ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering"

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering Projekt- eller specialetitel: Den solidariske udfordring for den traditionelle fagbevægelse Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Jeppe Weis Hougaard Projekt PA-B1 Mathias Bryde Projekt PA-B1 Vejleders navn: Torben Bech Dyrberg Afleveringsdato: Antal anslag incl. mellemrum: Tilladte antal anslag incl. mellemrum jvt. de udfyldende bestemmelser: I omfanget af antal anslag indregnes: forord, indholdsfortegnelse, indledning, problemformulering, teori, metode, analyse, konklusion, tabeller, figurer og billeder men ikke appendiks og litteraturliste. 1

2 Abstract Our purpose in this repport was to investigate how the challenged solidarity could be linked to the challenges of the traditional union and furthermore to give an estimated meaning of the solidarity in a future aspect of the traditional unions challenges. We have identified and elaborated on four changing elements that have affected the solidarity in the traditional union. To explore the challenges of the solidaritys impact on the traditional union, we have included a historical perspective, that contributed to the deeper meaning of how a change in solidarity can influence the greater challenges of the traditional union. We found that specific challenges could be related to the modified solidarity, which led to new challenges that has to be delt with in the future in the traditional uninons. 2

3 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Projektets kapitler Begrebsafklaring Metode Metodisk tilgang i projektrapporten Kvalitativ og kvantitativ tilgang i projektrapporten Metodisk afgrænsning Indholdsmæssig afgrænsning Vurdering af empirisk materiale benyttet i projektrapporten Carsten Strøby Jensen Faglig organisering under forandring Udfordringerne for den danske model Christian Lyhne Ibsen Hvor melder de sig ind Analysestrategi Fagbevægelsens historie Forudsætninger for en samlet fagbevægelse Forhandlinger centraliseres og institutionaliseres Fagbevægelsens politiske forbindelser kompliceres og arbejdersolidariteten udfordres Samfundsansvar og differentiering af arbejderklassen Magtpositionering i fagbevægelsen EU s indflydelse på fagbevægelsens handlemuligheder og solidaritet Afskaffelsen af eksklusivaftalerne Laval- dommen Afslutningen på den traditionelle fagbevægelses politiske tilknytning Fagbevægelsen nuværende udfordringer Carsten Strøby Jensens otte årsagsforklaringer LO s årsagsforklaringer De strukturelle forhold De institutionelle forhold De politiske og kulturelle forhold De gule fagforeningers indtog på markedet Free rider problemet Fagforbundenes løsningsmuligheder Fagforbundenes løsningsforsøg Analyse Analysedel Det solidariske element Den politiske tilknytnings indflydelse på det solidariske element En ændret tid og individualiseringstendensens påvirkning af det solidariske element Fusioneringstendenser blandt traditionelle fagforeninger og forbund EU's indflydelse på den danske arbejdsmarkedsmodel og følgerne for det solidariske element Delkonklusion Analysedel Den hidtidige strategi De gule fagforeningers strategi Den mulige strategi EU s indflydelse på solidariteten i fagbevægelsens fremtid Delkonklusion

4 6. Konklusion Konklusion Perspektivering Literaturliste Indledning Med udgangspunkt i en påstand fremsat i Politiken af Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, ønsker vi at undersøge en af årsagerne, der har ledt til denne påstand; Som samfundsforandrende, politisk bevægelse har fagbevægelsen slet ikke samme gennemslagskraft som tidligere Flemming Ibsen, Politiken, Problemfelt Med industrialiseringen af Europa steg levestandarden i de europæiske lande, hvor særligt bygge- og industrifagene fik en hurtig vækst. Efterhånden som udviklingen af det industrielle samfund tog fart, opstod behovet og muligheden for at arbejdstagere organiserede sig i fagforeninger. Dette var også tilfældet i Danmark, hvor fagforeningerne skulle vise sig at blive en vigtig medspiller i udviklingen af den danske arbejdsmarkedsmodel. Fagforeningernes organisering i fagforbund og hovedorganisationer og deres forhandlinger med arbejdsgivernes organisationer er grunden til, at det danske arbejdsmarked i dag kendetegnes som et korporativt samarbejde mellem tre parter; arbejdsgiver, arbejdstager og staten. I dette fællesskab har de historisk set forhandlet sociale reformer, overenskomster og reguleringer af arbejdsmarkedet. Den danske overenskomstmodel adskiller sig fra andre nationers ved en minimal statslig indblanding, hvilket har betydet, at arbejdsmarkedsparterne i høj grad har været autonome og med til at præge udviklingen i samfundet. Siden starten på den samlede fagbevægelses virke har forhandlingerne mellem arbejdsmarkedsparterne været centraliseret, hvilket har fordret en høj organiseringsgrad på det danske arbejdsmarked. 4

5 Den danske model har sikret en højnet velfærd blandt alle samfundets lag op gennem den sidste halvdel af det 20. århundrede. Denne organisering af arbejdsmarkedets parter har i høj grad kunnet lade sig gøre qua danskernes villighed til at organisere sig gennem arbejdsmarkedsparternes respektive organisationer. Modellen har sikret et stabilt arbejdsmarked med unikke konstruktioner til følge, som bl.a. en flexicurity- model og kollektive overenskomster. Flexicurity- modellen har blandt andet medvirket til at højne og skærpe Danmarks konkurrenceevne internationalt set grundet dens muligheder for omstilling i produktionen. Den gensidige afhængighed mellem arbejdstagere og arbejdsgivere og anerkendelsen af hinandens rettigheder i såvel fredstider som under konflikter har medført en stabil arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsmarkedets parter selv har formået at løse konflikter i langt de fleste tilfælde. Fagbevægelsen har i konflikttider kunnet benytte sig af deres politiske våben som eksempelvis strejker. At benytte sig af dette middel har krævet en høj grad af solidaritet internt i fagbevægelsen og må siges at udgøre en test af såvel fagbevægelsens styrke udadtil som indadtil. Den sidste årrække har netop budt på en række udfordringer for den danske fagbevægelses interne såvel som eksterne styrke. Udfordringer af forskellig karakter og størrelse; fra den almindelige kamp om at overholde overenskomsten til de større kampe, hvor forhandlinger af nye overenskomster har været udfordret af forskellige opfattelser hos henholdsvis arbejdsgiverorganisationer og lønmodtagerorganisationer. Disse udfordringer er dog af en mere ekstern karakter. Samtidigt er fagbevægelsen udfordret internt, da den traditionelle fagbevægelse er under et gevaldigt pres. Flemming Ibsens udtalelse bunder netop i, at den traditionelle fagbevægelse udfordres i forbindelse med dens funktion både politisk og fagligt. Udfordringen eksisterer blandt andet i kraft af de gule fagforeningers fremkomst. Dette udfordrer den traditionelle fagbevægelses medlemstal, da de gule fagforeninger oplever en øget medlemstilgang, samtidigt med at den traditionelle fagbevægelse oplever en tilbagegang, hvad angår medlemstal(ibsen et al., 2012:13). 5

6 Dette kan opfattes som en konsekvens af den samfundsudvikling og samfundsånd, som kendetegner Danmark i dag. Hvor den traditionelle fagbevægelse havde sit udgangspunkt i en markant anderledes tid med et klasseopdelt samfund, der udgjorde rammerne for de faglige kampe, er det i dag et langt mere differentieret og fragmenteret samfund, som fagbevægelsen skal operere i. Et af kernepunkterne i fagbevægelsens store indflydelse har historisk set været den solidaritet, som har eksisteret mellem fagforeninger og forbund, der har gjort dem i stand til at fremsætte fælles krav og visioner. Solidariteten har også eksisteret mellem fagbevægelsen og den politiske venstrefløj, hvor solidariteten og samarbejdet har muliggjort de resultater, som er opnået gennem tiderne. Når Flemming Ibsen derfor konstaterer, at fagbevægelsen slet ikke har samme gennemslagskraft som tidligere, ønsker vi en undersøgelse af, hvilken rolle udfordringen af den interne solidaritet spiller på fagbevægelsens mindskede indflydelse. Dette leder frem til en problemformulering, som tager sit udgangspunkt i fagbevægelsens solidaritet, samt de udfordringer som denne står overfor Problemformulering Hvordan kan det solidariske element forstås som en udfordring for den traditionelle fagbevægelse og hvilken betydning får solidariteten i den traditionelle fagbevægelses fremtid? - - Hvilke forhold har ændret sig i forhold til det solidariske element i den traditionelle fagbevægelse Hvordan kan det solidariske element forstås i fagbevægelsens fremtidige udfordringer 1.3. Projektets kapitler For at bidrage til en større forståelse af opgavens opbygning vil opbygningen og formålet med de enkle kapitler her forklares. Vi har struktureret opgaven således, at vi starter med en præsentation af empiri for at understøtte vores problemformulering. Derefter vil empirien blive genstand for en analyse, der har til formål at belyse konsekvenserne af de tendenser, vi undersøger. Sluttelig vil vi i forbindelse med vores 6

7 perspektivering give et bud på, hvorledes at fremtiden for fagbevægelsen tegner sig. Kapitel 1 En indledning: I dette kapitel introduceres læseren til vores problemfelt. Målet med problemfeltet er at bidrage til læserens forståelse af, hvor vores udgangspunkt for opgaven er startet, og hvor vores undren er stoppet og blevet til et ønske om en undersøgelse af netop dette. Derpå følger vores problemformulering, samt de arbejdsspørgsmål vi vil besvare i forbindelse med den tilhørende analyse. Til slut vil dette kapitel indeholde et projektdesign, som skal skabe overblik over projektets indhold. Kapitel 2 Metode: Vi vil i dette kapitel redegøre og argumentere for vores metodiske tilgang i vores arbejdsprocesser, såvel som i vores forståelse. Derudover vil den empiri, der benyttes i projektrapporten, og som har karakter af rapporter, større undersøgelser eller lignende blive gennemgået med henblik på en redegørelse for brug af disse i projektrapporten. Derpå vil følge en gennemgang af vores metodiske fravalg samt indholdsmæssige fravalg. Kapitlet vil derudover indeholde en begrebsafklaring, som skal være med til at skabe klarhed gennem hele projektrapporten i forhold til brug af bestemte flertydige begreber. Sluttelig vil vi redegøre for vores analysestrategi, der skal bidrage til at skabe klarhed om, hvad vi ønsker at opnå i analysen, samt hvordan dette muliggøres gennem vores valgte analysestrategi. Kapitel 3 En historisk baggrund: For at forstå hvorfor fagbevægelsen i dag står over for en række udfordringer, har vi valgt at tillægge udfordringerne et historisk perspektiv. Eftersom vi gør fagbevægelsens solidaritet til genstand for analyse, er det også ønskeligt at vide, hvordan denne solidaritet 7

8 er fremkommet og har udviklet sig til det, den er i dag. Derfor har vi valgt at lave et kapitel, hvor vi ønsker at undersøge hvilke historiske ændringer og udviklinger, der kan have ført til, at situationen i dag ser ud, som den gør. Kapitlet fokuserer specielt på sammenhængen mellem solidaritet, struktur og politisk indflydelse. Dette fokus vil bidrage til senere i opgaven at gøre os i stand til at udlede, hvor og hvornår de forskellige udfordringer er opstået for fagbevægelsen. Kapitel 4 De nutidige udfordringer: Dette kapitel skal belyse de udfordringer, fagbevægelsen står overfor. Vi ønsker at belyse de udfordringer, som fagbevægelsen står over for, dels ved at inddrage Carsten Jensens analyse af fagbevægelsens udfordringer i Europa og ved LO s egen analyse af de eksterne udfordringer, de står over for. Til sidst vil vi inddrage empiri, der belyser de gule fagforeningers stigende medlemstal kontra de traditionelle fagforeningers tilsvarende medlemsfald. Formålet med kapitel 4 er at gøre os i stand til at analysere på de tendenser, som vi har søgt fremstillet gennem vores valg af empiri. Kapitel 5 Analyse Vi vil her forsøge først at identificere de tendenser, vi mener at kunne tolke ud fra den præsenterede empiri. Derefter søger vi at sammenholde tendenserne med de nutidige problemstillinger for at undersøge, hvilken indflydelse tendenserne har på de nutidige udfordringer for fagbevægelsen. Analysen vil være centreret omkring at belyse solidaritetens betydning for de udfordringer, som gennem empirien er konstateret. Analysen skal gøre os i stand til at give os et fyldestgørende svar på vores problemformulering. Kapitel 6 Konklusionen og perspektivering På baggrund af den forudgående analyse vil dette kapitel indeholde konklusionen på vores problemformulering, samt arbejdsspørgsmål. Efter konklusionen vil vi forsøge at give et bud på viderestudier af de nye problemstillinger som i forlængelse af vores konklusion givetvis vil opstå. 8

9 1.5. Begrebsafklaring Ved at præcisere nogle af de begreber vi igennem projektrapporten benytter os af, ønsker vi at opnå en bedre skelnen og en større forståelse gennem opgavens kapitler. Derfor vil vi kort redegøre for nogle centrale begreber, som vi benytter os af, og som ikke i sig selv åbenbarer, hvordan de skal tolkes. Fagforening: Den lokale/regionale/landsdækkende fagforening dækker medlemmets professions eller faglige område. Ufaglærte inden for et givent område er organiseret i tilsvarende fagforeninger; der er blot en traditionel adskillelse af faglærte og ufaglærte fagforeninger. I dag er der dog i stigende grad en sammenføring af fagforeninger, så de får karakter af et fagforbund. Fagforbund: En sammenslutning af fagforeninger som kan samordne de respektive fagforeningers interesser, så disse kan tale som én. Et eksempel kan være FOA (Fag og Arbejde) eller Dansk Metal. Hovedorganisation: LO, FTF og AC er hovedorganisationer vis formål er at kunne tale som ét fællesorgan for alle de fagforbund, som de repræsenterer. Paraplyorganisation er et andet ord for hovedorganisation og giver et billede af hovedorganisationernes funktion. Fagbevægelse: Vi bruger fagbevægelse som et begreb for de samlede organisatoriske niveau. Med andre ord inkluderer begrebet fagbevægelse; fagforening, fagforbund og hovedorganisation. Forhandlinger: Det dækker over de generelle vilkår/krav der forhandles, som typisk forhandles mellem hovedorganisationerne eks. nedsættelse af arbejdstid, mere ferie osv. Overenskomster: Er forhandlinger mellem de relevante parter, som har overenskomst- forhandlingskompetence, og de varetages typisk af fagforbund eller forhandlende sammenslutninger på tværs af fagforbund. 9

10 2. Metode I vores arbejde i forbindelse med denne rapport har vi arbejdet med forståelsen af et fænomen som årsag til en tendens. Vi har i tilblivelsen af denne projektrapport arbejdet med en fortolkende tilgang, hvorfor vi også til en vis grad læner os op ad en hermeneutisk metodisk tilgang i arbejdsprocessen uden dog at arbejde nøgternt efter hermeneutikkens forskrifter. Vi vil i det følgende afsnit redegøre og argumentere for vores valg af metodisk betydning gennem projektrapportens tilblivelse Metodisk tilgang i projektrapporten Et genstandsfelt præget af mange aktører indeholder mange små differencer i forhold til meninger og holdninger om et givent fænomen, hvorfor vi i vores arbejde har vægtet en fortolkende tilgang for dermed at være i stand til at identificere nogle overordnede tendenser indenfor genstandsfeltet. Vi har derfor forsøgt at opnå så meget viden om genstandsfeltet som muligt ved at lade den samlede empiri være genstand for en meningsgivende fortolkning. Dermed sagt at den udvalgte empiri er styrende for vores fortolkning af genstandsfeltet og derigennem også vores anskuelse af problemformuleringen. Vores forståelse af genstandsfeltet er præget af vores fortolkning af genstandsfeltet, hvorfor vi i vores undersøgelse af dette har sikret os en bred baggrundsviden for derigennem at kunne identificere problemstillinger og årsager hertil på det bedst mulige grundlag. Denne tilgang kan relateres til hermeneutikkens forskrifter om, at forståelsen af et givent fænomen er kontekstafhængig (Gilje og Grimen, 1993:152). Grundlaget for at anlægge en fortolkende tilgang til genstandsfeltet skal findes i de differentierede handlemuligheder og meninger, der er åbnet for ved de aktuelle fænomener, som vi beskæftiger os med. Med udgangspunkt i en fortolkende tilgang starter vores undersøgelser af genstandsfeltet med at identificere tendenser ud fra et intersubjektivt fænomen, som forekommer internt mellem fagbevægelsens medlemmer via deres organisering i fagforeninger, fagforbund og hovedorganisation (Gilje og Grimen, 1993:142). Hermeneutikken bygger på en antagelse om, at mennesker ikke kan distancere sig fra det genstandsfelt, de søger viden om, da en 10

11 fortolkning af genstandsfeltet er påvirket af den kontekst, som fortolkningen indgår i. Sagt med andre ord er vi som mennesker påvirket af vores sociale og kulturelle baggrund, som igen er betinget af den tid, vi lever i (Gilje og Grimen, 1993:145). Den nutidige tilgang, vi nu engang er influeret af, ligger langt væk fra den tid, hvor fagbevægelsen og dens solidariske opbygning har sit udgangspunkt. Derfor er det vigtigt at skabe en forståelse for fremkomsten af de fænomener, vi ønsker at undersøge. Det søger vi at gøre via historiske nedslagspunkter, som kan tilvejebringe en bedre forståelse for fænomenets historiske baggrund og funktion, der resulterer i en bedre forståelse af funktionen i en nutidig kontekst. Dette betyder, at vi med et udgangspunkt i et holdningspræget genstandsfelt for at styrke vores forståelse har inddraget et historisk perspektiv for at have en forståelse for de normer og traditioner, som er blev bygget op gennem genstandsfeltets historiske udvikling. Derfor starter projektrapportens opbygning med en historisk forståelse af den vekselvirkning, der er foregået i fagbevægelsen, mellem solidaritet på den ene side og politisk indflydelse og organisatorisk struktur på den anden. Eftersom at disse tre komponenter har været tæt knyttet og i nogle tilfælde været kausalt sammenhængende, er disse også nødvendige som baggrundsviden for at identificere fænomenet solidaritet og dets betydning i den nutidige fagbevægelse. Derefter har vi forsøgt at belyse projektrapportens problemstilling ved at benytte os af en empiri herom. Med målet om at underbygge problemformuleringens aktualitet og relevans bliver konsekvenser af problemformuleringen forsøgt fremstillet via en empirisk gennemgang, hvilket skal lede frem til den egentlige analyse af problemstillingen med tilhørende underspørgsmål. Den analytiske tilgang i projektrapporten er i høj grad udformet efter princippet om den hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel betoner vigtigheden af forbindelsen mellem det, der skal fortolkes, den forudgående forståelse af det der skal fortolkes, samt sammenhængen og konteksten som det, der skal fortolkes, fremkommer i. Forbindelsen mellem disse tre elementer foregår ved en konstant bevægelse i niveau mellem forståelsen af 11

12 helheden og forståelsen af de enkelte dele i genstandsfeltet. Ved en sådan tilgang søger vi at blive i stand til at påpege nogle af de kausale sammenhænge, der gør sig gældende i det undersøgte genstandsfelt (Gilje og Grimen, 1993:153). Analysen i denne projektrapport er således indrettet, at den vil veksle mellem det store billede, som udgøres af solidaritetens rolle i fagbevægelsens fremtid, og de mindre dele i form af de enkelte elementer, som påvirkes af solidaritet eller mangel på samme. I henhold til den hermeneutiske cirkel kan det udledes, at de delelementer, som vi gør til genstand for vores undersøgelse, bærer præg af helheden i problemstillingen, der netop er solidaritetens indflydelse i fagbevægelsens fremtid. Omvendt kan fagbevægelsens fremtid i et solidarisk perspektiv ikke undersøges uden at udvælge nogle delelementer at tage udgangspunkt i. Dermed får analysen til formål først at identificere og fortolke de tendenser, som de udvalgte delelementer indeholder, mens helheden gør os i stand til at forstå delelementernes samlede betydning. Dernæst vil vi gennem analysen søge svar på, hvordan solidariteten påvirker det store billede ud fra de enkelte delelementer. Vi vil på baggrund af denne vekslen mellem det store perspektiv og de små delelementer være i stand til at fortolke på de enkelte delelementer gennem vores forståelse for fagbevægelsens udfordringer og fremtid, samtidigt med at forståelsen og fortolkningen af det store billede vil være givet gennem de enkelte delelementers betydning Kvalitativ og kvantitativ tilgang i projektrapporten Vi har i forbindelse med inddragelsen af empiri i form af rapporter og analyser benyttet os af mængder af kvantitativ data, som vi ikke selv ville kunne have produceret med vores tilgængelige ressourcer. Vi har derfor valgt at benytte os af andres kvantitative datasæt i vores rapport, blandt andet i forbindelse med undersøgelser af fagbevægelsens udvikling i medlemstal over tid, samt den demografiske struktur af fagbevægelsens medlemmer. Grundlaget for inddragelsen af kvantitative data beror på et ønske om at kunne bevise de tendenser, som vi ønsker bevist gennem hårde data, der derefter kan omsættes til nogle generaliserende tendenser (Olsen og Pedersen 2009:152). Dermed sagt at de kvantitative data, vi benytter os af, er grundlaget for, at vi i forbindelse med denne projektrapports analyse 12

13 og konklusion kan argumentere for vores videnskabelige tilgang. Dermed er den kvantitative tilgang med til at kvalitetssikre og understøtte projektrapportens delmål om at kunne identificere en vis tendens indenfor fagbevægelsens udvikling. Den kvalitative metode vægter beskrivelse og fortolkning af eksisterende sociokulturelle normer og relationer (Olsen og Pedersen 2009:152). I vores historiske tilgang til fagbevægelsens udvikling kommer vi netop ind på en sociokulturel norm i forbindelse med nye fag og professioners fremvækst og derigennem en udfordring af den eksisterende sociokulturelle norm, som hidtil havde præget fagbevægelsens traditionelle fag og professioner. Dette gøres yderligere til genstand for analyse, da vi ønsker at belyse en tendens til fravalg af traditionelle fagbevægelser på baggrunden af en ændret sociokulturel norm på området. Analysen bærer i det hele taget præg af den fortolkende tilgang til de behandlede datasæt, hvilket stemmer overens med den hermeneutiske metodiske tilgang. Vi betragter kombinationen af kvalitativ og kvantitativ tilgang som en faktor, der højner det videnskabelige niveau i forhold til at udtale sig om en tendens, samt dens konsekvenser Metodisk afgrænsning Da vi i vores valg af problemformulering forsøger at give et svar på, hvordan en overordnet udvikling påvirker fremtiden på et organisationsniveau, fravælger vi samtidigt at bevæge os på et specifikt individniveau. Det vil også sige, at vi rent metodisk afgrænser os fra at undersøge, hvorfor og hvilke årsager der kan være medvirkende til forskelle mellem forskellige medlemmer i forskellige fagforeninger og fagforbund. Vi ønsker at identificere en overordnet tendens, samt årsagen hertil, hvilket betinger nogle mere generelle undersøgelser om individers valg og årsager hertil. Det kan være en svaghed i forhold til at forklare hver enkelt fagforenings eller fagforbunds fremtid, men det gør os omvendt i stand til at udtale os på et mere generelt niveau. Vi er opmærksomme på, at denne prioritering har en effekt på konklusionens rækkevidde indad i fagbevægelsen i forhold til de enkelte fagforeninger og - forbund, men vi synes dog ikke, at denne prioritering påvirker konklusionens pointe. 13

14 2.4 Indholdsmæssig afgrænsning Vi har i vores ønske om at fokusere udelukkende på solidaritetens rolle for den samlede fagbevægelses fremtid samtidigt afgrænset os fra en række interessante og relevante områder, som i en større undersøgelse af vores problemformulering ville kunne medvirke til en større forståelse for et komplekst genstandsfelt. Vi berører således en række områder, som i nogle tilfælde overlapper vores problemformulering, mens der i andre tilfælde blot er tale om oplagte felter at undersøge i forbindelse med en mere fyldestgørende projektrapport. Der skal her gives et overblik over, hvilke områder vi bevidst har afgrænset os fra at inddrage i projektrapporten. Fagbevægelsens rolle som politisk medspiller udgør en del af vores historiske forståelse af fagbevægelsens solidaritet, hvilket også gør den danske arbejdsmarkedsmodel og dens styrker og svagheder til et oplagt emne i forhold til en dybere analyse af de strukturelle rammers betydning for fagbevægelsens solidaritet. En strukturanalyse med fokus på de kompetente forhandlingssammenslutninger ville bidrage til forståelsen af et indviklet forhandlingssystem, hvor diverse fagforeninger har dannet forhandlende branchesammenslutninger med forhandlingskompetence, hvilket er medvirkende til en kompleks magtpositionering internt i fagbevægelsen, som kan være medvirkende til, at solidariteten påvirkes i en negativ såvel som positiv retning. En gennemgang af den danske arbejdsmarkedsmodel ville kunne sættes sammen med en gennemgang af EU s politiske indflydelse på den danske lovgivning herunder arbejdsmarkedspolitikken, hvilket ville styrke billedet af, hvordan fagbevægelsen udfordres gennem den lovmæssige kompetenceforskydning, der foregår fra Danmark til EU på et område, som traditionelt har været varetaget uden statslig indblanding. 2.5 Vurdering af empirisk materiale benyttet i projektrapporten Vi benytter os i kapitel 4 af empirisk materiale, som skal give et retvisende og nutidigt billede af udfordringerne for fagbevægelsen. Derfor har vi valgt; for det første at granske på hvilket grundlag empirien er fremkommet, og derudover at vurdere om det giver anledning til at tage forbehold i forbindelse med den benyttede empiri. 14

15 2.5.1 Carsten Strøby Jensen Faglig organisering under forandring For at inddrage mulige forklaringer på den faldende organisationsgrad i Europa og dermed også Danmark har vi benyttet os af Carsten Strøby Jensens Faglig organisering under forandring Komparative perspektiver på organisationsgrader i Europa fra år Artiklen er udgivet i tidsskriftet Tidsskrift for Arbejdsliv, som beskæftiger sig med forskning om arbejdsliv, arbejdsmiljø og arbejdsmarked. Hver artikel bedømmes af to forskningskvalificerede bedømmere og qua Carsten Jensens ansættelse som institutleder ved Sociologisk Institut under Københavns Universitet, må artiklen vurderes at afspejle et højt fagligt niveau. Artiklens indhold er rettet mod en europæisk udvikling, som viser, at fagbevægelsen i Europa oplever tilbagegang i medlemstal. Derudover bygger artiklen på både kvantitative og kvalitative elementer, hvor de kvantitative undersøgelser søger at underbygge den udvikling, som søges undersøgt. Carsten Strøby Jensen sigter i artiklen mod at give en forklaring af nogle af årsagerne til denne udvikling med udgangspunkt i en række europæiske lande. Derved bliver fællesnævneren for artiklens og denne projektrapports indhold en årsagsforklaring på de udfordringer, som fagbevægelsen står over for. Der, hvor artiklen i indhold adskiller sig fra denne projektrapport, er i det hovedsagligt europæiske perspektiv. Vi berører i denne projektrapport EU s indflydelse på den danske fagbevægelse, men afgrænser os fra en samlet europæisk fagbevægelses udfordringer. Derudover har vi i denne projektrapport ønsket at lade solidariteten i fagbevægelsen være det væsentligste fokus, hvilket betyder at vi ikke benytter os af samtlige af Carsten Strøby Jensens årsagsforklaringer. Dette til trods mener vi stadig, at artiklens pointer er relevante og er med til at understøtte de udfordringer, den danske fagbevægelse står over for, som vi mener, er betinget af ændringen i det solidariske element Udfordringerne for den danske model LO har i forbindelse med deres kongres i år 2011 udgivet et oplæg der skal danne baggrund for kvalificerede beslutninger i LO s kongresperioden Oplægget sigter mod at gennemlyse de politiske områder, som påvirker og udfordrer den danske model i år Da oplægget sigter mod 15

16 at være et oplysende oplæg, indebærer det også, at oplægget er et udtryk for LO s faglige og politiske vurdering af deres egen organisations udfordringer. Da vi bruger oplægget til at identificere udfordringer for fagbevægelsen, mener vi ikke, at oplægget giver anledning til en dybere undersøgelse af oplæggets faglige niveau. Vi har i vores projektrapport benyttet os af oplægget i samspil med anden empiri, hvorfor oplæggets data- materiale er til stor nytte i forhold til at undersøge tendenser indenfor fagbevægelsen. Med LO s ressourcer, viden indenfor området og i sin funktion som hovedorganisation in mente, og vores fortolkende tilgang af empirien, har vi derfor vurderet oplægget som et validt grundlag for en videre fortolkning i samspil med andet empiri. Fra oplægget benytter vi os særligt af dets kvantitative data indenfor politiske og kulturelle forhold, samt de institutionelle forhold. De kvantitative data, som vi benytter os af, giver vores projektrapport den nødvendige data i forhold til at understøtte de tendenser og udfordringer, vi ønsker at undersøge i samspil med Carsten Strøby Jensens artikel. Dermed danner LO s oplæg grundlaget for, at vi kan identificere de elementer af solidaritet, der kan udgøre grundlaget for fremtidens fagbevægelse Christian Lyhne Ibsen Hvor melder de sig ind Under FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarked- og Organisationsstudier, har Christian Lyhne Ibsen, Ph.d.- studerende fra FAOS, publiceret en analyse af, hvorfor lønmodtagere vælger gule fagforeninger frem for LO- organisationer. Vi benytter os i denne projektrapports kapitel 4 af analysen til at belyse, hvorledes udviklingen af medlemstal indenfor LO har udartet sig. Formålet med undersøgelsen har været at undersøge sammenhænge mellem en række faktorer og valg af fagforening. Eftersom analysen er udgivet under FAOS, og det statistiske materiale er indhentet gennem Danmarks Statistik, hvilket bidrager til analysens faglige niveau, ligesom vejledningen af Ibsen, der har været varetaget af Jesper Due og Jørgen Steen Madsen begge Prof., dr.phil. ved FAOS, er medvirkende til, at vi accepterer analysens resultater som valide. 16

17 2.6 Analysestrategi For at lette forståelsen for hvordan vi har valgt at strukturere vores analyse, vil vi her redegøre og argumentere for vores valg og fravalg i forbindelse med vores analytiske tilgang. Vi har valgt at dele vores analyse op i to delanalyser. Det har vi da delkonklusionen på den første delanalyse, danner udgangspunktet for den anden delanalyses startpunkt. Vi vil i vores første delanalyse søge at svare på det første led af vores problemformulering: Hvordan kan solidariteten forstås som en udfordring for den traditionelle fagbevægelse? Vi starter analysen med en forståelse af hvordan solidariteten kan opdeles i to forskellige solidaritetsbegreber. Disse to solidaritetsbegreber kan overføres til forskellige niveauer i den traditionelle fagbevægelse, hvilket danner udgangspunkt for den videre analyse. Vi undersøger derefter på baggrund af det empiriske materiale, som der redegøres for i kapitel 3 og 4, hvilke forhold, som har ændret sig med henblik på det solidariske element. Hensigten med dette er at svare på det første arbejdsspørgsmål, som udgør grundlaget, der gør os i stand til at give et kvalificeret svar på første led af vores problemformulering. Vi inddrager, for at øge forståelsen af de ændrede forholds betydning for det solidariske element, både solidaritetens udgangspunkt samt dens udvikling gennem fagbevægelsens historie. Derefter undersøger vi hvordan fagbevægelsens nutidige udfordringer kan relateres til det solidariske element og kan på denne baggrund udlede nogle konkrete fremtidige udfordringer for den traditionelle fagbevægelse. Således når vi i vores analytiske afsnit frem til den anden del af analysen, som på baggrund af de definerede udfordringer skal søge at gøre os i stand til at svare på : Hvilken betydning dette har for den traditionelle fagbevægelses fremtid? Vi vil på baggrund af de definerede udfordringer undersøge hvordan den traditionelle fagbevægelse hidtil har forholdt sig til disse, samt undersøge hvilke alternativer, der er til håndteringen af de nutidige udfordringer med 17

18 et solidarisk element in mente. For at imødekomme et uvidenskabeligt hypotetisk element, vil vi understøtte fagbevægelsens fremtidige udfordringer som vi har identificeret med andre samfundsforskeres foreslåede løsninger og muligheder. Vi vil på baggrund af disse løsninger og muligheder undersøge det solidariske elements betydning, for at opnå et kvalificeret bud på hvilken rolle solidariteten vil få i den traditionelle fagbevægelses fremtid. 3. Fagbevægelsens historie Dette kapitel har til formål at danne et overblik over, hvordan solidariteten historisk er blevet udfordret internt i fagbevægelsen. For at forstå hvorfor og hvordan en nutidig problemstilling er blevet til, kan det være behjælpeligt at undersøge dens historiske baggrund. Mere specifikt vil dette kapitel omhandle nogle udvalgte forhold, der historisk har udfordret fagbevægelsens solidaritet, således at vi qua nogle historiske nedslagspunkter vil forsøge at beskrive hvilke elementer, der har været medvirkende til en tendentiel udvikling, som viser, at fagbevægelsens solidaritet er udfordret. Helt konkret er de forhold, vi ønsker at redegøre for i løbet af dette kapitel følgende; fagbevægelsens politiske forhold til Socialdemokraterne og de institutionaliserede forhandlinger, fagbevægelsens interne udvikling set i lyset af samfundsmæssige ændringer, samt strukturelle udfordringer og EU som ekstern påvirkning af det danske arbejdsmarked. Kapitlet vil være opbygget, så det, i det omfang det er muligt, præsenteres kronologisk. Der vil være tendenser, som dækker større tidsperioder; disse indsættes i den relevante kontekst. 3.1 Forudsætninger for en samlet fagbevægelse Inden der var tale om centraliserede og institutionaliserede forhandlinger mellem to hovedorganisationer, må man forstå, hvilken baggrund og hvilket formål fagbevægelsen havde i sin oprettelse af en hovedorganisation. Fagforeningerne var lokalt organiseret med regionale eller landsdækkende 18

19 fagforbund som samlingspunkter for de lokale fagforeninger. De reelle forhandlinger mellem arbejdsgiver og arbejdstagerne foregik ude på de respektive arbejdspladser, og kompetencen til at forhandle var dermed placeret i det lokale (Due et al., 1993:74). Fagforeningerne var tidligt præget af en faglig og uddannelsesmæssige identitet, som medførte en solidaritet i de forskellige fagforeninger, som oversteg den lokale solidaritet, hvorfor regionale og nationale fagforbund som samlingspunkter indenfor de respektive fagforeninger blev dannet (Due et al., 1993:272). Derfor kan den samlede fagbevægelse fra start af med rette kaldes for opsplittet, hvilket gav sig til kende i form af skellet i organiseringen af blandt andet mænd og kvinder, samt faglig uddannede arbejdere kontra ufaglærte arbejdere. Disse forskelle betød også, at der var differentierede snævre egeninteresser i de respektive fagforeninger og fagforbund (Due et al., 1993:70). Fagbevægelsen som helhed havde imidlertid tilknytning til ét politisk parti, Socialdemokraterne, hvilket betød, at fagforeningerne byggede på den samme arbejderklasseideologi og dermed også formåede at samarbejde deres forskelle til trods. Der kan dermed fra start af konstateres to modsætningsfyldte identificeringselementer i den samlede fagbevægelse; hvor den faglige identificering trak i retningen af en opsplittet og fragmenteret fagbevægelse med tendenser af individualisme og egoisme og varetagelsen af snævre egeninteresser, trak den fælles arbejdersolidaritet fagforeninger og fagforbund sammen i spørgsmålet om, hvorledes arbejdsgiverne og produktivkræfternes ejere skulle tackles, hvad angik overenskomstmæssige spørgsmål (Due et al.,1993:97f). Dermed havde fagbevægelsen som helhed også tilknytning til Socialdemokraterne, før fagbevægelsen indgik ind i det politiske system som en selvstændig aktør. Det, der i dag kendes som Socialdemokraterne, startede tilbage i år 1871, og formålet var at varetage arbejderklassens interesser (Socialdemokraterne, 2013). Dengang var Socialdemokraterne som politisk parti opdelt i faglige sektioner, og da samfundet på det tidspunkt var interesseret i at skelne klart mellem offentligt og privat, kunne Socialdemokraterne ikke både dække de private faglige interesser og de offentlige politiske interesser. Det 19

20 resulterede i en opsplitning af partiet i henholdsvis fagbevægelse og politisk parti, dog med en (naturlig) tæt tilknytning, da Socialdemokraterne på daværende tidspunkt var eneste arbejderparti og dermed bannerfører, hvad angik fagbevægelsens politiske ønsker. Fagbevægelsen var således fra ganske tidligt i dens historie knyttet til ét enkelt parti i et symbioselignende forhold med gensidig repræsentation i forretningsudvalg, samt økonomisk støtte (Bild og Jørgensen, 1981:313). 3.2 Forhandlinger centraliseres og institutionaliseres. Med oprettelsen af De samvirkende Fagforbund (senere Landsorganisationen, LO) i 1898 forsøgte arbejderne at modsvare arbejdsgivernes tilsvarende centralorganisation. Oprettelsen af en centralorganisation kunne kun lade sig gøre gennem den før beskrevne arbejdersolidaritet. Denne udgjorde selve grundlaget for at forskellige ønsker og interesser kunne samordnes i en enkelt centralorganisation. Oprettelsen af LO havde den medfødte tendens, at kompetencerne blev forskudt fra forbund til LO i situationer, som berørte flere forbund. Denne centralisering af forhandlingskompetence forsøgte de respektive fagforbund at modgå ved at fastholde overenskomstforhandlingskompetencerne i forbundene. Dermed var LO først kompetent i spørgsmål, der omhandlede større konflikter, hvor der skulle koordineres på tværs af fagforbund som eksempelvis at hente støtte fra den fælles strejkekasse. Det er vigtig, at forstå at udviklingen i de faglige kampe nødvendiggjorde en fagbevægelse der kunne tale med én stemme, hvorfor den turbulente tid med mange faglige kampe udgjorde et fælles projekt for de enkelte fagforeninger og - forbund. Eftersom arbejdsgiverforeningerne havde organiseret sig i én samlet organisation (Dansk Arbejdsgiverforening, DA) med kompetence til både at varetage centrale forhandlinger såvel som overenskomstforhandlinger, blev organiseringen af LO også strukturelt udfordret fra start (Due et al., 1993:73f). Formålet med at beholde kompetencerne på et lokalt plan var, at fagforeningerne kunne benytte sig af andre nærtliggende fagforeningers overenskomstforhandlinger som løftestang for deres egne forhandlinger også kendt som løftestangsprincippet. Derfor søgte DA også at centralisere 20

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Indholdsfortegnelse 1. Problemstilling... 3 1.2 Projektets hensigt... 5 1.3 Problemformulering... 6 1.4 Definitioner... 7 1.5 Afgrænsning... 8 2. Projektets disposition... 11 3. Videnskabsteoretiske overvejelser...

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Samarbejdsaftale. Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)

Samarbejdsaftale. Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) 26. april 2006 Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO)

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Det kollektive overenskomstsystem

Det kollektive overenskomstsystem D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Det kollektive overenskomstsystem Januar 2001 Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon: 33 92 59 00 Telefax:

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Septemberforliget og den danske model

Septemberforliget og den danske model Septemberforliget og den danske model For 100 år siden førte en indædt kamp mellem arbejdsgivere og arbejdere til et historisk kompromis, som siden har præget såvel udviklingen på arbejdsmarkedet som i

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO Fag, job & vækst, Aalborg 16.09.2015 Arbejdets betydning som

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark Carsten Strøby Jensen Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark - fra konfliktbaseret konsensus til konsensusbaseret konflikt Industrial Relations traditionen og de industrielle relationer i en dansk kontekst

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring:

Lovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring: Lovudkast Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet

5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet 5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er præget af en høj organisationsgrad. På arbejdsgiversiden er den enkelte virksomhed som hovedregel organiseret i en brancheorganisation,

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Opfølgning på APL III med fokus på de unge

Opfølgning på APL III med fokus på de unge Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Opfølgning på APL III med fokus på de unge LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, torsdag d. 10. december, 2015 Præsentation

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Christian Skou Larsen - 49929 Bachelor-projekt SV-B1

Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Christian Skou Larsen - 49929 Bachelor-projekt SV-B1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus,

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap Kap.0.0 0 0 0 Organisering på arbejdsmarkedet A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i F? Stemmer du ja til overenskomstforslaget? Hvad mener man egentlig med den danske model? Husk,

Læs mere

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse:

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse: Odense Tekniske Skole Afdeling Smede- & Industriteknik Uddannelsesindgang Håndværk og teknik Uddannelsesfamilie Uddannelse, hovedforløb Industritekniker Speciale HF1 og HF2 Læringsaktivitet Samfundsfag

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Fagpolitisk grundlag. Vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 8. februar 2003

Fagpolitisk grundlag. Vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 8. februar 2003 Fagpolitisk grundlag Vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 8. februar 2003 Side 3 3 6 8 9 9 10 Indhold SAMMEN ER VI STÆRKERE Overenskomster og arbejdsret Beskæftigelse og velfærd Internationale samarbejder

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Globaliseringens udfordringer

Globaliseringens udfordringer Globaliseringens udfordringer Politiske og administrative processer under pres Redigeret af Martin Marcussen og Karsten Ronit Hans Reitzels Forlag Indhold Forord 11 Martin Marcussen og Karsten Ronit 1

Læs mere

Samfundsfag Årsplan 15/16

Samfundsfag Årsplan 15/16 Samfundsfag Årsplan 15/16 Årsplanen tager udgangspunkt i de forenklede fælles mål for samfundsfag. Det samfundsfaglige kompetenceområde behandles ikke selvstændigt, men er en integreret del af arbejdet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal

Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal Afrapportering HK/Stat og HK/Kommunal 2 Indholdsfortegnelse Opgaveflytning fra det statslige område til det kommunale område og omvendt... 5 I hvilken udstrækning flyttes der opgaver fra det offentlige

Læs mere

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED SEPTEMBER 2016 JOBMOTOR NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED Løsarbejdere, projektansatte med flere arbejdsgivere og freelancere er ikke længere et særsyn

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DMA for Post & Medier ApS (advokat Katja Holbech Mårtensen)

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

DSR bakker mig op. DSR s faglige ydelser til medlemmerne, og medlemmernes vurdering af ydelserne

DSR bakker mig op. DSR s faglige ydelser til medlemmerne, og medlemmernes vurdering af ydelserne DSR, Kreds Midtjylland Fagdag og faglig forsvarlighed Tirsdag den 27.November 2012 DSR bakker mig op DSR s faglige ydelser til medlemmerne, og medlemmernes vurdering af ydelserne Oplæg v/ Flemming Ibsen

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere.

Iflg. gældende dansk lovgivning er der ingen særlige begrænsninger i forhandlings- og konfliktretten i forhold til udenlandske tjenesteydere. Arbejdsmarkedsudvalget L 36 - Bilag 9 Offentligt SPØRGSMÅL TIL L 36 FRA 3F INDUSTRI OG SERVICE KBH. Indledningsvis vil vi udtrykke vor stærke protest imod, at Folketinget med det pågældende lovforslag

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2010/11 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Samfundsfag

Læs mere