Kronisk iskæmisk hjertesygdom
|
|
- Bjarne Carlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 816 KARDIOLOGI Kronisk iskæmisk hjertesygdom Kenneth Egstrup I serien om kardiovaskulære lidelser bringes denne artikel. Både at få mistanke om diagnose og korrekt henvisning til endelig diagnostik ved en hjertepakke er klassiske almenmedicinske opgaver. De moderne diagnostiske og behandlingsmæssige modaliteter og deres indikationer beskrives. Det understreges, at den medicinske behandling er hjørnestenen i behandlingen, og at praksis kan have afgørende indflydelse på langtidsprognosen ved at motivere patienten til at følge alle dele af behandlingen korrekt. BIOGRAFI: Forfatter er overlæge på Medicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus, og klinisk professor i kardiologi ved Syddansk Universitet. Han er speciallæge i intern medicin og kardiologi. FORFATTERS ADRESSE: Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus, Valdemarsgade 53, 5800 Svendborg. forskning@shf.regionsyddanmark.dk Ved kronisk iskæmisk hjertesygdom forstås i denne artikel lidelsen hos patienter med forsnævringer i koronararterierne, som periodevis medfører iskæmi i myokardiet, og betegnelsen omfatter specielt stabil angina pectoris. For at man kan betragte en patient som stabil, skal hyppigheden og sværhedsgraden samt de udløsende faktorer for patientens symptomer være relativt stationære over tid. Med indførelsen af hjertepakker skal patienter, hos hvem man har begrundet mistanke om stabil angina pectoris, henvises til en hjerteafdeling med henblik på diagnosticering og behandling. Denne henvisning skal være baseret på en grundig anamnese, der skal foreligge et ekg og være taget relevante blodprøver. Igennem de senere år har der været betydelig fokus på medicinsk behandling versus revaskulariserende behandling specielt perkutan koronar intervention (PCI), og i denne artikel bliver der sat fokus på emnet. Diagnostik En grundig anamnese udgør hovedhjørnestenen i diagnostik ved mistanke om stabil angina pectoris. Traditionelt inddeler man patientens symptomer som værende enten typiske med trykkende ubehag i brystet med eller uden udstråling, som kommer i givne situationer, og som vanligt ophører i forbindelse med hvile eller anvendelse af nitroglycerin, eller som andre symptomer, der er mere atypi-
2 K ARDIOLOGI 817 Typisk angina pectoris Atypisk angina pectoris Ikke angina pectoris Trykkende eller smertende ubehag i brystet Udløses af anstrengelse og/ eller emotionel stress Ophør ved hvile og/eller behandling med nitroglycerin 2 af ovennævnte karakteristika 1 eller ingen af ovennævnte karakteristika Tabel 1. Klinisk inddeling af brystsmerter. Klasse Klasse I Klasse II Klasse III Klasse IV Symptomer Almindelig aktivitet medfører ikke angina Kun angina ved udtalt eller langvarig anstrengelse Let begrænsning af almindelig aktivitet Angina ved hurtig trappegang Angina gang op ad bakke i koldt vejr Angina ved emotionel stress Betydelig begrænsning af sædvanlig fysisk aktivitet Angina ved gang ud af lige vej eller gang på trapper 1 etage op ved normal hastighed Fysisk aktivitet medfører angina eller angina i hvile Tabel 2. Klassifikation af angina-sværhedsgrad iht. Canadian Cardiovascular Society. Blodprøver: Hvile-ekg Røntgen af thorax Total kolesterol, lavdensitetslipoprotein, højdensitetslipoprotein og triglycerider Faste blodsukker, hæmoglobin, S-kreatinin Kun ved mistanke om hjertesvigt Tabel 3. Undersøgelser i almen praksis før henvisning til hjertepakke. ske med brystsmerter og dyspnø (Tabel 1). Sværhedsgraden af patientens angina pectoris klassificeres i henhold til Canadian Cardiovascular Society (Tabel 2). Som led i anamnesen bør der foretages en objektiv undersøgelse og en vurdering af patientens øvrige kardiovaskulære risikofaktorer samt tages et hvile-ekg (Tabel 3). Den videre udredningsstrategi kan være baseret på enten en iskæmitest eller en vurdering af koronaranatomien. ISKÆMITEST Den almindeligste iskæmitest er et arbejds-ekg, hvor man vurderer patientens symptomer i forbindelse med belastning, arbejdskapacitet, puls- og blodtryksreaktion samt ændringer i ST-segmentet. Disse variable anvendes i en integreret vurdering af resultatet af arbejdsforsøget, men generelt kan det siges, at et arbejds-ekg har en relativ lav sensitivitet og specificitet med henblik på at vurdere, om der foreligger signifikante stenoser i koronararterierne. Arbejds-ekg er derimod en udmærket metode til at risikostratificere en patient med, idet testvariablerne kan omsættes til en score (Duke-score), som angiver patientens fremtidige risiko. Arbejds-ekg er altså ikke særlig god til hverken at stille eller udelukke diagnosen iskæmisk hjertesygdom med, men hvis man har et normalt resultat af arbejdsekg, har man en god prognose, hvilket selvfølgelig er meget værdifuldt at vide. Myokardieskintigrafi er en nuklearmedicinsk undersøgelsesmetode med en højere specificitet end et arbejds-ekg. Undersøgelsen er dog mindre tilgængelig end arbejds-ekg, mere tidskrævende og udsætter patienten for røntgenstråling. Endelig kan man anvende ekkokardiografi med samtidig stress enten farmakologisk udløst eller ved arbejdsbelastning. Denne undersøgelse anvendes i begrænset udstrækning i Danmark.
3 818 KARDIOLOGI VURDERING AF KORONARANATOMI Der findes primært to metoder til vurdering af koronarkaranatomi med henblik på at detektere koronarstenoser. Det er hjerte-computertomografi (CT) og koronarangiografi. Hjerte-CT er en nyere undersøgelsesmetode, der er baseret på røntgenundersøgelse af hjertet med et røntgenrør, som roterer meget hurtigt, og som kan lave billeder af hjertets kranspulsåre med en kvalitet, som næsten er på niveau med en koronarangiografi (Figur 1 og Figur 2). Hjerte-CT har undergået en hastig ændring og forbedring gennem de senere år, og en lang række undersøgelser har vist, at der er god overensstemmelse mellem hjerte-ct-undersøgelse og koronarangiografi med henblik på sensitivitet og negativ prædiktiv værdi. Undersøgelsen er forbundet med røntgenstråling, men med den moderne udvikling af hjerte-ctudstyret har stråledosis været faldende og er nu på niveau med eller under den stråledosis, som gives i forbindelse med koronarangiografi. Den hidtidige vurdering har været, at hjerte-ct primært skulle anvendes til patienter med intermediær sandsynlighed for iskæmisk hjertesygdom. Det er dog denne forfatters holdning, at undersøgelsen med den nuværende forbedrede teknologi vil være velegnet også til patienter med en højere prætestsandsynlighed for iskæmisk hjertesygdom. Dette bør dog baseres på en individuel vurdering og ske i samråd med patienten. Hos visse patienter kan man dog ikke anvende hjerte-ct. Det drejer sig primært om patienter med højt S-kreatinin og atrieflimren samt patienter, der tidligere har fået udført PCI med indlæggelse af stent, idet disse områder ofte vil være vanskelige at vurdere. Koronarangiografi er en invasiv undersøgelse, hvor der sker en visuel fremstilling af koronararterierne med kontrast, hvorved man kan vurdere forekomsten af stenoser. Undersøgelsen er forbundet Figur 1. Hjerte-CT kan fremstille imponerende billeder af anatomien. Der ses en 3D-fremstilling af koronararterierne. Figur 2. Hjerte-CT kan lave billeder af kranspulsårerne, som har en kvalitet, der er næsten er på niveau med koronarangiografi. Der ses udbredte bløde plaques i karvæggen.
4 K ARDIOLOGI 819 med en lille risiko for komplikationer, i meget sjældne tilfælde død, akut myokardieinfarkt eller cerebrale embolier. Hyppigere ses komplikationer i forbindelse med indstiksstedet i arterie femoralis. Risikostratificering Hvis patienten henvises på begrundet mistanke om angina pectoris til en hjertepakke, vil der blive udført en ekkokardiografisk undersøgelse. Her vurderes venstre ventrikels funktion, om der er tegn på hjerteinsufficiens, og om der foreligger tegn på tidligere myokardieinfarkt. Disse forhold kan danne baggrund for beslutningen om, hvorvidt den videre udredning skal være ved hjælp af en iskæmitest eller en vurdering af koronaranatomien. Som anført vil man ved en iskæmitest, specielt arbejds-ekg, kunne risikostratificere patienten i Duke-score til henholdsvis lav, intermediær eller høj risiko svarende til en årlig mortalitet på < 1%, 1-2% og > 2%. Ved en undersøgelse af koronaranatomien vil man kunne vurdere, om patienten har koronarstenose, der er forbundet med en forøget risiko, som især viser sig i form af hovedstammestenose og proksimal stenose på alle tre koronararterier. I disse tilfælde vil en revaskulariserende behandling med bypassoperation kunne have en prognoseforbedrende effekt sammenlignet med revaskulariserende behandling med PCI eller en medicinsk behandling. Medicinsk behandling Den medicinsk profylaktiske behandling er basisbehandlingen for patienter med stabil angina pectoris (1), og en eventuel revaskulariserende behandling med PCI anvendes primært som symptombehandling (Figur 3). Til alle patienter med stabil angina pectoris anbefales livsstilsændringer i form af tobaksophør, sund kost, motion og vægttab. Den medicinske behandling omfatter statin, som gives til alle, og der anbefales et lavdensitetslipoproteinkolesterol < 2,5, og hvis muligt < 2,0 mmol/l. Sædvanligvis starter man med simvastatin 40 mg dagligt med eventuelt skift til mere potente statiner i form af atorvastatin eller rosuvastatin eller supplering med kolesterolabsorptionshæmmeren ezetimibe. Patientens blodtryk bør reguleres og anbefales reguleret ned til < 130/80. Der anvendes traditionel antihypertensiv behandling. Ofte vil man dog anvende en betablokker på grund af den samtidige angina pectoris. Alle patienter bør behandles med acetylsalicylsyre. Såfremt dette ikke tåles, gives der clopidogrel. Patientens anginøse symptomer behandles med betablokker, calciumantagonist, langtidsvirkende nitrater eller ivabradin, som anvendes i forskellige kombinationer afhængigt af patientens symptomer og eventuelle bivirkninger. Revaskulariserende behandling Basisbehandlingen hos patienter med stabil angina pectoris er som anført den medicinske behandling, som med de fleste præparater skal gennemføres livslangt. Den revaskulariserende behandling anvendes som symptombehandling, og anvendelse af PCI har ingen prognoseforbedrende effekt hos denne patientgruppe, hvorimod bypassoperation hos specielle grupper kan være prognoseforbedrende, se ovenfor.
5 820 KARDIOLOGI dersøgelse af quality of life (3), hvor man ligeledes finder en lille fordel ved tidlig PCI med hensyn til anginasymptomer, men det kan konstateres, at en betydelig procentdel af de patienter, som fik foretaget sen PCI eller ingen PCI, havde god effekt på deres angina pectoris-symptomer. Samlet fik ca. en tredjedel af patienterne i den sene PCI-gruppe udført en revaskulariserende procedure, som oftest en PCI. Efterfølgende er der publiceret en metaanalyse med patienter med stabil angina pectoris, hvor man har sammenlignet forskellige typer af stent og medicinsk behandling (4), og selv med anvendelse af de nyere drug-elutingg stent er der ingen tegn på effekt på forekomsten af død eller myokardieinfarkt hos patienter med stabil angina pectoris. Det er disse artiklers konklusion, at den medi- Anfaldsbehandling Prognoseforbedrende behandling Korttidsvirkende nitroglycerin Aspirin mg Kontraindikation (fx aspirinallergi) Statin evt. kombineret med ezetimibe Titrering til mål for totalkolesterol/ldl Clopidogrel 75 mg ACE-inhibitor ved iskæmisk hjertesygdom Betablokker efter AMI Forebyggende behandling af symptomer Betablokker uden AMI Symptomer trods dosistitrering Tillæg calciumantagonist eller langtidsvirkende nitrater Bivirkninger/kontraindikation Calciumantagonist eller langtidsvirkende nitrater eller ivabradin eller nicorandil Bivirkninger Symptomer trods dosistitrering Anden calciumantagonist Symptomer trods medicinoptimering eller langtidsvirkende nitrater Kombination af nitrater og calciumantagonister eller ivabradin eller nicorandil Overveje revaskulariserende behandling Fortsatte symptomer trods optitreret 2-stofs behandling Figur 3. Behandling af stabil angina pectoris. LDL = lavdensitetslipoprotein; ACE = angiotensinkonverterende enzym; AMI = akut myokardieinfarkt. Behandlingsstrategien med medicinsk versus PCI-behandling ved stabil angina pectoris har været omdiskuteret, specielt i relation til COURAGE-studiet (2). I dette studie indgik patienter, der havde stabil angina pectoris og alle var i optimal medicinsk behandling. De blev randomiseret til en tidlig behandling med PCI eller sen PCI ved behov. Alle patienter havde iskæmisk hjertesygdom med udvikling af iskæmi dokumenteret ved en iskæmitest, alle havde mindst en signifikant stenose på et proksimalt koronarkar, som var tilgængeligt for PCI. Undersøgelsen viste, at der var ens mortalitet i de to grupper, der var ingen forskel på forekomst af myokardieinfarkt, men patienterne i PCI-gruppen havde en lidt højere frekvens af anginafrihed. Denne forskel forsvandt dog i opfølgningsperioden. Der er hos de samme patienter lavet en un-
6 K ARDIOLOGI 821 cinske behandling skal optimeres som den initiale behandlingsstrategi, og at revaskulariserende behandling med PCI skal anvendes som en symptombehandling mod angina pectoris, hvilket er i overensstemmelse med internationale guidelines. Denne revaskulariserende behandling kan ske på et senere tidspunkt i forløbet. Specielle patientgrupper KVINDER Det er kendt, at anginasymptomer er vanskeligere at tolke hos kvinder end hos mænd, og at atypiske symptomer forekommer hyppigt hos kvinder (5, 6). Forekomsten af iskæmisk hjertesygdom er lavere hos yngre kvinder end hos mænd i tilsvarende alder, hvorimod forekomsten af angina pectoris hos postmenopausale kvinder er lige så høj eller evt. højere som hos mænd i en tilsvarende aldersgruppe. Ved anvendelse af arbejds-ekg er der rapporteret om en højere forekomst af falsk positive arbejdsforsøg, hvilket kan være betinget af en lavere prætest-sandsynlighed for sygdommen. Det har været anført, at diagnostiske undersøgelser såsom koronarangiografi bliver udført mindre hyppigt hos kvinder end hos mænd, men med mulighed for selektionsbias. Det bør dog sikres, at kvinder gennemgår samme undersøgelses- og behandlingsprogram som mænd i udredning af stabil angina pectoris. En del patienter, især kvinder, som får foretaget koronarangiografi på grund af brystsmerter, har ikke signifikante stenoser. Syndrom X (7) beskriver et klinisk billede med typisk anstrengelsesudløst angina pectoris, en positiv iskæmitest, fx arbejds-ekg, og koronararterierne uden stenose set ved enten koronarangiografi eller hjerte-ct. Syndrom X betegnes også mikrovaskulær angina, selv om man kun hos en mindre del af patienterne kan påvise mikrovaskulær dysfunktion. Prognosen er sædvanligvis god, men kan være præget af hyppige indlæggelser på grund af brystsmerter. Behandlingen er som ved angina pectoris i øvrigt, men ofte er symptomerne meget variable med en tendens til at aftage med alderen. Det er min personlige erfaring, at en grundig samtale med patienten med information om diagnosen og information om, at det drejer sig om en reel sygdom, samt information om sygdommens karakter og gode prognose ofte vil have stor beroligende effekt, og patienterne vil ofte kunne holdes i et ambulant forløb enten hos en kardiolog eller i almen praksis. PATIENTER MED DIABETES MELLITUS Diabetes mellitus er forbundet med en forøget forekomst af kardiovaskulær sygdom, og mortaliteten af kardiovaskulær sygdom er højere hos diabetikere, især kvinder (8). Symptomerne hos diabetikerne er sædvanligvis som hos ikkediabetikere, men det er anført, at der er en forøget forekomst af tavs iskæmi hos denne patientgruppe. Iskæmisk hjertesygdom forekommer sædvanligvis tidligere hos diabetikere end hos ikkediabetikere, og der bør derfor være et øget fokus på kardiovaskulær sygdom hos den diabetiske patient. BARI 2D-studiet (9) tydede ikke på, at en tidlig invasiv behandling var bedre end en medicinsk behandling. Ved analyser af undergrupper af patienter med mest udtalt koronarsygdom var der reduceret mortalitet og morbiditet hos
7 822 KARDIOLOGI den subgruppe af patienter, som blev bypassopererede. Konklusion Diagnosen af kronisk iskæmisk hjertesygdom hviler på en god almenmedicinsk anamnese med efterfølgende undersøgelser i praksis, og ved begrundet mistanke om sygdommen skal patienten henvises til endelig diagnostik ved en hjertepakke. Den vigtigste del af behandlingen er klassisk god medicinsk behandling som beskrevet i artiklen, og god overholdelse af alle dele af behandlingen inklusive livsstilsråd er afgørende for behandlingseffekten. Her kan tæt og god kontakt til en fast læge i praksis og/eller et ambulatorium være et vigtigt hjælpemiddel. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. LITTERATUR 1. Fox K, Garcia MA, Ardissino D et al. Guidelines on the management of stable angina pectoris: executive summary: The Task Force on the Management of Stable Angina Pectoris of the European Society of Cardiology. Eur Heart J 2006;27: Boden WE, O Rourke RA, Teo KK et al. Optimal medical therapy with or without PCI for stable coronary disease. N Engl J Med 2007;356: Weintraub WS, Spertus JA, Kolm P et al. Effect of PCI on quality of life in patients with stable coronary disease. N Engl J Med 2008;359: Trikalinos TA, Sheikh-Ali AA, Tatsioni A et al. Percutaneous coronary interventions for nonacute coronary artery disease: a quantitative 20-year synopsis and a network meta-analysis. Lancet 2009;373: Daly C, Clemens F, Lopez Sendon JL et al. Gender differences in the management and clinical outcome of stable angina. Circulation 2006;113: Philpott S, Boynton PM, Feder G et al. Gender differences in descriptions of angina symptoms and health problems immediately prior to angiography: the ACRE study. Soc Sci Med 2001;52: Kemp HG Jr. Left ventricular function in patients with the anginal syndrome and normal coronary arteriograms. Am J Cardiol 1973;32: Young LH, Jose P, Chyun D. Diagnosis of CAD in patients with diabetes: who to evaluate. Curr Diab Rep 2003;3: Chaitman BR, Hardison RM, Adler D et al. The Bypass Angioplasty Revascularization Investigation 2. Diabetes randomized trial of different treatment strategies in type 2 diabetes mellitus with stable ischemic heart disease: impact of treatment strategy on cardiac mortality and myocardial infarction. Circulation 2009;120:
CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose
Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereHjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Læs mereHjerte CT T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S
Hjerte CT 1 T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S Atherosklerose 2 Udredning af iskæmisk hjertesygdom Symptomer Karakteristiske retrosternale
Læs mereDHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006
DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 26 Tema om HJERTE-CT Tillæg til ÅRSBERETNING 216 DANSK HJERTEREGISTER Tema om Hjerte-CT, tillæg til ÅRSBERETNING 216 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs mereIskæmisk hjertesygdom og fysisk træning
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde
Læs mereRationel brug af en kardiolog. Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Rationel brug af en kardiolog Tina Svenstrup Poulsen Ledende overlæge, PhD, MPM Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Fælles pres på jer og os. Pakke -princippet har reduceret faglighed
Læs mereAnnex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler
Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereBehandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Læs merefra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient
AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?
Læs mereBehandling. Behandling af hjertesvigtpatienter
Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere
Læs mereBilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen
Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Læs mereHøjrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette.
Projektbeskrivelse: Højrisikopatienter der indlægges til observation for hjertesygdom, men som ikke har dette. Et tværsektorielt forløbs- og forebyggelsesprojekt til optimering af overgang mellem hospital
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereHJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han
Læs mereDiabetes og Hjertesygdom
Diabetes og Hjertesygdom DCS vejledning 2008. Nr. 2 Diabetes og hjertesygdom Arbejdsgruppens medlemmer Forkortelsesliste Dansk Cardiologisk Selskab Per Hildebrandt Mette Marie Madsen Kenneth Egstrup Hans
Læs mereFormaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus
Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning
Læs mereSeksuel aktivitet hvordan kan vi få viden
Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse
Læs mereOvervågning af udredning og udvalgte. hjerteområdet
Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet OPGØRELSE FOR 1. OG 2. KVARTAL 217 217 Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet Opgørelse for 1. og
Læs mereUndersøgelse for åreforkalkning
TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående
Læs mereIkke- aku5e livstruende hjertesygdomme
Hjerterpakkerne Regeringsgrundlaget Regeringen vil indføre optimale pakkeforløb for forundersøgelse og behandling for patienter med livstruende hjertesygdomme på samme måde som på kræftområdet. Regeringen
Læs mereOvervågning af udredning og udvalgte. hjerteområdet
Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 17 18 Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet Opgørelse for 3. kvartal 17
Læs mereEksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011
Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations
Læs mereBilag IV. Videnskabelige konklusioner
Bilag IV Videnskabelige konklusioner 52 Videnskabelige konklusioner 1. - PRAC s anbefaling Baggrund Ivabradin er et hjertefrekvensnedsættende lægemiddel med specifik virkning på sinusknuden, men uden virkning
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereJUNI 2015 ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
JUNI 2015 ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE ELEKTIV PCI FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på,
Læs mereKredsløb, lunger og metabolisme i højderne
Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.
Læs mereFravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereType-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder
Læs mereUddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva
Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereKVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN. Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard
KVINDERS OPLEVELSE AF AT LEVE MED ANGINA PECTORIS OG SMÅKARSYGDOM I HVERDAGEN Adjunkt, cand.cur. Jane Lange Dalsgaard INTRODUKTION Klinisk erfaring hvordan har patienterne det efter udskrivelse, har de
Læs mereDiabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital
Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital Trusler mod hjertet ved DM Kranspulsåreforkalkning Hjertesvigt Atrieflimren ----------------------------------------------------------
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereKRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS
AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:
Læs mereKLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab
Nr. 7 2000 KLARINGSRAPPORT Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi Dansk Cardiologisk Selskab ISSN: 1398 1560 KLARINGSRAPPORT 1 Klaringsrapport nr. 7,
Læs mereEkg tolkning i almen praksis.
Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er
Læs mere17. Iskæmisk hjertesygdom
Fysisk træning som behandling Side 112/214 17. Iskæmisk hjertesygdom Konklusion og træningstype Der er høj grad af evidens for, at fysisk træning nedsætter totale antal hospitalsindlæggelser. Der er ligeledes
Læs mereSpecialeansøgning Intern medicin: kardiologi
Specialeansøgning Intern medicin: kardiologi Den 26. oktober 2012 1 3. Specialets højt specialiserede niveau Ansøgning om varetagelse af de højt specialiserede funktioner: Akut koronarangiografi (KAG)
Læs mereSeksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?
Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg
Læs mereUndervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning
Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.
Læs mereDIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM I DANMARK
DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF ISKÆMISK HJERTESYGDOM I DANMARK - KAG, PCI, BY-PASS- OG KLAPKIRURGI 2005 Diagnostik og behandling af iskæmisk hjertesygdom i Danmark KAG, PCI, by-pass- og klapkirurgi Udarbejdet
Læs mereCenter of Excellence Silkeborg
Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines:
Danske kommentarer til : for the management of acute coronary syndromes in patients presenting without persistent ST-segment elevation HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: AKS nucleus arbejdsgruppen:
Læs mereAtrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem
ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.
Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereStatus på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse
Læs mereHjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI)
Hjertets kranspulsårer - Undersøgelse (KAG) og Ballonudvidelse med stent (PCI) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til HjerteCenteret på Privathospitalet Mølholm og informere dig om
Læs mereFrase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Læs mereBilag 2. Patienter med mistanke om CAD. Antal deltagere: 61, alder 20-76 år (mean 59.3
Bilag 2 Inkluderede studier over evidens for effekt af MSCT som diagnostisk metode til detektering af stenoser og arterosklerose Studie Design og metode Studiepopulation Formål og effektmål Resultat/konklusion
Læs mereDiabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d.
Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Effects of exercise and weight loss on insulin resistance, low-grade inflammation, dyslipidaemia and abdominal obesity
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereAnbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom
Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina
Læs mereUlighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark
Hjertemedicinsk klinik Ulighed i hospitalsbehandling efter hjertestop i Danmark Hjertestarterkonference 2017 23. November 2017 Matilde Winther-Jensen, cand.scient, phd-studerende 1 Disposition Hvad mener
Læs mereHjertesygdom og seksualitet
Hjertesygdom og seksualitet Pernille Palm Johansen, Klinisk Sygeplejespecialist, Ph.d. studerende Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital pernille.palm.johansen@regionh.dk
Læs mereOvervågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet
2018 Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet Opgørelse for 2. kvartal 2018 Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet Side 2/39 Overvågning
Læs mereÅrsrapport 2013. VestDansk Hjertedatabase. Aktiviteter og resultater
VestDansk Hjertedatabase Aktivitet og resultat for invasiv kardiologi og hjertekirurgi 1/1 Vtil 31/12 KAG, PCI, Hjerte-CT, Renal denervering og Operationer Region Nordjylland Region Midtjylland Region
Læs mereKend din hjerterisiko! Hjertet og diabetes En vejledning i, hvordan du passer på dit hjerte og kredsløb
DK.RIM.07.03.06 Kend din hjerterisiko! Hjertet og diabetes En vejledning i, hvordan du passer på dit hjerte og kredsløb 5 vigtige mål for hjerterisiko: 1. Taljemål 2. HDL (det gode) og LDL (det dårlige)
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereKunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH
Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-
Læs mereGruppe C Hjerte og kredsløb
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereHJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER
HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen
Læs mereFysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF)
Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF) Hanne Rasmusen Overlæge, ph.d. Sportskardiologisk klinik Kardiologisk afd. Y Bispebjerg Hospital Dødelighed af iskæmisk
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: kardiologi
Specialevejledning for intern medicin: kardiologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst
Læs mereRegistreringsskema i Hjertesvigt
Registreringsskema i Hjertesvigt På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjertesvigt som aktionsdiagnose (A-diagnose) skal
Læs mere!!"!# $ !" # $% #... 1... 2
!!"!# $ %&'"( )( & (!'*+&-"' )$ %&./' (+ 0!" #... 1... 2 &"'"#... 2 (... 3 #... 4 #... 4 )... 5 * # +-*./... 5 0 '"# #... 5 "1" #... 5 2"1... 7 &... 8 %##... 8 (%#... 8 3$%#%... 9 4 %... 10 ##$... 12 3
Læs mereOvervågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet
19 Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet Opgørelse for 3. kvartal 18 Overvågning af udredning og udvalgte behandlingsforløb på hjerteområdet Side /37 Overvågning af udredning
Læs mereHjertecomputertomografi til udredning for atypiske brystsmerter
2728 VIDENSKAB Ugeskr Læger 171/38 14. september 2009 Hjertecomputertomografi til udredning for atypiske brystsmerter 1. reservelæge Kristian Altern Øvrehus, 1. reservelæge Jesper Khédri Jensen, overlæge
Læs merePakkeforløb for Angina pectoris
Pakkeforløb for Angina pectoris Stabile hjertekramper Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Task Force, december 2008 Det faglige grundlag er baseret på kliniske retningslinjer
Læs merePersonlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:
Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering
Læs mereStatus på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger)
Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger) Mål Fyns Amt Vejle Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Den patientoplevede kvalitet Patientoplevelse:
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereDHR DANSK HJERTEREGISTER
DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2006 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed Rapporten er udarbejdet af: Steen Z. Abildstrøm,
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE PATIENTER MED MISTÆNKT HJERTESYGDOM Gro Egholm / Jacob Thorsted Sørensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereDine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)
Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereDansk register for Akut Koronart Syndrom
Dansk register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) Tillæg til dokumentalistrapport dataadgange Version 1.0 Maj/juni 2018 Dansk register for Akut Koronart Syndrom Tillæg til dokumentalistrapport Version
Læs mereGODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS Carsten Toftager Larsen / Ole Havndrup Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs mereBallonudvidelse med stent af forsnævringer i hjertets kranspulsårer (PCI)
Ballonudvidelse med stent af forsnævringer i hjertets kranspulsårer (PCI) Med denne patientinformation vil vi byde dig velkommen til Privathospitalet Mølholm, HjerteCenter og informere dig om forholdene
Læs mereIntern prøve farmakologi den 27. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00. Hold S07S
den 27. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 6 Case: En 58-årig mand henvender sig til egen læge på grund af anstrengelsesudløste smerter i brystet samt åndenød. Lægen ordinerer, på mistanke om angina
Læs merepakkeforløb for stabil angina pectoris (hjertekramper)
pakkeforløb for stabil angina pectoris (hjertekramper) 2013 Pakkeforløb for stabil angina pectoris (hjertekramper) Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereKursus i venøs tromboemboli oktober 2018 Dag 1
Kursus i venøs tromboemboli 10.-12. oktober 2018 Dag 1 10.00 10.15 Velkomst med præsentation af kursister, undervisere og læringsmål 10.15 11.30 Venøs tromboemboli (VTE) introduktion Epidemiologi o Incidens
Læs mereAkut koronart syndrom på sygehus
K ARDIOLOGI 235 Akut koronart syndrom på sygehus Jens Flensted Lassen I denne korte, klare artikel i serien om kardiologi gennemgås de nyeste inddelinger og diagnostiske kriterier for de forskellige typer
Læs mereSociale relationers betydning for helbred
Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur
Læs mere