Årsplan for danskundervisningen i 1.b 2008/2009

Transkript

1 Årsplan for danskundervisningen i 1.b 2008/2009 Faglige mål: At klassen opnår en viden inden for faget, som svarer til målene opstillet i Fælles mål fra Undervisningsministeriet. I faget dansk er der nogle centrale kundskabs- og færdighedsområder for 1.klasse: læse og skrive lytte og tale sprog, litteratur og kommunikation. Sociale mål: Ud over de faglige mål, er der også nogle sociale mål, som bør vægtes. Målene er at skabe en klasse hvor der er plads til alle hvor man passer på hinanden hvor man føler sig tryg hvor man respekterer hinanden trods eventuelle forskelligheder. hvor man kan samarbejde på tværs af køn og venskaber hvor det er sjovt at være hvor det ikke kun er min klasse men vores klasse. Der arbejdes målrettet bl.a. med fælles oplevelser, sociale lege, indøvelse af gode arbejdsvaner, udvikling af klassetraditioner og trivselsdage. Ovenstående mål skal alle være en del af årets arbejde i klassen. Læsning: Fra sommer til jul udgør bogstavbogen ( Den Første Læsning ) grundlaget for den fælles læseindlæring i 1.b. Der indlæres to bogstaver pr. uge. Bogstavernes lyd, navn og form indøves. Der anvendes musik, sang, rim, remser, oplæsning, spil og drama som støtte. Hvert barn har en ekstramappe med bl.a. læseøvelser som der arbejdes i når det fælles arbejde i bogstavbogen er udført. Der vil altid være en oplæsningsbog som giver børnene lyst til selv at kunne læse og som udvidder børnenes ordforråd. Efter jul udleveres den første læsebog samt en tilhørende arbejdsbog. Det er vigtigt at barnet læser hver dag. Jo mere jo bedre. I løbet af efteråret vil vi begynde på en ugentligt bibliotekstime. Her vil børnene med vejledning fra læreren vælge en frilæsningsbog og børnene vil begynde at lave små boganmeldelser. Læsetræningen i skolen vil veksle mellem egen læsning, højtlæsning samt makkerlæsning (læsning med læseven). Det er af stor vigtighed al ALLE læser hjemme mindst 15 minutter hver dag. Skrivning: Der arbejdes i løbet af 1.klasse med skrivning af bogstaver, ord, sætninger og historier. Læsebogen har en tilhørende arbejdsbog, og andre opgaver udleveres sideløbende til mappen.

2 Der skal sideløbende til bogstavbogen skrives små historier som skal illustreres. Børnene skal også skrive breve. I 1. klasse er det vigtigt at børnene bliver fortrolige med bogstavernes form og særkende gennem hyppig skrivning i hånden. Når børnene er mere fortrolige med bogstaverne vil der veksles mellem skrivning i hånden og på computer. Lytte og tale: Lytte og tale kan ikke ses som en isoleret aktivitet. Denne indgår i næsten samtlige dansktimer; men alligevel arbejdes i perioder mere bevidst og struktureret med at kunne lytte og tale. Mandag morgen fortæller børnene hinanden om weekendens oplevelser. Der rettes blidt på sproget. De øvrige børn øver sig på den svære disciplin det kan være at lytte. Sprog, litteratur og kommunikation: Børnene vil stifte bekendtskab med nyere og ældre børnelittratur. Der vil blive læst klassikere op som Snøvsen, Ole og Koglefolket, Mis med de blå øjne, Lille Sorte Sambo, Pippi Langstrømpe og Otto er et Næsehorn. Teksterne til morgensange eller salmer vil blive gennemgået, så børnene ved hvad de synger om. Børnene vil selv læse Søren og Mette -bøgerne. Børnene vil kunne forholde sig til teksterne og der vil blive lagt vægt på en fri samtale om de litterære tekster.

3 Årsplan for matematik i 1.b Undervisningsministeriets hjemmeside, beskriver formål og trinmål for faget matematik. Mål for undervisningen: I løbet af 1. klasse skal eleverne blive fortrolige med tallene fra 0 til 100. Dvs., at de skal kunne læse, skrive og ordne tal til 100 og kende til positionssystemet (tiere og enere). De skal kunne anvende addition med tal under 50 og kende til addition med tierovergang. De skal kunne anvende simpel subtraktion. I forbindelse med geometri skal eleverne kende til de mest almindelige geometriske former som trekant, firkant og cirkel, ligesom de skal kende til symmetri, flytninger og spejlinger. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne erfarer, at matematik kan være både sjovt, udfordrende og kreativt. Eleverne skal ligeledes erfare, at de opnår kundskaber og færdigheder, som de kan få glæde af i deres dagligdag. Arbejdsmetoder og arbejdsformer: Undervisningen for klassen varieres ved at eleverne arbejder enkeltvis, i makkerpar og i grupper. Undervisningen tager udgangspunkt i bogsystemet Sigma fra forlaget Malling Beck. Bogsystemet består af to elevbøger, Sigma for første A og Sigma for første B. De er tilpasset Undervisningsministeriets retningslinjer Klare Mål. Elevbogen indeholder talforståelse, talbehandling, begrebsopbygning og samtaleopgaver og er klassens fælles fundament. A-siderne i elevbogen er oplæg til mere eksperimenterende aktiviteter. Som supplement til elevbøgerne hører en Kopimappe med opgaver. Her regner eleverne individuelt i deres eget tempi. Endvidere bruges kopier fra andre lærebogssystemer og Rema 1B. Hvor det er relevant og muligt krydrer jeg undervisningen med mange forskellige konkrete materialer. Hertil bruger jeg bl.a. terninger, spillekort, tændstikker, kuglerammer, vægte, spil, talfliser, spejle, centicubes, mønter og pengesedler. Disse aktiviteter foregår gerne i makkerpar og grupper. Fra efterårferien til påskeferien har eleverne én afleveringsside for om ugen i weekend-matematik. Til foråret vil vi lave købmandsforretning. Her kommer eleverne til at prismærke, sælge og købe varer hos hinanden. En leg, hvor eleverne forsøger at efterligne de voksne, og som fører dem ind i tallenes verden. Det fælles undervisningsforløb:

4 Skolestart - jul Fra skoleårets start tager vi fat på Sigma for første A, og den forventes færdiggjort inden jul. Jul sommerferie I det nye år tager vi fat på Sigma for første B, og den forventes færdiggjort inden sommerferien. I de to elevbøger arbejder vi med følgende: Optælling og talnavne Positionssystemet (tiere og enere) Addition, subtraktion, og begyndende multiplikation Ordinaltal (ordenstal; første, anden, tredje etc.), kardinaltal (mængdetal; en, to tre etc.) og symboltal telefonnumre, husnumre etc.) Relationer (flest/færrest, størst og mindst etc.) Tidssystem (klokken) og pengesystem (veksle). Geometriske figurer (trekant, firkant, cirkel etc.) Længde, areal, rumfang, vægt og mønstre. Iagttagelser og undersøgelser Enkle diagrammer Lommeregner /computer Andet Hvad kan forældrene gøre? Følge med i lektierne i elevbogen og weekend-matematik Bruge tal i hverdagen Øve positionssystemet Øve klokken Lægge mærke til, om tallene skrives med rigtig skriveretning. Lægge mærke til, om barnet holder hensigtsmæssigt på blyanten.

5 Årsplan for idræt i 1.b Undervisningsministeriets hjemmeside, beskriver formål og trinmål for faget idræt. Mål for undervisningen: At eleverne oplever glæde ved fysisk udfoldelse og lyst til at bruge lokalområdets muligheder for idræt, leg og aktivitet. færdigheder, der sætter dem i stand til at: Udføre enkle former for løb, spring og kast Kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje Udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og modtage med forskellige boldtyper Spille enkle boldspil med få regler Deltage i og forstå enkle idrætslige lege Anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer Dramatisere enkle historier Udføre grundlæggende færdigheder i afsæt, svæv, landing, rulning og spring Vise fortrolighed med bløde, hårde, fast og løse redskaber Udføre simple balancer og krydsfunktioner Samarbejde med en eller flere om at lege Kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre Arbejdsmetoder og arbejdsformer: Eleverne vil som gruppe, parvis eller enkeltvis gennemføre de lege, spil eller øvelser, der er planlagt for den enkelte undervisningstime. Fælles undervisningsforløb: Periode Uge Uge Uge 42 Aktivitet Faldskærm Boldbasis og småspil Efterårsferie

