Vejledning til kontakt med arbejdspladsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til kontakt med arbejdspladsen"

Transkript

1 Vejledning til kontakt med arbejdspladsen [Skriv tekst]

2 Vejledning til kontakt med arbejdspladsen 1. Generelt om kontakt til arbejdspladsen i en TTA-kontekst 2 2. Særligt om fysio-/ergoterapeutens arbejdspladskontakt 6 3. Særligt om psykologens arbejdspladskontakt Litteratur 16 1

3 1. Generelt om kontakt til arbejdspladsen i en TTA-kontekst TTA-Koordinator er tovholder TTA-faglighedernes samarbejde med arbejdspladser har det formål at inddrage arbejdspladsernes ressourcer i TTA. Denne guideline har fokus på de erfaringer vedrørende samarbejdsformer og den redskabsvifte, som kan være inspiration til det kommende arbejdspladssamarbejde for TTA- Koordinator, fysio-/ergoterapeut (herefter: terapeut), psykolog og læge (social-/arbejds- /almenmediciner, psykiater). TTA-Koordinator er nøgleperson for planlægning, koordinering og kontakt til arbejdspladserne, foruden at TTA-Koordinator indgår i samarbejdet med sin specifikke viden indenfor det social og arbejdsmarkedsfaglige område. De øvrige fagligheder supplerer indenfor deres specifikke felt efter aftale med TTA-Koordinator. Se de særlige afsnit vedrørende terapeutens og psykologens arbejdspladssamarbejde. Inddragelse af lægen i samarbejdet med arbejdspladsen vil særlig komme på tale, hvor der er tvivl om hvilke arbejdsprocesser, der er forenelige med sygdommen, og hvor lægen vil kunne komme med forslag til reduktioner i belastningen, alternative arbejdsprocesser eller kan komme med bud på fremtidigt perspektiv og tidshorisont. Særligt i de situationer, hvor den sygemeldte er sygemeldt fra ledighed, kan det være meget hensigtsmæssigt at involvere jobcenterets virksomhedskonsulenter til brug for at skabe kontakt m.m. til arbejdspladser. Det kan også i disse situationer være meget relevant at inddrage sygemeldtes fagforbund, bl.a. på grund af fagforbundenes branchekendskab og viden om alternative beskæftigelsesmuligheder. Rammerne for samarbejdet med arbejdspladsen er forskellige afhængig af om den sygemeldte er ansat på arbejdspladsen i forvejen eller om den sygemeldte er på arbejdspladsen i kraft af en praktikaftale. Har den sygemeldte allerede et ansættelsesforhold, så træder TTA-Koordinator (terapeut, psykolog, læge) ind i et allerede eksisterende samarbejde mellem den sygemeldte og leder. Et samarbejde der er reguleret gennem ansættelsesvilkårene. Er den sygemeldte i praktik, så vil der foreligge forudgående aftaler med den sygemeldte og med arbejdspladsen omkring formål og varighed. Her vil samarbejdet mellem den sygemeldte og arbejdspladsen være nyt. Forud for henvendelsen til arbejdspladsen vil der have været samtale med den sygemeldte, hvor TTA-Koordinator har drøftet hvad der skal fokuseres på i samarbejdet med arbejdspladsen aftalt hvad der kan tales åbent om overvejet hvilke fagligheder, det er relevant at inddrage i samarbejdet med arbejdsplads aftalt hvilken leder på arbejdspladsen, der skal kontaktes herunder også aftalt hvorvidt tillidsrepræsentanten skal inddrages. 2

4 Henvendelsen til arbejdspladsen (den sygemeldtes leder) Kontaktformen til den sygemeldtes leder kan være opringning eller en mail afhængig af hvad der vurderes hensigtsmæssigt og hvilken kommunikationsform, den sygemeldte og dennes leder anvender i forvejen. Præsentér hvilken form for samarbejde man har med den sygemeldte, hvad formålet er med henvendelsen samt lav en aftale. Eksempler Er formålet at få etableret et møde på arbejdspladsen, så handler det om at forhøre sig om leder er enig i, at det er en god idé at lave et fællesmøde, aftale tid, tidsramme samt hvem der deltager. Er formålet at komme på arbejdspladsen for at yde en ergonomisk vejledning til den ansatte, så handler det om at få en aftale med leder om, hvordan denne inddrages i forbindelse med opsamling af de råd, der gives i denne forbindelse. Et vigtigt og et gennemgående princip er at anerkende hvad den sygemeldte og arbejdspladsen allerede har gjort. Det er ligeledes vigtigt at knytte henvendelsen an til arbejdspladsens rammer, hvilket ved arbejdsfastholdelse vil handle om arbejdsgiverens 4 ugers samtale med den sygemeldte og dagpengelovens bestemmelse om, at sygemeldte kan anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Gæst på arbejdspladsen I samarbejdet med arbejdspladsen er det vigtigt at være opmærksom på, at det både er den sygemeldte, lederen og arbejdspladsen som helhed, der har brug for vejledning, dog således at man ikke går med viden mellem parterne, med mindre det er aftalt. Ved kontakten til arbejdsgiver er det på forhånd aftalt med den sygemeldte, hvad der kan tales åbent om. Man kommer som gæst på arbejdspladsen for at supplere det samarbejde, som den sygemeldte og lederen har i forvejen. Som TTA-Koordinator er man både myndighedsrepræsentant og specialist med sin social og arbejdsmarkedsfaglige viden. Som del af TTA-teamet og den kliniske enhed er man en del af den tværfaglige indsats med sin specifikke faglighed, som refererer til myndigheden. Det er væsentligt, at se såvel arbejdspladsen som sig selv som medspillere, med hver sin viden og handlemuligheder, der i fællesskab kan skabe et godt grundlag for en planlægning videre frem. Den viden, man som faglighed bringer med ud på arbejdspladsen, skal omsættes til, hvad der har betydning for den sygemeldtes situation, men må også gerne være generel og dermed anvendelig af arbejdspladsen, til brug for håndtering af sygdom i andre og 3

5 lignende situationer. Dog skal man være opmærksom på, at det generelle ikke må skabe forvirring i samarbejdet om den sygemeldtes situation. Eksempler TTA-Koordinator giver en beskrivelse af lovgivningens støttemuligheder også udover det der kun knytter sig til den konkrete situation. Psykologen fortæller generelt omkring de erfaringer, der er opsamlet vedrørende håndtering af stress på arbejdspladsen. Terapeuten illustrerer eller instruerer i øvelser, som kan være godt at være opmærksomme på indenfor branchen. Lægen redegør generelt omkring sammenhængen med arbejdskrav og helbred f.eks. hvilke opgaver, der er gode, når man har rygsmerter. Møder på arbejdspladsen Man kommer som gæst på arbejdspladsen og har funktion som konsulent og specialist. Udgangspunktet er, at det er lederens møde, og vær derfor opmærksom på, om lederen selv indleder og tager teten på mødet. Hvis lederen føler sig usikker, da det måske er en ny situation for lederen, så spørg til, om du skal indlede og evt. lede mødet. Generelt vil det første møde handle om at tale om situationen og i fællesskab drøfte muligheder og en videre planlægning. TTA-koordinator (terapeut, psykolog eller læge) har den rolle at tage bestik af, hvad der bør suppleres med i forhold til hvad den sygemeldte og arbejdspladsen kan lave af aftaler på baggrund af hidtidige erfaringer og arbejdspladsens rammer. Det drejer sig om at hjælpe med at se evt. andre muligheder og skabe sikkerhed for en planlægning ved at kunne sætte tidshorisonter, være garant for, at det der gøres ikke påfører flere gener, samt hjælpe med at konkludere. Rollen på mødet er rådgivning og ikke behandling. Vær samtidig præcis omkring de aftaler, der indgås. Det er vigtigt at være opmærksom på, at situationen typisk vil være ny for den sygemeldte, så husk at få sygemeldte med i vurderingen af muligheder. Stikord: Plan på kort og på lang sigt Hvilke opgaver/ hvilket ansvar er egnet? I hvilken takt kan arbejdstid og mængde øges? Placering af arbejdstid Deltagelse i møder, frokost, etc. Information til kolleger Løbende justering og opfølgning Det er vigtigt at være opmærksom på arbejdspladsens kutyme og retningslinjer vedrørende håndtering af sygdom (herunder brug af dokumentation for sygemelding og brug af mulighedserklæringer). 4

6 Ved afslutning af hvert møde aftales det, hvordan der evt. skal følges op og hvorvidt TTA- Koordinator inddrages i dette. Der kan f.eks. være tale om et nyt arbejdspladsbesøg. Som nævnt tidligere, er det væsentligt at være opmærksom på, at det både er den sygemeldte, lederen og arbejdspladsen som helhed, der kan have brug for vejledning. Referat/aftaler Såfremt man laver konkrete aftaler i forbindelse med mødet, skriver TTA-Koordinator (terapeut, psykolog eller læge) notater, der senere skal skrives ind i en skabelon for et beslutningsreferat. Dette sendes i kopi til arbejdsgiveren og den sygemeldte, og indgår i opfølgningsplanen. Evt. andre notater, som man som TTA-koordinator (terapeut, psykolog eller læge) tager, kan også indgå i opfølgningsplanen. Et evt. referat af mødet, som kommer til at indgå i en personalemappe, tages af arbejdspladsen selv. Eksempel på konkrete aftalepunkter: o Opstart: tidspunkt, sted, arbejdstid o Arbejdsopgaver o Skånehensyn o Kollegaer orienteret inden opstarten af ZZ o Nyt mødetidspunkt o Kopi af referat sendes til (f.eks. fagforbund) Aftaler om opfølgning med arbejdsplads TTA-Koordinator (terapeut, psykolog, læge) påtager sig en koordinerende rolle også i forhold til andre aktører, hvis det vurderes nødvendigt at inddrage disse. Det kan eksempelvis være til Arbejdsskadestyrelsens fastholdelsessekretariat, patientforening, faglig organisation, uddannelsessted eller lignende. Der laves aftale om et nyt opfølgende møde, der lægges, hvor det er naturligt i forhold til igangsatte aktiviteter. Det kan være aktuelt at en lagt plan skal omstruktureres, hvorfor det er vigtigt at lægge op til, at man indbyrdes tager kontakt, hvis der skal justeres undervejs. Synliggør resultatet træk eventuelt generel læring ud af det konkrete (hvis der er grundlag for det). Åbn op for fremtidigt samarbejde omkring arbejdsfastholdelse eller brug af arbejdspladsen som praktiksted. 5

7 2. Særligt om fysio-/ergoterapeutens arbejdspladskontakt Den faglige indsats fra fysio-/ergoterapeuten (herefter: terapeuten) på arbejdspladsen tager udgangspunkt i den sygemeldte deltagers fysiske vanskeligheder. Sammen med den sygemeldte gennemgås, hvad der ligger af muligheder og belastninger i arbejdet, som skal tackles i forhold til vedkommendes tilbagevenden til arbejdet. Indfaldsvinklen er den deltagerstyrede proces, som bl.a. tager udgangspunkt i, at den sygemeldte oftest selv har nogle ideer eller erfaringer i forhold til at klare arbejdsopgaverne, med de vanskeligheder vedkommende nu har. Terapeutens rolle er derfor både at lytte og diskutere/bakke op om den sygemeldtes egne erfaringer og forslag, og at stille sin egen viden og erfaring til rådighed for at identificere belastningsmomenter og at finde løsninger på dem. Det er vigtigt, at de forslag, som senere bliver beskrevet til den videre proces, er nogle som den sygemeldte føler ejerskab til, og som vedkommende vil og kan bruge på sin arbejdsplads fremover. Som led i terapeutens almindelige kontakt med den sygemeldte er det dog også vigtigt at være opmærksom på problemstillinger vedrørende Fear Avoidance. Ved Fear Avoidance frygter personen alle eller bestemte bevægelser, hvilket resulterer i, at personen får sværere og sværere ved at røre sig, med øget dysfunktion og yderligere bevægelsesangst til følge. Fear Avoidance kan vanskeliggøre den sygemeldtes tro på tilstedeværelsen af relevante arbejdstilpasninger og variation, men Fear Avoidance kan imødegås med kognitiv adfærdspsykologisk rådgivning. I TTA-processen vil der ofte lægges op til, at den sygemeldte starter sin tilbagevenden tilbage til arbejdet med særlige hensyn i arbejdet, evt. kun med deltagelse i dele af sine normale opgaver, eller med andre opgaver. Undervejs på besøget skal der derfor også være fokus på, hvilke opgaver/dele af opgaver, som den sygemeldte måske ville kunne varetage, og hvilke hensyn, der evt. skal anbefales i den sammenhæng. Inden arbejdspladsbesøget er det relevant at spørge den sygemeldte, hvem denne ønsker, at der skal deltage fra arbejdspladsen på arbejdspladsbesøget. Som hovedregel vil det være relevant, at den sygemeldtes nærmeste leder samt den sygemeldtes tillidsrepræsentant og/eller sikkerhedsrepræsentant deltager. Personen deltager for dels at hjælpe med til at få belyst både barrierer og ressourcer på arbejdspladsen i forhold til den sygemeldtes situation og mulighed for at komme tilbage på arbejdet igen, dels at være med til at implementere de anbefalinger, der kommer fra arbejdspladsbesøget. Det er vigtigt at den sygemeldte er tryg ved personen, og således kan tale åbent om sine vanskeligheder og evt. bekymringer ved at skulle vende tilbage til arbejdet igen. Hvis lederen ikke har deltaget i arbejdspladsbesøget, kan det være relevant at slutte besøget med et kort møde med denne, hvor terapeut og den sygemeldte fremlægger de anbefalinger, der er gennemgået og drøftet på besøget. Kontakten til arbejdsplads og leder afhænger i øvrigt af den TTA-proces, der ellers er i gang via TTA-Koordinator og evt. TTA-psykolog. Terapeutens fokuspunkter på arbejdspladsbesøget: Arbejdsopgaver og -processer, primært i forhold til fysiske ressourcer og belastninger Arbejdspladsens indretning Kendskab til god ergonomi i arbejdet Arbejdets organisering i forhold til fysiske belastninger Tempo og arbejdsmængde Pauser 6

8 Kulturen på arbejdspladsen, bl.a. i forhold til at hjælpe hinanden De næste områder berøres især, hvis de ikke allerede er blevet drøftet med koordinator eller psykolog. Erfaringsmæssigt vil disse emner oftest dukke op på besøget under alle omstændigheder, da det er centrale elementer i det at være eller at skulle tilbage til en arbejdsplads efter sygdom. Indflydelse på eget arbejde Ansvar, klarhed i opgaven Forhold til kolleger og leder En god start på et arbejdspladsbesøg er, at den sygemeldte viser rundt på sin arbejdsplads og fortæller om sine arbejdsopgaver. Herved får den sygemeldte præsenteret sin arbejdsplads. Samtidig får terapeut og kolleger/leder hilst på hinanden, og besøget bliver herved bekendt for alle i afdelingen, hvilket oftest giver en god stemning omkring besøget. Derudover får terapeuten en fornemmelse af forholdet mellem den sygemeldte og kolleger/leder. Gennem rundvisningen får terapeuten et billede af arbejdets art; evt. belastningsmomenter i forhold til sygemeldingen, som man vil vende tilbage til; arbejdets organisering; den umiddelbare stemning på arbejdspladsen, og om hvad den sygemeldte forventes at nå i løbet af en almindelig arbejdsdag. Der ses på, om arbejdet er ensidigt gentaget arbejde/ arbejdsbevægelser eller arbejde med variationsmuligheder; om man er meget stillesiddende / stående, eller om man bevæger sig meget rundt; om der er fysiske belastninger i form af fx skub/træk, vrid, løft, arbejde over skulderhøjde m.m. Man gennemgår den sygemeldtes egen arbejdsplads / områder i forhold til hvordan den er indrettet og i forhold til sygemeldtes ressourcer: Er indretningen hensigtsmæssig i forhold til arbejdsopgaven? Hvilke faciliteter har den sygemeldte til sin rådighed, og hvordan bruger den sygemeldte dem? Det er oplagt at fokusere på de elementer i indretningen, som den sygemeldte peger på, og de, som springer terapeuten i øjnene i forhold til den sygemeldtes vanskeligheder. Derudover skal terapeuten være opmærksom på, om der er andre elementer i indretningen, der kan bidrage til vanskelighederne, og som gennem en ændring måske ville kunne aflaste den sygemeldte yderligere. Det er dog samtidig vigtigt, at terapeuten er opmærksom på, om forslagenes omfang står mål med den ønskede aflastning. Under organiseringen af arbejdet ses der på følgende Om arbejdet er praktisk tilrettelagt Om den sygemeldte har indflydelse på, hvordan arbejdet bedst gennemføres, og om der er mulighed for at komme med nye ideer eller ønsker til arbejdets gennemførelse og til faciliteter, der er bedre Arbejder den sygemeldte alene; er der brug for/ mulighed for hjælp, eller føler vedkommende sig isoleret i sit arbejde? Skal man dække større fysiske områder? Er der tid til opgaven i det enkelte område, eller skal man måske stå til rådighed over flere områder/afdelinger på samme tid? Er den sygemeldte ordentlig ergonomisk instrueret i brugen af hjælpemidler/arbejdsfaciliteter? Og ligeledes, bruger den sygemeldte denne ergonomiske instruktion? 7

9 Spørgsmålene stilles ikke for at mistænkeliggøre den sygemeldte eller arbejdspladsen, men snarere fordi der kan være forskellige barrierer: travlhed, dårlig/manglende instruktion, dårlige hjælpemidler/arbejdsfaciliteter, en kultur, der modsiger brugen af hjælpemidler osv. som det er vigtigt at få afdækket og talt om betydningen af. Tempo og arbejdsmængde Dette er vigtige parametre for en evt. fysisk belastningsrisiko. Hvis arbejdet skal gå stærkt, og/eller man har travlt, er der større sandsynlighed for at der sker fysiske overbelastninger, idet man ikke kan nå at forholde sig ergonomisk korrekt i den fysiske handling, og man vil ofte overhøre tegn på overbelastning i kroppen. Mulighed for at holde pauser i løbet af en arbejdsdag Dette kan være et vigtigt element i forhold til at kunne klare at komme i gang igen efter en sygemelding. Her spørges til, om den sygemeldte har mulighed for at holde pauser i løbet af dagen, og i så fald, om vedkommende benytter sig af det, og hvordan de(n) bruges. Det vil næsten altid være oplagt at rådgive den sygemeldte om, hvordan en pause bruges bedst: hvis man har fysisk stillesiddende eller stående arbejde, er det vigtigt at bruge pauserne til fysisk aktivitet, mens en fysisk aktiv medarbejder oftest vil have brug for at sætte sig og hvile i en pause. Erfaringsmæssigt er der mere motivationsarbejde i at rådgive om de fysisk aktive pauser, idet de fleste, uanset arbejdets indhold betragter en pause som et tidspunkt, hvor man sætter sig og er fysisk passiv, eller man springer pausen over, for at kunne blive tidligere færdig med arbejdet. Pauser kan være formelt aftalt med hensyn til bl.a. varighed, hvor man kan nå fx at gå en lille tur, men det kan også handle om at aftale, at man kan holde en række små pauser, hvor man bare laver et kort afbræk i sit arbejde, for at lave nogle ganske få og enkle øvelser. Det kan være en god ide at instruere i nogle konkrete øvelser eller evt. hvil, fx med en kort afspænding på arbejdspladsen, i det omfang dette er en del af rådgivningen. Her kan man også få snakket om, hvad der kan lade sig gøre for den sygemeldte, dels rent praktisk og tidsmæssigt, dels hvor og hvordan det kan lade sig gøre, uden at det bliver ubehageligt i forhold til at det foregår i arbejdssammenhæng. Dette er vigtigt, hvis øvelserne skal kunne implementeres i en kommende arbejdsdag. Det er dog meget vigtigt, at terapeuten overvejer, om disse tiltag risikerer at styrke en negativ sygdomsopfattelse hos den sygemeldte, jfr. i øvrigt ovenfor om Fear Avoidance. I mange tilfælde vil der i en tempoomlægning af arbejdet for den sygemeldte i sig selv være naturlige pauser. Der spørges til samarbejdet mellem kollegerne, og til om der er kultur for at hjælpe og aflaste hinanden, hvor det er muligt. Det har betydning for den fysiske belastningsgrad og for om den sygemeldte kan forvente hjælp og støtte, når vedkommende vender tilbage. Ansvar, klarhed i opgaven, samt forholdet til kolleger og leder er ikke direkte fysisk belastende faktorer, men er ikke desto mindre også vigtige for terapeuten at spørge til. Krop og psyke kan ikke skilles ad, og er man usikker på sin opgave, har man for stort et ansvar. Er forholdet mellem kolleger og ledere ikke godt, vil det også have stor betydning for den medarbejder, der oplever fysiske vanskeligheder. Fx kan smerteoplevelsen være meget påvirkelig af disse elementer. Arbejdspladsbesøget afsluttes med en opsamling på, hvad der er gennemgået og snakket om. Man aftaler, om der er noget den sygemeldte kan bruge med det samme, fx øvelser el. lign. 8

10 Der aftales, hvad der er vigtigt at få med i fysio-/og ergoterapeutens opfølgningsdokument, som terapeuten skal forfatte. Derudover vil det være relevant at udfærdige en beskrivelse til den sygemeldte og til arbejdspladsen om de anbefalinger, der er drøftet og aftalt på arbejdspladsbesøget, sådan at man kan bruge dette i forbindelse med TTAprocessen på arbejdspladsen. Evt. aftales der et opfølgningstidspunkt afhængig af om den sygemeldte allerede er tilbage i arbejdet, eller om der endnu går lidt tid før vedkommende kommer i gang. 9

11 3. Særligt om psykologens arbejdspladskontakt Som udgangspunkt vil det være TTA-Koordinator, der har den primære kontakt til arbejdspladsen eller det potentielle praktiksted. Psykologens gang på arbejdspladsen i relation til TTA er et relativt nyt område. Der er derfor opsamlet begrænset viden om rollen, metoderne og udfordringerne i arbejdet. Det er hensigten i det store TTA-projekt at trække indsatsen så langt ud på arbejdspladsen som muligt. Den viden, der opstår i TTA-arbejdet skal forankres på arbejdspladsen ved at gennemføre så meget af den individuelle opfølgning eller støttende funktion på arbejdspladsen. På linje med fysio-/ergoterapeuters (herefter bare terapeuters ) rådgivning omkring konkrete, fysiske arbejdsforhold, der har betydning for TTA, skal psykologen udgøre en ressource og tilføre viden eller handlingsstrategier til TTA-arbejdet med fokus på: Arbejdstid Arbejdspres Organisering af arbejdet (pauser) Mening i arbejdet Kollegiale relationer Feedback/anerkendelse Succeskriterier Da psykologens rådgivning typisk omhandler relationer og dermed også relationer mellem arbejdstager og leder, er der en række udfordringer, som man løbende skal forholde sig til: Fokusområdet er den enkelte sygemeldtes fastholdelse/integration på arbejdspladsen Gensidige forventninger både i forhold til den sygemeldte og i forhold til arbejdspladsen Have fokus på hvilken rolle eller funktion der er hensigtsmæssig i den konkrete situation (brobygger/ekspert/rådgiver/behandler) og løbende tilpasse efter behov Man skal være opmærksom på, at der kan tillægges psykologens ord og udsagn en særlig betydning Skærpet opmærksomhed omkring genstandsfelt (den sygemeldte/ arbejdsplads /kollegialt). Forud for kontakten med arbejdspladsen bør det vurderes, om der er nogle særlige forhold, der gør det uhensigtsmæssigt at indlede et TTA-samarbejde med arbejdspladsen. Det kan for eksempel være visse situationer, hvor den sygemeldte er blevet sygemeldt på grund af mobning på arbejdspladsen. Fokuspunktet for enhver intervention eller samtale er de konkrete arbejdsmæssige udfordringer for den sygemeldte. Den sygemeldte er altid til stede ved interventioner, der kan tage form af: Rundbordssamtale Individuel opfølgning Sparring på planlægningsmøder med nærmeste leder Opgaver, som psykologen kunne tænkes at påtage sig i TTA-arbejdet på arbejdspladsen, kunne være: 10

12 Sammen med TTA-Koordinator (som psykologfaglig ekspert) Rådgivning (information og viden vedrørende best-practise) Coach (sparringspartner på udvikling af alternative handlingsstrategier) Mentor (kontinuerlig sparringspartner på udfordringer i arbejdet) Stresshåndtering (praktisk og mentalt) Træning af copingstrategier (individuel opfølgning på arbejdspladsen) Forankring af copingstrategier (individuel opfølgning på arbejdspladsen) Lige som for terapeutens vedkommende bør psykologen også være opmærksom på Fear Avoidance. Eksempelvis kan en sygemeldt begynde at frygte den smerte, der er forbundet med visse bevægelser så meget, at dette resulterer i en negativ spiral, hvor personen udvikler en overdreven sensitivitet og udvikler katastrofetanker om hvilke skader og konsekvenser, der kan opstå som følge af en akut smertetilstand. Denne negative spiral kan komme til udtryk i bevægelsesangst. Konsekvensen af dette er, at bevægelser undgås, hvormed personen får sværere og sværere ved at røre sig, med øget dysfunktion og yderligere bevægelsesangst til følge. Psykologen kan i disse situationer spille en væsentlig rolle ved at bidrage til at vende sygemeldtes tankegang til en positiv spiral gennem ændret adfærd i tråd med den kognitive adfærdspsykologi. Typiske udfordringer og fokuspunkter i rådgivningen Der er en række typiske situationer, som med stor sandsynlighed vil forekomme, hvor det giver mening, at psykologen samarbejder direkte med den sygemeldtes arbejdsplads og den sygemeldte selv. Generelt gælder det, at al rådgivning foregår til sygemeldte og nærmeste leder sammen, og at det sikres, at der er klare aftaler om, hvordan kolleger og evt. resten af arbejdspladsen informeres. I de situationer, hvor der overfor sygemeldte stilles krav til arbejdssituationen, der vurderes at være særligt udfordrende, fx hvor de reelle muligheder for at tage højde for skånehensyn er begrænsede og/eller lederstilen vurderes at være en del af udfordringen, kan der tages højde for dette ved at lave en række meget konkrete aftaler om, hvordan medarbejderen skal modtage, prioritere, løse og aflevere opgaver. Disse aftaler nedfældes på skrift og udgør kontrakten for TTA-indsatsen i de tilfælde, hvor der ikke er et almindeligt ansættelsesforhold ved praktik-etablering for sygemeldte fra ledighed eller på en anden arbejdsplads end den, den sygemeldte er sygemeldt fra. Ved tilbagevenden til en arbejdsplads betragtes det som en ledelsesopgave at aftale, hvad der eventuelt skal fremgå af notater, referater fra møder, samtaler m.v. Der skal som udgangspunkt ikke rådgives omkring lederens lederstil, men tages udgangspunkt i de skærmende hensyn, den sygemeldte skal have taget højde for, hvis en tilbagevenden skal være konstruktiv. Et vigtigt punkt er at afstemme aftalerne omkring tilbagevenden i forhold til samarbejdet med kolleger og leder og eventuelt kulturen på arbejdspladsen. Fokus er altid den sygemeldtes behov for at sandsynliggøre en succesfuld tilbagevenden til arbejdet. Det er for de affektive tilstande vigtigt at understrege, at der er tale om noget, man bliver rask af og, at det generelt skal søges at give den sygemeldte mulighed for at restituere sig ved at løse arbejdsopgaver. Det er væsentligt at være opmærksom på, at den sygemeldte ikke blot bliver sat til rutineopgaver, hvis den sygemeldtes opgaver forud for sygemeldingen ikke bestod af rutineopgaver. Dette vil kunne opleves som ydmygende. 11

13 Let til moderat depression Ved depressive tilstande kan det at indgå i forpligtende relationer være en udløsende faktor og forstørre symptomniveuaet. Et eksempel på sådan en relation er arbejdsgiverarbejdstager-relationen og kollegiale relationer, hvor man i fællesskab har påtaget sig et ansvar for løsning af arbejdsopgaver. I de situationer, hvor tilbagevenden til arbejdet opleves som en udløsende faktor er der for at mindske belastningen særligt fokus på: Skånsomt timetal (der kan øges i takt med mestringen) Anerkendelse af mestring/succes er som en modvægt til den nedsatte selvtillid Løbende feedback på performance (for at modvirke negative forvrængninger) Øget tid til opgaveløsning set i lyset af kognitive funktionsnedsættelser (hukommelse/koncentration/indlæring) Italesættelse og accept af mestringsstrategier fx behov for pauser, nedsat social kontaktflade o. lign. Eksempel Er man sygemeldt med let til moderat depression, vil sygdommen komme til udtryk ved manglende tiltro til egne evner og en usikkerhed i forhold til kvaliteten af ens opgaveløsning. Dertil kommer ofte en udtalt træthed, der gør at man ikke kan fungere arbejdsmæssigt i det, der svarer til en normal arbejdsdag. Har man en udadvendt jobfunktion, kan kontakten til andre mennesker både telefonisk og fysisk virke uoverskuelig og truende i forhold til trivsel og funktionsniveau. Man har en nedsat evne til at huske, koncentrere sig, indlære nyt og løse komplekse arbejdsopgaver, der stiller krav til prioritering og overblik. I denne situation er det afgørende, at der indgås aftaler omkring tilbagevenden til arbejdet, der tager højde for disse udfordringer i sådan en grad, at den sygemeldte selv har en positiv forventning om at kunne mestre eller cope med disse udfordringer. Der kan aftales et nedsat timetal, veldefinerede opgaver og mulighed for løbende feedback og sparring til at modvirke den indre oplevelse af ikke at slå til. Det er vigtigt at have aftaler om, at det ved starten af opgaveløsningen er okay at sige fra, hvis det bliver for meget og at man løbende følger udviklingen tæt, idet der typisk vil opstå et psykisk overskud og bedring af symptomniveauet i takt med, at de negative forvrængninger/tolkninger om egne evner og performance udfordres og afkræftes. Der laves faste, tidssatte aftaler om løbende justering/ændring i aftalerne efterhånden som man drager erfaringer i forløbet. Angst Ved ængstelige tilstande der er velbehandlede psykologisk og/eller medicinsk (dæmpning af fysiologiske symptomer og udarbejdelse af coping-strategier til de psykiske) er det afgørende at afdække de udløsende/forværrende faktorer og koble coping-strategier til arbejdssituationen. Typisk vil udefrakommende krav, der ikke opleves at være tilpasset til egne ressourcer, forværre symptomniveauet. Der er et markant overlap til fokuspunkterne og eksemplet beskrevet om let til moderat depression, idet ens tiltro til egen mestring og dermed selvtillid og selvværd er under voldsomt pres. I de situationer, hvor tilbagevenden til arbejdet opleves som en udløsende faktor, er der for at mindske belastningen særligt fokus på følgende: Konkrete coping-strategier for angst-anfald og angst-symptomer på arbejdspladsen Strategier for kontakten til andre mennesker Italesættelse og accept af mestringsstrategier, fx social tilbagetrukkethed, lavt støjniveau, forudsigelighed i arbejdsopgaver (ingen telefon og løbende mails m.v.) Guidelines for ustruktureret samvær (fx frokost, uformelle og formelle pauser m.v.) 12

14 Eksempel Er man sygemeldt med angst, vil sygdommen typisk komme til udtryk ved en markant forhøjet følsomhed over for uforudsete eller ukontrollerbare påvirkninger både sensorisk, psykologisk og følelsesmæssigt. Det kan ikke anbefales at arbejde, hvis man har angstanfald, så der skal være strategier for, hvordan man kan trække sig eller forlade arbejdet, hvis man oplever akut angst. Derimod er det afgørende, at få udfordret og undersøgt muligheden for at arbejde på trods af, at man har angst gennem kognitive metoder til at håndtere signalangst eller frygten for at opleve angst på arbejdet. Det er vigtigt at have aftaler om, at der i forbindelse med tilbagevenden til arbejdet er mulighed for at cope med angst-symptomer og hvordan man gør dette i praksis og har accept fra arbejdspladsen til at gøre det. Med udgangspunkt i ønsket om at modbevise katastrofetanker laves konkrete aftaler om, hvordan arbejdssituationen bedst kan tilrettes den sygemeldtes ressourcer og hvordan man løbende kan justere kravene og forventningerne afhængigt af den sygemeldtes tilbagemeldinger. Der aftales, hvordan den sygemeldte kan sikres, så forudsigeligt og struktureret et arbejdsmiljø som muligt. Der laves konkrete aftaler for, hvordan kontakten til andre mennesker reguleres og ustruktureret samvær med kolleger, kunder og andre minimeres. Der sikres et miljø med en accept af muligheden for en angst-reaktion og copingstrategier til, hvis det skulle ske. Stress-tilstande Ved alvorlig negativ stress, hvor den sygemeldte fysisk og psykisk har været overbelastet for længe og som følge deraf er ekstremt sensitiv for krav, der opleves som overstigende den sygemeldtes ressourcer, vil tilstanden typisk komme til udtryk ved markant nedsatte kognitive funktioner fulgt af en voldsom følelsesmæssig reaktion på dette. Der vil ofte være tydelige fysiske tegn på overbelastningen i søvnmønster, muskelspændinger, mavepine m.m. På mange måder giver det mening at sammenligne denne tilstand med en krisetilstand, hvor den sygemeldte oplever, at dennes evne til at mestre, påvirke og styre sig selv og sit liv er ødelagt eller voldsomt nedsat med en angstprovokerende mangel på forudsigelighed til følge. Det vigtigste formål med en tilbagevenden til arbejde er at modvirke denne selvforstærkende psykologiske reaktion ved at skabe forudsætningen for succes og mestring inden for meget afgrænsede rammer. Der er et stort overlap i forhold til de beskrevne fokuspunkter for både depression og angst. I de situationer, hvor tilbagevenden til arbejdet opleves som en udløsende faktor og øger stress-symptomerne, er der for at mindske belastningen særligt fokus på følgende: Mulighed for at afhjælpe de fysiske stress-symptomer (pauser/afspænding/få sanseindtryk) Mulighed for at afpasse udfordringen time- og opgavemæssigt til de oplevede ressourcer Klare aftaler om rammer for prioritering i opgaverne Klare aftaler om rammer for overleveringen af nye opgaver Klare aftaler om rammer for feedback på og ændringer i opgaverne Klare aftaler om rammer for hvornår der følges op på og eventuelt ændres i aftalerne 13

15 Eksempel Er man sygemeldt med stress, vil tilstanden typisk komme til udtryk ved en udpræget nedsættelse af de kognitive funktioner såsom hukommelse, evnen til at håndtere informationer, evnen til at prioritere i informationer, evnen til at indlære og evnen til at strukturere informationer. Hvis kravene enten indre eller ydre overstiger denne nedsatte grænse, vil den sygemeldte reagere med et forhøjet symptomniveau. Ofte kan der gå noget tid før den sygemeldte registrerer denne forhøjelse, så det er meget vigtigt, at man ved planlægningen af tilbagevenden til arbejdet sørger for at justere løbende på kravene i arbejdet og timetal. Typisk vil den manglende oplevelse af mestring udgøre en barriere for indgåelse af aftaler om tilbagevenden, så det skal understreges, at den sygemeldtes rolle er at sige til og fra i henhold til sin reaktion på påvirkningerne, mens det er rådgiveres og/eller arbejdspladsens rolle at tage højde for disse i planlægningen af arbejdet. Der aftales præcist hvad, hvornår og hvordan den sygemeldte skal arbejde. Det sikres at udfordringerne ligger under eller lige i underkanten af, hvad den sygemeldte oplever at kunne til at starte med. Der sikres et miljø, der er præget af forståelse og accept af den sygemeldtes midlertidigt nedsatte funktionsniveau. Der sikres så struktureret og anerkendende et arbejdsmiljø som muligt. Smerte-tilstande Ved smertetilstande, hvor den sygemeldtes fysiske vanskeligheder eventuelt er opstået via arbejdsmæssig overbelastning gennem længere tid eller via en arbejdsskade, vil den primære indsats på arbejdspladsen ofte være af ergonomisk karakter. Denne opgave varetages af teamets terapeut. Men da smertetilstanden ofte følges af angst-, depressions- eller stresssymptomer kan ovennævnte fokusområder ofte også være relevante for den smerteplagede. Såfremt de psykiske temaer er fremherskende, kan psykologen inddrages i samarbejdet med arbejdspladsen på linje med den ergonomiske rådgivning. Det er under alle omstændigheder afgørende, at psykologen og fysio-/ergoterapeuten er opmærksomme på fear avoidance. Ligesom ved stresstilstande kan den sygemeldte opleve egen evne til at klare sine arbejdsopgaver som nedsat eller ødelagt, og denne oplevelse kan være præget af ængstelse og/eller håbløshed. Et forhøjet niveau af angst eller depressive symptomer mindsker evnen til og mulighed for konstruktiv smertehåndtering, og det er således vigtigt at modvirke denne selvforstærkende proces, gennem fokus på tilpasning af krav og belastningsniveau til de aktuelle ressourcer. Afhængig af hvilke psykiske symptomer, der er fremherskende, kan psykologen fokusere på: Skånsomt timeantal, som kan øges efterhånden Mulighed for at afpasse udfordringen time- og opgavemæssigt til de oplevede ressourcer Mulighed for aflastning Klare udmeldinger til kollegaer Øget tid til opgaveløsning set i lyset af både fysiske funktionsnedsættelser og eventuelle kognitive vanskeligheder Italesættelse og accept af individuelle mestringsstrategier, fx behov for pauser, aflastning, udstrækning/afspænding m.m. Eksempel Er man sygemeldte med smerter, er man ofte også i større eller mindre grad præget af krise og/eller stress. Derudover vil den smerteplagede ofte have andre afledte vanske- 14

16 ligheder, såsom søvnproblemer, muskelspændinger, koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder m.m. Den sygemeldte vil ofte være bange for at tilbagevenden til arbejdet vil forværre smerteniveauet, og dette kan som ved stresstilstande udgøre en barriere for tilbagevenden. Det er således også her vigtigt at pointere, at den sygemeldte har som opgave at sige til og fra, således at de aftalte rammer er realistiske i forhold til den sygemeldtes aktuelle ressourcer, og at arbejdsopgaverne dermed kan tilrettelægges hensigtsmæssigt. Som beskrevet under stresstilstande bør det sikres, at udfordringerne ligger i underkanten af det forventede præstationsniveau, således at der skabes mulighed for oplevelse af succes og bekymring/ængstelse for sygdomsforværring mindskes. Ud over ovenstående vil den smerteplagede, som vender tilbage til en arbejdsplads med betydelige fysiske krav, ofte være bekymret for at de hensyntagende forhold, vedkommende selv kommer til at arbejde under, kommer til at gå ud over kollegerne, med risiko for udvikling af et dårligt psykisk arbejdsmiljø til følge. Det er dermed af stor betydning at arbejde i retning af klare udmeldinger til kollegerne, således at der i kollegagruppen er forståelse for og accept af den sygemeldtes nedsatte funktionsniveau. 15

17 4. Yderligere viden om emnet Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær 2008, NFA, særlig kap.5, 6 og 8, s ) n_paa_arbejdspladser_med_computerarbejde.aspx?lang=da Shaw et al. 2008: A Literature Review Describing the Role og Return-to-Work Coordinators in Trial Programs and Interventions Designed to Prevent Workplace Disability. J. Occup Rehabil (2008) 18:2-15. Briand et al. 2007: Work and mental health: Learning from return-to-work rehabilitation programs designed for workers with musculoskeletal disorders. International Journal og Law and Psychiatry 30 (2007) Gardner et al. 2010: Researcher perspectives on competencies of return-to-work coordinators. Disability and Rehabilitation, 2010; 32(1):

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola.

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola. Interventioner på arbejdspladsen - hvad virker iht. den videnskabelige litteratur Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola merlab@rm.dk Vi skal have

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte

Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens opfølgende samtale(r) med sygemeldte Psykologen tilbyder den sygemeldte et opfølgende samtaleforløb

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

Ledelse af stressramte medarbejdere

Ledelse af stressramte medarbejdere Ledelse af stressramte medarbejdere Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Præsentation Hvad er stress? Hvilke signaler skal du være opmærksom på hos medarbejderne? Dialog Den ledelsesmæssige

Læs mere

Sådan gør du, når en medarbejder har stress

Sådan gør du, når en medarbejder har stress Sådan gør du, når en medarbejder har stress Dansk Psykolog Forening TIL LEDEREN 3 1. Hvad kan du som leder gøre? Som leder er der en række praktiske ting, du kan gøre, hvis din medarbejder har stress.

Læs mere

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær Fra sygefravær til produktivt nærvær Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær VIRKSOMHEDENS EGET HR-BEREDSKAB WORKLIFE CARE BEREDSKAB Professionel arbejdsfastholdelse

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Arbejdsmiljø og sygefravær

Arbejdsmiljø og sygefravær Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP Revideret den 18.04.2016 Januar Møde i AMG den 19.01 Februar MEDmøde den 24.02.2016 Marts AM-gruppe April Nyhedsbrev Maj Personalemøder

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Kan en app virkelig knække stresskurven?

Kan en app virkelig knække stresskurven? Kan en app virkelig knække stresskurven? Arbejdsmiljøkonferencen 2016 Regitze Siggaard Forebyggelseschef Regitze.siggaard@falck.dk 1 De store udfordringer Fra videnskab Fra psykologi 1.000 medarbejdere

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Stresspolitik HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Vision... 3 2. Beskrivelse af stress og stresspåvirkninger... 3 3. Forebyggelse af stress... 4 3.1 Organisation... 4 3.2 Ledelse...

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig

Læs mere

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer NFA gå-hjem-møde 16. november 2016 Morten Kallehauge, cand.psych.aut Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer Understøttelse af psykisk sundhed hos medarbejdere i Københavns Kommune Dette oplæg 1. Hvad

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Projekt. Aktive hurtigere tilbage! Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer.

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer. Trivselspolitik for Hoven Friskole og Børnehus Indledning Målet med en trivselspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og

Læs mere

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken

Læs mere

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.

Det er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress. Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning,

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, oplevelse fornemmelse følelse forbundet med aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller beskrevet i vendinger svarende til en sådan beskadigelse.

Læs mere

Jeg jo ikke lige psykolog men

Jeg jo ikke lige psykolog men Jeg jo ikke lige psykolog men v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø: Hvad er det for

Læs mere

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder

Læs mere

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd

Indledning Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd Indledning For at højne trivslen på de sociale centre i Region Syddanmark tilbydes hjælp fra en målrettet konsulentfunktion, som hedder Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd. Trivsel og Arbejdsmiljø i Syd sigter

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Retningslinjer i forhold til stress

Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ. Forslag til indsatsområder og indsatsmåder

ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ. Forslag til indsatsområder og indsatsmåder ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ Forslag til indsatsområder og indsatsmåder Forslag til indsatsområder og indsatsmåder for et velfungerende psykisk arbejdsmiljø Psykosocialt arbejdsmiljø handler om,

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Trepartssamtale - lederens rolle

Trepartssamtale - lederens rolle Trepartssamtale - lederens rolle Formål med Trepartssamtalen Trepartssamtalen er en samtale mellem medarbejderen (der har været igennem et samtaleforløb), hans eller hendes nærmeste leder og psykologen.

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser Opgave for Arbejdsmarkedsstyrelsen Hvad ved vi om effekten

Læs mere

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR SIDE 2 / 7

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

STRESSPOLITIK I RED BARNET

STRESSPOLITIK I RED BARNET STRESSPOLITIK I RED BARNET Indledning For at understøtte Red Barnets overordnede ønske om at fremme ledernes og medarbejdernes trivsel er det besluttet, at der skal udarbejdes en egentlig stresspolitik

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Stresspolitik i Varde Kommune

Stresspolitik i Varde Kommune Stresspolitik i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 13. marts 2014 Stressforebyggelse og trivselsfremme en del af en sund Kommune Formålet med stresspolitikken er at forebygge stress og fremme

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-

Læs mere

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge 3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge som er målrettet arbejdsgiveren www.regionmidtjylland.dk Intentioner i ændringerne i Lov om sygedagpenge Fokus på at den sygemeldte bevarer tilknytningen

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Oktober 2011 Side 1 Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Tårnby Kommune ser sygefravær som et fælles ansvar og fælles

Læs mere