Anerkendelse af arbejdslivskompetencer. Rapport om udvikling af standarder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anerkendelse af arbejdslivskompetencer. Rapport om udvikling af standarder"

Transkript

1 Anerkendelse af arbejdslivskompetencer Rapport om udvikling af standarder Maj 2011 Lis Boysen & Lene Poulsen, DK 1

2 Forord Projektet REVOW, Recognition of the Value of Work (Anerkendelse af arbejdslivskompetencer), er et Transfer of innovation-projekt, der modtager økonomisk støtte fra den Europæiske Kommission gennem Leonardo Da Vinci-programmet. Projektet har til formål at udvikle en ramme for anerkendelse og validering af viden og færdigheder, som medarbejdere tilegner sig på arbejdspladsen, og at knytte de validerede kompetencer til kvalifikationsrammerne NQF/EQF. REVOW-projektet bygger på resultaterne af Leonardo-projektet The Value of Work (VOW), og opgaven har derfor været at videreudvikle og opdatere VOW-produkterne for at styrke deres udbredelse og accept i to af de oprindelige deltagerlande samt at formidle modellen til andre europæiske lande. En af opgavepakkerne i REVOW-projektet har været at tilpasse og udvikle standarder. Denne opgavepakke har som mål at revidere de ti generelle standarder, der er udviklet i VOW-projektet at tilpasse dem til de nye sektorer/fag, der er udvalgt i REVOW-projektet at udvikle substandarder til de nye sektorer/fag, der skal indgå i pilotprojektet. Derudover har det været en særlig opgave i dette projekt at styrke forbindelsen til NQF/EQF. Denne rapport skitserer erfaringer og resultater fra udviklingsprocessen for de generelle standarder og substandarderne for de nye sektorer/fag samt særlige udfordringer. Den første del af rapporten giver et overblik over processen og de opgaver, der indgik i udviklingen af standarder. Anden del præsenterer projektpartnernes specifikke erfaringer med hensyn til de udvalgte sektorer. Endelig er der et appendiks, som beskriver de dokumenter, der er produceret. Generelt overblik over forløbet Igangsættelse af forløbet Følgende aktiviteter kan nævnes som væsentlige led i igangsættelsen af processen med at udvikle standarder: 1) Deltagelse i den irske Bologna Expert Conference 2) Status for NQF/EQF-processen i de enkelte lande 3) Overblik over projekter inden for området/indsamling af materialer 4) Valg af sektor/fag i det enkelte partnerland 5) Oprettelse af en Faglig Projektgruppe 2

3 Ad 1) Deltagelse i den irske Bologna Expert Conference Konferencen, National Qualifications Frameworks and the European Overarching Frameworks: Supporting Lifelong Learning in European Education and Training, blev afviklet på Dublin Castle 15. april Sylvia Ryan, Bill Halliden (IR) og Lene Poulsen (DK), som er partnere i REVOW-projektet, deltog i konferencen. Konferencens hovedfokus var på egenskaberne ved de to EU-metarammer, Bologna (videregående uddannelse) og EQF (livslang læring) samt de indbyrdes relationer mellem de to. Den tog temperaturen på de forskellige udviklingstrin i de europæiske lande og dannede ramme om analyser og drøftelser om indsatser, barrierer og udfordringer. Deltagernes udbytte var naturligvis på et overordnet niveau, men konferencen gav et godt grundlag for en yderligere udforskning af emnet. Link til den endelige konferencerapport: Ad 2) Statusopgørelse over NQF/EQF-processen i de enkelte lande Implementeringsprocessen for EQF er meget forskellig i de forskellige partnerlande, så de enkelte partnere måtte beskrive, hvor langt det enkelte land var nået, og hvordan det ville påvirke projektet. Hovedmålsætningen for EQF-rammen er at opnå international gennemsigtighed, sammenlignelighed og mulighed for international anerkendelse og mobilitet et mål, som det er vigtigt for REVOW-projektet at fremme. Projektets udfordringer er at identificere og forholde sig til de aktuelle resultater af de enkelte partnerlandes NQF-proces i forhold til formelle uddannelser, men også at identificere barrierer og løsninger med hensyn til arbejdspladsen som en ramme om læring og validering. Ad 3) Overblik over projekter i området/indsamling af materialer En anden opgave var at søge efter viden, der er produceret i andre projekter om læring og validering på arbejdspladsen, og at indsamle relevante materialer for at kvalificere REVOW-processen. Som en del af arbejdspakke 3 mødtes den græske partner med CEDEFOP i Thessaloniki og udformede en rapport med et overblik over en halv snes aktuelle EU-projekter med berøring til REVOW-temaet. Derudover måtte hver enkelt partner indsamle materiale lokalt og nationalt om læseplaner, stillingsbeskrivelser, kvalitetsstandarder osv., med berøring til den valgte sektor. Ad 4) Valg af sektor/fag i det enkelte partnerland Partnerne måtte udvælge en sektor og identificere fag for pilotprojektet i samarbejde med relevante interessenter. 3

4 I Island valgtes sektoren lyd eller faget lydtekniker, som typisk er knyttet til teatre, film, TV, radio, live begivenheder og lydstudier. Der var en læseplan under udvikling i det formelle uddannelsessystem. Der er 300 til 400 personer beskæftiget i sektoren på EQF-niveau 3, 4 og 5. I Grækenland valgtes automekanikere/teknikere, en sektor med omkring ansatte, som arbejder med at vedligeholde og reparere motorer, gearkasser, differentialer osv. i forskellige typer af motorkøretøjer. Uddannelsesniveauet kan variere fra korte faglige uddannelser til videregående uddannelser. I pilotprojektet ville fokus være på personer med korte faglige uddannelser. I Irland valgtes sektoren låneforeninger, som er en 50 år gammel tradition med vidt udbredte og lokalt baserede almennyttige andelssparekasser. Sektoren omfatter både frivillige medarbejdere og betalte medarbejdere, omkring i alt. Uddannelsesniveauet varierer fra korte faglige uddannelser til videregående uddannelser. Som projektets målgruppe valgtes modne medarbejdere, som havde afsluttet deres formelle uddannelse for en del år siden, eller som ikke havde afsluttet en formaliseret uddannelse, siden de var gået ud af skolen. De danske partnere valgte social- og sundhedssektoren, som omfatter sundhedsaktiviteter i den private og offentlige sektor samt støtte i borgernes eget hjem og i kommunale institutioner og/eller på hospitaler. Sektoren beskæftiger omkring personer på varierende uddannelsesniveau. Målgrupperne for pilotprojektet er social- og sundhedsmedhjælpere (niveau 3) og social- og sundhedsassistenter (niveau 4). Ad 5) Oprettelse af en faglig projektgruppe Efter at have valgt en sektor/et fag i hvert land identificerede projektpartnerne relevante interessenter, som skulle indgå i en faglig projektgruppe i hvert land (Appendiks 1). Den faglige projektgruppe skulle repræsentere relevante sammenslutninger, undervisere, virksomheder og tilsynsførende med tilknytning til den valgte sektor og fungere som en styregruppe, der fulgte projektprocessen, vurderede tiltag og resultater og var ansvarlig for at implementere og formidle resultaterne inden for deres område og i deres netværk. Den faglige projektgruppe spillede en vigtig rolle i udviklingen af standarderne ved at indlede med en gennemgang af de ti generelle standarder fra VOW-projektet bidrage med materialer til kvalificering af kompetencestandarder, fx jobanalyse, beskrivelser af jobfunktioner, kvalitetsstandarder fra virksomheder, relevante læseplaner osv. give feedback til projektpartnerne om videreudvikling af standarderne og sikre tilknytningen til de respektive udvalgte sektorer og til NQF/EQF. Den faglige projektgruppe forventedes at mødes cirka fire gange i projektforløbet. Derudover dannede hver partner en arbejdsgruppe i samarbejde med den faglige projektgruppe, som havde til opgave at arbejde med udviklingen af standarder samt at planlægge og gennemføre pilotprojektet. 4

5 Udformning af standarderne De ti generelle standarder fra VOW-projektet blev gennemgået af de faglige projektgrupper og videreudviklet gennem drøftelser på partnermøderne. Processen blev forsinket på grund af forstyrrelser i flytrafikken, der skyldtes en islandsk askesky, men partnermødet ansigt til ansigt blev erstattet af en række webmøder, hvor de generelle standarder blev drøftet. For at sætte processen i gang udviklede projektpartnerne en fælles matrix, som de nye generelle standarder skulle indsættes i, med mulighed for at tilføje substandarder for den enkelte sektor på forskellige niveauer i overensstemmelse med EQF. Resultatet af forløbet med de generelle standarder var en kortlægning af tolv nye standarder (Appendiks 2). De ændringer, der blev foretaget, sigtede især imod at styrke forbindelsen til EQF. Udviklingen af de generelle standarder fulgte ikke et lineært forløb, der kunne afsluttes før beskrivelsen af substandarderne. Forløbet var blandet, og de generelle standarder blev videreudviklet under arbejdet med substandarderne. Udformningen af substandarderne var et kompliceret og krævende forløb. Udgangspunktet var indgående viden om og forståelse af de kompetencer, det krævede at varetage et job på et bestemt niveau. Derefter må man påtænke, at beskrivelserne skulle dække samme omfang som de generelle standarder. Desuden må der som minimum sikres forbindelse til uddannelsesmæssige standarder/læseplaner ved henvisning til NQF/EQF. Forløbet blev gennemført lokalt i de enkelte lande/faglige projektgrupper, men drøftelser på partnerniveau understøttede forløbet ved at diskutere, hvordan man kunne knytte an til den valgte matrix, og hvordan man kunne udtrykke standarderne med målbare begreber. For at kvalificere diskussionen blev der afholdt et web-møde med indlæg fra og diskussion med dr. Declan Kennedy, som er irsk ekspert i læringsudbytte. Derudover byggede beskrivelserne på inspiration fra artiklen Writing and Using Learning Outcomes: a Practical Guide af Declan Kennedy, Áine Hyland og Norma Ryan. Resultaterne af standardudviklingsprocessen var matrixer fra de enkelte lande/sektorer, hvor substandarder var føjet til de tolv generelle standarder med henblik på måling i det efterfølgende pilotprojekt i de enkelte lande (Appendiks 3). 5

6 Erfaringer fra de enkelte partnerlande Danmark Forløbet blev indledt med en indsamling af materialer fra valideringsaktiviteter i Danmark. Websider fra Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK) og Nationalt Videncenter for Realkompetenceafklaring (NVR) blev undersøgt. Begge videncentre arbejder eksperimentelt med valideringsprogrammer, evalueringsaktiviteter i felten osv. Erfaringer fra især social- og sundhedsområdet og uddannelsesinstitutionernes praksis med hensyn til validering, læseplaner osv. blev også afsøgt. Udviklingen af substandarderne foregik som en meget grundig proces i arbejdsgruppen. Repræsentanterne fra den udvalgte kommunale sundhedssektor udførte et meget professionelt og dybtgående arbejde med at beskrive de forskellige substandarder i forhold til de generelle standarder. Det første udkast til en beskrivelse af substandarderne blev drøftet i den faglige projektgruppe med repræsentanter fra kommune, fagforbund, relevante uddannelsesinstitutioner og de danske partnere. Beskrivelserne af substandarderne på de to EQF/NQF-niveauer niveau 3 og 4 blev revideret og tydeliggjort i løbet af to-tre møder. Udviklingen af de endelige substandarder blev sat i relation til jobfunktioner, læseplaner og EQF/NQF. Opgaven med at tilpasse substandarderne til de generelle standarder osv. bød på mange udfordringer. Den faglige projektgruppes/interessenternes rolle I Danmark var der et overlap mellem den faglige projektgruppe og arbejdsgruppen, og især gjorde repræsentanterne fra den udvalgte sektor (repræsentanter for arbejdspladser og uddannelsessteder) en stor indsats for at opfylde projektets mål i deres lokale sammenhæng. Det er en entydig erfaring, at projektet ikke kunne have lykkedes uden denne form for parathed og motivation fra de lokale interessenter, som var direkte involveret i projektet, og projektpartnerne havde et stort ansvar i forhold til at opfylde lokale behov og udvise fleksibilitet for at fremme motivation og aktivt engagement. Styrkelse af forbindelsen til EQF/NQF Der blev afholdt et møde med de relevante repræsentanter fra Undervisningsministeriet for at afklare, hvor langt NQF-processen var nået i Danmark. Det viste sig, at NQF blev afsluttet sideløbende med processen i REVOW-projektet, dvs. i løbet af sommeren

7 Særlige udfordringer At finde det rigtige konkretiseringsniveau i substandarderne, sådan at beskrivelsen afspejler konkrete daglige opgaver i jobfunktionen på de to forskellige niveauer, samt at kategorisere beskrivelserne i forhold til EQF. Island I begyndelsen af processen med at udvikle standarder gennemførte den islandske gruppe en kortlægning af de ti VOW-standarder i forhold til de otte EU-kernekompetencer i samarbejde med REVOW-partnerskabet. Diverse materiale om EQF og NQF blev gennemgået, og der fandt en række diskussioner sted om emnet på møder med EQF-gruppen på det islandske Education and Training Service Centre. Der blev også gennemført en række møder for at gennemgå og analysere forslagene fra den danske partner, og der blev givet feedback per og i diskussioner på tre webmøder i partnerskabet. Udviklingsarbejdet for substandarderne forløb over fem møder med fagforeningsrepræsentanten/arbejdsgruppen og fire møder med en gruppe fagfolk, der arbejdede med at identificere substandarder for lydteknikere. Der blev også afholdt en række møder med den faglige projektgruppe om VOW-modellen, REVOW-projektet og udviklingen af substandarder. Det var tydeligt, at repræsentanterne for sektoren fandt de personlige kompetencer helt centrale for jobbet. Der blev lagt vægt på at udvikle en fælles forståelse og en model/matrix til afdækning af (faglig(e)) viden, færdigheder og kompetencer på EQF-niveau 3 og 4 og på en indsats for at udvikle en model/matrix til afdækning af substandarder med særligt fokus på personlige kompetencer. Der er udført et intensivt skrivebordsarbejde med at udvikle læringsmål og omsætte de identificerede substandarder til vurderingskriterier. Der har også været en række møder med den hovedansvarlige for kompetencevurderingen med henblik på videreudvikling og udbygning af substandarderne samt udvikling af bedømmelsesmateriale. Materiale fra dr. Declan Kennedy blev inddraget i udformningen af standarder sammen med andet, relateret materiale om læringsmål. Den faglige projektgruppe gennemgik substandarderne og gav feedback før lanceringen af pilotprojektet. Standarderne blev testet i pilotprojektet og revideret på baggrund af den værdifulde feedback, der kom ind fra de vejledere og ansvarlige bedømmere, der gennemførte kompetencevurderingen samt ledere og deltagere. Den faglige projektgruppes/interessenternes rolle At gennemgå VOW-modellen og knytte den sammen med den nye sektor: lydteknikere. At arbejde på at udvikle en model/matrix til identifikation af substandarder. At identificere substandarder for hver EQF-kategori. At vurdere og give feedback på beskrivelsen af læringsmål for personer, der arbejder inden for rammen af EQF 3 og EQF 4 i lyd. At give feedback på de endelige substandarder/vurderingskriterier før pilotprojektet. 7

8 Styrkelse af forbindelsen til EQF/NQF I Island er NQF fortsat under udvikling. Derfor blev det besluttet at anvende EQF-faktorerne som reference. På møder i den Faglige Projektgruppe blev der udviklet en kompetencebeskrivelse for EQF-niveau 3 og 4, som dannede grundlag for udviklingen af substandarder. Den hovedansvarlige for kompetencevurderingen, som også underviser i faget på ungdomsuddannelsesniveau, havde desuden været involveret i at udvikle en læseplan for lydteknikere, som skulle baseres på EQF-niveauer. Det vurderes som positivt i forhold til fremtidige udviklinger af standarderne, at det er lykkedes projektet, at bringe interessenter fra arbejdslivet og skolesystemet tættere sammen. Særlige udfordringer Lydteknikeres arbejdsopgaver er meget brede, og det var en udfordring at få afdækket alle kompetencer i forhold til alle jobbets forskellige aspekter og kontekster. Det var en udfordring at forenkle og reducere med henblik på at gøre substandarderne klare og målbare på samme tid. Det var en udfordring at kategorisere og formulere kompetencerne i forhold til de to forskellige EQF-niveauer. Irland Sektorstandarderne blev udviklet gennem en behovsanalyse, der inddrog centrale interessenter fra låneforeningsbevægelsen. I udviklingen af standarderne var det nødvendigt at være særligt opmærksomme på de eksisterende minimumskompetencekrav for låneforeningssektoren, som defineres og håndhæves af det irske finanstilsyn. De standarder, der blev defineret, er blevet matchet og valideret i forhold til kvalificering på niveau 3 fra et universitet i Nordirland og Finanstilsynets standarder for minimumskompetencekrav. Da standarderne og de tilhørende læringsmål for substandarderne er defineret ud fra kompetencer, er de egnede til at blive identificeret og valideret gennem observation og beskrivelse af, hvordan viden og færdigheder anvendes. På den baggrund er vi overbeviste om, at den person, der gennemgår en selvvurderingsproces, og den person, der validerer læringen, foretager vurderingen i forhold til en given standard. Den faglige projektgruppes/interessenternes rolle De faglige projektgrupper/interessenterne var involveret i at afprøve og validere sammenhængen mellem substandarderne og de generelle standarder. Det viste sig, at der var et hul i både de generelle standarder og substandarderne med hensyn til personlige og interpersonelle færdigheder på områder som kommunikation, teamwork osv. Disse områder må nu tilføjes substandarderne, og måske bør der fastsættes en ny generel standard for dette kompetenceområde. 8

9 Styrkelse af forbindelsen til EQF/NQF Der var et tæt samarbejde med NQAI (Irlands nationale kvalifikationsmyndighed), som er meget interesseret i projektets bestræbelse på at anerkende og validere REVOW-processen som en valid RPLproces (RPL: anerkendelse af tidligere læring, red.). De er også stærkt interesserede i at dele resultaterne af pilotprojektet med det irske finanstilsyn for at anmode om, at en vellykket gennemførelse af forløbet kan anerkendes som opfyldelse af minimumskompetencekrav for låneforeningssektoren. Da Finanstilsynet har godkendt visse akademiske kvalifikationer, som er på niveau 6 i den irske NQF, ville dette udgøre et væsentligt gennembrud, da det ville etablere låneforeningernes standarder som svarende til en Niveau 5- kvalifikation. Særlige udfordringer Den største udfordring er, at de eksisterende RPL/RPEL-processer (hhv. anerkendelse af tidligere læring og anerkendelse af tidligere erfaringsbaseret læring, red.) i Irland hovedsageligt bruges til at give kommende niveau 3-studerende adgang til eller merit for eksisterende niveau 3-kurser. Der findes i dag ikke et system eller en proces, hvor RPL kan anvendes, medmindre der findes en eksisterende kvalifikation, som personen kan måles op imod. Der er ingen mulighed for at anerkende en person op mod et givet niveau, medmindre personen ønsker at gennemføre en uddannelse på et godkendt niveau 3-institution. For mange medarbejdere betyder det, at meget af deres erfaringsbaserede læring faktisk ikke kan anerkendes, fx kommunikation, teamwork, problemløsning, tidsplanlægning osv. I sektorer, hvor der ikke er en direkte relevant kvalifikation, vil dette desuden afskære muligheden for at bruge en RPL-proces. Grækenland Den græske gruppe forsøgte at inddrage standarderne fra VOW-projektet og de reviderede standarder og substandarder, der var udviklet i REVOW-projektet. Herefter undersøgtes kompatibiliteten mellem førnævnte standarder og de standarder, der anvendes i de jobprofiler, der er udviklet i Grækenland af det Nationale Akkrediteringscenter. De udviklede standarder blev drøftet med nøglepersoner i målgruppen, før de endelige standarder blev udformet. I jobprofilen for automekaniker/tekniker indgår der detaljerede procedurer for evaluering, akkreditering og validering af viden, færdigheder og kompetencer. Hvis der viser sig at være brug for specifikke tjeklister til at validere og måle standarder mere detaljeret, vil det lokale fagforbund tage kontakt til medlemmerne af den faglige projektgruppe for at indarbejde eventuelle forslag. 9

10 Den faglige projektgruppes/interessenternes rolle Den faglige projektgruppe og interessenterne spillede en meget aktiv og væsentlig rolle. For det første havde vi indledende drøftelser og uformelle møder med Trade Union Confederation the Confederation of Professionals, Craftsmen and Merchants (sammenslutning af fagforbund, der organiserer funktionærer, håndværkere og handlende, red.) og det Nationale Akkrediteringscenter. I den mest afgørende fase af forløbet blev standarder og substandarder drøftet i detaljer med medlemmer af den faglige projektgruppe fra forbundet af automekanikere/teknikere i Patras. Denne fase var særligt udbytterig, fordi den gav lejlighed til at gå dybere ned i de potentielle praktiske problemer. Medlemmerne af forbundet gav meget positiv og konstruktiv respons på pilotforløbet. Styrkelse af forbindelsen til EQF/NQF Det var uproblematisk at opnå ækvivalens med EQF, fordi alle de jobprofiler, der er udviklet af det Nationale Akkrediteringscenter, indeholder meget konkrete beskrivelser af sammenhængen mellem viden, færdigheder og kompetence og EQF-standarder. NQF er stadig under udvikling i Grækenland. Særlige udfordringer Det var en særlig udfordring at knytte standarder og substandarder sammen med NQF, fordi NQF var under udvikling. Appendikser Appendiks 1: Medlemmer af de faglige projektgrupper for de enkelte partnere Appendiks 2: Matrix med de tolv generelle REVOW-standarder Appendiks 3: Matrixer med substandarder føjet til de tolv generelle standarder for den enkelte partner/sektor 10

Anerkendelse af kompetencer, der er erhvervet på jobbet. Anvendelse af RKV-metoder og -værktøjer i specifikke job

Anerkendelse af kompetencer, der er erhvervet på jobbet. Anvendelse af RKV-metoder og -værktøjer i specifikke job Anerkendelse af kompetencer, der er erhvervet på jobbet Anvendelse af RKV-metoder og -værktøjer i specifikke job 2 Anerkendelse af kompetencer, der er erhvervet på jobbet Dette projekt er finansieret med

Læs mere

Introduktion til dansk kvalifikationsramme for livslang læring. Jan Reitz Jørgensen Undervisningsministeriet - DK

Introduktion til dansk kvalifikationsramme for livslang læring. Jan Reitz Jørgensen Undervisningsministeriet - DK Introduktion til dansk kvalifikationsramme for livslang læring Jan Reitz Jørgensen Undervisningsministeriet - DK Hovedpunkter: Proces for etablering af dansk kvalifikationsramme Formål, principper og opbygning

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt

Læs mere

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES Alle elever og studerende har en fundamental ret til at få adgang til information, uanset om de har handicaps, særlige behov mv. eller ej. Informations-

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Første Expero2EU Nyhedsbrev [wp6_04_01_06]

Første Expero2EU Nyhedsbrev [wp6_04_01_06] Første Expero2EU Nyhedsbrev [wp6_04_01_06] Expero2EU hvad er det? Expero2EU er et europæisk projekt, støttet af Leonardo da Vinci LLP programmet. Projektet er et innovativt projekt, der har som målsætning

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007)

Underbilag 9 til Bilag 29 AGPU Delrapport om kompetenceudvikling af forsvarets kortest uddannede (27062007) Initiativer til synliggørelse af AMU systemet overfor medarbejdere, chefer/ledere og udstikkere, og initiativer til håndtering af barrierer omkring anvendelsen af AMU. Initiativer til synliggørelse af

Læs mere

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Uddannelseskonference 2014 VELKOMMEN. Workshop. Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Problem eller Redning?

Uddannelseskonference 2014 VELKOMMEN. Workshop. Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Problem eller Redning? Uddannelseskonference 2014 VELKOMMEN Workshop Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Problem eller Redning? Nr. 1 03-06-2014 Hvad og hvordan Information, spørgsmål, svar og dialog Jeg lægger ud.. I styrer

Læs mere

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Skrivevejledning for kommunale valgfag

Skrivevejledning for kommunale valgfag 22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme

INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme INNOCASE project no. 2012-1-PL1-LEO05-27456 This project has been funded with support from

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

Guidelines for de faglige udvalgs indplacering af erhvervsuddannelser i den nationale kvalifikationsramme

Guidelines for de faglige udvalgs indplacering af erhvervsuddannelser i den nationale kvalifikationsramme Guidelines for de faglige udvalgs indplacering af erhvervsuddannelser i den nationale kvalifikationsramme Medio 2010 skal alle offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser i det danske uddannelsessystem

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Etablering af reference mellem den danske kvalifikationsramme for livslang læring og den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring

Etablering af reference mellem den danske kvalifikationsramme for livslang læring og den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring Etablering af reference mellem den danske og den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring Etablering af reference mellem den danske og den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring 2011

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer

En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer En uddannelsespolitisk status på opgaver og initiativer i arbejdet med anerkendelse af realkompetencer Louise Lee Leth Chefkonsulent Malene Christophersen Fuldmægtig Ministeriet for Børn og Undervisning

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune 16. feb 2015 Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune Baggrund Der findes i dag utallige eksempler på projekter og aktiviteter, hvis formål er at styrke samarbejdet mellem

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører

Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Handlingsplan: Bedre undervisning i trafikadfærd for professionelle erhvervschauffører Denne handlingsplan er udarbejdet i et samarbejde mellem erhvervsskoler, AMU-centre og TUR. Vi har sammen ansvaret

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Borgerinvolvering via Smartphone

Borgerinvolvering via Smartphone Borgerinvolvering via Smartphone Et Move-projekt i University College Lillebælt Afslutningsrapport LHN 03-08-2015 1 Indhold Et Move-projekt i University College Lillebælt... 1 Afslutningsrapport... 1 Indledning...

Læs mere

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning

FORORD. De øvrige folder omhandler emnerne: Fastholdelse af medarbejderne Personalehåndbog Medarbejderudviklingssamtalen Uddannelsesplanlægning FORORD Denne lille guide om rekruttering er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HR-området. Folderne er tænkt, dels som et værktøj og dels til inspiration til at arbejde struktureret

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0427 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0427 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0427 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.7.2008 KOM(2008) 427 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om den

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 6 og 9 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Evaluering af modul:

Læs mere

Hvorfor skal vi satse på realkompetence?

Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Hvorfor skal vi satse på realkompetence? Første gang jeg stødte på realkompetenceproblematikken var faktisk før, man havde fundet ud af, at der er noget, der hedder realkompetence. I 70 erne i sidste århundrede

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

På mødet den 29. april 2015 noterede De Faste Repræsentanters Komité sig, at der nu var enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.

På mødet den 29. april 2015 noterede De Faste Repræsentanters Komité sig, at der nu var enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. april 2015 (OR. en) 8407/15 NOTE fra: til: JEUN 34 EDUC 114 SOC 269 EMPL 158 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 8093/15

Læs mere

1. projektbesøg - inspirationsslides

1. projektbesøg - inspirationsslides 1. projektbesøg - inspirationsslides Ung og sund: Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet 1 Formål med projektbesøget Sikre klarhed og sammenhæng omkring

Læs mere

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for dem, der er lige ved at blive færdige

Læs mere

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelse

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelse Om Erasmus+ - muligheder og udfordringer i en national kontekst Jean Monnet Tempus Youth in Action Erasmus Mundus Programmet for Livslang Læring Comenius Leonardo Erasmus Grundtvig Tværgående Program Erasmus+

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne

Læs mere

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Det Tematiske Netværks Projekt. AEHESIS - www.aehesis.com. Aligning a European Higher Education Structure In Sport Science

Det Tematiske Netværks Projekt. AEHESIS - www.aehesis.com. Aligning a European Higher Education Structure In Sport Science Det Tematiske Netværks Projekt AEHESIS - www.aehesis.com Aligning a European Higher Education Structure In Sport Science Rapport fra det tredje år 2006 Oversigt over projektet 1 Den 1. oktober 2003, påbegyndtes

Læs mere

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D

D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V København, den 27.august 2010 Danish Adult

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Formidlingsstrategi, version 1

Formidlingsstrategi, version 1 Nordplus Adult development project, August 2009 June 2011 NOVA Nordic Tools for Learning Validation HJV / 04.03.2011 Formidlingsstrategi, version 1 I. Overblik formidlingsstrategi 1. Mål at gøre opmærksom

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Udviklingsplanen trin for trin. Hvordan kan opgaven gribes an og hvad er relevant indhold?

Udviklingsplanen trin for trin. Hvordan kan opgaven gribes an og hvad er relevant indhold? Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Udviklingsplanen trin for trin Hvordan kan opgaven gribes an og hvad er relevant indhold? Anne Mette Dahl Jensen og Christian Philip Kjøller Institut for Geovidenskab

Læs mere

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014

Generalforsamling RCE. Formandens beretning 13. Marts 2014 Generalforsamling RCE Formandens beretning 13. Marts 2014 Indgang RCE Danmark er et bud på, hvordan der kan netværkes i forhold El forankring, udvikling og forskning om uddannelse for bæredygeg udvikling

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

Virkninger og effekter af Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning på individniveau og organisationsniveau

Virkninger og effekter af Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning på individniveau og organisationsniveau Projektbeskrivelse: Virkninger og effekter af Diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning på individniveau og organisationsniveau Baggrund De første tiltag til Diplomuddannelsen i uddannelses-

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013

Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Kompetencevurderingsmetoder En oversigt Sundhedsstyrelsen 2013 Gitte Eriksen, Ph.d., MPM, PKL Roar Maagaard, PKL Tak for lån af slides til Doris Østergaard, dr. med, MHPE, PKL Bente Malling, Ph.d., MHPE,

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Handelsskolen Viborg Opfølgningsplan 2014

Handelsskolen Viborg Opfølgningsplan 2014 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2013

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals . EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals Leonardo DaVinci programmet Livslang læring EU Safe overordnet formål EU Safe projektetsoverordnedeformålerat

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads

Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk jdf DIALOGVÆRKTØJ Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig

Læs mere