6 Uge Uge Uge 52-1 Uge 2-6 Uge 7 Uge 8-12 Uge Uge Uge Uge 27 Sport: fodbold, skumhockey, basket mm. Musik og bevægelse Juleferie Gymnastik, redskabsgymnastik, akrobatik Vinterferie Kidsvolley Boldbasis og håndbold (Nykredit Cup) Løb, spring, kast (begyndende atletik samt forskellige løb i skoven/øregårdsparken) Lege og småspil i Øregårdsparken Sommerferie Andet: Alle elever skal deltage i idræt, medmindre forældre eller læge skriftligt fritager eleven fra undervisningen af helbredsmæssige årsager. Alle elever skal bade efter idræt og have skiftetøj med. Det er ikke tilladt, at have smykker på i idrætsundervisningen af sikkerhedsmæssige årsager. Hvad kan forældrene gøre? Hjælpe til med at pakke idrætstøjet (tøj, sko og håndklæde). Opfordre til fysisk udfoldelse i fritiden

7 Formål for Kristendomskundskab Årsplan kristendomskundskab 1.b Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Stk. 2. undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikkekristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse for andre livsformer og holdninger. Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for mennesket og naturen. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommen og dens forskellige udtryk i historiske og nutidige sammenhæng Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Indhold I 1. klasse vil vi hovedsagligt beskæftige os med følgende emner inden for kristendomskundskab: Hvad er Gud? Godt og ondt Glæde Få og miste Højtiderne: jul, påske og pinse Kirken Fortællinger fra det Gamle og Nye Testamente Den Nordiske Mytologi Materialer og metoder Eleverne har bogsystemet Os og kristendom 1, den vil ligge til grund for en del af undervisningen, men der vil i stort omfang blive inddraget andet materiale. Fortællingen, oplevelser fra hverdagen, dramaet, samtalen og refleksionen vil være centrale i og bærende for undervisningen. Pernille Thomas

8 Årsplan for musik i 1b 4/8 31/ Emne Fælles mål Elevernes alsidige og personlige udvikling Musikudøvels e Musikalsk skaben Undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse Synge med på en række af nye og ældre danske sange og salmer med vægt på børnesange samt årstids- og højtidssange Fremsige et udvalg af rim og remser Anvende forskellige instrumenter Deltage i enkelte samspil Deltage i sanglege og bevægelseslege Undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Anvende krop og stemme i skabende Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle elevernes rytme- og pulsfornemmelse. Rytmefornemmel se vil blive udviklet gennem arbejde med rytme i forskellige aktiviteter Pulsfornemmelse : Vil blive udviklet gennem fokus på pulsen i sanglege og rytmelege At udvikle elevernes opmærksomhed som Vil ske ved at holde eleverne fast i aktiviteten og træne dem til at være opmærksom på hinanden og læreren. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen Vil bidrage til: At udvikle elevernes nysgerrighed og åbenhed overfor musik og lyd som senere skal føre Aktiviteter og metoder Undervisninge n vil være lærestyret. Undervisninge n vil tage udgangspunkt i børnenes lyst til at bruge kroppen og stemmen. Undervisninge n vil være lærestyret. Undervisninge n vil tage udgangspunkt i børnenes lyst til at bruge kroppen og stemmen. Materialer Morgensang e Børnesange Rim og remser Rytmesang e og lege Sanglege Lege og sange hvor instrumenter bliver taget i brug Eventyr Egne fortællinger Børnesange med mulighed for improvisatio n både rytmisk og

