Erhvervsret C - Hhx Undervisningsvejledning September 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsret C - Hhx Undervisningsvejledning September 2007"

Transkript

1 Erhvervsret C - Hhx Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. I denne udgave er de eksemplariske eksempler og bilaget med karakterbeskrivelserne ikke med. Endvidere er råd og vink af mere generel pædagogisk karakter udeladt. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Identitet og formål Identitet Formål Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Kernestof Supplerende stof Tilrettelæggelse Didaktiske principper Arbejdsformer It Samspil med andre fag Løbende evaluering Prøveformer Bedømmelseskriterier...14 Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 12 1

2 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Jura og faget erhvervsret Ved jurastudierne under de samfundsvidenskabelige fakulteter på universiteterne indgår den erhvervsretlige forskning og undervisning i obligations-, formue- og tingsretten. Ved de erhvervsøkonomiske studier, specielt ved handelshøjskolerne, er forskning og undervisning samlet under selvstændige institutter for erhvervsret. Det videnskabelige fag erhvervsret omfatter den del af juraen, som er af relevans for erhvervslivet. Med den stigende internationalisering, sker der en tilsvarende internationalisering af erhvervsretten, især indenfor rammerne af EU. Som følge heraf anlægges der ofte i den erhvervsretlige forskning et markedsøkonomisk og internationalt perspektiv på erhvervsretten. Det gymnasiale fag erhvervsret omfatter centrale juridiske problemstillinger og juridiske metode, med hensyn til nationale og internationale juridiske problemstillinger, og faget har et særligt fokus på en præventiv anvendelse af erhvervsjuraen med det formål at forbygge tvister. Det fremgår af læreplanen, at Erhvervsret er et juridisk fag, der omfatter viden omkring de generelle retslige principper og et bredt felt af erhvervsrettet lovgivning. Erhvervsret giver viden om de erhvervsrettede love og hvordan disse på en gang skaber muligheder og sætter rammer for den internationale og markedsorienterede virksomhed. Faget beskæftiger sig med regelsættene specielt af interesse for erhvervsvirksomheden og dens adfærd. Et samfund reguleres af en lang række spilleregler. For at kunne agere som en god demokratisk samfundsborger er det nødvendigt at have indblik i de etiske, moralske og retlige normer, som regulerer vores samfund, og som den enkelte borger skal handle i forhold til. Juridisk metode Den juridiske metode kan opfattes som juristens arbejdsredskaber. Den kan karakteriseres som de retlige principper, der altid bør føre den, der skal tage stilling til et juridisk problem, på rette vej. Metode betyder vejen ad hvilken, og den juridiske metode er således juristernes vej til retfærdigheden. Retten er både regler samt håndhævelse af disse. Det er disse to sider, reglen og dens konkrete brug, der gør det nødvendigt at spørge: hvordan bærer jurister sig ad, når de foretager de foranstaltninger, der skal til for at komme fra lovens abstrakte regel til den konkrete afgørelse. Metoden bruges både, når et konkret retsspørgsmål skal løses, og når der er behov for at finde frem til en løsning, som egner sig som en almen regel for fremtidige konflikter. Da erhvervsret skal vise eleverne, hvor vigtigt det er, både at løse og at forebygge konflikter, er den juridiske metode velegnet til at opfylde ovennævnte kriterier. Eleverne bliver i stand til at få et overblik over, hvilke kilder (love, bemærkninger, retningslinjer, o. lign.) der skal anvendes for at få det relevante materiale til brug for en konkret sagsbehandling, og herefter blive i stand til at anvende kilderne korrekt og effektivt. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 12 2

3 1.2 Formål Det fremgår af de gymnasiale uddannelsers formål, at uddannelserne skal forberede eleverne til videregående uddannelse. Endvidere fremgår det af 1 stk. 4: Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner samt deres kritiske sans. Hhx-uddannelsen gennemføres med vægt på erhvervsrelaterede perspektiver. Hhx-uddannelsens studiekompetence givende sigte realiseres inden for virksomheds- og samfundsøkonomiske fagområder i kombination med fremmedsprog og andre almene fag. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold. Undervisningen i erhvervsret kan bidrage hertil dels via fagets almendannende karakter og funktion. Fagets formål er beskrevet i læreplanen som følger: Gennem undervisningen i erhvervsret skal eleverne udvikle evnen til at reflektere over juridiske problemstillinger i relation til virksomheden, både nationalt og internationalt. Endvidere skal eleverne gennem undervisningen udvikle evnen til at identificere erhvervsretlige problemstillinger gennem forståelse af de juridiske grundprincipper, der gælder i et demokratisk retssamfund. Endelig skal eleverne udvikle evnen til at inddrage faglig metode i forbindelse med problemstillinger omkring forebyggelse og løsning af retlige konflikter. Fagets dannelsesperspektiv understreges af arbejdet med en række modeller og teorier, som giver eleverne mulighed for at forholde sig kritisk reflekterende over eget forhold til medmennesker, virksomhedens handlemuligheder og samfund. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Fagets mål og faglige indhold kan beskrives med overskrifterne: Retsfilosofiske, etiske og internationale aspekter, nationale og internationale retskilder, juridisk metode, privatretlige problemstillinger, forholdet mellem virksomheden og dens ansatte samt retsforfølgning. Retsfilosofiske, etiske og internationale aspekter Eleverne skal kunne redegøre for de retsfilosofiske, etiske og internationale aspekter. At eleverne skal kunne redegøre for de retsfilosofiske, etiske og internationale aspekter betyder, at eleverne skal kunne forklare og karakterisere de motiver og baggrunde, der ligger til grund for såvel national som internationale retskilder. Det forudsætter viden om aspekter omkring forhold mellem etik, moral og jura. Nationale og internationale retskilder samt juridisk metode Eleverne skal kunne redegøre for aspekter omkring nationale og internationale retskilder. At eleverne skal kunne redegøre for aspekter om retskilder betyder, at eleverne skal kunne forklare og karakterisere sammenhængen mellem nationale og internationale retskilder. Begrebet juridisk Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 12 3

4 metode indarbejdes samtidig hermed. Det forudsætter viden om de retsfilosofiske, etiske og internationale aspekter. Privatretlige problemstillinger Eleverne skal kunne anvende juridisk metode til analyse og vurdering af dansk privatretlige problemstillinger i forholdet mellem virksomheden og dens omverden. At eleverne skal kunne analysere og vurdere privatretlige problemstillinger betyder, at eleverne skal kunne opdele en given problemstilling systematisk, og at eleverne skal kunne tage stilling til de privatretlige problemer i forhold til den givne problemstilling, herunder skal eleverne kunne karakterisere og forklare de juridiske konflikter. Endvidere skal eleverne kunne identificere de retsregler, der skal anvendes for at løse en given konflikt. Ligeledes skal eleverne kunne fortolke og analysere bestemmelsernes anvendelse i forhold til en given konflikt, og kunne tage stilling til og argumentere for valget af en given løsning. Endelig skal eleverne kunne tage stilling til, hvorledes fremtidige konflikter kan undgås. Dvs. at kunne anvende retsreglerne præventivt, således at fremtidige retskonflikter ikke opstår. Forholdet mellem virksomheden og dens ansatte Eleverne skal kunne diskutere og vurdere ansættelsesretlige problemstillinger. At eleverne skal kunne diskutere og vurdere ansættelsesretlige problemstillinger betyder, at eleverne skal kunne argumentere for og tage stilling til forskellige aspekter omkring forebyggelse og løsning af konflikter, der opstår mellem den ansatte og virksomheden. Her tænkes især på problemer inden for funktionærloven, men tillige anden lovgivning, der regulerer ansættelsesret i almindelighed. Det forudsætter, at eleverne opnår viden om juridisk metode samt beskyttelsespræceptive retskilder. Retsforfølgning Eleverne skal kunne diskutere aspekter vedrørende retsforfølgning. At eleverne skal kunne diskutere aspekter vedrørende retsforfølgning betyder, at eleverne skal kunne argumentere for de aspekter og de grundlæggende regler, der regulerer retskonflikter mellem skyldnere og fordringshavere. Det forudsætter, at eleverne opbygger viden om de retskilder, der regulerer såvel individualforfølgning som universalforfølgning. Her tænkes hovedsagligt på retsplejeloven og konkursloven 2.2. Kernestof Fagets kernestof er jf. læreplanen: Retlig regulering og retskilder, erstatning uden for kontrakt, produktansvar, kontrakters indgåelse, forbrugeraftaler, markedsføring, køb og salg af varer, nationalt og internationalt, samt tjenesteydelser, international privatret, forbrugerkøb, kreditaftaler, kreditsikring, herunder pant og kaution, it jura, ansættelsesret, retsforfølgning. Et fagligt stof kan beskrives ved de genstandsfelter (fænomener) og de problemstillinger, eleverne beskæftiger sig med i undervisningen. I afsnit 2.1 er de problemstillinger eleverne skal beskæftige sig med beskrevet sammen med en beskrivelse af fagets mål. I nedenstående tabel er fagets genstandsfelter beskrevet som emner. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 12 4

5 Mål Kernestof Emner Eleverne skal kunne redegøre for de retsfilosofiske, etiske og internationale aspekter. Retlig regulering forhold om etiske og filosofiske overvejelser i forbindelse med lov bestemmelsers tilblivelse Eleverne skal kunne redegøre for aspekter omkring nationale og internationale retskilder. Retskilder retskilders indbyrdes forhold Eleverne skal kunne anvende juridisk metode til analyse og vurdering af dansk privatretlige problemstillinger i forholdet mellem virksomheden og dens omverden. Erstatning uden for kontrakt, produktansvar Kontrakters indgåelse, forbrugeraftaler Køb og salg af varer, nationalt og internationalt samt tjenesteydelser, international privatret, forbrugerkøb, markedsføring Kreditaftaler, kreditsikring, herunder pant og kaution it jura principperne i erstatning uden for kontrakt produktansvar aftalers tilblivelse fuldmagt ugyldighed præceptive regler i forbrugeraftaler reglerne i købeloven om handelskøb og forbrugerkøb, CISG international procesret og lovvalg reglerne i markedsføringsloven reglerne om oplysningspligt forbud mod pant misligholdelse indsigelser ejendomsforbehold pantetyper stiftelse sikringsakter kautionsformer stiftelse, hæftelse etik og ophør E-handel markedsføring aftaler Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 12 5

6 køb på internettet, hæftelse i lov om betalingsmidler ophavsret varemærkeret domænebeskyttelse Eleverne skal kunne diskutere og vurdere ansættelsesretlige problemstillinger. Ansættelsesret de beskyttelsespræceptive regler i funktionærloven ferieloven ligebehandlingsloven lov om ansættelsesbeviser Eleverne skal kunne diskutere aspekter vedrørende retsforfølgning. Retsforfølgning - individual- og univelsalforfølgning 2.3 Supplerende stof Det fremgår af læreplanen, at Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof er erhvervsretligt stof, der perspektiverer og uddyber de faglige mål omkring de erhvervsretlige problemstillinger. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 15 % af fagets samlede uddannelsestid. Det supplerende stof skal perspektivere og uddybe det eksisterende kernestof og dermed udvide elevernes horisont. Der kan ikke inddrages nye stofområder under dette. Supplerende stof defineres i faget erhvervsret C ved enten at tilføre nye genstandsfelter til eksisterende stof eller ved at tilføre nye problemstillinger til eksisterende stof. Bevæger eleverne sig samtidig ud i nye genstandsfelter og nye problemstillinger, er der tale om nyt stof. Supplerende stof kan således tilføres undervisningen ved at anvende nyhedsstof eller baggrundsstof i sammenhæng med en behandling af givne emner i undervisningen. Som eksempel på supplerende stof kan nævnes: Forsikring som supplement til erstatning og produktansvar Afsætningskanaler, f.eks. handelsagenter og kommission som supplement til fuldmagt Konkurrence- og kundeklausuler som supplement til ansættelsesret Domstolene som supplement til retsforfølgning Overdragelse/belåning af købekontrakter som supplement til køb og kreditsikring Hæftelse og gældsordninger som supplement til kreditsikring Start af egen virksomhed/innovation som supplement til hæftelse og kreditsikring Beskyttelse af persondata på internettet som supplement til E-handel. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 12 6

7 Et samspil mellem fag vil ofte i sig selv tilføre faget supplerende stof i krydsfeltet mellem de to fag. Det er en konsekvens af, at fagene rejser hver deres problemstillinger, eller at fagene bidrager med hver deres metoder og modeller til håndtering af problemstillingerne, hvorved der givet opstår forskelle og ligheder, styrker og svagheder, perspektiver m.fl. på det faglige stof. Sammenhængende forløb, hvor eleverne arbejder med større sammensatte problemstillinger i en virkelighedsnær kontekst, en case eller et mindre projekt vil sandsynligvis altid tilføre faget supplerende stof. Det er en konsekvens af, at løsningen af sammensatte problemstillinger, cases og projekter involverer elevernes egne definitioner og afgrænsninger. Eleverne vil givet inddrage viden og færdigheder opnået gennem anden undervisning og opnået gennem elevernes erfaringer i øvrigt. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper De didaktiske principper for faget er i læreplanen beskrevet således: I erhvervsret arbejdes med aktuelle juridiske problemstillinger, idet konkrete sager kan analyseres ud fra en helhedsorienteret synsvinkel. Der inddrages juridisk teori, således at eleverne får mulighed for at redegøre for virksomhedens juridiske beslutninger og adfærd i en virkelighedsnær kontekst. Undervisningen skal i størst muligt omfang inddrage elevernes erfaringsgrundlag. Det induktive undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Gennem en induktiv baseret undervisning fremmes elevernes evne til at strukturere, formulere og formidle faglig argumentation. De erhvervsretlige problemstillinger anskues fra virksomhedens synsvinkel. Individet og samfundet er interessenter i forhold til virksomhedens juridiske dispositioner. Undervisning ud fra et induktivt undervisningsprincip er karakteriseret ved, at den er tilrettelagt med udgangspunkt i et virkelighedsnært materiale. Endvidere karakteriseres tilrettelæggelsen af undervisningen ved, at eleverne i høj grad inddrages i planlægningen og som aktører i undervisningen. Undervisningsmaterialet vil i forbindelse med emneundervisningen i erhvervsret ofte være autentisk, f.eks. domme og afgørelser, enten i hel form eller i en tilrettet form, således at de passer til elevernes niveau. Materialerne vil beskrive nogle forskellige begivenheder og problemstillinger, der finder sted i en virksomhed, mellem virksomheder indbyrdes eller individet contra virksomheden. Ved tilrettelæggelsen af et emne, kan der være behov for, at læreren - især i et fag som erhvervsret - må påbegynde emnet med at arbejde ud fra et deduktivt princip. Her er det læreren, der fremlægger teori, strukturerer stoffet, gennemgår den juridiske metode i forhold til emnet, således at der skabes sammenhæng mellem emnerne. Dette vil være nødvendigt i nogle af emnerne indenfor erhvervsret, da teorien ellers vil forekomme vanskeligt for eleverne. 3.2 Arbejdsformer Elevforudsætninger og elevdeltagelse Elevernes indflydelse på undervisningen skal integreres i hele forløbet, såvel hvad angår valg af supplerende stof, samspil med andre fag, tilrettelæggelse af de sammenhængende forløb, valg af arbejdsformer i øvrigt som ved valg af undervisningsmaterialer. Det er afgørende, at eleverne gen- Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 12 7

8 nem undervisningsåret opnår forståelse for, hvordan de mest aktivt og effektivt tilegner sig ny viden. Eleverne skal således sideløbende med, at der arbejdes for at nå de faglige mål, udvikle deres personlige kvalifikationer gennem en øget bevidsthed om egen læreproces. Som det fremgår af hhx-bekendtgørelsen, skal undervisningen tilrettelægges under hensyntagen til elevernes forskellige evner og forudsætninger. At der bevidst skal arbejdes med differentieret undervisning betyder, at der ved undervisningens tilrettelæggelse skal tages hensyn til elevernes forskellige læringsstrategier, forskellige erfaringer også fra arbejdsmarkedet, forskellige baggrunde i øvrigt og forskellige interesser i forhold til fagets emner og problemstillinger. Arbejdsformer og læring Det fremgår af læreplanen, at Undervisningen skal tilrettelægges med variation og progression i valget af arbejdsformer. Endvidere omfatter undervisningen mundtligt og skriftligt arbejde med opgaver omkring afgrænsede juridiske problemstillinger. Det fremgår ligeledes af læreplanen, at Undervisningen tilrettelægges med mindst én sammenhængende periode, svarende til mindst 10 % af den samlede uddannelsestid. Forløbet tilrettelægges således, at elevernes evne til at demonstrere faglige færdigheder fremmes, og således, at deres evne til at diskutere og vurdere erhvervsretlige problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst udvikles. En undervisers fornemmeste opgave er at skabe mulighed for, at eleven selv lærer at lære. Underviseren skal ikke nødvendigvis gennemgå alt stof. Jo mere eleven er engageret, desto højere er indlæringseffekten. Det er den, der arbejder, der lærer. Så enkelt kan indlæringseffekten ofte beskrives med denne action-learning sætning. I enhver læring er handlingen vigtigere end ord og at forstå helheden i et system er en fundamental forudsætning for at forstå de enkelte delelementer. Variation og progression Det fremgår af læreplanen, at Undervisningen tilrettelægges med variation og progression i valget af arbejdsformer. I erhvervsret vil variationen i undervisningen omfatte forskellige arbejdsformer i det mundtlige og skriftlige arbejde med udgangspunkt i forskellige typer af faglige problemstillinger og forskellige grader af elevdeltagelse. Den faglige progression i undervisningen følger af, at de faglige problemstillinger udvides, at der arbejdes med flere genstandsfelter, og at konteksten bliver mere kompleks og virkelighedsnær. Den læringsmæssige progression følger af, at undervisningen tilrettelægges med stigende grad af elevstyring, med projektforløb som eksempel på undervisningsforløb med høj grad af elevstyring. Valget af arbejdsformer skal koordineres med klassens øvrige undervisning, jf. den overordnede studieplan for klassen. Arbejdsformerne skal give eleverne lyst til at udvikle og realisere egne ideer og til at indgå i samarbejde med andre. Alene variationen i de benyttede arbejdsformer kan virke motiverende på eleverne og derigennem stimulere deres aktive medvirken. Foredragsformen er nyttig ved præsentation af et fagligt emne eller som oplæg til et case-arbejde eller et projektforløb. Foredrag bør normalt være korte og fokuseret på få problemstillinger. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 12 8

9 Klassesamtalen er især anvendelig, når der er behov for et fælles teoretisk eller metodisk grundlag for hele klassen. Dialogen i klassen har form af spørgsmål og svar mellem lærer og elever eller blandt eleverne indbyrdes. Det giver eleverne lejlighed til at formulere og besvare fagligt relevante spørgsmål. Samtalen skal medvirke til at strukturere og perspektivere elevernes faglige viden inden for et område. I forbindelse med klassesamtalen kan man med fordel lade eleverne arbejde i mindre grupper med spørgsmål om emnet, så de engageres i behandlingen af stoffet. Herved sikres, at også de svage elever får mulighed for at formulere svar og deltage i samtalen. Mundtligt arbejde En varierende og progressiv undervisning styrker samtidig uddannelsens studieforbedrende sigte, og elevernes selvstændighed, evne til ræsonnement, generalisering og abstraktion udvikles som en naturlig følge. Undervisningen skal derfor lægge vægt på forståelse, analyse og vurdering. Det betyder, at der ikke skal lægges vægt på gold udenadslære, men på faglig argumentation f. eks. i forbindelse med fremlæggelser i undervisningen. Progressionen i det mundtlige arbejde relaterer sig specielt til graden af lærerstyring, men naturligvis også til graden af abstraktion og kompleksitet i emnevalget. Skriftligt arbejde Der er ingen obligatorisk uddannelsestid sat af til det skriftlige arbejde. Skolen beslutter, om faget skal tildeles elevtid til skriftlighed ud over timerne. En skriftlig dimension kan være med til at fremme undervisningens varierende og progressive karakter. Inden for afgrænsede problemstillinger udvikles elevernes evne til selvstændigt arbejde med juridisk metode og teori i forbindelse med problemformulering, dataindsamling, beskrivelse, analyse, vurdering og konklusion. Som afslutning på et emneområde kan der arbejdes med diverse tests til træning og evaluering af elevernes færdigheder i forhold til fagets metode og teori. Sammenhængende forløb Som en del af læreplanens arbejdsformer skal undervisningen tilrettelægges med mindst en sammenhængende periode af mindst 10 % af den samlede undervisningstid. Der kan være tale om et større case- eller projektforløb med udgangspunkt i virkelighedsnære forhold, som eleverne har stiftet bekendtskab med fra deres arbejdsforhold, medieverdenen eller øvrige omgangsforhold. Et større område som f. eks. køb kunne være velegnet som illustration på køberettens perlerække af omsætningsled. En vare produceres på bestilling i udlandet (gerne et EU-land), importeres til Danmark, sælges til en forretning, der videresælger til forbrugeren. I dette eksempel indgår internationalt køb, nationalt handelskøb samt forbrugerkøb hvert led med rod i egen regulering og uden nogen udvidelse af faget, jf. nedenfor under paradigmatiske eksempler. Det beskrevne forløb udvikler elevernes helhedsorientering og lader sig let integrere i samspil med andre fag, ligesom undervisningen varieres og gøres progressiv. Forløbet bør indeholde såvel mundtlige som skriftlige elementer og bør aftales med eleverne af hensyn til deres forudsætninger, forløbets form og tilrettelæggelse samt eksamensform. 3.3 It Det fremgår af læreplanen, at Undervisningen tilrettelægges under hensyn til, at it indgår som værktøj. I forbindelse med længere sammenhængende forløb tilrettelægges undervisningen under hensyn til, at eleverne skal have adgang til elektroniske kommunikationsplatforme og internettet. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 12 9

10 Reformens læreplaner lægger op til, at it integreres i alle fag, herunder også erhvervsret niveau C. Det skal fremhæves, at ved it i erhvervsret forstås to forskellige elementer: Et informationsteknologisk værktøj, som eksempelvis skal anvendes i forbindelse med juridisk informationssøgning, hvor dette er relevant i forhold til den aktuelle undervisningssituation. Endvidere er det relevant, at elverne sættes i stand til at anvende præsentationsprogrammer, såvel som konferencesystemer, som kan anvendes til kommunikation og læring både internt og eksternt og i forholdet elev/lærer og i elevernes indbyrdes forhold. Fortrolighed med juridisk informationssøgning vil endvidere være nyttig i elevernes fremtidige virke, og som borger i et retssamfund. De retsregler der regulerer lovgivningen på alle relevante områder: Generelle oplysninger om krav til markedsføring på internettet Oplysningspligt inden aftaleindgåelse Elektronisk aftaleindgåelse Elektronisk kommunikation Køb på internettet Betaling via internettet Udsendelse af elektronisk markedsføringsmateriale Behandling af personoplysninger Markedsførings rettet mod unge under 18 år Ophavsret på internettet It kan således med fordel anvendes såvel som informationsteknologisk værktøj som via de retsregler, der regulerer lovgivningen på de nævnte områder. Samtidig åbner det virtuelle læringsrum for nye måder at lære på og giver større mulighed for tilpasning af undervisningen til den enkelte elevs læringsbehov og forudsætninger. Som det fremhæves i læreplanen skal undervisningen i it også tilrettelægges med variation og progression. It-stoffet kan med fordel tilrettelægges som et sammenhængende emneforløb svarende til mindst 10 % af den samlede undervisningstid, jf. punkt Samspil med andre fag Det fremgår af læreplanen, at Faget indgår i samspil med andre fag omkring internationale problemstillinger og i et samspil med de samfundsvidenskabelige fag i forbindelse med erhvervsretlige og generelle juridiske problemstillinger. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 12 10

11 Ved samspil med andre fag flyttes fokus til en fælles problemstilling eller et fælles genstandsfelt, som man ønsker at fordybe sig i. Fagene indgår med deres teori i den grad, de egner sig til at formulere løsninger på problemstillingerne eller i den grad, fagets teori egner sig til at forklare de fænomener, eleverne skal beskrive. Samspil mellem fagene kan være relevant med henblik på at forbedre læringskvaliteten eller læringseffektiviteten. Ud over en effektivitet i undervisningen opnås tillige, at eleverne ikke ser fagene som isolerede fag, men ser samspillet mellem de forskellige fag. Erhvervsret kan på mange måder være med i et samspil med andre fag. Her følger et eksempler på samspil, hvor der er grundlag for en synergieffekt. Et andet ses i det paradigmatiske eksempel under punkt 5. Eksempel: En virksomhed har planlagt køb af en maskine til DKK 15 mio. som skal indgå i produktionsvirksomheden. Købet sker i udlandet. Hvilke muligheder har virksomhedsejeren for at financierer købet? Hvorledes sikrer långiver sig, og hvorledes er han stillet i forbindelse med en eventuel konkurs? Erhvervsøkonomi A International økonomi A Erhvervsret Fælles emne: Investeringer/ Finansiering Her arbejdes med problemstillinger omkring de samfundsøkonomiske konsekvenser af manglende investeringer, og hvordan samfundet kan fremme investeringerne i virksomhederne. Valg mellem alternative investeringsformer. Valg af investering. Nulpunktsafsætning for investeringen. Her arbejdes med betalingsbalancen, forsyningsbalancen. Handel med værdipapirer samt rentedannelse Her arbejdes med problemstillinger vedrørende investeringers finansiering. Pantetyper stiftelse og sikringsakter. International privatog procesret. Faglige mål Forstå og anvende investeringsbegrebet i anlægsaktiver i et konkret eksempel Forstå og anvende investeringsbegrebet i samfundsøkonomisk forstand - kendskab til mål og midler i finansielle sektor Forstå og anvende regler i Tl 37 om tilhørspant Være klar over at friværdien bliver omfattet af pant i fast ejendom Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 12 11

12 Teori og grundbegreber er gennemgået i de respektive fag. Fælles introduktion til case, Case materialet omfatter opgavekrav for hvert fag. Respektive lærere fungerer som vejleder 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Det fremgår af læreplanen, at Grundlaget for den løbende evaluering er de faglige mål. Gennem individuel vejledning og brug af formativ evaluering opnår eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, herunder inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Den løbende evaluering skal dels måle elevens kompetencer i forhold til de faglige mål og dels forbedre undervisningen. Endvidere skal den løbende evaluering forholde sig generelt til elevens læringssituation, arbejdsindsatsen, arbejdsbyrden, undervisningens tilrettelæggelse, elevernes indflydelse, holdets arbejdsmåder og lærerens indsats. Den løbende evaluering kan opdeles i en summativ og en formativ evaluering. Den summative evaluering knytter sig til afslutningen af forskellige aktiviteter, mens den formative evaluering finder sted undervejs i og som en integreret del af undervisningen. Evaluering og hhx-bekendtgørelsen Det fremgår af hhx-bekendtgørelsen, at undervisningen løbende skal evalueres, så elever, lærere og skolens ledelse informeres om udbyttet af undervisningen. Ifølge hhx-bekendtgørelsen, skal den løbende evaluering sikre, at den enkelte elev får et klart billede af egne styrker, svagheder og fremskridt og give grundlag for at justere undervisningen. Ligeledes fremgår det, at evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev med hensyn til både faglig udvikling og udvikling af arbejdsmetoder. Endelig fremgår det, at resultatet af evalueringen drøftes med klassen eller holdet og med den enkelte elev og anvendes til at justere undervisningens progression og niveau i forhold til elevernes faglige formåen. Der skal gives karakter for elevernes besvarelser ved terminsprøver, der finder sted under eksamenslignende former. Karaktererne ved terminsprøverne indgår i grundlaget for fastsættelsen af standpunktskarakterer og årskarakterer. 4.2 Prøveformer Det fremgår af læreplanen, at Der afholdes en mundtlig prøve. Der kan vælges mellem to prøveformer. Hvilken af de to prøveformer, der vælges, bestemmes af skolen. Der vælges samme eksamensform for en hel klasse/ et helt hold, men der vælges ikke nødvendigvis den samme prøveform for samtlige klasser / samtlige hold på en skole. Prøveform a): Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale af et omfang på 1-2 normalsider og et antal spørgsmål. Tekstmaterialet med tilhørende spørgsmål sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 20 minutter pr. eksami- Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 12 12

13 nand. Der gives 40 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Prøvemateriale Der er tale om en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale af et omfang på 1-2 normalsider. En normalside er 1300 bogstaver. Det ukendte tekstmateriale beskriver en begivenhed/situation for en virksomhed, hvor der rejses en eller flere problemstillinger. Konteksten skal være virkelighedsnær og kan have form af en mindre case, en artikel, uddrag af rapport, et notat fra/om en virksomhed eller lignende. Materialet må gerne være autentisk, men kan også konstrueres med en virkelighedsnær kontekst. Tekstmaterialet følges af et antal spørgsmål. Det første spørgsmål skal give eleven mulighed for selvstændigt at indlede eksaminationen og give mulighed for en bred tilgang til problemstillingerne. Spørgsmålene skal give god plads til elevens selvstændige analyser og vurderinger. Generelt skal prøvematerialet og de stillede spørgsmål have en bredde, der svarer til bredden i undervisningsbeskrivelsen. Prøvematerialet bør sendes sammen med undervisningsbeskrivelsen til censor senest 5 arbejdsdage før prøvens afholdelse. Prøvematerialet godkendes af censor. Eksamination Eksaminanden tildeles ved lodtrækning et ukendt tekstmateriale. Hver eksaminand skal vælge mellem mindst 4 spørgsmål. Under hensyn til eksamensbekendtgørelsens krav om, at prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav, vil det være god praksis, at der til den enkelte eksamensdag er mindst 5-7 spørgsmål fordelt på fagets mål. Det enkelte spørgsmål bør højest gå igen 3 gange på samme eksamensdag. Eksaminator og censor forestår lodtrækningen af det materiale, som udleveres. Skolens ledelse eller en repræsentant herfor kan evt. forestå lodtrækningen, hvis censor ufrivilligt ikke har kunnet forestå den første tildeling ved lodtrækning. Der gives 40 minutters forberedelse. Som det fremgår af eksamensbekendtgørelsen, er alle hjælpemidler tilladte under forberedelsen og i forbindelse med eksaminationen, dog er det ikke tilladt at kommunikere med omverdenen. Eksaminationens varighed er 20 minutter inkl. votering. Eksaminationen tager udgangspunkt i elevens præsentation af det ukendte tekstmateriale og former sig efterfølgende som en samtale mellem eksaminand og eksaminator, men censor kan inddrages. Karakteren fastsættes af censor og lærer i forening i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Karakteren meddeles efterfølgende eleven, gerne med en kort begrundelse. Prøveform b): Mundtlig prøve på grundlag af dels et af eksaminanden valgt sammenhængende undervisningsforløb og dels et ukendt tekstmateriale af et omfang på 1-2 normalsider. Prøvematerialet samt en beskrivelse af de sammenhængende undervisningsforløb sendes til censor. Prøvema- Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 12 13

14 terialet godkendes af denne forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Første del består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af et sammenhængende undervisningsforløb suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del tager udgangspunkt i det ukendte tekstmateriale og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. Prøven er todelt. Eksaminationstiden er sammenlagt på 30 minutter og fordeles ligeligt mellem de to delprøver. Prøvematerialet sendes sammen med undervisningsbeskrivelsen også med en beskrivelse af det sammenhængende forløb til censor. Første delprøve: Grundlaget for eksaminationen er et sammenhængende forløb fra undervisningen. Lærer og elever har i samarbejde valgt, hvilket sammenhængende forløb der skal udgøre eksaminationsgrundlaget. Der gives ingen forberedelsestid til denne del af prøven. Eksaminationen kan tage udgangspunkt i en præsentation af et emne eller en problemstilling fra det sammenhængende forløb. Eleven vælger selv, hvilken problemstilling eller hvilket emne der skal præsenteres. Præsentationen danner grundlag for en samtale og diskussion, hvor censor også vil kunne inddrages. Anden delprøve Der skal her arbejdes på samme grundlag som under prøveform a, men opgaven kan være af mindre omfang. 4.3 Bedømmelseskriterier Af læreplanen fremgår: I bedømmelsen indgår, i hvor høj grad eksaminanderne er i stand til at opfylde fagets mål. Eksaminanderne skal herunder kunne: - strukturere og formidle fagligt stof - formulere faglig argumentation - demonstrere erhvervsretlige faglige færdigheder - diskutere og vurdere erhvervsretlige problemstillinger med anvendelse af fagets metode og terminologi i en virkelighedsnær kontekst. Der afgives èn samlet karakter ud fra en helhedsvurdering. Ud over bedømmelsen af, i hvor høj grad en eksaminand er i stand til at opfylde fagets mål, skal elevens evne til at strukturere, formidle, formulere og anvende fagligt stof samt diskutere og vurdere erhvervsretlige problemstillinger med anvendelse af fagets teori i en virkelighedsnær og international kontekst bedømmes. Disse bedømmelseskriterier knytter op til fagets formål, men også til uddannelsens samlede formål, hvor det bl.a. hedder: Uddannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse for teoretisk viden som redskab for analyse af virkelighedsnære forhold. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 12 14

Erhvervsret C Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014. Indholdsfortegnelse

Erhvervsret C Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014. Indholdsfortegnelse Erhvervsret C Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Erhvervsret

Undervisningsbeskrivelse Erhvervsret Termin Mai / Juni 2017 Institution Tønder Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, niveau C Nima Mosahebisafa Steensen HH 3 A Identitet og formål er et juridisk fag, der omfatter viden

Læs mere

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Organisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014

Organisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Organisation C Valgfag Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse 2011-12

Undervisningsbeskrivelse 2011-12 Undervisningsbeskrivelse 2011-12 Klasse/hold Fag og niveau Lærer Alle hhx 3. år, sommereksamen 2012, IBC - Aabenraa Erhvervsret niveau C Jens Erik Mehlsen Oversigt over undervisningsforløb 1 Kontrakters

Læs mere

Erhvervsøkonomi C - Valgfag Undervisningsvejledning September 2007

Erhvervsøkonomi C - Valgfag Undervisningsvejledning September 2007 Erhvervsøkonomi C - Valgfag Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på

Læs mere

Erhvervsøkonomi C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014

Erhvervsøkonomi C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Erhvervsøkonomi C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni11 Campus Vejle HHX Erhvervsret C Kirsten Stürup

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012/2013 Institution Handelsskolen Silkeborg, Handelsgymnasiet Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution International Business College, Kolding Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 10/11. Hog10hhx3h3g

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 10/11. Hog10hhx3h3g Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Herningsholm Gymnasium HHX, Herning Erhvervsret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012/2013 Institution Handelsskolen Silkeborg, Handelsgymnasiet Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin August 2011 - Maj 2012 Institution ZBC Zealand Business College, Vordingborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Lærebog Hhx Erhvervsret C Thomas Skovgaard Koldig Hhx

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013/2014 Institution Handelsskolen Silkeborg, Handelsgymnasiet Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Erhvervsret niveau C Undervisningsvejledning

Erhvervsret niveau C Undervisningsvejledning Erhvervsret niveau C Undervisningsvejledning 1. del: Om de almene pædagogiske principper i undervisningen. Første del af undervisningsvejledningen omhandler de overordnede og almene pædagogiske principper,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) 2015-16 Vid Gymnasier, Rønde HHX Erhvervsret C Anne Lind Gleerup

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) 2015-16 Vid Gymnasier, Grenaa HHX Erhvervsret C Anne Lind Gleerup

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2013 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Erhvervsret C Lotte

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014/2015 Institution Handelsgymnasiet, Silkeborg Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 14/15 Institution IBC Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Erhvervsret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Handelsskolen Silkeborg, Handelsgymnasiet Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2013 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Erhvervsret C Lotte

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011/2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC Næstved Hhx Erhvervsret C (2010-bekendtgørelse)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) 2015-16 Vid Gymnasier, Grenaa HHX Erhvervsret C Anne Lind Gleerup

Læs mere

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb.

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 08/09 Grenaa Handelsskole HHX Erhvervsret C Anne Lind Gleerup

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 09/10 Institution Uddannelses Center Holstebro Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Erhvervsret,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2010-11 Grenaa Handelsskole HHX Erhvervsret C Anne Lind

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Campus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

IBC Middelfart Fredericia, Mosegårdvej 1, 7000 Fredericia

IBC Middelfart Fredericia, Mosegårdvej 1, 7000 Fredericia Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014/15, eksamenstermin juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold IBC Middelfart Fredericia,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer, 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC Zealand Business College, Vordingborg

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Haderslev Handelsskole hhx Erhvervsret C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Erhvervsret C Lotte

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2011-12 Grenaa Handelsgymnasium HHX Erhvervsret C Anne

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Handelsgymnasiet Tradium, Rådmands Boulevard 19, Randers Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Holdet skal til eksamen efter eksamensform A (30 min forberedelse 30 min eksaminisation).

Holdet skal til eksamen efter eksamensform A (30 min forberedelse 30 min eksaminisation). 1 Termin 2014/2015 Institution Handelsgymnasiet Ribe Uddannelse HHX Fag og niveau Erhvervsret - niveau C Hold Hh3c Lærer Anders Smedegaard Jensen Holdet skal til eksamen efter eksamensform A (30 min forberedelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 2016, sommer Handelsgymnasium Rønde, Videndjurs HHX Erhvervsret

Læs mere

Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Styrelsen for uddannelse og kvalitet 2015

Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Styrelsen for uddannelse og kvalitet 2015 Erhvervsret C EUX Vejledning / Råd og vink Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Styrelsen for uddannelse og kvalitet 2015 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Erhvervsret C Jan Juul Nielsen hob10hhx3i3a Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 13/14 Institution IBC Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Erhvervsret

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution ZBC Næstved - handelsgymnasiet i Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Innovation C Valghold

Innovation C Valghold 1 Innovation C Valghold HH 3. år Videndjurs (Grenaa Handelsskole) J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2013 Jan Clausen 2 Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........5 Struktur på faget innovation

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Handelsgymnasiet Tradium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Erhvervsret

Læs mere