Anerkendelse af arbejdslivskompetencer. Rapport om udvikling af standarder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anerkendelse af arbejdslivskompetencer. Rapport om udvikling af standarder"

Transkript

1 Anerkendelse af arbejdslivskompetencer Rapport om udvikling af standarder Maj 2011 Lis Boysen & Lene Poulsen, DK 1

2 Forord Projektet REVOW, Recognition of the Value of Work (Anerkendelse af arbejdslivskompetencer), er et Transfer of innovation-projekt, der modtager økonomisk støtte fra den Europæiske Kommission gennem Leonardo Da Vinci-programmet. Projektet har til formål at udvikle en ramme for anerkendelse og validering af viden og færdigheder, som medarbejdere tilegner sig på arbejdspladsen, og at knytte de validerede kompetencer til kvalifikationsrammerne NQF/EQF. REVOW-projektet bygger på resultaterne af Leonardo-projektet The Value of Work (VOW), og opgaven har derfor været at videreudvikle og opdatere VOW-produkterne for at styrke deres udbredelse og accept i to af de oprindelige deltagerlande samt at formidle modellen til andre europæiske lande. En af opgavepakkerne i REVOW-projektet har været at tilpasse og udvikle standarder. Denne opgavepakke har som mål at revidere de ti generelle standarder, der er udviklet i VOW-projektet at tilpasse dem til de nye sektorer/fag, der er udvalgt i REVOW-projektet at udvikle substandarder til de nye sektorer/fag, der skal indgå i pilotprojektet. Derudover har det været en særlig opgave i dette projekt at styrke forbindelsen til NQF/EQF. Denne rapport skitserer erfaringer og resultater fra udviklingsprocessen for de generelle standarder og substandarderne for de nye sektorer/fag samt særlige udfordringer. Den første del af rapporten giver et overblik over processen og de opgaver, der indgik i udviklingen af standarder. Anden del præsenterer projektpartnernes specifikke erfaringer med hensyn til de udvalgte sektorer. Endelig er der et appendiks, som beskriver de dokumenter, der er produceret. Generelt overblik over forløbet Igangsættelse af forløbet Følgende aktiviteter kan nævnes som væsentlige led i igangsættelsen af processen med at udvikle standarder: 1) Deltagelse i den irske Bologna Expert Conference 2) Status for NQF/EQF-processen i de enkelte lande 3) Overblik over projekter inden for området/indsamling af materialer 4) Valg af sektor/fag i det enkelte partnerland 5) Oprettelse af en Faglig Projektgruppe 2

3 Ad 1) Deltagelse i den irske Bologna Expert Conference Konferencen, National Qualifications Frameworks and the European Overarching Frameworks: Supporting Lifelong Learning in European Education and Training, blev afviklet på Dublin Castle 15. april Sylvia Ryan, Bill Halliden (IR) og Lene Poulsen (DK), som er partnere i REVOW-projektet, deltog i konferencen. Konferencens hovedfokus var på egenskaberne ved de to EU-metarammer, Bologna (videregående uddannelse) og EQF (livslang læring) samt de indbyrdes relationer mellem de to. Den tog temperaturen på de forskellige udviklingstrin i de europæiske lande og dannede ramme om analyser og drøftelser om indsatser, barrierer og udfordringer. Deltagernes udbytte var naturligvis på et overordnet niveau, men konferencen gav et godt grundlag for en yderligere udforskning af emnet. Link til den endelige konferencerapport: Ad 2) Statusopgørelse over NQF/EQF-processen i de enkelte lande Implementeringsprocessen for EQF er meget forskellig i de forskellige partnerlande, så de enkelte partnere måtte beskrive, hvor langt det enkelte land var nået, og hvordan det ville påvirke projektet. Hovedmålsætningen for EQF-rammen er at opnå international gennemsigtighed, sammenlignelighed og mulighed for international anerkendelse og mobilitet et mål, som det er vigtigt for REVOW-projektet at fremme. Projektets udfordringer er at identificere og forholde sig til de aktuelle resultater af de enkelte partnerlandes NQF-proces i forhold til formelle uddannelser, men også at identificere barrierer og løsninger med hensyn til arbejdspladsen som en ramme om læring og validering. Ad 3) Overblik over projekter i området/indsamling af materialer En anden opgave var at søge efter viden, der er produceret i andre projekter om læring og validering på arbejdspladsen, og at indsamle relevante materialer for at kvalificere REVOW-processen. Som en del af arbejdspakke 3 mødtes den græske partner med CEDEFOP i Thessaloniki og udformede en rapport med et overblik over en halv snes aktuelle EU-projekter med berøring til REVOW-temaet. Derudover måtte hver enkelt partner indsamle materiale lokalt og nationalt om læseplaner, stillingsbeskrivelser, kvalitetsstandarder osv., med berøring til den valgte sektor. Ad 4) Valg af sektor/fag i det enkelte partnerland Partnerne måtte udvælge en sektor og identificere fag for pilotprojektet i samarbejde med relevante interessenter. 3

4 I Island valgtes sektoren lyd eller faget lydtekniker, som typisk er knyttet til teatre, film, TV, radio, live begivenheder og lydstudier. Der var en læseplan under udvikling i det formelle uddannelsessystem. Der er 300 til 400 personer beskæftiget i sektoren på EQF-niveau 3, 4 og 5. I Grækenland valgtes automekanikere/teknikere, en sektor med omkring ansatte, som arbejder med at vedligeholde og reparere motorer, gearkasser, differentialer osv. i forskellige typer af motorkøretøjer. Uddannelsesniveauet kan variere fra korte faglige uddannelser til videregående uddannelser. I pilotprojektet ville fokus være på personer med korte faglige uddannelser. I Irland valgtes sektoren låneforeninger, som er en 50 år gammel tradition med vidt udbredte og lokalt baserede almennyttige andelssparekasser. Sektoren omfatter både frivillige medarbejdere og betalte medarbejdere, omkring i alt. Uddannelsesniveauet varierer fra korte faglige uddannelser til videregående uddannelser. Som projektets målgruppe valgtes modne medarbejdere, som havde afsluttet deres formelle uddannelse for en del år siden, eller som ikke havde afsluttet en formaliseret uddannelse, siden de var gået ud af skolen. De danske partnere valgte social- og sundhedssektoren, som omfatter sundhedsaktiviteter i den private og offentlige sektor samt støtte i borgernes eget hjem og i kommunale institutioner og/eller på hospitaler. Sektoren beskæftiger omkring personer på varierende uddannelsesniveau. Målgrupperne for pilotprojektet er social- og sundhedsmedhjælpere (niveau 3) og social- og sundhedsassistenter (niveau 4). Ad 5) Oprettelse af en faglig projektgruppe Efter at have valgt en sektor/et fag i hvert land identificerede projektpartnerne relevante interessenter, som skulle indgå i en faglig projektgruppe i hvert land (Appendiks 1). Den faglige projektgruppe skulle repræsentere relevante sammenslutninger, undervisere, virksomheder og tilsynsførende med tilknytning til den valgte sektor og fungere som en styregruppe, der fulgte projektprocessen, vurderede tiltag og resultater og var ansvarlig for at implementere og formidle resultaterne inden for deres område og i deres netværk. Den faglige projektgruppe spillede en vigtig rolle i udviklingen af standarderne ved at indlede med en gennemgang af de ti generelle standarder fra VOW-projektet bidrage med materialer til kvalificering af kompetencestandarder, fx jobanalyse, beskrivelser af jobfunktioner, kvalitetsstandarder fra virksomheder, relevante læseplaner osv. give feedback til projektpartnerne om videreudvikling af standarderne og sikre tilknytningen til de respektive udvalgte sektorer og til NQF/EQF. Den faglige projektgruppe forventedes at mødes cirka fire gange i projektforløbet. Derudover dannede hver partner en arbejdsgruppe i samarbejde med den faglige projektgruppe, som havde til opgave at arbejde med udviklingen af standarder samt at planlægge og gennemføre pilotprojektet. 4