9 musikalsk arbejde Producere lydillustrationer og klangkulisser over eventyr og egne fortællinger Udføre enkelte rytmiske improvisationer til et skabende arbejde. Improvisation vil styrke elevernes selvtillid så de tør udtrykke sig frit i faglige og sociale rum melodisk Musikforståelse Synge korte melodiske improvisationer Undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Lytte til korte musikstykker Udtrykke oplevelser af musik i ord, billeder og bevægelser Bedømme, hvilke af to toner, der er højest, samt om en tonerække går op eller ned Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen Vil bidrage til: At udvikle elevernes kompetence til at forholde sig aktivt og lyttende til musik. At styrke kompetencen til at fortolke og udtrykke sig i og om musikken. Undervisninge n vil være lærestyret. Undervisninge n vil tage udgangspunkt i børnenes lyst til at bruge kroppen og stemmen. Forskellige musikgenrer Rytmesang e og lege Sanglege Lege og sange hvor instrumenter bliver taget i brug Kende forskel på rytme eller puls Billedkunst i 1.klasse Tranegårdskolen Trinmål efter 2.klasse: Billedfremstilling færdigheder, der sætter dem i stand til at fremstille skitser og billeder på baggrund af følelser, fantasier og iagttagelser - tegne og male med vægt på fortælling - anvende tørre og våde farver i plant billedarbejde med enkle teknikker bl.a. inden for tegning, grafik, maleri, collage og foto - - anvende forskellige rumlige former, først og fremmest i modelleret og sammensat form, bl.a. i ler

10 - anvende computerens billedskabende muligheder i maleprogrammer - gemme og hente billedfiler i forbindelse med billedarbejde - anvende enkle farveblandinger - eksperimentere med form, farve, komposition med vægt på billedfortællinger - eksperimentere med enkle teknikker, materialer og værktøjer - kende til enkle arkitekturog designudtryk, først og fremmest i bygninger og brugsting - deltage aktivt i billedarbejde både i grupper og selvstændigt. Billedkundskab færdigheder, der sætter dem i stand til at: - beskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler - undersøge og vurdere egne og andres billeder - genkende motivkredse, herunder portrætter og familiebilleder - anvende egne sanseoplevelser fra nærmiljøet i billedarbejdet - kende til forskellige billedmedier, herunder tegneserier, plakater, postkort og frimærker. Visuel kommunikation færdigheder, der sætter dem i stand til at - anvende billedet som et personligt meddelelsesmiddel - anvende visuelle udtryk i fælles projekter - anvende billeder fra forskellige medier herunder tegneserier, plakater og postkort - arbejde med enkle kombinationer af tekster og billeder bl.a. til selvfremstillede bøger - præsentere egne billeder først og fremmest for klassen, forældre eller ved arrangementer og udstillinger på skolen - bidrage med billeder bl.a. til klasseblad, skoleblad, temauger, emnedage og billedudstillinger i nærmiljøet. Idéer til undervisningen: 1. Lav din egen artbook. Indeholder 8 emner. Varighed ca lektioner. Mål: - eksperimentere med form, farve, komposition med vægt på billedfortællinger. - eksperimentere med enkle teknikker, materialer og værktøjer. - anvende tørre og våde farver i plant billedarbejde med enkle teknikker bl.a. inden for tegning, grafik, maleri, collage og foto. 2. Troldehistorier Varighed: 4-6 lektioner Eleverne skal fremstille lertrolde. Der kan evt. indspilles lyd til en troldehistorie, som foregår i skoven. Der kan evt. læses en troldehistorie inden eleverne begynder at arbejde med leret. Mål:

