Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen"

Transkript

1 Rapport om kontrol i 215 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Juni 216 Side 1 af 15

2 Indhold 1. Indledning Case-by-case-kontrollen Virksomhedernes ansvar Reglerne Risikovurdering og risikohåndtering Prøveomfang i Metoder Resultater for Fjerkrækød dansk og udenlandsk Svinekød dansk og udenlandsk Opfølgning Resultater af kontrollen fra 27 til Salmonella i dansk og udenlandsk kød Campylobacter i dansk og udenlandsk fjerkrækød Dansk kød Udenlandsk kød Flere tal på Afsluttende Side 2 af 15

3 1. Indledning Denne rapport beskriver Fødevarestyrelsens case-by-case -kontrol i 215 og ligger i forlængelse af rapporterne for kontrollen i årene Case-by-case-kontrollen Case-by-case kontrollen startede i 27 på baggrund af rapporten Særstatus og nye initiativer for salmonella og campylobacter i dansk og importeret kød og æg. Kontrollen har været en del af forliget om styrket indsats over for salmonella og campylobacter (27-21), blev videreført i fødevareforlig II ( ) og fortsættes i fødevareforlig III ( ). Case-by-case-kontrollen er en risikobaseret stikprøvekontrol og ikke en 1 % kontrol af dansk og udenlandsk kød. Den er tilrettelagt, så den ikke er diskriminerende overfor det udenlandske kød. Fra 213 har oksekød ikke været omfattet af case-by-case-kontrollen. Det skyldes, at forekomsten af salmonella har været konstant lav både i dansk og udenlandsk oksekød siden projektet startede. En stigning i salmonellaforekomsten i det danske oksekød i 212 er der fulgt op på med særlige indsatser, bl.a. som led i handlingsplanen for Salmonella Dublin. Svinekød og kalkunkød bliver undersøgt for salmonella. Kyllingekød (inkl. poussiner) og hønsekød bliver undersøgt for både salmonella og campylobacter. I projektet indgår kun fersk svinekød, men både fersk og neutralmarineret fjerkrækød (hønse-, kyllinge- og kalkunkød samt poussiner). Kontrollen for campylobacter blev fra 212 gjort mere risikobaseret, så den blev rettet mod kølet hønse- og kyllingekød inkl. poussiner idet disse kategorier indeholder langt flere campylobacter end kalkunkød og frosne produkter, som udgik af kontrollen. Fødevarestyrelsen har i 215 udtaget prøver af svine- og fjerkrækød. Alle danske fjerkræpartier bestod af kyllingekød, da der ikke slagtes høns og kalkuner af betydning i Danmark. Antallet af partier der er udtaget til kontrol for salmonella blev fra 214 reduceret med lidt mere end en femtedel i forhold til 213. Det var det niveau, som blev vurderet tilstrækkeligt til at opretholde incitamentet for at importører stiller krav til den mikrobiologiske kvalitet af det kød, som de importerer. Niveauet er derfor fastholdt i 215. Da case-by-case-kontrollen er risikobaseret, er resultaterne i denne rapport ikke et udtryk for den generelle forekomst af salmonella eller campylobacter i kød på det danske marked. Læs mere om case-by-case-kontrollen på Fødevarestyrelsens hjemmeside Side 3 af 15

4 3. Virksomhedernes ansvar Det er importørerne og producenterne, der har ansvaret for fødevaresikkerheden, men det er Fødevarestyrelsens ansvar at kontrollere, at reglerne bliver overholdt blandt andet via stikprøvekontrol. Et vigtigt mål i case-by-case-kontrollen er den præventive effekt overfor de virksomheder, der markedsfører kød. Disse virksomheder kan stille krav om den mikrobiologiske kvalitet af det kød, de modtager fra deres leverandører. På Fødevarestyrelsens hjemmeside findes en guide med krav, der kan stilles til leverandører af kød. For at tilskynde virksomheder til at øge egenkontrollen har Fødevarestyrelsen udarbejdet en vejledning med kriterier for, hvad et egenkontrolprogram skal opfylde, for at en virksomhed kan få reduceret prøveudtagningen i case-by-case-kontrollen. 4. Reglerne Regelgrundlaget for case-by-case-kontrollen er EU-fødevareforordningens artikel 14. Ifølge forordningens artikel 14 stk. 1 må fødevarer ikke markedsføres, hvis de er farlige. Efter stk. 8 i samme artikel kan en medlemsstat, uanset at en fødevare opfylder fællesskabsbestemmelserne, forbyde markedsføring, hvis fødevaren er farlig. Det er ikke ulovligt, at fersk kød indeholder salmonella og campylobacter. Case-bycase-kontrollen er lagt an på at hindre markedsføring af de partier kød, der indeholder så højt et niveau, at kødet kan være sundhedsskadeligt for forbrugeren. Der er mikrobiologiske kriterier i EU-lovgivningen for salmonella i fjerkrækød. Neutralmarineret fjerkrækød må ikke indeholde salmonella. Fersk fjerkrækød (kylling og kalkun) må ikke indeholde salmonella af typerne S. Enteritidis og S. Typhimurium. Dansk kyllingekød må ikke indeholde salmonella. Der har været nultolerance på dette område siden april Risikovurdering og risikohåndtering Risikovurdering Case-by-case-kontrollen bygger på en individuel, videnskabelig risikovurdering. Når Fødevarestyrelsen i case-by-case-kontrollen finder salmonella eller campylobacter i et parti kød, foretager Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet en konkret, videnskabelig risikovurdering af det pågældende parti. For campylobacter gælder fra og med 214, at hvis der kun er én positiv prøve ud af 12 fra et parti, foretages der ikke risikovurdering, da erfaringer fra kontrollen viser, at sådanne partier, er så lavgradigt forurenet, at de aldrig vurderes farlige. Risikovurderingen beregner risikoen for, at forbrugerne bliver syge af at spise kød fra det pågældende parti. Virksomhederne bliver ikke påbudt at holde fødevarerne tilbage, mens de bliver analyseret og risikovurderet. En del virksomheder vælger dog frivilligt at sætte partiet på hold, indtil resultatet foreligger. Side 4 af 15

5 Risikohåndtering Når resultatet af risikovurderingen foreligger, foretager Fødevarestyrelsen risikohåndteringen. Fødevarestyrelsen afgør i hvert enkelt tilfælde, blandt andet på baggrund af risikovurderingen, om partiet anses for farligt efter fødevareforordningens artikel 14 og derfor ikke må omsættes. Hvis Fødevarestyrelsen vurderer, at et parti fødevarer er farligt, bliver det krævet trukket tilbage fra markedet, hvis kødet fra partiet er blevet markedsført. Hvis produktet er importeret eller eksporteret, bliver der sendt en Rapid Alert til EU- Kommissionen, som så sørger for, at det eller de berørte lande bliver orienteret. Når et parti fødevarer er vurderet farligt, er det virksomhedernes ansvar at trække varerne tilbage fra markedet og orientere Fødevarestyrelsen. 6. Prøveomfang i 215 I 215 blev der udtaget prøver fra 357 partier udenlandsk kød fordelt på: 27 partier fjerkrækød (heraf blev 25 partier kontrolleret for salmonella og 148 partier blev kontrolleret for campylobacter), og 15 partier svinekød. Der blev i 215 udtaget prøver fra 29 partier dansk kød fordelt på: 141 partier fjerkrækød (heraf blev 11 partier kontrolleret for salmonella og 121 partier blev kontrolleret for campylobacter), og 149 partier svinekød. Af partierne til salmonellakontrol udtages der som udgangspunkt 6 enkeltprøver. Fem enkeltprøver udgør én samleprøve altså i alt 12 samleprøver pr. parti. For små partier nedsættes prøveantallet, men antallet af samleprøver er altid 12. For fjerkrækød undersøges fem af de 12 samleprøver også i overensstemmelse med det mikrobiologiske kriterium. Ved kontrol for campylobacter undersøges 12 enkeltprøver. 7. Metoder Prøverne bliver undersøgt kvalitativt for salmonella (undersøgelse af om prøven er positiv eller negativ for salmonella) og kvantitativt for campylobacter (undersøgelse af hvor mange campylobacter-bakterier, der er i prøven). Fund af salmonella og campylobacter bliver type- og resistensbestemt. Der anvendes i videst muligt omfang hurtigmetoder til undersøgelserne, således at virksomhederne kan få hurtigt svar. Side 5 af 15

6 8. Resultater for Fjerkrækød dansk og udenlandsk Dansk kyllingekød I dansk fjerkrækød blev der ikke påvist salmonella i de 11 undersøgte partier (se figur 1). Der blev påvist campylobacter i 51 partier (41,2 %) ud af 121 undersøgte partier (se figur 2). Heraf var der 38 partier, hvor mere end en enkeltprøve var positiv, svarende til 31,4 % af de undersøgte partier. Tre partier (2,5 %) dansk kyllingekød blev vurderet farligt på grund af indhold af campylobacter (se figur 2). Udenlandsk fjerkrækød I udenlandsk fjerkrækød (kyllingekød, poussiner og kalkunkød) blev der i alt påvist salmonella i 22 partier (1,7 %) af 25 undersøgte partier. Af de undersøgte partier var 196 partier fersk fjerkrækød. Seks partier (3,1 %) blev afvist på grund af overskridelse af EU-kriteriet for S. Enteritidis eller S. Typhimurium, og yderligere seks partier (3,1 %) blev vurderet farlige (se figur 1). Der blev undersøgt ni partier af neutralmarineret fjerkrækød, men ingen af dem var positive for salmonella. I udenlandsk kyllingekød (herunder poussiner) blev der påvist campylobacter i 72 (48,6 %) ud af 148 undersøgte partier. Heraf var der 57 partier, hvor mere end én enkeltprøve var positiv. Dog blev kun 51 partier risikovurderet, svarende til 34,5 % af de undersøgte partier, da seks partier faldt på salmonella kriteriet før risikovurderingen for campylobacter blev igangsat. Otte partier (5,4 %) blev vurderet farlige på grund af campylobacter (se figur 2). Side 6 af 15

7 Salmonella i dansk og importeret fjerkrækød 11 danske partier udenlandske partier 12 undersøgt påvist farlig/mk (DK: nultolerance) Figur 1: Viser antallet af undersøgte partier og hvor mange af disse partier, der indeholdt salmonella. Det er endvidere angivet, hvor mange partier der blev afvist. De udenlandske partier blev afvist, hvis partiet blev vurderet farligt efter art. 14 i Fødevareforordningen eller overskred de mikrobiologiske kriterier (MK) i EUlovgivningen for henholdsvis neutralmarineret kød (alle salmonellatyper) og fersk fjerkrækød (S. Enteritidis og S. Typhimurium). De danske partier blev afvist, hvis partiet ikke overholdt den danske nultolerance Campylobacter i dansk og importeret kyllingekød (herunder poussiner) danske partier udenlandske partier undersøgt påvist risikovurderet farlig Figur 2: Viser antallet af undersøgte partier af dansk og importeret kyllingekød (inkl. poussiner) og hvor mange af disse partier, der indeholdt campylobacter. Det er også oplyst, hvor mange partier der blev risikovurderet, og hvor mange der er vurderet farlige efter art. 14 i fødevareforordningen. For campylobacter gælder fra 214, at kun partier, hvor der er fundet mere end en positiv prøve er risikovurderet. Side 7 af 15

8 8.2 Svinekød dansk og udenlandsk Dansk svinekød I dansk svinekød blev der påvist salmonella i 12 partier (8,1 %) af 149 undersøgte partier, og et parti (,7 %) blev vurderet farligt på grund af indhold af salmonella (se figur 3). Udenlandsk svinekød I udenlandsk svinekød blev der påvist salmonella i 11 partier (7,3 %) af 15 undersøgte partier, og et parti (,7 %) blev vurderet farligt på grund af indhold af salmonella (se figur 3) Salmonella i dansk og importeret svinekød danske partier undersøgt påvist farlig udenlandske partier Figur 3: Viser antallet af undersøgte partier og hvor mange af disse partier, der indeholdt salmonella. Det er også oplyst, hvor mange partier der blev vurderet farlige efter art. 14 i fødevareforordningen. 9. Opfølgning Der er nedlagt forbud mod markedsføring af kød i de tilfælde, hvor et parti er vurderet farligt eller hvor det mikrobiologiske kriterium for salmonella i neutralmarineret fjerkrækød eller fersk fjerkrækød er overskredet. Hvis kødet er sendt på markedet, er det blevet påbudt trukket tilbage. Side 8 af 15

9 1. Resultater af kontrollen fra 27 til Salmonella i dansk og udenlandsk kød Andelen af partier der er fundet positive og vurderet farlige på baggrund af indholdet af salmonella eller overskridelse af det mikrobiologiske kriterie for perioden er opgjort nedenfor i tabel 1. Tallene er også vist grafisk i figur 4 og 5. Tabel 1: Tabellen angiver andelen af danske og udenlandske partier af fjerkræ- og svinekød, som er fundet positive for salmonella. I parentes er andelen partier, der er vurderet farlige 1,2, angivet. År Procent positive partier dansk kød (farlige 1 partier) Procent positive partier udenlandsk kød (farlige 2 partier) Fjerkrækød 27 1,6 % (, %) 14,5 % (5,1 %) 28,3 % (, %) 15, % (5,5 %) 29, % 8,5 % (2,1 %) 21, % 1,5 % (2,1 %) 211 1, % (1, %) 9,2 % (3,1 %) 212, % 9,5 % (3, %) 213, % 1, % (3,3 %) 214 1,9 % (1,9 %) 5, % (2,2 %) 215, % 1,7 % (5,9 %) Svinekød 27 11,3 % (3,7 %) 13,1 % (3,7 %) 28 11,9 % (3,9 %) 1,4 % (2,9 %) 29 9,9 % (2, %) 12,3 % (2, %) 21 12,3 % (3,3 %) 13,5 % (3,7 %) 211 9,7 % (1,5 %) 1,5 % (2,7 %) 212 8,4 % (,8 %) 8,7 % (, %) ,6 % (2,2 %) 1,4 % (1,3 %) 214 9,7 % (3,5 %) 13,1 % (1,3 %) 215 8,1 % (,7 %) 7,3 % (,7 ) 1 Fjerkrækød: Fra april 28 har der været nultolerance på kød fra danske slagtekyllinger, og kød, der ikke overholder denne nultolerance, må derfor ikke markedsføres. 2 Fjerkrækød: Tallet indeholder, udover partier der vurderes farlige efter art. 14 i fødevareforordningen, også partier med overskridelse af de mikrobiologiske kriterier i EU-lovgivningen for henholdsvis neutralmarineret kød (alle salmonellatyper) og fersk fjerkrækød (S. Enteritidis og S. Typhimurium). Side 9 af 15

10 % Salmonella i fjerkrækød År udenlandske positive partier udenlandske farlige partier danske positive partier (afvist pga. nultolerance) Figur 4: Den %-vise andel af partier der er fundet positiv for salmonella og andelen i % der er vurderet farlige for importeret fjerkrækød i perioden % Salmonella i svinekød År udenlandske positive partier udenlandske farlige partier danske positive partier danske farlige partier Figur 5: Den %-vise andel af partier der er fundet positiv for salmonella og andelen i % der er vurderet farlige for både dansk og importeret svinekød i perioden Side 1 af 15

11 1.2 Campylobacter i dansk og udenlandsk fjerkrækød Andelen af partier der er fundet positive og vurderet farlige på baggrund af indholdet af campylobacter i perioden fra er opgjort i tabel 2. Tallene er også vist grafisk i figur 6. Tabel 2: Tabellen angiver andelen af danske og udenlandske partier af fjerkrækød, som er fundet positive for campylobacter. I parentes er andelen af partier, der er vurderet farlige, angivet. År Procent positive partier dansk kød (farlige partier) Procent positive partier udenlandsk kød (farlige partier) Fjerkrækød 27 15,1 % (,8 %) 27,7 % (4,5 %) 28 13, % (,6 %) 2,2 % (1,4 %) 29 12,3 (,3 %) 18,7 % (,2 %) 21 7,3 % (1, %) 13,4 % (,1 %) ,8 % (1,1 %) 17,4 % (,5 %) ,7 % (1,6 %) 44,8 % (6, %) ,3 % (,8 %) 42,3 % (4, %) ,8 % (1,6 %) 44,3 % (4,7 %) ,1 % (2,5 %) 48,6 % (5,4 %) 1 Omfatter kun kølede produkter af kyllingekød (herunder poussiner). Kontrollen for campylobacter blev fra 212 gjort mere risikobaseret, så den blev rettet mod kølet hønse- og kyllingekød samt mod poussiner idet disse kategorier indeholder langt flere campylobacter end kalkunkød og frosne produkter, som udgik af kontrollen. Tallene er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige med de foregående år. Side 11 af 15

12 Campylobacter i fjerkrækød % * udenlandske positive partier udenlandske farlige partier danske positive partier danske farlige partier År Figur 6: Den %-vise andel af partier der er fundet positiv for campylobacter og andelen i % der er vurderet farlige for både dansk og importeret fjerkrækød i perioden Fra 212 blev kun kølet kyllingekød (herunder poussiner) undersøgt for campylobacter. Kontrollen for campylobacter blev fra 212 gjort mere risikobaseret, så den blev rettet mod kølet hønse- og kyllingekød samt mod poussiner idet disse kategorier indeholder langt flere campylobacter end kalkunkød og frosne produkter, som udgik af kontrollen. Tallene er derfor ikke umiddelbart sammenlignelige med de foregående år. * Der er udtaget en større andel partier til kontrol i den periode, hvor forekomsten af campylobacter er højst i de danske slagtekyllinger, end under foregående års kontrol. 1.3 Dansk kød Salmonella i kyllingekød Der blev ikke fundet partier med salmonella i dansk kyllingekød i 215. Med undtagelse af 214, er der ikke fundet salmonella i partier af dansk kylling siden 211. Salmonella i svinekød For dansk svinekød har der ikke været nævneværdige udsving i andelen af partier, hvor der er påvist salmonella, i perioden fra 27 til 215 (8,1 % - 12,6 %). Der har dog været tendens til en faldende andel af positive partier i 214 og 215. Andelen af partier, der blev vurderet farlige i 215 (,7 %), ligger også lavt sammenlignet med tidligere år. Side 12 af 15

13 Campylobacter i kyllingekød Af tabel 2 i afsnit 1.2 kan man se, at andelen af danske partier af fjerkrækød, hvor der i 215 blev påvist campylobacter, er væsentligt højere end tidligere år. Campylobacter blev påvist i 42,1 % af partierne, men antallet af partier, der blev vurderet farlige i 215, ligger fortsat på et lavt niveau (2,5 %). En del af forklaringen på de højere forekomster af campylobacter er, at case-by-casekontrollen fra primo 212 er rettet mod campylobacterundersøgelse af kølet kyllingekød (inkl. poussiner) og hønsekød, der indeholder langt mere campylobacter end frosne produkter. Der er endvidere udtaget en større andel partier til kontrol i den periode, hvor forekomsten af campylobacter er højst i de danske slagtekyllinger, end under foregående års kontrol. Det er således ikke umiddelbart muligt at sammenligne resultaterne for med tidligere år. Der er i Danmark en væsentlig sæsonvariation i forekomsten af campylobacter i kyllingekød, og forekomsten er størst i 3. kvartal. Derfor skal der i case-by-case kontrollen også udtages flest partier til undersøgelse for campylobacter i 3. kvartal. I 215 er 38,8 % af alle partier af dansk kyllingekød til undersøgelse for campylobacter taget i 3. kvartal. Til sammenligning blev kun 23,4 % udtaget i dette kvartal i 214. Den høje andel af udtagne partier i 3. kvartal 215 sammenlignet med 214, kan derfor være en del af forklaringen på, hvorfor der er en stigning i andelen af danske partier, som er positive for campylobacter. I Danmark pågår der desuden hvert år en overvågning af campylobacter på kyllingelår. Resultaterne af denne overvågning viser ikke en stigning i andelen af positive prøver eller en stigning af prøver med høje niveauer af campylobacter i 215 sammenlignet med tidligere år. Dette underbygger, at stigningen som ses i case-by-case kontrollen ikke er udtryk for en reel stigning, men kan være udtryk for, at der er udtaget flere partier til kontrol i perioden med høj forekomst. 1.4 Udenlandsk kød Salmonella i fjerkrækød I det udenlandske fjerkrækød var andelen af salmonellapositive partier (1,7 %) højere end i 214, men på niveau med de foregående år. Andelen af farlige partier var 5,9 %, hvilket var højere end foregående år. Salmonella i svinekød I det udenlandske svinekød var andelen af salmonellapositive partier (7,3 %) lavere end foregående år. Andelen af farlige partier (,7 %) var også lavere sammenlignet med tidligere år men dog højere end i 212, hvor ingen partier blev vurderet farlige. Campylobacter i kyllingekød Af tabel 2 i afsnit 1.2 kan man se, at andelen af udenlandske partier fjerkrækød (48,6 %), hvor der blev påvist campylobacter, var lidt højere end niveauerne for , men væsentligt højere end de foregående år. Antallet af partier, der blev vurderet farlige i 215 (5,4 %), ligger på niveau med årene men højere end de foregående år. For det udenlandske kød er forklaringen på den markante stigning af campylobacter fra 212, at kalkunkød og frossent fjerkrækød udgik af kontrollen baseret på en risi- Side 13 af 15

14 kovurdering. Det er således ikke umiddelbart muligt at sammenligne resultaterne for med tidligere år. Der ses ikke en stigning i andelen af campylobacter-positive partier for det udenlandske kød, som der gør for det danske. Undersøgelser af campylobacter i udlandet, vider, at der, i mange andre lande, ikke er sæsonvariation for campylobacter som man ser i bl.a. Danmark. Desuden er antallet af partier, der er udtaget til campylobacter kontrol mere ens fordelt mellem kvartalerne i 214 og 215 for det udenlandske kød end det er for det danske. Fx er 34,4 % af partierne udtaget i 3. kvartal 214 og 35,8 % af partierne er udtaget i 3. kvartal Flere tal på Fødevarestyrelsen offentliggør resultaterne af case-by-case-kontrollen på styrelsens hjemmeside. Her kan man se i hvor mange af de testede partier, der er fundet salmonella eller campylobacter, og om partierne er af dansk eller udenlandsk oprindelse. Der er oplysninger om salmonella i svinekød og fjerkrækød samt om campylobacter i kyllingekød. Det er også opgjort, hvilke lande der er fundet farlige partier fra. Som importør bør man også holde sig ajour med Fødevarestyrelsens liste over virksomheder, der har leveret partier af fersk kød med så meget salmonella eller campylobacter, at de er vurderet sundhedsfarlige og derfor er trukket tilbage fra markedet. Indførsel fra virksomhederne på listen er underlagt yderligere kontrol, indtil det er vurderet, at virksomheden ikke længere afsender partier, der udgør en sundhedsrisiko. Der kan findes nærmere information om den ydereligere kontrol på Fødevarestyrelsens hjemmeside 12. Afsluttende Case-by-case-kontrollen er omfattende og har medført, at Fødevarestyrelsen også i 215 har forbudt markedsføring af partier af fjerkræ- og svinekød, der har været forurenet med salmonella og campylobacter i en sådan grad, at kødet vurderes at udgøre en risiko for forbrugerne. Fødevarestyrelsen vurderer, at case-by-case-kontrollen har en præventiv effekt overfor virksomhederne, så de i højere grad stiller krav til deres leverandører. Målretningen af campylobacterkontrollen fra 212 har betydet, at kalkunkød og frosne produkter er udgået af kontrollen. Campylobacterkontrollen har derfor siden 212 kun omfattet kølet hønse- og kyllingekød samt poussiner, idet disse kategorier indeholder langt flere campylobacter end kalkunkød og frosne produkter. Det har medført, at resultaterne for campylobacter har ændret sig betydeligt. Omlægningen af case-by-case-modellen har altså betydet, at tallene for ikke umiddelbart kan sammenlignes med resultaterne fra tidligere år. Andelen af danske partier, hvor der blev påvist campylobacter var betydeligt højere i 213, 214 og 215 end i 212. Dette skyldes også omlægning af case-by-casekontrollen til en model, hvor en større andel af partierne er udtaget til kontrol i den periode af året, hvor campylobacterforekomsten er højst i de danske slagtekyllinger. Stigningen der ses i 215 sammenlignet med 214, skyldes sandsynligvis, at der er Side 14 af 15

15 udtaget flere partier til kontrol i den periode, hvor der er høj forekomst at campylobacter i danske kyllingeflokke i 215 end der blev i 214. Kontrollen viser også, at andelen af salmonellapositive partier i det udenlandske fjerkrækød er blevet markant mindre siden 27, hvor case-by-case-kontrollen blev indført. I det danske kyllingekød er der siden 28, hvor der blev indført nultolerance for salmonella, kun fundet enkelte positive partier i henholdsvis 211 og 214. I svinekød ligger andelen af salmonellapositive partier på samme niveau i dansk og udenlandsk kød, og der er ikke set nogen væsentlig ændring siden case-by-caseprojektet startede i 27. Salmonellahandlingsplanen for svin sætter mål for forekomsten i danskproduceret fersk kød på slagteriniveau og sikrer en øget indsats overfor slagterier, der periodevis har en højere forekomst. Der er ikke andre lande, bortset fra de nordiske, som har salmonellaprogrammer, der omfatter hele svineproduktionen. Importørernes indsats for at sikre en lav forekomst er derfor vigtig. Samlet set vurderes case-by-case-projektet at være en succes, og den fødevaresikkerhedsmæssige effekt er ikke kun knyttet til de partier, der fjernes fra markedet, men i høj grad til importørernes fokus på at sikre en generelt høj standard af de importerede partier kød. Side 15 af 15

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Evaluering af case-by-case-kontrollen 2007-2010

Evaluering af case-by-case-kontrollen 2007-2010 1 Evaluering af case-by-case-kontrollen 2007-2010 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Indhold 1 Introduktion...3 1.1 Formål med evalueringen...3 1.2 Baggrund

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Slagtehygiejne i små slagtehuse. SVIN 2010-2011 J. nr.: 2008-20-64-00914 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med projektet var at undersøge om små slagtehuse overholder gældende

Læs mere

Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg

Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk og importeret kød og æg Fødevarestyrelsen August 2006 Dansk særstatus og nye initiativer for Salmonella og Campylobacter i dansk

Læs mere

Regeringen indgik den 31. maj 2007 et tre-årigt forlig om fødevarekontrollen med alle Folketingets partier. Forliget udløber med udgangen af 2010.

Regeringen indgik den 31. maj 2007 et tre-årigt forlig om fødevarekontrollen med alle Folketingets partier. Forliget udløber med udgangen af 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 28. juni 2010 Fødevareforlig 2.0. Regeringen indgik den 31. maj 2007 et treårigt forlig om fødevarekontrollen med alle Folketingets partier. Forliget

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger 2008-2012

Handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger 2008-2012 Handlingsplan for Campylobacter i slagtekyllinger 2008-2012 20-05-2008 Indhold 1 Sammendrag...4 2 Indledning...8 3 Formål, mål og indsatsområder...9 4 Smittekilder og human sygdom...10 4.1 Udviklingen...10

Læs mere

Kontrollen af foder for forurening med dioxin og PCB i 2011

Kontrollen af foder for forurening med dioxin og PCB i 2011 Kontrollen af foder for forurening med dioxin og i April Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kolofon Denne vejledning er udarbejdet i af Fødevarestyrelsen, Foder. Fotograf(er):

Læs mere

De danske systemer til overvågning og kontrol af salmonella De danske systemer til overvågning og kontrol af salmonella

De danske systemer til overvågning og kontrol af salmonella De danske systemer til overvågning og kontrol af salmonella De danske systemer til overvågning og kontrol af salmonella De danske systemer til overvågning og kontrol af salmonella - Et kritisk eftersyn - Et kritisk eftersyn Fødevarestyrelsen oktober 2009 De danske

Læs mere

Hygiejnelovgivningen for fødevarer

Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for Toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, (herefter: Muslinger m.m.) Thyra Bjergskov og Salima Benali Fødevarestyrelsen 28. august 2006

Læs mere

Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen

Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen Fødevarekontrollen hvem er vi? Samarbejde og hvad bringer fremtiden? Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen Fuldmægtig Per Rathmann Hansen Mejeriingeniør Kontoret for kontrolstyring 2. Kontor Ny kontrolstrategi

Læs mere

TALEPUNKT. [det talte ord gælder] Spørgsmål AW:

TALEPUNKT. [det talte ord gælder] Spørgsmål AW: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 320 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Den 23. april 2010 Ernæringskontoret/MECH

Læs mere

Indledning Målet med denne aktivitet er at: Afdække løsningsrummet for risikobaseret rengøring i kødindustrien

Indledning Målet med denne aktivitet er at: Afdække løsningsrummet for risikobaseret rengøring i kødindustrien Rapport 31.12.2014 2003024 RENPÅNY Version1 AGLK/JUSS Kunder og myndigheders forventninger til risikobaseret rengøring (Milepæl 1, deliverable 1.1) Anette Granly Koch Baggrund Indledning Målet med denne

Læs mere

Økologikontrollen udføres af Fødevarestyrelsens kontrolafdelinger.

Økologikontrollen udføres af Fødevarestyrelsens kontrolafdelinger. Fødevarestyrelsen 30. juli 2015 J.nr.: 2015-29-712-09675 Økologikontrollen i år 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af økologikontrollen udført i Danmark i 2014 i henhold til EU s økologiforordning

Læs mere

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Fødevarestyrelsen 22. december 2005 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Område...4 3 Hvad er et mikrobiologisk kriterium...4 3.1 Mikrobiologiske

Læs mere

Fødevareministeriets strategi for kosttilskud. - seks initiativer. Fødevareministeriets kosttilskudsstrategi 2011 1

Fødevareministeriets strategi for kosttilskud. - seks initiativer. Fødevareministeriets kosttilskudsstrategi 2011 1 Fødevareministeriets strategi for kosttilskud - seks initiativer 2011 Fødevareministeriets kosttilskudsstrategi 2011 1 Indhold Kosttilskud og forbrugertryghed... 1 Fakta om kosttilskud... 2 Seks initiativer...

Læs mere

Salmonellahandlingsplan - svin. August 2009

Salmonellahandlingsplan - svin. August 2009 Salmonellahandlingsplan - svin 2009 2013 August 2009 1 Indledning...4 2 Sammendrag...5 3 Status og udvikling i handlingsplaner...6 4 Initiativer i EU...7 5 Multiresistent Salmonella DT104...8 6 Mål for

Læs mere

Notat om sagen vedrørende hestekød deklareret som oksekød i færdigretter i EU

Notat om sagen vedrørende hestekød deklareret som oksekød i færdigretter i EU Institution: Fødevarestyrelsen Kontor/initialer: Kontor for Kemi og Fødevarekvalitet/SVSH/METH, Foder- og Fødevaresikkerhed/AMAR, Veterinærmedicin/TIPE, International Handel/RAM Sagsnr./dok.nr.: 2013-29-261-02477

Læs mere

Oversigt over eksportrestriktioner

Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over tredjelande, som har lukket for import af danske dyr og produkter, hvorfor der ikke kan eksporteres til nedenstående lande. Det skal bemærkes, at Danmark

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer m.v. i høring

Udkast til bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer m.v. i høring Fødevarestyrelsen INTERNATIONAL HANDEL 05.08.2013 J.nr.: 2013-30-2301-01256/EEP Udkast til bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer m.v. i høring Fødevarestyrelsen sender

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Maj 2015 Forord Den danske produktion af æg og kyllingekød har udviklet sig markant gennem årene. Fokus på at få mere ud af dyrene og nedbringe omkostningerne

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Vejledning om import af frosset fjerkrækød til 0-told

Vejledning om import af frosset fjerkrækød til 0-told Vejledning om import af frosset fjerkrækød til 0-told Forordning 1384/2007 og 1385/2007 December 2013 Kolofon Vejledning om import af frosset fjerkrækød til 0-told Forordning 1384/2007 og 1385/2007 Denne

Læs mere

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer

Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer 08.07.14 Side 1 af 57 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 1.1 Regler om mikrobiologiske kriterier i mikrobiologiforordningen... 5 1.2 Øvrige krav

Læs mere

Referat af møde i SCOFCAH,

Referat af møde i SCOFCAH, Fødevarestyrelsen Den:. 06-06-2006 Ref.: STM J.nr.: 2006-20-221-01964 Referat af møde i SCOFCAH, Sektion for dyresundhed og dyrevelfærd Tid: 2. juni 2006, kl. 10.00 Sted: Indkaldelse: Mødeleder: Deltagelse:

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger NOTAT 20.07.2007 Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger fødevarer Baggrund Fødevarevirksomheders ansvar for at overholde fødevarelovgivningen er bestemt

Læs mere

Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer

Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer FØDEVARESTYRELSEN VEJLEDNING 25.09.2013 J.nr.: 2013-28-2301-01186 Erstatter instruks af 21.12.2007 Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer Fødevarestyrelsen skal i alle situationer,

Læs mere

Legetøj der sælges i alternative butikker

Legetøj der sælges i alternative butikker Rapport over Overvågningsindsats 2010 RK2010 5c Legetøj der sælges i alternative butikker 332-32-00030 1 Indholdsfortegnelse Formål...2 Kort opgavebeskrivelse...2 Kort konklusion...2 Udførelse...3 Resultater...4

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 194 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 194 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 194 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 31. marts 2015 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark

Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Sådan reguleres og kontrolleres kosttilskud i Danmark Mette Christiansen Fødevarekontrollens Rejsehold, Kosttilskudsgruppen Fødevarestyrelsen Titel 1 Disposition Om Kosttilskudsgruppen Markedet Reglerne

Læs mere

Fremtidens fødevaresikkerhed

Fremtidens fødevaresikkerhed HANNE ROSENQUIST, PETER SANDØE, GEIR TVEIT, ANNE WINGSTRAND OG SØREN AABO (RED.) Fremtidens fødevaresikkerhed - nye veje mod sikrere kød i Danmark Fremtidens fødevaresikkerhed - nye veje mod sikrere kød

Læs mere

statens bekæmpelse af Salmonella

statens bekæmpelse af Salmonella Beretning til statsrevisorerne om statens bekæmpelse af Salmonella April 2000 RB A201/00 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, afgrænsning og metode... 18 A. Indledning

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

købe dansk GUIDE Derfor skal du sider MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

købe dansk GUIDE Derfor skal du sider MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus GUIDE MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Derfor skal du købe dansk 7 råd til indkøbskurven 14 grunde til at købe danske fødevarer 20 sider DANSKE FØDEVARER INDHOLD I DETTE HÆFTE: Bedst

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

Handlingsplan for campylobacter i slagtekyllinger, fødevarer og det omgivende miljø

Handlingsplan for campylobacter i slagtekyllinger, fødevarer og det omgivende miljø Handlingsplan for campylobacter i slagtekyllinger, fødevarer og det omgivende miljø 2013-2016 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Sammendrag 5 2. Organisering

Læs mere

RAPPORT OM KONTROLKAMPAGNE MOD VILDLEDENDE MARKEDSFØRING 2008

RAPPORT OM KONTROLKAMPAGNE MOD VILDLEDENDE MARKEDSFØRING 2008 RAPPORT OM KONTROLKAMPAGNE MOD VILDLEDENDE MARKEDSFØRING 2008 December 2008 Kontor for fødevarekvalitet, teknologi og markedsføring (6.kontor) Kontor for ernæring (7. kontor) Resumé Fødevarestyrelsen gennemførte

Læs mere

LABORATORIEBASERET OVERVÅGNING AF SALMONELLA. Mia Torpdahl Fødevarebårne Infektioner Mikrobiologi & Infektionskontrol

LABORATORIEBASERET OVERVÅGNING AF SALMONELLA. Mia Torpdahl Fødevarebårne Infektioner Mikrobiologi & Infektionskontrol LABORATORIEBASERET OVERVÅGNING AF SALMONELLA Mia Torpdahl Fødevarebårne Infektioner Mikrobiologi & Infektionskontrol SALMONELLA OVERVÅGNINGEN Registrering: Laboratoriet: Registrering af patienter i TarmBakteriologisk

Læs mere

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m.

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m. HÅNDTERING AF VILDT VILDTDEPOT Alle jagtvæsner, skovdistrikter eller jagtkonsortier skal være autoriseret som et vildtdepot, for at kunne sælge eller overdrage vildt til en vildtbehandlingsvirksomhed.

Læs mere

Årsrapport 2007 for Fødevarestyrelsens kontrol i medfør af kontrolforordning 882/2004

Årsrapport 2007 for Fødevarestyrelsens kontrol i medfør af kontrolforordning 882/2004 14/10-2008 J. nr. 2008-20-214-00324 HEE/MSC Årsrapport 2007 for Fødevarestyrelsens kontrol i medfør af kontrolforordning 882/2004 1. Indledning 3 2. Offentlig kontrol - opfyldelse af mål og strategier

Læs mere

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF EKSTRAORDINÆRT RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKE-

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF EKSTRAORDINÆRT RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKE- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 6. juni 2011 FVM 896 SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF EKSTRAORDINÆRT RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKE-

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Statsrevisorerne 2005-06 Beretning nr. 17 Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel August 2012 RIGSREVISORS

Læs mere

Redegørelse om initiativer i kontrollen med frugt og grønt

Redegørelse om initiativer i kontrollen med frugt og grønt Redegørelse om initiativer i kontrollen med frugt og grønt - sygdomsfremkaldende mikroorganismer November 2011 Foder- og Fødevaresikkerhed Indholdsfortegnelse Indledning...3 Sammendrag...4 Del 1 Baggrund

Læs mere

L 197/18 Den Europæiske Unions Tidende 25.7.2008

L 197/18 Den Europæiske Unions Tidende 25.7.2008 L 197/18 Den Europæiske Unions Tidende 25.7.2008 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 708/2008 af 24. juli 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår betingelserne for undtagelse af

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 69 Offentligt 08.11.2006 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens forordning for principper for god fremstillingspraksis for materialer og genstande bestemt

Læs mere

Sundhedsdeklaration 31.03.14 18:08. Postadresse

Sundhedsdeklaration 31.03.14 18:08. Postadresse 039017 STORE STRAND Gøttrupstrandvej 82 Gøttrup Strand 9690 Fjerritslev 30565570 01.03.14 05.02.14 04.01.14 23.11.13 26.10.13 1.0 1.3 0.8 3.0 6.5 12.03.14 16.05.07 2 1 Gødningsprøver udtaget. Svar uden

Læs mere

Fødevarekontaktmaterialer (FKM) Hvorfor lovgivning? Hvilken lovgivning? - status og fremtid. Bente Fabech Cand. Pharm.

Fødevarekontaktmaterialer (FKM) Hvorfor lovgivning? Hvilken lovgivning? - status og fremtid. Bente Fabech Cand. Pharm. Fødevarekontaktmaterialer (FKM) Hvorfor lovgivning? Hvilken lovgivning? - status og fremtid Bente Fabech Cand. Pharm. Fødevarestyrelsen Indhold Hvilken lovgivning? FKM regler i Danmark, - EU og nationale

Læs mere

Generelt er det samme produktionssystem som ekstensivt staldopdræt, men dyrene har også adgang til det fri.

Generelt er det samme produktionssystem som ekstensivt staldopdræt, men dyrene har også adgang til det fri. Produktion af fjerkræ i Danmark og EU Senest opdateret: Januar 2009 Foruden den konventionelle produktionsform, hvor fjerkræet går indendørs og slagtes, så snart det har nået den ønskede vægt, er der også

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet.

Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet. 9 Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet. Takket være moderne avlsmetoder vokser kyllingerne hurtigere og hurtigere

Læs mere

Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse

Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg tlf. 33 95 60 00 fax 33 95 60 01 Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse Hvis du

Læs mere

Præsentation af Fokus værktøjerne Fokus Fødevarer v/ Margit Dörffer og Erik Frydendal Fokus værktøjerne Hvad og hvem er Fokus? Fokus kravspecifikationer Fakta om grønt, pålæg, fjerkræ og kød Fokus hjemmesiderne

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed: Ledelsessekretariatet Sagsnr.: 2014-60-169-00263 Dato: 17. august 2014 Redegørelse Fødevarestyrelsens håndtering af

Læs mere

Markedsføring af sundhedsskadelige fødevarer er ikke tilladt, jf. art. 14 i fødevareforordningen (178/2002).

Markedsføring af sundhedsskadelige fødevarer er ikke tilladt, jf. art. 14 i fødevareforordningen (178/2002). Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 28/2006 fødevareloven Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået efter den 21. februar 2007.

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Årsrapport 2012 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004

Årsrapport 2012 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004 18. juni 2014 HEE/JSH Årsrapport 2012 for kontrol i Danmark i medfør af kontrolforordning 882/2004 Sammendrag 3 1. Indledning 8 2. Analyse af kontrollen - Fødevarestyrelsen fødevarer, dyrevelfærd, dyresundhed

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 31455 Sagsnr.: 2015-29-22-01056 Den 1. september 2015 MFVM 416

Læs mere

om om gennemførelsesbestemmelser vedrørende oprindelsesmærkning af fersk, kølet og frossent kød fra svin, får, ged og fjerkræ (komitésag)

om om gennemførelsesbestemmelser vedrørende oprindelsesmærkning af fersk, kølet og frossent kød fra svin, får, ged og fjerkræ (komitésag) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kemi & Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-221-01914/Dep sagsnr: 23088 Den 19. november 2013 FVM 210 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om om gennemførelsesbestemmelser

Læs mere

Vejledning om audit God praksis ved forberedelse og gennemførelse af audit i fødevarevirksomheder

Vejledning om audit God praksis ved forberedelse og gennemførelse af audit i fødevarevirksomheder Vejledning om audit God praksis ved forberedelse og gennemførelse af audit i fødevarevirksomheder Indholdsfortegnelse Indledning...2 1. Forberedelse af audit...3 1.2 Virksomhedens historik... 4 1.3 Spørgsmål

Læs mere

Informationsbrev Februar 2010

Informationsbrev Februar 2010 Informationsbrev Februar 2010 Nr. 1-2010 1. Generel orientering. 03. februar 2010 Vi er kommet rimeligt igennem 1. kvartal af regnskabsåret men heller ikke mere. Vi oplevede desværre i oktober kvartal

Læs mere

19. april 2011: Bekendtgørelse nr. 331 af 15. april 2011 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer

19. april 2011: Bekendtgørelse nr. 331 af 15. april 2011 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer Fødevarestyrelsen KONTOR FOR INTERNATIONAL OMSÆTNING 19-04-2011 J.nr.: 2011-20-35-00739/EEP/AHX/SQUM 19. april 2011: Bekendtgørelse nr. 331 af 15. april 2011 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske

Læs mere

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen 31.05.2013 Indhold Principperne bag reglerne for medicinsk udstyr Styrker/Svagheder i gældende lovgivning Forslag til

Læs mere

Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004

Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004 Pesticidrester i fødevarer resultater for 2004 Indledning Pesticider eller sprøjtemidler er kemiske stoffer, som bliver brugt på marker eller i haver for at bekæmpe ukrudt, beskytte afgrøder mod angreb

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL. at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens

BAGGRUND OG FORMÅL. at øge fodervirksomhederne fokus på, at markedsføre foder i overensstemmelse med foderlovgivningens KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Generel mærkning Foder J. nr.: 2014-22-60-00036 BAGGRUND OG FORMÅL EU s regler om markedsføring 1 af foder er fastlagt med henblik på at sikre forbrugerne reelle oplysninger

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 339 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 339 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 339 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 21. august 2014 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for Projekttilskud, Policy/HELH Sagsnr.: 14-80616-000001 Dato: 11. april

Læs mere

Notat om forsegling og udstedelse af certifikater i forbindelse med samlæsning særligt på kødog fjerkrævirksomheder

Notat om forsegling og udstedelse af certifikater i forbindelse med samlæsning særligt på kødog fjerkrævirksomheder Fødevarestyrelsen KONTOR FOR INTERNATIONAL HANDEL J.nr.: 2011-20-7560-00004/LTM Revideret d. 22.05.2015/LIGA Notat om forsegling og udstedelse af certifikater i forbindelse med samlæsning særligt på kødog

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

de samvirkende købmænd

de samvirkende købmænd Til Fødevarestyrelsen Att.: Lise Bak Mortensen Nanna Marklund CC: Annelise Fenger Hellerup, den 14. januar 2014 KJ e-mail: kj@dsk.dk Høring vedr. Vækstplan fødevarer Bilag II vedr. danske regler Med henvisning

Læs mere

Fra den 1. januar 2012 gælder som bekendt en række nye EU sporbarhedsregler på fiskeriområdet.

Fra den 1. januar 2012 gælder som bekendt en række nye EU sporbarhedsregler på fiskeriområdet. Danmarks Fiskeriforening / Danske Fiskeres PO, Skagen PO, Pelagisk PO, Kystfiskerudvalget, Landsforeningen af Fiskesorteringer og Samlecentraler, Foreningen af offentlige fiskeauktioner i Danmark, Danish

Læs mere

Vejledning om import af forarbejdet fjerkrækød

Vejledning om import af forarbejdet fjerkrækød Vejledning om import af forarbejdet fjerkrækød Forordning 616/2007 April 2013 Kolofon Vejledning om import af forarbejdet fjerkrækød Forordning 616/2007 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 3. marts 2004 PE 337.422/19-36 ÆNDRINGSFORSLAG 19-36 Udkast til udtalelse (PE 337.422) Bashir

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.10.2013 COM(2013) 704 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Rapport om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF

Læs mere

Afsmitning af 4-methylbenzophenon, benzophenon og andre photoinitiatorer fra fødevarekontaktmaterialer med tryk J. nr.

Afsmitning af 4-methylbenzophenon, benzophenon og andre photoinitiatorer fra fødevarekontaktmaterialer med tryk J. nr. PROJEKTER - SLUTRAPPORT Afsmitning af 4-methylbenzophenon, benzophenon og andre photoinitiatorer fra fødevarekontaktmaterialer med tryk J. nr.: 2010-20-64-00239 BAGGRUND Photoinitiatorer bruges i UV-hærdende

Læs mere

KOM(2004) 775 Ændringer i forhold til grundnotat af 10. januar 2005 er markeret i marginen.

KOM(2004) 775 Ændringer i forhold til grundnotat af 10. januar 2005 er markeret i marginen. Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0775 Bilag 2 Offentligt [Bidrag til Samlenotat, KOM (2004)775] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 627 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 627 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 627 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMPBR Sags nr.: 1405230 Dok. Nr.:

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10

Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10 Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10 REFERAT fra udvalgsmøde: Onsdag den 22. september 2010 kl. 13.00 til 19.00 i Økologiens Hus Deltagere: Jan Volmer,

Læs mere

Materialer og genstande Nu og i fremtiden. Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008

Materialer og genstande Nu og i fremtiden. Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008 Materialer og genstande Nu og i fremtiden Temadag, Emballageindustrien/Plastindustrien, 29. Maj 2008 Indhold i præsentation - regler: hvad har vi? - regler : hvad får vi? - særligt fokus: sporbarhed egenkontrol/dokumentation

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevareenheden/EU-enheden Sagsnr.: 2011-20-/Dep. sagsnr. 13516 Den 12. juni 2012 FVM 040 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens

Læs mere

Vejledning om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer

Vejledning om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer Page 1 of 6 VEJ nr 9382 af 22/08/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: Fødevareministeriet Den fulde tekst Vejledning om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer 1. Baggrund

Læs mere

L 340/22 Den Europæiske Unions Tidende 19.12.2008

L 340/22 Den Europæiske Unions Tidende 19.12.2008 L 340/22 Den Europæiske Unions Tidende 19.12.2008 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1291/2008 af 18. december 2008 om godkendelse af programmer for bekæmpelse af salmonella i visse tredjelande, jf. Europa-

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. November 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel. November 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel November 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om indsatsen mod momskarruselsvindel (beretning

Læs mere

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1)

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) Bekendtgørelse nr. 909 af 29. august 2006 Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) I medfør af 47, stk. 1, 48, 50, 51,

Læs mere

International handel med bier

International handel med bier International handel med bier Af Stig Mellergaard og Annette Junker Karpinski, Dyresundhed, Fødevarestyrelsen EU har for at reducere risikoen for indførsel af bisygdomme, som ikke findes i EU, og forhindre

Læs mere

Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012

Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012 Robert Lind Fødevarestyrelsen Københavns Madhus 6. dec. 2012 Sådan blev spisemærkerne til.. Det røde Ø-mærke i praksis for besværligt for storkøkkener Bekendtgørelse om økologisk storkøkkendrift nr. 1240

Læs mere

Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande

Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande 12. september Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Kolofon Vejledning om promotion programmer på det indre

Læs mere

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Team Kødproduktion, Sundhed og Råvarekvalitet, Kvæg Videncentret for Landbrug SAMMENDRAG Mejeribranchen har efter branchens retningslinier gennemført rutinemæssige

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i konsumægshønsehold og opdræt hertil 1) BEK nr 227 af 02/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-28-31-00089 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Spisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt

Spisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt Spisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt DK kontrolkampagne: Bente Fabech, Marianne Friis Hansen, Lieane T. Jensen og Greta Leiholt, Fødevarestyrelsen, Jørn Gry (konsulent) Nordisk

Læs mere

Om elite-smiley og offentliggørelse

Om elite-smiley og offentliggørelse Om elite-smiley og offentliggørelse Hvem kan blive elite-virksomhed og hvordan? Folderen svarer på de vigtigste spørgsmål om dette og om hvor kontrolrapporterne skal hænges op i detail- og engrosvirksomheder

Læs mere