Formål. Hestesektoren i Danmark. Head lines fra Lov om hold af heste. Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse.

Transkript

1

2 Formål Hestesektoren i Danmark Head lines fra Lov om hold af heste Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse Diskussion Erfaringsudveksling

3 Hestesektoren i DK heste i DK Hestesektoren omsætter direkte for 8.6 mia. kr., heraf står ridesporten for 789 mio. kr. (9%) Den afledte samlede omsætning er 24.8 mia. kr. Hestesektoren beskæftiger direkte årsværk, heraf er 1770 (22%) beskæftiget i ridesporten Det afledte samlede antal beskæftigede er fuldtidsstillinger.

4 Ridesportens udfordringer i fremtiden Lov om Hold af Heste vedtaget af Folketinget juni med ikrafttrædelse 1. januar 2008 Skærpede krav til dyrevelfærd: - System & management i dagligdagen - Staldfaciliteter (boksstørrelser, rumfang, lysindfald, ventilation, m.m.) - Foldfaciliteter (arealkrav) Desuden forøget bevågenhed fra - EU, fagforbund, AT, miljømyndigheder, med flere. Eksisterende / fremtidige hestehold

5 Head lines fra hesteloven Januar 2008 Heste skal motioneres 5 x 2 timer ugentligt Øgede krav til foder og vand Øgede krav til tilsyn Krav til oplæring og træning Krav til beskæring & mærkning Krav til uddannelse Krav til isolering af syge heste Januar 2011 Forbud imod spiltove Sikkerhedskrav, og ventilation Januar 2016 Krav til gulve Øgede krav til foldarealer Januar 2020 Krav til lysindfald Krav til boksarealer Krav til bokshøjder Arealkrav til løsdrift & folingsbokse

6 Konsekvensberegning (medlemsundersøgelser efteråret 2006 & sommeren 2011) Antallet af klubber med stalde, der opfylder alle lovkrav er steget med 5,5 % på fem år. Det er positivt, men det går for langsomt!

7 Konsekvensberegning (medlemsundersøgelse sommeren 2011) Af klubberne med stalde skal: 10 % have nedlagt spiltove, 49 % have hævet loftshøjden, 58 % øget boksstørrelsen, 11 % øget arealet af løsdriften, 42 % have øget staldrumfanget, 52 % øge vinduesarealet, 17 % have større foldarealer, 16 % ændre på hegn omkring eksisterende folde, Spiltov Loftshøjde Rumfang Boksareal Løsdrift areal Lysindfald Foldareal Lovkrav Hegn for at leve op til lovens krav. Disse tal er for alle klubber på landsplan % af rideklubberne Sjælland Landsplan

8 Rideklubben anno 2011 (medlemsundersøgelse sommeren 2011) har i gennemsnit 143 medlemmer. jo flere medlemmer klubben har, desto tættere ligger klubben på byen. råder i ni ud af ti tilfælde over ridehus, ridebane og/eller teorilokale. Alle rideklubber med mere end 150 medlemmer råder over alle tre dele. råder i to ud af tre tilfælde over stalde. Jo flere medlemmer klubben har, desto større sandsynlighed for at klubben har stalde. har bedst chance for at have mange medlemmer, hvis klubben holder til i kommunale faciliteter og dårligst chance for at have mange medlemmer hvis klubben ingen faciliteter har.

9 Rideklubben anno 2011 (medlemsundersøgelse sommeren 2011) driver en bred palet af tilbud, oftest elevskole (51 % af alle rideklubberne) og opstaldning (37 % af alle rideklubberne). Sandsynligheden for at klubben har et af disse driftsansvar stiger med medlemstallet. jyske og fynske rideklubber har ofte et større driftsansvar end rideklubberne på Sjælland og i Hovedstaden i særdeleshed. har en skrøbelig økonomi, kun omkring hver anden rideklub giver overskud. flere medlemmer er ofte lig med bedre økonomi. rideklubber i kommunale faciliteter har den bedste økonomi. rideklubberne har meget store udfordringer foran sig med at opfylde Lov om hold af heste.