11 - at arbejde skulpturelt med ler. - anvende forskellige rumlige former, først og fremmest i modelleret og sammensat form, bl.a. i ler. - færdigheder, der sætter dem i stand til at fremstille skitser og billeder på baggrund af følelser, fantasier og iagttagelser 3. Selvportræt med Andy Warhol Varighed: 4 lektioner. Lav via computeren et selvportræt á la Pop Art via forkromning. Mål: - anvende computerens billedskabende muligheder i maleprogrammer. - eksperimentere med enkle teknikker, materialer og værktøjer. - gemme og hente billedfiler i forbindelse med billedarbejde 4. Forløb om Henry Heerup. Varighed: ca. 6 lektioner eller mere. Besøg på Heerupmuseet i Rødovre. Historien om henry Heerup fortælles. De maler alle billeder á la Henry Heerup. Kan evt. fortsættes med skulpturer i skrammel. Mål: - indblik i kunstners tanker om dennes arbejde. - beskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler - undersøge og vurdere egne og andres billeder. - anvende tørre og våde farver i plant billedarbejde med enkle teknikker bl.a. inden for tegning, grafik, maleri, collage og foto. 5. Børn som illustratorer Varighed: 6 lektioner. De tegner sammen med 3 andre fra klassen til en historie. Læreren kan enten selv skrive en historie eller bruge den, der følger med. Mål: - tegne og male med vægt på fortælling - eksperimentere med form, farve, komposition med vægt på billedfortællinger - deltage aktivt i billedarbejde både i grupper og selvstændigt. - arbejde med enkle kombinationer af tekster og billeder bl.a. til selvfremstillede bøger 6. Arbejde med is. (Vinteremne). Varighed: 6 lektioner. Eleverne laver isskulpturer af balloner og islygter. Mål: - bidrage med billeder bl.a. til klasseblad, skoleblad, temauger, emnedage og billedudstillinger i nærmiljøet. - anvende forskellige rumlige former, først og fremmest i modelleret og sammensat form, bl.a. i ler. - eksperimentere med enkle teknikker, materialer og værktøjer.

12 Natur og teknik for 1.klasse Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelse og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler tanker, sprog og begreber, som har værdi i det daglige liv. Den nære omverden færdigheder, der sætter dem i stand til at: - sortere materialer og stoffer efter egne kriterier og enkle givne kriterier - demonstrere ændringer af stoffer og materialer, bl.a. smeltning og opløsning - undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og tyngdekraft - beskrive dele af lokalområdet for andre - beskrive udvalgte dyr og planter - kende de naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever - kende menneskets sanser - undersøge enkle kropsfunktioner, herunder bevægeapparatet - give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen sundhed, herunder søvn, mad og trivsel - anvende vigtige regler for god hygiejne - kende forhold, der karakteriserer de forskellige årstider - undersøge enkle forhold vedrørende vejret. Den fjerne omverden færdigheder, der sætter dem i stand til at: - fortælle, hvordan dyr præsenteres i medierne - kende dyr og planter fra forskellige naturområder - fortælle om årstider, sol og måne samt ændringer i længde på dag og nat. Menneskets samspil med naturen færdigheder, der sætter dem i stand til at: - tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd - give eksempler på livsnødvendige ressourcer, der indgår i deres dagligdag - fortælle om, hvordan samfundet håndterer nødvendige ressourcer, herunder vand og affald. Arbejdsmåder og tankegange færdigheder, der sætter dem i stand til at:

13 - stille enkle spørgsmål og forudsige forløb ud fra iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser - udføre enkle forsøg og eksperimenter i klassen, laboratoriet, naturen og lokalsamfundet - beskrive enkle fænomener, bl.a. et frøs spiring og lys i en pære - bygge enkle modeller af konkrete genstande - anvende enkelt udstyr, herunder termometer, lup og ketcher - bruge værktøj som hammer og skruetrækker - indsamle, ordne og kategorisere efter enkle iagttagelser - kende vigtige navne og enkle grundlæggende faglige begreber - formidle egne resultater og erfaringer, bl.a. gennem tegning, fortælling og dramatisering - indtaste og ordne enkle data. Idéer og stikord til emner til natur og teknik i 1. og 2.klasse: Årstider i naturen: - Tur i skoven - Planter - Tid Menneskets krop: - Tur til Experimentarium - Muskler, knogler, sundhed og trivsel Vejret: - Måling af temperatur - Rådvad Naturskole ( Vejr og Klima ) Vand, is og luft: - tur til vandhul - Rådvad Naturskole ( Det første besøg på Naturskolen ) - Smeltning og opløsning Dyr og deres føde - Zoologisk Have ( Hvad æder dyrene? ) God hygiejne: - Bakterier Universet: - Planeter og stjerner - Afstande - Tur til Planetarium