5 Udformning af standarderne De ti generelle standarder fra VOW-projektet blev gennemgået af de faglige projektgrupper og videreudviklet gennem drøftelser på partnermøderne. Processen blev forsinket på grund af forstyrrelser i flytrafikken, der skyldtes en islandsk askesky, men partnermødet ansigt til ansigt blev erstattet af en række webmøder, hvor de generelle standarder blev drøftet. For at sætte processen i gang udviklede projektpartnerne en fælles matrix, som de nye generelle standarder skulle indsættes i, med mulighed for at tilføje substandarder for den enkelte sektor på forskellige niveauer i overensstemmelse med EQF. Resultatet af forløbet med de generelle standarder var en kortlægning af tolv nye standarder (Appendiks 2). De ændringer, der blev foretaget, sigtede især imod at styrke forbindelsen til EQF. Udviklingen af de generelle standarder fulgte ikke et lineært forløb, der kunne afsluttes før beskrivelsen af substandarderne. Forløbet var blandet, og de generelle standarder blev videreudviklet under arbejdet med substandarderne. Udformningen af substandarderne var et kompliceret og krævende forløb. Udgangspunktet var indgående viden om og forståelse af de kompetencer, det krævede at varetage et job på et bestemt niveau. Derefter må man påtænke, at beskrivelserne skulle dække samme omfang som de generelle standarder. Desuden må der som minimum sikres forbindelse til uddannelsesmæssige standarder/læseplaner ved henvisning til NQF/EQF. Forløbet blev gennemført lokalt i de enkelte lande/faglige projektgrupper, men drøftelser på partnerniveau understøttede forløbet ved at diskutere, hvordan man kunne knytte an til den valgte matrix, og hvordan man kunne udtrykke standarderne med målbare begreber. For at kvalificere diskussionen blev der afholdt et web-møde med indlæg fra og diskussion med dr. Declan Kennedy, som er irsk ekspert i læringsudbytte. Derudover byggede beskrivelserne på inspiration fra artiklen Writing and Using Learning Outcomes: a Practical Guide af Declan Kennedy, Áine Hyland og Norma Ryan. Resultaterne af standardudviklingsprocessen var matrixer fra de enkelte lande/sektorer, hvor substandarder var føjet til de tolv generelle standarder med henblik på måling i det efterfølgende pilotprojekt i de enkelte lande (Appendiks 3). 5

6 Erfaringer fra de enkelte partnerlande Danmark Forløbet blev indledt med en indsamling af materialer fra valideringsaktiviteter i Danmark. Websider fra Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK) og Nationalt Videncenter for Realkompetenceafklaring (NVR) blev undersøgt. Begge videncentre arbejder eksperimentelt med valideringsprogrammer, evalueringsaktiviteter i felten osv. Erfaringer fra især social- og sundhedsområdet og uddannelsesinstitutionernes praksis med hensyn til validering, læseplaner osv. blev også afsøgt. Udviklingen af substandarderne foregik som en meget grundig proces i arbejdsgruppen. Repræsentanterne fra den udvalgte kommunale sundhedssektor udførte et meget professionelt og dybtgående arbejde med at beskrive de forskellige substandarder i forhold til de generelle standarder. Det første udkast til en beskrivelse af substandarderne blev drøftet i den faglige projektgruppe med repræsentanter fra kommune, fagforbund, relevante uddannelsesinstitutioner og de danske partnere. Beskrivelserne af substandarderne på de to EQF/NQF-niveauer niveau 3 og 4 blev revideret og tydeliggjort i løbet af to-tre møder. Udviklingen af de endelige substandarder blev sat i relation til jobfunktioner, læseplaner og EQF/NQF. Opgaven med at tilpasse substandarderne til de generelle standarder osv. bød på mange udfordringer. Den faglige projektgruppes/interessenternes rolle I Danmark var der et overlap mellem den faglige projektgruppe og arbejdsgruppen, og især gjorde repræsentanterne fra den udvalgte sektor (repræsentanter for arbejdspladser og uddannelsessteder) en stor indsats for at opfylde projektets mål i deres lokale sammenhæng. Det er en entydig erfaring, at projektet ikke kunne have lykkedes uden denne form for parathed og motivation fra de lokale interessenter, som var direkte involveret i projektet, og projektpartnerne havde et stort ansvar i forhold til at opfylde lokale behov og udvise fleksibilitet for at fremme motivation og aktivt engagement. Styrkelse af forbindelsen til EQF/NQF Der blev afholdt et møde med de relevante repræsentanter fra Undervisningsministeriet for at afklare, hvor langt NQF-processen var nået i Danmark. Det viste sig, at NQF blev afsluttet sideløbende med processen i REVOW-projektet, dvs. i løbet af sommeren

7 Særlige udfordringer At finde det rigtige konkretiseringsniveau i substandarderne, sådan at beskrivelsen afspejler konkrete daglige opgaver i jobfunktionen på de to forskellige niveauer, samt at kategorisere beskrivelserne i forhold til EQF. Island I begyndelsen af processen med at udvikle standarder gennemførte den islandske gruppe en kortlægning af de ti VOW-standarder i forhold til de otte EU-kernekompetencer i samarbejde med REVOW-partnerskabet. Diverse materiale om EQF og NQF blev gennemgået, og der fandt en række diskussioner sted om emnet på møder med EQF-gruppen på det islandske Education and Training Service Centre. Der blev også gennemført en række møder for at gennemgå og analysere forslagene fra den danske partner, og der blev givet feedback per og i diskussioner på tre webmøder i partnerskabet. Udviklingsarbejdet for substandarderne forløb over fem møder med fagforeningsrepræsentanten/arbejdsgruppen og fire møder med en gruppe fagfolk, der arbejdede med at identificere substandarder for lydteknikere. Der blev også afholdt en række møder med den faglige projektgruppe om VOW-modellen, REVOW-projektet og udviklingen af substandarder. Det var tydeligt, at repræsentanterne for sektoren fandt de personlige kompetencer helt centrale for jobbet. Der blev lagt vægt på at udvikle en fælles forståelse og en model/matrix til afdækning af (faglig(e)) viden, færdigheder og kompetencer på EQF-niveau 3 og 4 og på en indsats for at udvikle en model/matrix til afdækning af substandarder med særligt fokus på personlige kompetencer. Der er udført et intensivt skrivebordsarbejde med at udvikle læringsmål og omsætte de identificerede substandarder til vurderingskriterier. Der har også været en række møder med den hovedansvarlige for kompetencevurderingen med henblik på videreudvikling og udbygning af substandarderne samt udvikling af bedømmelsesmateriale. Materiale fra dr. Declan Kennedy blev inddraget i udformningen af standarder sammen med andet, relateret materiale om læringsmål. Den faglige projektgruppe gennemgik substandarderne og gav feedback før lanceringen af pilotprojektet. Standarderne blev testet i pilotprojektet og revideret på baggrund af den værdifulde feedback, der kom ind fra de vejledere og ansvarlige bedømmere, der gennemførte kompetencevurderingen samt ledere og deltagere. Den faglige projektgruppes/interessenternes rolle At gennemgå VOW-modellen og knytte den sammen med den nye sektor: lydteknikere. At arbejde på at udvikle en model/matrix til identifikation af substandarder. At identificere substandarder for hver EQF-kategori. At vurdere og give feedback på beskrivelsen af læringsmål for personer, der arbejder inden for rammen af EQF 3 og EQF 4 i lyd. At give feedback på de endelige substandarder/vurderingskriterier før pilotprojektet. 7

8 Styrkelse af forbindelsen til EQF/NQF I Island er NQF fortsat under udvikling. Derfor blev det besluttet at anvende EQF-faktorerne som reference. På møder i den Faglige Projektgruppe blev der udviklet en kompetencebeskrivelse for EQF-niveau 3 og 4, som dannede grundlag for udviklingen af substandarder. Den hovedansvarlige for kompetencevurderingen, som også underviser i faget på ungdomsuddannelsesniveau, havde desuden været involveret i at udvikle en læseplan for lydteknikere, som skulle baseres på EQF-niveauer. Det vurderes som positivt i forhold til fremtidige udviklinger af standarderne, at det er lykkedes projektet, at bringe interessenter fra arbejdslivet og skolesystemet tættere sammen. Særlige udfordringer Lydteknikeres arbejdsopgaver er meget brede, og det var en udfordring at få afdækket alle kompetencer i forhold til alle jobbets forskellige aspekter og kontekster. Det var en udfordring at forenkle og reducere med henblik på at gøre substandarderne klare og målbare på samme tid. Det var en udfordring at kategorisere og formulere kompetencerne i forhold til de to forskellige EQF-niveauer. Irland Sektorstandarderne blev udviklet gennem en behovsanalyse, der inddrog centrale interessenter fra låneforeningsbevægelsen. I udviklingen af standarderne var det nødvendigt at være særligt opmærksomme på de eksisterende minimumskompetencekrav for låneforeningssektoren, som defineres og håndhæves af det irske finanstilsyn. De standarder, der blev defineret, er blevet matchet og valideret i forhold til kvalificering på niveau 3 fra et universitet i Nordirland og Finanstilsynets standarder for minimumskompetencekrav. Da standarderne og de tilhørende læringsmål for substandarderne er defineret ud fra kompetencer, er de egnede til at blive identificeret og valideret gennem observation og beskrivelse af, hvordan viden og færdigheder anvendes. På den baggrund er vi overbeviste om, at den person, der gennemgår en selvvurderingsproces, og den person, der validerer læringen, foretager vurderingen i forhold til en given standard. Den faglige projektgruppes/interessenternes rolle De faglige projektgrupper/interessenterne var involveret i at afprøve og validere sammenhængen mellem substandarderne og de generelle standarder. Det viste sig, at der var et hul i både de generelle standarder og substandarderne med hensyn til personlige og interpersonelle færdigheder på områder som kommunikation, teamwork osv. Disse områder må nu tilføjes substandarderne, og måske bør der fastsættes en ny generel standard for dette kompetenceområde. 8

9 Styrkelse af forbindelsen til EQF/NQF Der var et tæt samarbejde med NQAI (Irlands nationale kvalifikationsmyndighed), som er meget interesseret i projektets bestræbelse på at anerkende og validere REVOW-processen som en valid RPLproces (RPL: anerkendelse af tidligere læring, red.). De er også stærkt interesserede i at dele resultaterne af pilotprojektet med det irske finanstilsyn for at anmode om, at en vellykket gennemførelse af forløbet kan anerkendes som opfyldelse af minimumskompetencekrav for låneforeningssektoren. Da Finanstilsynet har godkendt visse akademiske kvalifikationer, som er på niveau 6 i den irske NQF, ville dette udgøre et væsentligt gennembrud, da det ville etablere låneforeningernes standarder som svarende til en Niveau 5- kvalifikation. Særlige udfordringer Den største udfordring er, at de eksisterende RPL/RPEL-processer (hhv. anerkendelse af tidligere læring og anerkendelse af tidligere erfaringsbaseret læring, red.) i Irland hovedsageligt bruges til at give kommende niveau 3-studerende adgang til eller merit for eksisterende niveau 3-kurser. Der findes i dag ikke et system eller en proces, hvor RPL kan anvendes, medmindre der findes en eksisterende kvalifikation, som personen kan måles op imod. Der er ingen mulighed for at anerkende en person op mod et givet niveau, medmindre personen ønsker at gennemføre en uddannelse på et godkendt niveau 3-institution. For mange medarbejdere betyder det, at meget af deres erfaringsbaserede læring faktisk ikke kan anerkendes, fx kommunikation, teamwork, problemløsning, tidsplanlægning osv. I sektorer, hvor der ikke er en direkte relevant kvalifikation, vil dette desuden afskære muligheden for at bruge en RPL-proces. Grækenland Den græske gruppe forsøgte at inddrage standarderne fra VOW-projektet og de reviderede standarder og substandarder, der var udviklet i REVOW-projektet. Herefter undersøgtes kompatibiliteten mellem førnævnte standarder og de standarder, der anvendes i de jobprofiler, der er udviklet i Grækenland af det Nationale Akkrediteringscenter. De udviklede standarder blev drøftet med nøglepersoner i målgruppen, før de endelige standarder blev udformet. I jobprofilen for automekaniker/tekniker indgår der detaljerede procedurer for evaluering, akkreditering og validering af viden, færdigheder og kompetencer. Hvis der viser sig at være brug for specifikke tjeklister til at validere og måle standarder mere detaljeret, vil det lokale fagforbund tage kontakt til medlemmerne af den faglige projektgruppe for at indarbejde eventuelle forslag. 9

10 Den faglige projektgruppes/interessenternes rolle Den faglige projektgruppe og interessenterne spillede en meget aktiv og væsentlig rolle. For det første havde vi indledende drøftelser og uformelle møder med Trade Union Confederation the Confederation of Professionals, Craftsmen and Merchants (sammenslutning af fagforbund, der organiserer funktionærer, håndværkere og handlende, red.) og det Nationale Akkrediteringscenter. I den mest afgørende fase af forløbet blev standarder og substandarder drøftet i detaljer med medlemmer af den faglige projektgruppe fra forbundet af automekanikere/teknikere i Patras. Denne fase var særligt udbytterig, fordi den gav lejlighed til at gå dybere ned i de potentielle praktiske problemer. Medlemmerne af forbundet gav meget positiv og konstruktiv respons på pilotforløbet. Styrkelse af forbindelsen til EQF/NQF Det var uproblematisk at opnå ækvivalens med EQF, fordi alle de jobprofiler, der er udviklet af det Nationale Akkrediteringscenter, indeholder meget konkrete beskrivelser af sammenhængen mellem viden, færdigheder og kompetence og EQF-standarder. NQF er stadig under udvikling i Grækenland. Særlige udfordringer Det var en særlig udfordring at knytte standarder og substandarder sammen med NQF, fordi NQF var under udvikling. Appendikser Appendiks 1: Medlemmer af de faglige projektgrupper for de enkelte partnere Appendiks 2: Matrix med de tolv generelle REVOW-standarder Appendiks 3: Matrixer med substandarder føjet til de tolv generelle standarder for den enkelte partner/sektor 10

Anerkendelse af kompetencer, der er erhvervet på jobbet. Anvendelse af RKV-metoder og -værktøjer i specifikke job

Anerkendelse af kompetencer, der er erhvervet på jobbet. Anvendelse af RKV-metoder og -værktøjer i specifikke job Anerkendelse af kompetencer, der er erhvervet på jobbet Anvendelse af RKV-metoder og -værktøjer i specifikke job 2 Anerkendelse af kompetencer, der er erhvervet på jobbet Dette projekt er finansieret med

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals . EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals Leonardo DaVinci programmet Livslang læring EU Safe overordnet formål EU Safe projektetsoverordnedeformålerat

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Gitte Eriksen, Ph.d., MPM, PKL Roar Maagaard, PKL Tak for lån af slides til Doris Østergaard, dr. med, MHPE, PKL Bente Malling, Ph.d., MHPE,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Skitse til en uddannelse for danske biavlere udarbejdet af Thomas Kirkeskov, chefkonsulent, Axelborg, i samarbejde med biavlsorganisationerne

Skitse til en uddannelse for danske biavlere udarbejdet af Thomas Kirkeskov, chefkonsulent, Axelborg, i samarbejde med biavlsorganisationerne Skitse til en uddannelse for danske biavlere udarbejdet af Thomas Kirkeskov, chefkonsulent, Axelborg, i samarbejde med biavlsorganisationerne den 16.maj 2011 Hermed fremlægger de fem foreninger for dansk

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk

Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Officiel åbning af NCK 18. Juni 2008 Hvad ved vi om voksenvejledning? Aktører, udfordringer, udviklingsfokus, definitioner, voksenvejledningsnetværk Carla Tønder Jessing Voksenvejledningsaktører: Arbejdsformidlingen

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Denne handlingsplan er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervsskoler, AMU-centre og TUR. Vi har sammen ansvaret

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Udskrevet den 22-04-2015 Uddannelsesmål med detaljer Nummer: 45288 Titel: Billettering og kundeservice Kort titel: Billettering Varighed: 3,0 dage. Godkendelsesperiode: 01-12-2005 og fremefter

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning FORORD Denne lille guide om rekruttering er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HR-området. Folderne er tænkt, dels som et værktøj og dels til inspiration til at arbejde struktureret

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD Kirsten Petersen Pd.d. og forsker på MarselisborgCentret 1 Præsentationen vil tage udgangspunkt i resultater af evaluering foretaget i Region Hovedstaden

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Formål dagen Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Kick-off 25. februar 2010 Kirsten M. Poulsen AT SKABE FUNDAMENT for mentor/mentee-samarbejdet for netværket for at opnå et godt udbytte af programmet

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

MEDARBEJDER- UDVIKLINGS- SAMTALER PÅ DET NATURVIDENSKABE- LIGE FAKULTET

MEDARBEJDER- UDVIKLINGS- SAMTALER PÅ DET NATURVIDENSKABE- LIGE FAKULTET MUS MEDARBEJDER- UDVIKLINGS- NATURVIDENSKABE- LIGE 2 INDHOLD Indhold 2 Formålet med medarbejderudviklingssamtaler (MUS) på Fakultetet? 3 Hvad er en god MUS? 5 Forberedelse 7 Samtalen 8 Tilbageblik og vurdering

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3296 - Uddannelse m.v. Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet 10. februar 2014 Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 24. februar 2014 Uddannelse Punkt 1: Effektiv

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

Formidlingsstrategi, version 1

Formidlingsstrategi, version 1 Nordplus Adult development project, August 2009 June 2011 NOVA Nordic Tools for Learning Validation HJV / 04.03.2011 Formidlingsstrategi, version 1 I. Overblik formidlingsstrategi 1. Mål at gøre opmærksom

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION

FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION Y2071BEN 2256/01/REV/ DA FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION Comité bancaire pour les Affaires sociales européennes Banking Committee for European Social

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Revideret arbejdsplan, version 3

Revideret arbejdsplan, version 3 1 Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Application ID: AD 2009_1 17497 03.10.2009 / hjv Revideret arbejdsplan, version 3 Indhold FORMÅL OG MÅL... 2 Formål

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014 Generalforsamling RCE Formandens beretning 13. Marts 2014 Indgang RCE Danmark er et bud på, hvordan der kan netværkes i forhold El forankring, udvikling og forskning om uddannelse for bæredygeg udvikling

Læs mere

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006

Folkehøjskolernes forening & Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler okt 2006 Projekttitel Dato:26-01-2007 Samarbejdsprojekt mellem Gerlev Idrætshøjskole og CVU Sjælland om udvikling af en model for uddannelsessamarbejde mellem højskoler og CVU er. Pulje 1 / pulje 2 Pulje 1 Ansøgende

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Coaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen

Coaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen Coaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen KMP+ Business Partner of the International Cross-Mentoring Program KMP+ mission og min kæphest! Løfte kvaliteten af organisatoriske

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter Resultatkontrakt Vedrørende 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere