SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE
|
|
- Clara Bagge
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 928 Måling af totalt calcium i soens blod før faring giver reproducerbare resultater, men niveauet af calcium i blodet før faring har ikke betydning for antal dødfødte pattegrise. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING FLEMMING THORUP GUNNER SØRENSEN KRISTIAN T. HAVN UDGIVET: 30. JANUAR 2012 Dyregruppe: Fagområde: Pattegrise og søer Ernæring / Reproduktion. Sammendrag Kuldstørrelsen og længden af faringerne har været stigende. Samtidig er der set flere dødfødte grise pr. kuld. Hos kvæg kan calciummangel omkring kælvning medføre mælkefeber, og medføre vesvækkelse, så kælvningen går i stå. Det er nærliggende at antage, at det samme gør sig gældende for søer, derfor er der gennemført to undersøgelser for at afklare, om mangel på calcium i blodet før faring kan forklare faringer, hvor der er mange dødfødte grise. Del 1 skulle afklare udviklingen i totalt calciumniveau i blodet i perioden fra seks dage før til fire dage efter faring. Undersøgelsen viste, at til og med dagen før faring var niveauet af calcium i blodet stabilt. Niveauet efter faring var ligeledes stabilt fra dag til dag, men niveauet efter faring var statistisk sikkert 1
2 højere end i perioden før faring. Dette er interessant, idet man hos kvæg ser, at niveauet falder statistisk sikkert ved kælvningen. Dette resultat viser, at søernes pulje af calcium i blodet normalt ikke udsættes for pres i forbindelse med faringen, hvilket kan hænge sammen med, at søernes mælkeydelse er relativt lav de første dage efter faring. I del 2 blev niveauet af calcium i blodet før faring sammenholdt med procentdelen af dødfødte grise i 40 kuld fra hver af 12 besætninger. Kuldene var udvalgt, så hver besætning leverede 20 små og 20 store kuld. De 20 små og store kuld var født af henholdsvis 10 stk kuldssøer og 10 stk kuldssøer. Niveauet af calcium i blodet var statistisk sikkert forskelligt i besætningerne, men det havde ingen betydning for procentdelen af dødfødte grise. Som forventet var antallet af dødfødte grise statistisk sikkert påvirket af såvel besætningens niveau af dødfødte grise som af kuldstørrelse og kuldnummer for de enkelte søer. Modsat forholdene hos kvæg, hvor calciumniveauet falder efter kælvning, og hvor mælkefeber kan medføre vesvækkelse, så stiger niveauet af calcium i soens blod efter faring. I data fra de 12 besætninger kunne niveauet af calcium i blodet før faring ikke forudsige antallet af dødfødte grise hos soen efter faring. Det er ikke sandsynligt, at mælkefeber er en hyppig årsag til dødfødte grise i danske sobesætninger. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: VSP09/10/53 samt journalnr.: 3663-U Baggrund Gennem de sidste 20 år er frekvensen af dødfødte grise pr. kuld hos danske søer steget. Fra et lavt niveau på 0,7 dødfødte grise (6 procent af 11,5 totalfødte grise) i 1992 [1], nåede tallet et foreløbigt maksimum i 2009 på 1,9 dødfødte grise (12 procent af 16,1 totalfødte grise) [2]. Samtidig er det bemærket, at varigheden af en faring er tiltaget, idet faringer i to besætninger i gennemsnit tog 2,8 og 3,9 timer i 1993 [3] mod 6½ og 8 timer i to besætninger i 2007 [4]. Jo længere interval der er imellem grisene, jo større er risikoen for, at grisene er dødfødte [4]. En årsag til et langvarigt faringsforløb kan være mangel på calcium, der hos køer er årsagen til mælkefeber. Mælkefeber er også beskrevet som en lidelse hos svin, men det antages, at lidelsen meget sjældent ses i Danmark. Man kan forsøgsmæssigt standse et faringsforløb ved at give EDTA som drop. Herved bindes calcium i blodet, og veerne ophører, når blodcalcium når et niveau under 2 mmol/l [6]. 2
3 Referenceværdierne for calcium hos svin er 2,3 til 3,1 mmol/ml (Centrallaboratoriet, KU-LIFE) eller 2,3 til 2,9 mmol/ml (Merck Veterinary Manual) [9]. I begge tilfælde ligger laveste grænse noget over niveauet 2 mmol/l, hvor der i et forsøg opstod mangel på veer [6]. I undersøgelsen i 1993 blev der ikke fundet sammenhæng mellem faringsforløbet og calciumniveauet i blodet efter faring, og ingen af søerne i undersøgelsen havde niveauer, der lå under den nederste grænse for referenceværdierne [3]. I en undersøgelse af blodværdier hos søer med MMA blev der udtaget blodprøver efter faring fra søer med farefeber og fra kontrolsøer. 95 procent af målingerne i begge grupper lå mellem 2,2 og 2,9 mmol/l. Der var ikke statistisk sikker forskel på niveau af calcium i blodet hos søer med og uden diagnosen farefeber [10]. Af kroppens calcium er 99 procent bundet i knoglevæv og tænder. Parathyreoidea-hormonerne parathormon og calcitonin sørger for, at calcium henholdsvis absorberes fra og deponeres i knoglerne, så calciumniveauet i blodet er stabilt. D3 -vitamin er essentielt for optagelsen af calcium fra tarmen. I en afprøvning i to besætninger af dobbelt ration af D3 vitamin i foderet steg niveauet af D3-vitamin i blodet, men antal dødfødte grise blev ikke ændret. Besætninger, hvor en del af søerne har et lavt niveau af calcium i blodet, kan dog stadig tænkes at forekomme, og vil da skyldes enten mangel på calcium i foderet eller mangel på D3 -vitamin. Cirka 50 procent af calcium i blodet er ioniseret Ca ++, mens resten primært er bundet til albumin. Calcium frigøres let fra albumin, så der altid er en balance mellem frit og bundet calcium, der kan påvirkes af fx ph i blodet. Måling af frit calcium kræver en meget standardiseret blodprøveudtagning, da ophidselse af soen vil ændre ph i blodet, og dermed ændre mængden af frit calcium. Blodprøven skal undersøges indenfor få timer, for at målingen af frit Ca ++ er troværdig. Måling af totalcalcium kan gennemføres på serum, der har været frosset ned. Da frit Ca ++ og bundet Ca ++ hele tiden er i ligevægt, er totalcalcium i blodet et bedre mål for den totale mængde Ca ++, der er tilgængelig for dyrene [7]. Kornprodukter indeholder meget lidt calcium. Derfor vil tilførslen af calcium næsten udelukkende ske via mineralblandingen. En blandefejl vedrørende mineralblandingen vil hurtigt få betydning for dyrenes calciumforsyning. Undersøgelsen skulle beskrive variationen i niveau af calcium i blodet før faring såvel indenfor som mellem besætninger, samt hvor sikkert calciumniveauet kan bestemmes for den enkelte so før og efter faring. Endelig blev det undersøgt, om calciumniveauet i én blodprøve udtaget før faring kan forudsige frekvensen af dødfødte grise hos denne so. 3
4 Materiale og metode Del 1. Variation i calcium indenfor dyr omkring faring For at beskrive variationen er der udtaget fem blodprøver pr. so fra 30 søer i én besætning i perioden omkring faring. Søerne blev fodret med indkøbt pelleteret foder både før og efter faring. Foderet var tilsat 7,5 gram calcium pr. Feso, herved var det sikret, at mineralerne ikke var afblandet, og at en eventuel blandefejl kun ville påvirke én leverance. Før faring blev søerne fodret én gang daglig i én ædeboks pr. so. Dette har sikret, at alle søer fik det tildelte foder. Alle søer fik samme foderstyrke den sidste måned før faring. Disse forhold forventes at have sikret, at alle søerne fik samme mængde calcium ved hver udfodring. Efter faring blev søerne fodret tre gange daglig. Blodprøverne blev udtaget om morgenen på samme tid hver dag med 2-3 dages interval i perioden otte dage før til otte dage efter forventet faring. Grundet få prøver udtaget før dag 6 før faring og efter dag 6 efter faring er disse resultater udeladt i figur 1. Data er primært behandlet deskriptivt. Calciumniveau henholdsvis før og efter faring er sammenlignet ved lineær regression i proceduren Proc Mixed i statistikprogrammet SAS. Del 2. Sammenhæng mellem niveau af calcium før faring og antal dødfødte grise Ud fra 100 blodprøver udtaget før faring i hver af 19 sobesætninger [5] blev der udtaget 40 prøver fra hver af 12 besætninger. Besætningerne blev valgt som de besætninger, hvor der var færrest fejl i koblingen af blodprøve-identitet og so-identitet. Prøverne blev udvalgt med henblik på at etablere fire grupper til et 2x2 forsøg for henholdsvis og totalfødte grise og for kuldnummer 1-2 kontra 3-9. Resultaterne blev sammenholdt med registreringer af antal dødfødte grise i besætningerne. Data er analyseret i SAS i programmet Proc Mixed. Analyse af blodprøver for calcium I begge undersøgelser blev blodprøverne centrifugeret indenfor 24 timer efter udtagning og serum frosset ned. Alle prøver er undersøgt for niveau af calcium ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet/Aarhus Universitet ved kolorimetrisk bestemmelse (o-cresolftalein complexone) ifølge standardprocedurer (ADVIA 1650, Clinical Chemistry, Siemens Diagnostics). Intra assay- og interassay præcision er henholdsvis 0,6 (CV) % og 1,2 (CV) % (n = 12); nøjagtighed +2,6 % (1,51 mm) og +2,7 % (2,62 mm) (n = 24). Resultater og diskussion Del 1. Variation i niveau af calcium i perioden omkring faring I gennemsnit lå niveauet meget stabilt før faring (figur 1). Spredningen (SD*1,96) er tegnet ind i figur 1 og viser, at der er stor variation på de enkelte målinger. Niveauet efter faring er statistisk sikkert højere end før faring (p < 0,0001). Der er korrigeret for statistisk sikker effekt af sonummer (p=0,004), mens 4
5 kuldnummer ikke havde statistisk sikker betydning (figur 1). Denne stigning i calciumniveau fra 2,35 mmol/l før faring til 2,5 mmol/l efter faring er modsat udviklingen hos kvæg, hvor niveauet på 2,5 til 3 mmol/l før kælvning falder til 0,5 til 1,75 mmol/l efter kælvning [11]. Figur 2 viser, at niveauet henholdsvis før og efter faring var normalfordelt med forskelligt toppunkt, og et vist overlap. Den laveste målte værdi for calcium før faring var 2,1 mmol/l. Der var ingen søer, der nåede ned på 2,0 mmol/l før faring, som gav faringsproblemer i den ovenfor refererede undersøgelse [6]. I den øverste ende af referenceområdet nåede ingen af søerne de 2,9 mmol/l, der er referencen i Merck Veterinary Manual, og dermed nåede de slet ikke referencen på 3,1 mmol/ml fra Centrallaboratoriet, KU- LIFE. Calcium Kun dage med over 5 søer 2,8 2,7 2,6 calcium, mmol/l 2,5 2,4 2,3 2,2 2, Dag i forhold til faring Figur 1. Spredning og gennemsnitligt niveau af calcium i blodet hos søer i perioden omkring faring. Bemærk, at blodniveauet stiger svagt omkring faring. Denne udvikling ses ikke hos kvæg, hvor niveauet i stedet falder efter kælvning. Figur 1 viser niveauet af calcium henholdsvis før og efter faring hos søer i én besætning. Hver so bidrog med fem målinger, men prøverne er håndteret uafhængigt af hinanden. Spredningen viser derfor sikkerheden på calciummålingen ved at udtage én blodprøve pr. so. Der blev i gennemsnit udtaget tre blodprøver pr. so før faring. Inddrages alle blodprøver udtaget før faring til bestemmelse af soens niveau af calcium, så reduceres variationen pr. so med 37 procent. Hvis man blot vil undersøge, om niveauet af calcium hos søerne i en besætning ligger indenfor normalområdet, vil én blodprøve pr. so være tilstrækkeligt (se også kommentarerne før figur 4). 5
6 Calcium Niveau hhv. før og efter faring Pct. af prøver Før faring Efter faring ,1 2,2 2,3 2,4 2,5 2,6 2,7 2,8 Calcium, mmol/l Figur 2. Niveauet af calcium i blodet hos søer henholdsvis før faring (70 prøver) og efter faring (58 prøver). Figur 2 viser, at blodprøver udtaget henholdsvis før og efter faring bør vurderes op mod to forskellige referencer. Før faring lå 95 procent af prøverne mellem 2,2 og 2,5 mmol/liter. Efter faring lå 95 procent af prøverne mellem 2,3 og 2,7 mmol/liter. Del 2. Sammenhæng mellem niveau af calcium før faring og antal dødfødte grise Der indgik 455 søer fra 12 besætninger i undersøgelsen. Niveauet af calcium var 0,1 mmol/l højere i del 2 end niveauet før faring i del 1. Tabel 1 viser, at niveauet for calcium før faring var det samme uanset frekvensen af dødfødte grise. Der blev korrigeret for statistisk sikker effekt af besætning på calcium (p< 0,001, se figur 4) og af besætning på procent dødfødte grise (p < 0,001, se figur 4), af soens kuldnummer på dødfødte (p = 0,001, se tabel 1) og af kuldstørrelse på dødfødte (p = 0,008, se tabel 1). Resultaterne for de enkelte variable fremgår af tabel 1. 6
7 Tabel 1. Gennemsnit for calcium, totalfødte grise og procent dødfødte grise for grupperne i del 2. Variabel Antal søer Calcium Totalfødte grise Pct. dødfødte grise Total 455 2,44 15,6 10,9 Kuldnummer Antal søer Calcium Totalfødte grise Pct. dødfødte grise Lavt (kuld 1-2) 227 2,45 15,5 9,1 Højt (kuld 3-9) 224 2,43 15,7 12,4 Totalfødte grise Antal søer Calcium Totalfødte grise Pct. dødfødte grise Lavt (11-15) 224 2,44 13,8 9,4 Højt (16-19) 231 2,44 17,4 12,4 Antal dødfødte grise Antal søer Calcium Totalfødte grise Pct. dødfødte grise ,45 14, ,43 15,3 6, ,42 15,8 12, ,45 16,1 19, ,44 16,7 31,8 Tabel 1 viser, at niveauet af calcium før faring ikke blev påvirket af hverken højt eller lavt kuldnummer eller af høj eller lav kuldstørrelse. Der var heller ingen sammenhæng mellem calcium og antal dødfødte grise i kuldet. Både kuldnummer og kuldstørrelse havde den forventede statistisk sikre effekt på frekvensen af dødfødte grise. Figur 3 viser den procentvise fordeling af søer for calciumniveau hos 1. kuldssøer, 2. kuldssøer og hos søer ældre end 2. kuld. Der ses ikke nogen tydelig forskel i fordelingen for de enkelte kuldnumre Pct. af søerne kuld 2. kuld 3. kuld ,9 2 2,1 2,2 2,3 2,4 2,5 2,6 2,7 2,8 Calcium, mmol/ml Figur 3. Fordelingen af calciumniveau hos 1. kuldssøer (blå), 2. kuldssøer (grøn) og søer ældre end 2. kuld (sort). 7
8 Figur 4 viser gennemsnitlig procent dødfødte grise i de enkelte besætninger, i forhold til gennemsnittet for calcium i blodet for søerne i besætningen. For at kunne se de enkelte besætninger, er der to decimaler på calciumniveauet. Bemærk at gennemsnittene for hver af besætningerne alle ligger indenfor intervallet 2,4 til 2,5 mmol/l. Det ser således ikke ud til, at forskelle i fodertyper, blandinger eller fodringsstrategier har relevant betydning for søernes niveau af calcium i blodet før faring Pct. dødfødte grise ,38 2,39 2,4 2,41 2,42 2,43 2,44 2,45 2,46 2,47 2,48 2,49 2,5 2,51 2,52 Calcium, mmol/ml Figur 4. Effekten af besætningens gennemsnitlige calciumniveau på besætningens gennemsnitlige procent dødfødte grise. Bemærk at skalaen for calcium er meget detaljeret. 10 af de 12 besætninger ligger indenfor intervallet mellem 2,4 og 2,5 mmol/l. Til gengæld varierer procentdelen af dødfødte grise fra 6 til 16 procent. Konklusion Del 1. Én blodprøve udtaget mindst to døgn før faring er tilstrækkelig til at udtale sig om søernes calciumstatus den sidste uge før faring. Hvis en sikker bestemmelse af niveauet for en bestemt so ønskes, bør der udtages og undersøges flere blodprøver. Niveauet af calcium i soens blod stiger omkring faring. Resultater henholdsvis før og efter faring vil ligge på henholdsvis 2,2 2,5 før og 2,3 2,7 mmol/l efter faring. Der var tendens til, at søer med et lavt calciumindhold i blodet før faring udviste en mindre stigning efter faring. Det er ikke nødvendigt at tage hensyn til kuldnummer ved vurdering af blodprøverne. 8
9 Del 2. På basis af blodprøver fra 455 søer fra 12 besætninger kunne der ikke findes sammenhæng mellem niveauet af calcium i ugen før faring og forekomsten af dødfødte grise. Der var ikke tegn på, at soens kuldnummer påvirkede niveauet af calcium. Selv om det gennemsnitlige niveau af calcium i blodet i alle besætninger var næsten ens, var der statistisk sikker besætningseffekt på calciumniveauet. Dette betyder, at besætningsrelaterede faktorer forklarer en del af variationen i calciumniveau. Dette er sandsynligvis primært forskelle i fodersammensætning (calciumniveau) og foderstrategi. Der var meget lille variation mellem besætningerne i calciumniveauet i søernes blod. Der var ikke nogen af de 12 besætninger, der i gennemsnit havde så afvigende lave eller høje niveauer af calcium, at dette kunne forklare afvigende produktionsresultater i de pågældende besætninger. Referencer [1] Holm, M. (1993): Rapport over resultater fra områdegennemsnit. Landsudvalget for svin. [2] Vinther, J. (2010): Landsgennemsnit for produktivitet i svineproduktionen Notat 1023, Videncenter for Svineproduktion. [3] Thorup, L. (1993): Hovedopgave for fagdyrlæger. Den danske Dyrlægeforening. [4] Musse, S. L. (2007): Effekt af fødselshjælp og aftørring af nyfødte pattegrise. Veterinært speciale. KU- LIFE. [5] Olesen, A. K.; Pedersen, H. Thorup, F. (2011): Sodødelighed i farestalden. Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion. [6] Ayliffe, T. R.; Noakes, D. E. silva, J. R. (1984): The effect of experimental induced hypocalcaemia on uterine activity in the sow during parturition and post-partum. Theriogenology, 21, [7] Hansen, S. S. (2002): Investigation of ionised calcium in dairy cattle. Thesis. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. [8] Jørgensen, L. (2010): Afblanding af foder. Videncenter for Svineproduktion. [9] Olesen, A. K., Mathiasen, B. (2009): Blodværdier hos danske søer. Erfaring nr Videncenter for Svineproduktion. [10] Busch, M. Bækbo P. (2001): Farefeber Blodværdier hos syge og raske søer. Meddelelse nr Landsudvalget for Svin. [11] MERCK VETERINARY MANUAL Parturient Paresis in Cows. (Milk fever, Hypocalcemia). [12] Sørensen, G. (2011): Ekstra D3-vitamin i foder til drægtige søer. Meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion. 9
10 Deltagere Teknikere: Erik Bach, Mogens Jakobsen, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Laboratorium: Seniorforsker Torben Larsen, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet/Aarhus Universitet og Solveig Harksen, Veterinærlaboratoriet, Videncenter for Svineproduktion. Afprøvning nr.: Serumprøverne til del 2 stammer fra afprøvning nr Tlf.: Fax: vsp-info@lf.dk en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 10
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereBaggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store
Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereBLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE
BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.
Læs mereBRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER
BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd
Læs mereSPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Læs mereSAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO
Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet
Læs mereENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE
ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første
Læs mereBRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med
Læs mereTILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING
TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold
Læs mereDRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING
Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første
Læs mereSØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER
SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:
Læs mereREFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012
REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012 NOTAT NR. 1404 Effektivitetskontroldata fra 10 veldrevne sobesætninger blev analyseret for at beskrive referenceværdier til brug ved reproduktionsanalysen.
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereVURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs merePattegrises tilvækst dag 0 til 2
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer
Læs mereSAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER
SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs mereDANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003
DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm
Læs mereErdedanskesøerblevetforstore?
Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereEKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER
Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede
Læs mereGULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereTemagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger
Læs mereSEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED
Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mereSENESTE NYT OM SOFODRING
SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereDYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER
DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereFODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING
FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fagligt Nyt - den 27. september 2017 Hotel Munkebjerg i Vejle HVAD SKAL I HØRE? Skal soen have mere energi før faring eller skal foderet
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereGOD FARING OG GODT I GANG
GOD FARING OG GODT I GANG Svinekongres D. 25 Oktober 2017 - Oplæg 44 Trine Friis Pedersen, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet Peter Kappel Theil, Senior forsker, Aarhus Universitet AGENDA 1) Hvad er
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs mereMANAGEMENT I FARESTALDEN
MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671
Læs mereKULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE
KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE MEDDELELSE NR 11 Nyfødte pattegrise, som enten blev hos egen mor eller som blev sorteret efter størrelse, havde samme overlevelse og vægt
Læs mereDyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereSAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED
SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED MEDDELELSE NR. 950 Vurdering af ben, klove og bevægelse hos 3-4 måneder gamle polte gav en meget lav frekvens
Læs mereKODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING
KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING MEDDELELSE NR. 1016 Kodesår var hyppigst, når søerne gik ud af farestalden i fire undersøgte sohold. Sårene afhelede som oftest i drægtighedsperioden. Soens huld
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereNEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS
NEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS Peter Kappel The il, Aa rhus Unive rsite t Inga Riber, LandboNord 25. JANUAR 2018 PETER KAPPEL THEIL OG INGA RIBER Faringslængden? Antallet
Læs mereVARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT
Støttet af: VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT NOTAT NR. 1401 Ved god styring af antal løbninger vil det gennemsnitlige antal fravænnede grise pr. hold variere med +/ 16-18
Læs mereDER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN
Støttet af: DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN ERFARING NR. 1901 Lige efter kuldudjævning er der i gennemsnit én pattegris, som ikke dier ved hver diegivning. Det kan
Læs mereValinnorm til diegivende søer
Valinnorm til diegivende søer Fagligt Nyt Comwell Kellers Park Børkop 9. september Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion J. nr. -U--9 Baggrund Forholdet mellem valin og lysin er usikkert bestemt
Læs mereAVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER
AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet
Læs mereSTORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST ERFARING NR. 1316 En deskriptiv dataanalyse af 871 kuld fra 8 besætninger viste store
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereTEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER
TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereINDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER
INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereToptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion
Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Svinekongres 2019, MCH Herning Kongrescenter 22. oktober 2019 Hvad præsterer de bedste
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni
Læs mereIMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereOPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER
Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter
Læs mereYVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO
YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO MEDDELELSE NR. 938 Man kan ikke forudse, hvor mange mælkekirtler der vil fungere ved første diegivning, ved at undersøge yveret
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereBehandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet
Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereFAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING
Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens
Læs mereReproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:
Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life 2011 VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Og lidt andet om soens reproduktion Mål Fortælle om normale forventninger til soen Give jer et indtryk af de hyppigste årsager
Læs mereHvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring
Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring
Læs mereKorrekt fodring af polte
Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so
Læs mereSucces grundlægges i drægtighedsstalden
Succes grundlægges i drægtighedsstalden Gunner Sørensen, Team Fodereffektivitet & Peter Kappel Theil, Aarhus Universitet Indlæg 39 - Svinekongres 23. oktober 2019 DET SKAL I HØRE OM Fibre til drægtige
Læs mereHØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER
HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin
Læs mereKONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER
KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden
Læs mereTEST AF 3 RYGSPÆKMÅLERE TIL SØER
Støttet af: TEST AF 3 RYGSPÆKMÅLERE TIL SØER MEDDELELSE NR. 991 Rygspækmåling med Lean-Meater, Sonograder og Anyscan giver værdier, som er mellem 1 og 2,1 mm højere og har en større variation end måling
Læs mere- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
Læs merePattegrisedødelighed i DK
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereFUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER
FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereNY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?
NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? MEDDELELSE NR. 1007 Farehold fra fire besætninger, diagnosticeret med Ny neonatal diarré blev fulgt fra faring til dag 10. Meddelelsen
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse
Læs mere