Arbejderbevæ gelsen er international. Den

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejderbevæ gelsen er international. Den"

Transkript

1 41 FAGLIG INTERNA- TIONALISME FØR ANDEN VERDENS- KRIG Første del: Organisering af arbejdernes internationale solidaritet Af Knud Knudsen For mange socialister stod den internationale arbejderbevægelses sammenbrud i sommeren 1914 som den store traumatiske oplevelse. Den faglige Amsterdam Internationale søgte i mellemkrigsårene at omsætte internationalismens ord og resolutioner i handling i kampen for demokrati og mod autoritære regimers undertrykkelse af arbejdernes grundlæggende rettigheder. Arbejderbevæ gelsen er international. Den er også national, men altså tillige international, og derved skiller den sig ud i det politiske landskab i Europa i det 19. og 20. å rhundrede, som har stå et i nationalismens tegn. Internationalismen er forankret i to forhold, for det fø rste at kapitalen er international, og for det andet at arbejdslivet også er internationalt betinget. Ikke desto mindre har internationalismen væ ret et af arbejderbevæ gelsens svage led. I det mindste har det væ ret svæ rt at organisere internationalismen i en slagkraftig form. Det kan skyldes, at internationalismen trods alt er svagere funderet i arbejderens umiddelbare virkelighed og bevidsthed end nationalismen. Undertiden kan det virke som et udslag af ø nsketæ nkning og en kende virkelighedsfjernt, nå r arbejderbevæ gelsen i taler og programmatiske erklæ ringer har bekendt sig til den proletariske internationalisme. Nå r nationen har væ ret truet som i 1914 eller under den sidste verdenskrig har arbejderbevæ gelsen valgt nationen frem for internationalismen. Den har valgt det nationale fæ llesskab frem for klassesolidariteten på tvæ rs af landegræ nser. Internationalismen og ikke mindst internationalismens svaghed er temaet i denne artikel, hvor hovedvæ gten læ gges på mellemkrigså rene, som blev så afgø rende i europæ isk historie. Mellemkrigstiden blev en periode med nederlag på nederlag for arbejderbevæ gelsen, herunder de faglige organisationer. Kampen mellem demokrati og diktatur blev et hovedtema i europæ isk historie efter Fø rste Verdenskrig, og overalt hvor demokratierne faldt, var de faglige organisationer blandt de fø rste ofre for de autoritæ re regimers overgreb. Fagbevæ gelsen faldt sammen med arbejderbevæ gelsen og demokratiet. Hvorfor formå ede fagbevæ gelsen ikke at handle og kæ mpe imod de overgreb, som fandt sted for ø jnene af alle? Skyldtes det manglende vilje eller manglende evne? Svaret må væ re det sidste. Der blev faktisk taget skridt til handling; aktioner blev sat i væ rk, men i intet tilfæ lde med

2 42 ARBEJDERHISTORIE NR Tegning af den engelske maler Walther Crane til verdens arbejdere i anledning af 1.maj 1896 og brugt ved Den internationale socialist- og fagforenings kongres i Foto: Arbejdermuseet & ABA.

3 FAGLIG INTERNATIONALISME FØR ANDEN VERDENSKRIG 43 sejrrigt udfald. Fagbevæ gelsens magteslø s- hed over for de autoritæ re og fascistiske bevæ gelser vil væ re et hovedtema. Det andet tema gæ lder det strategiske grundlag for den faglige internationalisme, herunder spø rgsmå l som fagbevæ gelsens stilling til den ø konomiske krise i 1930 erne, til kampen for fred og afrustning og mod krig og fascisme? I denne artikel behandles det fø rste tema. I en fø lgende artikel vil jeg sø ge at belyse det strategiske grundlag for den internationale fagbevæ gelse i mellemkrigså rene. Det simple svar på internationalismens svaghed ville væ re, at den internationale arbejderbevæ gelse ikke var stæ rkere end de enkelte led, som den bestod af, nemlig de nationale bevæ gelser. Det er afgjort et af svarene, og i en bredere behandling af den internationale fagbevæ gelse fø r Anden Verdenskrig burde sammenhæ ngen mellem den faglige organisering på nationalt og internationalt niveau afgjort inddrages mere end det sker i denne artikel. Ligeledes er konflikterne mellem Amsterdam Internationalen og den kommunistiske Rø de Internationale med sæ de i Moskva heller ikke inddraget synderligt, selv om dette modsæ tningsforhold klart svæ kkede fagbevæ gelsens gennemslagskraft. Endelig for det tredje vil de interne organisatoriske problemstillinger i Amsterdam Internationalen heller ikke blive behandlet, selv om de fyldte meget i debatterne og kunne væ re del af en forklaring på afmagten. Sigtet har så - ledes ikke væ ret at give en bred fremstilling af Amsterdam Internationalens historie. En så dan foreligger i Geert Van Goethems bog fra Jeg har sø gt at begræ nse mig til de to overordnede temaer, og ser i denne fø rste artikel på nogle af Amsterdam Internationalens konkrete forsø g på at organisere internationale aktioner af betydning for fagbevæ gelsen. Tre faser tegner sig: Den fø rste var efterkrigså rene De delegerede havde knap nok forladt Amsterdam, fø r Internationalen i 1920 indledte en aktion mod Horthys reaktionæ re regime i Ungarn, som blev etableret ved at væ lte Bela Kuns rå dsrepublik og efterfø lgende gennemfø rte en brutal nedkæ mpelse af arbejderbevæ gelsen og al opposition i landet. I umiddelbar forlæ ngelse heraf fulgte aktionen mod krigen mellem Polen og det nye revolutionæ re Rusland i 1920 og efterfø lgende to internationale hjæ lpeaktioner, fø rst for de ø strigske arbejdere (Wien) og derefter til ofrene for hungersnø den i Rusland. Disse fire aktioner kom til at fylde meget i Amsterdam Internationalens fø rste tid. Denne fase kulminerede under den internationale krise i forbindelse med franske og belgiske troppers besæ ttelse af Ruhrdistriktet i starten af Ruhrkrisen satte den nye Internationales beslutnings- og handlekraft på en alvorlig prø ve og markerede afslutningen på den fø rste fase i Amsterdam Internationalens virke som organisator af fagbevæ gelsens internationale solidaritet. Årene i midten af 1920 erne blev et mellemspil mellem en efterkrigstid i revolutionens tegn og en fø r- krigstid præ get af nazisme og fascisme. Den centrale begivenhed i denne mellemfase var generalstrejken i England i 1926, som rejste den helt generelle problematik om international ø konomisk stø tte til faglige konflikter i enkelte lande: Hvornå r og hvordan kunne Det internationale Fagforbund yde stø tte? Den tredje fase var den, der kan sammenfattes under overskriften kampen mod fascisme og nazisme. Den indledtes allerede i 1920 erne, men blev den helt overordnede under krisen i 1930 erne. Hvilken stilling skulle Det internationale Fagforbund tage i denne kamp? Her ses på det Internationale Fagforbunds initiativer i forhold til den italienske og den tyske fagbevæ gelse. Historieskrivning og kilder På dansk har Sø ren Federspiel i en artikel i Årbog for arbejderbevægelsens historie i 1978 udarbejdet en fin oversigt over Fagforeningsinternationalen fra 1901 til Dertil kommer bå de æ ldre og nyere oversigtsvæ r- ker om de faglige internationalers historie. 3 Her er der grund til at fremhæ ve det store væ rk, som Marcel van der Linden redigerede,

4 44 ARBEJDERHISTORIE NR The International Confederation of Free Trade Unions, 2000, som bå de har grundige afsnit om Fagforeningsinternationalen frem til 1919 ved Michel Dreyfus og om den faglige Internationale i perioden ved Geert Van Goethem. Van Goethem kommer i sit små hundrede sider lange kapitel udfø rligt omkring de samme temaer, som der vil væ re fokus på i denne artikel. En bredere version af historien om Amsterdam Internationalen har Geert Van Goethem siden fremlagt i bogform, The Amsterdam International: the World of the International Federation of Trade Unions (IFTU), , 2006, som er det nye hovedvæ rk om Amsterdam Internationalen. Blandt de nyere bidrag hø rer også Marcel van der Lindens bog fra 2003 om transnational arbejderhistorie, som indeholder et kapitel om faglig internationalisme. Van der Linden ser tiden frem til 1901 som en vigtig etableringsfase, hvor grundlaget for organiseringen af den faglige internationalisme blev lagt. Det blev de centrale landsorganisationer, og der var en betydelig inerti i organisationsformen, på peges det. 4 Der findes også en æ ldre litteratur om den faglige Internationale, udarbejdet af folk med tilknytning til Det internationale Fagforbund Edo Fimmen, The International Federation of Trade Unions, 1922, Johannes Sassenbach, Twenty-five Years International Federation of Trade Unions, 1926 og Walther Schevenels, Forty-Five Years International Federation of Trade Unions, Alle tre forfattere Fimmen, Sassenbach og Schevenels var sekretæ rer i Amsterdam Internationalen i mellemkrigså rene. Derfor er Willy Buschaks biografi Edo Fimmen. Der schöne Traum von Europa und die Globalisierung. Eine Biografie, 2002 for en stor del også en historie om Det internationale Fagforbund, så gar en meget grundig fremstilling, der på fin må de fø rer os ind i Fimmens tankeunivers. Lewis L. Lorwins klassiske Labor and Internationalism, 1929 skal næ vnes som eksempel på en æ l- dre fremstilling. Kildegrundlaget for de to artikler er det store og velordnede materiale vedr. den Internationale Faglige Central (IFC), som er samlet i det danske LO-arkiv. 5 Det centrale arkiv, dvs. Internationalens eget arkiv, er formentlig gå et tabt. I hvert fald forsvandt det i forbindelse med den tyske besæ ttelse af Frankrig i Fra 1931 havde Internationalen haft til huse i Berlin, men man nå ede at flytte bå de kontor og arkiv til Paris kort tid fø r nazisternes magtovertagelse i Tyskland. Arkivet blev også fø r den tyske hæ rs indmarch i Paris flyttet fra hovedsæ det i byens centrum og fordelt på to private adresser. Siden har ingen imidlertid set det. Det er tilsyneladende hverken blevet beslaglagt af de amerikanske eller russiske styrker i Van Goethem bygger så ledes i hø j grad sin fremstilling af Amsterdam Internationalen på det materiale, som findes i det engelske TUC s arkiv, hvilket må skø nnes at væ re det bedste, da det fra 1920 var en englæ nder med tilknytning til TUC, der bestred formandsposten i Det internationale Fagforbund. Dette har Van Goethem så suppleret med bl.a. en del privat arkivmateriale. 6 Materialet i det danske LO-arkiv er ganske omfattende; 25 kasser med officielle skrivelser, referater fra mø der i bestyrelse og repræ sentantskab, kongresmateriale, sagsakter i stort omfang, private notater og meget mere. Denne artikel kan også væ re en anledning til at præ sentere dette indtil videre ikke meget benyttede materiale.. Fagforeningsinternationalen Det var Karl Marx og Friedrich Engels, der i Det kommunistiske Manifest (1848) skrev, at arbejderen ikke havde noget fæ dreland. Begge var virksomme i forbindelse med oprettelsen af den Fø rste Internationale i 1864, hvor de engelske fagforeninger spillede en hovedrolle. Fø rste Internationale med sæ de i London og Karl Marx som sekretæ r var bå de en faglig og politisk Internationale. De engelske fagforeningsledere indtog en dominerende rolle. De så bl.a. Internationalen som en organisation, der kunne styrke arbejdernes organisering i Europa og organisere in-

5 FAGLIG INTERNATIONALISME FØR ANDEN VERDENSKRIG 45 ternationale solidaritetsaktioner, for eksempel forhindre engelske kapitalister i at importere udenlandske arbejdere som strejkebrydere under faglige kampe. Fø rste Internationale oplø stes i kø lvandet på den fransk-tyske krig og Pariserkommunen i Anden Internationale blev stiftet i 1889 på en kongres i Paris. Som den gamle Fø rste Internationale forenede Anden Internationale i starten bå de det faglige og det politiske. Fremgangen for den socialdemokratiske arbejderbevæ gelse i Tyskland efter ophæ velsen af socialistloven i 1890 bevirkede, at de velskolede tyske socialdemokrater snart blev toneangivende i Anden Internationale. I lø bet af 1890 erne voksede bå de den faglige og den politiske organisering af arbejderne i Europa, og denne fremgang var baggrunden for de faglige organisationers ø nske om at udskille det faglige fra Anden Internationale og oprettelsen af en faglig Internationale i starten af det 20. å rhundrede. Omkring å rhundredeskiftet (1900) var der dannet centrale landsorganisationer i mange lande, og disse blev grundlaget for Fagforeningsinternationalen. I de samme å r udvikledes også på forbundsniveau et internationalt samarbejde. Det konkrete initiativ til oprettelsen af den fø rste Fagforeningsinternationale blev taget i Kø benhavn i Her blev der afholdt skandinavisk arbejderkongres, og i forlæ ngelse heraf var den danske landsorganisation, De samvirkende Fagforbund, væ rt for en international konference, hvor forslaget om at oprette en faglig Internationale blev fremlagt. På mø det i Kø benhavn deltog A. Octors fra Belgien, C. Legien fra Tyskland, J. Mitchel fra England, H. Drokila fra Finland, A. Pedersen fra Norge, H. Lindquist fra Sverige og Jens Jensen fra Danmark. Ifø lge et tysk referat fra det fø rste mø de havde den tyske delegerede næ vnt de tidligere forsø g på at samles til internationale faglige konferencer. Nå r de tyske fagorganisationer havde afvist at deltage i disse, skyldtes det ikke manglende international solidaritet, forsikrede Legien. Men de mente ikke, at der ville komme noget ud af disse initiativer. Der kunne kun opnå s resultater, hvis der på så danne kongresser kunne indgå s faste aftaler om gensidig understø ttelse under ø konomiske kampe. De faglige organisationer i de enkelte lande er imidlertid endnu ikke tilstræ kkeligt stæ rke til (at træ ffe så danne beslutninger). For så vidt der skal træ ffes generelle beslutninger, kan dette ske på de internationale arbejderkongresser, som afholdes regelmæ ssigt, og hvor de tyske fagforeninger også er repræ senteret. Det ville imidlertid væ re nø dvendigt, fortsatte dokumentet, at nå til international forstå else af fagforeningsspø rgsmå l; der skulle ikke indkaldes en international kongres, det ville væ re nok med en konference for de internationale sekretæ rer (formæ nd). Tyskerne forestillede sig, at deltagerne på hver konference besluttede sig for den efterfø lgende konference, og så skulle formæ ndene væ re forpligtet til at mø de op her. 7 I lyset af at Legien de fø lgende å r konsekvent sø g- te at begræ nse det internationale faglige samarbejde til informationsudveksling på sekretariats-niveau er det væ rd at bemæ rke, at han ifø lge referatet skulle have ment, at en faglig Internationale burde have som primæ r opgave at yde ø konomisk stø tte under konflikter. Året efter mø dtes en bredere kreds af landsorganisationer i Stuttgart, og Dreyfus daterer den fø rste Fagforeningsinternationales start til Stuttgart-kongressen De delegerede blev her enige om at opbygge den faglige Internationale på grundlag af de nationale landsorganisationer. Det kunne udtrykkes så - ledes, at centralisationen sejrede over forbundene. Året efter i Dublin (juli 1903) blev Internationalens formå l samlet i to overskrifter: korrespondance og information. Carl Legien etablerede et sekretariat for Internationalen i Berlin og udsendte en å rlig beretning til medlemsorganisationerne. Fagforeningsinternationalen var for så vidt kun en ræ kke konferencer og et sekretariat i Berlin, ledet af formanden for den tyske landsorganisation Carl Legien. Medlemmer var de faglige landsorganisationer, som var blevet oprettet i de fleste europæ iske lande.

6 46 ARBEJDERHISTORIE NR Carl Legien ( ), formand for Generalkommission der Gewerkschaften Deutschlands (tysk LO) og den første sekretær for Det internationale sekretariat for de faglige landsorganisationer med hjemsted i Berlin fra Foto: Arbejdermuseet & ABA. 15 af de 22 landsorganisationer, som var med i den faglige Internationale, var oprettet fø r 1903, de 7 efter. Det korrekte navn for den faglige Internationale er så ledes Det internationale sekretariat for de faglige landsorganisationer. Sø ren Federspiel har i sin artikel fra 1978 grundigt gennemgå et udviklingen i den faglige Internationale frem til 1914, herunder de gentagne sammenstø d mellem franske og tyske synspunkter. Den franske landsorganisation (CGT) sø gte i 1904 at få anti-militarisme og generalstrejke på dagsordenen, plus spø rgsmå let om 8-timersdagen, og igen uden held. Herefter trak franskmæ ndene sig for en tid ud af samarbejdet. På intet tidspunkt lykkedes det franskmæ ndene at udfordre det tyske lederskab i den faglige Internationale. Organisatoriske emner dominerede de internationale faglige konferencer i de fø l- gende å r Kristiania (1907), Paris (1909), Budapest (1911) og Zü rich (1913). Generelt styrkedes de faglige organisationer i å rene op til Fø rste Verdenskrig, og på den baggrund besluttede kongressen i Zü rich i 1913 at opbygge en egentlig faglig Internationale Den internationale faglige Sammenslutning (eller Den internationale faglige Central, som den blev kaldt i Danmark) som aflø ser for Sekretariatet i Berlin. Der blev opstillet en bredere må lsæ tning for den nye faglige Internationale: at sikre arbejderbevæ gelsens uafhæ ngighed, at beskytte og udvide arbejdernes rettigheder i alle lande og virke for broderskab og international solidaritet. Næ ste mø de var berammet til San Francisco i Krigens udbrud i 1914 satte en stopper for alt internationalt samarbejde i den europæ iske arbejderbevæ gelse. For mange af den generation af arbejderledere blev 1914 den store traumatiske oplevelse. Europæisk fagbevægelse i starten af det 20. århundrede På tidspunktet for Fagforeningsinternationalens dannelse i 1901 var der dannet centrale landsorganisationer i en ræ kke europæ iske lande. Men landsorganisationernes rolle, opgaver og kompetence var meget forskellige i de nationale bevæ gelser. 9 Trods forskellighederne var der to gennemgå ende temaer i forbindelse med oprettelsen af de centrale landsorganisationer: Det fø rste var forholdet mellem fagbevæ gelse og parti, det andet var spø rgsmå let om en central konfliktfond: Skulle landsorganisationen bestyre en central konfliktfond? I langt de fleste lande blev landsorganisationen det koordinerende bindeled mellem arbejderpartiet og de faglige organisationer, men uden central konfliktfond. Det var også tilfæ ldet i det engelske TUC

7 FAGLIG INTERNATIONALISME FØR ANDEN VERDENSKRIG 47 (Trade Union Congress), der normalt regnes for den æ ldste af de centrale landsorganisationer. TUC var fra starten i 1868 reelt kun nogle å rligt tilbagevendende kongresser. I 1871 besluttede kongressen at væ lge en politisk komite, der skulle fungere mellem kongresserne og permanent varetage fagforeningernes interesser i forhold til parlamentet. The Parliamentary Committee of the T.U.C. blev hermed det centrale nationale organ for engelsk fagbevæ gelse fø r Fø rste Verdenskrig. I 1890 erne kom spø rgsmå let om en central konfliktfond på dagsordenen, bl.a. foranlediget af en tabt strejke for det ellers så magtfulde maskinarbejderforbund. Der oprettedes en sæ rlig organisation GFTU (General Federation of Trade Unions), som skulle virke for en regulering af kampen for overenskomstmæ ssige forhold og bestyre en konfliktfond. Flere af de store forbund holdt sig imidlertid udenfor, og GFTU blev aldrig noget stæ rkt organ. Det var ikke desto mindre de moderate folk i GFTU, der repræ senterede engelsk fagbevæ gelse i Fagforeningsinternationalen. Det var fø rst efter verdenskrigen, der skete en organisatorisk styrkelse af TUC som engelsk fagbevæ gelses centralorganisation, med en permanent ledelse, et generalrå d og en generalsekretæ r med eget sekretariat. Det var dette styrkede TUC, der i 1920 indtog formandsposten i den gendannede Amsterdam Internationale. Frem til 1914 havde den tyske landsorganisations fø rstemand Carl Legien siddet tungt på Fagforeningsinternationalen. Den tyske landsorganisation Generalkommission der Gewerkschaften Deutschlands blev dannet kort tid efter ophæ velsen af de berygtede socialistlove i 1890, men heller ikke her var den centrale landsorganisation stæ rk. Tendensen i tysk fagbevæ gelse gik klart i retning af centralisering på forbundsniveau. I flere toneangivende forbund var der udbredt skepsis over for tanken om en landsorganisation i det hele taget. Forslag om en central strejkefond blev afvist, og hvis ikke landsorganisationen havde en strejkefond, hvad nytte ville den da væ re til? De faglige landsforbund og industriforbund var rygraden i tysk fagbevæ gelse, og de var ikke indstillet på at indbetale til en central konfliktfond. 10 Til forskel fra den engelske fagbevæ gelse var stemningen blandt de tyske fagorganisationer også for at holde sig uden for det politiske. Politik var noget, Socialdemokratiet kunne tage sig af. Som i England blev den tyske centralorganisation omorganiseret og styrket efter krigen, fra 1919 under navnet Allgemeiner Deutschen Gewerkschaftsbund (ADGB), efter Legiens dø d i 1920 med Theodor Leipart som formand. Med sine godt 2 millioner medlemmer i 1912 var tysk fagbevæ gelse mere end dobbelt så stor som det engelske GFTU med medlemmer, og der var igen et stort spring ned til de næ rmeste, Frankrig og Østrig med omkring Mens den ø strigske organisationsmodel med Reichgewerkschaftskommission som centralorgan stort set var overfø rt fra det tyske forbillede, gik udviklingen i Frankrig i en ganske anden retning som fø lge af de stæ rke lokale, anti-centralistiske og syndikalistiske strø mninger. Den franske Confé - deration General du Travail, oprettet i 1895, var ikke nogen stæ rk centralorganisation, heller ikke selv om den i starten af det 20. å rhundrede sammensluttedes med de så kaldte arbejderbø rser. Heller ikke i Belgien og Holland, to lande med rimeligt stæ rke fagbevæ gelser, var de centrale landsorganisationer sæ rligt magtfulde. Trods fremgang forblev de nationale faglige bevæ gelser svage i store dele af det sydlige og ø stlige Europa. Centralorganisationerne i de tre skandinaviske lande var nok dem, der var udstyret med flest befø jelser. 11 Der ligger en oplagt pointe i at på pege det forhold, at Fagforeningsinternationalen fø r Fø rste Verdenskrig var en sammenslutning af landsorganisationer, der i stort set alle europæ iske lande udgjorde det svage led i den nationale organisationsbygning. Styrke og kompetence lå i de nationale forbund, altså på forbundsniveau. Hvordan kunne man forvente, at organisationer, som ikke besad synderlig styrke på det nationale niveau, skulle kunne udvise styrke på internationalt niveau?

8 48 ARBEJDERHISTORIE NR Genoprettelse af den faglige Internationale efter Første Verdenskrig Den faglige Internationale blev genoprettet efter verdenskrigen på en kongres i Amsterdam den 28. juli Under krigen havde det væ ret tæ t på et brud mellem de faglige organisationer på henholdsvis Ententens og Centralmagternes side. Der blev afholdt flere kongresser, hvor engelske og franske fagforeningsledere sø gte at blive enige om fagbevæ gelsens stilling til en kommende fredsslutning, og efter en kongres i Leeds i juli 1916 blev der oprettet et kontor i Paris. I Berlin tolkede Carl Legien dette skridt fra de franske og engelske fagforeningsledere som en splittelse af den gamle Internationale, hvilket han skarpt fordø mte. Med Legiens ord var der tale om et brud på Det internationale Forbund som organisation. Som reaktion på konferencen i Leeds indkaldte Legien til en international faglig konference i Bern i december Her skulle man drø fte det internationale fagforeningsforbunds fortsatte bestå en. Konferencen i Bern blev imidlertid ikke til noget, hvilket bl.a. skyldtes at de nordiske fagforeningsledere satte sig imod. De samledes i stedet til en konference i De samvirkende Fagforbunds lokaler i Kø benhavn i november 1916 og foreslog at udskyde den planlagte konference til et senere tidspunkt. Legien var indbudt til konferencen i Kø benhavn, men må tte melde forfald som fø lge af sygdom. De nordiske ledere ø nskede ikke konferencen i Bern så tidligt. De frygtede, at det ville fø re til splittelse. I ø vrigt var der efter deres opfattelse meget i det udspil til fredskrav, som var udsendt fra kontoret i Paris, som de kunne gå ind for. Meldingen fra de nordiske ledere og mø det i Kø benhavn var klar: Den internationale fagbevæ gelse skulle fø rst mø des, nå r krigen en gang var slut, og der kunne startes på en frisk. Konferencer i Stockholm i juni og i London i september 1917 vidnede om, at krigens fronter også satte sig dybe spor i den internationale fagbevæ gelse. Det stod i det mindste klart, at et udspil, der kunne samle, må tte komme fra neutral side. Det blev svejtserne, der indkaldte til en konference i Bern i februar 1919, som blev optakten til en gendannelse af den faglige Internationale i Amsterdam på en må de, som kunne kaldes en genoprettelse af den gamle fagforeningsinternationale og ikke dannelsen af en ny faglig Internationale. I Bern blev der formuleret udkast til bå de program, organisation og fredskrav, som blev fremlagt på den internationale konference i Amsterdam i juli Fjorten lande var repræ senteret ved det stiftende mø de i Amsterdam. Ud over repræ sentanter for tretten europæ iske lande var der mø dt tre delegerede fra American Federation of Labor med Samuel Gompers i spidsen, i alt 91 delegerede. der repræ senterede godt 17 millioner medlemmer. Forslagene fra Bern blev udbygget og vedtaget. Det voldte en del vanskeligheder at få valgt ledelse. På forslag af Gompers blev den moderate englæ n- der W. A. Appleton fra General Federation of Trade Unions valgt som præ sident med 31 stemmer mod 18 til modkandidaten, hollæ n- deren Jan Oudegeest. Franske Leon Jouhaux blev valgt til vicepræ sident med 30 stemmer mod 19 til tyske Legien. Som 2. vicepræ sident valgtes belgiske Cornelius Mertens. Som sekretæ rer valgtes Jan Oudegeest og Edo Fimmen. Tyskerne udelukkes fuldstæ ndig fra ledelsen, bemæ rkede en dansk avis. 12 Mø det i Amsterdam efterlod unæ gtelig det indtryk, at den nye faglige Internationale var Ententens faglige Internationale. I 1919 oprettede Det internationale Fagforbund kontor i Amsterdam. Oudegeest og Fimmen blev et meget stæ rkt makkerpar i den nye Internationale. De to hollandske sekretæ rer repræ senterede hver isæ r fremherskende strø mninger i den internationale fagbevæ gelse i kø lvandet på verdenskrigen. Edo Fimmen fra det hollandske transportarbejderforbund hø rte til på den radikale flø j i fagbevæ gelsen. I hans socialistiske bevidsthed stod arbejderbevæ gelsens sammenbrud i 1914 som det store nederlag. Han var europæ er og internationalist om nogen. En ny Internationale må tte ikke gentage

9 FAGLIG INTERNATIONALISME FØR ANDEN VERDENSKRIG 49 Edo Fimmen, ( ), Formand for det hollandske transportarbejderforbund og sekretær i Det internationale Fagforbund i Amsterdam fejlene fra For ham repræ senterede den nye faglige Internationale et brud med den gamle. Den gamle havde ifø lge Fimmen væ ret en Internationale i ord, ikke i handling. Den nye skulle væ re en Internationale, der bå de kunne formulere den internationale fagbevæ gelses politik og fø re den ud i livet. Edo Fimmen stod for aktivismen i Det internationale Fagforbund efter Fø rste Verdenskrig. 13 Oudegeest havde en anden vision. I hans optik var det fø rst og fremmest den nye internationale orden efter verdenskrigen, repræ senteret ved Folkeforbundet, som kunne give den gendannede Internationale en rolle som arbejdernes faglige og politiske talerø r i en ny verdensorden, hvor arbejderbevæ gelsen var kommet til æ re og væ rdighed og kunne blive hø rt. Arbejderbevæ gelsen havde få et en politisk platform, hvor den kunne væ re med ved forhandlingsbordet, sidde over for statsledere, og i et internationalt forum gø re arbejdernes interesser gæ ldende. Hvor Fimmen repræ s- enterede aktivismen, stod Oudegeest for legalismen i mangel af et bedre ord. Frem for alt så Oudegeest en ny vigtig rolle for Amsterdam Internationalen i den Internationale Arbejds Organisation (ILO) med sæ de i Geneve. Begrebet legalisme knytter sig til den tæ nkning, som den amerikanske præ sident Woodrow Wilson bragte med sig til fredsforhandlingerne i Paris efter krigen. For Wilson var oprettelsen af det nye Folkeforbund en afgø rende sag, og Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) blev en del af folkeforbundssystemet. Hele dette system var et udtryk for den idealistiske og legalistiske tæ nkning omkring internationale konflikter, som Wilson bragte med sig. Den udtrykte en tillid til, i det mindste et hå b om, at internationale konflikter kunne lø ses ad forhandlingens vej, eventuelt gennem voldgift og under alle omstæ ndigheder uden vold. Denne legalisme blev også en del af den internationale arbejderbevæ gelses tankegods efter krigen og bliver et hovedtema i den fø lgende artikel om Internationalens strategiske grundlag. Den passede som fod i hose til den parlamentariske strategi, som den socialdemokratiske arbejderbevæ gelse havde stå et for og stod for i nationalt regi. Ikke desto mindre betø d de internationale spæ ndinger i den umiddelbare efterkrigstid, at der blev kaldt på aktivismen. Internationale boykot- og hjælpeaktioner Den genoprettede faglige Internationale tog næ rmest fra dag é t sager op, som gjorde, at den skulle organisere konkrete aktioner. Den fø rste blev boykot-aktionen i 1920 mod den hvide terrorisme i Ungarn. Derefter engagerede den sig i en boykot af vå benforsendelser til de krigsfø rende parter under krigen mellem den nyoprettede polske stat og det revolutionæ re Rusland i Kort tid efter kom hjæ lpeaktionerne for de nø dlidende ø strigere

10 50 ARBEJDERHISTORIE NR og til Rusland under hungersnø den i starten af 1920 erne. Amsterdam Internationalen sø gte her i praksis at omsæ tte internationalismen i konkrete aktioner. I Amsterdam var Edo Fimmen den centrale aktø r, og perioden fik afgø rende betydning for den aktionslinje, han stod for. I 1923 var det en desillusioneret Edo Fimmen, der modstræ bende drog den konklusion, at de brede arbejdermasser kun i ringe grad var klar til at engagere sig for internationale må l. 14 Ungarn blev Fagforeningsinternationalens fø rste store aktion. For ungarerne blev friheden efter det gamle styres fald kortvarig. Den borgerlige republik faldt i 1919 og efterfulgtes for en kort tid af Bela Kuns kommunistiske rå dsrepublik, der efter få må neder blev væ ltet af admiral Horthys styrker, der etablerede det fø rste af mellemkrigså renes lange ræ kke af autoritæ re regimer. I januar 1920 blev fagforeningerne oplø st. I midten af februar blev den kendte fagforeningsleder og redaktø r af den socialdemokratiske avis Somogyi brutalt myrdet af en gruppe officerer og smidt i Donau. Fagforeningsledere og tidligere rå dsmedlemmer, blev arresteret, sat i fæ ngsel eller interneret i fangelejre. Tidligt modtog det Internationale Fagforbunds kontor i Amsterdam rapporter fra Ungarn om forfø l- gelse af de ungarske fagforeninger, tortur og vilkå rlige henrettelser af faglige ledere eller blot folk, der blev mistæ nkt for at væ re imod de nye magthavere. En tidligere fange kunne fortæ lle, at medlemmer af hæ ren og hjæ lpetropperne havde tvunget sig adgang til de celler, hvor nogle politiske fanger sad indespæ rret. Soldaterne havde pisket fangerne på grusomste vis. Han kunne også fortæ lle om en person, der havde væ ret medlem af det lokale arbejderrå d, som var blevet taget til fange af soldaterne og begravet levende. En anden var blevet hæ ngt, og samme skæ bne var overgå et andre fra det tidligere arbejderrå d. I et andet fæ ngsel havde en fange væ ret vidne til, at nogle fanger var blevet slæ bt gennem en kanal, hvor soldaterne havde gennemboret dem sikkert med deres bajonetter og bræ kket arme og hæ nder på deres ofre, fø r de blev hæ ngt. Den hvide terror blev ikke kun udø vet i fæ ngslerne. En jø de kunne berette om soldaters overfald på en tilfæ ldig gruppe af jø der, der blev omringet af soldaterne, slå et og derefter berø vet væ rdigenstande, penge, ure etc. Der var mange rapporter om den slags grusomheder, som indlø b til det Internationale Fagforbunds kontor, som udarbejdede en rapport om baggrunden for Internationalens boykot af Ungarn ( Warum die Arbeiter-Internationale Ungarn boykottiert ). Materialet blev offentliggjort i marts 1920, og boykotten indledtes. Al import af varer til og eksport fra Ungarn skulle stoppes, alle postog telegrafforbindelser indstilles. Ungarn skulle isoleres. En engelsk kommission udsendt af Arbejderpartiet og TUC bekræ ftede det billede, som fremgik af det Internationale Fagforbunds materiale. Opfordringer til Folkeforbundet om at gribe ind over for terroren og undertrykkelsen i Ungarn forblev virkningslø se. 15 Edo Fimmen var sjæ len i boykotten af Ungarn, som Willy Buschak skriver. Den var klart et vovestykke. Aldrig fø r var fagbevæ gelsen gå et sammen om en så dan international aktion imod en stat. Boykotten var en prø ve på den organisatoriske kraft og arbejderklassens solidaritetsfø lelse i international må lestok, lø d det fra Amsterdam. Forholdene i Ungarn og boykotten blev omtalt i beretningen til det Internationale Fagforbunds kongres i London i 1920, hvor man kunne konstatere, at terroren fortsatte uhindret, efter at aktionen var afblæ st. Alle anstrengelser for at gø re en ende på dette skæ ndselsregime har væ ret resultatlø se. Så læ nge det stø ttes af de nuvæ rende magthavere i verden, kan den herskende klasse i Ungarn med Ententens beskyttelse og tilladelse fortsat bekæ mpe arbejderbevæ gelsen og gø re den væ rgelø s. 16 I hovedsæ det i Amsterdam må tte man erkende, at Ungarns modboykot over for Østrig gjorde mere ondt her end den internationale boykot mod Ungarn. Boykotten må tte opgives og Fimmen erkende, at de store ord om den internationale arbejderklassens solidaritetsfø lelse skø d over

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP VELKOMMEN INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP DAGSORDEN 1. Velkomst og kort introduktion til mø det ved medlemmer af arbejdsgruppen,

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

Afskedigelsesnævnets forretningsorden

Afskedigelsesnævnets forretningsorden Afskedigelsesnævnets forretningsorden Forretningsorden med ændringer pr. 1. marts 2006 for det i henhold til 4, stk. 3, i Hovedaftalen af 1973 med senere ændringer nedsatte permanente nævn, Afskedigelsesnævnet.

Læs mere

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 0 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR LO S EKSTRAORDINÆRE KONGRES 0 / FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE Forslag til kongresvedtagelse:

Læs mere

Muligheden for at få en tilstræ kkelig

Muligheden for at få en tilstræ kkelig 1 DET DAGLIGE BRØD VAR IKKE NOK Af Tine Jensen Tine Jensen modtog Arbejderhistorieprisen 2010 for specialet Et æ ble om dagen... En undersøgelse af landarbejdernes ernæringsforhold og den fysiske påvirkning

Læs mere

TERP SPEJDERCENTER. Terpinfo 2002. - Stort og små t om centret

TERP SPEJDERCENTER. Terpinfo 2002. - Stort og små t om centret TERP SPEJDERCENTER Terpinfo 2002 - Stort og små t om centret Kæ re læ ser! Denne vejledning er blevet til udfra et ø nske om at såvel kendinge som nye på stedet kan få en mæ ngde praktiske og mindre praktiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Den.11.juni 2003. QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH Indholdsfortegnelse...1 Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Generelt om uddannelsesniveauet...4

Læs mere

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU /DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Baggrunden for undersøgelsen 2. Hovedindtrykket af undersøgelsen 3. Tidligere undersøgelser 4. Deltagerne i undersøgelsen

Læs mere

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet

LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet September 2000 LO«s notat om anvendelse af arbejdsevnekriteriet Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 LO«s forslag til konkrete initiativer... 5 Model til anvendelse af arbejdsevnekriteriet...

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

Så dan formulerede den tidligere tyske

Så dan formulerede den tidligere tyske 63 Så dan formulerede den tidligere tyske forbundskansler Helmut Schmidt sig om terrorgruppen Rote Armee Fraktion (RAF), da han for nogle å r siden blev interviewet af BBC. Schmidt, der i senhalvfjerdserne

Læs mere

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (QQRWHRPOLQH USURJUDPPHULQJ Lineær programmering, eller LP-modeller, som de ofte kaldes, var en metode, der blev udviklet i 50'erne og 60'erne. I Danmark var især

Læs mere

Hvad er en leder gjort af? Af 'DQLHO*ROHPDQ

Hvad er en leder gjort af? Af 'DQLHO*ROHPDQ Hvad er en leder gjort af? Af 'DQLHO*ROHPDQ Af: 'DQLHO*ROHPDQ +YDGHUHQ/HGHUJMRUWDI" Intelligens og faglig viden er vigtige kvaliteter, men emotionel intelligens er alfa og omega indenfor ledelse. Enhver

Læs mere

I forbindelse med min forskning i emnet

I forbindelse med min forskning i emnet 100 ARBEJDERHISTORIE NR. 3 2011 LAMONT LIBRARY: EN GULD- GRUBE AF RUSSISK DANICA I BOSTON Af Kim Frederichsen Denne artikler beskriver samlingerne af russiske arkivalier med relevans for Danmark Danica

Læs mere

Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling

Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling Evaluering af Spædbarnsordningen, Familiecenter Midt, Sabroegårdens Observationsafdeling Kontoret for børn og unge mv., Social og Psykiatriforvaltningen i Viborg Amt Januar 2006 Projektleder Lisbeth Ørtenblad

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut +YDGHU*36" GPS = Global Position System. Det består af 24 satellitter som cirkulerer ca. 20.000 km. over jorden. Disse sender kontinuerligt et tidssignal, og det er det signals forsinkelse som gør at positionen

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt 2014-223985 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt Du har i e-mail af 30. september 2014 klaget over Odense

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH

/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH /LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH Efterspørgselsfunktionen beskriver sammenhængen mellem den pris man tager for sit produkt, og den mængde man kan forvente at afsætte. Det gælder typisk, at

Læs mere

%DUULHUHUIRUUHDOLVHULQJDI HQHUJLEHVSDUHOVHULE\JQLQJHU

%DUULHUHUIRUUHDOLVHULQJDI HQHUJLEHVSDUHOVHULE\JQLQJHU Notat %DUULHUHUIRUUHDOLVHULQJDI HQHUJLEHVSDUHOVHULE\JQLQJHU Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut 2004 2 ,QGKROG Forord... 5 Baggrund... 6 Fremgangsmåde... 8 Tidligere undersøgelser af barrierer...

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Den danske aftalemodel er ikke truet

Den danske aftalemodel er ikke truet Indhold Den danske aftalemodel er ikke truet Den danske aftalemodel er ikke truet............ 1 Vigtige hensyn.......................... 3 Historien taler for aftaler.................... 7 Konkrete forslag

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

AVG Anti-Virus 2013. Brugervejledning. Dokumentrevision 2013.01 (30.8.2012)

AVG Anti-Virus 2013. Brugervejledning. Dokumentrevision 2013.01 (30.8.2012) AVG Anti-Virus 2013 Brugervejledning Dokumentrevision 2013.01 (30.8.2012) C opyright AVG Technologies C Z, s.r.o. Alle rettigheder forbeholdes. Alle andre varemærker tilhører de respektive ejere. Dette

Læs mere

Uddannelsesstyrelsen att.: Fuldmægtig Troels Breindal H.C. Andersens Boulevard 43 1553 København V 15. november 2002 J.nr.: 001.

Uddannelsesstyrelsen att.: Fuldmægtig Troels Breindal H.C. Andersens Boulevard 43 1553 København V 15. november 2002 J.nr.: 001. Uddannelsesstyrelsen att.: Fuldmægtig Troels Breindal H.C. Andersens Boulevard 43 1553 København V 15. november 2002 J.nr.: 001.1 CHS/HJE 9HGU UHQGHIRUVODJWLOORYRPYHMOHGQLQJRPYDOJDIXGGDQQHOVHRJHUKYHUYVDPW

Læs mere

Spiller hasard med de ansattes job

Spiller hasard med de ansattes job (82ULHQWHULQJ /2.RQWRUHWL%UX[HOOHV QU±MXOL 6NDQGDOHULYLUNVRPKHGHU JHUNUDYRPDQVYDU ()6 VJHQHUDOVHNUHW U(PLOLR*DEDJOLRNU YHUVWUDPPHUHUHJOHUIRU HUKYHUYVOLYHW7LGOLJHUH86$DPEDVVDG U QVNHUIRNXVSnHWLNIUHPIRU

Læs mere

Ledelse af medarbejdere: Hvordan arbejder man systematisk med at motivere sine medarbejdere og skabe de bedst mulige resultater?

Ledelse af medarbejdere: Hvordan arbejder man systematisk med at motivere sine medarbejdere og skabe de bedst mulige resultater? Ledelse af medarbejdere: Hvordan arbejder man systematisk med at motivere sine medarbejdere og skabe de bedst mulige resultater? Lotte Bøgh Andersen Professor Indhold Intro: Hvad er ledelse, styring og

Læs mere

Betingelser Ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikring N r 5 0 4 6 I nd h ol d sfortegnel se S id e 2 1 F æ l l esb estem m el ser 1 H vem er d æ kket? 3 2 V ed skad e 3 3 And en forsikring 3 4 O pkræ vning

Læs mere

'HOHELOVRUGQLQJHU LEROLJVHOVNDEHU

'HOHELOVRUGQLQJHU LEROLJVHOVNDEHU 'HOHELOVRUGQLQJHU LEROLJVHOVNDEHU Indhold 352-(.7'(6,*1 3URMHNWRUJDQLVHULQJ 3URMHNWHWVIRUPnORJUDPPH 2UJDQLVHULQJDIGHOHELOVRUGQLQJHU 9DOJDIEROLJRPUnGHU,QIRUPDWLRQRJUHNUXWWHULQJ,QIRUPDWLRQRJPDUNHGVI ULQJ

Læs mere

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret.

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Forretningsudvalgsmøde (20082012) Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Deltagere: Preben Jacobsen Carsten Bjørk Olsen Ole Michél Peter RønningBæk Thorben Meldgaard

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Call for paper: New Forms of Day Labour Work? Arkiv och Bibliotek (ARAB) arrangerer i samarbejde

Call for paper: New Forms of Day Labour Work? Arkiv och Bibliotek (ARAB) arrangerer i samarbejde FORSKNINGSNYT Redaktion: Thomas Wegener Friis, Iben Vyff Call for paper: New Forms of Day Labour Work? Det svenske Arbetarrö relsens Arkiv och Bibliotek (ARAB) arrangerer i samarbejde med Centrum for Arbetarhistoria,

Læs mere

-DQXDU /LFHQVHOOHUVNDW. Rapport fra arbejdsgruppen om den fremtidige finansiering af DR og TV 2 (regionerne)

-DQXDU /LFHQVHOOHUVNDW. Rapport fra arbejdsgruppen om den fremtidige finansiering af DR og TV 2 (regionerne) -DQXDU /LFHQVHOOHUVNDW Rapport fra arbejdsgruppen om den fremtidige finansiering af DR og TV 2 (regionerne) ,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Baggrund, kommissorium, afgrænsning og sammensætning 2. Arbejdsgruppens

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold LO s nyhedsbrev nr. 14 / 2000 Indhold Ny bundrekord truer......... 1 Efter svag stigning i antallet af praktikpladser tidligere på året går udviklingen nu igen den forkerte vej. Halv succes...............

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Er kommunerne bæredygtige ind i det næste årtusind?

Er kommunerne bæredygtige ind i det næste årtusind? (Kapitel 3 i: Dahler-Larsen, Peter & Klausen, Kurt Klaudi (red.) 2000: Festfyrværkeri eller gravøl - en debatbog om den danske kommune ved årtusindskiftet, Odense Universitetsforlag, Odense) Er kommunerne

Læs mere

Arbejderbevægelsens Bibliotek

Arbejderbevægelsens Bibliotek Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.Vi The Labour Movement Library and Archive, Denmark " Bibliothek und Archiv derarbeiterbewegungpänemark. Nørrebrogade 66 D * DK2200 København N. Tel.:(+45)35.36.15.22

Læs mere

Synology DiskStation DS214 Hurtig installationsvejle

Synology DiskStation DS214 Hurtig installationsvejle Synology DiskStation DS214 Hurtig installationsvejle Synology_QIG_DS214_20150626 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Før du begynder Pakkens indhold... 3 Overblik over Synology DiskStation... 4 Sikkerhedsvejledning...

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge LO s nyhedsbrev nr. 15 / 2000 Indhold Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge........... 1 En særlig kvoteordning for aktiveringstilbud på daghøjskoler betyder, at Arbejdsformidlingen (AF) og kommunerne

Læs mere

5DSSRUW IUD DUEHMGVJUXSSHQRPWLOJ QJHOLJKHG WLO IRONHNLUNHQVE\JQLQJHU

5DSSRUW IUD DUEHMGVJUXSSHQRPWLOJ QJHOLJKHG WLO IRONHNLUNHQVE\JQLQJHU 5DSSRUW IUD DUEHMGVJUXSSHQRPWLOJ QJHOLJKHG WLO IRONHNLUNHQVE\JQLQJHU Kirkeministeriet, december 2004 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH,QGOHGQLQJ 1.1. Baggrund...2 1.2. Arbejdsgruppens kommissorium...2 1.3. Arbejdsgruppens

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

% UQHRJ XQJGRPVSV\NLDWULHQ L'DQPDUNJHQQHPnU (WMXELO XPVVNULIW

% UQHRJ XQJGRPVSV\NLDWULHQ L'DQPDUNJHQQHPnU (WMXELO XPVVNULIW % UQHRJ XQJGRPVSV\NLDWULHQ L'DQPDUNJHQQHPnU (WMXELO XPVVNULIW % UQHRJ8QJGRPV3V\NLDWULVN6HOVNDEL'DQPDUN Trykt... Illustrationerne er venligst udlånt af patienter/personale på Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Kampagne: Retten til at organisere sig

Kampagne: Retten til at organisere sig Kampagne: Retten til at organisere sig Kære lokalgrupper, Som I forhåbentligt har hørt om, skal vi i SUF her i december og januar lave den svedigste kampagne med parolen Retten til at organisere sig. Kampagnen

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

ATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Krisen har bidt sig godt fast i IT -branchen D en økonom iske krise har gjort endnu et solidt indhug i IT-branchens beskæ ftigelse. Branchen har nu i de tre første

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T. V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015

K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T. V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015 K ØBENHA V NS UNIV ERSITET V idendeling og netvæ rk for AC vejledere på K U Udbuds katalog 2014/2015 K ØB E NHA VNS UNIVE R S IT E T NØ R R E G AD E 10 1165 K B H. K F akultet Vejledning s enhed K ontaktpers

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 Landsorganisationen i Danmark Indhold LO s Årsberetning 1998-99 er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

Delegeretmøde. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k.

Delegeretmøde. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k. Poul Petersen indledte mødet med at takke Kreds 2-3 og Holbæk Akvarie Klub for en god og flot arrangeret aquadag,

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Kultur og religion i palliationen

Kultur og religion i palliationen Kultur og religion i palliationen Lommebog udarbejdet af medlemmer af social- og sundhedsassistentklubben: Irene Hou Dziemieszka Johansen Natasja Holk Lønborg Bramsen Anni Mundbjerg Jette Elkær Januar

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Kap.værdi / nutidsværdi: Værdien af en betalingsstrøm (ind & udbetalinger) opgjort i NUTIDSKRONER. ( L) QAntal perioder L Kalkulationsrenten

Kap.værdi / nutidsværdi: Værdien af en betalingsstrøm (ind & udbetalinger) opgjort i NUTIDSKRONER. ( L) QAntal perioder L Kalkulationsrenten ,QYHVWHULQJ %HJUHEHU Kalkulationsrente: Virksomhedens subjektive tidspræferencerate. Typisk er dette alternativrenten, fx kassekreditrenten. Det er den rente virksomheden PLQGVW skal have i afkast ved

Læs mere

Synology DiskStation DS215+ Hurtig installationsvejledning

Synology DiskStation DS215+ Hurtig installationsvejledning Synology DiskStation DS215+ Hurtig installationsvejledning Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Før du begynder Pakkens indhold 3 Overblik over Synology DiskStation 4 Sikkerhedsinstruktioner 5 Kapitel 2: Hardwarekonfiguration

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V Tlf. 3524 6000 Fax 3524 6300 www.lo.dk LO s syn på bæredygtig udvikling At skabe en bæredygtig udvikling for både mennesker og miljø over

Læs mere

Installation og konfiguration af Dell OME (OpenManage Essentials).

Installation og konfiguration af Dell OME (OpenManage Essentials). Servicebeskrivelse Implementering af Dell vstart Compellent-lø sning Introduktion til serviceaftalen Denne service giver mulighed for implementering på stedet af en enkelt Dell vstart Compellentløsning

Læs mere

Plads til alle betaler sig

Plads til alle betaler sig LO s nyhedsbrev nr. 23/2001 Indhold Plads til alle betaler sig...... 1 Hvis flygtninge og indvandrere integreres på det danske arbejdsmarked, vil det kunne hæve arbejdsstyrken med ca. 26.000 personer i

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

INDHOLDSPLAN TEXTILSKOLEN 2014/15

INDHOLDSPLAN TEXTILSKOLEN 2014/15 INDHOLDSPLAN TEXTILSKOLEN 2014/15 Skolens beliggenhed og formål. TEXTILSKOLEN er en uafhæ ngig og selvejende undervisningsinstitution. Institutionen er oprettet den 1. september 1949 og har hjemsted i

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Delegeretmøde. Re fe rat fra de le ge re tm øde Sø ndag de n 2 2. april 2 0 0 1 kl.1 4.0 0 i Rande rs.

Delegeretmøde. Re fe rat fra de le ge re tm øde Sø ndag de n 2 2. april 2 0 0 1 kl.1 4.0 0 i Rande rs. Re fe rat fra de le ge re tm øde Sø ndag de n 2 2. april 2 0 0 1 kl.1 4.0 0 i Rande rs. Inden selve delegeretmødet blev Kaj Mortensen mindet. 1. Valg af dirige n t, dirige n tse k re tæ r o g m ø de se

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

DiskStation DS211j, DS211

DiskStation DS211j, DS211 DiskStation DS211j, DS211 Hurtig installationsvejledning Dokument-id: Synology_QIG_2bayCL_20101028 SIKKERHEDSINSTRUKTIONER Læ s disse sikkerhedsinstruktioner nøje før brugen, og opbevar denne vejledning

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Tekni opl nger ent opl nger behør

Tekni opl nger ent opl nger behør V GT G NFORMAT ON D mæ m æ æ m m æ mm m M m mæ æ æ mm K E ENDOMSMÆGLERENSOPL YSN NGT LPARTERNE E m mæ m mæ m m N M m mæ m N H m mæ æ m m æ æ æ m m æ m N H Ræ K U B 9 6 98 A F NANS ER NGSF ORSL AG A O BRT

Læs mere

Mé decins Sans Frontières/ Læger uden Grænsers Fond

Mé decins Sans Frontières/ Læger uden Grænsers Fond Mé decins Sans Frontières/ Læger uden Grænsers Fond Gentofte Å rsregnskab 1998 (6. regnskabsår) 1. Årsberetning for 1998 Mé decins sans Frontières - Danmark (Læ ger uden Græ nser) Indledning Å ret 1998

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere