år. Det er vigtig at understrege, at især gruppen under 30 år kan indeholde unge internationale studerende. Tabel 3: Gruppen af årige indvandrerkvinder fra vestlige lande med minimum 2 års opholdstid i DK uden for arbejdsstyrken, opdelt på aldersgrupper, 2009 Alder Antal Procent årige ,2 % årige ,4 % årige ,1 % årige ,7 % årige 446 6,6 % Alle % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD56 3) Status og udvikling i unge nydanskeres uddannelse 49 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen år er i skoleåret 2009/2010 i gang med en ungdomsuddannelse (se tabel 4). Blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i samme aldersgruppe er 57 pct. i gang med en ungdomsuddannelse, mens det blandt personer med dansk oprindelse er 62 pct., som er i gang med en ungdomsuddannelse. Forskellen mellem indvandrere og personer med dansk oprindelse er mindsket siden skoleåret 2000/2001. Tabel 4: årige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en ungdomsuddannelse, skoleårene 2000/2001, 2008/2009 og 2009/2010. Indvandrere 2000/ / /2010 Ungdomsuddannelse 2 44 % 48 % 49 % Anden uddannelse 3 29 % 26 % 27 % Ikke under uddannelse 28 % 26 % 24 % Antal Efterkommere Ungdomsuddannelse 2 56 % 55 % 57 % Anden uddannelse 3 21 % 22 % 22 % Ikke under uddannelse 23 % 23 % 21 % Antal Dansk oprindelse Ungdomsuddannelse 2 60 % 60 % 62 % Anden uddannelse 3 20 % 18 % 19 % Ikke under uddannelse 19 % 21 % 20 % Antal Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i mindst to år er inkluderet. 2 Ungdomsuddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse. 3 Anden uddannelse henviser til grundskole og videregående uddannelser. Side 5

6 Andelen af årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse, som var i gang med en videregående uddannelse 2 i skoleåret 2009/2010, er 30 pct. (se tabel 5). Blandt indvandrere er 21 pct. i gang med en videregående uddannelse. Tabel 5: årige indvandrere 1 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, skoleårene 2000/2001, 2008/2009 og 2009/ / / /2010 Indvandrere Videregående uddannelse 2 10 % 20 % 21 % Anden uddannelse 3 16 % 17 % 17 % Ikke under uddannelse 74 % 63 % 62 % Antal Efterkommere Videregående uddannelse 2 19 % 27 % 30 % Anden uddannelse 3 18 % 16 % 16 % Ikke under uddannelse 63 % 57 % 54 % Antal Dansk oprindelse Videregående uddannelse 2 25 % 29 % 30 % Anden uddannelse 3 18 % 16 % 16 % Ikke under uddannelse 57 % 55 % 54 % Antal Kun indvandrere, som har opholdt sig i Danmark i min. 2 år er inkluderet. 2 Videregående uddannelse henviser til korte, mellemlange, bachelor og lange videregående uddannelser. 3 Anden uddannelse henviser til grundskole og ungdomsuddannelser. I skoleåret 2009/2010 er 38 pct. af de årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse i gang med en videregående uddannelse. Blandt danske kvinder i samme aldersgruppe lå tallet på 37 pct. For efterkommerkvinder er der tale om en stigning i andelen, der er i gang med en videregående uddannelse, på 15 procentpoint siden skoleåret 2000/2001, hvor 23 pct. var i gang med en videregående uddannelse. I skoleåret 2000/2001 var det tilsvarende tal 29 pct. for danske kvinder. Det er dog endnu for tidligt at konkludere på, hvor mange der gennemfører uddannelsen. Nydanske drenges uddannelsesniveau Ved 9. klasses afgangseksamen er det indvandrerdrengene, der har de største udfordringer i skriftlig dansk. Beståelsesprocenten på knap 82 pct. svarer til, at knap hver femte indvandrerdreng fra et ikke-vestligt land ikke kunne bestå 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk i skoleåret 2008/2009 (se tabel 6). 2 Det er vigtigt at understrege, at personer i kategorien ikke under uddannelse, som for visse grupper fremstår relativt stor, allerede kan have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse og kan være i beskæftigelse. Side 6

7 Tabel 6: Resultater ved 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt unge med dansk oprindelse, skoleåret 2008/2009. Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Bestået 81,8 % 88,8 % 86,5 % 93,4 % 94,9 % 98,3 % Ikke bestået 18,2 % 11,2 % 13,5 % 6,6 % 5,1 % 1,7 % 100 % 100 % 100 % Antal i alt Note: Elever, der har fået karakteren 2 eller derover, tæller som bestået, mens elever, som har fået under 2, tæller som ikke bestået. I matematik klarer de nydanske drenge sig lidt bedre end pigerne, jf. tabel 7, men mere end 15 pct. af eleverne med ikke-vestlig oprindelse, piger såvel som drenge, bestod ikke afgangsprøven i matematisk problemløsning i skoleåret 2008/2009. Blandt elever med dansk oprindelse var det knap 4 pct., som ikke bestod. Dvs. mere end fire gange så mange unge med indvandrerbaggrund som danske unge består ikke afgangsprøven i matematisk problemløsning. Tabel 7: Resultater ved 9. klasses afgangsprøve i matematisk problemløsning blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt unge med dansk oprindelse, skoleåret 2008/2009. Indvandrere Efterkommere Dansk oprindelse Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Bestået 82,2 % 81,9 % 84,4 % 83,8 % 96,1 % 96,3 % Ikke bestået 17,8 % 18,1 % 15,6 % 16,2 % 3,9 % 3,7 % 100 % 100 % 100 % Antal i alt Note: Elever, der har fået karakteren 2 eller derover, tæller som bestået, mens elever, som har fået under 2, tæller som ikke bestået. De lavere kvalifikationer fra grundskolen er en vigtig årsag til, at færre unge med ikkevestlige oprindelse, særligt unge mænd, forlader det danske skolesystem uden en erhvervskompetencegivende uddannelse3. Af tabel 8 fremgår det, at en betydelig mindre andel af de årige personer med ikke-vestlig oprindelse havde en erhvervskompetencegivende uddannelse som højest fuldførte danske uddannelse i 2009 end årige personer med dansk oprindelse. Det skal dog bemærkes, at der i gruppen af årige indvandrere kan indgå personer, der har en udenlandsk uddannelse, hvilket kan forklare den store andel i gruppen, som har uoplyst/ingen uddannelse. 3 Erhvervskompetencegivende uddannelse dækker over erhvervsfaglige uddannelser samt alle videregående uddannelser. Side 7

8 Tabel 8: Højest fuldførte danske uddannelse blandt de årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, pr. 1. januar Kvinder Mænd Alle Indvandrere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 70 % 64 % 67 % Grundskole 9 % 16 % 12 % Gymnasial uddannelse 2 3 % 4 % 3 % Erhvervsfaglig uddannelse 9 % 8 % 9 % Videregående uddannelse 9 % 9 % 9 % Antal Efterkommere Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 6 % 6 % 6 % Grundskole 28 % 42 % 35 % Gymnasial uddannelse 2 14 % 13 % 13 % Erhvervsfaglig uddannelse 25 % 19 % 22 % Videregående uddannelse 26 % 20 % 23 % Antal Dansk oprindelse Uoplyst/ingen dansk uddannelse 1 0 % 1 % 1 % Grundskole 14 % 20 % 17 % Gymnasial uddannelse 2 9 % 9 % 9 % Erhvervsfaglig uddannelse 32 % 39 % 36 % Videregående uddannelse 43 % 32 % 37 % Antal Personer i denne kategori kan have en udenlandsk uddannelse. 2 Gymnasial uddannelse indeholder både almengymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser. Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD4. Der er et særligt stort problem blandt årige mandlige efterkommere, hvor 42 pct. kun har en grundskole som højeste fuldførte uddannelse, mod 20 pct. blandt mænd med dansk oprindelse. 4) De nyankomne I 2009 er der givet opholdstilladelser til familiesammenføring (voksne) og 850 til asyl (voksne), dvs. at der potentielt er ankommet nyankomne personer under integrationsloven. I 2009 er der i alt personer, der har modtaget introduktionsydelse, heraf er kvinder og mænd (ifølge jobindsats.dk). Af tabel 9 fremgår antal personer i første halvår 2010, der har modtaget introduktionsydelse og andelen, der har været i aktive tilbud. Side 8

9 Tabel 9: Antal og andel introduktionsydelsesmodtagere, der modtager aktive tilbud i perioden januar til juli 2010 fordelt på tilbud. Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Antal på introduktionsydelse Vejledning og opkvalificering Ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Antal i aktive tilbud i alt Andel introduktionsydelsesmodtagere i aktive tilbud 77 % 77 % 77 % 77 % 80 % 80 % 71 % Anm. I vejledning og opkvalificering indgår i denne opgørelse også personer, der modtager danskuddannelse. Note 1: Opgør antal forløb. Summerer ikke til det samlede antal i aktive tilbud, idet nogle personer kan have flere forløb. Kilde: (14. september 2010). I første halvår 2010 modtager mellem og personer introduktionsydelse, heraf er mellem pct. i aktive tilbud. Personer, der ikke er i aktive tilbud, kan være undtaget herfor på grund af barsel, sydom eller andet. En analyse gennemført af Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at blandt de introduktionsydelsesmodtagere, som ankom for 3 år siden, er der 59 pct., der inden for perioden er kommet i selvforsørgelse. 41 pct. af de introduktionsydelsesmodtagere, der ankom for tre år siden, har gennem de seneste tre år deltaget i vejledning og opkvalificeringsforløb, 28 pct. har været i virksomhedspraktik, og 3 pct. har været ansat med løntilskud. Den seneste effektmåling viser, at kommunernes integrationsindsats er blevet mere effektiv. Således kommer flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsprogrammet i dag meget hurtigere i beskæftigelse eller uddannelse end tidligere. Af tabel 10 nedenfor fremgår andelen af flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsprogrammet, der har påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse i mindst 6 måneder inden for de første otte år efter opholdstilladelse i Danmark (uden korrektioner for kommunernes og de nyankomnes forskellige vilkår). Side 9

10 Tabel 10: Andelen (observeret) af flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsprogrammet, der har påbegyndt et beskæftigelses- eller uddannelsesforløb på mindst 6 måneder i perioden , fordelt på året for opholdstilladelse og opholdstiden. År for opholdstilladelse Opholdstiden 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år ,7 30,2 39,5 47,2 52,0 56,0 60,0 64, ,2 26,4 36,7 43,8 50,4 55,3 60, ,7 26,4 38,0 46,4 53,3 59, ,7 30,6 42,7 52,3 59, ,4 35,0 48,7 59, ,1 41,0 55, ,4 44, ,0 Kilde: AKF, Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse, , januar Det fremgår, at andelen af flygtninge og familiesammenførte ankommet i 2000, der efter et år i Danmark er kommet i beskæftigelse eller uddannelse, er på 15,2 pct., mens den tilsvarende andel for dem, der ankom i 2006 er på 29,0 pct. Dvs. andelen af flygtninge og familiesammenførte ankommet i 2006, der efter et år er kommet i beskæftigelse eller uddannelse, er fordoblet sammenlignet med andelen for de flygtninge og familiesammenførte, der ankom i Fremgangen er også markant, når man ser på andelene i beskæftigelse eller uddannelse efter 2,3,4,5 og 6 års ophold. Andelen af flygtninge og familiesammenførte ankommet i 2000, der efter tre års ophold er kommet i beskæftigelse eller uddannelse, er f.eks. på 36,7 pct., mens den tilsvarende andel af flygtninge og familiesammenførte ankommet i 2004 er på 55,5 pct. Dvs. efter tre års ophold er over halvdelen af de nyankomne kommet i beskæftigelse eller uddannelse. Generelt viser resultaterne i tabel 10, at der har været en positiv udvikling, og at personer under integrationsloven i dag kommer hurtigere i beskæftigelse eller uddannelse end tidligere. Side 10

4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration

4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration DA LO Kommunernes Landsforening Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration 4-partsaftale 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration 8. oktober 2010

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007 Tal og fakta - udlændinges tilknytning November 2007 Tal og Fakta - udlændinges tilknytning Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET: FAKTA OM INTEGRATION 2012 FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling

SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET: FAKTA OM INTEGRATION 2012 FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET: FAKTA OM INTEGRATION 2012 FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling December 2012 ClipboardPageNumber FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling December 2012 Fakta om

Læs mere

Bosniske krigsflygtninge fra medio 90 erne: Fakta om integration, 2014

Bosniske krigsflygtninge fra medio 90 erne: Fakta om integration, 2014 November 2014 Bosniske krigsflygtninge fra medio 90 erne: Fakta om integration, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Historisk baggrund... 3 1.1. Jugoslaverlov... 3 1.2. Bosnierloven... 4 1.3. Repatriering...

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Udfordringer, indsatser og resultater IGU mv

Udfordringer, indsatser og resultater IGU mv Udfordringer, indsatser og resultater IGU mv Beskæftigelsespolitisk konference i Aalborg, RAR Nordjylland den 9. marts 2017 v. kontorchef Nanna Larsen Integrationsudfordringen Flygtningesituationen sætter

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Tal og fakta. www.nyidanmark.dk. befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere. Juli 2009

Tal og fakta. www.nyidanmark.dk. befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere. Juli 2009 www.nyidanmark.dk Tal og fakta befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere Juli 2009 Tal og fakta - befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere 2009 Juli 2009 Tal og fakta befolkningsstatistik

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Kort om trepartsaftalen virksomhedernes rolle og erfaringer med integrationsindsatsen

Kort om trepartsaftalen virksomhedernes rolle og erfaringer med integrationsindsatsen INTEGRATION 28. okt. 16 Kort om trepartsaftalen virksomhedernes rolle og erfaringer med integrationsindsatsen Chefkonsulent Marie-Louise Lindeløv Baggrunden for en ny integrationsindsats 2 Firedobling

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Østergade 36, Grenaa Dialogmøderne afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dato: Tirsdag den 29. april 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer:

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling

FAKTA OM INTEGRATION. Status og udvikling FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling November 2011 FAKTA OM INTEGRATION Status og udvikling November 2011 Fakta om integration Status og udvikling Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Fra 2006 til 2007 var der 15 pct. færre deltagere på produktionsskolerne. Alderen på startende elever faldt. Tæt på én ud af

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016 Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNES INTEGRATIONSINDSATS 2014

ALBERTSLUND KOMMUNES INTEGRATIONSINDSATS 2014 ALBERTSLUND KOMMUNES INTEGRATIONSINDSATS 2014 Redegørelse for Albertslunds integrationsindsats 2010-2014 www.albertslund.dk Udgivet af Albertslund Kommune i oktober 2014 Albertslund Kommune Nordmarks Allé

Læs mere

06-02-2015. Sagsnr. 2015-0002111. Dokumentnr. 2015-0002111-15

06-02-2015. Sagsnr. 2015-0002111. Dokumentnr. 2015-0002111-15 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling NOTAT Bilag 11: Flygtninge i København Dette er en opgørelse over alle borgere, der har

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Hillerød Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Næstved Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Målemetode Tilgængelige data fra det nationale Integrationsbarometer, seneste opgørelse er november 2016.

Målemetode Tilgængelige data fra det nationale Integrationsbarometer, seneste opgørelse er november 2016. 17.januar 2017 Job og Integration Roskilde kommunes Integrationspolitik 2015-2018 (vedtaget 19.august 2015) Status januar 2017 Mål nr. 1 Uddannelse At udligne den nuværende karakterforskel mellem tosprogede

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere