Østerport II Forslag til lokalplan med tilhørende forslag til kommuneplantillæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Østerport II Forslag til lokalplan med tilhørende forslag til kommuneplantillæg"

Transkript

1 Bilag 1 Østerport II Forslag til lokalplan med tilhørende forslag til kommuneplantillæg Borgerrepræsentationen har den XX.XX 2014 vedtaget forslag til lokalplan Østerport II med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Offentlig høringsperiode fra den xx. xxxxxx til den xx. xxxx 2015

2 Indhold Redegørelse for lokalplanen og kommuneplantillægget...3 Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanområdet og kvarteret... 4 Byggeønsker... 6 Planforslagenes indhold Miljøforhold...12 Kystnærhed...12 Skyggediagrammer...13 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning og lovgivning...14 Statslig planlægning...14 Kommuneplan Lokalplaner i kvarteret...15 Miljø i byggeri og anlæg...15 Regnvand...15 Tilladelser efter anden lovgivning...16 Affald...16 Jord- og grundvandsforurening...16 Museumsloven...16 Rottesikring...16 Lokalplan Østerport II Formål Område Anvendelse Vej- og stiforhold Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer og parkering Ledningsforhold og tekniske anlæg Forureningsgener Bæredygtighed og regnvand Retsvirkninger Ophævelse af lokalplaner og servitutter...22 Kommentarer af generel karakter...22 Tegning nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning...23 Tegning nr. 2 Beskyttelseslinjer...24 Tegning nr. 3 Bebyggelsesplan...25 Tegning nr. 4 Byrum...26 Tillæg til Kommuneplan Hvad er en lokalplan og et kommuneplantillæg Lokalplan Lokalplanforslagets retsvirkninger Lokalplanens endelige retsvirkninger Kommuneplantillæg Mindretalsudtalelser Praktiske oplysninger... Bagsiden Lodfoto af lokalplanområdet, Københavns Kommune

3 Oslo Plads Redegørelse for lokalplanen og kommuneplantillægget Østbanegade Dag Hammarskjölds AlléGrønningen Folke Bernadottes Allé Øster Voldgade Skråfoto af lokalplanområdet set mod nord. JW Luftfoto april Lokalplanens baggrund og formål Ejeren af ejendommen Oslo Plads 2 ønsker at udvide bebyggelsen ved at etablere en ny etage oven på den eksisterende bebyggelse samt ved at opføre en ny og højere bygning mod baneterrænet. Samlet vil bebyggelsen blive på ca m² etageareal. Ambitionen er at udforme bebyggelsen, så området tilføres et mere bymæssigt præg samtidig med, at bebyggelsen indordner sig med respekt for områdets kulturhistoriske miljø. Den pyramideformede glaspavillon og en beton- og glasarkade på Oslo Plads rives ned, så pladsen kan omlægges med bedre adgangsforhold, passagemuligheder og steder til ophold. De eksisterende butikker berøres ikke, men gives en modernisering af facader og indgangspartier. Fortætning af erhvervsbebyggelsen er i overensstemmelse med kommuneplanens målsætning om at sikre en høj tilgængelighed med kollektiv trafik til kontor- og serviceerhverv. Lokalplanområdets beliggenhed mellem Kastellet og Østre Anlæg Københavns Kommune 3

4 Lokalplanområdet og kvarteret Planområdet er beliggende ved Østerport Station i den nordlige del af Indre By og afgrænses mod syd af Oslo Plads, mod øst af Folke Bernadottes Allé, mod vest af baneterrænet og mod nord af DSB s arealer. Området er på ca m² og er bebygget med en én til tre etages erhvervsbebyggelse. Mod Oslo Plads er bebyggelsen én etage og indrettet med butikker med adgang fra pladsen. Mod baneterrænet og DSB s arealer er bebyggelsen i tre etager men i samme højde pga. et terrænfald fra Oslo Plads til baneterrænet. I denne del af bebyggelsen anvendes de nederste etager til lagerfaciliteter og parkering. To passager med offentlig adgang fører gennem bebyggelsen til henholdsvis en perron på Østerport Station (udenfor lokalplanområdet) og til DSB s arealer mod nord med videre forbindelse til bl.a. en mindre gangbro over baneterrænet. Selve Oslo Plads er overvejende placeret på broen over banegraven. Pladsen fremstår som et åbent byrum, der med lave bebyggelser og broens stigning over banegraven muliggør nogle lange kig ad de tilstødende gader og over byens skyline. Markante bebyggelser som Østerport Station, Den Frie Udstillingsbygning, Den Svenske Kirke, palæbebyggelsen langs Østbanegade, Nyboder med sine langstrakte gule huse samt endvidere kontakten til Kastellet og Østre Anlæg giver området en unik karakter med en stærk identitet. Den del af Oslo Plads der indgår i planområdet, domineres i dag af cykelparkering. En enkelt række træer yderst på pladsen langs cykelstien står som en fortsættelse af allétræerne på Grønningen og Dag Hammerskjolds Allé. Planområdet er beliggende særdeles stationsnært ved Østerport Station, der udvides med en metrostation som en del af Metro Cityringen (2019). Der kører mange busruter i området, og der er gode cykelstiforbindelser. Området ligger ud til den regionale vej Folke Bernadottes Allé/Øster Voldgade, samt fordelingsgaderne Grønningen og Store Kongens Gade, der er to af de primære veje til Indre By og Nordhavn. Kulturhistoriske hensyn En del af planområdet er omfattet af fortidsmindebeskyttelseslinjerne omkring Kastellet og Østre Anlæg og søbeskyttelseslinjen omkring Kastelsgraven. På den baggrund har projektet været forelagt Kulturstyrelsen, der udtaler, at projektet i tilstrækkelig grad respekterer den visuelle sammenhæng mellem de fredede fæstningsanlæg samt den fredede stationsbygning som områdets centrale vartegn. Oslo Plads med kig ned ad Folke Bernadottes Allé med Den Svenske Kirke og Kastellet til højre i billedet. Lokalplanområdet og Østerport Station set fra bro over baneterræn. 4 Københavns Kommune

5 Eksisterende arkade langs Irma og Spejder Sport. Arkaden nedrives i forbindelse med det nye projekt. Oslo Plads fremstår nærmest kaotisk med de mange parkerede cykler. Der er 270 cykelparkeringspladser i stativ på pladsen. Oslo Plads set mod nordøst med Østerport Station til venstre og lokalplanområdet til højre i billedet. Københavns Kommune 5

6 Byggeønsker Den ønskede udvidelse placeres som en ny etage ovenpå den eksisterende bebyggelse mod Oslo Plads og Folke Bernadottes Allé svarende til en i alt ca. 8 meter høj facade mod Oslo Plads. På selve pladsen nedrives den eksisterende glaspyramide, arkaden i beton og glas, samt overdækninger til de to passager med offentlig adgang gennem bebyggelsen. Mod det lavereliggende baneterræn og DSB s arealer foreslås opført en vinkelbygning, der er ca. 21 meter høj. I bebyggelsens midte etableres et rekreativt udeareal for bebyggelsen i form af en stor tagterrasse med trappeforbindelse til et mindre udeareal på terræn. Tagterrassen begrønnes med staudebede og store træer. Den berørte del af Oslo Plads omlægges. Pladsen skal fortsat fungere som trafikplads med cykelparkering (270 pladser), men ved at fjerne den eksisterende glaspyramide og arkaden, der strækker sig i hele facadelængden, skabes der mulighed for at gentænke pladsens disponering. Bl.a. omorganiseres cykelparkeringspladserne til cirkelformede cykelstativer, hvilket giver en mere åben struktur med flere gangruter over pladsen og bedre visuel kontakt til stationsbygningen og butikkerne i bebyggelsen. Der plantes flere træer. Fakta Bruttoarealer jf. bygningsreglementet m 2 Eksisterende butiksareal m 2 Bygningshøjde mod Oslo Plads 8 m (2 etager) Bygningshøjde mod baneterræn 21 m (6 etager) Bebyggelsespct. 185 Projektet opføres ved siden af Østerport Station. (KHR Arkitekter) Situationsplan/gadeplan med indtegnede ganglinjer til og fra lokalplanområdet. (KHR Arkitekter) 6 Københavns Kommune

7 Facade mod Folke Bernadottes Allé. (KHR Arkitekter) Facade mod Oslo Plads. (KHR Arkitekter) N Københavns Kommune 7

8 Snit igennem bebyggelsen og den offentlige passage. (KHR Arkitekter) Kig fra Folke Bernadottes Allé. (KHR Arkitekter) Projektforslaget set fra gangbro over baneterrænet. (KHR Arkitekter) 8 Københavns Kommune

9 Kig fra Østre Anlæg. (KHR Arkitekter) Københavns Kommune 9

10 Oslo Plads med træer og cykelparkering. (KHR Arkitekter) Planudsnit af Oslo Plads. (SLA) 10 Københavns Kommune

11 Planforslagenes indhold Lokalplanområdet omfatter størstedelen af matr.nr. 939 Østervold Kvarter. Lokalplan 106 Østerport, der er gældende lokalplan for dette område, ophæves for så vidt angår den del, der indgår i det aktuelle lokalplanområde. I lokalplanen fastsættes den maksimale bebyggelsesprocent til 185 jf. kommuneplantillæggets ramme. Af hensyn til det særlige kulturhistoriske miljø med bl.a. Kastellet, Østre Anlæg og stationsbygningen på Østerport Station fastlægges byggefelter og differentierede maksimale bygningshøjder mv., hvor den højest bygning ikke må overstige ca. 21 meter. Al til- og frakørsel til planområdet skal foregå via Folke Bernadottes Allé. Parkeringsnormen fastsættes jf. kommuneplantillægget til i størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 200 m² etageareal (i alt ca. 100 pladser inkl. eksisterende pladser), heraf skal minimum 40 pladser etableres i konstruktion. De eksisterende 270 cykelparkeringspladser på Oslo Plads opretholdes. Herudover skal der etableres cykelparkeringspladser til nybyggeri i størrelsesordenen 1,5 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal (i alt ca. 400 pladser inkl. eksisterende pladser), hvoraf minimum halvdelen skal etableres i konstruktion. Herudover skal der anlægges 1 plads til pladskrævende cykler pr m² etageareal. Den eksisterende offentligt tilgængelige passagemulighed gennem bebyggelsen skal opretholdes, men kan, hvis særlige hensyn taler herfor, lukkes af om natten. Facaderne langs pladsen er i dag primært i glas og indeholder i dag to smalle indgangspartier til stueetagens to butikker. Ved tilføjelsen af den ekstra etage, skal stueetagens facader udformes i sammenhæng hermed. Nyt byggeri og udearealer skal være af høj kvalitet med integrerede bæredygtige løsninger både bygningsmæssigt, byrumsmæssigt og på klimaområdet. Der stilles krav om lavenergibebyggelse og beplantning af tage mv. Kommuneplantillæg I Kommuneplan 2011 er størstedelen af det aktuelle lokalplanområde fastlagt til serviceerhverv (S1*) med en maksimal bebyggelsesprocent på 110, en maksimal bygningshøjde på 20 meter og et friarealkrav på minimum 15 % af etagearealet for erhverv. Et mindre område er fastlagt til tekniske anlæg (T1). For at muliggøre byggeønsket udarbejdes et kommuneplantillæg i tilknytning til lokalplanen. Tillægget ændrer rammen fra S1* til S3* svarende til en maksimal bebyggelsesprocent på 185, en maksimal bygningshøjde på 24 meter og et friarealkrav på minimum 10 % af etagearealet. Normen for bilparkering fastsættes i størrelsesordnen 1 parkeringsplads pr. 200 m 2. Der foretages desuden en ændring af rammeområdets afgrænsning, således at hele lokalplanområdet omfattes af S3*-rammen. Se uddybning og kort i afsnittet Kommuneplan 2011 samt forslaget til kommuneplantillæg i afsnittet Tillæg til Kommuneplan Udsnit af facade mod Oslo Plads. (KHR Arkitekter) Kig over Oslo Plads. (KHR Arkitekter) Københavns Kommune 11

12 Miljøforhold VVM Der er ikke anlæg eller projekter inden for planområdet, der vurderes at være til skade for miljøet, og de anses dermed ikke at være omfattet af VVM-bestemmelserne (bekendtgørelse nr af 15. december 2010). MPP, Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lokalplanen og kommuneplantillægget vurderes ikke at medføre, at der skal foretages en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbek. nr. 939 af 3. juli 2013). Det skyldes, at planerne ikke muliggør anlægsarbejder, der er optaget i lovens bilag 3 eller 4. Endvidere er der ikke tale om projekter, der i størrelse og omfang, og i forhold til lokalplanområdets nuværende omfang og karakter får væsentlig indvirkning på dette eller omkringliggende områder eller bebyggelser. Lokalplanen og kommuneplantillægget skal muliggøre en udvidelse af den eksisterende erhvervsbebyggelse under hensyntagen til indpasning i områdets kulturhistoriske miljø. Afgørelsen er offentliggjort samtidig med planforslagene. Trafikstøj og miljømæssige gener fra virksomheder Trafikstøjniveauet på Oslo Plads ligger over 75 db i 4 og 1½ meters højde. Langs Folke Bernadottes Allé ligger niveauet på db i 4 og 1½ meters højde. Støjniveauet langs jernbanen ligger på db i 1½ og 4 meters højde. På grund af områdets høje trafikstøj og vibrationer fra jernbanen fastlægges planområdet udelukkende til erhvervsanvendelse. Kystnærhed Området ligger i en afstand af ca. 0,7 km fra kysten ved Kastellet og dermed inden for 3 kilometer kystnærhedszonen. På grund af de mellemliggende bebyggelser og anlæg opfattes området imidlertid ikke som en del af kysten. En visualisering i forhold hertil er derfor ikke påkrævet. Jernbanestøj i 4 meters højde. Kilde: Miljøministeriet Over 75 db db db db db Vejstøj i 4 meters højde. Kilde: Miljøministeriet Over 75 db db db db db Jernbanestøj i 1,5 meters højde. Kilde: Miljøministeriet Over 75 db db db db db Vejstøj i 1,5 meters højde. Kilde: Miljøministeriet Over 75 db db db db db 12 Københavns Kommune

13 Skyggediagrammer 21. marts kl juni kl marts kl juni kl marts kl juni kl Oslo Plads, der er det mest befærdede byrum i lokalplanområdet, bliver ikke påvirket af skygger. Folke Bernadottes Allé 5, der ligger nord for den nye bebyggelse, vil rammes af skygger i eftermiddagstimerne. I de tidlige morgentimer vil skygger ramme de nærmeste perroner på Østerport Station, og i aftentimerne vil skygger ramme dele af Den Svenske Kirke. Det vurderes, at skyggegener i forbindelse med det aktuelle projekt ligger på et acceptabelt niveau. 21. juni kl Københavns Kommune 13

14 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning og lovgivning Statslig planlægning Regional udviklingsplan 2012 Region Hovedstaden vedtog i september 2012 en regional udviklingsplan, der er en vision for hovedstadsregionens udvikling i de kommende år inden for trafik, uddannelse, klima og erhverv. Lokalplanen er i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan. Fingerplan 2013 Fingerplan 2013 er Miljøministeriets landsplandirektiv for planlægning i hovedstadsområdet. I fingerplanen udpeges stationsnære kerneområder, der skal udnyttes med bebyggelsesprocenter, som modsvarer den centrale beliggenhed og gode tilgængelighed. Indenfor de stationsnære kerneområder kan der placeres kontorbygninger over m 2. Lokalisering i det stationsnære kerneområde skal desuden bidrage til en trafikal adfærd, hvor flere benytter kollektiv transport. Planområdet er beliggende i et stationsnært kerneområde, og en fortætning med kontorerhverv er i overensstemmelse med fingerplanen. Gældende kommuneplanrammer 2011 Kommuneplan 2011 I Kommuneplan 2011 er størstedelen af det aktuelle lokalplanområde fastlagt til serviceerhverv (S1*) med en maksimal bebyggelsesprocent på 110, en maksimale bygningshøjde på 20 meter og et friarealkrav på minimum 15 % af etagearealet for erhverv. Der er en særlig bemærkning om, at højden højest må være 14 meter på matr.nr. 987 Østervold Kvarter, eller på ejendomme der efter den 1. april 2013 er udstykket heraf. Den resterende del af området er fastlagt til tekniske anlæg (T1). Detailhandel Lokalplanområdet ligger indenfor lokalcenter Østerport Station, der bl.a. muliggør et samlet butiksareal i området på op til m² med en maksimal størrelse på m² for den enkelte dagligvare- eller udvalgsvarebutik. Tillæg til Kommuneplan 2011 En realisering af det foreslåede projekt kan ikke gennemføres inden for rammerne af Kommuneplan Kommuneplanen indeholder en målsætning om at sikre en høj tilgængelighed med kollektiv trafik til kontor- og serviceerhverv. Med bebyggelsens beliggenhed ved siden af Østerport Station er en fortætning med kontorerhverv i overensstemmelse med kommuneplanen. Der foretages derfor følgende ændringer som tillæg til Kommuneplan 2011: Kommuneplanramme S1* ændres til S3* (serviceerhverv). Det indebærer, at bebyggelsesprocenten ændres fra Forslag til kommuneplanændringer maksimalt 110 % til 185 %, og at den maksimale bygningshøjde ændres fra 20 m til 24 m. Friarealprocenten for erhverv ændres fra minimum 15 % til minimum 10 %. For boliger ændres den fra minimum 60 % til minimum 30 %. Normen for bilparkering fastsættes i størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 200 m 2 etageareal. Den særlige bemærkning om en maksimal bygningshøjde på 14 meter for matr. nr. 987 Østervold Kvarter fastholdes. En lille del af lokalplanområdet ligger i rammeområde T1 (tekniske anlæg). Der foretages en ændring af rammeområdets afgrænsning, således at hele lokalplanområdet fremover ligger i rammeområde S3*. 14 Københavns Kommune

15 Varmeplanlægning Nybyggeri skal opføres i overensstemmelse med kravene i lavest gældende energiklasse, jf. gældende bygningsreglement. Se i øvrigt kommentaren til lokalplanens bestemmelse om lavenergi. Trafikstøj Støjfølsom anvendelse vil ikke i dag kunne indrettes indenfor lokalplanområdet, idet det aktuelle trafikstøjniveau fra bil- og jernbanetrafik og vibrationer fra jernbanen indenfor dele af lokalplanområdet overstiger grænseværdier for tilladte grænseværdier for støj og vibrationer. I lokalplanen fastlægges området udelukkende til erhvervsanvendelse. Bydelsplan Bydelsplanen for Indre By er udarbejdet i samarbejde mellem Indre By Lokaludvalg og Økonomiforvaltningen. Lokaludvalget har været ansvarlig for den lokale proces og borgerinddragelsen i forbindelse med bydelsplanlægningen. Bydelsplanen indgår som bilag til kommuneplanen. Bydelsplanen angiver lokaludvalgets og forvaltningernes fælles retningslinjer og principper for udviklingen, men uden at der er tilknyttet økonomi eller lovgivningsmæssige kompetencer. Lokalplaner i kvarteret Lokalplan 106 Østerport regulerer bl.a. bebyggelsens anvendelse, placering og volumen. Dele af lokalplanen ophæves i forbindelse med det aktuelle planforslag. Lokalplan 372 Nyboder skole regulerer Den Frie Udstillingsbygning og Nyboder skole mv. Lokalplan 471 Østerport Metrostationsplads regulere bl.a. de offentligt stier og passager, så der er sammenhæng med de omgivende byområder, og der skabes hensigtsmæssig adgang til stationen Miljø i byggeri og anlæg Københavns Kommune har besluttet, at der skal tænkes miljørigtigt i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer, byfornyelse og anlægsarbejder. Derfor har Borgerrepræsentationen tiltrådt retningslinjerne Miljø i byggeri og anlæg, Heri berøres emnerne miljørigtig projektering, energi og CO 2, materialer og kemikalier, vand og afløb, byens rum, liv og natur, affald, støj, indeklima og byggepladsen. Minimumskravene skal følges i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune er bygherre eller kontraktmæssig bruger, samt ved støttet byggeri og byfornyelse. Private opfordres til at hente ideer fra retningslinjerne. Miljø i byggeri og anlæg 2010 oplyser i øvrigt om love, regulativer og publikationer om emnet, samt adresser på kommunale og statslige instanser, hvor der kan hentes oplysninger om miljøorienteret byggeri. Miljø i byggeri og anlæg 2010 kan hentes på Regnvand Ifølge Københavns Kommunes Spildevandsplan skal regnvand håndteres lokalt (Lokal Afledning af Regnvand, LAR) for at imødegå klimaændringer og det øgede pres på kloakkerne. Lokal håndtering vil sige indenfor nærområdet (som modsætning til transport ud af området). Der kan være tale om håndtering indenfor enkeltmatrikler, eller om at flere matrikler går sammen om lokale løsninger, herunder udledning til havnen. Regnvandet kan opsamles, genanvendes, forsinkes, fordampes, nedsives og/eller afledes til eksisterende vandområde. Ved genanvendelse kan regnvand eksempelvis bruges til vanding, springvand, vaskeri, bilvask eller toiletskyl. Regnvand til toiletskyl kan dog ikke tillades i daginstitutioner, skoler, plejehjem, sportshaller, cafeteriaer og andre bygninger, hvor der er offentlig adgang. Københavns Kommune har udgivet en håndbog, der beskriver en række metoder og løsninger. Denne kan hentes på Er det ikke muligt at håndtere regnvandet lokalt, skal bygherre dokumentere dette, hvilket skal vurderes og godkendes af Københavns Kommune. Endelig giver planloven hjemmel til, at der kan stilles krav om brug af regnvand til toiletskyl og tøjvask i maskine. Forvaltningen er ikke bekendt med, at der er større problemer forbundet hermed. Hvis der i en konkret sag kan dokumenteres andre løsninger med samme effekt, vil der være mulighed for at søge dispensation. Lokalplaner i området. Det aktuelle lokalplanområde er angivet med lyserød tone. Københavns Kommune 15

16 Tilladelser efter anden lovgivning Affald Der skal afsættes plads til opsamling af kildesorteret affald i henhold til Københavns Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. Affaldet skal placeres, så det let kan afhentes. Til kildesortering af erhvervsaffald er der typisk behov for plads til papir, pap, glas, plast, elektronik og farligt affald, foruden restaffald. Større mængder madaffald fra for eksempel restauranter, kantiner, storkøkkener, caféer eller lignende skal frasorteres til bioforgasning. Jord- og grundvandsforurening Det aktuelle område er ikke kortlagt som jordforurenet, og CMB/Jord og Affald har ej heller registreret andre oplysninger om jordforurening i området. Ved konstatering af forurenet jord skal dette håndteres og bortskaffelse i henhold til Jordregulativ for Københavns Kommune af 1. januar Jordregulativet kan rekvireres på tlf eller hentes via hjemmesiden Forurenet jord kan anmeldes via Der skal indhentes tilladelse til bygge- og anlægsarbejde og ændret arealanvendelse, når grunden er kortlagt på vidensniveau 1 eller 2. Tilladelsen skal indhentes hos Teknik- og Miljøforvaltningen, Jord og Affald, inden arbejdet påbegyndes. Skal der udledes oppumpet grundvand til kloak, skal Teknik- og Miljøforvaltningen, Forurenende virksomhed, tillige søges om udledningstilladelse. Skal oppumpet grundvand udledes til recipient (f.eks. vandløb, å, sø eller havnen) skal Teknik- og miljøforvaltningen, Vand og VVM, søges om tilladelse. Hvis der i forbindelse med byggeriet skal bortledes mere end m 3 /år grundvand, eller hvis en grundvandssænkning står på i mere end 2 år, skal Teknik- og Miljøforvaltningen, Vand og VVM, ansøges om bortledningstilladelse. Her skal der endvidere indhentes tilladelse til at udføre boringer og udledning af forurenet vand fra byggegruben. Permanent dræning af grundvand i Københavns Kommune tillades som udgangspunkt ikke. Regler, retningslinjer og anmeldelsesskema kan rekvireres på tlf eller hentes via hjemmesiden Museumsloven Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan medføre påbud om midlertidig standsning i henhold til museumsloven 26 og 27 (beskyttelse af jordfaste fortidsminder). Københavns Museum skal kontaktes i god tid, så en forundersøgelse kan sættes i gang, inden et jordarbejde påbegyndes. Rottesikring Grundejere skal rottesikre og renholde deres ejendomme, herunder brønde og stikledninger, således, at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt. Dette fremgår af Miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, kap. 1, 3. Især ved etablering af grønne facader og lignende vil det være nødvendigt at sørge for at forhindre rotteangreb på bygninger. Tagfladeafvanding som udledes til recipient (f.eks. vandløb, å, sø eller havnen), skal etableres, så rotter ikke kan trænge ind i afløbssystemet. 16 Københavns Kommune

17 Lokalplan Østerport II I henhold til lov om planlægning fastsættes følgende bestemmelser for området afgrænset mod syd af Oslo Plads, mod øst af Folke Bernadottes Allé, mod vest af baneterrænet og mod nord af DSB s arealer. 1. Formål Lokalplanen udgør det planlægningsmæssige grundlag for en udbygning af erhvervsbebyggelsen på Oslo Plads 2, ved at udnytte områdets stationsnærhed mere intensivt. Som led heri skal følgende overordnede hensyn tilgodeses: Området fastlægges til serviceerhverv, der mod Oslo Plads skal være publikumsorienterede. Oslo Plads skal tilføres en mere bymæssig karakter ved at muliggøre én ny etage oven på eksisterende bebyggelse mod pladsen og Folke Bernadottes Allé. Ved udformning af bebyggelse skal der tages arkitektoniske hensyn til kvarterets bevaringsværdige bebyggelse, herunder Østerport Station, Den Svenske Kirke, Den Frie Udstillingsbygning samt til den nære beliggenhed til fortidsminderne Kastellet og Østre Anlæg. Passagemuligheden for fodgængere gennem bebyggelsen fra Oslo Plads til baneterrænet med mulighed for videre forbindelse nordpå skal opretholdes. De ubebyggede arealer skal ved indretning med belægning, møblering, belysning og begrønning mv. give funktionelle, oplevelsesrige og trygge rammer for områdets anvendelse. Området skal udvikles efter miljørigtige principper, hvor bæredygtige og klimamæssige tiltag er integreret i arkitekturen og indikerer en bæredygtig by. Dette skal ske gennem krav til friarealer og ved udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. 2. Område Stk. 1. Lokalplanområdet afgrænses som vist på tegning nr. 1 og omfatter en del af ejendommen matr.nr. 939 Østervold Kvarter, København, samt alle parceller, der efter 1. juni 2014 udstykkes herfra. 3. Anvendelse Stk. 1. Området fastlægges til serviceerhverv såsom butikker, administration og liberale erhverv. Endvidere må der indrettes kollektive anlæg og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til serviceerhverv. Kommentar Støjfølsom anvendelse vil ikke i dag kunne indrettes indenfor store dele af lokalplanområdet, idet det aktuelle trafikstøjniveau og vibrationer fra jernbanen i dele af lokalplanområdet overstiger gældende grænseværdier. Stk. 2. Mod Oslo Plads skal der i stueetagen etableres dagligvareeller udvalgsvarebutikker med adgang fra pladsen. Den enkelte butik må ikke overstige m². Det samlede butiksareal i området må ikke overstige m². Kommentar Planlovens 5 t indeholder særlige regler for beregning af butikkers bruttoetageareal. Stk. 3. I området må der ikke udøves virksomhed, som i mere end ubetydelig grad kan medføre forurening (forureningsklasse 2 med vejledende afstandskrav på 20 m til boliger og lignende). 4. Vej- og stiforhold Stk.1. Eksisterende vejudlæg som angivet på tegning nr. 3 opretholdes. Stk. 2. Tilkørsel til parkeringspladser skal ske via matr.nr. 987a Østervold Kvarter, København, som angivet på tegning nr. 3. Kommentar Der er fastlagt vejudlæg på matr.nr. 987a Øster Vold Kvarter, København, for at sikre tilkørselsmulighed til planområdet fra Folke Bernadottes Allé. Stk. 3. Den på tegning nr. 4 markerede passage (stiforbindelse) gennem bebyggelsen skal være offentlig tilgængelig. Passagen skal udformes minimum 3 meter bred, og skal med hensyn til belægning og belysning mv. udformes efter 7 stk. 5. Kommentar Stiforbindelsen kan med Teknik- og Miljøforvaltningens tilladelse, hvis særlige hensyn taler herfor, aflåses om natten. 5. Bebyggelsens omfang og placering Stk. 1. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 185. Kommentar: Teknik- og Miljøforvaltningen har foretaget en konkret vurdering af hvilke rum, der betragtes som del af etagearealet. (Rum placeret under niveau med Oslo Plads ind Københavns Kommune 17

18 mod broen og uden ydre vinduer medregnes bl.a. ikke i etagearealet. Stk. 2. Bebyggelse må kun opføres i de på tegning nr. 3 viste byggefelter, og kun under forudsætning af, at den på tegning nr. 1 markerede bebyggelse nedrives. Stk. 3. Fra kote 12 og op kan der etableres udkragning til den på tegning nr. 3 viste afgrænsningslinje. Er der ikke vist afgrænsningslinje, må der ikke etableres udkragning. Stk. 4. Bygningshøjder inklusive bygningsdele som tagopbygninger, udhæng, tekniske anlæg, bæredygtige elementer, tagterrasser og lignende må ikke overstige de på tegning nr. 3 angivne koter for maksimale bygningshøjder. Kommentar Koterne angivet på tegning nr. 3 referer til højden over havet. Baneterrænnet ligger i ca. kote 2 og Oslo Plads ligger i ca. kote 8. Den maksimale bygningshøjde mod baneterrænnet er fastsat til kote 23, hvilket svarer til en bygnings- og facadehøjde på 21 meter. På Oslo Plads er den maksimale bygningshøjde sat til kote 16 svarende til en bygnings- og facadehøjde på 8 meter. Stk. 5. Ud over den i stk. 1 til 4 fastlagte bebyggelse kan der i området nord for byggefeltet og udenfor de på tegning nr. 2 angivne fortidsmindebeskyttelseslinjer omkring Kastellet og Østre Anlæg og søbeskyttelseslinjen omkring Kastelsgraven, opføres enkelte mindre skure i 1 etage til cykelparkering, renovation og lignende. Stk. 6. Teknik- og Miljøudvalget kan tillade enkelte mindre, arkitektonisk begrundede afvigelser fra de i stk. 1 til 4 fastlagte byggemuligheder. 6. Bebyggelsens ydre fremtræden Stk. 1. Ny bebyggelse skal for så vidt angår udformning, materialer og øvrig fremtræden skabe en god helhedsvirkning med omgivelserne og relatere sig til områdets karakteristiske kulturhistoriske miljø med en arkitektonisk fremtræden af høj kvalitet. Stk. 2. Ny bebyggelse skal tilpasses den eksisterende bebyggelse eller omvendt, således at den samlede bebyggelse fremstår som ét arkitektonisk bygningsværk. Stk. 3. Ny bebyggelse skal fremstå i høj materialemæssig kvalitet i naturmaterialer som tegl, beton, metal og glas. Facader skal holdes i en overvejende rødbrun farve, der skal fremstå afstemt i forhold til stationsbygningen på Østerport Station og Den Svenske Kirke. Stk. 4. Butiksfacader skal indrettes med store, transparente glaspartier. Stk. 5. Facader skal fra 1. sal og op udføres med skråtstillede brystninger/brystningselementer, der udgør lange vandrette bånd i bygningens facader. De skråtstillede brystningerne/brystningselementer skal udføres, så facaden opleves som et bølget forløb og samtidig udføres så de danner solafskærmning for den underliggende etage. Tagetager skal udformes efter samme princip. Kommentar Hensigten er, at hele bygningen fremstår med facadebånd, der danner baggrund for nuancerede lys og skyggevirkninger henover dagen. Det er særligt vigtigt, at 1. salen/tagetagen mod Oslo Plads og Folke Bernadottes Allé konceptuelt fremstår som netop tagetage. Herved nivelleres bygningsudtrykket i forhold til stationsbygningen på Østerport Station, så begge bebyggelser fremstår som 1-etages bebyggelser med tagetage. Stationsbygningens tårn sikrer, at Østerport Station fortsat vil fremstå som kvarterets vartegn. Stk. 6. Uanset stk. 4 og 5 kan Teknik- og Miljøudvalget tillade en justeret facadeudformning, såfremt det jf. stk. 1 tilfører bebyggelsen en særlig arkitektonisk kvalitet og jf. stk. 2 vil fremstå som ét arkitektonisk bygningsværk. Stk. 7. Facader og tage må ikke virke blændende. Synlige tagrender og nedløb samt inddækninger skal udføres i metal som zink, kobber eller stål. Døre og vinduer skal udføres med spinkel detaljering i træ eller metal og gives en farve, der harmonerer med bygningens facade i øvrigt. Der må ikke anvendes galvaniseret metal på facader. Stk. 8. I vinduer må der kun anvendes klart planglas. Vinduer, herunder udstillingsvinduer i butikker, må ikke blændes ved tilklæbning eller lignende, således at de får karakter af facadebeklædning. Kommentar I forbindelse med formålet jf. 1 om udstrakte arkitektoniske hensyn til kvarterets bevaringsværdige bebyggelse, vurderes det, at tonet eller coatet glas ikke er foreneligt med den bevaringsværdige bebyggelse i kvarteret. Stk Københavns Kommune

19 Flade tage og tage med taghældning under 15 skal så vidt muligt begrønnes. Stk. 10. Facader og tagflader kan, hvor det er solorienteringsmæssigt velbegrundet, udformes med mulighed for at udnytte solenergi. Bæredygtige elementer som eksempelvis solceller skal integreres i bebyggelsen og må ikke fremstå synlige fra offentlige arealer. Kommentar Pga. områdets kulturhistoriske karakter begrænses muligheden for at opsætte bæredygtige elementer til områder af bebyggelsen, der ikke kan ses fra offentlige arealer, da elementer som solceller og lignende vil risikere at fremstå arkitektonisk meget fremmedartede og forstyrrende i gadebilledet. Begrønning af tagflader forsinker og reducerer regnvandets udledning til kloak, sænker lufttemperaturen om sommeren, reducerer nedbrydning af tagflader og optager CO 2. Dette hindrer ikke, at der evt. kan etableres solceller på tagflader. Stk. 11. Skiltning, reklamering, facadebelysning, lysinstallationer, markiser, solafskærmning og andet facadeudstyr skal med hensyn til placering, omfang, materialer, farver, skrifttyper og lignende udformes således, at der opnås en god helhedsvirkning i forhold til bygningens arkitektoniske karakter i bybilledet. Facadebelysning, reklameskiltning og lignende samt belysning af ubebyggede arealer må ikke være til ulempe for omgivelserne eller virke skæmmende i forhold til gadebilledets karakter og bygningens arkitektoniske udtryk. Der må ikke opsættes dynamiske, digitale reklameskilte som f.eks. lysaviser eller animerede reklamer. Reklamering, som ikke har tilknytning til bebyggelsens anvendelse, er ikke tilladt. Kommentar: Borgerrepræsentationen har vedtaget et sæt retningslinjer og anbefalinger for skilte og reklamer generelt. Publikationen Skilte og reklamer i København kan fås ved henvendelse til Center for Byplanlægning. Stk. 12. Tekniske anlæg Tekniske anlæg og installationer skal placeres inden for bygningens volumen, fx. i kælder og/eller inden for bygningens eller tagets profil. Elevatortårne og trappehuse skal fremtræder som integrerede dele af bygningens arkitektur. Stk. 13. Antenneanlæg Placering og udformning af antenner, paraboler eller lignende skal ske så diskret som muligt og under hensyntagen til bygningens arkitektoniske udtryk. Paraboler må ikke placeres på tagflader, facader eller gavle synlige fra offentlige arealer. 7. Ubebyggede arealer og parkering Stk. 1. Friarealet skal udgøre minimum 10 procent af etagearealet. Store fællesterrasser kan indgå i friarealet. Stk. 2. Ubebyggede arealer skal indrettes efter en samlet plan, og skal med hensyn til udformning, belægning, beplantning, møblering og belysning mv. fremstå med en sammenhængende karakter, både internt i lokalplanområdet og i samspil med kvarterets bebyggelse og ubebyggede arealer i øvrigt. Stk. 3. Ubebyggede arealer skal henligge uindhegnede og må ikke forsynes med adgang forbudt skilte eller lignende. Der kan hegnes hvor særlige sikkerhedsmæssige forhold gør sig gældende. Stk. 4. Oslo Plads skal indrettes jf. stk. 2 og 3 og som det fremgår af tegning nr. 4, herunder a) anlægges med en hård belægning af høj kvalitet (se ill. 1), b) indrettes så primære ganglinjer over pladsen tilgodeses, c) fremstå med en rolig sammenhængende flade i en lys nuance, d) indrettes med minimum 270 cykelparkeringspladser i stativ, e) indrettes med opholdsmøbler i robuste materialer af høj kvalitet, f) etableres med minimum fem cirkulære bede, der indeholder træer af forskellige arter samt bundbeplantning af forskellige græsser og stauder (se ill.2), g) gives mulighed for at etablere et ovenlys med en højde på op til 1 meter, h) kunne håndtere regnvand i belægningen, samt i) lyssættes med en grundbelysning, der understreger træernes skygger på pladsen (se ill. 3a og b) samt jf. stk 14. Ill. 1. Pladsens belægningsmaterialer er større betonflader som overvejende materiale, natursten til detaljering ved bla. regnvand og støbejern til linjedræn og kantning af bede. (SLA) Københavns Kommune 19

20 Høj blomstrende busk Større opstammet træ Stk. 6. Tagterrasse skal indrettes som det fremgår af tegning nr. 4, og udformes som taghave med overflade af træ, hvori indgår opholdsmuligheder og plantebede med græsser, stauder, flerstammede træer og buske. (se ill. 4) Lille flerstammet træ Lille træ Stort blomstrende træ Blomstrende græsser Flerstammet busk Uklippet græs Tuegræs Lille træ stambusk 22 Klippet græs Bunddække Stedsegrøn busk Lille opstammet træ Stort træ stambusk Stort nåletræ Stort løvfældende træ Ill. 2. Beplantning kan bestå af både nåle- og løvfældende træer, der suppleres af blomstrende, høje buske, samt flerstammede træer. Bunddække af mangeartede græsser. Beplantningsstrategi, SLA. VÆKST Ill. 4. Reference på taghavers formgivning og stemning. Charlottehaven. (SLA) Stk. 7. Parkeringsarealer skal så vidt muligt begrønnes. Stk. 8. Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 200 m 2 etageareal. Minimum 40 parkeringspladser skal etableres i konstruktion. Ill. 3a. Eksempel på hvordan cykler, beplantning og belysning samles som øer, danner et stærkt grønt motiv og forbedrer flowet. (SLA) Ill. 3b Forpladsen oplyses af master, der reflekterer bladløvet på pladsen. I gårdrum danner ledelys en poetisk stemning og understreger forbindelsen henover gården. Belysningsstrategi, SLA. Stk. 5. Den fastlagte offentligt tilgængelige passage gennem bebyggelsen jf. 4 stk. 3 skal udformes og indrettes jf. stk. 2 og 3, og som det fremgår af tegning nr. 4, herunder a) udformes som et åbent og inviterende forløb i arkitektonisk høj kvalitet, b) anlægges så belægningen fra Oslo Plads føres igennem passage og gårdrum for at understrege forbindelsen og sammenhæng, c) fremstå trygt at færdes i og med god grundbelysning jf. stk. 14 og eventuelt stemningsskabende lyssætning, samt d) hvor byrumsinventar fremstår med samme udtryk som på forplads. Stk. 9. For erhverv skal der etableres 1,5 cykelparkeringspladser pr. 100 m 2 etageareal, hvoraf minimum halvdelen skal etableres i konstruktion. For detailhandel skal der etableres 4 cykelparkeringspladser pr. 100 m 2 etageareal, hvoraf minimum en fjerdedel skal etableres i konstruktion. Til særligt pladskrævende cykler skal der etableres 1 parkerings plads pr m 2 etageareal. Cykelparkering på terræn skal indpasses på en hensigtsmæssig måde i forhold til byrummets indretning og arkitektur. Cykelparkeringsområder skal være overskuelige, let tilgængelige og trygge at færdes i. Kommentar Cykelparkering, der placeres på arealer med vejstatus, skal godkendes af Teknik og Miljøforvaltningen efter reglerne i vejlovgivningen. Stk. 10. Ubebyggede arealer og parkeringsanlæg skal efter Teknikog Miljøudvalgets nærmere bestemmelse indgå i fællesanlæg. Stk. 11. De på tegning nr. 4 markerede bevaringsværdige træer må ikke beskæres eller fjernes uden særlig tilladelse fra Teknik- og Miljøudvalget. 20 Københavns Kommune

21 Stk. 12. For træer plantet i muld gælder, at de skal plantes i åbne muldbede med minimum 10 m 2 bed pr. træ. For træer plantet i lukkede befæstelser, herunder vejarealer, eller på etagedæk gælder, at der som minimum skal være 15 m 2 rodvenlig befæstelse pr. træ. Heraf skal mindst 2,5 m 2 omkring stammen være åbent muldbed. Kommentar For træer, som plantes i muldbede eller i rodvenligt bærelag, anbefales det, at plantehullet er mindst 1 m dybt og at eksisterende råjord under plantehullet løsnes. Ved plantning af træer bør bedet være mindst 1,5 m dybt, og overkant af bedet højst placeres 0,8 m over de befæstede arealer. Øvrig beplantning på dæk bør have minimum 0,5 m muldlag. Inden for eksisterende træers drypzoner anbefales det, at der ikke foretages anlæg, terrænregulering eller udgravning, der forringer træernes vækstvilkår. Stk. 13. Veje, stier, adgangs- og opholdsarealer skal udformes således, at de er trygge at færdes i og opholde sig på, og tilgodeser tilgængelighed for alle. Stk. 14. Der skal udarbejdes en belysningsstrategi, som skal godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen. Belysningsstrategien skal beskrive grundbelysning og effektbelysning med henblik på at skabe en samlet arkitektonisk lyssætning af kvarterets rum. Belysningen må ikke være generende eller blændende for trafikanter eller beboere i området, og der skal tages hensyn til nattehimlens mørke ved at begrænse det udsendte lys opad. Kommentar Grundbelysningen er den belysning af gader, stier og byrum, som er en forudsætning for, at borgere og brugere kan færdes trygt og sikkert gennem byen. Effektbelysning er belysning, der sætter fokus på en facade, et byrum, et træ, et monument eller skaber en stemning eventuelt i forbindelse med en event. I det konkrete byrum vil belysningen altid opleves som et samspil mellem grundbelysning og effektbelysning. Grundbelysningen skal give sikkerhed, fremkommelighed, tryghed, orientering og tilgængelighed. Passager og portåbninger skal belyses, så rummets udstrækning er tydelig. For at reducere CO 2 -udslip skal der bruges belysningsløsninger med det laveste energiforbrug og den laveste miljøbelastning ud fra en vurdering af, hvad der er teknisk muligt og økonomisk forsvarligt, og afvejet med arkitektoniske hensyn. 8. Ledningsforhold og tekniske anlæg Stk. 1. Transformerstationer og andre mindre tekniske anlæg skal integreres i bygninger og terræn, så de ikke er synlige i området. Kommentar Det tilstødende baneanlæg er reguleret via andre regulativer og servitutter mv. 9. Forureningsgener Stk. 1. Det indendørs støjniveau må i lokaler til administration, liberale erhverv og lignende ved lukkede vinduer ikke overstige Lden 38 db(a). Det indendørs støjniveau må i tilsvarende lokaler ved åbne vinduer (minimum 0,35 m² vinduesåbning) ikke overstige 51 Lden db fra vejtrafik og Lden 57 db fra jernbanetrafik. Det er en betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, at det er dokumenteret, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj er overholdt. Kommentar Det nødvendige luftskifte kan evt. sikres på anden vis end ved oplukkelige vinduer. Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje, hvor støjindikator Lden vægter støjen i forhold til dag, aften og nat. Formålet er at tage højde for menneskers særlige støjfølsomhed om aftenen og natten. Desuden henvises der til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner med tillæg af juli Stk. 2 Ved erhvervsbebyggelser, i centerområder og bykerner mv. skal det sikres, at de tilknyttede udendørs opholdsarealer ikke belastes med et støjniveau fra virksomheder, der er højere end 55/45/40 db i henholdsvis dag-/aften-/nattetimerne samt på søn- og helligdage. Kommentar Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder med tillæg af juli Trafikstøjniveauet Oslo Plads ligger over 75 db i 4 og 1½ meters højde. Langs Folke Bernadottes Allé ligger det på db i 4 og 1½ meters højde. Støjniveauet langs jernbanen ligger på db i 4 og 1½ meters højde Stk. 2. Bebyggelse og ubebyggede arealer skal anvendes, placeres, jf. dog 5 udføres og indrettes således, at brugere beskyttes mod støj og anden forurening fra virksomheder i og uden for området. Københavns Kommune 21

22 Kommentar Støjfølsomme anvendelser vil ikke i dag kunne indrettes indenfor lokalplanområdet, idet det aktuelle trafikstøjniveau fra Folke Bernadottes Allé, Oslo plads og fra jernbanen indenfor dele af lokalplanområdet overstiger grænseværdier for tilladte grænseværdier for støj. Ligeledes er grænseværdierne for vibrationer fra jernbane også overskredet enkelte steder i lokalplanområdet. 10. Bæredygtighed og regnvand Stk. 1. Nybyggeri skal opføres i overensstemmelse med kravene til laveste energiklasse, jf. det til enhver tid gældende bygningsreglement og planlovens 21 a. Kommentar Ejendommen er underlagt krav om tilslutning til kollektiv varmeforsyning. Der skal dog meddeles dispensation fra tilslutningspligten, når bebyggelser opføres som lavenergibebyggelse. Bygninger, der forsynes fra en varmecentral med en varmekapacitet over 0,25 MW (blokvarmecentraler) og er beliggende i et fjernvarmeområde, har dog ikke krav på dispensation, når de bliver opført som lavenergibyggeri. Blokvarmecentraler er forpligtet til at tilslutte sig den kollektive forsyning, med mindre samfundsøkonomiske hensyn taler mod dette. Stk. 2. Bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine. Kommentar Ifølge Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg kan regnvand opsamlet fra tage bruges til wc-skyl og tøjvask i maskine, uden at der er krav om, at vandet har drikkevandskvalitet. Dette er dog ikke tilladt i institutioner og bygninger med offentlig adgang, hvor brug af regnvand til WC-skyl kun må ske med kommunalbestyrelsens tilladelse efter drøftelse med Sundhedsstyrelsen, og regnvand må ikke anvendes til tøjvask i disse bygninger. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilladelse til brug af regnvand til WC-skyl og tøjvask i institutioner for børn under 6 år (fx vuggestuer og børnehaver), hospitaler og plejehjem og andre institutioner for særligt følsomme grupper (fx fysisk og psykisk handicappede). Der bør arbejdes med muligheden for, at regnvand også kan bruges i forbindelse med de rekreative grønne og blå elementer. Desuden bør regnvand fra andre ikke trafikbelastede overflader opsamles og genbruges eller nedsives blandt andet ved brug af permeable belægninger. Af Købehavns Kommunes spildevandsplan 2011 fremgår det, at regnvand skal forsøges afledt eller genanvendt inden for egen matrikel. Dette krav kan opfyldes også ved fællesanlæg, der omfatter hele eller dele af lokalplanområdet. Hvis en bygherre ikke mener, at det er muligt at opfylde kravet, skal der foreligge dokumentation herfor. Også andre bestemmelser i lokalplanen afspejler ønsket om bæredygtighed, herunder muligheden for solcelle- og solfangeranlæg. 11. Retsvirkninger I henhold til planlovens 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelse som anvendelse ikke strider mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. 12. Ophævelse af lokalplaner og servitutter Lokalplan nr. 106 Østerport tinglyst den 13. juli 1987 ophæves for det område, der er omfattet af denne lokalplan (del af matr.nr. 939 Øster Vold Kvarter, København). Kommentarer af generel karakter a) På tidspunktet for planens tilvejebringelse er seneste udgave af planloven trykt som lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer. b) Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har påtaleret for overtrædelse af bestemmelser i lokalplanen. Ændringer på en ejendom kræver ikke i alle tilfælde byggetilladelse. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at påtænkte ændringer er i overensstemmelse med lokalplanen, inden de sættes i gang. Kontakt derfor Teknik- og Miljøforvaltningen ved alle ændringer. c) I henhold til planlovens 19, stk.1, kan der dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensation meddeles af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune. 22 Københavns Kommune

23 3 912 Tegning nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning A Trondhjemsgade Trondhjemsgade a Østbanegade Østbanegade Bergensgade Bergensgade 987b Folke Folke Bernadottes Bernadottes Allé Allé Oslo Oslo Plads Plads m Lokalplanafgrænsning Matrikelskel Eksisterende bebyggelse Bebyggelse der forudsættes nedrevet Vejudlægslinje på matr. 987a Københavns Kommune 23

24 Tegning nr. 2 Beskyttelseslinjer Kastelsvej Asger Holms Vej Langeliniebro Garnisons Kirkegård Bergensgade Kristianiagade Trondhjems Plads Trondhjemsgade Langelinie Dag Hammarskjölds Allé Bergensgade Østbanegade Visbygade Stockholmsgade Folke Bernadottes Allé Oslo Plads Østre Anlæg Kastellet Øster Voldgade Grønningen Svanegade Krokodillegade Store Kongensgade Suensonsgade Kronprinsessegade Delfingade Elsdyrsgade m Lokalplanafgrænsning Fortidsmindebeskyttelseslinje Kastellet/Østre Anlæg Søbeskyttelseslinje omkring Kastelsgraven 24 Københavns Kommune

25 nr. 3 - Bebyggelsesplan Tegning nr. 3 Bebyggelsesplan Trondhjemsgade Trondhjemsgade Østbanegade Østbanegade Bergensgade Bergensgade Kt. 23 Folke Folke Bernadottes Bernadottes Allé Allé Kt. 12 Kt. 16 Oslo Oslo Plads Plads m Kt. XX Lokalplanafgrænsning Maks. bygninghøjde til hhv. kote 12, 16 eller 23 Grænse for udkragning Vejudlægslinje Indkørsel til parkering Østerport II - Mål: 1: Dato: Rev: Københavns Kommune 25

26 Tegning nr. 4 Byrum m Oslo Plads (område omfattet af lokalplanen) Højbede med stauder og græs Bebyggelse i lokalplanområde Placering af de eksisterende 270 cykelparkeringspladser i stativ Tagterrasse på eksisterende bebyggelse Placering af ovenlys Passage (stiforbindelse) Bevaringsværdigt træ Nyt træ 26 Københavns Kommune

27 Tillæg til Kommuneplan 2011 Forslag til ændrede kommuneplanrammer. I medfør af Lov om Planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013) ændres S1*området (ramme-id: 4036) til et S3*-område (ramme-id x). Rammeområdet ændres som vist på kortet. Der tilføjes en særlig bestemmelse om, at bilparkeringsnormen fastsættes i størrelsesordnen og højst 1 p-plads pr. 200 m 2. Den gældende særlige bestemmelse i Kommuneplan 2011 opretholdes med følgende ordlyd: Den maksimale højde er uanset ovenstående 14 m på matr. 987 Østervold Kvarter, København, eller på ejendomme, der efter den 1. april 2013 er udstykket heraf. Den nye ramme vil med kommuneplantillæggets endelige vedtagelse få et ramme-id nummer i stedet for x. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx.2014 Center for Byudvikling den xx.xx.2014 Københavns Kommune 27

28 Hvad er en lokalplan og et kommuneplantillæg Lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan, der bestemmer, hvad der kan ske i et område. Planen kan indeholde bestemmelser om anvendelse, vejforhold, bebyggelsens omfang, placering og udformning, eventuelt bevaring af bebyggelse, friarealer og parkering m.v. Kommunen har ret og ofte pligt til at udarbejde en lokalplan. Kommunen skal således ifølge planloven tilvejebringe en lokalplan, inden der eksempelvis kan gennemføres større bygge- og anlægsarbejder. Lokalplanen kan ændres eller suppleres med en ny lokalplan - eventuelt i form af et lokalplantillæg. Lokalplaner skal sikre en sammenhæng i den kommunale planlægning samt borgernes indsigt og indflydelse i planlægningen. Lokalplanforslaget skal derfor offentliggøres således, at alle interesserede har mulighed for at tage stilling og komme med bemærkninger, inden Borgerrepræsentationen vedtager den endelige plan. Lokalplanforslagets retsvirkninger Ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, må ikke ændres, bebygges eller ændre anvendelse i perioden, fra lokalplanforslaget er offentliggjort, til den endelige lokalplan er vedtaget og bekendtgjort. Forbuddet gælder højst ét år. Når fristen for at komme med bemærkninger til lokalplanforslaget er udløbet, og ingen statslig myndighed har modsat sig, at lokalplanen vedtages endeligt, kan kommunen tillade ejendommene bebygget eller anvendt, som beskrevet i lokalplanforslaget. En sådan tilladelse forudsætter, at det, der gives tilladelse til, er i overensstemmelse med kommuneplanen og ikke kræver lokalplan. Lokalplanens endelige retsvirkninger Når Borgerrepræsentationen har vedtaget den endelig lokalplan, og den er bekendtgjort, må der ikke foretages ændringer på de ejendomme, der er omfattet af planen, i strid med lokalplanens bestemmelser. Den eksisterende lovlige bebyggelse kan blive liggende og anvendelsen fortsætte som hidtil. Lokalplanens bestemmelser vil kun gælde, hvis ejeren ønsker gennemført ændringer på ejendommen. Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger rammer for, hvad lokalplaner i de enkelte områder i kommunen kan indeholde. Rammerne angiver således de overordnede retningslinjer for bestemmelser i lokalplaner om anvendelse, bebyggelsens art og tæthed m.m. Kommuneplanen kan ændres - fx i forbindelse med en lokalplan, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Dette kan ske ved vedtagelse af et kommuneplantillæg. Et forslag til kommuneplantillæg skal offentliggøres således, at interesserede har mulighed for at tage stilling og komme med bemærkninger, inden Borgerrepræsentationen vedtager kommuneplantillægget. En endelig kommuneplan eller et endeligt kommuneplantillæg medfører, at kommunen inden for byzoner kan modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Kommunen kan endvidere inden for byzoner modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbuddene kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Forbud begrundet med uoverensstemmelse med kommuneplanens rammedel, kan endvidere ikke nedlægges, hvis området i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål. 28 Københavns Kommune

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej hedegaardsvej Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegaardsvej. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst. Offentlig høringsperiode fra

Læs mere

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej hedegaardsvej Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegaardsvej. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst. Offentlig høringsperiode fra

Læs mere

hedegaardsvej Lokalplan nr. 31 med tillæg nr. 1

hedegaardsvej Lokalplan nr. 31 med tillæg nr. 1 hedegaardsvej Lokalplan nr. 31 med tillæg nr. 1 Borgerrepræsentationen har den 26. november 1981 vedtaget lokalplan nr. 31 Hedegaardsvej. Lokalplanen er bekendgjort den 7. april 1982. Borgerrepræsentationen

Læs mere

Østerport II Forslag til lokalplan med tilhørende forslag til

Østerport II Forslag til lokalplan med tilhørende forslag til Østerport II Forslag til lokalplan med tilhørende forslag til kommuneplantillæg Borgerrepræsentationen har den 11. december 2014 vedtaget forslag til lokalplan Østerport II med tilhørende forslag til k

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

carl jacobsens vej tillæg nr. 1

carl jacobsens vej tillæg nr. 1 carl jacobsens vej tillæg nr. 1 Lokalplan nr. 73 med tillæg nr. 1 Lokalplan nr. 73 Carl Jacobsens Vej er bekendtgjort den 26. marts 1985. Borgerrepræsentationen har den 13. november 2014 vedtaget tillæg

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 39. Silkeborg Kommuneplan

VEDTAGET. Tillæg 39. Silkeborg Kommuneplan VEDTAGET Tillæg 39 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Plan-, Miljø- og Klimaudvalget 13. juni 2016 Offentliggjort 15. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 339. Rødkilde Skole. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 339. Rødkilde Skole. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 339 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Skole Vanløse Bevaring, udbygning m.v. Offentlige formål Juni 2001 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.

Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. www.albertslund.dk albertslund@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 3.7.1 Butikker på Egelundsvej 5 Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

carl jacobsens vej tillæg nr. 1

carl jacobsens vej tillæg nr. 1 carl jacobsens vej tillæg nr. 1 Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73 Borgerrepræsentationen har den 8. maj 2014 vedtaget forslag tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73 Carl Jacobsens Vej. Lokalplanområdet

Læs mere

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 13.1.1 Område ved Roskildevej og Linde Allé Hvad er en lokalplan

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole Greve Kommune Forslag Lokalplan nr.15.17 Tune Skole Lægehus ved Tune Skole Forslag til lokalplan er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget er vedtaget af Greve Byråd den 27.

Læs mere

NIELS BOHR SCIENCE PARK

NIELS BOHR SCIENCE PARK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN TILLÆG FOR NIELS BOHR SCIENCE PARK Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 20. juni 2012. Forslaget er i offentlighøring fra d.

Læs mere

Østerbrogade Kaserne. Bilag 1. Offentlig høringsperiode fra den xx.xx til den xx.xx Forslag til lokalplantillæg

Østerbrogade Kaserne. Bilag 1. Offentlig høringsperiode fra den xx.xx til den xx.xx Forslag til lokalplantillæg Bilag Østerbrogade Kaserne Forslag til lokalplantillæg Borgerrepræsentationen har den XX.XX vedtaget forslag til tillæg nr. til lokalplan nr. Østerbrogade Kaserne Lokalplanområdet ligger i bydelen Østerbro.

Læs mere

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57 Forslag til Lokalplan 73.2 Udstykning af Bygaden 57 1 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger 3 Redegørelse Indledning Bevaringsværdige træer

Læs mere

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 4.3.1 Albertslund syd - Sportsplads Hvad er en lokalplan En lokalplan

Læs mere

Forslag til lokalplan Korrektur eksemplar

Forslag til lokalplan Korrektur eksemplar Forslag til lokalplan 1.38.1 Boligbebyggelsen Vejleåparken Korrektur eksemplar Ishøj Kommune LOKALLANFORSLAG Indholdsfortegnelse: Lokalplanområdet...3 Baggrund for lokalplanen...3 Lokalplanens indhold...3

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 43 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 2. november til 28. december 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 43 til Kommuneplan 2013-2025

Læs mere

Lokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

Lokalplan nr Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Lokalplan nr. 7.10.1 Nye tagboliger ved Kanalgaden og Kanaltorvet Hvad er en

Læs mere

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE 11 - THYBORØN BY PLEJEHJEM I THYBORØN LOKALPLAN NR. 34 FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE Thyborøn-Harboøre kommune LOKALPLAN NR. 34 Plejehjem Godthåbs vej i Thyborøn Indholdsfortegnelse: Side REDEGØRELSE:...

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan Vedtaget Tillæg 52 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 13. juni 2016 Offentliggjort den 20. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 52 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

Lokalplan nr for et område ved Lindevangs Allé 11

Lokalplan nr for et område ved Lindevangs Allé 11 Lokalplan nr. 128 for et område ved Lindevangs Allé 11 Januar 2003 INDLEDNING Lokalplanen for et område ved Lindevangs Allé 11 gør det muligt at opføre boliger fortrinsvis som ungdoms- og kollegieboliger.

Læs mere

provstevej Forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261

provstevej Forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261 provstevej Forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261 Teknik- og Miljøudvalget har den 23. november 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261 Provstevej. Lokalplanområdet ligger

Læs mere

TILLÆG NR. 35 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TIKØBGADE 5-9. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xxxxx 2015.

TILLÆG NR. 35 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TIKØBGADE 5-9. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xxxxx 2015. TILLÆG NR. 35 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TIKØBGADE 5-9 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xxxxx 2015. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern Forslag til til, for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Maj 2018 Forord Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for

Læs mere

LOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade

LOKALPLAN Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade LOKALPLAN 0-855 Boliger i den nordlige del af Thomas B. Thriges Gade Her skal ikke være fotos af marker, hegn o.lign, men gerne skråfotos, illustrationer eller fotos af eksisterende byggeri (Husk der er

Læs mere

LOKALPLANENS HENSIGT

LOKALPLANENS HENSIGT LOKALPLANENS HENSIGT Med vedtagelsen af Allerød Kommuneplan 1997-2009 blev det muligt at overføre et areal ved Bjergvej - Lyngevej fra landzone til byzone. Arealet kan udstykkes i 14 grunde til helårsboliger.

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2017-2028 for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad Silkeborg Kommune FORSLAG Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2017-2028 er i offentlig høring i perioden fra 3. juni 2019 til

Læs mere

LOKAL PLAN SEPTEMBER 1988

LOKAL PLAN SEPTEMBER 1988 LOKAL PLAN 09-016 SEPTEMBER 1988 REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Denne lokalplan er udarbejdet for at muliggøre en udvidelse af Aalborghallen med kongres- restaurations- og mødefaciliteter

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lundehusskolen. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Emdrup. Nybyggeri, bevaring m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lundehusskolen. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Emdrup. Nybyggeri, bevaring m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 355 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Lundehusskolen Emdrup Nybyggeri, bevaring m.v. Offentlige formål September 2002 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

BREDGADE FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR BILAG 1

BREDGADE FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR BILAG 1 BILAG 1 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR BREDGADE 70-72 Borgerrepræsentationen har den xx. xxxx 2013 besluttet at sende forslag til tillæg til Kommuneplan 2011 i offentlig høring i 2 måneder. Offentlig

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 36. Til Silkeborg Kommuneplan

VEDTAGET. Tillæg 36. Til Silkeborg Kommuneplan VEDTAGET Tillæg 36 Til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd 25. april 2016 Offentliggjort 2. maj 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 36 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg

Læs mere

Tillæg 15. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Tillæg 15. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Tillæg 15 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Endeligt vedtaget 8. august 2016 Offentliggjort 11. august 2016 Silkeborg

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

Valby idrætspark Forslag til lokalplan i supplerende høring fra den 3. til den 21. november 2014

Valby idrætspark Forslag til lokalplan i supplerende høring fra den 3. til den 21. november 2014 Valby idrætspark Forslag til lokalplan i supplerende høring fra den 3. til den 21. november 2014 I denne pjece kan du læse om forslag til ændringer af det tidligere offentliggjorte lokalplanforslag, og

Læs mere

Tillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande

Tillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande Forslag til til, for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande Ortofoto Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 19. maj 2015 Forord Kommuneplantillægget fastlægger muligheden

Læs mere

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2

Lokalplanområdet. Lokalplan 202. Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 Lokalplanområdet Lokalplan 202 Lokalplan for et boligområde ved Fabrikvej 2 TEKNISK FORVALTNING Marts 2006 Lokalplan 202 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Formål med lokalplanen 4

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE. Lokalplan nr. 39. for et område ved Kinovej i Vamdrup

VAMDRUP KOMMUNE. Lokalplan nr. 39. for et område ved Kinovej i Vamdrup VAMDRUP KOMMUNE Lokalplan nr. 39 for et område ved Kinovej i Vamdrup R E D E G Ø R E L S E VAMDRUP KOMMUNE Del af centerområde ved Kinovej Beliggende: 2 Lokalplanen omfatter et område på 403 m, beliggende

Læs mere

Lokalplan nr Område til boligformål v. Skovsgårdsvej, Hals

Lokalplan nr Område til boligformål v. Skovsgårdsvej, Hals Lokalplan nr. 5.36 Område til boligformål v. Skovsgårdsvej, Hals Fremlagt fra den 25.06.2003 til den 20.08.2003 Endelig vedtaget den 19.11.2003 HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan er en plan for et mindre

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 19. Silkeborg Kommuneplan

Vedtaget. Tillæg 19. Silkeborg Kommuneplan Vedtaget Tillæg 19 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 27.06.2016 Offentliggjort den 07.07.2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 19 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg

Læs mere

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø

Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de

Læs mere

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej Indhold Lokalplan nr. 2.1-4 for et boligområde ved Klintedalsvej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund s. 2 Lokalplanændring s. 2 Lokalplanens formål s. 3 Lokalplanens indhold s. 3 Lokalplanens forhold til s. 4 anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger

Læs mere

Lokalplan nr. 61. for et område mellem Mariendalsvej og Ågade

Lokalplan nr. 61. for et område mellem Mariendalsvej og Ågade Lokalplan nr. 61 for et område mellem Mariendalsvej og Ågade Oktober 1988 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at åbne mulighed for at opføre etageboligbebyggelse. Lokalplanen opdeles

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st.

Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st. KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 19 UDVIDELSE AF CENTEROMRÅDE TOMMERUP ST. Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st. Indholdsfortegnelse KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 19 UDVIDELSE AF CENTEROMRÅDE TOMMERUP

Læs mere

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 167 For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen..............................................................................................................................

Læs mere

Bilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan Gammel Køge Landevej med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby.

Bilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan Gammel Køge Landevej med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 12-03-2019 Bilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby. GÆLDENDE LOKALPLANER

Læs mere

Lokalplan nr. 432 med tillæg 6 kan ses her: planid=

Lokalplan nr. 432 med tillæg 6 kan ses her:   planid= KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 28. september 2017 Sagsnr. 2017-0310966 NABOORIENTERING Dokumentnr. 2017-0310966-4 Ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 432 Carlsberg

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev

VALLØ KOMMUNE. Smedegården, Boliger i Hårlev. Lokalplan nr for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 1-25 Smedegården, Boliger i Hårlev Lokalplan nr. 1-25 for SMEDEGÅRDEN, Boliger i Hårlev Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. 1 Lokalplan nr. 1-25 for SMEDEGÅRDEN,

Læs mere

Tillæg nr. 33 til Kommuneplan for et bydelscenter i Gødvad

Tillæg nr. 33 til Kommuneplan for et bydelscenter i Gødvad Tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2017-2028 for et bydelscenter i Gødvad Silkeborg Kommune FORSLAG Tillæg nr. 33 til Kommuneplan 2017-2028 er i offentlig høring i perioden fra 4. marts til 6. maj 2019. Februar

Læs mere

LOKALPLAN NR. B

LOKALPLAN NR. B LOKALPLAN NR. B 12.07.01 BOLIGOMRÅDE VED BRANDGADEN -094 32c 32a L o k a l p l a n o m r å d e 2b Brandgaden 0 50 meter ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2002 2 Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. B 12.07

Læs mere

TILLÆG NR. 22 TIL KOMMUNEPLAN Birketinget 6 m.fl.

TILLÆG NR. 22 TIL KOMMUNEPLAN Birketinget 6 m.fl. Luftfoto TILLÆG NR. 22 TIL KOMMUNEPLAN 2015 Birketinget 6 m.fl. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 28.02.2019 Offentliggjort 07.03.2019 KOMMUNEPLANTILLÆG Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23 Ikast-Brande Kommuneplan Erhvervs- og rekreativt område, Jyllandsvej, Brande

Kommuneplantillæg nr. 23 Ikast-Brande Kommuneplan Erhvervs- og rekreativt område, Jyllandsvej, Brande Erhvervs- og rekreativt område, Jyllandsvej, Brande Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast

Læs mere

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby

YYY Boliglokalplan. (bygget ud fra lokalplan , Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby YYY Boliglokalplan (bygget ud fra lokalplan 1-2-113, Boliger på Thistedvej og Sydvestvej, Nørresundby Midtby Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Oversigtskort 2 Baggrunden 3 Projektet 4 Lokalplanområdet

Læs mere

Kildebrøndevej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 390

Kildebrøndevej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 390 Kildebrøndevej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 390 Borgerrepræsentationen har den 8. oktober 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 390 Kildebrøndevej. Lokalplanområdet ligger

Læs mere

KOMMUNE NR BELIGGENDE VED ØSTERMARKSVEJ ODDER LOKALPLAN FQR ET OMRADE TIL OFFENTLIGE FORMAL I QDOER BY.

KOMMUNE NR BELIGGENDE VED ØSTERMARKSVEJ ODDER LOKALPLAN FQR ET OMRADE TIL OFFENTLIGE FORMAL I QDOER BY. ODDER LOKALPLAN FQR ET OMRADE TIL OFFENTLIGE FORMAL I QDOER BY. KOMMUNE NR. 1069 BELIGGENDE VED ØSTERMARKSVEJ Odder Kommune Lokalplan nr. 1069 Lokalplan for et område til offentlige formål beliggende ved

Læs mere

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ

LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ 1 LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Tidligere Klædefabrik Lokalplanområdet omfatter ejendommen Hermann Stillingsvej 1, der har tilhørt Forsvarets Bygningstjeneste.

Læs mere

Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005

Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005 Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005 I medfør af Lov om Planlægning (lovbekendtgørelse 81 af 21. juni 2007) ændres hovedstrukturens retningslinier for byudviklingspolitik, for rækkefølge for byudvikling

Læs mere

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke.

SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE. Lokalplan Brigadevej. Stenløkke. LOKALPLAN NR. 10 9903 PARCELHUSOMRÅDE VED DYBBØLSTEN OG STENLØKKE Lokalplan 10-9903 Brigadevej Stenløkke Dybbølsten SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning - Rådhuset - 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00

Læs mere

LOKALPLAN 134 LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE VED C.V.E. KNUTHS VEJ OG RYGÅRDS ALLÉ I GENTOFTE KOMMUNE 1997

LOKALPLAN 134 LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE VED C.V.E. KNUTHS VEJ OG RYGÅRDS ALLÉ I GENTOFTE KOMMUNE 1997 LOKALPLAN 134 LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE VED C.V.E. KNUTHS VEJ OG RYGÅRDS ALLÉ I GENTOFTE KOMMUNE 1997 LÖKÅLPL~NNR. 134 FOR ET OMRÅDE VED C.V.È. KNUTHS VEJ OG RYGÅRDS ALLÉ i GENTOFTE KOMMUNE. TEKNISK FORVALTNING

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål Høringsfrist 9. august 2010 j.nr.01.02.05p21-0183 HVAD ER EN LOKALPLAN

Læs mere

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted

HOLSTED KOMMUNE. Lokalplan nr. 64. Del af centerområde ved torvet i Holsted HOLSTED KOMMUNE Del af centerområde ved torvet i Holsted Holsted Kommune Side 1 del af centerområde ved torvet i Holsted. Udarbejdet af Teknisk afdeling, Holsted Kommune. Godkendelsesdatoer: Vedtaget af

Læs mere

Frederiksværk Kommune. Lokalplan for erhvervsområde ved Havnevej. September Frederiksværk Kommune

Frederiksværk Kommune. Lokalplan for erhvervsområde ved Havnevej. September Frederiksværk Kommune Frederiksværk Kommune Lokalplan 04.14 for erhvervsområde ved Havnevej September 1987 Frederiksværk Kommune LOKALPLAN 04.14 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED HAVNEVEJ. INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE... 1 LOKALPLAN...

Læs mere

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen

Læs mere

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel

LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel LOKALPLAN 3-41 Hotel Niels Juel KØGE KOMMUNE 2002 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 3-41, Hotel Niels Juel INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund, formål og indhold........... 3 Lokalplanens

Læs mere

Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr

Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Borgerrepræsentationen Notat vedr. mulige ændringsforslag til forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 440 Marmormolen II I forbindelse

Læs mere

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina

Ærø Kommune. Lokalplan 9-23. Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Ærø Kommune Lokalplan 9-23 Område til ferieboliger i Ærøskøbing, Ærø Marina Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en række retningslinier for,

Læs mere

TILLÆG NR. 8 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR RIGSHOSPITALET. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010

TILLÆG NR. 8 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR RIGSHOSPITALET. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010 TILLÆG NR. 8 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR RIGSHOSPITALET Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010 Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 25.08 2011 HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg

Læs mere

Lokalplan nr. 72. for et område ved Danasvej mellem Sankt Knuds Vej og Lykkesholms Allé

Lokalplan nr. 72. for et område ved Danasvej mellem Sankt Knuds Vej og Lykkesholms Allé Lokalplan nr. 72 for et område ved Danasvej mellem Sankt Knuds Vej og Lykkesholms Allé September 1991 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen går ud på at åbne mulighed for opførelse af boligbebyggelse

Læs mere

LOKALPLAN NR. 26 HERLEV KOMMUNE

LOKALPLAN NR. 26 HERLEV KOMMUNE LOKALPLAN NR. 26 I HERLEV KOMMUNE Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 26 vedrører et areal ved det nordøstlige hjørne af vejkrydset Herlev Hovedgade/Herlev Ringvej og fastlægger, at området kun må anvendes

Læs mere

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 LOKALPLAN NR. 6-06 Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992 Kortet på forsiden er trykt med Geodætisk Instituts tilladelse (A.894/70) VALLØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 6-06

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER.

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER. LOKALPLAN NR. 14 for området ved idrætsplads i Uvelse. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. Redegørelse for lokalplanen

Læs mere

Henvendelser fra myndigheder og andre offentlige instanser

Henvendelser fra myndigheder og andre offentlige instanser KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 5 - Notat om henvendelser Endelig vedtagelse af lokalplan Grøndalsvængets Skole, Bispebjerg Forslag til lokalplan Grøndalsvængets

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Bilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan Gammel Køge Landevej med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby.

Bilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan Gammel Køge Landevej med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 01-10-2018 Bilag nr. 3 FAKTA Forslag til udarbejdelse af lokalplan med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Bydel Valby. GÆLDENDE LOKALPLANER

Læs mere

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2 ÆRØ KOMMUNE Forslag til lokalplan nr. 19-9 ejendommen Søby Nørremarksvej 2 Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune Forord til lokalplanen Denne lokalplan omfatter ejendommen Søby

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

INI3HOI,DSFORTEGNELSE

INI3HOI,DSFORTEGNELSE INI3HOI,DSFORTEGNELSE REDELØRELSE Lokalplanområdet side 3 Baggrunden for lokalplanen side 3 Sagsforløb side 3 Lokalplanens indhold side 4 Lokalplanens forhold til anden planlægning side 4 LOKALPLAN H 23

Læs mere

Forslag T I L L Æ G N R. 2 5

Forslag T I L L Æ G N R. 2 5 Forslag T I L L Æ G N R. 2 5 Tillæg nr 25 Hører til lokalplan nr. 1276 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2017-2019 KOMMUNEPLAN 2017-2029 for Vejle Kommune og Trekantområdet Forslag vedtaget den 21. november 2018 Forslag

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR NY ELLEBJERG METROSTATION

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR NY ELLEBJERG METROSTATION FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR NY ELLEBJERG METROSTATION Borgerrepræsentationen har den 18. maj 2017 besluttet at sende forslag til tillæg til Kommuneplan 2015 i offentlig høring. Høringen varer fra

Læs mere

"rn ROSKILDE KOMMUNE. i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL

rn ROSKILDE KOMMUNE. i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL "rn ROSKILDE KOMMUNE i «p Frobel- Bernadottegarden Høiskolen LADEGÅRDSVEJ O LU DC LOKALPLAN NR. 231 RYPEVEL ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan nr, 231 for ungdomsboliger på Himmelev Bygade 27, REDEGØRELSE FOR

Læs mere

Lokalplan nr C. Bolig- og centerområde i Skævinge

Lokalplan nr C. Bolig- og centerområde i Skævinge Lokalplan nr. 01.53.C Bolig- og centerområde i Skævinge 25.08.2004 LOKALPLAN NR. 01.53.C Område til bolig- og centerformål i Skævinge Arkitektfirma Jørgen Groth & Max Brüel A/S i samarbejde med Teknisk

Læs mere

Tillæg nr. 37 til Kommuneplan for et boligområde ved Eriksborg, 3. etape i Gødvad

Tillæg nr. 37 til Kommuneplan for et boligområde ved Eriksborg, 3. etape i Gødvad Tillæg nr. 37 til Kommuneplan 2017-2028 for et boligområde ved Eriksborg, 3. etape i Gødvad Silkeborg Kommune FORSLAG Tillæg nr. 37 til Kommuneplan 2017-2028 er i offentlig høring i perioden fra 1. april

Læs mere

Lokalplan nr. 54. Lægehus i Niverød. Vedtagelsesdato: 17. april Teknik & Miljø

Lokalplan nr. 54. Lægehus i Niverød. Vedtagelsesdato: 17. april Teknik & Miljø Lokalplan nr. 54 Lægehus i Niverød Teknik & Miljø Vedtagelsesdato: 17. april 1985 Ikrafttrædelsesdato: 8. maj 1985 o GC UJ UJ o (go (oi >? QQ fuul n QQ n i M i i c= Indledning Dette hæfte indeholder lokalplan

Læs mere

Forslag til lokalplan 98 er i høring

Forslag til lokalplan 98 er i høring Herlev Bygade 90 2730 Herlev 13. januar 2015 Journalnr. 163-2014-23143 Forslag til lokalplan 98 er i høring Kommunalbestyrelsen i Herlev Kommune har den 10. december 2014 vedtaget at sende forslag til

Læs mere

Forslag. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan

Forslag. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan Forslag Tillæg 52 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring Fra 31. marts 2016 26. maj 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til tillæg 52 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern Forslag til Tillæg nr. 74 til, for et område til centerformål, Nygade, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 28. september 2016 1 Forord Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73 Lokalplanmaster revideret 25.01. 2013 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73 Centerområde i Viborg bymidte ved Skottenborg Forslag Læsevejledning En lokalplan fastlægger, hvordan et område må bruges fremover.

Læs mere

Lokalplan nr. 55. for et område omfattende den østlige del af banearealet ved Frederiksberg Station mellem Nyelandsvej, Falkoner Allé og Solbjergvej.

Lokalplan nr. 55. for et område omfattende den østlige del af banearealet ved Frederiksberg Station mellem Nyelandsvej, Falkoner Allé og Solbjergvej. Lokalplan nr. 55 for et område omfattende den østlige del af banearealet ved Frederiksberg Station mellem Nyelandsvej, Falkoner Allé og Solbjergvej. December 1993 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold Lokalplanen

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. VALLØ KOMMUNE Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. Vallø Kommune Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej

Læs mere

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune

Lokalplan nr. 74. for en boligbebyggelse ved Nørregade. Hundested Kommune Lokalplan nr. 74 for en boligbebyggelse ved Nørregade Hundested Kommune Indhold Redegørelse s. 5 Indledning Lokalplanlægning Området for lokalplanen Forhold til anden planlægning Lokalplanens midlertidige

Læs mere

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER

LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Hidtil lovlig anvendelse kan fortsætte Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens

Læs mere

BILAG 4: Skema over foreslåede ændringer Ny lokalplan i forhold til gældende lokalplaner Gammel Køge Landevej

BILAG 4: Skema over foreslåede ændringer Ny lokalplan i forhold til gældende lokalplaner Gammel Køge Landevej BILAG 4: Skema over foreslåede ændringer Ny lokalplan i forhold til gældende lokalplaner Gammel Køge Landevej OMRÅDE I Matr. 1474 Gammel Køge Landevej 59-65 Lokalplan nr. 73 Carl Jacobsens Vej ophæves

Læs mere