10 Rideklubben anno 2011 (medlemsundersøgelse sommeren 2011) I Greve Kommune er I syv rideklubber med 753 medlemmer; det er 108 medlemmer pr klub i gennemsnit. By/bynær Stald Region Sjælland Farvede bjælker: Region Sjælland Grå bjælker: Hele landet Elevskole Opstaldning Underskud Balance Overskud % af rideklubberne Sjælland Hele landet

11 Økonomiske konsekvenser (medlemsundersøgelse efteråret 2006) Investeringsbehov: Samlet, skønnet investeringsbehov er over 650 mio. kr. (nødvendige investeringer i jord ikke medregnet) Pr. klub estimeret investeringsbehov: 1.2 mio. kr. Hertil et årligt driftstab grundet færre pladser Arealkrav og lovkrav kan (og vil) lukke klubber

12 Den samfundsmæssige værdi Ridesporten henvender sig til en meget bred brugergruppe på tværs af alder, køn, social status og etnicitet. Ridesporten unik - i ridning dyster 16 årige mod 70 årige og mænd mod kvinder på fuldstændig lige fod. Ridning kan bl.a. bruges som redskab ved behandling af fysiske og psykiske handicaps. Et nyligt projekt i seks rideklubber har vist, at ridning virker integrationsfremmende for foreningssvage grupper så som flygtninge og indvandre.

13 Den samfundsmæssige værdi Ridesporten formår som en af de eneste sportsgrene at fastholde især de unge piger på trinnet mellem barndom og ungdom, hvor mere end hver anden pige ellers dropper sin idræt. Andre store sportsgrene som svømning og gymnastik mister i denne periode af pigernes liv mellem 80 og 90 % af udøverne; mens sportsgrene som fodbold og håndbold mister mere end hver tredje pige når hun træder ind i puberteten. Ridesporten mister blot hver femte pige på dette alderstrin, og er det næststørste specialforbund under DIF for piger mellem 13 og 18 år. Alle disse faktorer gør ridesporten til en utroligt rummelig og dynamisk idræt. Da rideklubberne ofte er indgangen til sporten, og stedet hvor bredden dyrker ridning, vil færre rideklubber mindske ridesportens tilgængelighed og rummelighed for udøverne.

14 Den samfundsmæssige værdi Dansk Ride Forbund har mere end medlemmer under 18 år, af dem er under 13 år. Børnene bruger i gennemsnit 4 timer om ugen på rideskolen. Det er over 8,4 millioner timer om året. En SFO-time koster kommunen ca. kr. 420 (oplyst fra Københavns Kommune). Udgiften hvis alle DRF-medlemmer under 13 år skal i SFO i de timer, de tilbringer i rideklubben, er kr. 1.8 mia. pr. år. Erhard Jacobsen sagde om etableringen af rideskolen i Gladsaxe, Den der lugter af hest, lugter ikke af hash. Han havde ret. Pigerne lærer ansvarlighed og de får mange sociale kompetencer i dagligdagen på rideskolerne.

15 Ridesportens fremtid i kommunen? I kan så meget ude i rideklubberne, brug det og brug hinanden! I kan være et sundt & aktivt alternativ til traditionelle skole-, skolefritids- og pasningsordninger. Tænk flere brugergrupper ind i jeres faciliteter, fx mountain bikere, natur fitness, løbesti om foldene, spejdere osv. I dialog mellem rideklubberne og kommunen kan der skabes en lokal vision og strategi for ridesporten i jeres kommune.

16 Hvad gør Dansk Ride Forbund? 1) Styrkelse af driften i klubberne (fx. IT, uddannelse af ledere, standardiserede kontrakter for ansættelse og leje) 2) Styrkelse af kvaliteten i undervisningen (fokus på den tidlige start) (aldersrelateret træningskoncept + ridepædagog- uddannelse) 3) Sikkerhed først (49 tiltag i 2008) 4) Certificering og profilering af klubberne 5) Mere og bedre integration af handicapridning 6) Flere koncepter fx Integration, SFO, omsorgssvigtede børn osv./vidensdeling 7) Udgivelse af publikationer med inspiration til og køreplan for byggeri.

17 Revision Hesteorganisationer vil forbedre hestelov Loven om hestehold skal til høring i 2012, og 8 danske hesteorganisationer går sammen om at udarbejde et sæt anbefalinger til Justitsministeriet. Da hesteloven har stor indvirkning på hele hestesektoren, anser organisationerne det for yderst vigtigt, at loven så vidt muligt baseres på videnskabelig evidens. Arbejdsgruppen bag anbefalingerne består af Dansk Ride Forbund, Den Danske Dyrlægeforenings sektion for hestedyrlæger, Hestens Værn, Dansk Islandshesteforening, Dansk Varmblod, Videncenter for Landbrugs hesteafdeling, Dansk Galop og Dansk Travsports Centralforbund.

18