Arbejderbevæ gelsen er international. Den

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejderbevæ gelsen er international. Den"

Transkript

1 41 FAGLIG INTERNA- TIONALISME FØR ANDEN VERDENS- KRIG Første del: Organisering af arbejdernes internationale solidaritet Af Knud Knudsen For mange socialister stod den internationale arbejderbevægelses sammenbrud i sommeren 1914 som den store traumatiske oplevelse. Den faglige Amsterdam Internationale søgte i mellemkrigsårene at omsætte internationalismens ord og resolutioner i handling i kampen for demokrati og mod autoritære regimers undertrykkelse af arbejdernes grundlæggende rettigheder. Arbejderbevæ gelsen er international. Den er også national, men altså tillige international, og derved skiller den sig ud i det politiske landskab i Europa i det 19. og 20. å rhundrede, som har stå et i nationalismens tegn. Internationalismen er forankret i to forhold, for det fø rste at kapitalen er international, og for det andet at arbejdslivet også er internationalt betinget. Ikke desto mindre har internationalismen væ ret et af arbejderbevæ gelsens svage led. I det mindste har det væ ret svæ rt at organisere internationalismen i en slagkraftig form. Det kan skyldes, at internationalismen trods alt er svagere funderet i arbejderens umiddelbare virkelighed og bevidsthed end nationalismen. Undertiden kan det virke som et udslag af ø nsketæ nkning og en kende virkelighedsfjernt, nå r arbejderbevæ gelsen i taler og programmatiske erklæ ringer har bekendt sig til den proletariske internationalisme. Nå r nationen har væ ret truet som i 1914 eller under den sidste verdenskrig har arbejderbevæ gelsen valgt nationen frem for internationalismen. Den har valgt det nationale fæ llesskab frem for klassesolidariteten på tvæ rs af landegræ nser. Internationalismen og ikke mindst internationalismens svaghed er temaet i denne artikel, hvor hovedvæ gten læ gges på mellemkrigså rene, som blev så afgø rende i europæ isk historie. Mellemkrigstiden blev en periode med nederlag på nederlag for arbejderbevæ gelsen, herunder de faglige organisationer. Kampen mellem demokrati og diktatur blev et hovedtema i europæ isk historie efter Fø rste Verdenskrig, og overalt hvor demokratierne faldt, var de faglige organisationer blandt de fø rste ofre for de autoritæ re regimers overgreb. Fagbevæ gelsen faldt sammen med arbejderbevæ gelsen og demokratiet. Hvorfor formå ede fagbevæ gelsen ikke at handle og kæ mpe imod de overgreb, som fandt sted for ø jnene af alle? Skyldtes det manglende vilje eller manglende evne? Svaret må væ re det sidste. Der blev faktisk taget skridt til handling; aktioner blev sat i væ rk, men i intet tilfæ lde med

2 42 ARBEJDERHISTORIE NR Tegning af den engelske maler Walther Crane til verdens arbejdere i anledning af 1.maj 1896 og brugt ved Den internationale socialist- og fagforenings kongres i Foto: Arbejdermuseet & ABA.

3 FAGLIG INTERNATIONALISME FØR ANDEN VERDENSKRIG 43 sejrrigt udfald. Fagbevæ gelsens magteslø s- hed over for de autoritæ re og fascistiske bevæ gelser vil væ re et hovedtema. Det andet tema gæ lder det strategiske grundlag for den faglige internationalisme, herunder spø rgsmå l som fagbevæ gelsens stilling til den ø konomiske krise i 1930 erne, til kampen for fred og afrustning og mod krig og fascisme? I denne artikel behandles det fø rste tema. I en fø lgende artikel vil jeg sø ge at belyse det strategiske grundlag for den internationale fagbevæ gelse i mellemkrigså rene. Det simple svar på internationalismens svaghed ville væ re, at den internationale arbejderbevæ gelse ikke var stæ rkere end de enkelte led, som den bestod af, nemlig de nationale bevæ gelser. Det er afgjort et af svarene, og i en bredere behandling af den internationale fagbevæ gelse fø r Anden Verdenskrig burde sammenhæ ngen mellem den faglige organisering på nationalt og internationalt niveau afgjort inddrages mere end det sker i denne artikel. Ligeledes er konflikterne mellem Amsterdam Internationalen og den kommunistiske Rø de Internationale med sæ de i Moskva heller ikke inddraget synderligt, selv om dette modsæ tningsforhold klart svæ kkede fagbevæ gelsens gennemslagskraft. Endelig for det tredje vil de interne organisatoriske problemstillinger i Amsterdam Internationalen heller ikke blive behandlet, selv om de fyldte meget i debatterne og kunne væ re del af en forklaring på afmagten. Sigtet har så - ledes ikke væ ret at give en bred fremstilling af Amsterdam Internationalens historie. En så dan foreligger i Geert Van Goethems bog fra Jeg har sø gt at begræ nse mig til de to overordnede temaer, og ser i denne fø rste artikel på nogle af Amsterdam Internationalens konkrete forsø g på at organisere internationale aktioner af betydning for fagbevæ gelsen. Tre faser tegner sig: Den fø rste var efterkrigså rene De delegerede havde knap nok forladt Amsterdam, fø r Internationalen i 1920 indledte en aktion mod Horthys reaktionæ re regime i Ungarn, som blev etableret ved at væ lte Bela Kuns rå dsrepublik og efterfø lgende gennemfø rte en brutal nedkæ mpelse af arbejderbevæ gelsen og al opposition i landet. I umiddelbar forlæ ngelse heraf fulgte aktionen mod krigen mellem Polen og det nye revolutionæ re Rusland i 1920 og efterfø lgende to internationale hjæ lpeaktioner, fø rst for de ø strigske arbejdere (Wien) og derefter til ofrene for hungersnø den i Rusland. Disse fire aktioner kom til at fylde meget i Amsterdam Internationalens fø rste tid. Denne fase kulminerede under den internationale krise i forbindelse med franske og belgiske troppers besæ ttelse af Ruhrdistriktet i starten af Ruhrkrisen satte den nye Internationales beslutnings- og handlekraft på en alvorlig prø ve og markerede afslutningen på den fø rste fase i Amsterdam Internationalens virke som organisator af fagbevæ gelsens internationale solidaritet. Årene i midten af 1920 erne blev et mellemspil mellem en efterkrigstid i revolutionens tegn og en fø r- krigstid præ get af nazisme og fascisme. Den centrale begivenhed i denne mellemfase var generalstrejken i England i 1926, som rejste den helt generelle problematik om international ø konomisk stø tte til faglige konflikter i enkelte lande: Hvornå r og hvordan kunne Det internationale Fagforbund yde stø tte? Den tredje fase var den, der kan sammenfattes under overskriften kampen mod fascisme og nazisme. Den indledtes allerede i 1920 erne, men blev den helt overordnede under krisen i 1930 erne. Hvilken stilling skulle Det internationale Fagforbund tage i denne kamp? Her ses på det Internationale Fagforbunds initiativer i forhold til den italienske og den tyske fagbevæ gelse. Historieskrivning og kilder På dansk har Sø ren Federspiel i en artikel i Årbog for arbejderbevægelsens historie i 1978 udarbejdet en fin oversigt over Fagforeningsinternationalen fra 1901 til Dertil kommer bå de æ ldre og nyere oversigtsvæ r- ker om de faglige internationalers historie. 3 Her er der grund til at fremhæ ve det store væ rk, som Marcel van der Linden redigerede,

4 44 ARBEJDERHISTORIE NR The International Confederation of Free Trade Unions, 2000, som bå de har grundige afsnit om Fagforeningsinternationalen frem til 1919 ved Michel Dreyfus og om den faglige Internationale i perioden ved Geert Van Goethem. Van Goethem kommer i sit små hundrede sider lange kapitel udfø rligt omkring de samme temaer, som der vil væ re fokus på i denne artikel. En bredere version af historien om Amsterdam Internationalen har Geert Van Goethem siden fremlagt i bogform, The Amsterdam International: the World of the International Federation of Trade Unions (IFTU), , 2006, som er det nye hovedvæ rk om Amsterdam Internationalen. Blandt de nyere bidrag hø rer også Marcel van der Lindens bog fra 2003 om transnational arbejderhistorie, som indeholder et kapitel om faglig internationalisme. Van der Linden ser tiden frem til 1901 som en vigtig etableringsfase, hvor grundlaget for organiseringen af den faglige internationalisme blev lagt. Det blev de centrale landsorganisationer, og der var en betydelig inerti i organisationsformen, på peges det. 4 Der findes også en æ ldre litteratur om den faglige Internationale, udarbejdet af folk med tilknytning til Det internationale Fagforbund Edo Fimmen, The International Federation of Trade Unions, 1922, Johannes Sassenbach, Twenty-five Years International Federation of Trade Unions, 1926 og Walther Schevenels, Forty-Five Years International Federation of Trade Unions, Alle tre forfattere Fimmen, Sassenbach og Schevenels var sekretæ rer i Amsterdam Internationalen i mellemkrigså rene. Derfor er Willy Buschaks biografi Edo Fimmen. Der schöne Traum von Europa und die Globalisierung. Eine Biografie, 2002 for en stor del også en historie om Det internationale Fagforbund, så gar en meget grundig fremstilling, der på fin må de fø rer os ind i Fimmens tankeunivers. Lewis L. Lorwins klassiske Labor and Internationalism, 1929 skal næ vnes som eksempel på en æ l- dre fremstilling. Kildegrundlaget for de to artikler er det store og velordnede materiale vedr. den Internationale Faglige Central (IFC), som er samlet i det danske LO-arkiv. 5 Det centrale arkiv, dvs. Internationalens eget arkiv, er formentlig gå et tabt. I hvert fald forsvandt det i forbindelse med den tyske besæ ttelse af Frankrig i Fra 1931 havde Internationalen haft til huse i Berlin, men man nå ede at flytte bå de kontor og arkiv til Paris kort tid fø r nazisternes magtovertagelse i Tyskland. Arkivet blev også fø r den tyske hæ rs indmarch i Paris flyttet fra hovedsæ det i byens centrum og fordelt på to private adresser. Siden har ingen imidlertid set det. Det er tilsyneladende hverken blevet beslaglagt af de amerikanske eller russiske styrker i Van Goethem bygger så ledes i hø j grad sin fremstilling af Amsterdam Internationalen på det materiale, som findes i det engelske TUC s arkiv, hvilket må skø nnes at væ re det bedste, da det fra 1920 var en englæ nder med tilknytning til TUC, der bestred formandsposten i Det internationale Fagforbund. Dette har Van Goethem så suppleret med bl.a. en del privat arkivmateriale. 6 Materialet i det danske LO-arkiv er ganske omfattende; 25 kasser med officielle skrivelser, referater fra mø der i bestyrelse og repræ sentantskab, kongresmateriale, sagsakter i stort omfang, private notater og meget mere. Denne artikel kan også væ re en anledning til at præ sentere dette indtil videre ikke meget benyttede materiale.. Fagforeningsinternationalen Det var Karl Marx og Friedrich Engels, der i Det kommunistiske Manifest (1848) skrev, at arbejderen ikke havde noget fæ dreland. Begge var virksomme i forbindelse med oprettelsen af den Fø rste Internationale i 1864, hvor de engelske fagforeninger spillede en hovedrolle. Fø rste Internationale med sæ de i London og Karl Marx som sekretæ r var bå de en faglig og politisk Internationale. De engelske fagforeningsledere indtog en dominerende rolle. De så bl.a. Internationalen som en organisation, der kunne styrke arbejdernes organisering i Europa og organisere in-

5 FAGLIG INTERNATIONALISME FØR ANDEN VERDENSKRIG 45 ternationale solidaritetsaktioner, for eksempel forhindre engelske kapitalister i at importere udenlandske arbejdere som strejkebrydere under faglige kampe. Fø rste Internationale oplø stes i kø lvandet på den fransk-tyske krig og Pariserkommunen i Anden Internationale blev stiftet i 1889 på en kongres i Paris. Som den gamle Fø rste Internationale forenede Anden Internationale i starten bå de det faglige og det politiske. Fremgangen for den socialdemokratiske arbejderbevæ gelse i Tyskland efter ophæ velsen af socialistloven i 1890 bevirkede, at de velskolede tyske socialdemokrater snart blev toneangivende i Anden Internationale. I lø bet af 1890 erne voksede bå de den faglige og den politiske organisering af arbejderne i Europa, og denne fremgang var baggrunden for de faglige organisationers ø nske om at udskille det faglige fra Anden Internationale og oprettelsen af en faglig Internationale i starten af det 20. å rhundrede. Omkring å rhundredeskiftet (1900) var der dannet centrale landsorganisationer i mange lande, og disse blev grundlaget for Fagforeningsinternationalen. I de samme å r udvikledes også på forbundsniveau et internationalt samarbejde. Det konkrete initiativ til oprettelsen af den fø rste Fagforeningsinternationale blev taget i Kø benhavn i Her blev der afholdt skandinavisk arbejderkongres, og i forlæ ngelse heraf var den danske landsorganisation, De samvirkende Fagforbund, væ rt for en international konference, hvor forslaget om at oprette en faglig Internationale blev fremlagt. På mø det i Kø benhavn deltog A. Octors fra Belgien, C. Legien fra Tyskland, J. Mitchel fra England, H. Drokila fra Finland, A. Pedersen fra Norge, H. Lindquist fra Sverige og Jens Jensen fra Danmark. Ifø lge et tysk referat fra det fø rste mø de havde den tyske delegerede næ vnt de tidligere forsø g på at samles til internationale faglige konferencer. Nå r de tyske fagorganisationer havde afvist at deltage i disse, skyldtes det ikke manglende international solidaritet, forsikrede Legien. Men de mente ikke, at der ville komme noget ud af disse initiativer. Der kunne kun opnå s resultater, hvis der på så danne kongresser kunne indgå s faste aftaler om gensidig understø ttelse under ø konomiske kampe. De faglige organisationer i de enkelte lande er imidlertid endnu ikke tilstræ kkeligt stæ rke til (at træ ffe så danne beslutninger). For så vidt der skal træ ffes generelle beslutninger, kan dette ske på de internationale arbejderkongresser, som afholdes regelmæ ssigt, og hvor de tyske fagforeninger også er repræ senteret. Det ville imidlertid væ re nø dvendigt, fortsatte dokumentet, at nå til international forstå else af fagforeningsspø rgsmå l; der skulle ikke indkaldes en international kongres, det ville væ re nok med en konference for de internationale sekretæ rer (formæ nd). Tyskerne forestillede sig, at deltagerne på hver konference besluttede sig for den efterfø lgende konference, og så skulle formæ ndene væ re forpligtet til at mø de op her. 7 I lyset af at Legien de fø lgende å r konsekvent sø g- te at begræ nse det internationale faglige samarbejde til informationsudveksling på sekretariats-niveau er det væ rd at bemæ rke, at han ifø lge referatet skulle have ment, at en faglig Internationale burde have som primæ r opgave at yde ø konomisk stø tte under konflikter. Året efter mø dtes en bredere kreds af landsorganisationer i Stuttgart, og Dreyfus daterer den fø rste Fagforeningsinternationales start til Stuttgart-kongressen De delegerede blev her enige om at opbygge den faglige Internationale på grundlag af de nationale landsorganisationer. Det kunne udtrykkes så - ledes, at centralisationen sejrede over forbundene. Året efter i Dublin (juli 1903) blev Internationalens formå l samlet i to overskrifter: korrespondance og information. Carl Legien etablerede et sekretariat for Internationalen i Berlin og udsendte en å rlig beretning til medlemsorganisationerne. Fagforeningsinternationalen var for så vidt kun en ræ kke konferencer og et sekretariat i Berlin, ledet af formanden for den tyske landsorganisation Carl Legien. Medlemmer var de faglige landsorganisationer, som var blevet oprettet i de fleste europæ iske lande.

6 46 ARBEJDERHISTORIE NR Carl Legien ( ), formand for Generalkommission der Gewerkschaften Deutschlands (tysk LO) og den første sekretær for Det internationale sekretariat for de faglige landsorganisationer med hjemsted i Berlin fra Foto: Arbejdermuseet & ABA. 15 af de 22 landsorganisationer, som var med i den faglige Internationale, var oprettet fø r 1903, de 7 efter. Det korrekte navn for den faglige Internationale er så ledes Det internationale sekretariat for de faglige landsorganisationer. Sø ren Federspiel har i sin artikel fra 1978 grundigt gennemgå et udviklingen i den faglige Internationale frem til 1914, herunder de gentagne sammenstø d mellem franske og tyske synspunkter. Den franske landsorganisation (CGT) sø gte i 1904 at få anti-militarisme og generalstrejke på dagsordenen, plus spø rgsmå let om 8-timersdagen, og igen uden held. Herefter trak franskmæ ndene sig for en tid ud af samarbejdet. På intet tidspunkt lykkedes det franskmæ ndene at udfordre det tyske lederskab i den faglige Internationale. Organisatoriske emner dominerede de internationale faglige konferencer i de fø l- gende å r Kristiania (1907), Paris (1909), Budapest (1911) og Zü rich (1913). Generelt styrkedes de faglige organisationer i å rene op til Fø rste Verdenskrig, og på den baggrund besluttede kongressen i Zü rich i 1913 at opbygge en egentlig faglig Internationale Den internationale faglige Sammenslutning (eller Den internationale faglige Central, som den blev kaldt i Danmark) som aflø ser for Sekretariatet i Berlin. Der blev opstillet en bredere må lsæ tning for den nye faglige Internationale: at sikre arbejderbevæ gelsens uafhæ ngighed, at beskytte og udvide arbejdernes rettigheder i alle lande og virke for broderskab og international solidaritet. Næ ste mø de var berammet til San Francisco i Krigens udbrud i 1914 satte en stopper for alt internationalt samarbejde i den europæ iske arbejderbevæ gelse. For mange af den generation af arbejderledere blev 1914 den store traumatiske oplevelse. Europæisk fagbevægelse i starten af det 20. århundrede På tidspunktet for Fagforeningsinternationalens dannelse i 1901 var der dannet centrale landsorganisationer i en ræ kke europæ iske lande. Men landsorganisationernes rolle, opgaver og kompetence var meget forskellige i de nationale bevæ gelser. 9 Trods forskellighederne var der to gennemgå ende temaer i forbindelse med oprettelsen af de centrale landsorganisationer: Det fø rste var forholdet mellem fagbevæ gelse og parti, det andet var spø rgsmå let om en central konfliktfond: Skulle landsorganisationen bestyre en central konfliktfond? I langt de fleste lande blev landsorganisationen det koordinerende bindeled mellem arbejderpartiet og de faglige organisationer, men uden central konfliktfond. Det var også tilfæ ldet i det engelske TUC

7 FAGLIG INTERNATIONALISME FØR ANDEN VERDENSKRIG 47 (Trade Union Congress), der normalt regnes for den æ ldste af de centrale landsorganisationer. TUC var fra starten i 1868 reelt kun nogle å rligt tilbagevendende kongresser. I 1871 besluttede kongressen at væ lge en politisk komite, der skulle fungere mellem kongresserne og permanent varetage fagforeningernes interesser i forhold til parlamentet. The Parliamentary Committee of the T.U.C. blev hermed det centrale nationale organ for engelsk fagbevæ gelse fø r Fø rste Verdenskrig. I 1890 erne kom spø rgsmå let om en central konfliktfond på dagsordenen, bl.a. foranlediget af en tabt strejke for det ellers så magtfulde maskinarbejderforbund. Der oprettedes en sæ rlig organisation GFTU (General Federation of Trade Unions), som skulle virke for en regulering af kampen for overenskomstmæ ssige forhold og bestyre en konfliktfond. Flere af de store forbund holdt sig imidlertid udenfor, og GFTU blev aldrig noget stæ rkt organ. Det var ikke desto mindre de moderate folk i GFTU, der repræ senterede engelsk fagbevæ gelse i Fagforeningsinternationalen. Det var fø rst efter verdenskrigen, der skete en organisatorisk styrkelse af TUC som engelsk fagbevæ gelses centralorganisation, med en permanent ledelse, et generalrå d og en generalsekretæ r med eget sekretariat. Det var dette styrkede TUC, der i 1920 indtog formandsposten i den gendannede Amsterdam Internationale. Frem til 1914 havde den tyske landsorganisations fø rstemand Carl Legien siddet tungt på Fagforeningsinternationalen. Den tyske landsorganisation Generalkommission der Gewerkschaften Deutschlands blev dannet kort tid efter ophæ velsen af de berygtede socialistlove i 1890, men heller ikke her var den centrale landsorganisation stæ rk. Tendensen i tysk fagbevæ gelse gik klart i retning af centralisering på forbundsniveau. I flere toneangivende forbund var der udbredt skepsis over for tanken om en landsorganisation i det hele taget. Forslag om en central strejkefond blev afvist, og hvis ikke landsorganisationen havde en strejkefond, hvad nytte ville den da væ re til? De faglige landsforbund og industriforbund var rygraden i tysk fagbevæ gelse, og de var ikke indstillet på at indbetale til en central konfliktfond. 10 Til forskel fra den engelske fagbevæ gelse var stemningen blandt de tyske fagorganisationer også for at holde sig uden for det politiske. Politik var noget, Socialdemokratiet kunne tage sig af. Som i England blev den tyske centralorganisation omorganiseret og styrket efter krigen, fra 1919 under navnet Allgemeiner Deutschen Gewerkschaftsbund (ADGB), efter Legiens dø d i 1920 med Theodor Leipart som formand. Med sine godt 2 millioner medlemmer i 1912 var tysk fagbevæ gelse mere end dobbelt så stor som det engelske GFTU med medlemmer, og der var igen et stort spring ned til de næ rmeste, Frankrig og Østrig med omkring Mens den ø strigske organisationsmodel med Reichgewerkschaftskommission som centralorgan stort set var overfø rt fra det tyske forbillede, gik udviklingen i Frankrig i en ganske anden retning som fø lge af de stæ rke lokale, anti-centralistiske og syndikalistiske strø mninger. Den franske Confé - deration General du Travail, oprettet i 1895, var ikke nogen stæ rk centralorganisation, heller ikke selv om den i starten af det 20. å rhundrede sammensluttedes med de så kaldte arbejderbø rser. Heller ikke i Belgien og Holland, to lande med rimeligt stæ rke fagbevæ gelser, var de centrale landsorganisationer sæ rligt magtfulde. Trods fremgang forblev de nationale faglige bevæ gelser svage i store dele af det sydlige og ø stlige Europa. Centralorganisationerne i de tre skandinaviske lande var nok dem, der var udstyret med flest befø jelser. 11 Der ligger en oplagt pointe i at på pege det forhold, at Fagforeningsinternationalen fø r Fø rste Verdenskrig var en sammenslutning af landsorganisationer, der i stort set alle europæ iske lande udgjorde det svage led i den nationale organisationsbygning. Styrke og kompetence lå i de nationale forbund, altså på forbundsniveau. Hvordan kunne man forvente, at organisationer, som ikke besad synderlig styrke på det nationale niveau, skulle kunne udvise styrke på internationalt niveau?

8 48 ARBEJDERHISTORIE NR Genoprettelse af den faglige Internationale efter Første Verdenskrig Den faglige Internationale blev genoprettet efter verdenskrigen på en kongres i Amsterdam den 28. juli Under krigen havde det væ ret tæ t på et brud mellem de faglige organisationer på henholdsvis Ententens og Centralmagternes side. Der blev afholdt flere kongresser, hvor engelske og franske fagforeningsledere sø gte at blive enige om fagbevæ gelsens stilling til en kommende fredsslutning, og efter en kongres i Leeds i juli 1916 blev der oprettet et kontor i Paris. I Berlin tolkede Carl Legien dette skridt fra de franske og engelske fagforeningsledere som en splittelse af den gamle Internationale, hvilket han skarpt fordø mte. Med Legiens ord var der tale om et brud på Det internationale Forbund som organisation. Som reaktion på konferencen i Leeds indkaldte Legien til en international faglig konference i Bern i december Her skulle man drø fte det internationale fagforeningsforbunds fortsatte bestå en. Konferencen i Bern blev imidlertid ikke til noget, hvilket bl.a. skyldtes at de nordiske fagforeningsledere satte sig imod. De samledes i stedet til en konference i De samvirkende Fagforbunds lokaler i Kø benhavn i november 1916 og foreslog at udskyde den planlagte konference til et senere tidspunkt. Legien var indbudt til konferencen i Kø benhavn, men må tte melde forfald som fø lge af sygdom. De nordiske ledere ø nskede ikke konferencen i Bern så tidligt. De frygtede, at det ville fø re til splittelse. I ø vrigt var der efter deres opfattelse meget i det udspil til fredskrav, som var udsendt fra kontoret i Paris, som de kunne gå ind for. Meldingen fra de nordiske ledere og mø det i Kø benhavn var klar: Den internationale fagbevæ gelse skulle fø rst mø des, nå r krigen en gang var slut, og der kunne startes på en frisk. Konferencer i Stockholm i juni og i London i september 1917 vidnede om, at krigens fronter også satte sig dybe spor i den internationale fagbevæ gelse. Det stod i det mindste klart, at et udspil, der kunne samle, må tte komme fra neutral side. Det blev svejtserne, der indkaldte til en konference i Bern i februar 1919, som blev optakten til en gendannelse af den faglige Internationale i Amsterdam på en må de, som kunne kaldes en genoprettelse af den gamle fagforeningsinternationale og ikke dannelsen af en ny faglig Internationale. I Bern blev der formuleret udkast til bå de program, organisation og fredskrav, som blev fremlagt på den internationale konference i Amsterdam i juli Fjorten lande var repræ senteret ved det stiftende mø de i Amsterdam. Ud over repræ sentanter for tretten europæ iske lande var der mø dt tre delegerede fra American Federation of Labor med Samuel Gompers i spidsen, i alt 91 delegerede. der repræ senterede godt 17 millioner medlemmer. Forslagene fra Bern blev udbygget og vedtaget. Det voldte en del vanskeligheder at få valgt ledelse. På forslag af Gompers blev den moderate englæ n- der W. A. Appleton fra General Federation of Trade Unions valgt som præ sident med 31 stemmer mod 18 til modkandidaten, hollæ n- deren Jan Oudegeest. Franske Leon Jouhaux blev valgt til vicepræ sident med 30 stemmer mod 19 til tyske Legien. Som 2. vicepræ sident valgtes belgiske Cornelius Mertens. Som sekretæ rer valgtes Jan Oudegeest og Edo Fimmen. Tyskerne udelukkes fuldstæ ndig fra ledelsen, bemæ rkede en dansk avis. 12 Mø det i Amsterdam efterlod unæ gtelig det indtryk, at den nye faglige Internationale var Ententens faglige Internationale. I 1919 oprettede Det internationale Fagforbund kontor i Amsterdam. Oudegeest og Fimmen blev et meget stæ rkt makkerpar i den nye Internationale. De to hollandske sekretæ rer repræ senterede hver isæ r fremherskende strø mninger i den internationale fagbevæ gelse i kø lvandet på verdenskrigen. Edo Fimmen fra det hollandske transportarbejderforbund hø rte til på den radikale flø j i fagbevæ gelsen. I hans socialistiske bevidsthed stod arbejderbevæ gelsens sammenbrud i 1914 som det store nederlag. Han var europæ er og internationalist om nogen. En ny Internationale må tte ikke gentage

9 FAGLIG INTERNATIONALISME FØR ANDEN VERDENSKRIG 49 Edo Fimmen, ( ), Formand for det hollandske transportarbejderforbund og sekretær i Det internationale Fagforbund i Amsterdam fejlene fra For ham repræ senterede den nye faglige Internationale et brud med den gamle. Den gamle havde ifø lge Fimmen væ ret en Internationale i ord, ikke i handling. Den nye skulle væ re en Internationale, der bå de kunne formulere den internationale fagbevæ gelses politik og fø re den ud i livet. Edo Fimmen stod for aktivismen i Det internationale Fagforbund efter Fø rste Verdenskrig. 13 Oudegeest havde en anden vision. I hans optik var det fø rst og fremmest den nye internationale orden efter verdenskrigen, repræ senteret ved Folkeforbundet, som kunne give den gendannede Internationale en rolle som arbejdernes faglige og politiske talerø r i en ny verdensorden, hvor arbejderbevæ gelsen var kommet til æ re og væ rdighed og kunne blive hø rt. Arbejderbevæ gelsen havde få et en politisk platform, hvor den kunne væ re med ved forhandlingsbordet, sidde over for statsledere, og i et internationalt forum gø re arbejdernes interesser gæ ldende. Hvor Fimmen repræ s- enterede aktivismen, stod Oudegeest for legalismen i mangel af et bedre ord. Frem for alt så Oudegeest en ny vigtig rolle for Amsterdam Internationalen i den Internationale Arbejds Organisation (ILO) med sæ de i Geneve. Begrebet legalisme knytter sig til den tæ nkning, som den amerikanske præ sident Woodrow Wilson bragte med sig til fredsforhandlingerne i Paris efter krigen. For Wilson var oprettelsen af det nye Folkeforbund en afgø rende sag, og Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) blev en del af folkeforbundssystemet. Hele dette system var et udtryk for den idealistiske og legalistiske tæ nkning omkring internationale konflikter, som Wilson bragte med sig. Den udtrykte en tillid til, i det mindste et hå b om, at internationale konflikter kunne lø ses ad forhandlingens vej, eventuelt gennem voldgift og under alle omstæ ndigheder uden vold. Denne legalisme blev også en del af den internationale arbejderbevæ gelses tankegods efter krigen og bliver et hovedtema i den fø lgende artikel om Internationalens strategiske grundlag. Den passede som fod i hose til den parlamentariske strategi, som den socialdemokratiske arbejderbevæ gelse havde stå et for og stod for i nationalt regi. Ikke desto mindre betø d de internationale spæ ndinger i den umiddelbare efterkrigstid, at der blev kaldt på aktivismen. Internationale boykot- og hjælpeaktioner Den genoprettede faglige Internationale tog næ rmest fra dag é t sager op, som gjorde, at den skulle organisere konkrete aktioner. Den fø rste blev boykot-aktionen i 1920 mod den hvide terrorisme i Ungarn. Derefter engagerede den sig i en boykot af vå benforsendelser til de krigsfø rende parter under krigen mellem den nyoprettede polske stat og det revolutionæ re Rusland i Kort tid efter kom hjæ lpeaktionerne for de nø dlidende ø strigere

10 50 ARBEJDERHISTORIE NR og til Rusland under hungersnø den i starten af 1920 erne. Amsterdam Internationalen sø gte her i praksis at omsæ tte internationalismen i konkrete aktioner. I Amsterdam var Edo Fimmen den centrale aktø r, og perioden fik afgø rende betydning for den aktionslinje, han stod for. I 1923 var det en desillusioneret Edo Fimmen, der modstræ bende drog den konklusion, at de brede arbejdermasser kun i ringe grad var klar til at engagere sig for internationale må l. 14 Ungarn blev Fagforeningsinternationalens fø rste store aktion. For ungarerne blev friheden efter det gamle styres fald kortvarig. Den borgerlige republik faldt i 1919 og efterfulgtes for en kort tid af Bela Kuns kommunistiske rå dsrepublik, der efter få må neder blev væ ltet af admiral Horthys styrker, der etablerede det fø rste af mellemkrigså renes lange ræ kke af autoritæ re regimer. I januar 1920 blev fagforeningerne oplø st. I midten af februar blev den kendte fagforeningsleder og redaktø r af den socialdemokratiske avis Somogyi brutalt myrdet af en gruppe officerer og smidt i Donau. Fagforeningsledere og tidligere rå dsmedlemmer, blev arresteret, sat i fæ ngsel eller interneret i fangelejre. Tidligt modtog det Internationale Fagforbunds kontor i Amsterdam rapporter fra Ungarn om forfø l- gelse af de ungarske fagforeninger, tortur og vilkå rlige henrettelser af faglige ledere eller blot folk, der blev mistæ nkt for at væ re imod de nye magthavere. En tidligere fange kunne fortæ lle, at medlemmer af hæ ren og hjæ lpetropperne havde tvunget sig adgang til de celler, hvor nogle politiske fanger sad indespæ rret. Soldaterne havde pisket fangerne på grusomste vis. Han kunne også fortæ lle om en person, der havde væ ret medlem af det lokale arbejderrå d, som var blevet taget til fange af soldaterne og begravet levende. En anden var blevet hæ ngt, og samme skæ bne var overgå et andre fra det tidligere arbejderrå d. I et andet fæ ngsel havde en fange væ ret vidne til, at nogle fanger var blevet slæ bt gennem en kanal, hvor soldaterne havde gennemboret dem sikkert med deres bajonetter og bræ kket arme og hæ nder på deres ofre, fø r de blev hæ ngt. Den hvide terror blev ikke kun udø vet i fæ ngslerne. En jø de kunne berette om soldaters overfald på en tilfæ ldig gruppe af jø der, der blev omringet af soldaterne, slå et og derefter berø vet væ rdigenstande, penge, ure etc. Der var mange rapporter om den slags grusomheder, som indlø b til det Internationale Fagforbunds kontor, som udarbejdede en rapport om baggrunden for Internationalens boykot af Ungarn ( Warum die Arbeiter-Internationale Ungarn boykottiert ). Materialet blev offentliggjort i marts 1920, og boykotten indledtes. Al import af varer til og eksport fra Ungarn skulle stoppes, alle postog telegrafforbindelser indstilles. Ungarn skulle isoleres. En engelsk kommission udsendt af Arbejderpartiet og TUC bekræ ftede det billede, som fremgik af det Internationale Fagforbunds materiale. Opfordringer til Folkeforbundet om at gribe ind over for terroren og undertrykkelsen i Ungarn forblev virkningslø se. 15 Edo Fimmen var sjæ len i boykotten af Ungarn, som Willy Buschak skriver. Den var klart et vovestykke. Aldrig fø r var fagbevæ gelsen gå et sammen om en så dan international aktion imod en stat. Boykotten var en prø ve på den organisatoriske kraft og arbejderklassens solidaritetsfø lelse i international må lestok, lø d det fra Amsterdam. Forholdene i Ungarn og boykotten blev omtalt i beretningen til det Internationale Fagforbunds kongres i London i 1920, hvor man kunne konstatere, at terroren fortsatte uhindret, efter at aktionen var afblæ st. Alle anstrengelser for at gø re en ende på dette skæ ndselsregime har væ ret resultatlø se. Så læ nge det stø ttes af de nuvæ rende magthavere i verden, kan den herskende klasse i Ungarn med Ententens beskyttelse og tilladelse fortsat bekæ mpe arbejderbevæ gelsen og gø re den væ rgelø s. 16 I hovedsæ det i Amsterdam må tte man erkende, at Ungarns modboykot over for Østrig gjorde mere ondt her end den internationale boykot mod Ungarn. Boykotten må tte opgives og Fimmen erkende, at de store ord om den internationale arbejderklassens solidaritetsfø lelse skø d over

11 FAGLIG INTERNATIONALISME FØR ANDEN VERDENSKRIG 51 må let. Over for Ungarn var boykotten uden virkning, og så læ nge Folkeforbundet ikke var villig til at stø tte, var aktionen udsigtslø s. Stø tten til de ungarske fagforeninger fortsatte, efter at boykotten var indstillet. 17 Var denne fø rste aktion en fiasko eller en halv sejr? Den havde vist den faglige Internationales vilje til at handle, vist at den ville mere end den gamle Internationale fø r 1914, men nok heller ikke så meget mere. Efter den ungarske boykot fulgte i 1920 aktionen under den polsk-russiske krig. Frygten for en genopblussen af krigen i Europa blev med é t slag næ rvæ rende, da den rø de hæ r træ ngte de polske tropper tilbage fra russisk jord og snart truede Warszawa. I den situation besluttede det internationale Fagforbund i Amsterdam at standse for al tilfø rsel af vå ben og ammunition til de krigsfø rende magter. Ikke et tog med ammunition må kø re, ikke et skib med krigsmateriel må forlade havne, ikke en eneste soldat må blive transporteret, lø d parolen fra Amsterdam. Det var svæ rt at bedø mme, hvor meget aktionen udrettede. Der blev kun rapporteret om få tilfæ lde af arbejdsvæ gring. Bagefter var polakkerne utilfredse med, at den internationale fagbevæ gelse ikke havde hjulpet den unge stat mod at blive overlø bet af den rø de hæ r. Internationalen mente, at den havde bidraget til at forhindre en ny krig i Europa. Var de to boykotaktioner tvivlsomme succeser, så var til gengæ ld de to hjæ lpeaktioner for de nø dlidende arbejdere i Wien og den sultende befolkning under hungersnø den i Rusland ubetingede succeser. For Amsterdam Internationalen var det fire store aktioner i lø bet af de fø rste fire efterkrigså r, og denne urolige fase afsluttedes med den internationale krise omkring den fransk-belgiske besæ t- telse af Ruhr distriktet i starten af Den franske besættelse af Ruhr distriktet i 1923 I december 1922 stod Amsterdam Internationalen som væ rt for Verdensfredskonferencen i Haag. Igen var det et af Fimmens initiativer for at markere den internationale fagbevæ gelse. Seks hundrede fagforeningsledere, socialister og pacifister mø dtes i den hollandske hovedstad. Selv en russisk delegation mø dte op, med bl.a. lederen af den rø de faglige Internatio-nale Alexander Losowsky. Der blev vedtaget resolutioner om krig mod krigen, dvs. generalstrejke som middel til at forhindre krigen. Der gik ikke mange må neder, fø r resolutionerne blev sø rgeligt aktuelle. I forå ret 1923 besatte franske og belgiske tropper Ruhr, fordi de tyske afbetalinger på krigsskadeserstatningerne ikke kom, som de skulle. Den franske besæ ttelse fremkaldte en storm af fordø mmelser, og nogle så faren for en ny krig i Europa rykke tæ t på. Fra det Internationale Fagforbund lø d der skarp kritik af Frankrig, og fra de faglige landsorganisationer blev der fremsendt protester til den franske præ sident. Men var protestskrivelser nok? Hvordan skulle den internationale fagbevæ gelse reagere? Der blev stillet forslag om en 24 timers generalstrejke. Fra norsk side blev der foreslå et en boykot af franske varer. Fra tysk side blev der rettet henvendelse om pekuniæ r stø tte til arbejderne i Ruhrområ det. Spø rgsmå let om en aktion imod den franske besæ ttelse blev den store sag i Fra kontoret i Amsterdam blev der rettet henvendelse til de nationale landsorganisationer for at hø re deres holdning til en 24 timers generalstrejke. Hvor alvorligt man så på sagen, fremgik af det brev, som blev sendt til landsorganisationerne til de Kammerater der eventuelt skal deltage i Vedtagelsen af en Beslutning. Indholdet af Skrivelsen må tte ikke publiceres: Vort bureau er altså af den mening, at en virksom optræ den fra arbejdernes side er en ubetinget nø dvendighed, og hvis dette ikke sker, vil vi komme i samme situation som i 1914, hvor man fremkom med bebrejdelser over Internationalens stilling. Det er vel ikke nø dvendigt at henvise til de farer, der truer arbejderne og det er også overflø digt at fastslå, hvilken betydning en kraftig aktion kan have. Det er enhver arbejderorganisations pligt at gø re alt for at foranledige

12 52 ARBEJDERHISTORIE NR Folkeforbundets indskriden, så ledes at Frankrig rø mmer det besatte distrikt snarest muligt. Nu er timen kommet, da de mange smukke ord må omsæ ttes i handling, det ø jeblik da vore organisationer må bevise og vise, hvilke kræ fter de kan indsæ tte og hvor stæ rk den internationale å nd er. Nu skal de kapitalistiske regeringer vises, at vore organisationer har et ø jemed, og at vore resolutioner kan bringes til udfø relse. Derfor skulle der fra arbejderklassens side gennemfø res en 24 timers strejke for at foranledige alle regeringer til at gø re deres indflydelse gæ ldende over for den franske regering, for at få Folkeforbundsrå det gjort gæ l- dende, så ledes at den uvæ rdige tilstand i Ruhr-distriktet bringes til ophø r. Det blev meddelt, at der havde væ ret fø rt indgå ende samtaler med fø rende personligheder inden for Folkeforbundet, som havde erklæ ret sig villige til at gø re alt for at få den franske regering til at rø mme det besatte distrikt. Det blev understreget, at der skulle handles hurtigt. 18 Skrivelsen, signeret af Oudegeest, efterlod ingen tvivl om, hvilken væ gt det Internationale Fagforbund tillagde aktionen. Det var læ ren fra 1914, der nu igen i 1923 blev sø r- geligt aktuel. Internationalen kunne ikke nø jes med resolutioner. Der må tte handles, og ledelsen valgte en 24 timers proteststrejke bå de for at gø re indtryk på den franske regering og for at kalde Folkeforbundet på banen. Tilslutningen var dog behersket. Fra bå de dansk og svensk side var man imod en 24 timers generalstrejke. Den ville ikke tjene noget formå l, mente svenskerne. Vi finder ikke forslaget velovervejet. En 24 timers resolu-tionsstrejke i lande, som ikke er direkte berø rt af sagen, kan jo ikke indebæ re noget som helst tryk, og en så dan aktion i Tyskland kunne virke direkte skadelig på Tysklands modstandskraft. Efter vores opfattelse bø r arbejderne i Ruhrdistriktet ivæ rksæ tte obstruktion og strejke, ikke bare i 24 timer, men indtil det tvinger franskmæ ndene til at træ kke deres tropper tilbage. Så danne strejker af arbejderne i Ruhr burde, efter vores mening, stø t- tes af omfattende og varige strejker af arbejderne i Frankrig og Belgien og gennem blokade af transporten til og fra på den ene side Belgien og Frankrig og på den anden side de ø vrige lande. Derudover burde der gives ø konomisk stø tte til arbejderne i Ruhr, så de kan holde strejkerne. Det var rå det fra svensk side. Svenskerne så intet formå l i en 24 timers demonstrationsstrejke. 19

13 FAGLIG INTERNATIONALISME FØR ANDEN VERDENSKRIG 53 Det internationale Fagforbunds kongres i Bruxelles i Kongressen besluttede en boykot af tyske varer og produkter efter Hitlers magtovertagelse som protest mod opløsningen af de tyske fagforeninger. Foto: Arbejdermuseet & ABA. De svenske indvendinger afspejlede formentlig udbredte holdninger hos mange faglige ledere, bå de i Tyskland og andre europæ iske lande. Der blev ikke arrangeret en 24 timers generalstrejke. End ikke i Tyskland blev der organiseret generalstrejke mod besæ ttelsen. De tyske arbejdere i Ruhr nedlagde arbejdet, og Internationalen samlede penge ind til de tyske fagforeninger. Der blev sendt et brev til Folkeforbundet men altså ikke skredet til handling, selv om skrivelsen fra Oudegeest nok så meget havde pointeret be-

14 54 ARBEJDERHISTORIE NR tydningen heraf. Hvor blev generalstrejken af, lø d Losowskys spottende spø rgsmå l fra Moskva? Hele sagen er grundigt belyst i Buschaks bog om Edo Fimmen, som igen var den centrale aktø r. 20 Sagen fik et personligt efterspil for Fimmen. Han havde i forå ret 1923 rejst rundt til mø der i Tyskland og talt for aktionen. Han talte også for, at Amsterdam Internationalen og den rø de faglige Internationale skulle slå sig sammen om en aktion; og han kom med udtalelser, som kunne så tvivl om, hvorvidt han gik ind for ikke-parlamentariske metoder; og frem for alt havde han ikke rå dfø rt sig med de tyske faglige ledere forinden. Også i det Internationale Fagforbund mente mange, at Fimmen var gå et for vidt. Der må tte ikke kunne så s tvivl om, hvorvidt de faglige organisationer under Amsterdam Internationalen stod på lovens grund. Formanden for den tyske landsorganisation, Theodor Leipart, ville have fjernet Fimmen fra posten. Den store diskussion kom på hovedbestyrelsesmø det i august 1923, hvor det hurtigt stod klart, at Fimmen må tte gå. Han medgav, at han må ske ikke havde handlet så loyalt, som han burde. Han forsikrede, at han havde handlet i god tro. Jeg må tilstå, at vores holdning til Ruhr besæ ttelsen var en skuffelse for mig. Han havde væ ret skuffet over, hvor lidt der kom ud af aktionen. Et brev til Folkeforbundet var for lidt. Jeg kan vel nok indse, at en international generalstrejke ikke var mulig og ikke kunne gennemfø res, ikke desto mindre havde man forpligtet sig til med alle midler at skride ind over for en Ruhr besæ ttelse. Hvis man ikke ville dette, burde man å bent og æ rligt udtale dette. Hans kritik var ikke rettet mod enkelte personer, men i lige så hø j grad mod masserne. Det har intet formå l at vedtage resolutioner på kongresserne, hvis man bagefter ikke har tæ nkt sig at fø re dem ud i livet, sagde han. Mine taler på kongresserne var æ rligt mente og ikke spil for galleriet. Han så imidlertid en almindelig drejning i samfundet mod hø jre, og det var baggrunden for, at han inden for det internationale Transportarbejderforbund havde talt for enhed med kommunisterne. Han understregede, hvor vigtigt det var, at de tyske arbejdere holdt sig fri af nationalismen. Det var af afgø rende betydning for hele den internationale arbejderbevæ gelse lø d det næ r- mest profetisk fra Fimmen. 21 Han må tte træ - de tilbage, men blev dog ved med at deltage i det internationale fagforeningsarbejde, fra 1923 som formand for det internationale Transportarbejderforbund. Efter sin afsked med Det internationale Fagforbund skrev Fimmen en bog om den moderne kapitalisme og den faglige internationalisme Vereinigte Staaten Europas oder Europa AG. Ein internationaler Ausblick. Bogen blev lidt af en bestseller, kom i flere udgaver og på flere sprog. Fimmen konstaterede her, at den moderne storkapital for læ ngst havde spræ ngt de nationale rammer og ikke læ ngere behø vede staten, mens arbejdernes faglige organisationer stadig koncentrerede sig om den nationale kamp. Fagbevæ gelsen havde ikke omstillet sig til de nye vilkå r, hvor kampen i lige så hø j grad var international. 22 Det lille skrift kan læ ses som et politisk manifest og en desillusioneret status over den fø rste aktive fase i Amsterdam Internationalens historie. Fimmens skuffelse er letforstå elig. For ham blev 1923 et bittert læ reå r. 23 Kunne det virkelig ikke blive til mere end et brev til Folkeforbundet? Det var da også begræ nset, hvad Det internationale Fagforbund havde væ ret i stand til at udrette i den konkrete sag. Ruhr krisen viste imidlertid også dilemmaet for dem, der satte deres lid til den internationale retsorden. Nå r en stormagt som Frankrig kræ nkede internationale aftaler, kunne Folkeforbundet intet gø re. Hverken i 1920 med aktionen mod Horthy eller i 1923 under Ruhrkrisen kunne Amsterdam Internationalen flytte Folkeforbundet, som var styret af stormagtsinteresser. Var disse fire å r vidnesbyrd om arbejdernes manglende vilje til at engagere sig for internationale må l, som Fimmen mente? Må ske nok, men de viste også noget om et nø dvendigt samspil mellem aktivisme og legalisme, så ledes forstå et

15 FAGLIG INTERNATIONALISME FØR ANDEN VERDENSKRIG 55 at faglige aktioner ikke kunne stå alene? Det tvivlsomme resultat af Ungarn-aktionen viste vel blot, at den internationale fagbevæ gelse ikke kunne væ lte et styre, som nø d stø tte i det internationale samfund. Havde Folkeforbundet insisteret på et demokratisk styre i Ungarn, kunne den internationale fagbevæ gelses aktion have stø ttet et så dan krav. I 1923 var det lige så udsigtslø s at forestille sig, at fagbevæ gelsen kunne aktionere de franske tropper ud af Ruhr. Må ske var det korrekt, at det var, om ikke umuligt, så vanskeligt at mobilisere de brede arbejdermasser for fjerne internationale må l. Det var imidlertid ikke nø dvendigvis den eneste læ re af disse å rs store kampagner. International støtte til nationale lønkampe Efter Ruhrkrisen og den tyske Marks krise i å rene fulgte i midten af 1920 erne nogle forholdsvis rolige å r, godt hjulpet på vej af Locarnoaftalen i Som led i den ø konomiske stabilisering sø gte flere lande at genindfø re guldstandarden, ud fra en drø m om at vende tilbage til det normale, dvs. verden fø r Deflationspolitik var baggrunden for storkonflikten i Danmark i 1925 og generalstrejken i England i 1926, som rejste den helt generelle problematik om Internationalen som organisator af international stø t- te til nationale lø nkampe. I Amsterdam havde Det internationale Fagforbund fra et tidligt tidspunkt fulgt udviklingen af den engelske minearbejderkonflikt. Da de langstrakte forhandlinger om arbejdsforholdene i minerne brø d sammen, og generalstrejken blev etableret i maj 1926, skulle det vise sig, at lederne af TUC nok havde opfordret arbejderne til at stå fast og holde ud stand firm men ikke havde forberedt sig godt nok på en generalstrejke. Den konservative regering og arbejdsgiverne var langt bedre forberedt på en storkonflikt end fagbevæ gelsen. Efter godt en uges forhandlinger lå der en aftale, som TUC s forhandlingsudvalg anbefalede minearbejderne. Minearbejderne sagde nej til forslaget, mens TUC s hovedbestyrelse accepterede det og hæ vede generalstrejken. Konflikterne i minerne fortsatte. Fø rst i november var de sidste lokale forhandlinger afsluttet. 24 Da TUC og fagforbundene mø dtes på en konference i London i januar 1927 for at diskutere generalstrejken, lø d der hå rd kritik af landsorganisationen. TUC lederne fik dog vedtaget deres beretning med stemmer mod Indtrykket var dog klart, at TUC ikke havde haft en heldig hå nd under generalstrejken i En delegation fra TUC med Citrine, Hicks og Purcell i spidsen havde i slutningen af maj væ ret i Amsterdam for at tale om ø konomisk stø tte. På det tidspunkt var generalstrejken afsluttet, men minearbejdere var endnu omfattet af strejker. Dertil kom vanskelighederne for de organisationer, der havde deltaget i generalstrejken, ud over de 1½ million arbejdere, der havde væ ret arbejdslø se i læ n- gere tid. Af en orientering fra TUC til organisationerne i Det internationale Fagforbund fremgik det direkte, at landsorganisationen ikke havde væ ret forberedt på den generalstrejke, som man selv havde erklæ ret. Det fremgik i alt fald af de engelske repræ sentanters forklaringer, at organisationerne på grund af den store vedvarende arbejdslø shed i finansiel henseende ikke var forberedt på storkampen, der egentlig brø d ud mod fagforeningsfø rernes vilje, derfor kunne de fleste organisationer fra begyndelsen enten ikke udbetale understø ttelse eller også kun ringe understø t- telse. I hvert tilfæ lde er de fleste organisationers kasser tomme, hvilket har til fø lge, at gennemfø relsen af den lø bende organisationsvirksomhed lider herunder. 26 Derfor var der behov for ø konomisk stø tte, konkret ø nskede de engelske udsendinge i maj et lå n af Det internationale Fagforbund. Det affø dte en læ ngere diskussion om, hvorvidt Det internationale Fagforbund overhovedet kunne optage lå n. Det principielle spø rgsmå l var dog, om det i det hele taget

16 56 ARBEJDERHISTORIE NR var Internationalens opgave at redde kastanjerne ud af ilden for en landsorganisation, der ikke havde forberedt sig ordentligt? Det hele kompliceredes af, at engelsk fagbevæ gelse i tiden op til generalstrejken havde sø gt en tilnæ rmelse til de russiske fagforeninger, endog oprettet en engelsk-russisk samarbejdskomite, og at den Rø de faglige Internationale under generalstrejken tilbø d et stø rre stø ttebelø b, som de engelske fagforeninger dog takkede nej til. Da man på et repræ sentantskabsmø de i Amsterdam i januar 1927 gjorde resultatet op, næ vntes et belø b på godt hollandske gylden til generalstrejken, godt 1.3 millioner gylden til minearbejderne og et lå n på lige knap 1 million. Purcell havde udtalt sin hjerteligste tak for den udmæ rkede og storslå ede under-stø ttelse. Efter hans opfattelse må tte hjæ lpeaktionen betragtes som et glimrende eksempel på international solidaritet, så meget mere som man er bekendt med, hvor stor arbejdslø sheden er i de forskellige lande. 27 Den engelske generalstrejke gjorde det på kræ vet at få afklaret Det internationale Fagforbunds rolle som organisator af international stø tte under faglige storkampe. Frem til kongressen i Paris i 1927 arbejdede sekretariatet med spø rgsmå let: I hvilket tilfæ lde og hvordan skulle Det internationale Fagforbund stø tte lø nkampe i enkelte lande? Sekretariatet i Amsterdam havde for så vidt allerede fø r den engelske generalstrejke forhø rt sig hos medlemsorganisationerne om regler og praksis for at stø tte faglige konflikter i de forskellige lande. Fra kontoret i Kø benhavn beskrev De samvirkende Fagforbund de danske regler. Enhver organisation, som ville opsige en overenskomst for at få hø jere lø n eller andet, skulle forud indhente sanktion fra De samvirkende Fagforbunds forretningsudvalg, hvis den ø nskede stø tte fra landsorganisationen under en eventuel strejke. Nå r den havde få et sanktion fra forretningsudvalget, blev forbundet stø ttet med 10 kr. om dagen pr. strejkende medlem (for fuldt betalende medlemmer), dog med den indskræ nkning, at der ikke blev givet strejkeunderstø ttelse for den fø rste uge og ikke for et antal medlemmer, der svarer til 2 % af organisationens medlemstal. Der var faste regler: Landsorganisationen gav stø tte til godkendte strejker, der omfattede mere end 2 % af medlemmerne og varede læ ngere end en uge. De små lø nbevæ gelser må tte de selv klare. Det viste sig imidlertid ud fra den lille snes svar, der kom ind, at Danmark var det eneste land med faste regler. I langt de fleste andre lande, var det de nationale forbund, der stø ttede konflikter ø konomisk; i nogle lande var det praksis, at landsorganisationen gav stø tte under stø rre aktioner. 28 Hermed er vi så ledes tilbage ved problematikken om sammenhæ ngen mellem de nationale faglige bevæ gelsers struktur og den internationale organisering. På repræ sentantskabsmø det i december 1925, dvs. mens minekonflikten i England endnu var under opsejling, tog man den fø rste grundige diskussion om principper for international stø tte under faglige konflikter. Det må tte væ re en forudsæ tning for indgriben, at der var tale om stø rre lø nbevæ gelser, som organisationerne ikke selv kunne bæ re, at konflikterne omfattede flere fag, at stø tteaktioner kun omfattede medlemmer af Det internationale Fagforbund, og at den blev organiseret gennem Det internationale Fagforbund. 29 I det oplæ g om konfliktstø tte, som blev udarbejdet til kongressen i Paris i 1927, var der indsamlet oplysninger om tidligere stø tteaktioner: 15 hjæ lpeaktioner var opfø rt, herunder stø tten til den svenske storstrejke i 1909 og storlockouten i Norge i 1911 fø r krigen og efter krigen bl.a. stø tteaktionerne til Østrig ( ), Rusland ( ), Tyskland (1923), Danmark (1925), Indien (1925) og England (1926). Det var de store aktioner, som Den faglige Internationale havde væ ret involveret i. Generalsekretæ r Johannes Sassenbach præ - senterede oplæ gget i Paris. Der sondredes mellem de to former for stø tte: 1) ø konomisk understø ttelse, og 2) ø konomiske forholdsregler gennem at afbryde forbindelser med landet, forhindre import og eksport, boykot af varer fra det på gæ ldende land og ellers svarede indstillingen til de fø r næ vnte. 30

17 FAGLIG INTERNATIONALISME FØR ANDEN VERDENSKRIG 57 Der er ikke grund til at gå i detaljer med oplæ gget eller beslutningerne i Paris. Men et indlæ g i det norske Arbeiderbladet om debatten på kongressen i Paris slå r præ cist ned på de principielle sider af problematikken. Det lader til, skrev avisen, at mange, nå r de skal bedø mme nø dvendigheden af en faglig internationale, udelukkende ser den som en reassurandø r under faglige konflikter, men dette er et fuldstæ ndig fejlagtig syn, mente avisen. En international faglig sammenslutning skulle ikke tage sig af ø konomisk understø ttelse under faglige konflikter med mindre der var tale om meget store konflikter. International strejkestø tte hø rte hjemme under forbundsinternationalerne, skrev avisen og på pegede så også det vigtige problem, der lå i gø re landsorganisationerne til de centrale organer på det områ de. Ganske vist er det så dan, at der er oprettet faglige landsorganisationer i de fleste lande, men disse har ingen myndighed til at udskrive kontingent til konflikter eller pligt til at udbetale understø ttelse til dem, der er i strejke. Det er de enkelte forbunds egen sag at tilvejebringe understø ttelse til konflikter. Yder et forbund hjæ lp til et andet forbund, som er i konflikt, sker det helt frivilligt. Men som allerede næ vnt, i visse situationer må Den faglige internationale også kunne træ de til. 31 Derfor havde Internationale vedtaget nogle principper for international stø tte under faglige konflikter. Ikke desto mindre satte avisen fokus på et af de centrale problemer i Det internationale Fagforbunds organisation, nemlig at den var en sammenslutning af organisationer, som i stort set alle lande var uden stø rre kompetence i lø nkampe. Skulle konfliktunderstø ttelse væ re en af Internationalens primæ re opgaver eller blot noget, der kunne gribes til i undtagelsestilfæ lde? Der blev vedtaget retningslinjer på kongressen i Paris i 1927, men organisering af ø konomisk stø tte til faglige storkampe blev ikke en hovedopgave for Internationalen. Den internationale fagbevægelse og kampen mod fascisme og nazisme Ingen kunne derimod væ re i tvivl om, at kampen mod regimer, der undertrykte fagbevæ gelsen og kræ nkede eller fjernede grundlæ ggende faglige rettigheder, må tte væ re en hovedopgave for Amsterdam Internationalen. Allerede mens den engelske storkonflikt optog sindene, var Internationalens stilling til den italienske fagbevæ gelse kommet på dagsordenen. Italien blev fra en vigtig og principiel sag for den Faglige Internationale, og den kom til at volde vanskeligheder. Mussolini havde omkring 1924 cementeret fascisternes magt i Italien, og efter et å rs tid gik fascisterne i gang med at omdanne de frie fagforeninger til korporative statsorganer. Allerede forinden havde den italienske centralorganisation (CGL) sø gt Amsterdam Internationalen om ø konomisk stø tte. På initiativ fra sekretariatet i Amsterdam havde de faglige sekretariater forhø rt sig om, hvor mange faglige organisationer der stadig havde kontakter til de italienske organisationer, og det viste sig, at forbindelsen til Italien i vid udstræ kning var kappet over. I 1926 blev loven om den korporative organisation sat i væ rk, og forfø lgelsen af de uafhæ ngige faglige organisationer intensiveret. Efter nogle må neder med grov fascistisk vold og undertrykkelse, besluttede den italienske landsorganisation i starten af 1927 at forlæ gge residensen til udlandet. Der blev etableret et eksilkontor i Paris, som opretholdt kontakten til Italien gennem et netvæ rk af lokale tillidsmæ nd og hemmelige klubber. Eksilorganisationen ville fortsat stå som medlem af Det internationale Fagforbund og virke for dets principper i Italien. Hvordan skulle Det internationale Fagforbund stø tte den italienske fagbevæ gelse? En boykot af italienske varer ville væ re umulig. Fra Schweiz lø d forslag om at indstille fæ l- lesrejser til Italien. Snart blev problemet konkretiseret til et spø rgsmå l om, hvem der skulle yde ø konomisk understø ttelse af det italienske eksilkontor i Paris. Det skete i star-

18 58 ARBEJDERHISTORIE NR ten gennem indsamlinger blandt emigrerede italienere i Frankrig og det internationale bygningsarbejdersekretariat, men her mente man, at det var en opgave for Det internationale Fagforbund. Der blev afholdt en konference om sagen i Paris den 27. oktober 1927, og senere drog Walter Citrine og Johannes Sassenbach på rund-rejse i Italien i december 1928 for ved selvsyn at tage bestik af situationen. Walter Citrine har i sin selvbiografi fortalt om rejsen til Italien. I Milano mø dtes de med bå de fagforeningsfolk, menige fagforeningsmedlemmer og helt almindelige italienere i Milano, Rom, Genua og andre steder. De fleste levede i fattigdom og fare. Vi må tte arrangere vore mø der med yderste omhu og hemmelighed, af hensyn til vore venners fysiske sikkerhed. Vi var lamslå et over de ø konomiske og moralske forhold, vi mø dte. Vi kom til den konklusion, at der var formidable risici forbundet med kommunikationen til og fra kontoret i Paris. Fø rst senere så de klare tegn på, at de blev overvå get af politiet. Da havde de dannet sig et klart indtryk af forholdene. De fik til fulde bekræ ftet den opfattelse, at fascismen ikke var noget godt for hverken arbejdere eller andre; men vi så intet hå b om, at det fascistiske system ville bryde sammen undtagen i en forfæ rdelig krig. Konklusionerne var klare: 1. Det fascistiske regime var stabilt, og der var ingen udsigt til, at det ville blive væ ltet af arbejderklassens revolutionæ re tiltag. 2. Enhver forandring ville væ re gradvis og ville væ re lempelser i retning af mere frihed. 3. Arbejderklassen havde ingen reel stemme i de fascistiske sammenslutninger, og derfor ville arbejderne heller ikke acceptere de fascistiske korporationer som permanente. 4. Paris-kontoret var ikke til meget nytte under de givne betingelser. 32 Sikkert tilbage i Amsterdam rapporterede Citrine og Sassenbach om deres indtryk. Det stod slemt til, men de hå bede, det ville blive bedre! Eller som der stod i beslutningen: Hovedbestyrelsen gav udtryk for det bestemte hå b, at den kulturelle tanke om fagforeningernes frihed med tiden også vil vinde sejren over fascismen 33 Trods den negative vurdering af Paris-kontoret anerkendte Amsterdam Internationalen dog senere kontoret som eneste legitime repræ sentation for de italienske fagforeninger. Man erkendte i Amsterdam, at der ikke kunne udfø res normalt fagforeningsarbejde under Mussolinis styre. Der kunne kun væ re tale om undergrunds aktiviteter med henblik på at fastholde idealerne om en fri fagbevæ gelse til bedre tider. Paris-kontoret blev så ledes fortsat stø ttet og kontaktnettet i Italien opretholdt. 34 For så vidt blev den italienske fagbevæ gelse en generalprø ve på den langt vanskeligere problematik i 1933, da det var den tyske fagbevæ gelse, der kom i fokus. Nazismens sejr i Tyskland og den tyske boykot i 1933 Nazismens sejr i Tyskland i 1933 blev et afgø rende vendepunkt i Den faglige Internationales historie. Den nazistiske magtovertagelse, væ ltede fundamentet under Det internationale Fagforbund. Kontoret var i hast flyttet fra Berlin allerede i må nederne forinden. Men Internationalens stø rste medlemsorganisation forsvandt fra den ene dag til den anden og dermed også en tredjedel af Internationalens ø konomi. I den internationale fagbevæ gelse var man ikke i tvivl om betydningen af nazismens sejr i Tyskland. På repræ sentantskabsmø det i IFC i Zü rich i april 1933 kaldte Walter Citrine det for det mest kritiske Øjeblik siden verdenskrigen, efter at fascismen foruden Italien, Polen, Ungarn, Balkanlandene osv. nu også har erobret Tyskland. Under Hitler blev arbejderklassen brutalt undertrykt og terroriseret og fagforeningerne berø vet enhver aktionsmulighed, udtalte Citrine. Kampen mod fascismen og situationen i Tyskland var hovedpunkt på dagsordenen. Generalsekretæ r Schevenels slog fast, at fascismen gennem overtagelse af magten i Tyskland havde erobret det fø rste store industriland og dermed samtidig et land, som i å rtier havde haft

19 FAGLIG INTERNATIONALISME FØR ANDEN VERDENSKRIG 59 en som forbillede anerkendt arbejder- og fagbevæ gelse. Der blev vedtaget en resolution om Kampen mod fascismen, og Den Faglige Internationale flyttede hovedsæ det til Paris. 35 Forud var gå et mange diskussioner om, hvad Internationalen skulle gø re. Alle var strandet på, at Th. Leipart havde ment, at Internationalen intet skulle gø re. Leipart mente, at en aktion fra Det internationale Fagforbunds side blot ville gø re ondt væ rre. Hvis de tyske fagforeninger derimod afskar forbindelsen til Internationalen og til det tyske Socialdemokrati og alt i alt gjorde så lidt som muligt, som kunne udfordre nazisterne, ville de nok få lov at eksistere videre, hå bede Leipart. Det var en vanskelig problematik: I Internationalen var det holdningen, at noget burde gø res en boykot var på tale. Men på tysk foranledning holdt man sig tilbage, afventede og hå bede; og da hå bet brast, og noget skulle gø res, var det for sent. Forlø bet op til den nazistiske magtovertagelse og fagforeningernes oplø sning samt de efterfø lgende diskussioner er grundigt behandlet i Geert Van Goethems bog. 36 Her læ gges også den principielle problematik frem: Var det rigtigt, at Internationalen overlod beslutningen om kampen mod nazismen til de tyske fagforeningsledere? Burde Internationalen have insisteret på, at den tyske problematik ikke var et rent tysk anliggende, men vedkom alle? Da Internationalens bestyrelse mø dtes godt en må ned senere i det nye hovedsæ de i Paris, protesterede man mod fæ ngslingerne af de tyske fagforeningsledere og enedes om at fremlæ gge et forslag om en moralsk og materiel boykot af Tyskland for den forestå ende kongres i Bryssel. 37 Man gik ligeledes i gang med en diskussion om reorganisering af Det internationale Fagforeningsforbund, i og med at de tyske fagforeninger nu ikke læ ngere var med. Dertil kom diskussionerne om den illegale organisering af fagforeningsarbejdet. Skulle Det internationale Fagforbund på tage sig opgaven med organisering af de illegale faglige celler og i bekræ ftende fald hvordan. Schevenels talte stæ rkt herfor og gik i gang med opgaven. Forslaget om en boykot af Hitler Tyskland blev vedtaget på kongressen i Bryssel i august 1933 i samarbejde med den politiske Socialistiske Internationale. 38 Kongressen besluttede en almindelig boykot af tyske varer og produkter og opfordrede også til at sende rundelige bidrag til Matteotti-Fonden. 39 I september 1933 gik Amsterdam i gang med at organisere aktionen. Der blev udsendt skrivelser til de tilsluttede organisationer om: 1. At organisere gerne i samarbejde med partiet en permanent (national) boykot-komite med en afdeling for presse og propaganda og en afdeling for efterforskning med henblik på at organisere selve boykotten af tyske varer og tjenesteydelser; den skulle opstille og offentliggø re lister over de tyske varer, som skulle omfattes af boykotten. 2. At sø rge for at aktionen blev effektiv og fuldstæ ndig. 3. At sø rge for propagandaen i den socialistiske presse. 4. At gø re det til en pligt for alle organiserede at holde sig fra tyske varer m.m. 5. At sø rge for at propagandaen ikke kun nå r aviser og presse, men også kommer ud til kø bmæ nd og handlende. 6. Den direkte og indirekte sabotage kunne uden dog at skulle proklameres offentligt tages i anvendelse; man skulle ikke holde sig tilbage fra at sabotere boghandlere, biografer, der offentliggjorde nazistiske væ rker, eller at sabotere sportsarrangementer, hvor nazister deltog. I kontoret i Paris forventede man, at de nationale hovedorganisationer ville organisere den systematiske boykot. 40 I Kø benhavn virkede De samvirkende Fagforbund ikke alt for ivrig efter at kaste sig ud i boykotaktionen. De samvirkende Fagforbund modtog flere skrivelser fra IFC, hvor man blev bedt om at fremsende det ø nskede materiale om boykot-aktionen mod Tyskland. Så sent som den 16. februar 1934 kom endnu en rykker. Da IFC fremlagde sin fø rste store beretning om boykottens forlø b i de forskellige lande, var der intet dansk bidrag. Derimod tilsluttede den svenske landsorganisation sig den internationale boykot af Hitler Tyskland. I et cirkulæ re til alle forbundsstyrelser, afdelinger og medlemmer opfordredes til ikke at kø be

20 60 ARBEJDERHISTORIE NR tyske varer. Diktaturtanken var uforenelig med arbejderklassens interesser, stod der i cirkulæ ret. Ved demokratiets forsvar bø r derfor alle sentimentale hensyn falde. Boykotvå benet er det eneste effektive middel, som under de nuvæ rende forhold kan komme i anvendelse. Fra norsk side blev der presset på for at få en fæ lles nordisk optræ den til stø t- te for de tyske arbejdere bragt i stand. Det norske LO og det norske Arbeiderparti indbø d i juni 1933 til en fæ lles konference. I overvejelserne indgik også en almindelig kø beboykot af tyske varer. Fra dansk side henholdt man sig til, at spø rgsmå let skulle behandles på kommende mø der i den nordiske samarbejdskomite og de internationale kongresser i IFC og SAI. 41 På Det internationale Fagforbunds repræ - sentantskabsmø de i Weymouth i august 1934 blev der fremlagt en udfø rlig redegø relse for boykotaktionen. Det blev understreget i rapporten, at man ikke gjorde sig illusioner om at kunne knæ kke en ø konomisk stormagt som Tyskland. Aktionen var primæ rt tæ nkt som et moralsk vå ben mod et regime, der havde knæ gtet foreningsretten og ø delagt den tyske fagbevæ gelse. Herefter fulgte en oversigt over boykotaktiviteter i de forskellige lande. 42 Det fremgå r af materialet fra Det internationale Fagforbund, at der blev taget en ræ kke initiativer til boykot af Tyskland, men også, at kontoret i Paris ikke var det samlende organisatoriske centrum i aktionerne. Sidelø bende med boykotaktionen sø gte generalsekretæ r Schevenels at få organiseret et netvæ rk af socialdemokratiske fagforeningsceller i Tyskland. Men vilkå rene var vanskelige. Gestapo var mere effektiv end det italienske politi, nå r det gjaldt om at infiltrere og optræ vle illegale faglige aktiviteter. Denne side af Det internationale Fagforbunds virksomhed for at organisere et anti-nazistisk fagligt arbejde i Tyskland er grundigt beskrevet af Geert Van Goethem. 43 Den nazistiske magtovertagelse og oplø s- ning af tysk fagbevæ gelse i 1933 rev imidlertid tæ ppet væ k under Amsterdam Internationa-len, som må tte erkende, at aktionernes tid var forbi, man må tte nø jes med resolutionerne. Afslutning Amsterdam Internationalen blev en mere aktiv faglig Internationale end det internationale faglige sekretariat fø r 1914 havde væ ret. Ved flere lejligheder sø gte den at omsæ tte ord i handling. Nok var de to fø rste aktioner mod den hvide terror i Ungarn og den polsk-russiske krig ikke ubetingede succeser, men de to hjæ lpeaktioner til fordel for Østrig og Rusland viste dog, at den internationale fagbevæ gelse kunne mobiliseres for humanitæ re må l. Det spillede også en rolle, at Amsterdam Internationalen i sammenligning med Fagforeningsinternationalen fø r 1914 virkede ud fra et bredere fagligt og politisk program og derfor også kunne gø re fredskampen til en del af fagbevæ gelsens internationale kamp. Fimmens tidlige exit fra hovedkontoret i Amsterdam var imidlertid også et vidnesbyrd om problemerne med disse aktioner, som viste sig vanskeligere end forudset og rejste principielle spø rgsmå l. Var det for hasarderet at forsø ge en boykot som vå ben imod en stat (Ungarn), som Internationalen gjorde i 1920? Var det overmod at forestille sig en international demonstrationsstrejke mod den franske besæ t- telse af Ruhr i 1923? Var en boykot mod Tyskland i 1933 det rette modsvar på den nazistiske stats undertrykkelse af tysk fagbevæ gelse? Og var det rigtigt at lade tysk fagbevæ gelse afgø re, om der skulle tages aktive skridt for at bekæ mpe den nazistiske trussel på et tidligt tidspunkt? Det kan diskuteres, men det kan næ ppe overraske, at Amsterdam Internationalen ikke kunne væ lte Horthys styre i Ungarn i 1920 eller Hitler regimet i , nå r det internationale samfund, repræ s- enteret i Folkeforbundet forholdt sig passivt og accepterede de anti-demokratiske regimer. Edo Fimmen drog den pessimistiske og desillusionerede konklusion, at de brede arbejdermasser ikke kunne mobiliseres for internationale må l. Utvivlsomt havde Fimmen en pointe, men den rummede ikke nø dvendigvis

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 4 Undersøgelsens design og metode... 4 Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Danske virksomheders ressourceforbrug ved APV... 8 Danske virksomhedernes

Læs mere

Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund

Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund Fællesskab giver muligheder Ekstraordinær kongres 2003 Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund Den 7.

Læs mere

Afskedigelsesnævnets forretningsorden

Afskedigelsesnævnets forretningsorden Afskedigelsesnævnets forretningsorden Forretningsorden med ændringer pr. 1. marts 2006 for det i henhold til 4, stk. 3, i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer nedsatte permanente nævn, Afskedigelsesnævnet.

Læs mere

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP VELKOMMEN INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP DAGSORDEN 1. Velkomst og kort introduktion til mø det ved medlemmer af arbejdsgruppen,

Læs mere

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 0 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR LO S EKSTRAORDINÆRE KONGRES 0 / FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE Forslag til kongresvedtagelse:

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Fri bil og specialindrettede biler - Beskatning kan undgås, hvis der er tale om et specialindrettet køretøj.

Fri bil og specialindrettede biler - Beskatning kan undgås, hvis der er tale om et specialindrettet køretøj. - 1 Fri bil og specialindrettede biler - Beskatning kan undgås, hvis der er tale om et specialindrettet køretøj. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattesager om beskatning af fri bil dukker

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Overfø rsel af LP-Bå nd-minidisk til CD

Overfø rsel af LP-Bå nd-minidisk til CD 1 Overfø rsel af LP-Bå nd-minidisk til CD (Kort vejledning i overfø rsel af analog lyd til CD) Version 1.1 20. januarr 2002 Sø ren Rich. Christensen Indledning... 2 Oversigt over processen... 3 Indspilning...

Læs mere

%HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU

%HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU %HP UNQLQJHUWLOORYIRUVODJHW $OPLQGHOLJHEHP UNQLQJHU /RYIRUVODJHWVLQGKROG Formålet med den foreslåede lovændring er at overføre dele af Kirkeministeriets kompetence inden for lov om begravelse og ligbrænding

Læs mere

Omstilling og arbejdsmiljø i den offentlige sektor. En caseanalyse

Omstilling og arbejdsmiljø i den offentlige sektor. En caseanalyse Omstilling og arbejdsmiljø i den offentlige sektor. En caseanalyse Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Alle 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524

Læs mere

FRA OMSORG TIL RESSOURCER

FRA OMSORG TIL RESSOURCER FRA OMSORG TIL RESSOURCER JANNE HEDEGAARD HANSEN LEKTOR, PH.D. DPU, ÅRHUS FORHOLDET MELLEM POLITIK OG PÆDAGOGIK Socialpæ dagogisk arbejde er underlagt politisk formulerede mål - lovgivning Socia lpæ da

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Lokalafdeling. Viborg. Nyhedsbrev. Her kommer et nyhedsbrev til jer, efter general forsamlingen har vi nu konstitueret os følgende:

Lokalafdeling. Viborg. Nyhedsbrev. Her kommer et nyhedsbrev til jer, efter general forsamlingen har vi nu konstitueret os følgende: Lokalafdeling Viborg Nyhedsbrev Her kommer et nyhedsbrev til jer, efter general forsamlingen har vi nu konstitueret os følgende: Formand: Jacob Vestergaard ansvarlig for nørkleklub og vius Næstformand:

Læs mere

7DOHSDSLUWLOVDPUnG L)RONHWLQJHWV$UEHMGVPDUNHGVXGYDOJGHQMXQL

7DOHSDSLUWLOVDPUnG L)RONHWLQJHWV$UEHMGVPDUNHGVXGYDOJGHQMXQL 7DOHSDSLUWLOVDPUnG L)RONHWLQJHWV$UEHMGVPDUNHGVXGYDOJGHQMXQL 6DPUnGVVS UJVPnO$% "Ministeren bedes redegøre for, hvilke begrundelser der er for, at sognepræst Peter Fergo er rykket op til højeste lønramme,

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Efter verdenskrigens afslutning i 1918

Efter verdenskrigens afslutning i 1918 48 FAGLIG INTERNA- TIONALISME FØR ANDEN VERDENS- KRIG ANDEN DEL: Amsterdam Internationalens politik og strategi 1919-1940 Af Knud Knudsen Artiklen behandler den socialdemokratiske faglige Internationales

Læs mere

Muligheden for at få en tilstræ kkelig

Muligheden for at få en tilstræ kkelig 1 DET DAGLIGE BRØD VAR IKKE NOK Af Tine Jensen Tine Jensen modtog Arbejderhistorieprisen 2010 for specialet Et æ ble om dagen... En undersøgelse af landarbejdernes ernæringsforhold og den fysiske påvirkning

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

TERP SPEJDERCENTER. Terpinfo 2002. - Stort og små t om centret

TERP SPEJDERCENTER. Terpinfo 2002. - Stort og små t om centret TERP SPEJDERCENTER Terpinfo 2002 - Stort og små t om centret Kæ re læ ser! Denne vejledning er blevet til udfra et ø nske om at såvel kendinge som nye på stedet kan få en mæ ngde praktiske og mindre praktiske

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU /DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Baggrunden for undersøgelsen 2. Hovedindtrykket af undersøgelsen 3. Tidligere undersøgelser 4. Deltagerne i undersøgelsen

Læs mere

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog Side 1 af 6 Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog )RUPnO %DJJUXQG +YRUIRUHUXGSHJQLQJHQYLJWLJ.RQVHNYHQVHU 'HWYLGHUHIRUO

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

Luxemburg-biografien fra

Luxemburg-biografien fra 106 ANMELDELSER Anmelderredaktion: Anders Dalsager Chris Holmsted Larsen Svend Rybner Thomas Wegener Friis Rosa Luxemburg idé og handling Paul Frölich: Rosa Luxemburg idé og handling. Forlaget Solidaritet.

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Fagforeningsuddannelse hæ nger ulø seligt

Fagforeningsuddannelse hæ nger ulø seligt 16 FAG- FORENINGS- UD- DANNELSE en nøgle til fagbevægelsens fremtid? Af Finn M. Sommer Den fordistiske samarbejdspagt etableret efter 2. verdenskrig mellem arbejdsgivere og fagbevægelse er i krise og måske

Læs mere

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet September 2000 LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 LO«s forslag til konkrete initiativer... 5 Model til anvendelse af arbejdsevnekriteriet...

Læs mere

Combo Crunch. fitnessfaq.info

Combo Crunch. fitnessfaq.info Combo Crunch fitnessfaq.info Kombinationsboksen stykket læ gges væ gt på både den øvre og nedre region af maven. Selvom den fulde læ ngde af musklen er indgåelse af kontrakter, skal den øvelse skal udføres

Læs mere

Hanne Hegers bog er en gave til alle vi, der på et tidspunkt har gjort noget i vores liv, der var dårligt for os. Været i de forkerte parforhold.

Hanne Hegers bog er en gave til alle vi, der på et tidspunkt har gjort noget i vores liv, der var dårligt for os. Været i de forkerte parforhold. Min vej ud af medmisbruget af Hanne Heger En bog om misbrug for os alle... Hanne Heger Min vej ud af medmisbruget 20 år med en alkoholiker 142 sider Kr. 199 Borgens Forlag Hanne Hegers bog er en gave til

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R O M R E D E G Ø R E L S E O M M U L I G H E D E N F O R A T S T I L L E S P R O G K R A V M. V. V E D A N S Æ T T E L S E R

H Ø R I N G S S V A R O M R E D E G Ø R E L S E O M M U L I G H E D E N F O R A T S T I L L E S P R O G K R A V M. V. V E D A N S Æ T T E L S E R Økonomi- og Personalestyrelsen (ASA) Aqqusinersuaq 5 Box 1039 3900 Nuuk Greenland Att. Marie Bidstrup W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5

Læs mere

FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER

FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER DATA OG BAGGRUND 3000 studerende i omkring 280 klasser på 25 erhvervsskoler over hele la ndet. Ud af ca. 45 relevante erhvervsskoler er 25 repræ

Læs mere

Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan

Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan Når skolen bliver opmærksom på mobning eller lignende er den forpligtet til at udarbejde en handlingsplan for den konkrete situation. Dansk Center

Læs mere

Så dan formulerede den tidligere tyske

Så dan formulerede den tidligere tyske 63 Så dan formulerede den tidligere tyske forbundskansler Helmut Schmidt sig om terrorgruppen Rote Armee Fraktion (RAF), da han for nogle å r siden blev interviewet af BBC. Schmidt, der i senhalvfjerdserne

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Mange flere EU-borgere kan stemme til kommunalvalget

Mange flere EU-borgere kan stemme til kommunalvalget Mange flere EU-borgere kan stemme til kommunalvalget Siden kommunalvalget i 2013 er antallet af EU-borgere, der kan stemme, steget med 32 procent, men der er store forskelle på udviklingens hast kommunerne

Læs mere

DET DANSKE MIRAKEL HVAD KAN VI LÆRE? Oplæg til Forskningspolitisk seminar 3. november 2014

DET DANSKE MIRAKEL HVAD KAN VI LÆRE? Oplæg til Forskningspolitisk seminar 3. november 2014 DET DANSKE MIRAKEL HVAD KAN VI LÆRE? Oplæg til Forskningspolitisk seminar 3. november 2014 Kaare Aagaard Seniorforsker Dansk Center for Forskningsanalyse Aa rhus Universitet DISPOSITION Det danske mirakel

Læs mere

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Indhold Grænsedragningen i 1920 - spillet om grænsen Indledning: Oversigt: Spillets faser Oversigt: Spillets grupper og personer Grupper og opgaver Hovedgruppe 1:

Læs mere

Underretningsskabelon udkast 19-1-2011. Adresse. For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds)

Underretningsskabelon udkast 19-1-2011. Adresse. For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds) Underretningsskabelon udkast 19-1-2011 Barnets navn Personnummer Adresse Mor/far/for ldremyndighed Personnummer For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds) Hvad har foranlediget underretningen?

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Resultatlønskontrakt for perioden 1. august 2017 til den 31. juli 2018

Resultatlønskontrakt for perioden 1. august 2017 til den 31. juli 2018 Resultatlønskontrakt for perioden 1. august 2017 til den 31. juli 2018 Kontraktens parter og gyldighedsperiode Resultatlønskontrakten er udarbejdet med baggrund i bemyndigelse fra Ministeriet for Børn

Læs mere

Nyhedsbrev til abonnenter - Juli Kasserede EU-regler

Nyhedsbrev til abonnenter - Juli Kasserede EU-regler Nyhedsbrev til abonnenter - Juli 2017 Kasserede EU-regler Som vi kunne fortælle om i årets første nyhedsbrev (januar 2017), så er 2017 det vigtige år for den Køretøjssikkerhedspakke, man i 2014 besluttede

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles

TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Den.11.juni 2003. QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH Indholdsfortegnelse...1 Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Generelt om uddannelsesniveauet...4

Læs mere

Drikkestedets indretning

Drikkestedets indretning FarmTest nr. 47 2010 Drikkestedets indretning - til ungdyr KVÆG Drikkestedets indretning til ungdyr Indhold Indledning... 3 Stort vandspejl... 3 Undgå at placere vandkarret for højt... 4 Sørg for en ordentlig

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser:

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Udarbejdet af: Peter Br gge Birgitte R. Lydolf Annette B rnholdt Dorte Broberg Lone Munksgaard Sylvia Mortensen Eva Kloster 1 Indledning: P baggrund

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret.

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Forretningsudvalgsmøde (20082012) Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Deltagere: Preben Jacobsen Carsten Bjørk Olsen Ole Michél Peter RønningBæk Thorben Meldgaard

Læs mere

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591

Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 NOTAT Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste Til: J.nr.: JT.F, 6.U.591 CC: Bilag: Fra: Folkeretskontoret Dato: 17. marts 2003 Emne: Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

LETT. Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 Kłbenhavn K. Vedrłrende Bent Jensens sikkerhedsgodkendelse

LETT. Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 Kłbenhavn K. Vedrłrende Bent Jensens sikkerhedsgodkendelse LETT POLITIETS EFTERRETNINGSTJENESTE DANISH SECURTY AND intelligence SERVICE Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 Kłbenhavn K Politiets Efterretningaljenaste KIausdabroeej I DK-2860 Słborg Telefon:

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

6WUDWHJLIRU HIIHNWLYRSJDYHYDUHWDJHOVH Sn.LUNHPLQLVWHULHWVPLQLVWHURPUnGH

6WUDWHJLIRU HIIHNWLYRSJDYHYDUHWDJHOVH Sn.LUNHPLQLVWHULHWVPLQLVWHURPUnGH .LUNHPLQLVWHULHW Frederiksholms Kanal 21, Postboks 2123, DK 1015 København K Tlf.: 33 92 33 90 Fax: 33 92 39 13 e-post: km@km.dk 6WUDWHJLIRU HIIHNWLYRSJDYHYDUHWDJHOVH Sn.LUNHPLQLVWHULHWVPLQLVWHURPUnGH

Læs mere

MIDTVEJSRAPPORT Projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden PIXI-UDGAVE

MIDTVEJSRAPPORT Projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden PIXI-UDGAVE MIDTVEJSRAPPORT Projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden PIXI-UDGAVE 2017 1. INDLEDNING Denne Pixi-udgave indeholder en kort beskrivelse af de nyeste erfaringer med ansættelse af peer-støttemedarbejdere

Læs mere

Udfordringer ved arbejder i offentligt areal. NoDig Infra årsmøde 30. marts 2017

Udfordringer ved arbejder i offentligt areal. NoDig Infra årsmøde 30. marts 2017 1 Udfordringer ved arbejder i offentligt areal NoDig Infra årsmøde 30. marts 2017 Om LETT Lasse Møller Advokat Energi & Forsyning LETT Advokatpartnerselskab Gennemgå udfordringerne ved arbejde i offentligt

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Forslag til kommissorium vedr. oprettelse af et kommunalt tilbud vedr. vederlagsfri fysioterapi.

Forslag til kommissorium vedr. oprettelse af et kommunalt tilbud vedr. vederlagsfri fysioterapi. Notat Forvaltning: Sundhed og ldre Dato: J.nr.: Br.nr.: 18. oktober 2010 Udf rdiget af: Lene Jensen Vedrłrende: Vederlagsfri fysioterapi - udkast til kommissorium Notatet sendes/sendt til: Udvalget for

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Notat 16. august 2017 J-nr.: / Stort set hele befolkningen har kendskab til eller i det mindste hørt om håndværkerfradraget.

Notat 16. august 2017 J-nr.: / Stort set hele befolkningen har kendskab til eller i det mindste hørt om håndværkerfradraget. Notat 16. august 2017 J-nr.: 87093 / 2417288 Stort set hele befolkningen har kendskab til eller i det mindste hørt om håndværkerfradraget. 35 procent af de adspurgte har anvendt fradraget tidligere. Håndværkerfradraget

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

BØ RNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØ RNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN December 2002 Blad 291 Rekordå rsmø de Lettet og veloplagt minister Undervisningsministeren roser BKF s ledelsesudspil BKF ø nsker en samlet bø rnepolitik 250 medlemmer og gæ ster deltog i BKF s å rsmø

Læs mere

side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand

side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand StilladsInformation nr. 73 - oktober 2004 side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand Navn: Thorkil Jansen Bopæl: Århus Alder: 33 år Start i branchen: Februar 1996 Nuværende firma: Mars Stilladser

Læs mere

Medlemmernes forhold til foreningen

Medlemmernes forhold til foreningen VEDTÆ GTER FOR Navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Grundejerforeningen Møgelkæ r, og hjemstedet er Viborg Kommune under Retten i Viborg, der er foreningens væ rneting. Foreningens formål er at

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Notat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund

Notat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: J.nr.: Br.nr.: 27. juni 2011 Udf rdiget af: Bjarne Vejrup Vedrłrende: Udviklingen i HK og AC ansatte 2008-2011 Notatet sendes/sendt til: Direktionen og Kresten

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (QQRWHRPOLQH USURJUDPPHULQJ Lineær programmering, eller LP-modeller, som de ofte kaldes, var en metode, der blev udviklet i 50'erne og 60'erne. I Danmark var især

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

D O M. Afsagt den 3. november 2016 af Østre Landsrets 21. afdeling (landsdommerne Taber Rasmussen, Olaf Tingleff og Marie Louise Tønne (kst.)).

D O M. Afsagt den 3. november 2016 af Østre Landsrets 21. afdeling (landsdommerne Taber Rasmussen, Olaf Tingleff og Marie Louise Tønne (kst.)). D O M Afsagt den 3. november 2016 af Østre Landsrets 21. afdeling (landsdommerne Taber Rasmussen, Olaf Tingleff og Marie Louise Tønne (kst.)). 21. afd. nr. B-925-16: Rokkevænget Middelfart ApS (advokat

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Skoleturnering for 30 hold. 3 timer fra 9.00 til 12.00

Skoleturnering for 30 hold. 3 timer fra 9.00 til 12.00 Skoleturnering for 30 hold 3 timer fra 9.00 til 12.00 Det overordnede program 9.00 Alle mødes omklædte i hallen til velkomst, holdene fordeles ud på banerne og Kidsvolley vises. 9.25 Der spilles Kidsvolley

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere